NEW Business Models. Syv hemmeligheder...7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEW Business Models. Syv hemmeligheder...7"

Transkript

1 indhold tema: Business models NEW Business Models. Syv hemmeligheder...7 Secret #1: Den bløde revolution Af Flemming Wisler...8 Flyt din virksomheds licence to operate ud til folket og opnå imagemæssige fordele, dine konkurrenter ikke kan kopiere og goodwill, der kan give tilgivelse i krisesituationer. Crafter Economy Af Sally Khallash Bengtsen...37 En crafter er et kreativt, skabende menneske en Creative (Wo)Man som ikke vil tilpasse sig de eksisterende rammer, men hellere vil skabe verden. I Crafter Economy er penge og profit ikke kræfter, der motiverer. Det gør tilfredsstillelsen ved at skabe og udveksle idéer og viden til gengæld. Som Ulla-Maaria Mutanen, en af crafter-økonomiens pionærer, som FO/fremtidsorientering har interviewet, udtrykker det: Although money doesn t move crafters, crafters are moving increasing amounts of money. New Business Models Syv hemmeligheder Business Model #1: Social Branding Business model #2: Den immaterielle model Business model #3: New Media Branding Business model #4: Prediction Market Business model #5: Re-renæssance Business model #6: Deal Mediation Business model #7: Mikrobranding Secret #2: Det næste paradigme Af Gitte Larsen...10 Vi har endnu kun set begyndelsen på det, der er grobunden for det næste økonomiske paradigme og dermed også på fremtidens vindende forretningsmodeller, som uundgåeligt vil blive mere og mere immaterielle. Secret #3: The Lost Boys Af Flemming Wisler...12 Opsøg den næste generation af indflydelsesrige forbrugere og arbejdstagere i de nye mediekanaler og få first-mover kredit og langsigtede strategiske fordele inden for branding og HR. Secret #4: Lyt til dine medarbejdere Af Jesper Krogstrup og Oliver Bernhard Pedersen...14 Flere og flere virksomheder lytter til deres medarbejdere. Det lyder banalt, men med det nye redskab Prediction Markets er det blevet både nemmere, billigere, sjovere og langt mere effektivt at skabe en levende idébørs i virksomheder og organisationer. Bæredygtig Business Af Tania Ellis...41 Fremtidens forretningsmodel hviler på en alliance mellem økonomi og humanisme. Socialkapitalismen er i gang med at gøre sit indtog. Bæredygtig udvikling er det fælles pejlemærke, som sociale entreprenører eller blot forretningsdrevne businessmænd og -kvinder tager udgangspunkt i. På den måde skabes konkurrence- og sammenhængskraft. Til gavn for både bundlinje og menneskehed. Økonomi for økonomer Johan Peter Paludans kommentar Fra forandrings- til følelsesledelse Af Stine Willumsen Den klassiske objektive embedsmand går sin død i møde. Fremtidens offentligt ansatte er drevet af et subjektivt personligt engagement. Det kræver offentlige ledere, der tør tage følelser alvorligt og bruge dem til organisationens fordel. Få eksempler på gode erfaringer fra en kommunal organisation og læs om, hvordan du selv kan lede følelser. Secret #5: Det meningsfulde liv Af Flemming Wisler...16 Omstil din virksomhed efter næste forbrugsbølge, der retter sig mod selvrealisering gennem kreativitet, non-profit projekter og frivilligt arbejde. Secret #6: win win revival Af Gitte Larsen...18 Flere og flere virksomheder og organisationer står i situationer, hvor de ikke kan bruge tab-vind løsninger, men er nødt til at have vind-vind udfald. Det kan Deal Mediation hjælpe dig og din virksomhed med at få. Secret #7: Få halen til at logre Af Flemming Wisler...22 Nettets gennembrud som verdens største markedsplads betyder, at der næsten er et marked for alt. Spring de traditionelle salgskanaler over, byg dit eget mikrobrand med personlighed som drivkraft og få dedikerede kunder over hele verden. Personal Strategic Planning Af Verne Wheelwright...34 Succesfulde virksomheder og organisationer har visioner for fremtiden og strategiske planer, som de ikke bare følger, men også opdaterer regelmæssigt. Personal Strategic Planning er en effektiv model, som du kan bruge til at lave vison, mission og strategi i dit eget liv. Fremtidens relationer Af Patrick Damsted Enetalen er afløst af samtalen. Det er nødvendigt at genopfinde relationen mellem medier og mediebrugere, annoncører og andre kommunikatorer. Læs om fire bærende medietrends og om, hvordan de revolutionerer fremtidens relationer. Farvel til følelseskulturen Af Christine Lind Ditlevsen Individualisering 2.0: Det individualiserede samfunds børnesygdomme er stress, ligegyldighed, instrumentale forhold og overforbrug. De er konsekvenser af, at vi selv har ansvaret for alt og skal føle os frem til, hvad der er rigtigt for os hele tiden, hver dag. Den måde, vi tackler individualiseringen på i dag, vil forandre sig, når vi indser, hvad individualisering i virkeligheden er. Individualiseringen er nemlig ikke en legeplads for den enkelte, men en dør til indflydelse på en fælles fremtid. Familieliv 2017 Af Birthe Linddal Hansen og Julie Kronstrøm...62 En skinnende ny bil med ergonomiske og trafiksikre børnesæder og sammenklappelig bagageplads til hele idyllen, danner ofte og stadig rammen om iscenesættelsen af det lykkelige familieliv. Hverdagslivet, familien og parforholdet er et emne, der kan skrives, tales og reflekteres over. Læs om seks fremtidsbilleder for familie- og hverdagslivet mod Tag med på en inspirerende rundtur i nye måder at udvikle din business på. En af de syv hemmeligheder ligger på CNN s liste over de bedst bevarede forretningshemmeligheder i verdens bedste virksomheder. De andre er så hemmelige, at de slet ikke findes andre steder end på de næste mange sider. Hvis du alligevel skulle falde over noget, som du synes, du har hørt før, så nøjes ikke med at tænke det: Overvej også helt konkret, hvilke elementer din virksomhed eller organisation kan bruge af de syv forretningsmodeller. Overvej, hvad kan du ændre i dag for at udnytte mulighederne i fo#

2 Af Flemming Wisler Secret #1: Den bløde revolution - Af Flemming Wisler Secret #1: Den bløde revolution Flyt din virksomheds licence to operate ud til folket og opnå imagemæssige fordele, dine konkurrenter ikke kan kopiere og goodwill, der kan give tilgivelse i krisesituationer. De sidste tyve år er arbejdet med image og branding blevet mere og mere vigtigt og mere og mere svært. Vi har i takt med Internettets eksplosive udvikling fået noget nær absolut viden om virksomhederne bag de brands, vi dyrker. Vi taler sammen på nettet som aldrig før, og dommen er hård, når vi føler os snydt eller misbrugt af virksomheder og institutioner. Oprøret trives, og branding får i øjeblikket en ny betydning og bevæger sig væk fra styring og iscenesættelse mod samarbejde og involvering. Den bløde revolution er i gang. Da Naomi Klein i begyndelsen af år 2000 udgav sin bog No Logo, var det få måneder efter, The Battle in Seattle praktisk talt havde lukket WTO-topmødet og indvarslet antiglobaliseringsbølgen. No Logo blev det manifest, der var med til at forklare oprøret mod the corporate world, og det blev samtidig et wake up call for virksomhedernes selvopfattelse og brandingstrategier. Begivenhederne den 11. september og krigen mod terror kom til at overskygge oprøret, men den kritiske interesse for de store virksomheder og brands er fortsat med at vokse. På World Economic Forums årsmøde i januar i år viste en undersøgelse, at tilliden til medier, regeringer og store virksomheder er den laveste siden 2001, hvor målingerne blev foretaget første gang. Arbejdet med at dyrke virksomhedens omdømme og image har derfor fået større og større betydning, men i takt med Internettets udvikling er mediernes monopol på at nå masserne blevet undermineret. Branding er ikke længere først og fremmest et spørgsmål om at købe sig til positiv opmærksomhed. Web 2.0 I øjeblikket gennemløber Internettet sin næste store revolution, der ofte omtales som Web 2.0. En række nye applikationer kombineret med stadig større båndbredde og en ny generation af brugere med hang til videndeling har de sidste par år gjort nettet mere og mere brugervenligt og ikke mindst mere og mere socialt. The World Wide Web har fået en ny tværgående dimension, der gør det muligt på få timer at opbygge lokale og internationale netværksgrupper med fælles interesser og mål, der fungerer helt uden om autoriserede aktører og officielle instanser. Værktøjerne er mobiltelefoner, wikies, blogs, instant messaging, gratis nettelefoni og podcasting, og effektiviteten sætter helt nye standarder. Web 2.0. har fået en epidemisk vækst. Der er i skrivende stund mere end 55 millioner blogs, og der kommer en ny hver syvende sekund. Hovedparten af net-dagbøgerne er private betragtninger om livet og dets op- og nedture, men en lille procentdel er publiceret af dedikerede fans inden for alle mulige produkter og ydelser. Selv en lille procentdel af 55 millioner er jo som bekendt en hel del og udgør en uhyggelig stærk gruppe af meningsdannere og NGO ere. Det er personer og grupper, der ofte dyrker brands som en del af deres daglige liv på godt og ondt, og med de ofte store læserskarer, de har i ryggen, har de også klare forventninger om at blive hørt og respekteret. Fordi du fortjener det Den tid er for alvor ved at være forbi, hvor branding og image kun er et spørgsmål om at købe eller skaffe sig taletid og så i øvrigt gå i flyverskjul med spin og taktik, når man bliver taget med bukserne nede. Perspektivet er, at enhver virksomhed eller organisation af en vis størrelse de kommende år må forvente at have sit eget panel af velorganiserede brugere siddende på sidelinien. De vil lidenskabeligt følge med i og diskutere dine produkter, udtalelser, kampagner, investeringer, resultater, service og ikke mindst innovation. Innovation vil man i øvrigt meget gerne som brandentusiast blande sig i, hvilket fx Microsoft har vist med sit pionerarbejde på Chanel Nine udviklingsforum. Som brand får man derfor i stigende grad det image, brugerne mener, man fortjener, og ikke det man skaffer sig gennem kampagner og PR. Business model #1: Social Branding Social Branding opbygges gennem brug af Web 2.0-værktøjer forbundet med kampagner i klassiske mediekanaler, så de to verdener får en reel samhørighed med hinanden: - Mød kunder og brugere der, hvor de er på nettet: i blogsfæren! Lyt til og deltag i samtalen gennem corporate blogging. - Inviter til videndeling og feedback mellem communities på nettet og dine egne medarbejdere og udviklingsafdelinger. - Luk op for tilpasning og individualisering gennem adgang til produkterne, før de er færdige. - Indse, at dit brand ikke er ejet af dig, men af dem der bruger det, og inviter til deltagelse i branding, markedsføring og lanceringer. Flemming Wisler er direktør i nxt, som har specialiseret sig i kreativ eksekvering, strategi og mediernes nye sociale muligheder i lyset af fremtidsforskning, kunst og globalisering. Læs hans blog på fo# fo#

3 Af Gitte Larsen Secret #2: Det næste paradigme - Af Gitte Larsen Secret #2: Det næste paradigme Nogle tror, at den Nye Økonomi var et forbigående fænomen, der døde med dotcom-crashet. Andre mener, at det svarer til at sige, at fordi en enkelt tøjfabrikant i 1897 gik konkurs, så ville industrisamfundet ikke blive til noget. Vi har endnu kun set begyndelsen på det, der er grobunden for den næste samfundstype og det næste økonomiske paradigme og dermed også på fremtidens vindende forretningsmodeller, som uundgåeligt vil blive mere og mere immaterielle. Spørgsmålet er, om din virksomhed også er en del af denne fremtid? Alle taler om det. Det nye paradigme. Den kreative økonomi. Vidensøkonomien. Innovationsøkonomien. De taler om social vækst, social innovation, social kapital og sociale interesser. Om den sociale økonomi. Om socialkapitalisme. Jeg hører det samme næsten alle steder fra, selvom alle selvfølgelig har hver deres vinkel på vores fælles fremtid. På den fremtid, der netop bliver skabt i disse år. Vi taler om intet mindre end den næste samfundstype. Den næste økonomi. Om en fremtid, hvor profit langt fra er det eneste saliggørende. Hvor relationer betyder mere end nogensinde. Hvor immaterialiseringen når nye højder. Hvor vi lægger mere vægt på bæredygtig business, menneskers lykke og det at gøre en forskel både lokalt og globalt. De spørgsmål, der kommer til at præge de kommende år, vil fx være: Vil kapitalismen overleve, og i givet fald i hvilken form? Hvad er ejendom, kapital, markeder og penge? Hvad er vækst, og hvordan måler vi det? Nogle steder i verden er man allerede begyndt at svare. I Bhutan, som er et af verdens mindst udviklede lande, har kongen, Jigme Singye Wangchuk, besluttet at indføre et nyt nationalt regnskab et nyt BNP, som er en vision for fred, velfærd og lykke. Økonomisk og materiel velstand er ikke længere de eneste relevante parametre for Bhutans udvikling og BNP, som i øvrigt er voksende. Emotionel og spirituel sikkerhed er lige så vigtige parametre, og derfor findes der ud over det traditionelle BNP også et mål for BNL : Brutto National Lykke. Prøv også selv tænke over det med denne lille historie, som Rohit Talwar fortalte ved Instituttet og kjaer globals seneste Time to Think-konference i oktober i år. Han spurgte den næsten 300 mand store forsamling: Hvor mange af jeres virksomheder har ikke et mål om at øge indtjeningen til næste år? Jeg tror, der var to eller tre, der rakte fingeren op. Derefter sagde han: Hvis jeg nu gav dig og din virksomhed de penge i hånden, som indtjeningen skal øges med næste år, lige nu, hvad ville du så gøre? Ja, hvad ville du egentlig gøre? Det sandsynlige er, at du fortsat ville have det samme mål for indtjeningen næste år, og måske ville du investere i noget, der kunne øge omsætningen yderligere. Det er da værd at tænke over, om det egentlig giver mening i længden? Lyt og du vil høre En masse fragmenter af det næste samfund og den næste økonomi pibler i dag frem i form af forskellige menneskers personlige og faglige viden, interesser og missioner. Også nogle virksomheders, men desværre færre politikeres. Hvis du læser videre, vil du få serveret et bud på en business model, der peger ind i den mere og mere immaterielle fremtid. Først skal du kort møde et par af de personer, som har inspireret mig og fortsat gør til at tænke over, hvor vildt det faktisk er at opleve en tid, hvor vores samfund og økonomiske system skifter og bliver til noget andet. Og hvor vigtigt det er, at vi prøver at forholde os til et mere samlet billede af fremtiden, end det, vi hver især ser for os i vores mere eller mindre specialiserede virke og ikke mindst end det, de fleste daglige medier kan præstere at formidle til os. To af mine personlige favoritter er fremtidsforskerne Arie de Geus, tidligere leder i 38 år af Shell s scenarieenhed, og Alvin Toffler, verdens måske mest kendte fremtidsforsker og forfatter til bl.a. bøgerne Future Schock, Magtskifte, Den tredje bølge og senest En verden i vækst. Arie de Geus mener, tiden er inde til at sige farvel til den gamle kapitalisme som det bærende økonomiske system. Han begrunder det med, at den vigtigste produktionsfaktor er gået fra at være jord/ejendom over at være kapital til i dag at være mennesker/menneskeligt talent. For Arie de Geus er penge blevet en vare og har dermed mistet status som den traditionelle form for profit. Alvin Toffler er enig. Han tror heller ikke på, at kapitalismen er kommet for at blive: Ingen andre menneskeskabte ting vil eksistere til evig tid. Så hvorfor skulle man gå ud fra, at kapitalismen vil vare evigt? Toffler begrunder det med, at alle kapitalismens hovedelementer fx ejendom, kapital, markeder, selve pengebegrebet og loven om udbud og efterspørgsel allerede i dag er næsten uigenkendelige. Han beskriver i sin seneste bog, hvordan alle fysiske og materielle produkter også altid har indeholdt elementer af noget immaterielt, og hvordan de immaterielle aspekter af materiel ejendom mangedobles dagligt. Årsagerne er, at ethvert produkt er mere og mere afhængig af forsknings- og udviklingsresultater (fx teknologi og markedsundersøgelser), ledelsesformer, menneskelige færdigheder og kreativitet etc. Konkrete eksempler på virksomheder, der udelukkende er immaterielle er ebay, Google etc. Hvis man er interesseret i at købe aktier i fx software, forretningsmodeller eller anden viden, er det fysiske eller materielle i investeringen ret ligegyldigt, og det betyder, at ejendom og dermed det traditionelle kapitalistiske system bliver mere og mere uhåndgribeligt og langt sværere at beskytte. Toffler beskriver også konsekvenserne af, at videnproduktion er ikke-rivaliserende, dvs. at masser af mennesker kan bruge og udnytte den samme viden samtidig i modsætning til fx en rismark eller et samlebånd. Konsekvensen er, at hele industrier kæmper mod døden, der stirrer dem i øjnene, efterhånden som nye teknologier gør det muligt at snigløbe den traditionelle beskyttelse af immaterielle rettigheder copyrights, patenter og varemærker som de har baseret hele deres eksistens på. Forstå og du vil handle Vi lever i en verden og en økonomi, hvor ejendomsretten til varemærker udfordres, og hvor ingen national økonomi længere kan skabe standarder. Hvis et nyt produkt virker på markedet, er der hurtigt andre, der vil kopiere det og sælge det. Jeg ved ikke, hvad du tænker, når du læser disse tanker og eksempler, men for mig peger de alle sammen i samme retning. Det, de har til fælles, er en ny tankegang, som er grobunden for den næste samfundstype og det næste økonomiske paradigme og dermed også for fremtidens vindende forretningsmodeller. På kort sigt virker det hele måske både uforståeligt, forvirrende og uoverkommeligt for mange af den gamle økonomis traditionelle aktører, men på længere sigt vil Internettet og den globale markedsplads sørge for nye muligheder og potentialer, vi slet ikke har fantasi til at forestille os i dag. Men jeg tror ikke, det varer længe, før vi ser flere og flere forretningsmodeller, som udelukkende er baseret på det nye økonomiske paradigme. Fx C4, der vil satse på investeringer fra både private og virksomheder i bæredygtig business i Afrika. C4 er en danskejet global virksomhed, der netop i disse måneder inviterer dig inden for i deres weblog, fordi de gerne vil høre din mening om deres forretningsmodel. Business model #2: Den immaterielle model Det var eksempler på, hvad nogle tænker om det, de observerer, der sker lige nu med vores samfundsmodel og i vores økonomi. Hvor peger det hen, og hvad betyder det for fremtidens forretningsmodeller? Det betyder i hvert fald fem ting: 1. Den immaterielle del af en virksomheds markedsværdi er for flere og flere virksomheder 100 procent og for andre, selv traditionelle produktionsvirksomheder, går det i samme retning. I 1982 udgjorde de immaterielle aktiver 38 procent af en virksomheds samlede markedsværdi, og det tal var 10 år senere steget til 62 procent. Som Toffler skriver i sin nyeste bog er dette kun toppen af isbjerget, og det vil blive sværere og sværere for investorer at sikre sig gennem noget materielt. 2. Mennesker/medarbejdere er det vigtigste asset for virksomheder og organisationer. Det er mennesker, der skaber værdi, vækst og velstand. Kreativitet og innovation er altafgørende i et højhastighedssamfund, hvor markeder, produkter og virksomheders levetid falder. Konsekvensen er endnu mere vækst i de immaterielle værdier og aktiver. 3. Du har hele tiden brug for nye informationer og viden. Som leder og virksomhed skal du ikke bare forholde dig til virksomhedens økonomi, men også til bl.a. sociale, miljømæssige, politiske, kulturelle, følelsesmæssige og teknologiske udviklinger og problemstillinger. 4. Penge er blevet en vare, og fordi kapital findes i overflod, har penge mistet sin status som formål med enhver forretning. Økonomisk profit er et biprodukt i en immateriel økonomi og forretningsmodel. Måske er det på tide at revurdere formålet med din virksomhed eller organisation? 5. Vi går mod en fremtid, hvor sociale innovationer er lige så vigtige måske endda meget vigtigere end teknologiske og økonomiske innovationer. Til forskel fra traditionelle sponsorpenge, velgørenhed og social ansvarlighed (CSR), så er Corporate Social Innovation (CSI) en forretningsmodel, som du også kan tjene penge på. Læs mere om det i temaartiklen Bæredygtig Business. Kilder: Alvin Toffler, En verden i vækst, Arie de Geus, Farvel til kapitalismen, interview i FO/fremtidsorientering #1/2005. Gitte Larsen er cand.scient.pol. og redaktør af FO/fremtidsorientering. 10 fo# fo#

4 Af Flemming Wisler Secret #3: The Lost Boys - Af Flemming Wisler Secret #3: The Lost Boys Opsøg den næste generation af indflydelsesrige forbrugere og arbejdstagere i de nye mediekanaler og få first-mover kredit og langsigtede strategiske fordele inden for branding og HR. Hvis du er over 35 år og har børn i teenagealderen, står du med stor sandsynlighed over for en dobbelt udfordring. Ikke alene skal du opleve den klassiske generationsforskel på godt og ondt. Du møder også et lukket kommunikationsunivers, hvor du ikke er ønsket, og hvor du næppe ville kunne navigere rundt, selv om du blev inviteret indenfor. Velkommen til den første generation af ægte digitale medieborgere, der er vokset op efter mobiltelefonen, Internettet, reklame-tv og parallelle liv i cyberspace. Nogle gange kan det være svært at fatte, hvor meget mediesiden har forandret sig de sidste år i den vestlige verden. I Danmark har vi ganske enkelt været igennem en mediemæssig revolution, der har omstillet vores hverdag fra en analog til en digital virkelighed. En telefon med drejeskive vil være et totalt ukendt redskab for din teenager, selv om netop dette apparat ofte var centrum for forrige generationer af teenageres krig mod sparsommelige forældre. Der var endda opfindsomme fædre, som monterede lås på drejeskiven, så man kun kunne tage imod opringninger, men ikke selv ringe. Et fjernsyn med tre kanaler - måske ikke engang i farver og med sendetid begrænset til klokken og i hvert fald kemisk renset for reklamer, vil virke som et kuriosum fra en tankstations interne videoovervågning. Et hjem uden PC - for slet ikke at nævne Internet - vil være rent Matador. Der mangler bare hestetrukne kareter i gaden. Det hele forekommer utænkeligt, men var formentlig din virkelighed, hvis du ligesom denne artikels forfatter var ung i 1970 erne og fascineret over kassettebåndoptagerens mange muligheder som tidens hotte medie. Nu står vi over for et punkt, hvor den digitale revolution har elimineret de fleste analoge apparater og medier, og hvor forandringerne ikke mere er interessante, men hvor det eneste interessante er, hvad vi vil bruge mulighederne til. Fang mig hvis du kan Der bliver tale om et mediemæssigt clash of generations i de kommende år, fordi beslutningstagere og ledere tror, de har magten, eftersom de formelt set sidder på den. Men når de unge stort set ikke bevæger sig i de samme cirkler som virksomhederne rent mediemæssigt, hjælper det ikke meget at forsøge at sætte dagsordenen. Der er både tale om divergens i medievanerne, men også i motivationsfaktorerne mellem virksomheders produkter, værdinormer og branding, og den næste generations ønsker og behov. Grundlæggende vil produkter, ydelser og arbejdspladser blive efterspurgt på grund af overskud, selvrealisering og forandring, hvilket udfordrer virksomhederne på et højt niveau med hensyn til innovation, design og iscenesættelse. Mediemæssigt er udfordringen overhovedet at ramme og ikke mindst at påvirke de unge globale mediesurfere. Drengene der sagde farvel til tv Den første alvorlige reminder om, at noget nyt var ved at ske, blev opfanget i USA i begyndelsen af 2005, hvor det kunne konstateres, at tv for første gang begyndte at tabe terræn, og at det var drengene, der meldte fra. Tiden blev simpelthen fordelt over flere medier og særligt spilleuniverset stjal tid fra tv. På Madison Avenue i New York den amerikanske reklameindustris højborg døbte man de frafaldne drenge The Lost Boys, og man skrev gravskriften over den nærmest uovervindelige reklameformel: 30 sekunders tv-spottet. I Danmark måles og diskuteres der også frem og tilbage om, hvad der er ved at ske. Faktum er, at udviklingen går i retningen fra få til mange mediekanaler og fra predefinerede reklamebudskaber til sofistikerede og ikke mindst involverende temaer, hvor brugeren inviteres med i kampagnerne. For den virksomhed, der først indser, at kampen om forbrugere og arbejdstagere kræver innovative mediestrategier og intelligente budskaber, kan der derfor i øjeblikket skabes afgørende forspring i kapløbet om de knappe ungdomsressourcers opmærksomhed. Business model #3: New Media Branding New Media Branding handler om at søge ind i underskoven af medielandskabet, hvor Web 2.0-værktøjer er dominerende, og hvor spil, street art, musik, events, sportsbegivenheder og kultur sammen med gruppenetværk og communities kan være nye platforme for branding. - Suppler traditionel medieplanlægning med kreativ nytænkning, der ikke nødvendigvis kan måles endnu. - Vær på forkant med internationale medietrends. Det er dine teenagere nemlig. - Kom først. Der er stor respekt knyttet til innovativt mediearbejde, når det gøres i den rette ånd. Hvem var første danske virksomhed i Second Life? - Vær cool frem for anmassende. Du kan ikke mere blokere for udsynet med dine reklamebudskaber uden at tabe respekt. Kom ikke til fest, hvis ikke du er inviteret! Flemming Wisler er direktør i nxt, som har specialiseret sig i kreativ eksekvering, strategi og mediernes nye sociale muligheder i lyset af fremtidsforskning, kunst og globalisering. Læs hans blog på 12 fo# fo#

5 Af Jesper Krogstrup og Oliver Bernhard Pedersen Secret #4: Lyt til dine medarbejdere - Af Jesper Krogstrup og Oliver Bernhard Pedersen Secret #4: Lyt til dine medarbejdere Flere og flere virksomheder lytter til deres medarbejdere. Det lyder banalt, men med det nye redskab Prediction Markets er det blevet både nemmere, billigere, sjovere og langt mere effektivt at skabe en levende idébørs i virksomheder og organisationer. Fra bureaukrati til vækst. Det er opskriften på en ny måde at drive virksomhed på - offentlig og privat. En stor del af budskabet er, at effektivitet stadig er vigtig, men at innovation efterhånden er vigtigere. Det ved virksomheder som General Electric, Google, Microsoft og andre. De er begyndt at bruge redskabet Prediction Markets - en metode, der skaber et unikt grundlag for at frembringe og vurdere nye idéer til virksomhedens næste lukrative produkt. Prediction Markets ligger i skrivende stund på CNN s liste over the best kept secrets in the world s best companies. Prediction Markets hjælper virksomheden med selv at blive mere innovativ. Udgangspunktet er, at den rette viden og information findes i virksomheden, for hvem kender virksomheden og dens problemstillinger bedre end medarbejderne? Ledelsen opnår en simpel og anvendelig måleenhed Kort fortalt er et Prediction Market et virtuelt aktiemarked, der designes til at indsamle information fra et vilkårligt antal personer. Et Prediction Market formår at samle og bruge den decentrale viden, der findes i virksomheden, og det sker både hurtigt og præcist. Via et Prediction Market kan hundrede eller tusinde menneskers vurdering af en idé let afkodes i form af kursen på en virtuel aktie. Medarbejderne kan helt konkret købe og sælge aktier i de idéer, som de tillægger størst potentiale, og det kommer der særdeles realistiske resultater ud af. Medarbejderne kender nemlig virksomheden inde fra og er oftest i besiddelse af relevant information eller viden i forhold til, om en idé har potentiale eller ej. Derved bliver kursen på aktien et mål for en konsensusvurdering af potentialet i alle fremlagte idéer. Det vil sige, at der frembringes en simpel, men yderst meningsfuld måleenhed, hvor alle medarbejdernes information og risikovurdering er med. Vigtigt er det også, at målet er dynamisk i kraft af, at medarbejdere hele tiden kan se den samlede vurdering, som jo afspejles i kursen på aktierne. Den enkelte medarbejder kan når som helst revurdere sin mening på baggrund af denne information. Medarbejderne henter altså information fra markedet - fuldstændigt som på det rigtige aktiemarked. Hvorfor Prediction Markets? Ifølge konsulentvirksomheden Nosco, der har specialiseret sig i Prediction Market løsninger, er ideologien bag metoden, at mennesker forsøger at opføre sig nøjeregnende og rationelt på aktiemarkedet. Skal man finde ud af, hvad mennesker i virkeligheden mener og tror på, så går det ikke at spørge dem direkte om deres mening eller præferencer. Specielt ikke, hvis det kræves, at mennesker skal svare i en forsamling. Derimod skal mennesker udstyres med muligheden for profit og tab, og deres valg skal kunne foretages anonymt, så frygten for at sige noget til sin overordnede eller sine kolleger ikke bremser informationsstrømmen i virksomheden. Hvis man skal forstå, hvorfor Prediction Markets fungerer så godt, er det nødvendigt at tænke på de alternative metoder, som virksomheden har til at fremme innovation og idéudvikling: Møder, komiteer, workshops, eksterne konsulenter og andet software. Møder, komiteer og workshops domineres ofte af personer med de bedste argumenter eller den stærkeste personlighed, og det er ikke nødvendigvis de personer, som har den rigtige information. Eksterne konsulenter kan bidrage til innovation her og nu, men hjælper ikke virksomheden med selv at blive innovativ. Softwareløsninger som fx Microsofts Share Point Service bærer alt for ofte præg af at være fildelingsystemer, der på ingen måde fremmer en demokratisk og innovativ idé- og produktudvikling. Prediction Markets giver virksomheden muligheden for at fremme organisk og vedvarende innovation. Anvendes Prediction Markets korrekt, bliver resultatet, at informationen flyder frit i virksomheden, og at idébørsen viser ledelsen, hvilke idéer, nye produkter eller lign. virksomhedens egne medarbejdere tror på - og lige så vigtigt: Hvilke idéer virksomhedens medarbejdere ikke tror på. Business model #4: Virksomhedens idébørs /Prediction Market Når medarbejderne er fremkommet med nye idéer, så er det interessante spørgsmål: Har lige netop denne idé potentiale for virksomheden? Dette spørgsmål løser et Prediction Market på følgende måde: 1. Begrebet potentiale defineres af virksomheden. Denne definition varierer selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed, og potentiale kan fx defineres som: a. Idéen skaber indtjening under et eller flere af virksomhedens forretningsområder. b. Idéen udnytter en teknologi, som er i overensstemmelse med virksomhedens fokusområder. c. Idéen er i tråd med virksomhedens erklærede mål og strategier. d. Idéen skaber indtjening inden for tre år. 2. Der oprettes aktier i idéerne. Når idéerne er formuleret, kan aktierne med de to relevante svar oprettes på virksomhedens idébørs. Aktierne til idé X kan fx være: Aktie 1 - Ja, idé X har potentiale. Aktie 2 - Nej, idé X har ikke potentiale. 3. Vurdering af idéer sker via handel. Aktierne udgør nu idébørsen, hvor hundrede eller tusinde medarbejdere kan købe og sælge aktier i den idé, de tror mest på. Fordi medarbejderne er anonyme, og fordi de kan tjene penge eller vinde præmier, hvis de køber de rigtige aktier, så vil de give deres sande mening tilkende. I sidste ende afgør virksomheden, om idéen har potentiale. Jesper Krogstrup og Oliver Bernhard Pedersen startede i år virksomheden Nosco, der er en konsulentvirksomhed med speciale i fleksible og brugervenlige Prediction Market løsninger. Læs mere om Prediction Markets: Virksomheder der tilbyder Prediction Market løsninger (software og konsulentbistand): (Danmark), Predicorp (Sverige), NewsFutures (U.S.A.), Consensus Point (.U.S.A.), HSX com/virtualspec (U.S.A.), Predicom (U.S.A.), Inkling (U.S.A.), Cenimar (U.S.A.) Eksempler på Prediction Markets i nyhederne: Why Gambling at the Office Pays (CNNMoney.com), The End Of Management? (TIME), A New Wind Tunnel for Companies (Newsweek Business) 14 fo# fo#

6 Af Flemming Wisler Secret #5: Det meningsfulde liv - Af Flemming Wisler Secret #5: Det meningsfulde liv Omstil din virksomhed efter næste forbrugsbølge, der retter sig mod selvrealisering gennem kreativitet, nonprofit projekter og frivilligt arbejde. I den vestlige verden og særligt i Skandinavien oplever vi i disse år en velstandsfremgang, der overgår alle forventninger. Beskæftigelsen er i top. Almindelige mennesker bliver pludseligt stillet over for det positive problem, at penge er vokset frem ganske af sig selv som stigende ejendomsværdier og nu kan omsættes i realisering af ellers uopnåelige drømme. En hel generation af unge har aldrig oplevet andet end nærmest ubegrænsede muligheder, hvad forbrug angår. Danmark er i store træk som samfund nået til toppen af behovspyramiden. Hvad så? Hvad gør stor velstand ved en befolkning, når den kommer relativt hurtigt og rammer bredt? Vil den omsætte sig i et stigende forbrug, der åbner for salg af stadig flere varer? Vil vi kaste vores penge efter stadig mere luksuriøse produkter i en konstant opadstigende kurve? Kan vi bare blive ved med at fodre forbrugsbæstet, eller skal vi regne med andre reaktioner? Danmark er midt i en velstandsrus, og antallet af samtalekøkkener, fladskærme og biler slår alle rekorder. Vi rejser som aldrig før og en hel generation af sparsommelige efterlønsmodtagere kaster forsigtigheden overbords i realiseringen af udskudte drømme om at flytte, tage på opdagelse og spille golf. Men der er stor sandsynlighed for, at rusen lægger sig, og selvrealiseringen fortsætter ud ad andre spor end kun det materielle. Jagten på ny prestige Hvad vil danskerne bruge deres nyvundne økonomiske frihed til på lidt længere sigt? Selv om vi i de seneste år har omsat mange penge i forbrug, er det næppe her, at den fortsatte vækst samler sig alene. Det er en gammel sandhed, at forbrug har en tendens til at udløse mere forbrug, fordi materielle ting kun giver en kortvarig glæde. Syddansk Universitet offentliggjorde i sommers et stort forskningsprojekt, hvor 400 mennesker fra forskellige dele af verden deltog. Det viste sig (måske ikke overraskende), at selve drivkraften bag vores adfærd ikke er tingene i sig selv, men de drømme og forventninger, der knytter sig til tingene. Undersøgelsen pegede på, at en afgørende faktor i denne drivkraft er de sociale relationer, forbruget medfører, og afspejlingen af sig selv i andres reaktioner. Vi jagter altså i virkeligheden sociale dopamin-kicks, og dem får vi i første omgang fra købet af køkkener og fladskærme. Men hvad bliver næste bølge, efterhånden som det bliver svært at fylde flere ting ind i stuerne og gaderoberne, og når man er på fornavn med sikkerhedskontrollen i lufthavnen? Giv og du skal få Der skete noget interessant og symbolmættet denne sommer, da de to økonomiske superrockstjerner på den internationale himmel, Warren Buffett og Bill Gates, sammen foran en måbende presse med synligt velbehag og et lunt glimt i øjet bekendtgjorde, at de havde fundet måden at komme i himlen på. Det handler om at give væk. At betale tilbage så at sige. Warren Buffett giver sin opsparede formue i Berkshire Hathaway til Gates velorganiserede fond for humanitært forsknings- og udviklingsarbejde, som Gates i øvrigt også selv donerer hovedparten af sin formue til. Dette er blevet startskuddet til en ny bølge af uselvisk selvrealisering, der får effekt også i vores del af verden. På Esplanaden er den gamle skibsredder, Maersk Mckinney Møller, i gang med at åbne for sluserne for sin familiefond, og trenden vil ikke kun handle om milliardærer på aflad. Danskerne er begyndt at finde nye veje til det meningsfulde liv. Frivilligt socialt arbejde og skønvirke Velfærdsmodellen i Skandinavien har fjernet traditionen for at være involveret i den form for charity-arbejde, der er almindeligt i angelsaksiske lande. Det frivillige arbejde har dog altid været udbredt, og Danmarks foreningskultur er nærmest verdensberømt, men har meget rettet sig mod uddannelse og fritid. Dette er ved at ændre sig. De kommende år vil interessen for frivilligt socialt og humanitært arbejde være stigende, og det vil være forbundet med prestige og udvisning af overskud at bruge tid og penge på at være noget for andre. Samtidig tyder meget på, at vi vil se en stadig større interesse for kreative og åndelige projekter, der ikke nødvendigvis kan gøres op i penge, men som kræver investering af tid. Interessen for kunst, kultur og opdagelsesrejser er i øjeblikket så stor, at man nærmest kan tale om en ny renæssance. The beautiful losers er blevet superhotte! Business model #5: Re-renæssance Re-renæssance dækker over det sammenfald af velstand og globale fællesskaber og indsigter, som Internet, båndbredde og teknologi åbner for i øjeblikket i vores del af verden. Der er tegn på, at vi i stigende omfang vælger selvrealisering gennem non-profit projekter og kreativt arbejde på toppen af et materielt forbrugsboom. - Som virksomhed bliver den sociale dimension en afgørende profileringsparameter både i relation til intern kultur og eksterne initiativer. - Interessen for deltagelse i frivilligt socialt arbejde og kulturprojekter vil vokse og åbne for arbejdskraft, der ellers er en mangelvare. Dette rummer rekrutterings- og HR-perspektiver for traditionelle virksomheder, som kan tilpasse og omstille sig. - Nye forretningsområder vil opstå, som faciliterer hjælpearbejde, ofte ved at omdefinere eksisterende produkter fx inden for rejser, transport, web og service. - Det bliver et personligt karriereanliggende at have frivilligt arbejde på sit CV, og kravene til tid og fleksibilitet vil være afgørende i jobsammenhænge. Flemming Wisler er direktør i nxt, som har specialiseret sig i kreativ eksekvering, strategi og mediernes nye sociale muligheder i lyset af fremtidsforskning, kunst og globalisering. Læs hans blog på 16 fo# fo#

7 Af Gitte Larsen Secret #6: Win Win Revival - Af Gitte Larsen Secret #6: Win Win Revival Flere og flere virksomheder og organisationer står i situationer, hvor de ikke kan bruge tab-vind løsninger, men er nødt til at have vind-vind udfald. Relationer og interaktion bliver vigtigere og vigtigere i det næste samfundsparadigme, og fællesskab, åbent samarbejde og forhandling bliver afgørende for at skabe vedvarende relationer. Når vi erkender, at vores relationer ikke ophører, fordi ansættelseskontrakten udløber, vores businesspartner går, eller vi taber til en konkurrent, ved vi, at vi har brug for en måde at skabe ægte vind-vind situationer på. Mange af os kender og bruger begrebet win-win, men de fleste lægger noget andet i det, end advokat og mediator Tina Monberg. Hun har gennem seks år arbejdet med interesseparadgimet som konfliktløsningsform, fordi det er den eneste måde at skabe ægte vind-vind situationer på. Når jeg spørger folk om, hvad vind-vind er, så ved de det ikke. De ved, at det er noget, der er godt for begge parter, men de ved ikke, hvad det er, der er godt. Mange siger, at det er målet, der er godt; at vind-vind er, når resultatet er godt, fortæller Tina Monberg. Men sådan er det ikke i fremtiden. I ægte vind-vind situationer får begge parter opfyldt deres behov, og sammen gør man kagen større. Traditionelt har den ene part kæmpet for at få opfyldt sine behov og den anden part for sine, men i fremtidens vind-vind situationer handler det ikke om resultatet, men om processen. Lykke som konkurrencefordel Alle ved, at det bliver sværere og sværere at tiltrække medarbejdere og især talenter på fremtidens arbejdsmarked. I Danmark kommer vi til at mangle cirka mennesker om mindre end fire år. Tina Monberg tror ikke på, at en god økonomisk bundlinje er det, der vil tiltrække medarbejdere. Hvis du er med på idéen om, at vedvarende relationer og ægte vind-vind situationer er vejen frem, så forestil dig også, at din konkurrencefordel nummer et er, at din virksomhed eller organisation er i stand til at gøre sine medarbejdere glade og lykkelige. At du kan tiltrække de bedste hoveder, fordi du kan tilbyde, at de hver dag vil opleve at få et skud glædeshormon, når de arbejder for dig. Undersøgelser har nemlig vist, at vi producerer et belønnings- eller glædeshormon, når vi har et godt samarbejde. Det er et hormon, kvinder får, når de føder og ammer, men alle kan danne det, og det sker, når mennesker samarbejder. For mig er der kun frygt og kærlighed. Det første lever sådan nogen som Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti af. Kærlighed er det, folk gerne vil gå på arbejde for at få, siger Tina Monberg. Hun spørger tit foredragsforsamlinger, hvad det vigtigste er, når man går på arbejde. De fleste svarer, at der skal være rart at være. Hun spørger også folk, hvordan man skaber den bedste bundlinje: ved samarbejde eller ved konkurrence? Alle svarer samarbejde, men når hun spørger dem, hvordan de samarbejder, svarer de: Ved at konkurrere. De fleste virksomheder og organisationer lever stadig i det gamle paradigme, hvor konkurrence er normen, men hvorfor ikke samarbejde eksternt? I følge Shell vil virksomheder beholde deres kernekompetencer og outsource alt andet. Men hvem skal virksomhederne samarbejde med: Nogle, som man risikerer at komme i magtkamp med, nogle man kan kører retssager med eller dem, der evner at samarbejde? Tina Monberg tror på det interessebaserede paradigme og har viet sit arbejdsliv til at arbejde for, at det bliver normen i fremtiden. Hun tror ikke på, at det handler om, hvem der er bedst, billigst eller hurtigst. Hun tror på en helt anden bundlinje på glæde, processer, vedvarende relationer og ægte vindvind situationer. Og hvem ved: Måske kan vi faktisk leve af at eksportere gode samarbejdsprocesser i fremtiden? Ret versus interesse Tina Monberg fortæller en lille historie om to virksomhedsledere, der har en virksomhed sammen og ikke kan finde ud af det mere. Til sidst henvender de sig til mig, for ellers var alternativet at bruge rettighedssystemet. Det kan tage fire år, inden de får en afgørelse en dom, som så kan blive anket, og der kan yderligere gå fem år, inden sagen er afsluttet. I den periode skal de stadig føre virksomheden videre. Der kan altså gå op til 10 år, inden de har en løsning på deres konflikt samtidig med, at de er i et vedvarende forhold. Udfaldet af mediatormodellen var, at de opløste virksomheden og gik hver til sit. Er det vind-vind eller vind-tab?, spørger Tina Monberg og svarer, at nogle synes, det kommer an på, hvem der fik mest ud af det, mens andre mener, det er tab-tab. Tina Monberg gennemførte en mediatorproces med de to virksomhedsledere (se Business model #7: Deal Mediation), hvor begge parter fik lov at fortælle deres version af hele historien. Det viste sig, at de var gået sammen på et tidspunkt, hvor de var rimeligt unge og havde nogle drømme om at gøre nogle ting sammen. De fandt ud af, at de var gode til at gøre ting sammen, fordi den ene var god til markedsføring og den anden til administration. I mediatoranalysen opdagede de, at deres behov havde ændret sig: den ene havde et behov for respekt og anerkendelse og ville derfor gerne opbygge en stor praksis, men den anden var i en situation, hvor det sociale og familien var vigtigst og havde derfor en interesse i, at lade det være, som det var. Hvis de skulle løse konflikten i rettighedsparadigmet, ville spørgsmålet være: Skal vi ekspandere eller skal vi ikke ekspandere? Løsningen ville blive en tab-vind situation. Når man i stedet for fokuserer på behovene, som er forskellige, så finder man ud af, at det ikke handler om, at man ikke vil samarbejde, men at man er i forskellige livssituationer. De to virksomhedsledere fandt et løsningsforslag sammen, hvor den ene part stadig kunne arbejde i virksom- 18 fo# fo#

8 Secret #6: Win Win Revival - Af Gitte Larsen Secret #6: Win Win Revival - Af Gitte Larsen heden, men ikke var medejer, og han købte nogle ydelser ud, som han så kunne fortsætte med i en selvstændig virksomhed. Den anden part kunne ekspandere. De gik ud og spiste frokost bagefter. De var venner. For dem var det en vind-vind situation, men ofte vil folk, når de hører resultatet sige, at det var en tab-vind situation. Men når man kigger på det som en vedvarende relation, så var det vigtigste for dem, at de fortsat kunne møde hinanden, siger Tina Monberg. Skab vedvarende relationer Flere og flere virksomheder og organisationer står i situationer, hvor de ikke kan bruge tab-vind udfald, men er nødt til at have vind-vind udfald. Relationer ophører ikke med en menneskeskabt og juridisk kontrakts udløb, og derfor sørger nogle fx for outplacement, når en ansættelse ophører og hjælper altså medarbejderen videre i arbejdslivet. Andre virksomheder har bevidst meldt sig ud af de gamle konflikt- og forhandlingsparadigmer, fordi rettigheder og magt ikke kan skabe vind-vind situationer. De har altså valgt kun at bruge interesseparadigmet eller Deal Mediation i alle deres relationer. Vi ved, at 60 procent af alle fusioner mislykkes. Det gør de, fordi vi lever i et paradigme, hvor vi konkurrerer med hinanden hele tiden. Der er noget, der er rigtigt og forkert. Uanset om virksomhederne i en fusion er lige store, vil der altid være en af virksomhedernes værdier, der vinder over den anden. Det betyder, at de synergier, man regnede med at få ud af fusionen, aldrig kommer igennem, fordi vi konkurrerer med hinanden i stedet for at samarbejde, siger Tina Monberg. Tina Monberg er inspireret af den nye kvantefysik, der siger, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed. For hende betyder det, at systemer, der bygger på rettigheder og magt, bryder sammen, fordi de netop tror på den objektive sandhed. Alle tab-vind situationer er med andre ord menneskeskabte, og tab-vind løsninger betyder, at vi ikke kan have vedvarende forhold, fordi vi så vil have det dårligt med hinanden. Du er nødt til at have en mållinje, hvis du konkurrerer, for ellers ved du ikke, om du har vundet. Derfor har aftaler og kontrakter et slutresultat, og virksomheder har en bundlinje. I det interessebaserede paradigme findes der kun vedvarende forhold, og det kræver vind-vind løsninger, når du har konflikter og forhandlinger, siger Tina Monberg og fortsætter, I det gamle paradigme kæmper man i et modsætningsforhold: ret mod uret, stærk mod svag. I det nye paradigme handler det om at skabe flow i energien, og om hvordan kan vi samarbejde og skabe en proces, hvor vi kan indeholde forskellige historier. Vi har forskellige behov, og vi skal hjælpe hinanden med at finde forskellige løsninger. Mediationsprocessen er en proces, hvor du får folk til at samarbejde ved at være samme sted i processen. Tina Monberg bliver tit mødt med en holdning om, at hun er naiv, fordi hun har tillid til, at mennesker som udgangspunkt er gode. Jeg synes, det er systemerne, som er uhensigtsmæssige. Er jeg naiv ved at tro på det gode i mennesker? Eller er man naiv ved at tro på, at det ikke kan lade sig gøre?, spørger hun og pointerer, at man ikke skal forveksle det, vi gør, med det, der er naturligt. Jeg tror, det naturlige er at arbejde udfra interesser, men problemet er, at de steder, hvor vi kan hente oplysninger om, hvordan man gør, enten er ved at uddø eller så præget af de vestlige samfunds tankegang, slutter hun. Business Model #6: Deal Mediation Flere og flere virksomheder og organisationer kommer til at bruge Deal Mediation ved forhandlinger. Processen består af fem faser (se nedenfor), og det afgørende for at opnå et ægte vind-vind udfald er, at de to eller flere parter, der er i forhandling, befinder sig i samme fase samtidigt. 1. Parternes frie fortælling. 2. Finde behov, bekymringer og interesser. 3. Muligheder og løsninger en brainstorm. 4. Aftalen opbygges vælge løsningsmodeller. 5. Aftalen indgås handlingsplan. Hvis du bruger Deal Mediation som forretningsmodel i forhold til alle dine relationer, vil du opleve, at kontrakter kan smides ud til fordel for samarbejdsaftaler, at du ikke længere har konkurrenter men kun samarbejdspartnere og at du vil maksimere både din egen og andres profit. Det sker, fordi du i stedet for at fokusere på, hvordan man konkurrerer med andre, fokuserer på, hvordan du kan rumme alles interesser. Mød tina monberg. Du kan møde Tina Monberg på Instituttet for Fremtidsforsknings internationale Don t Stop thinking about tomorrow-konference den 25. april Læs mere om konferencen på eller Gitte Larsen er cand.scient.pol. og redaktør af FO/fremtidsorientering. Tre paradigmer til konfliktløsning Konflikter kan løses på tre måder, og i dag bruger samfundet, virksomheder, organisationer og individer alle tre paradigmer. De tre paradigmer eksisterer side om side og er baseret på henholdsvis magt, rettigheder og interesser. Mediator Tina Monberg mener, at både magt- og rettighedsparadigmet er forældede paradigmer, fordi det kun er i interesseparadigmet, at konflikter kan løses med et vind-vind udfald. Magtparadigmet Den første måde at løse konflikter på foregår i magtfeltet, og den, der har mest magt, vinder. Dette paradigme er baseret på negative følelser, fordi tvang giver angst, og resultatet af magtkampen vil være en tab-tab situation for de involverede parter. I det øjeblik, at du bruger magt til konfliktløsning, så vil alle vil blive indsyltet i det og på længere sigt tabe. I en mudderkonkurrence, er der ingen, der går rene ud bagefter, siger Tina Monberg. Rettighedsparadigmet Den anden måde, konflikter kan løses på i vores samfund, er i rettighedsfeltet. Her konkurrerer vi om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvem har ret og uret. Paradigmet er baseret på det intellektuelle system eller med andre ord: på love, normer og kutymer. Der findes en defineret og objektiv sandhed, som vi kæmper om i dette paradigme, og hvis vi ikke kan blive enige, kan vi få en dommer til at afgøre, hvem der objektivt set har ret. Vi kan altså foreligge en konflikt for nogle, som ved bedre. Udfaldet vil altid være tab-vind. Interesseparadigmet Den tredje og mest interessante måde at løse konflikter på er i interessefeltet. I dette felt handler det om parternes interesser, bekymringer og behov, og paradigmet er baseret på positive følelser som sameksistens, forhandling og åbent samarbejde. I interesseparadigmet er det afgørende, at parterne mødes parallelt i den proces, det er at løse en konflikt (se Business model #7). Det nytter med andre ord ikke, at den ene part er ved at fortælle sin historie, mens den anden part taler om interesser eller er i gang med at vælge løsningsmodeller. Når det lykkes, er udfaldet til gengæld altid vind-vind. 20 fo# fo#

fo062006 tema: Business Models

fo062006 tema: Business Models fo062006 tema: Business Models FO/fremtidsorientering #6 2006 Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning FO/fremtidsorientering udgives af Instituttet for Fremtidsforskning

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

SPOT DE STORE SKIFT OG BEGYND AT TRÆNE NU BLUE SKY CAMP 26-27. NOVEMBER 2015 UDFORSK FREMTIDEN LISELOTTE LYNGSØ, LLL@FUTURENAVIGATOR.

SPOT DE STORE SKIFT OG BEGYND AT TRÆNE NU BLUE SKY CAMP 26-27. NOVEMBER 2015 UDFORSK FREMTIDEN LISELOTTE LYNGSØ, LLL@FUTURENAVIGATOR. SPOT DE STORE SKIFT OG BEGYND AT TRÆNE NU BLUE SKY CAMP 26-27. NOVEMBER 2015 UDFORSK FREMTIDEN EJERSKAB-ADGANG MÅLE-MONITORERE LISELOTTE LYNGSØ, LLL@FUTURENAVIGATOR.DK 1 STRES-ENSOMHED HR -HUMAN REVOLUTIONARY

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Drop sikkerhedsnettet og find ro

Drop sikkerhedsnettet og find ro Drop sikkerhedsnettet og find ro Af Gitte Jørgensen Alt For Damerne, nr. 48, 25. november 2004 I dag vil vi have indhold og mening i vores liv også i vores arbejdsliv. Og har vi ikke det, kan vi blive

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Konflikter i medarbejdergruppen Fra modspiller til medspiller

Konflikter i medarbejdergruppen Fra modspiller til medspiller Konflikter i medarbejdergruppen Fra modspiller til medspiller Hvad, vi mangler, er et tankesystem, som kan binde mennesker sammen. Abraham Maslow, amerikansk psykolog Hvem er vi www..dk a/s blev grundlagt

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vækst er målet - innovation er bare fundamentet vi skal have bygget for at nå dertil

Vækst er målet - innovation er bare fundamentet vi skal have bygget for at nå dertil Vækst er målet - innovation er bare fundamentet vi skal have bygget for at nå dertil Agenda Hvad er innovation?! Film De 7 centrale byggesten Konklusion Film Hvad er innovation?! Ifølge Den Store Danske

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Klaus Lund & Partnere Boganmeldelse

Klaus Lund & Partnere Boganmeldelse Boganmeldelse Philip Kotler: Marketing 3.0 - Markedsføring med mennesket i centrum - En bog også direktører og HR chefer i allerhøjeste grad bør læse! Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg Alle

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Hvis man havde spurgt kunderne hvad de ønskede

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Viden og teknologi forandrer verden

Viden og teknologi forandrer verden Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem organisationer, uddannelsessteder og virksomheder. Vi tror på, at viden og teknologi

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT DECEMBER 2014 VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT Velkommen til det inspirerende ConnectSport Netværk. Opgaven for mange ledere i dag er at være inspirerende. Men hvor skal man lade sig inspirere

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET I Fremtidsfabrik oplever vi blandt progressive unge, at tiden er inde til refleksion, eftertanke og politiske debatter.

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Hvordan bliver din butik synlig på nettet?

Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Ved Teknologisk Institut 23. April 2013 Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.55 Fordele og faldgruber ved sociale medier v/peter Lemcke

Læs mere

Sådan skabes resultater gennem engagement

Sådan skabes resultater gennem engagement Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Tendensen de seneste år har været, at der er blevet og til stadighed bliver flere konkurrenter til samme kunde-, pris- og produktgruppe. Resultatet er

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Fremtidens offentlige organisation og ledelse. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens offentlige organisation og ledelse. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Fremtidens offentlige organisation og ledelse Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000

Læs mere

Ledelsens Dag, 28.10.2008

Ledelsens Dag, 28.10.2008 Ledelsens Dag, 28.10.2008 Talent er Hvad venter os? Hvordan fanges talenterne? Ledelse og udvikling af talenter Quick (and not so quick) wins. Debat og det der mangler Google: 148.000.000 hits på talent

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere