KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER"

Transkript

1 KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

2

3 KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

4 Kom bare ind... Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Signe Stensgaard Sørensen, Susanne Nour (ansvarlig) Forfattere: Signe Stensgaard Sørensen, Institut for Menneskerettigheder, og Pia Justesen, Justadvice. ISBN EAN Principlayout: Hedda Bank Layout: Christine Bendixen Illustrationer: Hanne Louise Nielsen Oplag: 500 Tryk: Handy-Print 2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K DK-1403 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. På Institut for Menneskerettigheder tilstræber vi, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resuméer. Læs mere om tilgængelighed på

5 INDHOLD Kapitel 1: Resume i letlæst sprog Kapitel 2: Indledning Kapitel 3: Bygninger for alle Kapitel 4: Retten til tilgængelighed Kapitel 5: Byggelovgivningen Kapitel 6: En bygning bliver til Kapitel 7: Anbefalinger 5

6 6

7 KAPITEL 1 RESUME I LETLÆST SPROG Menneskerettigheder gælder for alle mennesker. Også for mennesker med handicap. Institut for Menneskerettigheder arbejder for, at alle mennesker kan nyde deres menneskerettigheder. Mennesker med handicap skal være en del af samfundet I FN s handicapkonvention står der, at mennesker med handicap skal være en del af samfundet. For at være en del af samfundet, skal mennesker med handicap kunne være de samme steder som andre mennesker. Derfor skal mennesker med handicap kunne bruge de samme bygninger, som andre bruger. Det kan være skoler, biblioteker, sygehuse, rådhuse, butikker og biografer. I dag er der bygninger, som mennesker med handicap ikke kan bruge. Sidder du i kørestol, kan du ikke komme ind i bygninger med trapper. Er du blind, kan det være svært at gå op ad trapper, hvis der ikke er et gelænder. 7

8 Det skal blive bedre. Når vi bygger nye huse, skal vi bygge, så alle kan bruge husene. Anbefalinger Der skal flere ting til, for at vi i fremtiden alle kan bruge de samme bygninger. Institut for Menneskerettigheder har skrevet gode råd om, hvad der skal gøres. 1. Der skal laves en plan Den danske stat skal lave en plan for, hvordan mennesker med handicap bliver en del af samfundet. I planen skal stå, hvordan vi skal bygge huse, så alle kan bruge bygningerne. 2. Det skal være forbudt at diskriminere Man kan føle, at man bliver holdt uden for, hvis man ikke kan bruge de bygninger, andre bruger. Handicapkonventionen siger, at mennesker med handicap skal være en del af samfundet. Derfor skal det være forbudt at diskriminere mennesker med handicap. 8

9 3. Loven om bygninger Der findes en lov om, hvordan man skal bygge. Men loven er svær at forstå. Loven skal skrives, så alle kan forstå loven. 4. Mere viden Når man bygger et nyt hus, er der mange, som hjælper til. Alle, der bygger huse, skal vide, hvordan man bygger huse, som alle kan bruge. 5. Kontrol af huse Når et hus er færdigt, skal det kontrolleres, at alle kan bruge huset. Hvis alle ikke kan bruge huset, skal det bygges om. Læs mere Du kan læse mere om rettigheder for mennesker med handicap på 9

10 16 10

11 KAPITEL 2 INDLEDNING Institut for Menneskerettigheders har til opgave at fremme gennemførelsen af FN s handicapkonvention. Derfor sætter instituttet fokus på områder i det danske samfund, hvor der skal gøres en indsats for at leve op til konventionen. Institut for Menneskerettigheder ønsker med denne udgivelse at understrege vigtigheden af, at offentlige bygninger skal opføres, så de er tilgængelige for alle. Samtidig ønsker instituttet at pege på nogle af de tiltag, som er nødvendige, for at fremtiden i højere grad end i dag byder på et samfund, alle kan være en del af. Udgivelsen henvender sig til alle, der arbejder med tilgængelighed til bygninger. Det kan være mennesker, der udformer politikker om byggeri, eller mennesker der uddanner dem, som professionelt skal arbejde med byggeri. Det kan også være bygherrer, som måske kun en enkelt gang i deres liv opfører et byggeri. Eller frivillige og handicaporganisationer, der kæmper for retten til inklusion i samfundet. Instituttet håber, at alle parter med denne udgivelse kan finde argumenter, som er med til at sikre, at vi i fremtiden får et mere tilgængeligt byggeri. Udgivelsen er blevet til på baggrund af et længere baggrundsnotat om tilgængelighed. Notatet indeholder en juridisk analyse af FN s handicapkonvention og dansk ret i relation til tilgængelighed. Herudover bygger notatet på samtaler med en række af de centrale aktører, der arbejder med tilgængelighed til bygninger i Danmark. Citaterne i denne udgivelse refererer til disse samtaler. Du finder baggrundsnotatet på: Her kan du også finde mere information om Handicapkonventionen og instituttets arbejde med konventionen. 11

12 KAPITEL 3 BYGNINGER FOR ALLE Nye bygninger skal bygges på en sådan måde, at alle rent faktisk har en mulighed for at komme ind i og bruge dem. Det gælder særligt for de bygninger, som offentligheden skal have adgang til. Det betyder, at når der fx bygges en ny skole, et rådhus, bibliotek, biograf eller en lægepraksis, så skal der bygges tilgængeligt. Der findes ikke én klar og entydig definition af, hvad tilgængelighed betyder. Men det afgørende er, at en person i et tilgængeligt byggeri uden hjælp fra en anden person kan bevæge sig fra et sted til et andet, høre hvad der bliver sagt, opleve den nødvendige belysning og et behageligt indeklima etc. Det handler altså i høj grad om at sikre, at vi som mennesker kan bevæge os rundt på egne præmisser og på den baggrund tage aktiv del i vores samfund. At bygninger er tilgængelige er også vigtigt fordi: TILGÆNGELIGT BYGGERI ER EN FORPLIGTELSE I FN S HANDICAPKONVENTION Menneskerettigheder gælder for alle mennesker. Også for mennesker med handicap. Danmark har tiltrådt FN s handicapkonvention og har derfor sat streg under, at vi i Danmark er forpligtet til at sikre og fremme menneskerettigheder for mennesker med handicap. Tilgængeligt byggeri er en forudsætning for, at mennesker med handicap fuldt ud kan nyde deres rettigheder. Eksempelvis er det kun ved at bygge tilgængeligt, at personer med handicap kan få opfyldt retten til at gå i en inkluderende skole, leve et selvstændigt liv og deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 12

13 TILGÆNGELIGT BYGGERI ER MED TIL AT SIKRE AT INGEN DISKRIMINERES At diskriminere kan blandt andet være at udelukke eller begrænse personer med handicap. Og diskrimination kan allerede ske ved hoveddøren. Hvis man ikke kan komme ind eller færdes rundt i en bygning, har man heller ikke samme mulighed som andre i forhold til at tage aktiv del i fællesskabet. For ikke at diskriminere nogen er det derfor afgørende, at vi bygger tilgængeligt og at vi om nødvendigt foretager rimelige tilpasninger af byggeriet. TILGÆNGELIGT BYGGERI KOMMER OS ALLE TIL GODE Der er en række krav til nybyggeri, som er med til at sikre, at alle har mulighed for at færdes i byggeriet. Kravene understøtter, at personer med handicap kan færdes i byggeriet, men gør det samtidig lettere at færdes for personer med en barnevogn, indkøbsposer eller en kuffert, personer som har brækket et ben, børn der lige har lært at gå etc. Og ikke mindst imødekommer tilgængeligt byggeri behov hos Danmarks gruppe af ældre, som udgør en større og større andel af befolkningen. Med andre ord; et tilgængeligt byggeri vil af rigtig mange borgere opleves som en fordel. 13

14 TILGÆNGELIGT BYGGERI ER EN GOD INVESTERING Der er også mere kontante fordele ved at bygge tilgængeligt. For det første kan det være nødvendigt for en svagsynet i dag at have en betalt hjælper med for at komme igennem glasdørene til det nybyggede rådhus. Var dørene derimod tydeligt markerede, ville personen være selvhjulpen. Det er meget billigere for det danske samfund. For det andet er mennesker med handicap forbrugere ligesom andre mennesker. Ved at muliggøre, at mennesker med handicap kan benytte eksempelvis hoteller, restauranter og kulturelle tilbud, øger man sit kundegrundlag og dermed sine indtjeningsmuligheder. Og for det tredje er tilgængelige løsninger ikke nødvendigvis dyrere end andre løsninger. Det handler først og fremmest om at have øje for og huske på tilgængelige løsninger i planlægningen og udførelsen af byggeriet. Derimod kan det være en ganske bekostelig affære at bygge om, hvis man først har bygget utilgængeligt. Samlet set: Når vi opfører nye bygninger, hvortil offentligheden skal have adgang, så skal bygningerne være tilgængelige for personer med handicap. Heldigvis er denne forpligtelse samtidig med til at skabe bygninger, som ikke diskriminerer og kommer alle til gode, som er fremtidssikrede og en fordel for pengepungen. 14

15 KAPITEL 4 RETTEN TIL TILGÆNGELIGHED Rettighederne i menneskerettighedskonventioner gælder for alle mennesker. Også mennesker med handicap. Men med FN s handicapkonvention anerkendes det, at mennesker med handicap ikke nødvendigvis per automatik kan gøre brug af alle deres rettigheder her og nu. Ofte er det nødvendigt, at staterne ikke bare respekterer men også understøtter rettighederne. Konventionen forpligter derfor staterne til at gøre noget aktivt for at skabe samfund, hvor mennesker med handicap kan være inkluderet, deltage og leve et værdigt liv. Det kan staten gøre gennem forskellige samfundsmæssige tiltag, som sikrer, at også mennesker med handicap kan bruge deres ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, kan have et privatliv etc. En af forudsætningerne for at skabe et inkluderende samfund er at sikre, at samfundet er tilgængeligt for alle. Derfor er tilgængelighed ét af Handicapkonventionens grundlæggende principper. Når vi bygger tilgængelige bygninger, er vi med til at fjerne barrierer og sikre adgang og lige muligheder for personer med handicap. En tilgængelig skole sikrer lige adgang til uddannelse, et tilgængeligt sygehus giver mulighed for lige adgang til sundhed og en tilgængelig kontorbygning muliggør, at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsmarkedet. For blot at nævne nogle af de rettigheder, som Handicapkonventionen giver. Med andre ord er tilgængelighed en forudsætning for at mennesker med handicap kan nyde mange af konventionens andre rettigheder. Men tilgængelighed er altså mere end blot et grundlæggende princip og en forudsætning for de andre rettigheder i Handicapkonventionen. Tilgængelighed er en pligt for staterne og en selvstændig rettighed for personer en menneskeret! I retten til tilgængelighed ligger samtidig en ret til ikke at blive diskrimineret på grund af handicap. Retten til ikke-diskrimination og rimelig tilpasning er derudover en selvstændig rettighed, som Danmark har været forpligtet til at sikre fra det øjeblik, konventionen trådte i kraft i Danmark i

16 Konkret i forhold til nybyggeri fører Handicapkonventionens forpligtelser til, at der skal sikres en reel tilgængelighed. Det betyder, at den danske stat er forpligtet til: At medtænke tilgængelighed som et grundlæggende princip, når der udvikles politik og lovgivning. At forbyde diskrimination på grund af handicap og gøre det klart, at manglende tilgængelighed kan udgøre diskrimination. At håndhæve tilgængelighedskrav i byggelovgivningen og give enkeltpersoner ret til at klage over manglende tilgængelighed. 16

17 KAPITEL 5 BYGGELOVGIVNINGEN Spørgsmålet er, om lovgivningen i Danmark underbygger Handicapkonventionens forpligtelser, når det kommer til tilgængelighed til nybyggeri. Den danske byggelovgivning indeholder en række regler, som sigter mod, at der bygges tilgængeligt. Reglerne foreskriver blandt andet, at der skal være niveaufri adgang til bygninger, at der skal være handicapparkeringspladser, handicaptoiletter, elevator, ledelinjer, skiltning og teleslynge. I dag er det muligt for en restaurantejer at lade stå til, selvom han har bygget en ny og lækker restaurant, som det er helt umulig for en kørestolsbruger eller blind person at besøge. Han kan sådan set indirekte sige: I er ikke velkomne i min restaurant. Tilgængelighedskravene skal altid overholdes ved opførelse og indretning af ny bebyggelse, hvortil offentligheden skal have adgang. Kun helt undtagelsesvist kan man få dispensation fra tilgængelighedsbestemmelserne. Der er generelt enighed om, at den danske byggelovgivning understøtter, at der bygges tilgængeligt. Ikke desto mindre kan det igen og igen konstateres, at nybyggeri i praksis ikke er tilgængeligt. Spørgsmålet er, hvorfor der ikke bygges tilgængeligt, når nu lovgivningen foreskriver det. 17

18 18

19 KAPITEL 6 EN BYGNING BLIVER TIL Et byggeri er en kompliceret affære med mange forskellige aktører og en ofte langvarig proces. De forskellige aktører i en byggesag vil typisk være: Bygherren. Bygherrens rådgivere, som fx kan være arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Udføreren, som fx kan være entreprenører, håndværkere og teknikere. Den kommunale myndighed, der typisk vil være en byggesagsbehandler. Aktørerne i byggeprocessen har forskellige opgaver og nogle gange også modstridende interesser. Det kan være, at bygherren sætter økonomien højere end æstetikken, mens æstetikken måske er det primære for arkitekten, som så igen må se nogle af sine idéer tilsidesat på grund af praktiske forhindringer under den konkrete opførelse af byggeriet. Der kan på den måde dukke skiftende dagsordener op undervejs i byggeriet. Og hvis der ikke hele tiden holdes fast i, at byggeriet skal være tilgængeligt for mennesker med handicap, kan der meget let opstå løsninger undervejs i processen, som resulterer i en utilgængelig bygning. I det følgende kan du læse, hvordan et nybyggeri bliver til. Du kan også læse om nogle af de barrierer, der spænder ben for tilgængeligheden. 19

20 Arkitekter ser sig jo nok mest af alt som kunstnere. Og så kan en rampe med en bestemt hældning altså godt opleves som en uhensigtsmæssig begrænsning. FRA IDE... Det er bygherren, som sætter processen i gang, og som er ansvarlig for det færdige byggeri. Derfor er det også bygherren, der er ansvarlig for byggeriets tilgængelighed. Bygherren kan godt uddelegere forskellige opgaver til arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og andre. Som noget af det første vil en bygherre ofte have behov for at involvere en arkitekt, der skal tegne bygningen, og en rådgiver, som stiller sin særlige viden om byggeri og projektering til rådighed. Men det er stadig bygherren, som har det endelige ansvar for byggeriet over for myndigheder og retsvæsen. Ofte vil det være kommuner eller regioner, der opfører bygninger, hvortil offentligheden skal have adgang. Det kan være nye børnehaver, rådhuse, sportshaller og sygehuse. Men det kan også være private, der opfører nye bygninger, som offentligheden skal have adgang til. Det kan fx være en privat borger, som ønsker at bygge en ny butik eller en lokal lægepraksis. Der er dermed også stor forskel på de forudsætninger, som bygherrer har. For nogle er det et professionelt virke, mens det for andre er en enkeltstående opgave. BARRIERE Det er med til at sikre tilgængeligt byggeri, hvis det står klart for alle, hvem der har ansvaret for, at der bygges tilgængeligt. Sådan er det ikke i dag, hvor reglerne ofte opleves som uigennemsigtige og uoverskuelige. Alt for ofte er det sådan, at bygherren ikke kender sit ansvar for, at byggeriet er tilgængeligt. Andre gange er bygherren bare ikke bevidst om ansvarets rækkevidde. BARRIERE Skal der bygges tilgængeligt er det en 20

21 forudsætning, at praktisk talt alle involverede personer i byggeprocessen ved, hvad det vil sige at bygge tilgængeligt. For det sker ikke af sig selv. Men ikke alle aktører har den nødvendige viden om tilgængelighed for at kunne løse deres opgaver i overensstemmelse med loven. Det skyldes blandt andet, at tilgængelighed ikke indgår som obligatorisk viden i de relevante uddannelser. Det gælder fx arkitektuddannelsen. Arkitekter kommer ud af en kultur, hvor æstetik er i højsædet. Her kan lovgivningskrav om centimetermål opleves som snærende, og traditionelle billeder af tilgængelige løsninger passer sjældent ind. 21

22 Når man står med en TILLADELSE i hånden, er det vel ikke så mærkeligt, at man tænker nu er alt okay, jeg klør på med byggeriet. Hvis man som arkitekt så herudover ikke er på det rene med, hvorfor lovgivningskravene er, som de er, kan det være vanskeligt at tænke nye tilgængelige løsninger. BARRIERE Bygherren skal søge en byggetilladelse hos kommunen. Med tilladelsen i hånden kan selve byggeriet påbegyndes. Når bygherren modtager sin byggetilladelse, kan der eksempelvis stå, at det er en forudsætning for byggetilladelsen, at bygherren laver en handicapparkeringsplads. Hermed kan bygherren få det indtryk, at hvis blot der bliver anlagt en handicapparkeringsplads, så lever byggeriet op til byggeloven og er dermed fuldt tilgængeligt. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. En byggetilladelse er ikke en garanti for, at byggeriet ender med at blive tilgængeligt. Eksempelvis varierer det fra kommune til kommune, hvor meget man går op i og ved om, hvad der i praksis skal til for at bygge tilgængeligt. Ligesom det er meget forskelligt, hvor detaljeret det materiale, bygherren foreligger for kommunen, er. Det skyldes blandt andet, at byggetilladelser nogle gange søges tidligt i byggeprocessen, hvor der ikke findes detaljerede tegninger for alle dele af byggeriet. 22

23 Det er derfor heller ikke nødvendigvis sådan, at en byggetilladelse tager forbehold for alle de fejl og mangler, der er i forhold til tilgængelighed. Resultatet er, at byggetilladelser kan være meget forskelligartede. I nogle byggetilladelser henvises der blot helt generelt til, at tilgængelighedsbestemmelserne i byggeloven skal overholdes. Det vil herefter afhænge af det konkrete byggeri, hvordan disse bestemmelser gennemføres. Samlet set kan byggetilladelsen være med til at mudre billedet af, hvem der har ansvaret for, at byggeriet er tilgængeligt, samt helt konkret, hvad der skal gøres, for at byggeriet bliver tilgængeligt. 23

24 ...OVER UDFØRELSE... Og pludselig skulle der være plads til et ventilationsrør på badeværelset. Og inden vi havde set os om, var det placeret på en sådan måde, at en person i kørestol ikke kunne komme over på toilettet. Når tegninger og tilladelser er på plads, går opførelsen af byggeriet i gang. Her bliver der for alvor involveret mange aktører i processen. Det gælder entreprenører, håndværkere og teknikere. BARRIERE Som udgangspunkt må man forvente, at hvis tegningerne til byggeriet anviser et tilgængeligt byggeri, så ender det også sådan. I praksis sker det ikke nødvendigvis. Ofte opstår der uforudsete ting undervejs, som kalder på hurtige beslutninger. Det betyder let, at de tilgængelige løsninger forsvinder. Der bliver fx skåret ned på den nødvendige afstand mellem toilet og håndvask eller den niveaufrie adgang bliver hævet et par centimeter, så regnvandet ikke løber ind ad hoveddøren. Ikke mindst i denne fase, hvor der hele tiden skal findes praktiske løsninger, er det afgørende, at alle aktører har en forståelse for de grundlæggende værdier, principper, behov og rettigheder, som ligger bag kravene om tilgængeligt byggeri. Det handler om ikkediskrimination og lige muligheder for alle 24

25 mennesker også mennesker med handicap. En sådan forståelse vil give alle aktører en større bevidsthed om vigtigheden af hele tiden at leve op til tilgængelighedskravene. 25

26 26 Jeg har set masser af eksempler på helt nye bygninger, som har fundamentale mangler i forhold til tilgængeligheden, men som upåagtet bliver taget i brug. Og når først det er sket, er det både dyrt og besværligt at rette op på. Så det sker ikke.

27 ...TIL FÆRDIG BYGNING Når byggeriet er færdigt, skal bygherren søge en ibrugtagningstilladelse hos kommunen. Men heller ikke her bliver det nødvendigvis undersøgt, hvorvidt byggeriet er tilgængeligt. BARRIERE For at få en ibrugtagningstilladelse skal der være foretaget en brandinspektion af byggeriet. Men der er ikke krav om, at kommunen skal tilse, hvorvidt byggeriet er tilgængeligt. Ibrugtagningstilladelsen er således ikke en garanti for byggeriets lovlighed, selvom det måske opfattes sådan. Selvom kommunen i ibrugtagningstilladelsen anfører, at der skal rettes op på konkrete fejl eller mangler i forhold til tilgængeligheden, er der i praksis ikke noget, som forhindrer bygherren i at tage bygningen i brug. Det gælder, selvom der ikke er sket udbedringer. Et byggeri er altså en kompliceret proces med mange forskellige aktører. Med beskrivelsen ovenfor er det forsøgt illustreret, at en række barrierer gør, at et byggeri ender med at blive utilgængeligt. Det er alle de involverede aktører, som møder barrierer. Og barrierer for tilgængeligt byggeri findes i alle led af byggeprocessen. 27

28 KAPITEL 7 ANBEFALINGER Hvad skal der til for, at der fremadrettet bliver bygget tilgængeligt i Danmark? Nedenfor finder du en række anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder. Anbefalingerne skal bidrage til at få fjernet nogle af de barrierer, der i Danmark forhindrer tilgængeligt nybyggeri. Listen af anbefalinger kunne være væsentlig længere. Instituttets ambition er dog at pege på områder, som efter instituttets vurdering er afgørende for at forbedre tilgængeligheden til nye bygninger. Desuden er det ambitionen at fremsætte konkrete og omsættelige anbefalinger. HANDLINGSPLAN FOR HANDICAPOMRÅDET Regeringens igangværende arbejde med en langsigtet handlingsplan for handicapområdet bør medtage tilgængelighed som et selvstædigt fokusområde. Det er tydeligt, at de strukturelle barrierer for tilgængeligt nybyggeri eksisterer igennem hele byggeprocessen og hos alle involverede aktører. Der findes ikke enkeltstående tiltag, som vil kunne fjerne dem alle. En grundig og langsigtet handlingsplan for hele handicapområdet, og dermed også for tilgængelighed, er en forudsætning for, at Danmark kan sikre gennemførelse af alle elementer i Handicapkonventionen. Handlingsplanen for handicapområdet findes endnu ikke, men arbejdet er igangsat og forventes afsluttet ultimo Det er afgørende, at tilgængelighed til nybyggeri indtænkes som en målsætning i handlingsplanen. Tilgængelighed er både et grundlæggende princip i Handicapkonventionen, der kan være med til at sikre opfyldelsen af andre af konventionens rettigheder, men tilgængelighed er også en selvstændig rettighed. Tilgængelighed skal derfor være højt på dagsordenen i handlingsplanen for handicapområdet. 28

29 FORBUD MOD DISKRIMINATION Indførelse af et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap, som også omfatter adgangen til offentligt nybyggeri. I Danmark er der i dag ikke et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap i lovgivningen. Kun på arbejdsmarkedet findes en sådan beskyttelse. Det betyder, at det kan være udtryk for ulovlig diskrimination, hvis en arbejdsplads ikke er tilgængelig for en person med handicap. Derimod er det ikke udtryk for ulovlig diskrimination, når en nyopført offentlig bygning som en skole, et bibliotek eller et rådhus er utilgængelig for en person med handicap. Sådan er retstillingen på trods af, at manglende tilgængelighed i relation til bygninger utvivlsomt kan virke diskriminerende for personer med handicap. Og det på trods af, at Handicapkonventionen rent faktisk forpligter Danmark til at sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse mod diskrimination. Det er derfor instituttets vurdering, at der er behov for et forbud mod diskrimination på grund af handicap i lovgivningen, som ikke blot forbyder diskrimination på arbejdsmarkedet. Der er behov for et forbud mod diskrimination inden for alle samfundsområder. Et sådan generelt diskriminationsforbud er en forudsætning for, at Danmark lever op til Handicapkonventionens krav. Et generelt diskriminationsforbud vil også være med til at understøtte, at der i praksis vil blive bygget mere tilgængeligt. 29

30 GENNEMGANG OG FORMIDLING AF BYGGELOVGIVNINGEN Byggelovgivningen bør gennemgås, så det bliver entydigt og klart, hvilke regler, der gælder hvornår, samt hvem der har ansvaret for, at et byggeri lever op til tilgængelighedsreglerne. Gennemgangen af lovgivningen bør følges op af et formidlingsarbejde, så det sikres, at det for enhver er let at finde og forstå byggelovgivningens krav til tilgængelighed. Selvom de fleste er enige om, at byggelovgivningen langt hen ad vejen understøtter, at der bygges tilgængeligt, så er det samtidig manges opfattelse, at det kan være vanskeligt at finde frem til de regler, som gælder for det konkrete byggeri, man står over for at skulle opføre. Og når man har fundet de korrekte regler, kan de være vanskelige at forstå. I vejledningen til lovgivningen bruges ordene kan og bør i vidt omfang, hvilket kan virke forvirrende og sandsynligvis er medvirkende til den manglende efterlevelse af tilgængelighedskravene. En af de konkrete udfordringer ved den aktuelle byggelovgivning er, at det ikke entydigt fremgår, hvem der har ansvar for, at et byggeri er tilgængeligt. Det bør derfor gøres mere klart, at det er bygherren og den til enhver tid værende ejer, som er ansvarlig for at leve op til byggelovgivningen. Det bør også gøres mere klart, at det er bygherren og den til enhver tid værende ejer, som er ansvarlig for at udbedre eventuelle mangler i et byggeri, herunder mangler i tilgængeligheden. I praksis er der bygherrer, som kun oplever at være bygherre en enkelt gang i deres liv. De har derfor ikke nogen særlig viden om tilgængelighed og om kravene i lovgivningen. Mange bygherrer tror, at kommunen er medansvarlig for byggeriets tilgængelighed, fordi kommunen udsteder byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser. Det er derfor afgørende, at der findes information om reglerne i et forståeligt materiale. Det er også afgørende, at informationen målrettes bygherrerne. MERE VIDEN HOS RELEVANTE AKTØRER Der er brug for mere uddannelse og efteruddannelse i tilgængelighed blandt alle aktører i byggeprocessen. Der bør være særligt fokus på at opbygge en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at bygge tilgængeligt. Der er en grundlæggende velvilje hos langt de fleste i forhold til at bygge tilgængeligt. Men forglemmelse og uhensigtsmæssige løsninger stortrives alligevel. Mere viden om tilgængelighed hos alle de personer, der er involveret i en byggeproces, 30

31 er afgørende for, at der fremadrettet bygges mere tilgængeligt. Generelt er der brug for mere uddannelse og efteruddannelse i tilgængelighed af både arkitekter, bygningskonstruktører, bygherrer og byggesagsbehandlere. Samtidig er der brug for at få udbredt en forståelse af, hvorfor det er afgørende at bygge tilgængeligt. I dag kan man møde udsagn som: Det er en rigtig god idé at bygge tilgængeligt. Men jeg har ti ansatte, og der er ingen af dem, der har brug for et handicaptoilet. Sådanne udsagn kan undgås ved, at alle de involverede i en byggeproces har en bedre fornemmelse af de bagvedliggende grunde til, at der skal bygges tilgængeligt. At det ikke blot handler om særlige hensyn til en speciel gruppe, men at det handler om, at mennesker med handicap har ret til at være inkluderet i samfundet, og at alle har en fælles interesse i og en forpligtelse til at sikre, at det er muligt. HÅNDHÆVELSE Kommunen bør underlægges pligt til at lave stikprøver og hermed kontrollere tilgængeligheden til nyopførte bygninger. Vigtigheden af at bygge tilgængeligt bør understreges ved at underlægge kommunen pligt til at foretage stikprøver af de færdige bygninger og hermed kontrollere, at der bygges tilgængeligt. Det er instituttets vurdering, at det vil skærpe efterlevelsen af kravene om tilgængelighed, hvis håndhævelsen af kravene i højere grad sker gennem sådanne tilsyn. For at tilsynet kan have en præventiv effekt, bør kommunen i sine byggetilladelser gøre bygherren opmærksom på, at der foretages stikprøver med henblik på at kontrollere, hvorvidt det færdige byggeri lever op til byggelovgivningens krav om tilgængelighed. Samt at ibrugtagningstilladelsen kun gives, for så vidt byggeriet lever op til disse krav.

32 Institut for Menneskerettigheder har blandt andet til opgave at fremme gennemførelsen af FN s handicapkonvention. Instituttet sætter derfor med denne publikation fokus på, hvorfor vi i Danmark ikke er bedre til at bygge tilgængeligt. Desuden kommer instituttet med en række anbefalinger til, hvordan der fremadrettet kan bygges mere tilgængeligt. Publikationen er blevet til på baggrund af et længere baggrundsnotat om tilgængelighed, som du finder på handicapkonvention.dk. Her kan du også finde mere viden om FN s handicapkonvention og instituttets arbejde i den forbindelse.

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI INTRO TILGÆNGELIGHED SKABER LIGE MULIGHEDER MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme personer med handicaps muligheder for at anvende vores tilbud, produkter og

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave Marts 2008

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Frihed i arkitekturen

Frihed i arkitekturen Etik og æstetik Løsninger i arkitekturen der kan bruges af alle Handiplan Plus Arkitektfirma Råd om handicaptilgængelighed Danske Arkitektvirksomheder Midvintervej 9 dk-8200 Århus N telf [+45] 61 30 46

Læs mere

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle. 28. juni 2007 Til: Erhvervs- og Byggestyrelsen Att. Camilla Springborg Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø cas@ebst.dk Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø tlf. 39 29 35 55 fax 39 29

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening Obligatorisk byggeskadeforsikring: eftersyn Tagdækkermestres og offentliggørelse. Brancheforenings Hvilke Tagdækker byggerier mestres er omfattet Brancheforening af forsikringspligten? i stand til boliger

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2012

UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut for

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ Att.: Louise Lambrethsen Plan og Byg Byggesag Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 www.odense.dk Kontakt os gerne via digital

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.

TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU. TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.DK Program - lørdag 10.00 10.45 12.00 13.00 13.45 14.00 15.00 introduktion

Læs mere

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge Sikkerhed og tryghed ligger i naturlig forlængelse af samfundsansvar og derfor er CSR så vigtigt for os. Det har altid været naturligt for

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

At sige, at alle er velkomne, er lettere sagt end gjort.

At sige, at alle er velkomne, er lettere sagt end gjort. At sige, at alle er velkomne, er lettere sagt end gjort. 1 2 Der findes mange former for handicap. Da vi gik i gang med at drøfte tilgængelighedsspørgsmål, var vi ikke klar over, hvordan vores hoteller

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

HANDICAP STATUS 2013

HANDICAP STATUS 2013 HANDICAP STATUS 2013 HANDICAP STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015 Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015 1/5 1 Formål Ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 har Folketinget besluttet, at kommunerne skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser og ansøgningsprocedurer der gælder, når du skal bygge

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2014-15

UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Statusrapporten behandler udvalgte

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende Bilag 1: Arbejdstilsynets uddrag af vejledningen: Indretning af ældreboliger for fysik plejekrævende m.fl. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende At-cirkulæreskrivelse nr. 3-1997

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

Bemærkninger i notatet, der direkte relaterer sig til konkrete modtagne spørgsmål, er fremhævet med fed skrift.

Bemærkninger i notatet, der direkte relaterer sig til konkrete modtagne spørgsmål, er fremhævet med fed skrift. NOTAT Størrelsen på kolonihavehuse Strategi & Udvikling, Jura Iben Brinkland isbri@slagelse.dk 24. februar 2012 Notatet er udarbejdet efter ønske fra Udviklingsdirektøren med baggrund i de forespørgsler

Læs mere

Forklæde til Teknisk Udvalg vedr. Byggesagen Strandhusvej 31, 8250 Egå

Forklæde til Teknisk Udvalg vedr. Byggesagen Strandhusvej 31, 8250 Egå Forklæde til Teknisk Udvalg vedr. Byggesagen Strandhusvej 31, 8250 Egå Inge Kruse Andersen der i dag er 90 år, har boet 65 år på adressen Egå Strandvej 16, der er beliggende lige ovenfor Strandhusvej 31.

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

SÅDAN GØR VI I AARHUS

SÅDAN GØR VI I AARHUS SÅDAN GØR VI I AARHUS Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum 'Sådan gør vi i Aarhus' Forfatter og udgiver Aarhus Kommune

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Handikappolitikken tilbage på sporet

Handikappolitikken tilbage på sporet Finanslov 2015: Handikappolitikken tilbage på sporet Det danske velfærdssamfund er et godt land at leve i. Vi har høj velstand og lav arbejdsløshed. Og mennesker med handikap kan leve et liv som alle andre,

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver

Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver Equal treatment Status and future perspectives (English abstract) Udredning nr. 2 Institut for Menneskerettigheder 2005 3 Kolofon Kolofon Ligebehandling: Status

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Aktuelle emner fra Energistyrelsen. Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen

Aktuelle emner fra Energistyrelsen. Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen Aktuelle emner fra Energistyrelsen Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen Dagen i dag: 1. Lovliggørelse 2. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 3. Frokost 4. Midlertidige

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven H Ø RI NGSNO T AT 15. januar 2014 Ref. RBH Byggeri og energieffektivitet Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven har været sendt

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar Susanne Flagstad, Cand. Arch. systemisk konsulent Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar AM:2013 Workshop nr. 121 Baggrund Mange rådgivningspåbud til Københavns Ejendomme pga. manglende overensstemmelse

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 11. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 11. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 11. december 2007 til en borger: 11-12- 2007 TILSYNET Ved udtalelse af 28. Juli 2006 har det tidligere Statsamtet Vestsjælland behandlet Deres klager med hensyn til forskellige

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere