Ekstern faglig evaluering af. U-TURN kvadriennale for samtidskunst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstern faglig evaluering af. U-TURN kvadriennale for samtidskunst"

Transkript

1 Ekstern faglig evaluering af U-TURN kvadriennale for samtidskunst December 2008

2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION 3 PROJEKTET 3 PROJEKTETS MÅL 4 BAGGRUND FOR DEN EKSTERNE FAGLIGE EVALUERING 5 DEN SAMLEDE EVALUERINGSINDSATS 5 FREMGANGSMÅDE FOR DEN FAGLIGE EVALUERING 5 FORMÅL MED DEN FAGLIGE EVALUERING 5 EVALUERINGENS IMPLICEREDE PARTER 6 METODE 7 REFLEKSION OVER VALGTE METODE 7 SAMMENFATNING AF DEN EKSTERNE FAGLIGE EVALUERING GENEREL VURDERING 10 FORMEN: RELATIONEN MELLEM METAUDSTILLING OG HOVEDUDSTILLING 11 UDSTILLINGENS TEMAER 12 VÆRKER 12 VÆGTNINGEN DANSKE/UDENLANDSKE KUNSTNERE 13 UDSTILLINGSSTEDER SYNLIGHED BETYDNING FOR DEN DANSKE KUNSTSCENE BETYDNING FOR RELATION MELLEM DEN DANSKE OG INTERNATIONALE KUNSTSCENE FREMTIDIGT POTENTIALE 17 ANBEFALINGER BASERET PÅ EVALUERINGEN 19 BILAG 20 2

3 Introduktion Projektet Kunstrådet tog i 2004 initiativ til en international festival for samtidskunst i Danmark. Der blev udarbejdet et kommissorium for festivalen, og en åben projektkonkurrence blev udskrevet og annonceret nationalt og internationalt i marts 2005 med frist for indsendelse af projekter 30. maj En international jury blev nedsat til at bedømme og prækvalificere de indkomne forslag. Juryen bestod af: Lars Nittve, direktør for Moderna Museet, Stockholm. René Block, direktør for Kunsthalle Fridericianum, Kassel. Dorte Jelstrup, billedkunstner, Kunstrådets fagudvalg for billedkunst. Åsa Sonjasdotter, billedkunstner, Kunstrådets internationale billedkunstudvalg. Frans Jacobi, billedkunstner, medlem af Kunstrådet. Man modtog 37 forslag, heriblandt flere fra etablerede kulturinstitutioner i Danmark. 3 forslag blev valgt ud til videre bearbejdning, og på anbefaling af juryen valgte Kunstrådet i februar 2006 at indstille det projekt, der nu havde fået navnet U-TURN kvadriennale for samtidskunst (herefter U-TURN) til at stå for festivalen. Bag U-TURN står kuratorerne Charlotte Bagger Brandt, Solvej Helweg Ovesen og Judith Schwarzbart. Juryens begrundelse for valget af U-TURN var, at dette projekt havde optimale muligheder for at indfri kommissoriets krav og ambitioner ved at kombinere det længerevarende og netværksopbyggende med den store, brede, spektakulære og mere konventionelle udstillingsbegivenhed 1. Man vurderede endvidere, at U-TURNs samarbejde med udstillingsbygningen Charlottenborg var et klart aktiv ved projektet. Dette samarbejde blev imidlertid afbrudt inden festivalens åbning. Endelig blev U-TURN vurderet som det mest gennemarbejdede projektforslag og som havende en særdeles aktuel tematik. 1 Juryens indstilling af U-TURN, dateret 25. januar

4 Det samlede budget for festivalen er 17 mio. kr., hvoraf Kunstrådets bidrag udgør 6 mio. kr. U-TURN har haft suveræn økonomisk og kreativ selvbestemmelse. Kunststyrelsen har ved gentagne møder med holdet bag U-TURN sikret sig indsigt i projektets forløb. U-TURN bestod af et omfattende udstillings-, aktivitets- og netværksprogram. Festivalen manifesterede sig navnlig på Carlsbergs grund i Valby, i Kunsthallen Nikolaj samt i byrummet, men lod desuden aktiviteterne forgrene sig ud i Danmark og i Europa. Festivalprogrammet faldt i to dele. Første del var den såkaldte metaudstilling, der fra iværksættelsen i foråret 2007 fungerede som opvarmningsprogram til festivalens anden del, hovedudstillingen, med mindre udstillinger, gæsteophold af udenlandske kunstnere, artist-talks, seminarer mv. Hovedudstillingen løb fra 5. september til 9. november 2008 og var en stort anlagt international udstilling og festival, der dels opsamlede tråde fra metaudstillingen, dels udfoldede et varieret, selvstændigt program under en række overordnede temaer. Projektets mål Kunstrådet formulerede ved projektets start dokumentet Kommisorium for International Festival for Nutidskunst, dateret 17. november Dokumentet indeholder en række formålsbestemmelser og succeskriterier for en dansk festival for samtidskunst. Disse formuleringer er gengivet i evalueringsoplægget, der er vedlagt som bilag. 4

5 Baggrund for den eksterne faglige evaluering Den samlede evalueringsindsats Denne eksterne faglige evaluering er én af tre evalueringer af U-TURN kvadriennale for samtidskunst. Den samlede evaluering af festivalen består desuden af en intern evaluering samt en ekstern administrativ evaluering. Den interne evaluering af festivalen er foretaget af U-TURNs ledelse. Evalueringen indbefatter en analyse af U-TURN-projektets kunstneriske kvalitet, projektets udvikling af den danske kunstscene, projektet som skaber af internationale netværk og som referencepunkt i international sammenhæng, analyse af offentlighedens interesse for projektet samt analyse af diverse kvalitative data. Den eksterne administrative evaluering er foretaget af Ole Dalsgaard, direktør i Dalsgaard Technology Strategy. Evalueringen indbefatter analyse af den organisatoriske, styringsmæssige og administrative gennemførelse af U-TURN-projektet. Fremgangsmåde for den faglige evaluering Den eksterne faglige evaluering er foretaget af tre personer med kunstfaglig baggrund: Frans Jacobi, billedkunstner, Lars Grambye, direktør for Kunsthallen Brandts og Lewis Biggs, direktør for Liverpool Biennalen. Evalueringskoordinator er mag. art. Line Marschner. På baggrund af et oplæg udarbejdet af evalueringskoordinatoren har de tre eksterne faglige evaluatorer hver udarbejdet en individuel rapport. Resultaterne fra disse tre individuelle rapporter er samlet i denne rapport. Evalueringskoordinatorens oplæg samt evaluatorernes rapporter er vedlagt denne rapport som bilag. Formål med den faglige evaluering Formål med den eksterne faglige evaluering er: at besvare, om U-TURN har opfyldt de formål og succeskriterier, der fra Kunstrådets side lå til grund for at realisere en festival for samtidskunst i Danmark, 5

6 at få en generel, fagligt kompetent vurdering af festivalens kunstfaglige styrker, svagheder og muligheder, at opnå en konkret, fagligt baseret anbefaling af, om der er på baggrund af den nu realiserede festival synes at være grundlag for at fortsætte arbejdet med en international festival for samtidskunst i Danmark. Evalueringens implicerede parter Evaluatorer: Frans Jacobi (herefter FJ) Billedkunstner. Medlem af Kunstrådet og dermed en af initiativtagerne til projektet om en festival for samtidskunst i Danmark. FJ har været direkte involveret i projektet indtil 2007 og lægger således ikke et udenforstående syn på festivalen, men skønnes velegnet som del af evaluatorgruppen netop på grund af sit indgående kendskab til beslutnings- og arbejdsprocessen med festivalen. Lars Grambye (herefter LG) Direktør for Kunsthallen Brandts i Odense siden januar LG er skønnet velegnet som faglig evaluator af festivalen ud fra sit kendskab til national og international samtidskunst på organisatorisk niveau. Lewis Biggs (herefter LB) Medstifter af Liverpool Biennalen; direktør herfor siden LB har et indgående kendskab til internationale kunstfestivals. Evalueringskoordinator: Line Suhr Marschner (herefter LSM) Mag. art. i kunsthistorie; arbejder på freelancebasis. Engageret som koordinator af den eksterne faglige evaluering fra oktober til december

7 Metode For at afdække projektets kunstfaglige niveau, styrker og svagheder udarbejdede evalueringskoordinator LSM efter ønske fra Kunstrådet et oplæg til en kvalitativ undersøgelse. Der blev i evalueringsoplægget lagt op til en spontan, bred og kun i begrænset omfang styret faglig vurdering fra hver af de tre evaluatorer. Kvalitativ analyse Evalueringsoplægget indeholdt en introduktion til projektet, en præcisering af evalueringsopgaven samt en opsummering af de af Kunstrådet formulerede formålsbestemmelser og succeskriterier for festivalen. Herigennem er der sikret et fælles grundlæggende informationsniveau for evaluatorerne FJ, LG og LB. Oplægget indeholdt desuden 5 hovedspørgsmål med underspørgsmål til evaluatorerne. Spørgsmålene har en bevidst åben karakter. De angiver en retning at tænke ud fra; de er tænkt som en vejviser for besvarelsen, snarere end som spørgsmål, der forventes direkte besvaret. Oplægget blev af LSM forelagt og gennemgået for FJ, LG og LB på et møde 8. november 2008, hvor Anette Østerby, leder af Kunststyrelsens Center for Billedkunst, var tilstede. Inden udlevering til de tre faglige evaluatorer blev oplægget forelagt Anette Østerby til kommentering og Kunstrådets formand Mads Øvlisen til orientering. Refleksion over valgte metode Den kvalitative undersøgelsesform synes at tilvejebringe de bedste muligheder for at opnå en nuanceret, oplevet og kunstfagligt argumenteret vurdering af festivalen af de kunstfaglige evaluatorer. Mere specifikt synes den kvalitative form med tilstræbt åbent formulerede spørgsmål at udnytte evaluatorernes faglige ekspertise optimalt: ved i vidt omfang kun at lade spørgsmålene være vejledende for besvarelsen giver man råderum for evaluatorernes faglige kunnen og de deraf afledte observationer. Der skabes plads til friske observationer, der ikke hidtil har været fokus på i forbindelse med projektet. I lyset af det store område for den faglige evaluering, af den relativt korte tid til hele evalueringsprocessen og af et begrænset økonomisk honorar til de tre evaluatorer synes 7

8 en kvalitativ, åben spørgeform tillige at være en god og fleksibel fremgangsmåde med potentiale til at dække bredt. Med åbent formulerede spørgsmål har undersøgelsen principielt hilst alle observationer velkomne, der af de faglige evaluatorer er skønnet relevante i evalueringen af og i det eventuelt fremtidige arbejde med festivalen. Dette synes ikke mindst at være en relevant fremgangsmåde i den aktuelle situation, hvor man med en større dansk kunstfestival bevæger sig ind på et både stort og nyt terræn, og hvor der, hvis det besluttes at lade festivalen fortsætte, venter et stort arbejde med at præcisere form og indhold for begivenheden. De generelle og åbent formulerede spørgsmål synes endvidere at opmuntre til spontanitet eller umiddelbarhed i besvarelsen, hvilket Kunststyrelsen har ønsket af den faglige eksterne evaluering. For yderligere at tilskynde til en vis spontanitet i evaluatorernes besvarelser var fristen for indlevering af rapporterne forholdsvis kort. Den valgte analyseform med relativt åbent formulerede spørgsmål medførte indledningsvis nogen forvirring hos de tre faglige evaluatorer. Blandingen af åbne hovedspørgsmål og mere styrende/retningsgivende underspørgsmål rejste nogen usikkerhed om evalueringsopgavens art og krav. Man kunne have afhjulpet evaluatorernes usikkerhed ved at indsnævre evalueringsområdet og stille mere præcist rettede spørgsmål. En indsnævring af evalueringsområdet ville omvendt have medført risiko for, at vigtige synspunkter for det videre udviklingsarbejde med festivalen ikke kom frem. Den indledende forvirring over de stillede spørgsmål synes ikke at afspejle sig i besvarelserne. Evalueringsoplægget blev udleveret på engelsk til LB og på dansk til FJ og LG. Gennemgangen af oplægget på mødet den 8. november skete på engelsk. At gennemgangen af oplægget skete på et fremmedsprog kan medføre en vis forringelse i overførslen af information; i denne sammenhæng skønnes informationstabet dog minimalt, hvis overhovedet eksisterende. En kvalitativ undersøgelsesform er generelt ikke udpræget sårbar over for eventuelle nuanceforskelle i forståelsen af de stillede spørgsmål. 8

9 Et forhold, der i evalueringskoordinatorens opfattelse øver negativ indflydelse på hele grundlaget for den faglige evaluering, bør afslutningsvis fremhæves. Et af den faglige evaluerings hovedfokusområder er relationen mellem den afholdte U- TURN-festival og Kunstrådets oprindelige idé med en dansk samtidskunstfestival. Et vigtigt afsæt for evalueringen er derfor de af Kunstrådet formulerede formålsbestemmelser og succeskriterier for festivalen. Kunstrådets skriftlige materiale desangående udgør med andre ord en stor del af grundlaget for evalueringen heraf. Det vil være en klar fordel for det eventuelt fortsatte arbejde med festivalen (og for Kunstrådets arbejde i det hele taget), at et sådant skriftligt projektmateriale bliver mere præcist, og at det bliver formuleret med henblik på at danne grundlag for efterfølgende evaluering. Materialet, der fremover bør tage klarere form af en egentlig projektbeskrivelse, er præget af en uklar blanding af kort- og langsigtede mål, af uklarhed mellem realistiske mål, forhåbninger og højtstræbende visioner. FJ, der som medlem af Kunstrådet deltog i udarbejdelsen af dette materiale, oplyser, at dele af materialet også blev formuleret med henblik på at få en stemning i vejret og at engagere folk omkring festivalen. Det påpeges af evalueringskoordinatoren, at både realisme og visioner indlysende hører med i projektbeskrivelser, men at det vil være af afgørende betydning for helheden i Kunstrådets arbejde, at man i udarbejdelsen af projekter fremover nøje definerer kort- og langsigtede mål hver for sig og adskiller umiddelbart realiserbare mål fra visioner. I den aktuelle evalueringssammenhæng medfører den foreliggende projektbeskrivelse, at det eksterne faglige evalueringshold har skullet være meget opmærksomme på ikke at lade U-TURN bedømme ud fra delvis upræcise/urealistiske formålsbestemmelser og succeskriterier. Dette uheldige forhold er diskuteret med evaluatorerne, og man har forsøgt at tage højde herfor i udarbejdelsen af de stillede spørgsmål. 9

10 Sammenfatning af den eksterne faglige evaluering Herunder følger en sammenfatning af de i evalueringsrapporterne udtrykte synspunkter. Overskrifterne med nummereringen 1-5 refererer til de spørgsmål, evaluatorerne blev stillet i evalueringsoplægget ( Oplæg: Ekstern faglig evaluering af U-TURN kvadriennale for samtidskunst, dateret 8. november 2008). Oplægget er vedlagt som bilag. Det anbefales, at man læser evaluatorernes rapporter i deres fulde ordlyd. Disse rapporter er ligeledes vedlagt som bilag. 1. Generel vurdering Generel vurdering af U-TURN. Herunder stillingtagen til det kvalitative niveau i U- TURNs program og til festivalens form med meta- og hovedudstilling. De tre evaluatorer roser generelt indsatsen med festivalen, der vurderes som et kvalificeret bud på en omfattende og relevant udstilling af samtidskunst anno Programmets kunstneriske kvalitet vurderes gennemgående som godt. Hovedudstillingen på Carlsbergs nedlagte tappehal i Valby fremhæves som velfungerende og flot. Som helhed betragtet roses projektet for at være ambitiøst, komplekst og stort tænkt. Projektet synes at være præget af grundig research og at være seriøst og yderst omhyggeligt udført og præsenteret. Kuratorerne fremhæves for deres engagement og store præstation. En del kritikpunkter fremføres, men heraf henføres nogle til det faktum, at det er første gang, en festival af den form og af det format finder sted i Danmark. Det har været et meget stort arbejde at bygge et så stort udstillingsarrangement op fra bunden rent organisatorisk [ ], og U-TURN må bedømmes på den baggrund (FJ, p. 1). At samarbejdet med Charlottenborg måtte opgives på et sent stadium, og at man derfor stod 10

11 uden institutionel ramme overhovedet vurderes af samtlige evaluatorer som værende meget vanskelige betingelser. På forskellig vis kommenterer evaluatorerne et moment af tilfældighed, der forekommer at præge festivalen på godt og ondt. Godt fordi kuratorerne har formået at arbejde smidigt over for uventede, men nødvendige kursændringer og evnet at gøre en dyd af festivalens (utilsigtede) processuelle og improviserende karakter; skidt fordi det synes at have medført en række uønskede resultater. Disse uønskede resultater viser sig navnlig i vægtningen mellem de danske og udenlandske repræsenterede kunstnere og i udstillingernes lokaliteter, se herunder. Formen: relationen mellem metaudstilling og hovedudstilling Festivalens form med et længerevarende optaktsprogram til det intensive hovedprogram i efteråret 2008 vurderes samstemmende som en meget god idé. Metaudstillingens form bør imidlertid gennemgå visse justeringer. På baggrund af det relativt beskedne fremmøde vurderes metaprogrammet som appellerende til et (for) snævert publikum. Man skal nok gøre sig klart, om man med disse aktiviteter ønsker at række ud til et bredere publikum og inddrage disse som medejere af projektet, eller om man hovedsalig vil fokusere på kunstfaglige og teoretiske diskussioner, som projektet afføder blandt en i forvejen velorienteret kreds (LG, p. 4). Årsagen til det beskedne fremmøde til metaudstillingens arrangementer er muligvis også, at U-TURNs formidlingsafdeling ikke på det tidspunkt var helt etableret (FJ, p. 1). Der stilles forslag om eventuelt at lade andre tage sig af optaktsprogrammet; eksempelvis de kunstteoretiske læreanstalter, såsom et af universiteterne, hvor det kan gavne stedernes forskningsprofil i bytte for administrativ støtte (LB, p. 1). Det kommenteres, at U-TURN undervejs i metaprogrammet gjorde meningsfuld brug af bl.a. Kunstrådets DIVA residency-ordning, hvor nogle af udstillingens bedste værker blev produceret (FJ, p. 1). 11

12 Udstillingens temaer Som kuratorisk greb om det omfattende udstillingsprogram opererer U-TURN med en række temaer i udstillingen. Kvaliteten i og relevansen af dette greb vurderes forskelligt i evalueringsrapporterne. Udstillingerne var ikke synligt kategoriseret efter disse temaer. Temaerne opleves derfor af en af evaluatorerne som en behagelig, ikke-styrende klangbund for værkerne, hvor en didaktisk tour de force undgås. Det fremhæves positivt, at der derved gives plads til den besøgendes egen oplevelse af værkerne (LG, p. 1). En anden evaluator kommenterer den visuelt interessante iscenesættelse på hovedudstillingen, men savner tydelighed og mening i formidlingen af temaerne. Udstillingen vurderes her ikke som tematisk logisk eller pædagogisk god (FJ, p. 3f). Med udstillingens temaer og festivalens titel lægger kuratorerne specifikt op til at ville påvirke ikke bare den danske kunstscene, men også politik og moral i samfundet (jf. kuratorernes forord i udstillingskataloget). Man vil foretage kursændring, udvide snævre horisonter og åbne op mod udlandet i mere end en forstand. LB problematiserer generelt eksplicit kunstteoretiske/moralske/politiske positioner i udstillingssammenhænge (LB, p. 2) og oplever denne overordnede synsvinkel som udtryk for moralisme (LB, p. 3). Festivalens akse Østeuropa/Danmark finder han irrelevant og underlig [curious] (LB, p. 1 og 4). FJ kommenterer, at den danske kunstscene allerede er i klar dialog med udlandet og finder derfor den overordnede synsvinkel upræcis. Desuden finder han ikke temaernes indbyrdes sammenhæng og deres sammenhæng med U-TURNs moralske ambitioner indlysende. Temaet Det Ny Europa vurderes dog som både praktisk og teoretisk meningsgivende (FJ, p. 3). For LG virker temaerne om kultur/identitet og kulturmøder relevante (LG, p. 2). Værker Festivalen roses overordnet for at favne både bredt og smalt appellerende kunst. Det store antal nyproducerede værker fremhæves positivt (FJ, p. 4). To evaluatorer roser et generelt højt kvalitativt niveau. Én rapport fremhæver de østeuropæiske kunstnere som et nyt og interessant bekendtskab for et dansk publikum (LG, p. 2). 12

13 LB er uenig i udvælgelsen af værker med politisk/teoretisk sigte og finder værkernes kunstneriske kvalitet svingende med fremragende værker blandt mange andenrangsværker (LB, p. 2 og 3). Jesper Just fremhæves som en shining star og udstillingen i Kunsthallen Nikolaj som fremragende; hovedudstillingen i Valby som meget god og installationen i bryggerihaven som en skuffelse (LB, p. 1). Vægtningen danske/udenlandske kunstnere Balancen i antallet af repræsenterede danske og udenlandske kunstnere vurderes samstemmende som markant skæv og som yderst uheldig. National protektionisme fungerer ikke på [ ] en international præsentation (LG, p. 2). Ubalancen virkede stik imod de intentioner om åbenhed, U-TURN-programmet lagde op til. En sådan ubalance kan være meget skadelig på længere sigt, eftersom troværdighed i internationale kunstneres øjne er en af de vigtigste betingelser for succes overhovedet (LB, p. 1). My view would be that the Arts Council should support all art activity within Denmark whether this is by Danish artists or visiting artists. This is the way to cement relations between the Danish and the international art scene, and the method increasingly followed in all European countries (LB, p. 4). U-TURN bærer ikke ansvaret herfor alene, idet Kunstrådet var med til at rådgive kuratorerne om at øge antallet af repræsenterede danske kunstnere på festivalen (FJ, p. 5). Udstillingssteder Festivalens struktur med de mange udstillingsplatforme i København, resten af Danmark og i udlandet omtales som omfattende, kompleks, ambitiøs og stort tænkt. Den interregionale/internationale del af strukturen opleves som lidt ubegrundet og løstsvævende og som udtryk for festivalens føromtalte tilfældighedspræg (LG, p. 3). Det foreslås at samle aktiviteterne mere næste gang (FJ, p. 2). Den del af strukturen, der foldede sig ud i København, vurderes som alt i alt velfungerende, situationen med Charlottenborg taget i betragtning. Samstemmende beklages Charlottenborgs exit af festivalen, idet denne exit havde en række indlysende negative konsekvenser. 13

14 Ud over at have konsekvenser for festivalens synlighed (se afsnittet om synlighed herunder) medførte hovedudstillingens placering i Valby frem for på Kongens Nytorv en skæv balance i hele udstillingsgeografien i byen. Ikke mindst viste ubalancen sig i forhold til soloudstillingen af Jesper Just i Kunsthallen Nikolaj. Dialogen med denne udstillingssatellit havde været markant bedre med hovedudstillingen placeret på Charlottenborg. LB pointerer omvendt, at Charlottenborg, alternativt Kunstforeningen Gl. Strand eller lignende steder, havde været mindre passende for den kunst, der blev vist på hovedudstillingen (LB, p. 2). LB finder, at omgivelserne i Carlsbergs tappehal overordnet set støttede kunsten fint, og at der blev gjort overordentlig god brug af stedets muligheder (LB, p. 3f). En soloudstilling i Kunsthallen Nikolaj vurderes som en frisk og lovende idé, der i realiteten imidlertid ikke fungerede optimalt (FJ, p. 5). De mindre satellitprojekter i det københavnske byrum vurderes blandet. Projekterne i byrummet var oprindeligt tænkt mere omfattende, men måtte begrænses, da Københavns Kommune ikke engagerede sig økonomisk i festivalen i det forventede omfang (FJ, p. 2). LG anser disse projekter som en væsentlig force ved U-TURN (LG, p. 4. LGs synspunkter desangående vil blive behandlet mere indgående i afsnittet om synlighed og formidling herunder). LB nåede ikke at se nogle af disse aktiviteter, men stiller sig tvivlende over for deres succesmuligheder. Værker, der skal klare sig i byens store skala, skal ofte enten være meget store eller have lov at stå længe (LB, p. 1). 2. Synlighed Vurdering af festivalens synlighed. Herunder en vurdering af om festivalen formidler sig til et bredere publikum. At hovedudstillingen måtte flyttes fra Charlottenborg til Valby gik naturligt nok ud over festivalens synlighed i byen. Det vurderes samstemmende, at festivalens 14

15 gennemslagskraft ville have været stærkere med en placering på Kongens Nytorv. Det er nemmere at opnå synlighed på et sted, hvor folk kigger hen i forvejen, frem for på et fuldstændig ukendt sted (LG, p. 3). Hertil kommer at udstillingshallen på Carlsberg var umanerlig besværlig at finde (LG, p. 4): Med andre ord, U-TURNS hjerte, nemlig hovedudstillingen, var forlagt til et sted, som formentlig kun de særligt interesserede ville finde frem til (LG, p. 4). Medejerskabet, brugerinddragelsen og henvendelsen til det potentielt interesserede lægmandspublikum lykkedes som nævnt ikke så godt som ventet. Besøgstal understreger dette (LG, p. 4). Der skulle nok være lagt en meget klarere og bevidst strategi for outreach og inddragelse, end det var tilfældet igen ikke mindst på grund af den afsides placering (LG, p. 4). Hovedudstillingens placering i kombination med valget af temaer vil ifølge en af vurderingerne aldrig kunne tiltrække et bredt publikum (LB, p. 3). Potentialet til at tiltrække et bredere publikum vurderes dog utvivlsomt at være tilstede (LG, p. 5). Udstillingen i Kunsthallen Nikolaj og Olafur Eliassons byggeprojekt med LEGO-klodser på Rådhuspladsen tiltrak et stort antal besøgende, hvilket bl.a. tilskrives disse projekters centrale placering (LG, p. 4). Generelt kompenserede de projekter, der fandt sted i byrummet, i nogen grad for hovedudstillingens manglende synlighed. Her lykkedes formidlingen af samtidskunsten til et bredere publikum fint. FJ roser den store satsning i debat- og formidlingsdelen (den kunstteoretiske/debatorienterede del af U-TURNs program behandles i afsnittet herunder). Formidlingsprogrammet med guidede ture på udstillingerne og i byrummet fremhæves som tilsyneladende velfungerende. Forsøget med at kombinere udstilling af samtidskunst med debatfora og formidling til et bredere publikum har med U-TURN (måske for første gang nogensinde) fungeret optimalt. Man har ved at diskutere i øjenhøjde med det fremmødte publikum [ ] og ved at gøre formidlingen til en synlig del af U-TURNs brugerflade taget et væsentligt skridt i retning af at gøre samtidskunsten mere tilgængelig for et almindeligt publikum (FJ, p. 5). 15

16 LB finder derimod generelt det skriftlige materiale og dele af udstillingen for pædagogisk/didaktisk og finder det umuligt at skabe bredere gennemslagskraft for en festival med en moralsk/pædagogisk tilgang. Det kommenteres videre, at typografien og grafikken i festivalens PR-materiale og i det hele taget U-TURNs brand tilsvarende signalerer et pædagogisk og moraliserende show (LB, p. 2 og 3). Grafikken signalerer en festival, der had nothing to do with having fun, was not welcoming and not accessible (LB, p. 3). Festivalen og dens marketing do not respond to the idea of differentiated communication of contemporary art to different groups in society (LB, p. 3). 3. Betydning for den danske kunstscene Overvejelser over festivalens betydning for den danske kunstscene og dens diskussion af nutidskunsten. Det vurderes samstemmende, at festivalen har styrket den danske kunstscene. Trods måske urealistisk store forventninger til festivalen vurderes den at have medvirket til en generel oprustning på den internationalt orienterede del af den danske samtidskunstscene (LG, p. 5). Alene det at en kvalificeret og stort tænkt udstilling af samtidskunst fandt sted vil bidrage positivt. U-TURN menes at ville blive en referenceramme for den danske kunstdebat i flere år fremover, både for dens fortrin og mangler. Mennesker og ikke organisationer er kunstscenens primære byggesten, og den store indsats med festivalen vil i betydelig grad have styrket de mange involverede (LB, p. 3). En mærkbar styrkelse af den danske kunstscene vil begribeligvis kræve en fortsat indsats for samtidskunsten fremover. Med U-TURN er der lagt mange frø i jorden i kraft af møderne med nye kunstnere og værker, glimrende refleksioner i tekster og formidling, og ikke mindst i oplevelsen af at sådan noget er altså muligt i Danmark (LG, p. 5). 16

17 4. Betydning for relation mellem den danske og internationale kunstscene Overvejelser over festivalens betydning for relationen mellem den danske og den internationale kunstscene. Evaluatorerne finder det generelt vanskeligt at vurdere, hvorvidt relationen mellem den danske og den udenlandske kunstscene er styrket i betydelig grad. Der menes dog under alle omstændigheder at være taget et skridt i den rigtige retning. Det vil for en eventuelt gentagen festivalbegivenhed være vigtigt at skabe et særegent brand, der adskiller den danske festival fra lignende udenlandske begivenheder. Af brugbare ingredienser fra U-TURN i et sådant brand nævnes eksempelvis metaudstillingen som et opvarmningsprogram og en soloudstilling som balance til hovedudstillingen (FJ, p. 6). Udlandets interesse for U-TURN vurderes som beskeden, hvilket ikke overrasker evaluatorerne. Den udenlandske opmærksomhed bemærker oftest kun de mest veletablerede shows eller shows med mange penge involveret (LB, p. 4; LG, p. 5). For andre end veletablerede institutioner er det ofte et valg, om man vil satse på international eksponering eller bruge kræfterne på en lokal indsats (LG, p. 5). At man ikke opnår stor international opmærksomhed er ikke nødvendigvis udtryk for fiasko. 5. Fremtidigt potentiale Anbefaling af om festivalen og dens idémæssige grundlag er af en kvalitet og rummer tilstrækkeligt potentiale til, at initiativet bør fortsætte. Det anbefales samstemmende at lade initiativet med festivalen fortsætte. Festivalen vurderes at kunne have en spændende fremtid. Forude venter i så fald et fokuseret arbejde med at finde en struktur for en gentagen kunstfestival: man må blive mere sikker på, hvad man vil have og ikke forvente det umulige (FJ, p. 7; LG, p. 6). Om end holdet bag U- TURN opnåede meget ved deres processuelle tilgang, er det nødvendigt at anlægge nogle mere strategiske og langsigtede perspektiver, hvis man vil nå blot nogle af de mål og forventninger, som det oprindelige kommissorium lagde op til (LG, p. 6). Det anbefales, at U-TURN betragtes som et pilotprojekt, snarere end som model for fremtidige festivals (LB, p. 5). 17

18 Det anbefales endvidere, at der ved kommende festivals arbejdes på at etablere et samarbejde mellem forskellige kunstorganisationer/-institutioner. En fælles indsats vil være af altafgørende betydning for en større festivalbegivenhed (LB, p. 5). Evaluatorerne vurderer alle, at der bør oprettes et lille, fast sekretariat, der samler alle praktiske kompetencer (og kun praktiske/økonomiske kompetencer der ønskes ikke en ny institution!) Eftersom både arrangører og Kunstråd formentlig udskiftes mellem festivals, vil det være af stor betydning med en sådan fast kompetencebank. Det vil give organisatorisk stabilitet. Et fast sekretariat ville endvidere kunne arbejde på at lægge den nødvendige finansielle sikkerhed på plads fra festivalens start. Som en anden mulighed for sekretariatet foreslår FJ at lægge det ind under en institution som Overgaden eller Charlottenborg (FJ, p. 7). Kunstrådet bør forblive a policy / strategic funding authority (LB, p. 5). Frem for at sende kurateringen af kommende festivals i åbent udbud vurderes det, at man bør invitere udvalgte institutioner/kuratorer (FJ, p. 7; LG, p. 7). Et interval på 4 år mellem festivals vurderes forskelligt. Til forsvar for kvadriennaleformen nævnes den gode tid til kunstfaglig research og strategiudvikling (FJ, p. 7; LG, p. 6). Ulempen ved 4 års intervallet er risikoen for, at erfaringer går tabt, hvilket ville afhjælpes af et fast sekretariat. I LBs vurdering er et interval på 4 år derimod for lang tid. Det tager tid (10-15 år?) og kræver synlighed at bygge et stærkt brand op (LB, p. 5). 4 år er længe for folk at huske særligt i København, hvor så mange andre kulturelle arrangementer finder sted. Det i Kunstrådets kommissorium formulerede håb om at en festival med et interval på 4 år skaber en kontinuitet i diskussionen af nutidskunsten, foruden at velgennemarbejdede koncepter sikres vurderes som urealistisk (LB, p. 3). For at sikre fremtidige kuratorer tilstrækkelig tid og ro til at fokusere på festivalens faglige indhold bør man tage dens økonomiske strategi op til fornyet overvejelse (FJ, p. 6). Det vurderes, at U-TURN har skullet bruge alt for mange ressourcer på ekstern finansiering. 18

19 Det anbefales afslutningsvis i en af rapporterne at give en eventuelt fremtidig festival et simpelt operationelt navn à la Copenhagen Quadriennial, Copenhagen Quadro el. lign. og overlade mere særegne eller spektakulære navne til enkeltstående begivenheder. Anbefalinger baseret på evalueringen Det er evaluatorernes samlede vurdering, at der er et stærkt grundlag for at lade festivalen fortsætte. Set fra en kunstfaglig synsvinkel vurderes festivalen at have et lovende potentiale og således at kunne have en perspektivrig fremtid. Det vurderes endvidere, at festivalen med en målrettet indsats har potentiale til at skabe et engageret publikum af en bredere sammensætning. Megen af den af evaluatorernes anførte kritik tilgives festivalen, fordi det er første gang, den afholdes. Det vil indlysende tage lang tid at bygge den nødvendige erfaring vedrørende så store kunstprojekter op. Det anbefales imidlertid, at der i den kommende tid arbejdes indgående med at reformulere og klargøre projektets teoretiske grundlag (målsætning, visioner mv.), klart definere dens brand samt at tage hele festivalens organisation op til revision. Vedrørende festivalens organisation anbefales det at oprette et lille fast sekretariat. Et fast sekretariat ville give festivalen en organisatorisk sammenhængskraft og sikkerhed, som den ikke synes at have i nær nødvendigt omfang på nuværende tidspunkt. Den praktiske erfaringskontinuitet, en fast tilknyttet medarbejdergruppe ville sikre, vil være af afgørende betydning for festivalens kvalitet og gennemslagskraft fremover. Også hyppigheden af en festival bør gøres til genstand for grundige overvejelser. På vegne af evaluatorerne ønskes Kunstrådet al god vind i det fremtidige arbejde med en samtidskunstfestival i Danmark, Line Marschner evalueringskoordinator 19

20 Bilag Oplæg: Ekstern faglig evaluering af U-TURN kvadriennale for samtidskunst, dateret 8. november 2008 Evalueringsrapport af Frans Jacobi Evalueringsrapport af Lars Grambye Evalueringsrapport af Lewis Biggs Kort sammenfatning af den eksterne faglige evaluering 20

2011-2012 Udgifter Egenfinanciering

2011-2012 Udgifter Egenfinanciering BUDGET FOR FESTIVAL FOR SAMTIDSKUNST 2012 2011-2012 Udgifter Egenfinanciering Festivalsekretariat Festivalleder 950.000 Administration og controlling 406.000 Koordinator af fundraising og sponsorater 406.000

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

Kunstnersammenslutninger er udelukket fra at ansøge Charlottenborg om udstillingsperiode!

Kunstnersammenslutninger er udelukket fra at ansøge Charlottenborg om udstillingsperiode! Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 104 Offentligt Kunstnersammenslutninger er udelukket fra at ansøge Charlottenborg om udstillingsperiode! Kunstnersammenslutningernes bemærkninger til: Svar på spørgsmål

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel

Læs mere

KUNST NU! FORÅRET 2012

KUNST NU! FORÅRET 2012 KUNST NU! FORÅRET 2012 Foto: Anders Sune Berg KUNST NU! FORÅRET 2012 Copenhagen Art Festival er din, Københavns og regionens festival for samtidskunst og vil indeholde kunst- og formidlingsprojekter i

Læs mere

http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekoekkenet...

http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekoekkenet... Publiceret på KUNSTEN.NU d. 29. november 2011. http://www.kunsten.nu/artikler /artikel.php?samtalekoekkenet+forum+for+performativ+kunst Frans Jacobi: Silent Stand. Performance fra 5. Samtalekøkken, 2011.

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde Side 1 torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus Tilstede Kåre Harder Olesen (V) Ove E. Dalsgaard (A) Karen Harsbo Gitte Juul Afbud/Fraværende Tom Nielsen (A)

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Gitte Ørskou (formand), Bodil Nielsen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Claus Andersen, Jakob Tækker.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Gitte Ørskou (formand), Bodil Nielsen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Claus Andersen, Jakob Tækker. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst Møde nr. 9 Mødedato: 05.09.2014 Tidspunkt: Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8, stuen. REFERAT Til stede fra udvalget: Gitte Ørskou (formand),

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

CPH Harbour Festival

CPH Harbour Festival Internt oplæg CPH Harbour Festival Kulturhavn vokser! Udarbejdet af: Have PR & Kommunikation Intro Idéen bag CPH Harbour Festival er at skabe en international, lokalt forankret kulturfestival i byens nye

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK VI ARBEJDER FOR at være på forkant med formidling og produktion af den nyeste samtidskunst at etablere et 3-årigt

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Kulturstyrelsen. Administrativ evaluering af Copenhagen Art Festival

Kulturstyrelsen. Administrativ evaluering af Copenhagen Art Festival Kulturstyrelsen Administrativ evaluering af Copenhagen Art Festival 28. januar 2012 1. Indledning 1.1 Baggrund Statens Kunstråd ønsker at skabe en tilbagevendende festival for samtidskunst, som har til

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kunststyrelsen. Administrativ evaluering af U-TURN kvadriennale for samtidskunst

Kunststyrelsen. Administrativ evaluering af U-TURN kvadriennale for samtidskunst Kunststyrelsen Administrativ evaluering af U-TURN kvadriennale for samtidskunst 6. januar 2009 1. Indledning 1.1 Baggrund Kunstrådet udnævnte i 2006 U-TURN kvadriennale for samtidskunst (herefter kaldt

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen. Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 13 Mødedato: 06.09.2012 Tidspunkt: Kl. 09.00 17.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 Sag nr. 3 Emne: Særlig pulje til kulturarrangementer 3 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til:

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

En Kunsthal for fremtiden: Kunsthal Charlottenborg 3.0

En Kunsthal for fremtiden: Kunsthal Charlottenborg 3.0 En Kunsthal for fremtiden: Kunsthal Charlottenborg 3.0 En Kunsthal for fremtiden: Kunsthal Charlottenborg 3.0 2015-18. Vision og Mission: Vision At være centrum for formidling af dansk og international

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Om (http://www.kamillaruus.dk/om/)

Om (http://www.kamillaruus.dk/om/) Hjem /) Om /om/) $ Kunst til væggen /kunst-til-vaeggen/) ) % Kunstblog /kunstblog/) Kontakt /kontakt/) K u n s tt m e s s e rr 2 0 1 5 :: D e s tt ø rr s tt e Top 3 mest populære kunstmagasiner i Danmark

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

KUNSTHALLER I DANMARK. - kunstneriske styrker og kulturpolitiske udfordringer

KUNSTHALLER I DANMARK. - kunstneriske styrker og kulturpolitiske udfordringer KUNSTHALLER I DANMARK - kunstneriske styrker og kulturpolitiske udfordringer OM FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK (FKD) FKD blev oprettet i 1992 og tæller i dag 16 institutioner fordelt ud over landet.

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

VILDSKUD 2009. TeaterHUSET og HUSET i Magstræde præsenterer i år for 6. gang VILDSKUD festival for uafhængigt teater.

VILDSKUD 2009. TeaterHUSET og HUSET i Magstræde præsenterer i år for 6. gang VILDSKUD festival for uafhængigt teater. VILDSKUD 2009 TeaterHUSET og HUSET i Magstræde præsenterer i år for 6. gang. VILDSKUD er fire dages festival, hvor uafhængige scenekunstnere fylder HUSET med eksperimenterende teater og scenekunst. VILDSKUD

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Christine Buhl Andersen, formand for Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg, deltog i mødet

Christine Buhl Andersen, formand for Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg, deltog i mødet REFERAT Møde i Kunstrådet Den 11. marts 2008, kl. 13.00 18.00 Til stede: Medlemmer af Kunstrådet: Mads Øvlisen, Birgit Bergholt, Jette Drewsen, Mikkel Harder Munck-Hansen, Cai-Ulrich von Platen, Elisabeth

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. BESTYRELSENS BERETNING 2009 Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. Lad mig sige det med det samme: I år vil vi ikke trætte forsamlingen med redegørelser

Læs mere

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi Navn på universitet i udlandet: La Trobe University Land: Australien Periode: Fra:4/3 2013 Til:30/6 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

REFERAT. Gitte Ørskou (formand), Bodil Nielsen, Jakob Tækker, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Claus Andersen.

REFERAT. Gitte Ørskou (formand), Bodil Nielsen, Jakob Tækker, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Claus Andersen. 12.03.2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst Møde nr. 3 Mødedato: 19. 21.03.2014 Tidspunkt: 19.03.2014: Kl. 09.00-16.00 20.03.2014: Kl. 08.00 17.00 21.03.2014: Kl. 08.00 19.00 Sted

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BESTYRELSESEVALUERING

BESTYRELSESEVALUERING sam Vejledning om BESTYRELSESEVALUERING KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE JUNI 2015 1 INDHOLD 1. Formål... 3 2. Ejerskab af evalueringsprocessen... 3 3. Evalueringsproceduren... 4 4. Brug af spørgeskema...

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Projektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen.

Projektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen. TEKNISK TEKNOLOGI BEDØMMING MODELL 1. Lag Hold nr: nr: Lagets Holdets alder: Lag Hold navn: Teknologiprisen Forslag Fri vurdering til spørsmål Konstruktion & design Funktionelle værktøjer Programmeringskundskab

Læs mere

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V)

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V) Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 110 Offentligt TALE Arrangement: Åbent samråd om sammensætningen af Det Kongelige Teaters bestyrelse Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: 8. februar 2012

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet.

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet. Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Telefon: 33 30 77 00 - Telefax: 33 30 76 00 - mail: klfu@eogs.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk moc@kfst.dk

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling Censorformandskabet Censorformandskabet for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling består af formand og næstformand, men intet eget sekretariat. Derimod er formandskabet

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere