Diskussion Kulturens Kolde Krig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussion Kulturens Kolde Krig"

Transkript

1 Diskussion Kulturens Kolde Krig OM BEHOVET FOR NYE VEJE I FORSKNINGEN AF KIM FREDERICHSEN Adskillige gamle Venner blevet Kommunister Det vinder frem. Det er en art Kapitulation for adskillige. Det letteste. Forudser, at det kommer til Kamp, Kulturkamp. Martin A. Hansen During the Cold War, fought between capitalist West and communist East after 1945, propaganda was the main weapon used by both sides, for this was a war of ideas as much as of military might. Simon Adams, Den Kolde Krig 3 var en systemkonflikt mellem Vestens liberalt-demokratiske system og det marxistisk-leninistiske system under Sovjetunionens overherredømme i Østeuropa. 4 Et væsentligt element i denne konflikt var brugen af kultur. 5 Som den britiske historiker og forfatter 1 Martin A. Hansen, Dagbøger, bind 1, (1999), s Simon Adams, Propanda in War and Peace: Manipulating the Truth, (Chicago, 2006), s Denne artikel er blevet til som en del af min forskning på Center for Koldkrigsforskning. Jeg vil gerne takke mine kolleger på centret og Carsten Due-Nielsen for gode kommentarer og råd. 4 Dansk Institut for Internationale Studier, Danmark under Den Kolde Krig: Den sikkerhedspolitiske situation (herefter: DIIS), bind 1, s Kultur defineres her bredest muligt som et system af betydninger, der gør mennesker i stand til at oversætte deres instinkter, drifter, behov og andre tilbøjeligheder til

2 526 Kim Frederichsen David Caute har påpeget, var Den Kolde Krig på samme tid en traditionel politisk og militær konfrontation mellem de toneangivende stater, dvs. mellem pax americana og pax sovietica, og en ideologisk og kulturel konkurrence på globalt niveau. Der var ikke noget historisk fortilfælde. Aldrig før var en international konflikt mellem imperier blevet ført ved hjælp af indædte kampe inden for genetik og anden videnskab, med internationale priser og hædersbevisninger som sejrens frugter. Sammenstødene kunne være filosofiske fejder, litterære slagsmål, eller en duel på malerpensler. Taktikken omfattede hjemsendelse af besøgende balletkompagnier, afhoppende cellister og dansere, og jamming af jazzmusik i radioen. De olympiske lege i Moskva 1980 blev boykottet af USA; legene i Los Angeles i 1984 blev boykottet af Sovjetunionen og dets allierede, men det var undtagelsen. Parterne lagde vægt på aktivt og over en bred front at demonstrere kulturel overlegenhed for derved at vinde offentlighedens støtte. Det var en kamp om arven efter den europæiske oplysningstid, ført på tryk, på film, i radio, på tv og i koncertsale. I denne sammenhæng kan Den Kolde Krig ikke bare forstås som en tilbageholdt militær konflikt, men som en konstant jagt på sejren gennem andre midler. Udfaldet var da heller ikke kun et spørgsmål om den sovjetiske sides økonomiske nederlag, hvad enten dette skyldtes USSR s manglende evne til at følge med på det teknologiske område eller et sammenbrud som følge af vægten af landets militære rustning. Caute mener, at forklaringen i mindst lige så høj grad skal findes i de moralske, intellektuelle og kulturelle slag, den sovjetiske side modtog, både før og efter at dens egne indbyggere havde opgivet at støtte projektet. Uanset hvor mange millioner bøger Sovjetunionen kunne producere, hvor meget finkultur den kunne opdyrke via balletensembler og lignende, hvor mange sejre den vandt i internationale skak- og atletikturneringer lige lidt hjalp det. Den første kosmonaut, de mange medicinske forskningslaboratorier og en række nobelpriser kunne heller ikke afværge nederlaget. 6 Nobelprisens prestige viste sig oven i købet at være et tveægget sværd, fordi en række sovjetiske vindere af den var i opposition til systemet. repræsentative og kommunikative strukturer: Sprog, visuelle symboler, fagter, koder og kunst skabt af en social gruppe og brugt i dagliglivet (Musya Glants og Pamela Kachurin,»Special Issue: Culture, The Soviet Union, and the Cold War. General Introduction«, Journal of Cold War Studies 4 (2002:1), s. 3). 6 David Caute, The Dancer Defects: The Struggle for Cultural Supremacy during the Cold War (Oxford, 2003), s. 1-5.

3 Kulturens Kolde Krig 527 I en samlet anmeldelse af en række værker om Kulturens Kolde Krig fremhæver Tony Shaw, at som følge af de hastigt voksende amerikanske og sovjetiske atomarsenaler i 1950 erne og 1960 erne forekom et direkte militært sammenstød mellem supermagterne selvmordsagtigt. Derfor blev den psykologiske og kulturelle konflikt et alternativ overvældende i omfang, opfindsomhed og magtudfoldelse til»rigtig«krig. I den for nyhedsspredningen og underholdningsindustrien så gyldne periode fra radio-mediets klimaks til satellit-tv s gennembrud kom alle på den ene eller den anden måde i kontakt med flodbølgen af officiel og uofficiel koldkrigspropaganda. Så godt som alting fra sport over ballet og tegneserier til rumrejser fik politisk betydning og kunne anvendes i opinionsdannelsen på hjemmefronten og til påvirkning af udenlandske samfund. 7 Et væsentligt element i denne overordnede systemkonflikt var forsøget på gennem propaganda og påvirkning af debatmiljøet at få offentligheden til at sympatisere med et af de to systemer. Propagandaen var ofte forklædt som kulturelle aktiviteter, eventuelt gennem internationale organisationer med danske forgreninger, der gav indtryk af at være lokale kulturelle foreninger, men fortrinsvis blev finansieret og organiseret af de to hovedaktører i Den Kolde Krig, USA og Sovjetunionen. Statslig propaganda har været kendt til alle tider, men særlig i det 20. århundrede blev den en del af krigsførelsen, på linje med geværer og kanoner. Propaganda kan defineres som den organiserede spredning af information eller ideologi, ofte af en fordomsfuld eller misvisende karakter, der bevidst og systematisk anvendes i forsøget på at skabe syns punkter, manipulere tanker og styre holdninger for at opnå en respons, der fremmer det ønskede formål hos propagandisten. Dette gør propaganda til noget ensidigt, der skal komme personen eller organisationen, der udøver propagandaen til gode men ikke den, der bliver udsat for den. Propaganda adskiller sig fra information eller undervisning, men kan derudover gradueres i tre typer: Hvid propaganda kommer fra en tydelig kilde, hvis information mestendels er korrekt. Sort propaganda kommer derimod fra en skjult kilde, hvis information mestendels er falsk. Grå propaganda befinder sig et sted mellem de to og kommer fra en kilde, der måske eller måske ikke kan identificeres, og hvis information måske eller måske ikke er sand. 7 Tony Shaw,»The Politics of Cold War Culture«, Journal of Cold War Studies 3 (2001:3), s. 59.

4 528 Kim Frederichsen Den amerikanske historiker Simon Adams påpeger, at propaganda ikke er en simpel størrelse, men i reglen en del af en kompleks kampagne, der finder sted over et længere tidsrum. Han opstiller ti delelementer, man bør søge at identificere i en analyse af propagandavirksomhed: ideologien bag propagandakampagnen (f.eks. kommunismen), kampagnens kontekst, propagandisternes identitet, propagandaorganisationernes struktur, forholdet mellem medlemmer af partier og bevægelser og fellow travellers, de benyttede medieteknikker, brug af specielle teknikker (f.eks. musik eller samlende skikkelser), mulig modpropaganda, og endelig propagandaens effektivitet. 8 Kulturens Kolde Krig kan således forstås som en verdensomspændende systemkonflikt, hvor det er påkrævet med analyser af både det strukturelt-finansielle niveau, de konkrete kulturaktiviteter og disses gennemslagskraft. For så vidt angår de to første elementer, er det muligt gennem det omfattende arkivmateriale, der efterhånden er blevet tilgængeligt i Danmark og udlandet, at studere planlægningen, organiseringen og finansieringen. Langt vanskeligere forholder det sig med spørgsmålet om gennemslagskraft. Den udførende instans laver ofte sine vurderinger efter devisen»det går godt, send flere penge«, hvilket selvfølgelig skal læses med forbehold. Bedre er det at inddrage interne vurderinger af resultaterne, særlig hvis de indeholder kritiske kommentarer. Endelig er det også muligt at gå til offentlige kilder såsom referater og omtaler af forskellige arrangementer; samfundsdebatten såvel i dagspressen som i Rigsdags- og Folketingstidende; 9 samt meningsmålinger, alt sammen for at se, om holdninger, som kommer fra afsendere af propaganda, virkelig har påvirket nogen. Meningsmålinger skal dog behandles med varsomhed, da de kan være vanskelige at tolke præcist. Således lagde størstedelen af den danske befolkning afstand til de kommunistiske lande; alligevel viser meningsmålingerne ikke et stabilt absolut flertal for dansk medlemskab af NATO før i slutningen af 1960 erne. 10 Som nævnt spillede den statslige brug af kulturen en central rolle i Den Kolde Krig. Scott Lucas går så vidt som til at sige, at»den Kolde 8 Simon Adams, Propaganda in War & Peace: Manipulating the Truth, (Chicago, 2006), s. 4, 6-8, Der findes en række publicerede uddrag af samfundsdebatten i koldkrigskontekst: Erik Knudsen og Ole Wivel (red.), Kulturdebat (1958); Kulturdebatten (1963), Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen (red.), Strid om demokratiet: Artikler fra dansk debat (2003). Derudover er denne retning i forskningen i Danmark først og fremmest kommet til udtryk i en række specialer, hvilket fremgår af de årlige lister i Historisk Tidsskrift over nye specialer fra historiestudierne ved danske universiteter. 10 Søren Hein Rasmussen, Den kolde krigs billeder (2009), s. 12.

5 Kulturens Kolde Krig 529 Krig først og fremmest [var] et sammenstød mellem kulturer og ideologier«. 11 Den ideologiske modsætning mellem liberalt demokrati og marxismen-leninismen udgjorde en betydelig del af konfliktens grundlag. Selv ved en intens rivalisering mellem to liberale demokratier, ville forløbet næppe være så militariseret og fjendtligt, som tilfældet var i Den Kolde Krig. Ideologi bærer en stor del af forklaringen på den høje intensitet. Mark Kramer anfører, at marxismen-leninismen var mere end et røgslør. Ideologien var et definerende element ved sovjetkommunismen; den lå til grund for og guidede det sovjetiske regime. Debatterne i landets ledelse fandt sted inden for rammerne af dens sprogbrug og terminologi. Det gælder selv i de mest hemmelige debatter på højeste niveau, som sovjetisk arkivmateriale har vist efter Sovjetunionens sammenbrud. Den herskende diskurs bidrog til at forme det udenrigspolitiske udsyn, fordi den førte politik skulle stemme overens med bestemte ideologisk definerede stereotyper. 12 Som Iben Vyff har fremhævet, åbner dette for en ny analytisk tilgang til Den Kolde Krig, med fokus på de ideologiske og kulturelle karaktertræk og ikke kun på traditionel politisk og militær konflikt mellem super magterne. Kulturen blev brugt som et propagandainstrument, der skulle få de europæiske befolkninger til at slutte op bag koldkrigspolitikken og supermagterne. Det var en kamp om hjerterne og sindene styret af forestillingen om kunst og kultur som et avanceret redskab til at vinde politisk goodwill. Kulturens Kolde Krig blev ført ved hjælp af kunstudstillinger, informationskampagner, turneer, studierejser og udvekslinger. Et godt kulturelt indtryk skulle cementere de politiske sympatier og tilhørsforhold. 13 Også den svenske historiker Kim Salomon påpeger det som et problem, når forskningen i Den Kolde Krig begrænser sig til at analysere konflikten inden for en ramme af storpolitik, sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, blokpolitik og terrorbalance. For selvom magtkampe og interessesfærer udgør nøglebegreber for at forklare Den Kolde Krigs dynamik, så findes der også et andet, uopdyrket forskningsfelt, der rummer menneskers handlinger og engagement. Oprustningsspiraler og konflikter som offentlighedsfænomen og ideologiske modsætningers dynamik er ifølge Salomon vigtige delementer i forklaringen, da det, der sker i parlamentet og ministerierne, hvad den ene embedsmand 11 Scott Lucas, Freedom s War: The US Crusade against the Soviet Union (Manchester, 1999), s Mark Kramer,»Ideology and the Cold War«, Review of International Studies 25 (1999), s Iben Vyff, Øst, Vest hvilken fremtid er bedst? Danskere på rejse i USA og Sovjetunionen i 1950 erne (upubliceret ph.d. afhandling, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitetscenter, 2007), s. 3 (inkl. n. 6),

6 530 Kim Frederichsen siger til den anden, eller hvad der står i forsvarsudredninger, ikke i sig selv forklarer, hvorfor Den Kolde Krig fik en så betydelig plads i folks forestillingsverden. Det er ikke nødvendigvis politikere og deres beslutninger, der former menneskers holdninger. 14 I dansk forskning har der imidlertid ikke været nogen stærk vægtning af kulturens betydning, hvilket bl.a. fremgår af post-koldkrigsperiodens historiografiske artikler. 15 I flere værker om Danmarks bilaterale forhold til en række andre stater i perioden er temaet dog inddraget i mindre omfang. 16 Der er i vestlig historietradition almindelig enighed om at tilskrive amerikaneren John Lewis Gaddis æren for at inddrage Kulturens Kolde Krig som et nyt og væsentligt element i forskningen. 17 Gaddis mener, at teoretikere og historikere begik en fejl under Den Kolde Krig ved at fokusere så ensidigt på militære styrkeforhold. Sovjetunionen brød nok sammen, men med intakte våbenlagre. Heraf følger, at militær styrke ikke altid er bestemmende for begivenheders forløb. Man må inddrage økonomiske, ideologiske, kulturelle og moralske faktorer for at forklare den grundlagserosion som Sovjetunionen med besiddelser blev udsat for. 18 En gennemgang af den relevante faglitteratur på området viser, at der en betydelig amerikansk overvægt i antallet af værker, og at en amerikansk vinkel er dominerende. Den er kommet til udtryk dels i en række antologier, 19 dels i det førende internationale tidsskrift Journal 14 Kim Salomon, En femtiotalsberättelse: Populärkulturens kalla krig i Folkhemssverige (Stockholm 2007), s Carsten Due-Nielsen,»Samtidshistorie og politik«, Historisk Tidsskrift 1995:1, s ; Thorsten Borring Olesen,»Danmark og den kolde krig set gennem de seneste elleve års forskning«, Historie 1995:2, s ; Poul Villaume,»Post-Cold War Historiography in Denmark«, i Thorsten B. Olesen (ed.), The Cold War - and the Nordic Countries: Historiography at a Crossroads (2004). 16 Thomas Wegener Friis, Den nye nabo: DDRs forhold til Danmark (2001); Bent Jensen, Bjørnen og haren: Sovjetunionen og Danmark (1999); Karl Christian Lammers,»Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?«det dansk-tyske forhold efter 1945 (2005); Rasmus Mariager, I tillid og varm sympati: Dansk-britiske forbindelser og USA under den tidlige kolde krig (2006); Poul Villaume, Allieret med forbehold (1995). 17 Mark Kramer,»Ideology and the Cold War«, Review of International Studies 25 (1999), s John Lewis Gaddis, We Now Know: Rethinking Cold War History (Oxford, 1998 [paperbackudgave]), s Lori Lyn Bogle (red.), The Cold War bd. 5. Cold War Culture and Society (New York/ London, 2001); Rana Mitter & Patrick Major (red.), Across the Blocs: Cold War Cultural and Social History (London/Portland, Oregon, 2004); Giles Scott-Smith og Hans Krabbendam, (red.), The Cultural Cold War in Western Europe (London, 2003).

7 Kulturens Kolde Krig 531 of Cold War Studies, 20 og dels i en række pionerarbejder, særlig fra slutningen af 1990 erne, både om de amerikanske kultur- og propagandaorganisationer, der var kendetegnet ved samarbejde mellem statslige og private aktører, og om den direkte statslige propagandavirksomhed. 21 Kendetegnende for alle disse fremstillinger er, at de har banet vejen ved at gå til ikke bare de statslige arkiver i USA, men også til diverse præsidentbiblioteker og universitetsbiblioteker, idet arkivskabernes efter ladte papirer er spredt ud over et utal af institutioner og arkiver. Derudover har forfatterne bestræbt sig på at gennemføre interviews med centrale aktører, inden det blev for sent, noget vi kunne lære af i Danmark. Et andet eksempel på fælles problemer er, at amerikanerne på trods af Freedom of Information Act (FOIA) er løbet ind i problemer, når talen falder på dokumenter fra CIA og FBI danske forskere slås i disse tider med noget lignende. 22 Eksempelvis beretter den uafhængige historiker Gary Kern på sørgmunter vis om sine problemer i forbindelse med arbejdet på en biografi om den sovjetiske afhopper Viktor Kravtjenko, at han juli 1991 ansøgte om adgang til FBI s sag om Kravtjenko fra bureauets New Yorkkontor i henhold til FOIA. I august 1993 modtog han efter gentagne forespørgsler en pakke med tre dokumenter: to gnidrede fotokopier af trykte publikationer og et dokument på to sider, hvoraf den første var fuldstændigt overstreget af hensyn til nationale forsvarsinteresser, mens den anden var blevet kopieret så dårligt, at den nærmest var ulæselig. Kern fik et advokatfirma til pro bono at anlægge sag mod FBI. Først i år 2000 resulterede det i frigivelsen af mere end 2000 sider Marylin S. Kushner,»Exhibiting Art at the American National Exhibition in Moscow, 1959«, Journal of Cold War Studies 4 (2002:1), s. 6-26; Andrew L. Yarrow,»Selling a New Vision of America to the World: Changing Messages in Early U.S. Cold War Print Propaganda«Journal of Cold War Studies 11 (2009:4), s Laura A. Belmonte, Selling the American Way: US Propaganda and the Cold War (Philadelphia, 2008); Volker S. Berghahn, America and the Intellectual Cold Wars in Europe: Shepard Stone between Philantropy, Academy, and Diplomacy (Princeton/Oxford, 2001); Nicholas J. Cull, The Cold War and the United States Information Agency: American Propaganda and Public Diplomacy (New York, 2008); Walter L. Hixon, Parting the Curtain: Propaganda, Culture and the Cold War, (New York, 1997); Jöel Kotek, Students and the Cold War (London, 1996); Helen Laville, Cold War Women: The International Activities of American women s Organisations (Manchester/New York, 2002); Scott Lucas, Freedom s War: The US Crusade against the Soviet Union (Manchester, 1999); Ron Robin, The Making of the Cold War Enemy: Culture and Politics in the Military-Industrial Complex (Princeton/Oxford, 2001); Frances Stonor Saunders, Who Paid the Piper? The CIA and the Cultural Cold War (London, 1999); 22 Som et eksempel herpå, se Bent Jensen,»Obstruktion af forskning i Den Kolde Krig i Danmark«Jyllands-Posten Gary Kern, The Kravchenko Case: One Man s War on Stalin (New York, 2007), s. xiii-xv.

8 532 Kim Frederichsen På samme måde beretter Frances Stonor Saunders om uventede problemer med at få adgang til klassificeret CIA-materiale i henhold til FOIA. Hun fremhæver, at denne arkivlov ellers er lempeligere end den britiske. I forbindelse med udgivelsen af sin i bog i 1999 måtte hun således konstatere, at hendes oprindelige anmodning fra 1992 endnu ikke var blevet besvaret. En senere anmodning blev dog besvaret bl.a. med en advarsel om, at der ville være omkostninger i omegnen af USD forbundet med at få arkivmaterialet at se. En CIA Information and Privacy Coordinator trøstede hende dog med, at hun ikke behøvede at bekymre sig om det, da hendes anmodning efter al sandsynlighed næppe ville blive imødekommet. 24 Med den tiltagende lukning af også de tidligere sovjetiske arkiver ses en alvorlig tendens i retning af at hindre eller indskrænke forskeres adgang til arkivmateriale om det mest definerende element ved verdens efterkrigstidshistorie vel at mærke selvom denne epoke blev afsluttet for 20 år siden. Tendensen har som sagt også ladet sig mærke i Danmark. Man kan derfor håbe på, at den tidligere danske justitsminister Brian Mikkelsen løfter om en langt mere lempelig arkivadgang i Danmark vil blive opfyldt. Desværre er der tegn i sol og måne på, at justitsministeriets embedsmænd ikke agter at levere varen. 25 Heller ikke efterfølgeren på ministerposten, Lars Barfod, ser desværre ud til at ville leve op til sin forgængers skåltale. 26 I Storbritannien er der ligesom i USA blevet forsket i de statslige propagandaorganisationer, først og fremmest International Research Departement (IRD). 27 For Danmarks vedkommende har den hidtidige forskning i høj grad rettet sig mod den amerikanske propagandavirksomhed her i landet, 28 herunder Marshall-hjælpens kulturelle sider, Frances Stonor Saunders, Who Paid the Piper? The CIA and the Cultural Cold War (London, 1999), s. x. 25 Morten Pihl,»YES Minister«, Jyllandsposten ml,»pet afgør selv aktindsigt«, Arbejderen Richard J. Aldrich, The Hidden Hand: Britain, America and Cold War Secret Intelligence (London, 2001); Paul Lashmer og James Oliver, Britain s Secret Propaganda War (Stroud, 1998). 28 Martin Kryhl Jensen,»Kampen om sjælene: Amerikansk cultural diplomacy i Danmark under den tidlige Kolde Krig«, i Lars Hedegaard (red.), Kampen om Den Kolde Krig: Festskrift til Bent Jensen (2008), s og Martin Kryhl Jensen,»En krig på værdier: Mål og midler i det amerikanske kulturdiplomati i Danmark «, Fodnoter 3, 2009; Marianne Rostgaard,»Opinionsdiplomati og amerikanisering den kulturelle side af den kolde krig«, Arbejderhistorie 2004:4, s Marianne Rostgaard,»Kampen om sjælene: Dansk Marshallplan publicity «, Historie 2002:2, s

9 Kulturens Kolde Krig 533 vestligt orienterede organisationer 30 samt amerikanske forbrugsvarers indtog på det danske marked. 31 Denne lovlig ensidige fokus på den amerikanske kulturpåvirkning kommer klarest til udtryk i projektet om amerikaniseringsprocesser efter anden verdenskrig på SDU, hvor såvel Den Kolde Krig som modsætningsforholdet til Sovjetunionen synes at være tænkt fuldstændig ud som parametre. 32 Efter min opfattelse forsvinder dermed et element, der er essentielt for forståelsen af perioden og baggrunden for den amerikanske virksomhed. Et ensidigt angelsaksisk perspektiv er blevet kritiseret af David Caute, der opstiller fem kriterier, som en studie i Kulturens Kolde Krig burde overholde: For det første bør det undgås at attribuere den moderigtige betegnelse»den Kolde Krig«til litterære arbejder, kulturelle begivenheder, kunstneriske bevægelser og filmsekvenser, der lige så vel kunne have materialiseret sig, selv om Romanoverne havde beholdt magten og haft munken Rasputin som chefideolog. 33 For det andet bør der skrives i ligefrem stil uden et pyntet ordforråd af substantiver omdannet til verber, filmiske metaforer og hjemmesideprosa. For det tredje skal en ensidig traditionel eller revisionistisk tilgang undgås, hvor skylden for Den Kolde Krig ensidigt placeres på enten den ene eller den anden side. For det fjerde bør konklusionerne ikke bygge primært på den enkelte bog, maleri eller symfoni i sig selv, men på hvem der betalte for tryksværten, lærredet og rejseudgifterne. For det femte er det stærkt problematisk, at den ene side (den sovjetiske, med satellitstater 30 Ingeborg Philipsen,»Selskabet for frihed og kultur: Congress for Cultural Freedom i Danmark «, Kritik 35 (2002:158), s ; samme,»out of Tune: The Congres for Cultural Freedom in Denmark, «,i Giles Scott-Smith og Hans Krabbendam (red.), The Cultural Cold War in Western Europe (London/Portland, Oregon 2003), s ; samme,»antikommunismens många ansikten«, Arbetarhistoria 2001:4, s ; samme, Diplomacy with Ambiguity: The History of the Bilderberg Organisation (upubliceret ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 2009); samme,»bilderbergmøderne i dansk perspektiv«, i Carsten Due-Nielsen, Rasmus Mariager og Regin Schmidt (red.), Nye fronter i Den Kolde Krig (2010), s ; Sarah von Essen,»NATO sik rer freden: Atlantsammenslutningens oprettelse og tidlige virke«, Arbejderhistorie 2004:1, s Den britiske kulturpropaganda er behandlet i Iben Bjørnson,»The Information Research Department i grænselandet mellem information og efterretning under den kolde krig«, Arbejderhistorie 2008:2, s Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen,»Tørstens allerbedste ven: Cola ens Danmarkshistorie fra 1930 erne til 1960 erne«, Historisk Tidsskrift 2008:2, s ; Marianne Rostgaard,»Kold Krig på alle fronter«, Magasinet Humaniora 18 (2003:4), s %2020projektbeskrivelsen.ashx (set ). 33 Et grelt eksempel på misbrugen af begrebet er Richard Cavell (red.), Love, Hate and Fear in Canada s Cold War (Toronto, 2004).

10 534 Kim Frederichsen og -partier samt frontorganisationer) synes at være forsvundet på mystisk vis, så det hele bliver en slags skyggeboksning. Dette skaber i sidste ende en urimelig ensidighed i forskningen. 34 Jeg mener man bør støtte Caute, når han påpeger skævvridningen i perspektivet. Sovjetunionen og de øvrige østlandes påvirkningsforsøg gennem brug af kultur 35 synes at være et glemt emne i såvel den angelsaksiske som den danske forskningstradition, hvilket er meget uheldigt. Bolsjevikkerne var allerede efter statskuppet i 1917 stærkt bevidste om, med Lenins formulering, at kommunismens succeser kunne bruges til at påvirke den kulturelle udvikling hos masserne. På den baggrund blev videnskabsfolk, kunstnere, forfattere, malere og musikere aktive forkæmpere på den ideologiske front. Særlig vægt blev der lagt på filmens mulige rolle som medvirkende til at omstyrte de kapitalistiskimperialistiske magter. 36 Allerede i mellemkrigstiden blev der under dække af Komintern oprettet et helt netværk af front- og kulturorganisationer under ledelse af tyskeren Willi Münzenberg, der havde til opgave at påvirke den offentlige mening i Vesten. 37 Som følge af den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt i 1939 og den deraf følgende opgivelse af folkefrontspolitikken, med tilhørende uhjælpelig kompromittering 34 David Caute,»Foreword«, i Giles Scott-Smith og Hans Krabbendam (red.), The Cultural Cold War in Western Europe (London, 2003), s. vii-ix. 35 Jeg tænker her på den eksterne propaganda. Ved siden af udenrigspropagandaen drev Sovjetunionen og vasalstaterne en betydelig propaganda over for deres egne befolkninger. I den forbindelse søgte myndighederne at anvende såvel vestlig som østlig kulturproduktion. Vestlige film, musik og litteratur blev af de sovjetiske myndigheder anvendt til at demonstrere Vestens dekadence og mangler, mens den sovjetiske og den russiske førsovjetiske musik, ballet, teater og litteratur blev anvendt til at skabe en stemning af kulturel overlegenhed både ude og hjemme, der skulle medvirke til at skabe en slags sovjetisk patriotisme. Sovjetiske ledere ønskede at fremstille et billede af, at sovjetborgere i modsætning til vesterlændinge satte finkultur og litteratur højere end materielle spørgsmål. Imidlertid ser brugen af vestlig kultur ud til at have haft den modsatte effekt: Det stimulerede en nysgerrighed og begejstring over for den vestlige livsstil og et ønske om at fremskaffe sig alt hvad der var vestligt (Musya Glants og Pamela Kachurin,»Special Issue: Culture, The Soviet Union, and the Cold War General Introduction«, Journal of Cold War Studies 4 (2002:1), s. 4). Den indenrigspolitiske sovjetpropaganda er i sig selv et omfattende emne, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Dog skal et par eksempler fremhæves: A.G. Kolesnikova,»Obraz vraga perioda holodnoj vojny v sovetskom igrovnom kino h-godov«, Otetjestvennaja istorija 2007:5, s ; Janusz Ka mierczak,»the Community That Never Was: The European Defense Community and Its Image in Polish Visual Propaganda of the 1950s«Journal of Cold War Studies 11 (2009:4), s Tony Shaw,»The Politics of Cold War Culture«, Journal of Cold War Studies 3 (2001:3), s Se herom: Stephen Koch, Double Lives: Stalin, Willi Münzenberg and the Seduction of the Intellectuals (New York, 2004).

11 Kulturens Kolde Krig 535 af de eksisterende frontorganisationer, blev det efter verdenskrigens afslutning nødvendigt at oprette nye sådanne. I euforien over den fælles sejr over nazismen blev disse organisationer fremstillet som tværpolitiske, men kommunisterne og deres forbundsfæller satte sig ligesom i 1930 erne på dem, hvilket fik de vestligt orienterede nationale organisationer til at trække sig. 38 De nye internationale (front)organisationer blev herefter indlemmet som redskaber i den sovjetisk kontrollerede kulturoffensiv. 39 Det fremhæves og eksemplificeres i flere af de engelsksprogede fremstillinger, at vestlige organisationer opstod som reaktioner på den sovjetiske kulturoffensiv. 40 Men de vestlige frontorganisationer fik kun en relativt kort periode som betydende og indflydelsesrige påvirkningsinstrumenter af den vesteuropæiske offentlige mening. Som følge af det californiske tidsskrift Ramparts afsløringer i april 1967 af den mere eller mindre offentlige hemmelighed om CIA finansiering af Congress For Cultural Freedom 41 faldt vestlige, amerikansk finansierede organisationer som dominobrikker, hvilket f.eks. inden for ungdoms- og studenterorganisationer fuldstændig overlod kamppladsen til den kommunistiske side. 42 Der var dog en vestlig tradition for forskning i sovjetisk kulturpropaganda under Den Kolde Krig. Derigennem blev der fremført advarsler mod den sovjetiske virksomhed på området. 43 Det er tydeligt, at forfatterne til disse værker foruden en sovjetologisk tilgang havde adgang til statsligt amerikansk materiale om emnet. Også i Danmark blev der af private antikommunistiske organisationer som Frihed og Folkestyre og Selskabet for Frihed og Kultur udsendt pjecer, der advarede mod sovjetkommunismens forsøg på at besnære offentligheden Jöel Kotek, Students and the Cold War (London, 1996), s. vii-ix, Ifølge nogle vurderinger anvendte Sovjetunionen i milliarder amerikanske dollars om året på den verdensomspændende kulturpropaganda (Tony Shaw,»The Politics of Cold War Culture«, Journal of Cold War Studies 3 (2001:3), s. 60). 40 Se f.eks. Jöel Kotek, Students and the Cold War (London, 1996), s , eller Helen Laville, Cold War Women: The International Activities of American Women s organisations (Manchester/New York, 2002), s. 47, Frances Stonor Saunders, Who Paid the Piper? The CIA and the Cultural Cold War (London, 1999), s Jöel Kotek, Students and the Cold War (London, 1996), s Frederick C. Barghoorn, The Soviet Cultural Offensive: The Role of Cultural Diplomacy in Soviet Foreign Policy (Princeton, New Jersey, 1960); F. Bowen Evans (red.), Worldwide Communist Propaganda Activities (New York, 1955); Phyllis A. Greenlaw,» Peace in Soviet Strategy«, Russian Review 13 (1954:2), s , , 114; Stefan T. Possony, A Century of Conflict: Communist Techniques of World Revolution (Chicago, 1953). 44 F.eks. I Diktaturets Fodspor «(1957); Rejse i Sovjet: Kendsgerninger om delegationsrejserne (1955).

12 536 Kim Frederichsen Ved siden af disse advarsler samlede den internationale kritiske forsk ning i kommunismen sig især omkring det af United States Information Agency udgivne tidsskrift Problems of Communism, der frembyder flere eksempler på undersøgelser af den sovjetiske kulturpropagandaaktivitet. 45 Desuden kan man fremhæve den tidligere britiske NATOdiplomat Clive Roses grundige vejviser til de sovjetiske internationale frontorganisationer, byggende på deres egne udgivelser. 46 Endvidere udkom i samtiden to bøger om kommunistiske og sympatiserende intellektuelles tiltrækning til de forskellige kommunistiske diktaturer, der eksisterede under Den Kolde Krig. 47 Efter Den Kolde Krigs afslutning samlede interessen sig især om spørgsmålet om den sovjetiske finansiering af de vestlige kommunistiske partier, 48 der blev udforsket på baggrund af de nyåbnede sovjetiske arkiver. I Skandinavien resulterede denne forskning i den af Morten Thing redigerede Guldet fra Moskva, der ud over en indledende artikel af Sven Holstmark indeholdt selvstændige artikler om den sovjetiske finansiering af de kommunistiske partier i de respektive skandinaviske lande. 49 Ved siden af disse studier af det økonomiske aspekt er der udkommet nogle få sammenlignende værker om brugen af kulturpropaganda. 50 En ikke så lidt problematisk fremstilling af spørgsmålet om kulturudveksling finder man i en engelsksproget, norsk udgivet antologi med udgangspunkt i østeuropæiske kulturfremstød. 51 Antologiens redaktør György Peteri argumenterer med udgangspunkt i Churchills Fulton- 45 Wallace Spaulding,»Communist International Fronts«, Problems of Communism 33 (1984:2), s ; Robert W. Kitirnos,»International Department of the CPSU«, Problems of Communism 33 (1984:5), s Clive Rose, The Soviet Propaganda Network: A Directory of Organisations Serving Soviet Foreign Policy (London/New York, 1988). 47 David Caute, The Fellow-Travellers: Intellectuel Friends of Communism (New Haven/ London, 1988); Paul Hollander, Political Pilgrims: Travels of Western Intellectuels to the Soviet Union, China and Cuba (New York/Oxford, 1981). 48 Jan Foitzik,»Aus der Buchhaltung der Weltrevolution. Finanzhilfen der»regierenden kommunistischen Parteien«für den internationalen Kommunismus «, Jahrbuch für Historiche Kommunismusforschung 1994, s ; Harvey Klehr, John Earl Haynes og Kyrill M. Anderson, The Soviet World of American Communism (New Haven/ London, 1998); Jevgenij Lisov,» Zelenye dlja krasnyh«, Ogonek 1992:9, s Morten Thing (red.), Guldet fra Moskva: Finansieringen af de nordiske kommunistpartier, (2001). 50 Mark Caroll, Music and Ideology in Cold War Europe (New York, 2003); David Caute, The Dancer Defects: The Struggle for Cultural Supremacy during the Cold War (Oxford, 2003); Stephen Wagg og David L. Andrews (red.), East Plays West: Sport and the Cold War (Oxford/New York, 2007). 51 György Peteri (red.), Nylon Curtain: Transnational and Trans-Systemic Tendencies in the Cultural Life of State-Socialist Russia and East-Central Europe (Trondheim, 2006).

13 Kulturens Kolde Krig 537 tale for, at det ikke var noget jerntæppe, der sænkede sig mellem øst og vest, så muligheden for at påvirke modparten blev begrænset, især for den vestlige side. På baggrund af tilvæksten i litteraturen om de økonomiske, kulturelle og politiske gensidige penetreringer hedder det, at det snarere var et»nylontæppe«: Fordi de vestlige og østlige kulturer var næsten lige stærke, skulle der angiveligt have været høj grad af fri konkurrence mellem kulturrepræsentanterne fra de to sider. 52 Heroverfor må man dog bemærke, som det også skete i en anmeldelse af antologien, at den teoretiske ramme er fejlagtig alene på det grundlag, at de østlige intellektuelle ikke var frie og uafhængige aktører, men af hensyn til deres karriere og til tider deres liv var nødsaget til at tilpasse sig de rigide ideologiske dogmer, Moskva fremførte, som stillede specifikke krav til kulturlivet. 53 Uden for den engelsksprogede litteratur er forskningen i Kulturens Kolde Krig meget begrænset. I Rusland er forskningen eller manglen på samme indtil videre kommet til udtryk dels i en serie af trykte kildesamlinger 54 og vejvisere til arkivmaterialer 55, dels i form af erindringer fra centrale aktører i det overordnede organ for sovjetisk kulturpropaganda, Den Internationale Afdeling under Sovjetunionens Kommunistiske Partis Centralkomite. 56 Også hvad angår de øvrige Østbloklande, er forskningen i Kulturens Kolde Krig yderst begrænset. 57 En særlig retning i den danske forskning i forhold til Sovjetunionen og de øvrige kommunistiske diktaturstater, der eksisterede under Den Kolde Krig, udgøres af værker, der afdækker den begejstring, danske 52 György Peteri,»Introduction«, i György Peteri (ed.), Nylon Curtain: Transnational and Trans-Systemic Tendencies in the Cultural Life of State-Socialist Russia and East-Central Europe (Trondheim, 2006), s. 1-2, Vladimir Shlapentokh, anmeldelse af György Peteri (ed.), Nylon Curtain: Transnational and Trans-Systemic Tendencies in the Cultural Life of State-Socialist Russia and East-Central Europe (Trondheim, 2006)], Journal of Cold War Studies 11 (2009:1), s Ideologitjeskie komissii CK KPSS Dokumenty (Serija: Kult tura i vlast ot Stalina do Gorbatjeva) (Moskva, 1998). 55 Otdel kul tury CK KPSS Spravotjnik (Annotirovannye opisi) (Moskva, 2004); Otdel CK KPSS po svjazjam s inostrannymi kompartijami : Annotirovannyj spravotjnik (Moskva, 1999). 56 K.N. Brutents, Tridtsat let na Staroj Plosjadi (Moskva, 1998); A.F. Dobrynin, In Confidence: Moscow s Ambassador to America s Six Cold War Presidents ( ) (New York 1995); Valentin Falin, Konflikty v Kremle Sumerki bogov po-russki (Serija»Sekretnaja papka«) (Moskva, 2000); Valentin Falin, Politische Erinnerungen (München, 1993); A.S. Tjernaev, Moja zjizn i moe vremja (Moskva, 1995). 57 F.eks. Christian Saehrandt, Kunst als Botschafter einer künstlichen Nation: Studien zur Rolle der bildenden Kunst in der auswärtigen Kulturpolitik der DDR (Stuttgart, 2009).

14 538 Kim Frederichsen kommunister, venstreorienterede og»medløbere«(fellow travellers) udviste for de landes regimer 58 samt forsøgene herfra på at påvirke den danske offentlige mening. 59 En pioner i denne sammenhæng er forskningsbibliotekar Morten Thing. Foruden det allerede omtalte værk om Guldet fra Moskva skal der henvises til Things disputats om danske kommunisters forhold til kulturen og de intellektuelle, 60 der omhandler perioden Især andet bind beskæftiger sig på baggrund af en imponerende mængde materiale med perioden under Den Kolde Krig og er et virkelig godt redskab til at orientere sig om kommunistiske kulturaktører inden for litteratur, film, malerkunst og arkitektur; de intellektuelle og kulturelle debatter; DKP s brug af de intellektuelle; venskabs- og frontorganisationer; samt forholdet til og synet på Sovjetunionen. Bind 1 underbygger, ligesom Stephen Koch og Bent Jensen, at den aktivitet, der blev udfoldet inden for kulturområdet under Den Kolde Krig, havde taget sin begyndelse allerede i mellemkrigsperioden. Et af de første eksempler i Danmark på at inddrage begrebet Kulturens Kolde Krig i dansk forskning er professor Hans Hertels indsigtsfulde artikel om 1950 ernes Danmark. Artiklen byggede på en forelæsning ved symposiet»kulturen og den kolde krig«på Københavns Universitet Amager i Også andre steder i Skandinavien findes eksempler, f.eks. en nyere norsk antologi med norske og tyske bidrag om DDR s kulturvirksomhed. 62 Et andet væsentligt pionerarbejde i Skandinavien er Kim Salomons fremstilling fra 2007 om populærkulturens genspejling af Den Kolde Krig i 1950 ernes Sverige i ugebladene. Salomon forklarer, at 1950 erne som tiår er en temmelig overset periode i Den Kolde Krig, da det ligger klemt inde mellem skyggen af Anden Verdenskrig og den nyere erindring om de oprørske 1960 ere erne bliver derfor mindet 58 Peter Frederiksen, Kindkys af Pol Pot: Kampuchea og den danske forbindelse (2004); Bent Jensen, Gulag og glemsel: Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20. århundrede (2002); Bent Jensen, Stalinismens fascination og de danske venstreintellektuelle (1984, rev. udg. 2002); Erik Kjærgaard,»Det kulturrevolutionære drømmeland en analyse af danske rejseberetninger fra kulturrevolutionens Kina «, Arbejderhistorie 2000:3, s. 1-21; Mikkel Plum, Bombarder Hovedkvarteret! Hvad venstrefløjen sagde, skrev og bedrev fra Stalins død til efter Murens fald (1998). 59 Ole Hasselbalch, Den stille krig: Sovjetiske påvirkningsoperationer mod Danmark under den kolde krig forudsætninger, teknik og resultater (2001). 60 Morten Thing, Kommunismens kultur: DKP og de intellektuelle (1993). 61 Hans Hertel,»Kulturens kolde krig. Polarisering, antikommunisme og antiamerikanisme i dansk kulturliv «, Kritik 35 (2002:158), s Fra samme nummer af tidsskriftet skal nævnes: Søren Schou,»Fra koldkrigens glemmebog«, s Benedikt Jager og Jon Raundalen (red.), DDR Det det var: Østtysk kultur- og hverdagshistorie (Oslo, 2008).

15 Kulturens Kolde Krig 539 som en periode i Vesteuropa, der adskiller sig fra det øvrige 20. århundredes historie ved ikke at være hverken ekstremt eller blodigt, og hvor man levede ubekymret i en verden af stadig forøget forbrug og med velstand som fremtidsmål. Derved glemmes let et bistert politisk klima og en ideologisk polarisering uden grå nuancer mellem sort og hvidt, godt og ondt, os og dem. Om valget af populærkultur som objekt for sin forskning fremhæver Kim Salomon, at mennesker sjældent udsættes for virkeligheden direkte, men som noget formidlet. Under Den Kolde Krig blev mennesker ikke umiddelbart konfronteret med kernevåben eller terrorbalance, men derimod med skildringer af disse fænomener. Virkeligheden blev tilgængelig via beretninger, der fungerede som mellemled, dvs. folk i samtiden modtog i princippet det samme materiale til at danne sig et billede af samtiden, som historikerne efterfølgende har til rådighed i deres forsøg på at beskrive den. Man kan dog med rimelighed kritisere denne tilgang for at fokusere så stærkt på selve budskabet og dets indhold, mens afsenderen og dennes ståsted og motiv for at fremsætte en beretning ignoreres. Det kan som udgangspunkt formodes, at en given person på et givet tidspunkt har ment det, vedkommende sagde, eller i det mindste havde en hensigt med at fremsætte et givent udsagn. Kim Salomon peger på, at populærkulturen er et relativt uudforsket område på grund af de tidligere årtiers fokus på sociale og kulturelle konstruktioner, der har medført, at der med et negativt sigte er blevet sat lighedstegn mellem populærkultur og underholdningskultur, således at populærpressens udsagn ikke blev taget alvorligt og tillagt politisk legitimitet. Heroverfor anfører Salomon med rette, at mange læsere faktisk i deres mening om eller forhold til Den Kolde Krig blev påvirket af de oplysninger og synspunkter, de fandt i ugebladene. Disse oplevede netop i 1950 erne deres gyldne periode med de største oplag. 63 I Danmark er Salomons bog blevet fulgt op af Søren Hein Rasmussens fremstilling af billedet af Den Kolde Krig i 1950 ernes danske popu lærkultur. Ligesom Salomon lægger Søren Hein Rasmussen vægt på, at populærkulturelle medier spillede en betydelig rolle som formidlere af politiske og offentlige samtidsbegivenheder på den ene side og hverdagsborgerne på den anden. Derfor er det værd at undersøge, hvilket billede populærpressen skabte af Den Kolde Krig, også fordi TV først begyndt at spille en rolle som billedskaber fra slutningen af 63 Kim Salomon, En femtiotalsberättelse: Populärkulturens kalla krig i Folkhemssverige (Stockholm, 2007).

16 540 Kim Frederichsen 1950 erne. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at f.eks. Se og Hør og Billed-Bladet dengang ikke kun indeholdt kendisstof, men også rejseskildringer, kulturelle artikler og inden- og udenrigspolitiske reportager. 64 I en sammenligning af de to værker er de mange ensartede synspunkter i såvel det neutrale Sverige som NATO-landet Danmark i sig selv interessante. Ordet»seriøst«bør anvendes med varsomhed, da det alt for nemt kan komme til at afhænge af øjnene, der ser, men med henblik på at bringe udforskningen af 1950 ernes Kolde Krig videre ville der dog med fordel kunne inddrages publiceret materiale også uden for de populære genrer. Det»populære«og det»seriøse«har næppe eksisteret i to af hinanden fuldstændigt uafhængige systemer, der påvirkede vidt forskellige samfundsgrupper uden overlap. Søren Hein Rasmussens værk og for så vidt også Salomons er på mange måder kendetegnende for den måde, Den Kolde Krigs påvirkning hidtil er blevet undersøgt på i Danmark; nemlig ud fra den synsvinkel, at der var en dansk reaktion på Den Kolde Krigs udefra kommende påvirkning. Altså Den Kolde Krig i Danmark frem for Danmark i Den Kolde Krig. Under en sådan synsvinkel var Kulturens Kolde Krig i Danmark en systemkonflikt båret af på den ene side de borgerligtliberale partier og Socialdemokratiet i hvert fald indtil 1980 erne og på den anden side kommunisterne og efterhånden også den ikkesovjet kommunistiske venstrefløj og de danske forgreninger af kulturelle og politiske organisationer og bevægelser, som aktivisterne betjente sig af og udtrykte sig igennem. Denne tilgang kommer til udtryk i flere værker 65 og antologier 66 om aspekter af Den Kolde Krig i almindelighed samt specifikt det navnkundige år midt i Den Kolde Krig: I modsætning til den angelsaksiske forskning er der inden for dansk forskning ikke blevet lagt stor vægt på organisationshistorie, selvom der naturligvis findes eksempler på det modsatte både i værker 68 og artikler, 64 Søren Hein Rasmussen, Den kolde krigs billeder (2008). 65 Morten Bendix Andersen, Ungarnsopstanden 1956 i dansk erindringshistorisk perspektiv (2007). 66 Carsten Due-Nielsen, Rasmus Mariager og Regin Schmidt (red.), Nye fronter i Den Kolde Krig (2010); Klaus Pedersen og Nils Arne Sørensen (red.), Den kolde krig på hjemmefronten (2004). 67 Morten Bendix Andersen og Niklas Andersen (red.), 1968 Dengang og nu (2004); Thomas Ekman Jørgensen og Steven L.B. Jensen, 1968 og det der fulgte: studenteroprørets forudsætninger og konsekvenser (2008); Lisa Rosén Rasmusssen m.fl. (red.), Uddannelseshistorie 2008: Ånden fra 68 kilder, opgør og håb. Udgivet af Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. En befriende international perspektivering i dansk oversættelse er Norbert Frei, 1968: Ungdomsrevolte & global protest (2008). 68 Drude Dahlerup, Rødstrømperne: Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling,

17 Kulturens Kolde Krig 541 særligt i tidsskriftet Arbejderhistorie. 69 Også disse er imidlertid kendetegnet ved det danske perspektiv. Kun i meget få tilfælde an vendes udenlandske materialer og perspektiver i beskrivelsen af danske organisationers virke. 70 Til gengæld for organisationshistoriens kun moderate omfang er der i Danmark siden begyndelsen af 1990 erne udkommet et væld af politiske biografier, 71 hvorunder en del har at gøre med kulturpersonligheder, dvs. intellektuelle, forfattere og andre aktører på kulturområdet, som defineret i nærværende artikel. 72 En betydelig del af den danske koldkrigs kulturhistorie er blevet beskrevet gennem biografier. Dette er del af en bredere udvikling i de senere års danske historiografi, hvor biografien er gået fra at være et ugleset stedbarn til en genre, hvis forskningsbaserede værker ikke bare beskriver en persons livsforløb fra vugge til grav, men anvendes som udgangspunkt for at skrive f.eks. økonomisk, forretnings-, politisk, arbejder-, dannelses-, køns, sundheds-, diplomatisk, udenrigspolitisk, forsvars-, velfærdsstats-, parti- eller, som det er tilfældet i denne kontekst, kultur- og idéhistorie. 73 Det kan undre, at borgerlige intellektuelle og meningsdannere ikke er så stærkt nytænkning og gennemslag (1998); Chris Holmsted Larsen, Tiden arbejder for os: DKP og Vietnamkrigen (2007); Knud Holt Nielsen, Giv mig de rene og de ranke: Danmarks kommunistiske Ungdom (2008); Johannes Nordentoft og Søren Hein Rasmussen, Kampagnen mod Atomvåben og Vietnambevægelsen (1992); Søren Hein Rasmussen, Sære Alliancer: Politiske bevægelser i efterkrigstidens Danmark (1997); Judith Winther, Politik fra neden: Om 1980 ernes fredsbevægelse (1992). 69 F.eks. Jesper Jørgensen,»Fredsbevægelsen under den tidlige kolde krig en indledning«, Arbejderhistorie 2008:3, s. 1-8; Morten Møller,»Den nye modstandsbevægelse: Mogens Fog og Fredens Tilhængere «, Arbejderhistorie 2008:3, s ; Iben Vyff,»Fred, men hvordan?«, Arbejderhistorie 2008:3, s ; Jesper Jørgensen,»Fredens Tilhængere«, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Årbog 2001, s Carel Horstmeier,»Særlige forbindelser? Danmark og DDR «, i Thomas Wegener Friis og Andreas Linderoth (red.), DDR & Norden: Østtysk-nordiske relationer (2005), særligt s Niels Barfoed, I unåde: Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen (2001); Arne Hardis, Idealisten: En biografi om Hans Scherfig (2008); Adda Hilden, At sætte sig spor: En biografi om Inger Merete Nordentoft (2009); Jes Fabricius Møller, Hal Koch: En biografi (2009); Morten Møller, Mogens Fog: En biografi (2009); Birgitte Possing, Uden omsvøb: Portræt af Bodil Koch (2007); Jørgen Sørensen, Sympatisøren: Kjeld Abell og den kolde krig (2008); Morten Thing, Hans Kirks mange ansigter: En biografi (1997); Morten Thing, Portrætter af 10 kommunister (1994). 72 Med denne begrænsning af biografiernes emneområde fravælger jeg automatisk f.eks. Bo Lidegaards Jens Otto Krag-biografi, Claus Bjørns H.C. Hansen-biografi, Nikolaj Bøghs Per Hækkerup-biografi eller Niels Barfoeds Ole Lippmann-biografi. 73 Birgitte Possing,»Genren med de mange liv: Et kritisk blik på biografien«, i Niels Bresdorff og Niels Finn Christensen (red.), Det kritiske blik: Nykritik, selvkritik, kunstkritik, kulturkritik, politisk kritik, kritik af den kritiske kritik, negativ kritik, den nødvendige kritik. I anledning af dr.phil. Morten Things 60 årsdag (2005), s. 145, ,

18 542 Kim Frederichsen repræsenteret igen i strømmen af historiske biografier. 74 Man kan kun håbe, at der i fremtiden vil blive rettet op på den skævvridning, der derved opstår i tegningen af kulturkampen. Efter årtusindeskiftet har to meget omdiskuterede digre værker om særlige aspekter af Danmark under Den Kolde Krig præget forskningen. Det første af disse, DIIS udredning fra 2005, adskiller sig fra mange øvrige værker om Den Kolde Krig ved i endog meget høj grad at inddrage østligt arkivmateriale. 75 På trods af, at DIIS havde til hovedopgave at følge den slagne vej med udforskning af den sikkerhedspolitiske situation, er der lykkeligvis afsat meget plads til spørgsmålet om østlig kulturpåvirkning også over for diverse danske fredsbevægelser, oven i købet i høj grad byggende på østligt arkivmateriale. 76 Vægten er lagt på det østtyske og det sovjetiske propagandaapparat, der beskrives ud fra de respektive venskabsforeninger med de to lande. Der er dog den forskel, at for den østtyske del beskrives primært styringsmekanismerne og for den dansk-sovjetiske forening især aktiviteterne i det offentlige rum. 77 Denne forskel synes at hænge sammen med tiden afsat til arkivstudier og forskernes forhåndskendskab til emnet. Endvidere kan det undre, at de amerikanske kulturpropagandafremstød ikke er omtalt, men med vægten på truslen udefra ville det på den anden side let kunne blive til et spørgsmål om at skelne mellem velkommen og uvelkommen propaganda, set fra de konsensusbærende kræfters perspektiv. På baggrund af de indledende bemærkninger fremstår det da også som om, det amerikanske kildemateriale for en stor dels vedkommende nærmest har været anvendt til at søge at efterprøve validiteten af østmaterialet. 78 Det andet af værkerne er PET-Kommissionens beretning. I henhold til sit kommissorium skulle PET-Kommissionen bl.a. undersøge og redegøre for efterretningsvirksomheden med hensyn til politiske partier, faglige konflikter og politisk-ideologiske prægede grupperinger og bevægelser, dels undersøge og redegøre for karakteren af aktiviteterne i disse miljøer. 79 PET-Kommissionens særlige vinkel har dermed været at give et billede af, hvordan efterretningstjenesten så på periodens 74 En i koldkrigssammenhæng vigtig undtagelse fra reglen er Gerhardt Eriksen, Erik Seidenfaden: En biografi (2000). 75 DIIS, bind 1, s DIIS, bind 1, s ; bind 2, s ; bind 3, s DIIS, bind 2, s DIIS, bind 1, s PET-Kommissionens beretning (2009) (herefter: PK), bind 1, s

19 Kulturens Kolde Krig 543 kultur- og samfundsdebat, afspejlet gennem overvågningen af aktive miljøer i debatten. 80 Kommissionen bygger altovervejende på materiale fra PET s arkiv, hvilket på en og samme tid er beretningens største styrke og svaghed. En styrke, fordi beretningen derved med syvmileskridt fremmer læserens kendskab til PET s indhentningsmetoder og samarbejde med fremmede tjenester samt PET s konkrete viden på konkrete tidspunkter om konkrete emner. På dette felt er beretningens store betydning og værdi uomtvistelig. Men samtidig er den stærke vægt på brug af PETarkivet beretningens svaghed. I en række tilfælde fremstår beretningen som en række direkte og indirekte, men ikke efterprøvede udtog af PET s arkivmateriale. Det bevirker, at det færdige resultat skæmmes af en række faktuelle fejl, der indvirker negativt på den samlede vurdering af værket og kan svække tiltroen til de fremsatte konklusioner. Lad os se på tre konkrete eksempler herpå fra bind 6: For det første hedder det, at»dkp s forlag Tiden blev likvideret i 1955«. 81 Det er ikke korrekt, hvilket et simpelt opslag i John og Sanne Hansens bibliografi over forlaget indtil 1978 ville have vist. 82 For det andet hævdes det, at Dansk-Tjekkoslovakisk Selskab først blev dannet i Det er heller ikke korrekt. Kulturetnolog Lasse Kristensen har i sit speciale på baggrund af tjekkisk arkivmateriale dokumenteret, at selskabet med tjekkoslovakisk fødselshjælp blev genoplivet efter anden verdenskrig allerede i For det tredje hedder det, at»[b]etydningen af den økonomiske støtte østfra understreges af en hændelse i Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen i november 1990 Under et hovedbestyrelsesmøde drøftede man de kommende nedskæringer i støtten, og pludselig stod tre af funktionærerne frem og fortalte, at de blev lønnet direkte fra den sovjetiske ambassade hver måned. Ifølge PET s kilde»tryglede og bad«ingmar Wagner de tilstedeværende om at tilbageholde oplysningerne for offentligheden af hensyn til den kommende omorganisering i Moskva og Landsforeningens forestående kongres«. 84 Hvis man i modsætningen til kommissionen har 80 Tre af bindene i kommissionsrapporten afsættes til formålet (PK, bind 6, 9 og 10 om henholdsvis DKP, den ikke-sovjetkommunistiske venstrefløj og protestbevægelserne). 81 PK, bind 6, s John og Sanne Hansen, Bibliografi: Arbejderforlaget ( ), Mondes Forlag ( ), Forlaget Tiden ( ) (1979). 83 Lasse Kristensen, Tjekkoslovakiets eksempel. Et etnologisk bidrag til debatten om kommunisternes kultur og den kolde krig (upubliceret speciale, Københavns Universitet, 2005), s PK, bind 6, s. 336.

20 544 Kim Frederichsen læst referatet fra det relevante hovedbestyrelsesmøde, der i øvrigt fandt sted i december og ikke i november. 85 vil man se, at der ikke var tale om en Ingmar Wagner, der»tryglede og bad«, men om en mand, der kom med en klar, ideologisk funderet forklaring på, hvorfor den sovjetiske støtte havde været holdt skjult. Ifølge referatet gik resten af debatten om Ingmar Wagners redegørelse på utilfredshed over, at hovedbestyrelsen ikke havde været bedre informeret om forholdene. Udtrykket»tryglede og bad«er et af de tydeligste eksempler på det problematiske i en så ukritisk brug af PET-arkivet. Indtrykket forstærkes af det manglende forsøg på at efterprøve materialet, idet det må antages, at udtrykket har overlevet fra arkivmaterialet og dermed bliver brugt til at give en kvalitativ vurdering i beskrivelsen af en begivenhed, der ikke omhandler PET egen virksomhed. Samlet set må dansk forskning i Kulturens Kolde Krig siges ikke alene at udgå fra et for ensidigt dansk perspektiv, men også i meget høj grad at bygge på dansk kildemateriale, publiceret og upubliceret. Herved opstår der en skævvridning i forskningsbilledet, hvor modtagerens opfattelse kommer til at fremstå uafhængigt af afsenderens hensigt. Mulighederne for at vurdere gennemslagskraften af aktiviteterne og påvirkningsforsøgene svækkes derved. Man må derfor håbe, at der inden for forskningsfeltet vil kunne ske en udvikling i retning af øget fokus på samspillet mellem afsender og modtager for at kunne give en samlet vurdering af kulturkampen fra afsenderens intentioner til modtagerens perception og reaktion. I den nyeste forskning findes dog tendenser til at bevæge sig i den retning ved at inddrage materiale fra tidligere tjekkoslovakiske, 86 østtyske 87 og sovjetiske 88 arkiver og sammenholde det med det danske. I indledningen til det nyligt udkomne festskrift til Poul Villaume efter lyser Carsten Due-Nielsen nye fronter eller, om man vil, emner i udforskningen af Den Kolde Krig. 89 Et af disse emner bør være Kulturens Kolde Krig. 85 Referat af hovedbestyrelsesmøde , Landsforeningen til samvirke mellem Danmark og Sovjetunionens arkiv (Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv), kasse Lasse Kristensen,»Propaganda og Kold Krig: Tjekkoslovakisk propaganda i begyndelsen af Den Kolde Krig«1. del og 2. del, Netmagasinet april 2006; Lasse Kristensen,»Tjekkoslovakiets eksempel ungkommunistisk dannelse i den tidlige kolde krig«, Arbejderhistorie 2006:2-3, s Torkil Sørensen,»En lidt trist historie om DDR og den danske venstrefløj«, Tidsskrift for historie 39 (2009:4), s Kim Frederichsen,»Gennem kendskab til venskab: Sovjetisk propaganda i Danmark under Den Kolde Krig«, Fodnoter (Center for Koldkrigsforskning) 2010:5. 89 Carsten Due-Nielsen,»Nye fronter i studiet af Den Kolde Krig«, i Carsten Due- Nielsen, Rasmus Mariager og Regin Schmidt (red.), Nye fronter i Den Kolde Krig (2010), s

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret Ugebrev Nr. 08, skoleåret 2015-16. Dato: 25. september Spionjagt Europa især og resten af verden til dels sidder i åndeløs spænding i 4 år, mens franske, engelske, amerikanske og russiske (østlige) efterretningstjenester

Læs mere

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj 82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

International Business College Fredericia - Middelfart

International Business College Fredericia - Middelfart Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 1014 Silkeborg

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 16. november 2004. Mediesekretariatet

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 16. november 2004. Mediesekretariatet TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C RADIO- OG TV-NÆVNET København den 16. november 2004 Klage over skjult reklame i Go aften Danmark sendt på TV 2 Jørgen Larsen har ved mail af 2. september 2004

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

De lette krige og de hårde sejre

De lette krige og de hårde sejre DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief De lette krige og de hårde sejre Mikkel Vedby Rasmussen December 2004 Dette brief

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Amerikansk kulturpropaganda i Danmark

Amerikansk kulturpropaganda i Danmark Amerikansk kulturpropaganda i Danmark Dette afsnit omhandler amerikansk kulturpropaganda rettet mod den danske befolkning. Der var dels tale om direkte statslig propagandavirksomhed i Danmark, dels propaganda

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter Lindholm

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 Herning

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Alletiders bedste RIF-hold.

Alletiders bedste RIF-hold. Alletiders bedste RIF-hold. Ser man tilbage på de bedste fodboldspillere i RIF s historie, springer 2 ting umiddelbart i øjnene. De fleste af spillerne har spillet på 1. holdet i de 2 perioder, hvor man

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Antisemitisme i Danmark?

Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5 Antisemitisme i Danmark? Forskningsseminar den 2. marts 2001 Red.: Michael Mogensen Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm

Læs mere

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og Om national identitet Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og 1800-tallet. Den danske historiker Uffe Østergaard diskuterer i artiklen, hvad der karakteriserer

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

For altid Åbenbart Der vil Danmark bo i mig Det lyser ud af mig Om jeg vil det eller ej

For altid Åbenbart Der vil Danmark bo i mig Det lyser ud af mig Om jeg vil det eller ej For altid Åbenbart Der vil Danmark bo i mig Det lyser ud af mig Om jeg vil det eller ej Nik & Jay Kæmp for alt, hvad du har kært Dø om så det gælder Da er livet ej så svært Døden ikke heller Christian

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Side 1 Uge 38, mandag 17. sep 2012 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Hvis du gerne vil være gravid skal du undgå stress, for meget soja, hvidt sukker og rødt kød. Du bør hverken ryge eller drikke og skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

politica Tidsskriftfor politisk videnskab

politica Tidsskriftfor politisk videnskab politica I Tidsskriftfor politisk videnskab Redaktion: De rek Beach, Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Mette Kjær, Robert Klemmensen, Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn Sonne Nørgaard, Thomas Olesen (anmeldel

Læs mere

Rangliste 2010 - Olympisk trap Rangliste Total 2010 Pr. 31.07.2010 2010 Gns

Rangliste 2010 - Olympisk trap Rangliste Total 2010 Pr. 31.07.2010 2010 Gns Rangliste 2010 - Olympisk trap Rangliste Total 2010 2010 Gns Senior Klub 1 Ole Kristensen Viborg 582 116,4 116 117 120 115 114 2 Jacob Jensen Viborg 565 113,0 112 113 114 119 107 3 Peter Hertz Viborg 564

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December/januar

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG

FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG CHARLOTTE AAGAARD H.-C. MATHIESEN JENS RINGSMOSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i global politik og sikkerhed

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere