KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER"

Transkript

1 KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

2

3 KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

4 Kom bare ind... Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Signe Stensgaard Sørensen, Susanne Nour (ansvarlig) Forfattere: Signe Stensgaard Sørensen, Institut for Menneskerettigheder, og Pia Justesen, Justadvice. ISBN EAN Principlayout: Hedda Bank Layout: Christine Bendixen Illustrationer: Hanne Louise Nielsen Oplag: 500 Tryk: Handy-Print 2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K DK-1403 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. På Institut for Menneskerettigheder tilstræber vi, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resuméer. Læs mere om tilgængelighed på

5 INDHOLD Kapitel 1: Resume i letlæst sprog Kapitel 2: Indledning Kapitel 3: Bygninger for alle Kapitel 4: Retten til tilgængelighed Kapitel 5: Byggelovgivningen Kapitel 6: En bygning bliver til Kapitel 7: Anbefalinger 5

6 6

7 KAPITEL 1 RESUME I LETLÆST SPROG Menneskerettigheder gælder for alle mennesker. Også for mennesker med handicap. Institut for Menneskerettigheder arbejder for, at alle mennesker kan nyde deres menneskerettigheder. Mennesker med handicap skal være en del af samfundet I FN s handicapkonvention står der, at mennesker med handicap skal være en del af samfundet. For at være en del af samfundet, skal mennesker med handicap kunne være de samme steder som andre mennesker. Derfor skal mennesker med handicap kunne bruge de samme bygninger, som andre bruger. Det kan være skoler, biblioteker, sygehuse, rådhuse, butikker og biografer. I dag er der bygninger, som mennesker med handicap ikke kan bruge. Sidder du i kørestol, kan du ikke komme ind i bygninger med trapper. Er du blind, kan det være svært at gå op ad trapper, hvis der ikke er et gelænder. 7

8 Det skal blive bedre. Når vi bygger nye huse, skal vi bygge, så alle kan bruge husene. Anbefalinger Der skal flere ting til, for at vi i fremtiden alle kan bruge de samme bygninger. Institut for Menneskerettigheder har skrevet gode råd om, hvad der skal gøres. 1. Der skal laves en plan Den danske stat skal lave en plan for, hvordan mennesker med handicap bliver en del af samfundet. I planen skal stå, hvordan vi skal bygge huse, så alle kan bruge bygningerne. 2. Det skal være forbudt at diskriminere Man kan føle, at man bliver holdt uden for, hvis man ikke kan bruge de bygninger, andre bruger. Handicapkonventionen siger, at mennesker med handicap skal være en del af samfundet. Derfor skal det være forbudt at diskriminere mennesker med handicap. 8

9 3. Loven om bygninger Der findes en lov om, hvordan man skal bygge. Men loven er svær at forstå. Loven skal skrives, så alle kan forstå loven. 4. Mere viden Når man bygger et nyt hus, er der mange, som hjælper til. Alle, der bygger huse, skal vide, hvordan man bygger huse, som alle kan bruge. 5. Kontrol af huse Når et hus er færdigt, skal det kontrolleres, at alle kan bruge huset. Hvis alle ikke kan bruge huset, skal det bygges om. Læs mere Du kan læse mere om rettigheder for mennesker med handicap på 9

10 16 10

11 KAPITEL 2 INDLEDNING Institut for Menneskerettigheders har til opgave at fremme gennemførelsen af FN s handicapkonvention. Derfor sætter instituttet fokus på områder i det danske samfund, hvor der skal gøres en indsats for at leve op til konventionen. Institut for Menneskerettigheder ønsker med denne udgivelse at understrege vigtigheden af, at offentlige bygninger skal opføres, så de er tilgængelige for alle. Samtidig ønsker instituttet at pege på nogle af de tiltag, som er nødvendige, for at fremtiden i højere grad end i dag byder på et samfund, alle kan være en del af. Udgivelsen henvender sig til alle, der arbejder med tilgængelighed til bygninger. Det kan være mennesker, der udformer politikker om byggeri, eller mennesker der uddanner dem, som professionelt skal arbejde med byggeri. Det kan også være bygherrer, som måske kun en enkelt gang i deres liv opfører et byggeri. Eller frivillige og handicaporganisationer, der kæmper for retten til inklusion i samfundet. Instituttet håber, at alle parter med denne udgivelse kan finde argumenter, som er med til at sikre, at vi i fremtiden får et mere tilgængeligt byggeri. Udgivelsen er blevet til på baggrund af et længere baggrundsnotat om tilgængelighed. Notatet indeholder en juridisk analyse af FN s handicapkonvention og dansk ret i relation til tilgængelighed. Herudover bygger notatet på samtaler med en række af de centrale aktører, der arbejder med tilgængelighed til bygninger i Danmark. Citaterne i denne udgivelse refererer til disse samtaler. Du finder baggrundsnotatet på: Her kan du også finde mere information om Handicapkonventionen og instituttets arbejde med konventionen. 11

12 KAPITEL 3 BYGNINGER FOR ALLE Nye bygninger skal bygges på en sådan måde, at alle rent faktisk har en mulighed for at komme ind i og bruge dem. Det gælder særligt for de bygninger, som offentligheden skal have adgang til. Det betyder, at når der fx bygges en ny skole, et rådhus, bibliotek, biograf eller en lægepraksis, så skal der bygges tilgængeligt. Der findes ikke én klar og entydig definition af, hvad tilgængelighed betyder. Men det afgørende er, at en person i et tilgængeligt byggeri uden hjælp fra en anden person kan bevæge sig fra et sted til et andet, høre hvad der bliver sagt, opleve den nødvendige belysning og et behageligt indeklima etc. Det handler altså i høj grad om at sikre, at vi som mennesker kan bevæge os rundt på egne præmisser og på den baggrund tage aktiv del i vores samfund. At bygninger er tilgængelige er også vigtigt fordi: TILGÆNGELIGT BYGGERI ER EN FORPLIGTELSE I FN S HANDICAPKONVENTION Menneskerettigheder gælder for alle mennesker. Også for mennesker med handicap. Danmark har tiltrådt FN s handicapkonvention og har derfor sat streg under, at vi i Danmark er forpligtet til at sikre og fremme menneskerettigheder for mennesker med handicap. Tilgængeligt byggeri er en forudsætning for, at mennesker med handicap fuldt ud kan nyde deres rettigheder. Eksempelvis er det kun ved at bygge tilgængeligt, at personer med handicap kan få opfyldt retten til at gå i en inkluderende skole, leve et selvstændigt liv og deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 12

13 TILGÆNGELIGT BYGGERI ER MED TIL AT SIKRE AT INGEN DISKRIMINERES At diskriminere kan blandt andet være at udelukke eller begrænse personer med handicap. Og diskrimination kan allerede ske ved hoveddøren. Hvis man ikke kan komme ind eller færdes rundt i en bygning, har man heller ikke samme mulighed som andre i forhold til at tage aktiv del i fællesskabet. For ikke at diskriminere nogen er det derfor afgørende, at vi bygger tilgængeligt og at vi om nødvendigt foretager rimelige tilpasninger af byggeriet. TILGÆNGELIGT BYGGERI KOMMER OS ALLE TIL GODE Der er en række krav til nybyggeri, som er med til at sikre, at alle har mulighed for at færdes i byggeriet. Kravene understøtter, at personer med handicap kan færdes i byggeriet, men gør det samtidig lettere at færdes for personer med en barnevogn, indkøbsposer eller en kuffert, personer som har brækket et ben, børn der lige har lært at gå etc. Og ikke mindst imødekommer tilgængeligt byggeri behov hos Danmarks gruppe af ældre, som udgør en større og større andel af befolkningen. Med andre ord; et tilgængeligt byggeri vil af rigtig mange borgere opleves som en fordel. 13

14 TILGÆNGELIGT BYGGERI ER EN GOD INVESTERING Der er også mere kontante fordele ved at bygge tilgængeligt. For det første kan det være nødvendigt for en svagsynet i dag at have en betalt hjælper med for at komme igennem glasdørene til det nybyggede rådhus. Var dørene derimod tydeligt markerede, ville personen være selvhjulpen. Det er meget billigere for det danske samfund. For det andet er mennesker med handicap forbrugere ligesom andre mennesker. Ved at muliggøre, at mennesker med handicap kan benytte eksempelvis hoteller, restauranter og kulturelle tilbud, øger man sit kundegrundlag og dermed sine indtjeningsmuligheder. Og for det tredje er tilgængelige løsninger ikke nødvendigvis dyrere end andre løsninger. Det handler først og fremmest om at have øje for og huske på tilgængelige løsninger i planlægningen og udførelsen af byggeriet. Derimod kan det være en ganske bekostelig affære at bygge om, hvis man først har bygget utilgængeligt. Samlet set: Når vi opfører nye bygninger, hvortil offentligheden skal have adgang, så skal bygningerne være tilgængelige for personer med handicap. Heldigvis er denne forpligtelse samtidig med til at skabe bygninger, som ikke diskriminerer og kommer alle til gode, som er fremtidssikrede og en fordel for pengepungen. 14

15 KAPITEL 4 RETTEN TIL TILGÆNGELIGHED Rettighederne i menneskerettighedskonventioner gælder for alle mennesker. Også mennesker med handicap. Men med FN s handicapkonvention anerkendes det, at mennesker med handicap ikke nødvendigvis per automatik kan gøre brug af alle deres rettigheder her og nu. Ofte er det nødvendigt, at staterne ikke bare respekterer men også understøtter rettighederne. Konventionen forpligter derfor staterne til at gøre noget aktivt for at skabe samfund, hvor mennesker med handicap kan være inkluderet, deltage og leve et værdigt liv. Det kan staten gøre gennem forskellige samfundsmæssige tiltag, som sikrer, at også mennesker med handicap kan bruge deres ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, kan have et privatliv etc. En af forudsætningerne for at skabe et inkluderende samfund er at sikre, at samfundet er tilgængeligt for alle. Derfor er tilgængelighed ét af Handicapkonventionens grundlæggende principper. Når vi bygger tilgængelige bygninger, er vi med til at fjerne barrierer og sikre adgang og lige muligheder for personer med handicap. En tilgængelig skole sikrer lige adgang til uddannelse, et tilgængeligt sygehus giver mulighed for lige adgang til sundhed og en tilgængelig kontorbygning muliggør, at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsmarkedet. For blot at nævne nogle af de rettigheder, som Handicapkonventionen giver. Med andre ord er tilgængelighed en forudsætning for at mennesker med handicap kan nyde mange af konventionens andre rettigheder. Men tilgængelighed er altså mere end blot et grundlæggende princip og en forudsætning for de andre rettigheder i Handicapkonventionen. Tilgængelighed er en pligt for staterne og en selvstændig rettighed for personer en menneskeret! I retten til tilgængelighed ligger samtidig en ret til ikke at blive diskrimineret på grund af handicap. Retten til ikke-diskrimination og rimelig tilpasning er derudover en selvstændig rettighed, som Danmark har været forpligtet til at sikre fra det øjeblik, konventionen trådte i kraft i Danmark i

16 Konkret i forhold til nybyggeri fører Handicapkonventionens forpligtelser til, at der skal sikres en reel tilgængelighed. Det betyder, at den danske stat er forpligtet til: At medtænke tilgængelighed som et grundlæggende princip, når der udvikles politik og lovgivning. At forbyde diskrimination på grund af handicap og gøre det klart, at manglende tilgængelighed kan udgøre diskrimination. At håndhæve tilgængelighedskrav i byggelovgivningen og give enkeltpersoner ret til at klage over manglende tilgængelighed. 16

17 KAPITEL 5 BYGGELOVGIVNINGEN Spørgsmålet er, om lovgivningen i Danmark underbygger Handicapkonventionens forpligtelser, når det kommer til tilgængelighed til nybyggeri. Den danske byggelovgivning indeholder en række regler, som sigter mod, at der bygges tilgængeligt. Reglerne foreskriver blandt andet, at der skal være niveaufri adgang til bygninger, at der skal være handicapparkeringspladser, handicaptoiletter, elevator, ledelinjer, skiltning og teleslynge. I dag er det muligt for en restaurantejer at lade stå til, selvom han har bygget en ny og lækker restaurant, som det er helt umulig for en kørestolsbruger eller blind person at besøge. Han kan sådan set indirekte sige: I er ikke velkomne i min restaurant. Tilgængelighedskravene skal altid overholdes ved opførelse og indretning af ny bebyggelse, hvortil offentligheden skal have adgang. Kun helt undtagelsesvist kan man få dispensation fra tilgængelighedsbestemmelserne. Der er generelt enighed om, at den danske byggelovgivning understøtter, at der bygges tilgængeligt. Ikke desto mindre kan det igen og igen konstateres, at nybyggeri i praksis ikke er tilgængeligt. Spørgsmålet er, hvorfor der ikke bygges tilgængeligt, når nu lovgivningen foreskriver det. 17

18 18

19 KAPITEL 6 EN BYGNING BLIVER TIL Et byggeri er en kompliceret affære med mange forskellige aktører og en ofte langvarig proces. De forskellige aktører i en byggesag vil typisk være: Bygherren. Bygherrens rådgivere, som fx kan være arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Udføreren, som fx kan være entreprenører, håndværkere og teknikere. Den kommunale myndighed, der typisk vil være en byggesagsbehandler. Aktørerne i byggeprocessen har forskellige opgaver og nogle gange også modstridende interesser. Det kan være, at bygherren sætter økonomien højere end æstetikken, mens æstetikken måske er det primære for arkitekten, som så igen må se nogle af sine idéer tilsidesat på grund af praktiske forhindringer under den konkrete opførelse af byggeriet. Der kan på den måde dukke skiftende dagsordener op undervejs i byggeriet. Og hvis der ikke hele tiden holdes fast i, at byggeriet skal være tilgængeligt for mennesker med handicap, kan der meget let opstå løsninger undervejs i processen, som resulterer i en utilgængelig bygning. I det følgende kan du læse, hvordan et nybyggeri bliver til. Du kan også læse om nogle af de barrierer, der spænder ben for tilgængeligheden. 19

20 Arkitekter ser sig jo nok mest af alt som kunstnere. Og så kan en rampe med en bestemt hældning altså godt opleves som en uhensigtsmæssig begrænsning. FRA IDE... Det er bygherren, som sætter processen i gang, og som er ansvarlig for det færdige byggeri. Derfor er det også bygherren, der er ansvarlig for byggeriets tilgængelighed. Bygherren kan godt uddelegere forskellige opgaver til arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og andre. Som noget af det første vil en bygherre ofte have behov for at involvere en arkitekt, der skal tegne bygningen, og en rådgiver, som stiller sin særlige viden om byggeri og projektering til rådighed. Men det er stadig bygherren, som har det endelige ansvar for byggeriet over for myndigheder og retsvæsen. Ofte vil det være kommuner eller regioner, der opfører bygninger, hvortil offentligheden skal have adgang. Det kan være nye børnehaver, rådhuse, sportshaller og sygehuse. Men det kan også være private, der opfører nye bygninger, som offentligheden skal have adgang til. Det kan fx være en privat borger, som ønsker at bygge en ny butik eller en lokal lægepraksis. Der er dermed også stor forskel på de forudsætninger, som bygherrer har. For nogle er det et professionelt virke, mens det for andre er en enkeltstående opgave. BARRIERE Det er med til at sikre tilgængeligt byggeri, hvis det står klart for alle, hvem der har ansvaret for, at der bygges tilgængeligt. Sådan er det ikke i dag, hvor reglerne ofte opleves som uigennemsigtige og uoverskuelige. Alt for ofte er det sådan, at bygherren ikke kender sit ansvar for, at byggeriet er tilgængeligt. Andre gange er bygherren bare ikke bevidst om ansvarets rækkevidde. BARRIERE Skal der bygges tilgængeligt er det en 20

21 forudsætning, at praktisk talt alle involverede personer i byggeprocessen ved, hvad det vil sige at bygge tilgængeligt. For det sker ikke af sig selv. Men ikke alle aktører har den nødvendige viden om tilgængelighed for at kunne løse deres opgaver i overensstemmelse med loven. Det skyldes blandt andet, at tilgængelighed ikke indgår som obligatorisk viden i de relevante uddannelser. Det gælder fx arkitektuddannelsen. Arkitekter kommer ud af en kultur, hvor æstetik er i højsædet. Her kan lovgivningskrav om centimetermål opleves som snærende, og traditionelle billeder af tilgængelige løsninger passer sjældent ind. 21

22 Når man står med en TILLADELSE i hånden, er det vel ikke så mærkeligt, at man tænker nu er alt okay, jeg klør på med byggeriet. Hvis man som arkitekt så herudover ikke er på det rene med, hvorfor lovgivningskravene er, som de er, kan det være vanskeligt at tænke nye tilgængelige løsninger. BARRIERE Bygherren skal søge en byggetilladelse hos kommunen. Med tilladelsen i hånden kan selve byggeriet påbegyndes. Når bygherren modtager sin byggetilladelse, kan der eksempelvis stå, at det er en forudsætning for byggetilladelsen, at bygherren laver en handicapparkeringsplads. Hermed kan bygherren få det indtryk, at hvis blot der bliver anlagt en handicapparkeringsplads, så lever byggeriet op til byggeloven og er dermed fuldt tilgængeligt. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. En byggetilladelse er ikke en garanti for, at byggeriet ender med at blive tilgængeligt. Eksempelvis varierer det fra kommune til kommune, hvor meget man går op i og ved om, hvad der i praksis skal til for at bygge tilgængeligt. Ligesom det er meget forskelligt, hvor detaljeret det materiale, bygherren foreligger for kommunen, er. Det skyldes blandt andet, at byggetilladelser nogle gange søges tidligt i byggeprocessen, hvor der ikke findes detaljerede tegninger for alle dele af byggeriet. 22

23 Det er derfor heller ikke nødvendigvis sådan, at en byggetilladelse tager forbehold for alle de fejl og mangler, der er i forhold til tilgængelighed. Resultatet er, at byggetilladelser kan være meget forskelligartede. I nogle byggetilladelser henvises der blot helt generelt til, at tilgængelighedsbestemmelserne i byggeloven skal overholdes. Det vil herefter afhænge af det konkrete byggeri, hvordan disse bestemmelser gennemføres. Samlet set kan byggetilladelsen være med til at mudre billedet af, hvem der har ansvaret for, at byggeriet er tilgængeligt, samt helt konkret, hvad der skal gøres, for at byggeriet bliver tilgængeligt. 23

24 ...OVER UDFØRELSE... Og pludselig skulle der være plads til et ventilationsrør på badeværelset. Og inden vi havde set os om, var det placeret på en sådan måde, at en person i kørestol ikke kunne komme over på toilettet. Når tegninger og tilladelser er på plads, går opførelsen af byggeriet i gang. Her bliver der for alvor involveret mange aktører i processen. Det gælder entreprenører, håndværkere og teknikere. BARRIERE Som udgangspunkt må man forvente, at hvis tegningerne til byggeriet anviser et tilgængeligt byggeri, så ender det også sådan. I praksis sker det ikke nødvendigvis. Ofte opstår der uforudsete ting undervejs, som kalder på hurtige beslutninger. Det betyder let, at de tilgængelige løsninger forsvinder. Der bliver fx skåret ned på den nødvendige afstand mellem toilet og håndvask eller den niveaufrie adgang bliver hævet et par centimeter, så regnvandet ikke løber ind ad hoveddøren. Ikke mindst i denne fase, hvor der hele tiden skal findes praktiske løsninger, er det afgørende, at alle aktører har en forståelse for de grundlæggende værdier, principper, behov og rettigheder, som ligger bag kravene om tilgængeligt byggeri. Det handler om ikkediskrimination og lige muligheder for alle 24

25 mennesker også mennesker med handicap. En sådan forståelse vil give alle aktører en større bevidsthed om vigtigheden af hele tiden at leve op til tilgængelighedskravene. 25

26 26 Jeg har set masser af eksempler på helt nye bygninger, som har fundamentale mangler i forhold til tilgængeligheden, men som upåagtet bliver taget i brug. Og når først det er sket, er det både dyrt og besværligt at rette op på. Så det sker ikke.

27 ...TIL FÆRDIG BYGNING Når byggeriet er færdigt, skal bygherren søge en ibrugtagningstilladelse hos kommunen. Men heller ikke her bliver det nødvendigvis undersøgt, hvorvidt byggeriet er tilgængeligt. BARRIERE For at få en ibrugtagningstilladelse skal der være foretaget en brandinspektion af byggeriet. Men der er ikke krav om, at kommunen skal tilse, hvorvidt byggeriet er tilgængeligt. Ibrugtagningstilladelsen er således ikke en garanti for byggeriets lovlighed, selvom det måske opfattes sådan. Selvom kommunen i ibrugtagningstilladelsen anfører, at der skal rettes op på konkrete fejl eller mangler i forhold til tilgængeligheden, er der i praksis ikke noget, som forhindrer bygherren i at tage bygningen i brug. Det gælder, selvom der ikke er sket udbedringer. Et byggeri er altså en kompliceret proces med mange forskellige aktører. Med beskrivelsen ovenfor er det forsøgt illustreret, at en række barrierer gør, at et byggeri ender med at blive utilgængeligt. Det er alle de involverede aktører, som møder barrierer. Og barrierer for tilgængeligt byggeri findes i alle led af byggeprocessen. 27

28 KAPITEL 7 ANBEFALINGER Hvad skal der til for, at der fremadrettet bliver bygget tilgængeligt i Danmark? Nedenfor finder du en række anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder. Anbefalingerne skal bidrage til at få fjernet nogle af de barrierer, der i Danmark forhindrer tilgængeligt nybyggeri. Listen af anbefalinger kunne være væsentlig længere. Instituttets ambition er dog at pege på områder, som efter instituttets vurdering er afgørende for at forbedre tilgængeligheden til nye bygninger. Desuden er det ambitionen at fremsætte konkrete og omsættelige anbefalinger. HANDLINGSPLAN FOR HANDICAPOMRÅDET Regeringens igangværende arbejde med en langsigtet handlingsplan for handicapområdet bør medtage tilgængelighed som et selvstædigt fokusområde. Det er tydeligt, at de strukturelle barrierer for tilgængeligt nybyggeri eksisterer igennem hele byggeprocessen og hos alle involverede aktører. Der findes ikke enkeltstående tiltag, som vil kunne fjerne dem alle. En grundig og langsigtet handlingsplan for hele handicapområdet, og dermed også for tilgængelighed, er en forudsætning for, at Danmark kan sikre gennemførelse af alle elementer i Handicapkonventionen. Handlingsplanen for handicapområdet findes endnu ikke, men arbejdet er igangsat og forventes afsluttet ultimo Det er afgørende, at tilgængelighed til nybyggeri indtænkes som en målsætning i handlingsplanen. Tilgængelighed er både et grundlæggende princip i Handicapkonventionen, der kan være med til at sikre opfyldelsen af andre af konventionens rettigheder, men tilgængelighed er også en selvstændig rettighed. Tilgængelighed skal derfor være højt på dagsordenen i handlingsplanen for handicapområdet. 28

29 FORBUD MOD DISKRIMINATION Indførelse af et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap, som også omfatter adgangen til offentligt nybyggeri. I Danmark er der i dag ikke et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap i lovgivningen. Kun på arbejdsmarkedet findes en sådan beskyttelse. Det betyder, at det kan være udtryk for ulovlig diskrimination, hvis en arbejdsplads ikke er tilgængelig for en person med handicap. Derimod er det ikke udtryk for ulovlig diskrimination, når en nyopført offentlig bygning som en skole, et bibliotek eller et rådhus er utilgængelig for en person med handicap. Sådan er retstillingen på trods af, at manglende tilgængelighed i relation til bygninger utvivlsomt kan virke diskriminerende for personer med handicap. Og det på trods af, at Handicapkonventionen rent faktisk forpligter Danmark til at sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse mod diskrimination. Det er derfor instituttets vurdering, at der er behov for et forbud mod diskrimination på grund af handicap i lovgivningen, som ikke blot forbyder diskrimination på arbejdsmarkedet. Der er behov for et forbud mod diskrimination inden for alle samfundsområder. Et sådan generelt diskriminationsforbud er en forudsætning for, at Danmark lever op til Handicapkonventionens krav. Et generelt diskriminationsforbud vil også være med til at understøtte, at der i praksis vil blive bygget mere tilgængeligt. 29

30 GENNEMGANG OG FORMIDLING AF BYGGELOVGIVNINGEN Byggelovgivningen bør gennemgås, så det bliver entydigt og klart, hvilke regler, der gælder hvornår, samt hvem der har ansvaret for, at et byggeri lever op til tilgængelighedsreglerne. Gennemgangen af lovgivningen bør følges op af et formidlingsarbejde, så det sikres, at det for enhver er let at finde og forstå byggelovgivningens krav til tilgængelighed. Selvom de fleste er enige om, at byggelovgivningen langt hen ad vejen understøtter, at der bygges tilgængeligt, så er det samtidig manges opfattelse, at det kan være vanskeligt at finde frem til de regler, som gælder for det konkrete byggeri, man står over for at skulle opføre. Og når man har fundet de korrekte regler, kan de være vanskelige at forstå. I vejledningen til lovgivningen bruges ordene kan og bør i vidt omfang, hvilket kan virke forvirrende og sandsynligvis er medvirkende til den manglende efterlevelse af tilgængelighedskravene. En af de konkrete udfordringer ved den aktuelle byggelovgivning er, at det ikke entydigt fremgår, hvem der har ansvar for, at et byggeri er tilgængeligt. Det bør derfor gøres mere klart, at det er bygherren og den til enhver tid værende ejer, som er ansvarlig for at leve op til byggelovgivningen. Det bør også gøres mere klart, at det er bygherren og den til enhver tid værende ejer, som er ansvarlig for at udbedre eventuelle mangler i et byggeri, herunder mangler i tilgængeligheden. I praksis er der bygherrer, som kun oplever at være bygherre en enkelt gang i deres liv. De har derfor ikke nogen særlig viden om tilgængelighed og om kravene i lovgivningen. Mange bygherrer tror, at kommunen er medansvarlig for byggeriets tilgængelighed, fordi kommunen udsteder byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser. Det er derfor afgørende, at der findes information om reglerne i et forståeligt materiale. Det er også afgørende, at informationen målrettes bygherrerne. MERE VIDEN HOS RELEVANTE AKTØRER Der er brug for mere uddannelse og efteruddannelse i tilgængelighed blandt alle aktører i byggeprocessen. Der bør være særligt fokus på at opbygge en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at bygge tilgængeligt. Der er en grundlæggende velvilje hos langt de fleste i forhold til at bygge tilgængeligt. Men forglemmelse og uhensigtsmæssige løsninger stortrives alligevel. Mere viden om tilgængelighed hos alle de personer, der er involveret i en byggeproces, 30

31 er afgørende for, at der fremadrettet bygges mere tilgængeligt. Generelt er der brug for mere uddannelse og efteruddannelse i tilgængelighed af både arkitekter, bygningskonstruktører, bygherrer og byggesagsbehandlere. Samtidig er der brug for at få udbredt en forståelse af, hvorfor det er afgørende at bygge tilgængeligt. I dag kan man møde udsagn som: Det er en rigtig god idé at bygge tilgængeligt. Men jeg har ti ansatte, og der er ingen af dem, der har brug for et handicaptoilet. Sådanne udsagn kan undgås ved, at alle de involverede i en byggeproces har en bedre fornemmelse af de bagvedliggende grunde til, at der skal bygges tilgængeligt. At det ikke blot handler om særlige hensyn til en speciel gruppe, men at det handler om, at mennesker med handicap har ret til at være inkluderet i samfundet, og at alle har en fælles interesse i og en forpligtelse til at sikre, at det er muligt. HÅNDHÆVELSE Kommunen bør underlægges pligt til at lave stikprøver og hermed kontrollere tilgængeligheden til nyopførte bygninger. Vigtigheden af at bygge tilgængeligt bør understreges ved at underlægge kommunen pligt til at foretage stikprøver af de færdige bygninger og hermed kontrollere, at der bygges tilgængeligt. Det er instituttets vurdering, at det vil skærpe efterlevelsen af kravene om tilgængelighed, hvis håndhævelsen af kravene i højere grad sker gennem sådanne tilsyn. For at tilsynet kan have en præventiv effekt, bør kommunen i sine byggetilladelser gøre bygherren opmærksom på, at der foretages stikprøver med henblik på at kontrollere, hvorvidt det færdige byggeri lever op til byggelovgivningens krav om tilgængelighed. Samt at ibrugtagningstilladelsen kun gives, for så vidt byggeriet lever op til disse krav.

32 Institut for Menneskerettigheder har blandt andet til opgave at fremme gennemførelsen af FN s handicapkonvention. Instituttet sætter derfor med denne publikation fokus på, hvorfor vi i Danmark ikke er bedre til at bygge tilgængeligt. Desuden kommer instituttet med en række anbefalinger til, hvordan der fremadrettet kan bygges mere tilgængeligt. Publikationen er blevet til på baggrund af et længere baggrundsnotat om tilgængelighed, som du finder på handicapkonvention.dk. Her kan du også finde mere viden om FN s handicapkonvention og instituttets arbejde i den forbindelse.

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen FN s handicapkonvention og BR10 Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set. BR10 og Tilgængelighedskravene.

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR

TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg v. Arkitekt Carsten Lykke Graversen, cag@tbst.dk Trafik- og Byggestyrelsen, Center for Byggeri Temadag Nyborg Strand 14.04.2016

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015 BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale

Læs mere

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI INTRO TILGÆNGELIGHED SKABER LIGE MULIGHEDER MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme personer med handicaps muligheder for at anvende vores tilbud, produkter og

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel

FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel Til EBST - DHF er ikke enig i: Yderligere krav er ikke vejen frem Tilgængelighed

Læs mere

Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap?

Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap? 4. juni 2015 SO/jsk/br Folketingsvalget 18. juni 2015 Valgspørgsmål og baggrund Overordnede principper Danmark har tiltrådt FN s handicapkonvention. Dermed har vi forpligtet os til at sikre en fortsat

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Definition af tilgængelighed Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelser.

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

tilgængelighed til kulturarven

tilgængelighed til kulturarven Tilgængelighed mærkes først når den mangler Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg Forbund af personer med funktionsnedsættelse i bevægeapparatet - Personer med fysisk handicap 8.000 medlemmer Stiftet i 1925

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle

Læs mere

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget. Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:

Læs mere

Referat Ordinært møde

Referat Ordinært møde Vordingborg Kommune Handicaprådet Referat Ordinært møde Dato: Mandag den 24. februar 2014 Tidspunkt: kl. 18.30-21.00 Sted: Mødelokale 2 Vordingborg Rådhus Deltagere: Anders J. Andersen, Else-Marie Sørensen,

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Epilepsikonference 2016

Epilepsikonference 2016 Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 19. april 2017 sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af bygningsreglement 2015 (BR15) i høring.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 19. april 2017 sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af bygningsreglement 2015 (BR15) i høring. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Att. Emil Engel Magnussen Sendt til: eem@tbst.dk og info@tbst.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBE NHAVN K TELE FON 32 69 88 88 DIREKTE

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave Marts 2008

Læs mere

BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFORSIKRING CENTER FOR BYGGERI BYGGESKADEFORSIKRING BYGGELOVSDAG 2016 Oplæg v. fuldmægtig/advisor, Dorthe Christophersen, dch@tbst.dk Trafik- og Byggestyrelsen, Center for Byggeri November 2016 PROGRAM 1. Intro til

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Trin 9: Få styr på forsikringerne

Trin 9: Få styr på forsikringerne 50 Vi bygger hus Trin 9: Få styr på forsikringerne Trin 9: Få styr på forsikringerne Byggeprocessen er en kompleks størrelse, hvor mange ting skal koordineres og falde rigtigt ud. Undervejs kan der ske

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015. ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår.

Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015. ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår. Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015 ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår. Ansøgningsskemaet skal udfyldes og underskrives inden det sendes til Energistyrelsen

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Inspektion af Skadeklinikken i Kalundborg den 17. maj 2011

Inspektion af Skadeklinikken i Kalundborg den 17. maj 2011 Den 12. juli 2011 Inspektion af Skadeklinikken i Kalundborg den 17. maj 2011 ENDELIG J.nr. 2011-1655-1601/PK 1/13 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening Obligatorisk byggeskadeforsikring: eftersyn Tagdækkermestres og offentliggørelse. Brancheforenings Hvilke Tagdækker byggerier mestres er omfattet Brancheforening af forsikringspligten? i stand til boliger

Læs mere

Forhåndstilkendegivelser ved nybyggeri og større ombygninger

Forhåndstilkendegivelser ved nybyggeri og større ombygninger Forhåndstilkendegivelser ved nybyggeri og større ombygninger At-cirkulæreskrivelse CIR-15-1 Arbejdsmiljøemne: Bygherrer, udbydere mv. Ansvarlig enhed: AFC, 1. kontor Ikrafttræden: 21. september 1998 Senest

Læs mere

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september

Læs mere

Referat af møde i Dialogforum Syddanmark Mandag den 15. november 2010 kl Godkendelse af dagsorden og prioritering af punkter

Referat af møde i Dialogforum Syddanmark Mandag den 15. november 2010 kl Godkendelse af dagsorden og prioritering af punkter Dialogforum Syddanmark Referat af møde i Dialogforum Syddanmark Mandag den 15. november 2010 kl. 13.00 15.00 KKR SYDDANMARK Sted: Lokale 102 på Fredericia Rådhus, Gothersgade 20, 7000 Fredericia Deltagere:

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål

Læs mere

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller

Læs mere

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund 1 Indledning I Frederikssund ønsker vi, at borgere med handicap på linje med alle andre borgere skal opleve at være værdsatte

Læs mere

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780510 Fax 7262 6790 dch@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Juni 2017 Vejledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Kommunalvalg 2009. Naturligvis kan man få indflydelse, men kun hvis du selv gør noget for det.

Kommunalvalg 2009. Naturligvis kan man få indflydelse, men kun hvis du selv gør noget for det. Kommunalvalg 2009 Kommunalvalget afholdes den 17. november 2009. - Hvordan får vi indflydelse på kommunalvalget? - Hvordan får vi opmærksomhed? - Hvordan kommer handicapspørgsmål på dagsordenen? - Hvad

Læs mere

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister

Læs mere

Kendskab til tilgængelighedsbestemmelser

Kendskab til tilgængelighedsbestemmelser SBi 2007:11 Kendskab til tilgængelighedsbestemmelser Interviewundersøgelse blandt byggesagsbehandlere og bygherrerådgivere Kendskab til tilgængelighedsbestemmelser Interviewundersøgelse blandt byggesagsbehandlere

Læs mere

Strategi for fysisk tilgængelighed

Strategi for fysisk tilgængelighed Strategi for fysisk tilgængelighed Handicap-, psykiatriog udsatteområdet 1 Foto: Karen Dahlin Vi i Naturen Varde Kommunes vision Vi i Naturen skal naturligvis gælde for alle borgere også borgere med forskellige

Læs mere

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap 1t Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap Mette Faber, Danske Handicaporganisationer Sundhedsstyrelsens konference om forebyggelse af ulighed i sundhedsvæsenet den 10. december 2012 2t DH

Læs mere

Tilgængelighed. Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk

Tilgængelighed. Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk Tilgængelighed Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk FN Handicapkonvention - Trådte i kraft i Danmark august 2009 UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 9: KOMMUNEN SKAL

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Frihed i arkitekturen

Frihed i arkitekturen Etik og æstetik Løsninger i arkitekturen der kan bruges af alle Handiplan Plus Arkitektfirma Råd om handicaptilgængelighed Danske Arkitektvirksomheder Midvintervej 9 dk-8200 Århus N telf [+45] 61 30 46

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

BTPU Nyhedsbrev september 2006

BTPU Nyhedsbrev september 2006 BTPU Nyhedsbrev september 2006 Indholdsfortegnelse 1. Parkeringsbranchen 2. Revision af bygningsreglementet 3. Revision af DS 3028: "Tilgængelighed for alle" 4. Fotodokumentation af ombygninger efterlyses

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Sagsnr.: 2016/0011489 Dato: 13. september 2016 Titel: Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Dette

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

MENNESKE- RETTIGHEDER OG TVANG I PSYKIATRIEN ANBEFALINGER

MENNESKE- RETTIGHEDER OG TVANG I PSYKIATRIEN ANBEFALINGER MENNESKE- RETTIGHEDER OG TVANG I PSYKIATRIEN ANBEFALINGER Dennis Toft Sørensen, september 2013 2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K 1403

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Foreningshus, Broengen 2 B, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle. 28. juni 2007 Til: Erhvervs- og Byggestyrelsen Att. Camilla Springborg Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø cas@ebst.dk Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø tlf. 39 29 35 55 fax 39 29

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere