bornholm // Sandvig Strandpromenade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bornholm // Sandvig Strandpromenade"

Transkript

1 Sandvig Strandpromenade 184

2 BORNHOLM // Sandvig Strandpromenade Sandvig Strandpromenade Den lille by på Bornholms nordspids har i 100 år haft en rigtig strandpromenade, som man finder dem i store sydeuropæiske kystbyer. Med prominente badehoteller, pensionater og restauranter rummede det lille bornholmske fiskerleje, hvor befolkningen levede af fiskeri og arbejdede i det nærliggende granitbrud, store kontraster. Byen har op gennem tiden været præget af den nærliggende Hammerknude, hvor granit blev brudt og udskibet fra Hammerhavn. Samtidig med at granitbrydningen var på sit højeste omkring 1890, opdagede tyskerne, der ejede granitindustrien, Sandvig. De rige tyske familier faldt for den lille by med den smukke udsigt og udviklede den til et ferieparadis i granithistoriens storhedstid. 100 års turistby Granithistorien og Sandvigs 100 år gamle identitet som turistby med både strandhoteller og arbejderboliger præger stadig byen i dag. Men den sten- og fiskeindustri, der tidligere holdt liv i byen, er for længst afviklet, og der kommer samtidig stadigt færre turister til byen. Over de sidste 10 år er det blevet sværere at leje et værelse i byen, efterhånden som pensionater bliver omdannet og solgt til ferielejligheder. Byen har dog stadig sin fantastiske placering: Sandvig ligger lige ud til Osanbugten og grænser op til det naturskønne område Hammerknuden, der er et af Bornholms mest besøgte steder. I byen findes også arkitektoniske spor af Bornholms granithistorie. Den nye Strandpromenade i Sandvig har genskabt den storslåede udsigt over Osanbugten, som tyskerne blev betaget af for over 100 år siden, og giver turister og beboere nye muligheder for oplevelser af den smukke kyst og Sandvigs rolle i granithistorien. 185 Nye tider nye behov Den gamle strandpromenade har fået et løft, så den ikke længere fremstår som et levn fra 1950 erne, men som en tidssvarende strandpromenade. Et betonbølgebad placeret midt på stranden, som ikke havde været brugt siden 2002 og spærrede for udsigten til havet, er blevet revet ned. Det var et gennemgående ønske i byen at få revet bølgebadet ned, og effekten af det har været tydelig: Da bølgebadet blev revet ned, og der blev åbnet for udsigten til bugten og Hammerknuden, var folk allerede positive når der sker en forandring, kan folk pludselig se, at noget andet end status quo er muligt, fortæller Barbara Sørensen, som er medlem af borgerforeningens bestyrelse. Hvor bølgebadet før dominerede, er klitlandskabet nu genskabt, og adgangen til stranden forbedret med etablering af træstier. Hækkene, som engang blev plantet for at give læ for havet, men til sidst spærrede for udsigten, er også blevet fjernet. I stedet er der blevet plantet klitroser, marehalm og havtorn. Hermed er udsigten til havet genskabt, og promenaden har fået et mere tidssvarende udtryk, som giver

3 BORNHOLM // Sandvig Strandpromenade 184

4 Sandvig Strandpromenade Sandvig Strandpromenade Den lille by på Bornholms nordspids har i 100 år haft en rigtig strandpromenade, som man finder dem i store sydeuropæiske kystbyer. Med prominente badehoteller, pensionater og restauranter rummede det lille bornholmske fiskerleje, hvor befolkningen levede af fiskeri og arbejdede i det nærliggende granitbrud, store kontraster. Byen har op gennem tiden været præget af den nærliggende Hammerknude, hvor granit blev brudt og udskibet fra Hammerhavn. Samtidig med at granitbrydningen var på sit højeste omkring 1890, opdagede tyskerne, der ejede granitindustrien, Sandvig. De rige tyske familier faldt for den lille by med den smukke udsigt og udviklede den til et ferieparadis i granithistoriens storhedstid. 100 års turistby Granithistorien og Sandvigs 100 år gamle identitet som turistby med både strandhoteller og arbejderboliger præger stadig byen i dag. Men den sten- og fiskeindustri, der tidligere holdt liv i byen, er for længst afviklet, og der kommer samtidig stadigt færre turister til byen. Over de sidste 10 år er det blevet sværere at leje et værelse i byen, efterhånden som pensionater bliver omdannet og solgt til ferielejligheder. Byen har dog stadig sin fantastiske placering: Sandvig ligger lige ud til Osanbugten og grænser op til det naturskønne område Hammerknuden, der er et af Bornholms mest besøgte steder. I byen findes også arkitektoniske spor af Bornholms granithistorie. Den nye Strandpromenade i Sandvig har genskabt den storslåede udsigt over Osanbugten, som tyskerne blev betaget af for over 100 år siden, og giver turister og beboere nye muligheder for oplevelser af den smukke kyst og Sandvigs rolle i granithistorien. 185 Nye tider nye behov Den gamle strandpromenade har fået et løft, så den ikke længere fremstår som et levn fra 1950 erne, men som en tidssvarende strandpromenade. Et betonbølgebad placeret midt på stranden, som ikke havde været brugt siden 2002 og spærrede for udsigten til havet, er blevet revet ned. Det var et gennemgående ønske i byen at få revet bølgebadet ned, og effekten af det har været tydelig: Da bølgebadet blev revet ned, og der blev åbnet for udsigten til bugten og Hammerknuden, var folk allerede positive når der sker en forandring, kan folk pludselig se, at noget andet end status quo er muligt, fortæller Barbara Sørensen, som er medlem af borgerforeningens bestyrelse. Hvor bølgebadet før dominerede, er klitlandskabet nu genskabt, og adgangen til stranden forbedret med etablering af træstier. Hækkene, som engang blev plantet for at give læ for havet, men til sidst spærrede for udsigten, er også blevet fjernet. I stedet er der blevet plantet klitroser, marehalm og havtorn. Hermed er udsigten til havet genskabt, og promenaden har fået et mere tidssvarende udtryk, som giver

5 Sandvig Strandpromenade Før/Efter. Nedrivning som udvikling. Efter fjernelsen af det gamle bølgebad er oplevelsen af stranden blevet en helt anden. Udsigten og den nemme adgang til vandet gør, at Sandvig er kommet nærmere havet. 186 Sandvigs rolle i Bornholms granithistorie. Granithistorien kan opleves ved de gamle arbejderhuse og i Rådstuen, som laver udstillinger om granithistorien. Strandpromenaden forbinder forskellige steder, hvor granithistorien kan opleves.

6 Sandvig Strandpromenade besøgende og beboere indtryk af fremgang frem for stilstand: Jeg holdt meget af miljøet med rosenbuske og store flotte tyskerhoteller fra Bismarcks tid men på den anden side hører det ikke tiden til. I dag er det en helt anden stil, der tæller, med det rå og det rene, fortæller Barbara Sørensen, som har boet i Sandvig i 17 år. Den lange strandpromenade er blevet belagt med sort og lysegrå asfalt, der løber i bølgede flader langs hele promenaden. En 160 meter lang bænk bugter sig langs promenaden og følger kystlinjen hele vejen langs stranden. Den enkle, sammenhængende strandpromenade og den usædvanlige bænk er med til at samle byen og give et mere råt og rent udtryk. Ny arkitektur fortæller den gamle historie Idéen med den nye strandpromenade er ikke kun at give havet og kysten i Sandvig et fornyet udtryk. Strandpromenaden skal også give turisterne mulighed for at kigge tilbage i tiden og gå på opdagelse i Sandvigs rolle i Bornholms granithistorie. Strandpromenaden starter i nord ved de gamle arbejderboliger, der blev bygget til granitarbejderne i 1800-tallet. Den slutter i syd ved den fredede bygning Rådstuen, som borgerne har etableret som kultur- og medborgerhus som en del af områdefornyelsen i Sandvig. Borgerforeningen har oprettet et lokalhistorisk arkiv i bygningen, som skal formidle Sandvigs rolle i det bornholmske graniteventyr. Foran Rådstuen står en fortællebænk, hvor nysgerrige besøgende kan lytte til syv forskellige beretninger om områdets historie. Blandt andet kan man høre en tidligere stenarbejder fortælle om livet i det historiske Sandvig. Nye fortællinger om Sandvig På trods af at turismen i Sandvig er gået tilbage, peger meget i retning af, at de nye tiltag vil gøre Sandvig til en bedre turistby: Om vi får flere turister, det ved jeg ikke, men vi får i hvert fald gladere turister. Tidligere er de, der var på skolekoloni her for år siden, kommet tilbage på familieferie og har sagt: Det ligner jo fuldstændig sig selv! Det kan de i hvert fald ikke sige længere, fortæller Frank Pedersen fra Sandvig Borgerforening. Han ser forandringen som en positiv og nødvendig udvikling, fordi det giver mulighed for nye fortællinger i og om Sandvig: Det handler om at få turistforeningen Destination Bornholm til at skrive noget andet om Sandvig end det, de har skrevet de sidste 40 år. Den nye, enkle strandpromenade, nedrivningen af beton-bølgebadet og fjernelsen af de høje hække og rosenbuske viser vejen frem mod en ny slags turisme, der er mere oplevelsesbaseret og tættere knyttet til stedets natur og historie. Strandpromenaden giver bedre adgang for alle også for bevægelseshandicappede. Samtidig skaber den et nyt byrum til løb, leg, badning, markeder og kulturelle arrangementer. Set udefra Realdanias undersøgelse Agenda Y peger på, at hele 87 procent af danskerne ser netop kysterne som en særlig kvalitet ved de danske yderområder. Sandvig Strandpromenade kobler på bedste vis stedets historie om granit og turisme med en ny og moderne brug af kysten til gavn for både borgere og turister. Thomas Martisen, Dansk Bygningsarv 187 Nye muligheder for handels- og kulturliv Strandpromenaden skaber nye muligheder for den handel og aktivitet, der allerede er i byen. Sandvig-gruppen, som består af byens cirka 30 erhvervsdrivende, bruger nu den lange bænk på strandpromenaden til at holde markedsdage hver uge i højsæsonen. Ninas Kaffecykel sælger kaffe ved promenaden, og der er også kommet en takeaway-afdeling i hotellet på havnen. Samtidig

7 Sandvig Strandpromenade 188 Aktiviteter på promenaden. Strandpromenaden danner allerede ramme om aktiviteter i Sandvig. Der bliver holdt marked en gang om ugen, hvor den lange, bugtende bænk bruges til at udstille varer på. hule i havhøjde. Under terrassen gemmer der sig en hemmelig hule i havhøjde - her kan børn på skoleudflugt holde pause og spise madpakker, eller picnicgæster kan søge tilflugt for vind og vejr.

8 Sandvig Strandpromenade med at den nye strandpromenade skaber nye fortællinger om Sandvig udadtil, gør den også byen til et bedre sted at bo: Promenaden er allerede taget i brug til sankthansfest, lokalt børnecirkus og line dance-optrædener. Der er en stolthed forbundet med at bo i en by, der sådan åbner sig, siger Sus Pedersen fra Sandvig Borgerforening. 189

9 Stier omkring Klemensker og Østerlars 190

10 BORNHOLM // Stier omkring Klemensker og Østerlars Stier omkring Klemensker og Østerlars Tidligere var naturen omkring Østerlars en del af livet i byen: Da jeg var barn, legede vi i Præsteskoven på et helt særligt sted, hvor en stor klippe gav udsigt til et lille vandfald og en snoet å. Her kunne man sidde og spise sin frokost med udsigt over skoven og åen. På et tidspunkt blev den del af skoven lukket af det daværende menighedsråd, fordi den skulle bruges til træfældning, og med årene har folk i byen glemt, at det sted eksisterer, fortæller Flemming Kristensen, der sidder i hovedbestyrelsen for idrætsforeningen i Østerlars. Idéen om at genskabe adgangen til naturen i Østerlars ved hjælp af trampestier er blandt andet inspireret af Flemming Kristensens barndomsminder. Små byer i tilbagegang Klemensker og Østerlars er to småbyer inde i landet på Bornholm. I Klemensker er der cirka 650 indbyggere, i Østerlars cirka 270. Begge byer har været stationsbyer i den første halvdel af det 20. århundrede, da jernbaner forbandt Rønne med resten af øen og gjorde stationsbyerne til attraktive byer med skoler, butikker og indbyggere. Men Klemensker og Østerlars har, som så mange andre små byer, oplevet tilbagegang i antallet af beboere og butikker de sidste mange år. Det ændrer ikke ved, at der i begge byer stadig bor mennesker, der har valgt og nyder at bo der. Især den nærliggende natur gør byerne til attraktive steder at bo. Men mange steder er stier ud i landskabet dog forsvundet i takt med omlægningen af landbruget. Store landbrugsmaskiner er blevet større og mere effektive, så de pløjer markerne helt ud til kanten, og det har medført, at markveje, trampestier og skel er forsvundet. For relativt få midler kan nye stier igen skabe nem adgang til den nærliggende natur og danne nye byrum dér, hvor stierne og byerne krydser hinanden. 191 Stier fører til nye oplevelser omkring Klemensker I Klemensker har Præstemosen længe været et populært sted at gå tur for byens beboere. Men stedet har været ufremkommelige på grund af oversvømmede stier og vildtvoksende natur. Med en ny, grusbelagt sti rundt om mosen, en bådebro og en platform, der strækker sig ud og gør søen til en del af ruten, er den velkendte tur rundt om Præstemosen gjort til en ny oplevelse. Præstemosen fremstår nu som en lille bypark, og fra kulturlandskabet omkring mosen leder stier den vandrende videre ind i landbrug og skov. Her fører trampestier markeret med rutepæle og infoskilte den vandrende igennem et varieret landskab: Fra åben mark over små vandløb til tæt skov i områder, der ikke tidligere har været tilgængelige for offentligheden. Bedre hverdagsliv styrker byens identitet Med stierne omkring Klemensker er byens rum blevet udvidet byen bliver nu brugt mere og anderledes: Jeg går tit tur med hunden, og i stedet for bare

11 BORNHOLM // Stier omkring Klemensker og Østerlars 190

12 Stier omkring Klemensker og Østerlars Stier omkring Klemensker og Østerlars Tidligere var naturen omkring Østerlars en del af livet i byen: Da jeg var barn, legede vi i Præsteskoven på et helt særligt sted, hvor en stor klippe gav udsigt til et lille vandfald og en snoet å. Her kunne man sidde og spise sin frokost med udsigt over skoven og åen. På et tidspunkt blev den del af skoven lukket af det daværende menighedsråd, fordi den skulle bruges til træfældning, og med årene har folk i byen glemt, at det sted eksisterer, fortæller Flemming Kristensen, der sidder i hovedbestyrelsen for idrætsforeningen i Østerlars. Idéen om at genskabe adgangen til naturen i Østerlars ved hjælp af trampestier er blandt andet inspireret af Flemming Kristensens barndomsminder. Små byer i tilbagegang Klemensker og Østerlars er to småbyer inde i landet på Bornholm. I Klemensker er der cirka 650 indbyggere, i Østerlars cirka 270. Begge byer har været stationsbyer i den første halvdel af det 20. århundrede, da jernbaner forbandt Rønne med resten af øen og gjorde stationsbyerne til attraktive byer med skoler, butikker og indbyggere. Men Klemensker og Østerlars har, som så mange andre små byer, oplevet tilbagegang i antallet af beboere og butikker de sidste mange år. Det ændrer ikke ved, at der i begge byer stadig bor mennesker, der har valgt og nyder at bo der. Især den nærliggende natur gør byerne til attraktive steder at bo. Men mange steder er stier ud i landskabet dog forsvundet i takt med omlægningen af landbruget. Store landbrugsmaskiner er blevet større og mere effektive, så de pløjer markerne helt ud til kanten, og det har medført, at markveje, trampestier og skel er forsvundet. For relativt få midler kan nye stier igen skabe nem adgang til den nærliggende natur og danne nye byrum dér, hvor stierne og byerne krydser hinanden. 191 Stier fører til nye oplevelser omkring Klemensker I Klemensker har Præstemosen længe været et populært sted at gå tur for byens beboere. Men stedet har været ufremkommelige på grund af oversvømmede stier og vildtvoksende natur. Med en ny, grusbelagt sti rundt om mosen, en bådebro og en platform, der strækker sig ud og gør søen til en del af ruten, er den velkendte tur rundt om Præstemosen gjort til en ny oplevelse. Præstemosen fremstår nu som en lille bypark, og fra kulturlandskabet omkring mosen leder stier den vandrende videre ind i landbrug og skov. Her fører trampestier markeret med rutepæle og infoskilte den vandrende igennem et varieret landskab: Fra åben mark over små vandløb til tæt skov i områder, der ikke tidligere har været tilgængelige for offentligheden. Bedre hverdagsliv styrker byens identitet Med stierne omkring Klemensker er byens rum blevet udvidet byen bliver nu brugt mere og anderledes: Jeg går tit tur med hunden, og i stedet for bare

13 Stier omkring Klemensker og Østerlars Pæle viser vej. Langs stierne viser pæle de forskellige ruter, man kan vælge. Pælene gør folk opmærksomme på, at de færdes på privat jord, men at de er velkomne i naturen. 192 Bypark. Med ny grusbelagt sti, et shelter, en bådebro og en platform i vandet er Præstemosen i Klemensker omdannet til en naturlig bypark, der bruges dagligt af byens borgere.

14 Stier omkring Klemensker og Østerlars at gå frem og tilbage, kan jeg nu gå rundt om mosen. Jeg møder mange flere mennesker, end jeg gjorde, før stierne kom, fortæller Gitte Sommer, der har boet i Klemensker de sidste 20 år. Stierne i Klemensker viser, hvordan et simpelt greb giver nye muligheder i hverdagen og styrker byens identitet. Inspireret af arbejdet med stierne har Klemensker udviklet et logo for byen, der forestiller et femkløver med fem pile, én mellem hvert kløverblad. De fem pile symboliserer de fem veje, der fører til Klemensker. Logoet er udviklet af borgerne, som på vandreturene omkring byen og gennem arbejdet med stierne er blevet inspireret til at fortælle historier om dét, der gør Klemensker til et helt særligt sted at bo og leve. Østerlars idrætsforening tramper sig vej ud i naturen I Østerlars er Præsteskoven igen blevet en naturlig forlængelse af byen. De steder, der over årene er groet til, og som dermed er gået tabt i byens hukommelse, er på ny gjort tilgængelige. Med idrætsforeningens indsats er klipperne gjort fri for beplantning, og stier, der fører til og fra lysningen ved klipperne, er blevet anlagt. I Østerlars har idrætsforeningen med frivillige kræfter stået for at anlægge stierne. Foreningen organiserede seks arbejdsdage, hvor omkring 20 af byens beboere, unge og gamle, mødte op. Idrætsforeningens engagement og de mange involverede har gjort, at kendskabet til stierne har spredt sig som ringe i lokalsamfundet. Fælles vedligeholdelse Idrætsforeningen er ikke mindst et vigtigt led, når det gælder vedligeholdelse af stierne: Mod et tilskud fra kommunen står idrætsforeningen for at holde stierne ryddet. For idrætsforeningen betyder samarbejdet omkring driften, at idrætsforeningen får et økonomisk tilskud, som kommer alle foreningens medlemmer og aktiviteter til gavn. For kommunen betyder samarbejdet, at udgifterne til drift bliver reduceret, og projektet løbende bliver lokalt forankret. Klemensker og Østerlars viser, hvordan borgerne er afgørende som medskabere, medejere og fortællere af gode historier, siger Bornholms Borgmester, Winni Grosbøll, der ofte bruger Klemensker og Østerlars til at illustrere, hvor vigtigt lokalsamfundet er, når en bys stedbundne potentiale skal realiseres. Set udefra Mange små byer vender ryggen til det omgivende landskab og naturen. Et stisystem kan for relativt små midler være med til at skabe identitet på grundlag af områdets stedbundne potentialer. Ditte Christensen, Naturstyrelsen, Miljøministeriet 193 Stierne er lokale, men turister er velkomne Stierne i Klemensker og Østerlars er lokale, men også åbne og tilgængelige for besøgende blandt andre de mange cykelturister, der krydser de to byer på deres vej over øen. Byerne håber også, at Dansk Vandrelaug på Bornholm får glæde af stierne. Derfor er stierne gjort synlige gennem indgange og informationsskilte fra byen til stierne. Stierne har også et potentiale dér, hvor de kan koble sig op på den turisme, der findes i forvejen. Østerlars Rundkirke tiltrækker hvert år omkring besøgende med skilte og en ny 800 meter lang sti gennem den smukke Præsteskoven til Rundkirken er der skabt en ny tur-oplevelse fra byen til kirken. Østerlars beboere håber, at nogle af de mange busser, der kører turister til Rundkirken, vil stoppe ved Brugsen i Østerlars bymidte og lade turisterne få en lille naturoplevelse under gåturen op til Rundkirken. Ved Rundkirken har en nabo anlagt en blomstermark og et buskads fyldt med

15 Stier omkring Klemensker og Østerlars 194 Nye stier i landskabet. Alle beboerne i Klemensker var inviteret til at gå en række ture i landskabet for sammen at bestemme, hvor de nye stier skulle føre hen. Forbindelser. Med skilte og en ny sti gennem den smukke Præsteskov til Rundkirken håber beboerne, at besøgende også vil lægge vejen forbi Østerlars by, når de besøger Østerlars Rundkirke.

16 Stier omkring Klemensker og Østerlars spiselige planter på den del af stien, der løber gennem hans jord. Han har opsat borde og bænke ved en lille gårdbutik, der sælger bornholmske souvenirs til Rundkirkens besøgende. Naboens initiativ foran Rundkirken viser, hvordan stierne kan være afsæt for videre udvikling og erhverv. Stierne lever, så længe de bliver brugt Stierne i Klemensker og Østerlars kræver, at de lokale beboere og foreninger bruger og vedligeholder dem, da kommunen ikke har noget driftsansvar. Hvis stierne ikke bruges løbende, vil de med tiden gro til, og stederne, de giver adgang til, risikerer igen at forsvinde fra byernes kollektive hukommelse. Projektleder i Bornholms Regionskommune Morten Bach Jørgensen ser stiernes forgængelighed som en vigtig del af projektets budskab: Stierne findes kun, så længe der er beboere, som bruger dem. Derfor er projektet også forgængeligt. Skiltene, der viser, hvor stierne er, står kun, så længe de holder. Om 5-10 år er skiltene måske vokset til, men hvis stierne bliver brugt, har beboerne ikke brug for skiltene så ved de, hvor de er. Set udefra Landbruget spiller en vigtig rolle for adgangen til naturen. Det er derfor vigtigt at skabe et godt samarbejde mellem det lokale landbrug, borgere og myndigheder omkring placeringen af stiforløb. Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning 195

17 Ny bymidte i Østermarie 196

18 BORNHOLM // Ny bymidte i Østermarie Ny bymidte i Østermarie Østermarie voksede frem i den sidste del af 1800-tallet, blev stationsby i 1916 og blev efterhånden stærk oplandsby med butikker, håndværkere, hotel, højskole, brugsforening med mere. For 120 år siden kom Østermaries beboere og opland til bymidten i Østermarie for at købe ind. Der, hvor Dagli Brugsen ligger i dag, har der siden 1890 ligget en brugsforening, og før det en højskole. Ruth Nielsen, der har boet i Østermarie i 80 år og er aktivt medlem og kassér for Fritidshuset, mindes Østermaries bymidte, dengang man kom til hest for at købe ind: Dengang satte man hesten i stalden ved siden af Brugsen, og imens varerne blev samlet, tog man hen i pakhuset og fik læsset foder til dyrene. Bagefter fik man varerne udleveret af gårdskarlen. I dag ankommer de fleste til Dagli Brugsen i bil, og pladsen, som i 120 år har udgjort byens handelsmæssige og sociale midtpunkt, huser nu blandt andet en parkeringsplads. En tom bymidte betyder ikke en tom by Ligesom i mange andre landsbyer i Danmark har torvet og hovedgaden i Østermarie mistet sin betydning og funktion som mødested, i takt med at butikker er lukket, og offentlige servicefunktioner er flyttet til de større byer. Bymidten i Østermarie er oven i købet præget af en trafikeret gennemfartsvej, og besøgende kan nemt få indtryk af, at byen mangler liv og mennesker. I den lille bornholmske by er der dog som i mange andre danske landsbyer masser af liv, hvis man kigger efter. Rundt om bymidten i Østermarie ligger Dagli Brugsen, der i 2008 udvidede butikslokalet til næsten det dobbelte, caféen Mariehuset, hvor der jævnligt afholdes bingoaftener, et velbesøgt fritidshus, som bliver brugt af dagplejemødre, børn og unge, og Sognegården, der involverer mange af byens borgere i sociale aktiviteter. Ud over at være bymidtens hjørnestene, er de fire bygninger også omdrejningspunkter for en stor del af det offentlige liv i Østermarie. 197 Samtaletorvet afspejler byens liv Med omdannelsen af bymidten i Østermarie er det målet at trække det offentlige liv i de fire huse ud på torvet, så livet i byen bliver synligt for borgerne selv og for dem, der passerer igennem byen. For at få plads til den nye bymidte er bilerne flyttet fra centrum af pladsen ud til siderne. Den nye bymidte afgrænses fra vejen af to grønne bakker, omkranset af bænke i granit. Også busstoppestedet er rykket, så busserne nu ikke længere svinger ind på selve pladsen for at stoppe, men holder i kanten. På den anden side af vejen ligger Mariehuset. Her har der ligget kro og hotel siden starten af 1900-tallet, og der er i dag café og grill i bygningen. Pladsen foran Mariehuset er også blevet indrettet til ophold ved at udvide pladsens areal, placere borde og bænke og markere grænsen til vejen med en række egetræstolper. En ny gadebelysning og lysspots på bakke-

19 BORNHOLM // Ny bymidte i Østermarie 196

20 Ny bymidte i Østermarie Ny bymidte i Østermarie Østermarie voksede frem i den sidste del af 1800-tallet, blev stationsby i 1916 og blev efterhånden stærk oplandsby med butikker, håndværkere, hotel, højskole, brugsforening med mere. For 120 år siden kom Østermaries beboere og opland til bymidten i Østermarie for at købe ind. Der, hvor Dagli Brugsen ligger i dag, har der siden 1890 ligget en brugsforening, og før det en højskole. Ruth Nielsen, der har boet i Østermarie i 80 år og er aktivt medlem og kassér for Fritidshuset, mindes Østermaries bymidte, dengang man kom til hest for at købe ind: Dengang satte man hesten i stalden ved siden af Brugsen, og imens varerne blev samlet, tog man hen i pakhuset og fik læsset foder til dyrene. Bagefter fik man varerne udleveret af gårdskarlen. I dag ankommer de fleste til Dagli Brugsen i bil, og pladsen, som i 120 år har udgjort byens handelsmæssige og sociale midtpunkt, huser nu blandt andet en parkeringsplads. En tom bymidte betyder ikke en tom by Ligesom i mange andre landsbyer i Danmark har torvet og hovedgaden i Østermarie mistet sin betydning og funktion som mødested, i takt med at butikker er lukket, og offentlige servicefunktioner er flyttet til de større byer. Bymidten i Østermarie er oven i købet præget af en trafikeret gennemfartsvej, og besøgende kan nemt få indtryk af, at byen mangler liv og mennesker. I den lille bornholmske by er der dog som i mange andre danske landsbyer masser af liv, hvis man kigger efter. Rundt om bymidten i Østermarie ligger Dagli Brugsen, der i 2008 udvidede butikslokalet til næsten det dobbelte, caféen Mariehuset, hvor der jævnligt afholdes bingoaftener, et velbesøgt fritidshus, som bliver brugt af dagplejemødre, børn og unge, og Sognegården, der involverer mange af byens borgere i sociale aktiviteter. Ud over at være bymidtens hjørnestene, er de fire bygninger også omdrejningspunkter for en stor del af det offentlige liv i Østermarie. 197 Samtaletorvet afspejler byens liv Med omdannelsen af bymidten i Østermarie er det målet at trække det offentlige liv i de fire huse ud på torvet, så livet i byen bliver synligt for borgerne selv og for dem, der passerer igennem byen. For at få plads til den nye bymidte er bilerne flyttet fra centrum af pladsen ud til siderne. Den nye bymidte afgrænses fra vejen af to grønne bakker, omkranset af bænke i granit. Også busstoppestedet er rykket, så busserne nu ikke længere svinger ind på selve pladsen for at stoppe, men holder i kanten. På den anden side af vejen ligger Mariehuset. Her har der ligget kro og hotel siden starten af 1900-tallet, og der er i dag café og grill i bygningen. Pladsen foran Mariehuset er også blevet indrettet til ophold ved at udvide pladsens areal, placere borde og bænke og markere grænsen til vejen med en række egetræstolper. En ny gadebelysning og lysspots på bakke-

21 Ny bymidte i Østermarie 198 Før/Efter. Fra parkeringsplads til samtaletorv. Den fysiske forandring i Østermaries bymidte betyder, at mennesker får plads frem for biler. Samtidig giver bymidtens nye udtryk besøgende en fornemmelse af, at der sker fremskridt i byen.

22 Ny bymidte i Østermarie øerne skaber en helt ny stemning på torvet. Ud til pladsen ligger også Fritidshuset, hvor haven er omdannet til et grønt område med legeplads, petanquebane og grillplads. På den trafikerede gennemfartsvej er der lavet et fartbump, som skal få bilisterne til at sænke farten, når de passerer bymidten. Forhåbentlig bliver tempoet så lavt, at de gennemkørende får lejlighed til at se alt det nye, der sker i Østermarie. Blandt beboerne i Østermarie bliver den nye plads kaldt Samtaletorvet som en humoristisk pendant til samtalekøkkenet. Men det er netop det, den nye bymidte skal gøre: Invitere folk til at stoppe op og tale sammen. De mange initiativer viser tilsammen, hvordan en bymidte for små midler kan omdannes, så den samler og synliggør det liv, der er i byen. Altid plads til at mødes Østermaries beboere har etableret en torvegruppe, der skal stå for aktiviteter på torvet. Tidligere skulle man spørge kommunen om lov til den slags lang tid i forvejen, og hver gang der var planlagt aktiviteter, betød det, at nogle af pladsens parkeringspladser blev inddraget. Det årlige juletræ optog eksempelvis tre parkeringspladser, og både kommunen og færdselspolitiet skulle hvert år give tilladelse til opsætning af træet. Med den nye bymidte er der både plads til biler og arrangementer, og kommunen har givet en permanent tilladelse til at afholde arrangementer. Ved at gøre det lettere spontant at holde arrangementer, kan bymidten fungere som et udendørs forsamlingshus for Østermarie. Til indvielsen af Østermarie bymidte blev pladsen afprøvet som markedsplads: Lokale honning-producenter og kunsthåndværkere havde stande på pladsen og demonstrerede, hvordan pladsen kan danne ramme om nye aktiviteter og erhverv. Kort proces bred inddragelse Planerne for Østermarie bymidte blev udviklet på en todages-workshop, hvor beboerne udviklede pladsen sammen med de lokale landskabsarkitekter tegnerummet Bornholm og landskabsarkitekterne Krag & Berglund fra København. På den første dag havde alle deltagere mulighed for at komme med forslag. Gennemgående for forslagene var et ønske om at få bilerne rykket ud i siderne af pladsen, etablere hastighedsbegrænsninger på vejen og få integreret Fritidshusets have bedre i bymidten. Efter alle forslagene var fremlagt, arbejdede landskabsarkitekterne hele natten og næste dag på at visualisere og arbejde videre med beboernes ønsker. På den anden workshopdag gennemgik beboerne landskabsarkitekternes forslag og kom med perspektiver fra hverdagslivet i Østermarie. Landskabsarkitekterne foreslog, at Fritidshusets have skulle åbnes helt op mod pladsen. Men Fritidshusets have bliver ofte brugt af forældre, som lader deres børn lege alene, mens de køber ind i Dagli Brugsen, og af mødre på barsel. Vi kan ikke bare åbne haven op, fordi det giver en flottere plads. Vi er nødt til at huske på, hvem det er, som skal bruge stedet, fortæller Ruth Nielsen fra Fritidshuset. Det tætte samarbejde mellem beboerne og landskabsarkitekterne gjorde, at der ikke var langt mellem beboernes hverdagskendskab og landskabsarkitekternes kreative idéer og tegnebrættet, hvor idéerne blev gjort til planer. I det videre forløb nedsatte borgerne en arbejdsgruppe, der bestod af repræsentanter for erhvervslivet, borgerne, kommunen Set udefra Gennemgående trafik er et problem i mange af vores landsbyer. Den skaber utryghed og manglende byliv. Men fjerner man trafikken helt, så risikerer man, at byerne dør helt ud. En løsning kan være at dæmpe hastigheden for bilisterne, så de opdager, at der sker noget i byen. Det har virket i Østermarie, hvor man også har gjort op med parkeringspladsernes førsteret til arealerne på torvet. Bilister er nødvendige for byliv, men der skal kunne flyttes rundt på dem. Ellen Højgaard, Dansk Byplanlaboratorium 199

23 Ny bymidte i Østermarie 200 fugleperspektiv. Den nye bymidte i Østermarie set fra syd-øst. Til indvielsen blev bymidten taget i brug som markedsplads. I fremtiden kan pladsen måske tiltrække flere markeder og en ugentlig fiskebil. Forbedringer skaber ringe i vandet. Et tidligere faldefærdigt hus, der ligger tæt på den nye plads, er nu blevet renoveret af husets ejer og er med til at danne et billede af en by i forbedring og fornyelse.

24 Ny bymidte i Østermarie og de fire hjørnestene på pladsen: Dagli Brugsen, Mariehuset, Fritidshuset og Sognegården. Arbejdsgruppen deltog sammen med den kommunale projektleder i den efterfølgende dialog med landskabsarkitekterne og stod for kommunikationen til borgerne i Østermarie. En god historie skaber synlighed Østermaries nye bymidte har gjort Østermarie mere synlig på mange måder. Ud over at bymidten gør det synligt for turister og beboere på resten af øen, at der sker noget i Østermarie, er Østermarie også blevet gjort synlig i Bornholms Tidende. Hver eneste uge har Steffen Gerdes, frivillig kommunikationsansvarlig fra den lokale arbejdsgruppe i Østermarie, haft et billede af pladsen i avisen med en lille tekst om udviklingen: Nogle gange skriver jeg bare, at der er blevet lagt ny asfalt eller sat lys på pladsen andre gange skriver jeg om ting, der foregår på pladsen. I en by som Østermarie, hvor der ikke er sket mange synlige forandringer over en lang årrække, er det altafgørende, at der pludselig sker noget nyt. Byen står ikke længere stille, men udvikler sig gennem forandringen, forbedringen og forskønnelsen, fortæller Steffen Gerdes. Andre borgerforeninger på Bornholm er blevet inspireret af, hvordan Østermarie har fortalt en god historie om sig selv ud fra helt små forandringer. Steffen Gerdes har endda hørt om folk fra Rønne, der kører via Østermarie, når de skal til Svaneke, fordi de har fulgt med i avisen. Så skal de lige se, hvad der sker i Østermarie, fortæller Steffen Gerdes. Historien om Østermarie er historien om, at kommunikation om forandring kan være lige så vigtigt som forandringen i sig selv. 201

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter

Læs mere

SSFs tur til Bornholm

SSFs tur til Bornholm SSFs tur til Bornholm Program Torsdag d. 22.9.16 Afgang Medborgerhuset kl. 7.00 Færge Puttgarten-Rødby og videre over Sjælland til Øresundbroen. Sverige bytur i Malmø 2-3 timer Videre til Ystad. Færgen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015 Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015 Bord 1 Kan der etableres aktivitetscenter for de ældre på plejecentret, nu hvor det er solgt? Hvad med kroen kunne den blive opkøbt, for eksempel

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN TÅRNBORG

GRUNDEJERFORENINGEN TÅRNBORG GRUNDEJERFORENINGEN TÅRNBORG Ved formanden Poul Otto Seidel, Rødhøjvej 30, Svenstrup, 4220 KORSØR Telefon 58 38 08 40 Mobil 30 54 90 59 E-mail: poseidel@dbmail.dk Stiftet den 10. juni 1969 - Dit lokale

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Idekatalog Masterplan for Sæby

Idekatalog Masterplan for Sæby IDEKATALOG MASTERPLAN FOR SÆBY Idekatalog Masterplan for Sæby Idekatalog fra Sæby Havns Beboerforening for området Sæby Havn, Strandgade, Klostergyden, Den gamle fabriksgrund, Nordstranden og Søndre strand

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

NÆSTVED STIRÅD 1. NOVEMBER 2009

NÆSTVED STIRÅD 1. NOVEMBER 2009 Velkommen til strækningen Næstved til Harrested Å NÆSTVED STIRÅD 1. NOVEMBER 2009 1 Indledning Utallige forslag undervejs - har forsøgt at samle så mange som muligt af dem. Formålet med Fodsporet er Motion

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Udvikling i din by GUDUM

Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by byens udvikling! Udvikling i din by er et tilbud til landsbyer i Aalborg Kommune. En mulighed for byens borgere til i fællesskab at udforme små og store, jordnære

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Bord 1 Else og Johs. Klog, Vera Hansen, Aliss Hansen, Rosa og Jørgen Damsbo, Inga og Ejler Svan

Bord 1 Else og Johs. Klog, Vera Hansen, Aliss Hansen, Rosa og Jørgen Damsbo, Inga og Ejler Svan Bord 1 Else og Johs. Klog, Vera Hansen, Aliss Hansen, Rosa og Jørgen Damsbo, Inga og Ejler Svan 1 En indvendig stige til den nye badebro ved Skåningen, med rækværk på bro og stige. 2. En ny vej fra Ålborgvej

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Referat fra Borgermødet på Gadbjerg Skole den 18. Maj 2010

Referat fra Borgermødet på Gadbjerg Skole den 18. Maj 2010 Referat fra Borgermødet på Gadbjerg Skole den 18. Maj 2010 Udover Lokalrådet medlemmer mødte der 11 borgere op. Lokalrådets formand Ole Lange bød velkommen og gennemgik aftenens program, som var følgende:

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Opsamling 2. byambassadørmøde

Opsamling 2. byambassadørmøde Opsamling 2. byambassadørmøde København, 26. august 2013 Opsamling fra byvandring i Fredensborg med byambassadører d. 22. august 2013 Torsdag d. 22. august 2013 mødtes gruppen af byambassadører til en

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

På kanten mellem by og land

På kanten mellem by og land På kanten mellem by og land Indhold Diagrammer Ryslinge Skulpturpark 3 Inddeling af områder 4 Indgang 5 Stisystem 6 Beplantning 7 Indkig 8 Udsigt 9 Ophold 10 Beplantning Generelt 11 Indgang 12 Hegn 13

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins... LØRDAG 9.JULI skrevet af Allan Rasmussen Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins... Tidligt op og med flyveren til Hobart på Tasmanien. Vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Ansøgning til Årets Landsby fra Jordløse, 5683 Haarby. Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Årets tema handler om landsbyudvikling på tværs af generationer,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere