1. INDLEDNING ! "#$%&"'()&*"+&,"+-,.%/"0$10"(2"!3"$'0'.%"45532"#$0/1"/+%/,"'()&*"46"78*/,2"9:;/(.$<8./1."+-,.%/"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING ! "#$%&"'()&*"+&,"+-,.%/"0$10"(2"!3"$'0'.%"45532"#$0/1"/+%/,"'()&*"46"78*/,2"9:;/(.$<8./1."+-,.%/""

Transkript

1 1. INDLEDNING Det danske mediesystem er præget af store omvæltninger, og indenfor en kort årrække har nyhedsmediernes økonomiske og institutionelle vilkår ændret sig markant: Nyhedsmedier er blevet opkøbt (Det Berlingske Officin), og internationale medievirksomheder (Baugur/Dagsbrun, Metro International, Mecom Group) er indtrådt på nyhedsmarkedet, mens danske nyhedsinstitutioner er fusioneret (Politiken/JP). Samtidig er markedet for gratis nyheder blomstret. En række nye husstands- og trafikomdelte gratisaviser (Nyhedsavisen, 24 Timer, Dato 1 ) er blevet lanceret med varierende succes men med store økonomiske omkostninger. De landsdækkende dagblade har reageret ved at ændre format, relancere indholdet og opprioritere den digitale nyhedsplatform (Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands- Posten) 2 ; sideløbende har tabloidaviserne (Ekstra Bladet, B.T.) kæmpet deres egen intensive kamp om annoncører og læsere. Den tilspidsede konkurrence har skabt et uforudsigeligt mediemarked, hvor fokuseringen på oplags- og læsertal er intensiveret. Men det er ikke blot dagspressens økonomiske og institutionelle vilkår, der har ændret karakterer også avisernes indhold (journalistikken) er under forandring. Med fremkomsten af service- og vejledningsjournalistikken (Eide, 1992, 1999), en stigende nærhedsorientering i dagspressen, samt en generel vækst i pressens fortolkende og holdningsprægede funktioner (McNair, 2000; Hjarvard, 2003) har avisernes indhold undergået en række forandringsprocesser. Udviklingen er sket i takt med, at aviserne er blevet mere fokuserede på at henvende sig til bestemte læsersegmenter (Schultz, 2007). Men forandringerne i medielandskabet opleves ikke blot i den trykte presse. I løbet af kort tid er Internettet blevet en central nyhedsplatform for danske medieinstitutioner. Nyhedsmediernes satsning på brugerinvolvering, deltagelsesbaserede nyhedstjenester og brugergenereret indhold har skabt en række nye forventninger til, hvordan nyhedsinstitutionerne fremover vil adressere og involvere publikum.! "#$%&"'()&*"+&,"+-,.%/"0$10"(2"!3"$'0'.%"45532"#$0/1"/+%/,"'()&*"46"78*/,2"9:;/(.$<8./1."+-,.%/" /)./*=>$,"<$,"=?"0$(/1"(2"3"&)%&@/,"45532" 4 "A,$"$'0'.%"4553"'()&*"B/,>810.)/"78(/1(/"8"%$@>&8(+&,*$%2"C&>8%8)/1"@>/<",/>$1D/,/%"8"&)%&@/,"455E2"" 1

2 Når modtagerorienteringen tillægges en stigende betydning i dagspressen, er det således ikke blot pga. konkurrencen; det skyldes i lige så høj grad, at de interaktive og deltagelsesbaserede kommunikationsgenrer har forandret nyhedsmediernes forestillinger om modtagerens position: Hvor læseren tidligere blev opfattet som en passiv aktør, artikulerer dagspressen nu i tiltagende grad behovet for at læseren kan fungere som en slags medproducent, der kan bidrage aktivt med indhold til avisen. 1.1 Læsernes involvering i trykte nyhedsmedier Det er disse overordnede udviklingstræk, der har skabt et behov for at revidere modtagerens rolle i nyhedsmedierne. Med dagspressens tilspidsede konkurrencesituation og journalistikkens stigende publikumsorientering er der opstået en fornyet opmærksomhed omkring de formidlingsformer og aktiviteter, der involverer læsere. Samtidig er fokuseringen på læsernes deltagelsespotentiale blevet forstærket af avisernes online tilstedeværelse og fremkomsten af en række nye brugergenererede, digitale involveringsformer, som adopteres og genbruges i papiravisen. Indtil nu har medieforskningen primært fokuseret på publikums involvering og deltagelse i online-medierne. Participationslogikker er blevet udforsket i relation til fremkomsten af de sociale og netværksbaserede kommunikationsmønstre på Internettet (Finnemann, 2005) og i forhold til de digitale nyhedsmediers prioritering af deltagelsesbaserede interaktionsformer (Hujanen & Pietikäinen, 2004). Samtidig er participationstankegangen blevet omdrejningspunktet i en række amerikanske studier, der fokuserer på online-journalistikkens kollaborative og sociale aspekter og muligheden for at involvere publikum som aktive producenter af indhold (Bowman, 2003; Lasica, 2006; Gillmore, 2006). Dagspressens publikumsrelationer har ikke været genstand for den samme opmærksomhed. Selvom mediebranchen i stigende grad har artikuleret et behov for at undersøge de redaktionelle og kommercielle muligheder, der knytter sig til en øget publikumsdeltagelse, eksisterer der på nuværende tidspunkt ingen komparative empiriske analyser, der beskæftiger sig med avisernes prioritering og implementering af læsergenereret indhold. Specialet vil forsøge at råde bod på denne mangel. I stedet for at bidrage med endnu et kapitel til fortællingen om online-mediernes deltagelsespotentiale, vil specialet 2

3 sætte fokus på læsernes involvering i trykte nyhedsmedier. Ambitionen er at bidrage med en fornyet empirisk viden på et område, som kun i begrænset omfang er blevet genstand for medieforskningens opmærksomhed. 1.2 Aktuel kontekst danske aviser I en aktuel dansk kontekst ser det ud til, at dagspressens involvering af læserne udfolder sig over en bred kam af forskellige avisformater og fordeler sig på en række differentierede tekstuelle genrer og formidlingsformer: Berlingske Tidende giver læserne mulighed for at anmelde film i avisspalterne, deltage i afstemninger og konkurrencer, samt bidrage med opinionsindlæg. B.T. opfordrer læserne til at gå i dialog med avisen og bidrage med menings- og holdningstilkendegivelser i opinionsstoffet eller få gode praktisk anvendelige råd i brevkasserne. I Politiken prioriteres den læsergenererede debat, mens Ekstra Bladet satser på læserpaneler og samtidig lader læserne udveksle SMS-hilsner og bidrage med korte opinionsindlæg i avisens læserforum. I MetroXpress aktiveres læserne i konkurrencer og afstemninger, mens Nyhedsavisen forsøger sig med at genbruge blogs fra avisen.dk i papiravisen. Spørgsmålet er om avisernes prioriteringer af de forskellige læseraktiviteter skiller sig markant ud fra hinanden? Er der mere læsergenereret indhold i tabloidpressen end i de traditionelle morgenaviser? I hvilket omfang bliver læsernes holdninger og meningstilkendegivelser brugt i en redaktionel kontekst? Bliver læserne primært repræsenteret i rollen som forbrugere eller deltager de i større grad som samfundsborgere? Får de kommercielle læseraktiviteter mere spalteplads i gratisaviserne end i de øvrige avisformater? Disse spørgsmål vil alle blive udforsket nærmere. Specialet vil ikke opstille konkrete hypoteser, men problemformuleringen nedenfor vil eksplicitere, hvordan specialets erkendelsesinteresser og analytiske ambitioner vil blive udforsket. 3

4 1.3 Problemformulering Formålet med dette speciale er at undersøge læserinvolveringens tekstlige udtryk i en række forskellige danske aviser og samtidig redegøre for, hvordan avisernes læseraktiviteter aktiverer, repræsenterer og involverer læserne på bestemte måder. To tabloidaviser (B.T., Ekstra Bladet), to gratisaviser (Nyhedsavisen, MetroXpress) og to morgenaviser (Berlingske Tidende, Politiken) vil danne rammen om analysen, der ligeledes er møntet på at give en komparativ indsigt i læserinvolveringens omfang, form, indhold og funktion i de udvalgte aviser. I specialets afsluttende del vil analysens resultater blive evalueret med henblik på at eksplicitere forskellene på aviserne (afsnit ). Desuden vil analysens konklusioner blive underlagt en forklaringsdimension, der vil give en række kvalificerede bud på, hvordan avisernes involvering af læserne kan være motiveret af forskellige historiske, kommercielle og organisatoriske bevæggrunde (6.8). Til slut vil perspektiveringen (7.) formulere nye forslag til, hvordan medievidenskabelige forskningsprojekter kan udforske publikumsdeltagelsen i nyhedsmedierne i forskellige receptionsanalytiske og pressehistoriske perspektiver. 1.4 Fremgangsmåde Analysen vil være eksplorativ den vil undersøge læserinvolvering i en bred, komparativ kontekst. Da den empiriske viden om publikumsdeltagelse i den danske dagspresse er sparsom, vil der være gode argumenter for at nedtone de teoretiske og metodiske perspektiver til fordel for en omfattende analysedel. Specialet vil derfor vægte de empiriske analytiske aspekter og fokusere på læserinvolveringens tekstlige udtryk, frem for at beskæftige sig med genstandsfeltet i en historisk, institutionel, teknologisk eller økonomisk kontekst. 4

5 Analysens genstandsfelt vil blive kortlagt med udgangspunkt i en flerstrenget analytisk tilgang. Indholdsanalysen (afsnit 5) vil være baseret på en kvantitativ metodologi, der vil kategorisere og kortlægge læsernes involvering i de forskellige aviser. Analysen vil blive suppleret af en mere deskriptiv kvalitativ del, der vil gå dybere og mere detaljeret til værks i behandlingen af de forskellige læseraktiviteter. Samtidig vil en række informant-interviews (bilag 4) med forskellige aktører fra avisbranchen understøtte og eksemplificere dele af det empiriske materiale (den kvantitative analyse) med avisernes forskellige erfaringer med at involvere læserne. Informanternes udsagn vil finde begrænset anvendelse i indholdsanalysen men indgår som baggrundsviden i forbindelse med specialets metodologiske overvejelser og udviklingen af analysens overordnede rammer. Afsnit 2 vil sammenfatte analysens teoretiske perspektiver, mens metoden og fremgangsmåden vil blive ekspliciteret i afsnit 3, der samtidig vil skitsere specialets epistemologiske rammer. Derudover vil afsnit 4 skitsere læserinvolveringens kommunikationsmønstre og formulere en analytisk typologi, der kan fungere som en ekstern ramme om indholdsanalysen. Med en systematisk komparativ undersøgelse af læsernes involvering i forskellige danske avisformater, er det specialets ambition at bidrage med en ny empirisk viden til et forskningsområde, der endnu fremstår relativt uudforsket. 2. TEORI Ambitionen om at kortlægge samtlige former for læserinvolvering i danske aviser har affødt et behov for bred, pluralistisk teoretisk tilgang. Da analysens genstandsfelt betegner et komplekst og sammensat stofområde, vil specialet således referere til en række forskellige medieteoretiske perspektiver, der har det tilfælles, at de på forskellig vis forholder sig til læsernes involvering i dagspressen. Medieforskningens fokus på publikumsdeltagelsen i nyhedsmedierne problematiserer både økonomiske, institutionelle, historiske, sociologiske og receptionsrelaterede aspekter; en række af de mest fremtrædende temaer i denne forskning er: 5

6 1.) Nyhedsmediernes stigende orientering mod modtagerperspektivet (Hjarvard 1995, 2003) og journalistikkens forandring med fremkomsten af service- og vejledningsjournalistikken (Eide, 1992, 1998), samt dannelsen af nye journalistiske praksisser som public journalism 3 (Rosen, 1996) og citizen journalism 4 (Gillmor, 2004), der fremhæver læsernes aktive deltagelse som en vigtig drivkraft. 2.) Fokuseringen på loyalitet som en betegnelse for forholdet mellem de moderne forbrugerorienterede læsere og de kommercielle nyhedsmedier (Schudson, 2003) og som et markedsbegreb, der beskriver mediebranchens strategiske forsøg på at knytte læserne tættere til aviserne (Maasø et al., 2007) 56. I den kommercielle og markedsøkonomiske nyhedsforskning bliver læserinvolvering i stigende grad problematiseret med reference til loyalitetsbegrebet. 3.) Implementeringen af en række nye deltagelsesorienterede kommunikationsformer og interaktionsmønstre i digitale og web-baserede nyhedsmedier (Hujanen & Pietikäinen, 2004), der samtidig udfoldes som en del af det stigende sammenspil mellem nyhedsinstitutionernes digitale platform og papiravisen. 4.) Fremkomsten af mere uformelle, selskabelige konversationsformer som en del af massemediernes univers (Fairclough, 1995; Scannell, 1996; Hjarvard, 2003) og som en integreret del af nyhedsmediernes formidlingsgenrer. En række af disse temaer vil fungere som en referenceramme i den teoretiske gennemgang nedenfor men da rammerne i dette speciale ikke tillader en F "!"#$%&' /1" $*/,8)$1.)" G&',1$>8.%8.)" =,$).8." H(/," '1(/,%8(/1" )$,$)%/,8./,/%".&*" (/," %8>.),8</," G&',1$>8.%/," /1" */,/" $)%8<",&>>/" 8".$*+'1(/%." =&>8%8.)/" &0".&D8$>/" =,&D/../,2"!"#$%&' ()"*+,$%-.' 0?," &0.?" &%/%&' ()"*+,$%-.2" 6 )$1" +'10/,/".&*" */(=,&('D/1%/," $+" G&',1$>8.%8.)" 81(;&>(" +,/*" $%" )&1.'*/,/" 1:;/(/,2" O "#/%%/"=/,.=/)%8<"/,"@$./,/%"=?")<$>8%$%8</"81%/,<8/M."*/("/1",I))/"@/.>'%1810.%$0/,/"8"(/1"1&,.)/" 1:;/(.N"&0"*/(8/@,$1D;/K"(/,")$,$)%/,8./,/,">&:$>8%/%.=,81D8==/%".&*"(/1"<80%80.%/".%,$%/08.)/"0,'1(" %8>"$%"1:;/(.*/(8/,1/"=,8&,8%/,/,"='@>8)'*.(/>%$0/>./12" 3 "4)5,$%131".&*"/%"%/&,/%8.)")&1D/=%"$1</1(/."&0.?"8"(/1"=&>8%8.)N-)&1&*8.)/"%/&,8"8"+&,@81(/>./"*/(" /," '(<8)>/%" 8" Q>+,/(" R2" S8,.D;*$1." 67%18' 9)%&3',+:' 4)5,$15;' <3-=)+-3-' 1)' >3&$%+3'%+'?%*.-8'@*A,+%2,1%)+-8',+:'B1,13-C" 6

7 dybdegående fremstilling af sammenspillet mellem de forskellige teoretiske perspektiver, vil afsnittet være komprimeret og kort. Det skal ekspliciteres, at analysedelen ikke har intentioner om at undersøge læserinvolvering i et receptionsanalytisk perspektiv; spørgsmål om forandringer i journalistikken (nye formidlingsformer, bevægelser, praksisser etc.) vil kun blive behandlet perifert og mediehistoriske perspektiver, der kan give indikationer af læserinvolveringens udvikling i dagspressen, vil ligeledes ligge uden for specialets erkendelsesområde. Specialets teoretiske rammer skal tilgodese analysens ambitioner om at undersøge læserinvolveringens tekstlige udtryk i de forskellige danske avisformater. Nedenstående vil give en kort redegørelse for de teoretiske positioner, der har relevans i forhold til indholdsanalysen. Teorien vil desuden blive udfoldet og diskuteret mere indgående som en integreret del af analysen. 2.1 Læserbrevet i en ny forklaringsramme Læserbrevsformatet repræsenterer uden tvivl den mest institutionaliserede form for læserinvolvering i dagspressen. Alligevel er den danske medie- og nyhedsforskning yderst sparsom i denne kontekst. Selvom nyhedsinstitutionerne undertiden har lavet selvstændige kvantitative undersøgelser af deres læsergrupper, eksisterer der ingen komparative analyser, der giver et overordnet billede af læserbrevenes rolle i forskellige danske avisformater. I den forstand vil specialet have gode muligheder for at tilføre ny viden til et felt, der er sparsomt på empirisk data. Da analysen omfangsmæssigt vil tillægge læserbrevene en markant betydning, er det være nødvendigt med en kort skitsering af den eksisterende forsknings teoretiske orientering. Medieforskningens studier af avisernes debatsider har typisk været underlagt en positivistisk epistemologi, hvor kvantitative indholdsanalyser er blevet udviklet med henblik på at teste og påvise politisk bias i forbindelse med afstemninger og valg. I de amerikanske og britiske studier af avisernes læser- og debatstof har analyserne ofte været fokuseret på at undersøge læserbrevsskribenternes personlige motiver og politiske observans (Sigelman & Walkosz, 1992); samtidig har flere amerikanske forskningsprojekter med fokus på afsenderperspektivet konkluderet, at læser- og debatstoffet primært produceres af konservative, ældre angelsaksiske mænd 7

8 (Singletary 1976, 1979). Den positivistiske metodologi er siden blevet afløst af en tilgang, der opererer med en flerstrenget analytisk tilgang, hvor indholdsanalysen er blevet suppleret med observationsstudier og interviews. Denne forskningsdimension har i større grad undersøgt de redaktionelle selektionskriterier og de journalistiske præferencer, der ligger til grund for udvælgelsen af læserbrevene. Selektionsperspektivet er blevet udforsket indgående af den dansk-britiske medieforsker Karen Wahl (2002, 2007), der har placeret avisernes læser- og debatstof i et teoretisk perspektiv, der referer til offentlighedsteori (Habermas, 1989) og deliberative demokratimodeller og deltagelsesteorier (Bohman, 1997; Cohen, 1997) i forsøget på at karakterisere læserbrevenes normative funktioner som en institutionaliseret del af avisernes opinionsstof. Specialets vil bevæge sig væk fra forestillingerne om, at læserdebatten bør udforskes i et offentlighedsteoretisk perspektiv. Foruden at bidrage med en undersøgelse af omfanget og udbredelsen af læserbrevsformatet i de seks forskellige avisudgivelser (afsnit 5.2.2) har ambitionen været at udvikle en række kvantitative indholdsanalytiske kategorier, der kan kortlægge læserbrevenes tematiske fokus (5.2.3). Dertil er konstrueret et kodningssystem, der er baseret på Habermas offentlighedsmodel (1971), revideret af Stig Hjarvard (1995) og yderligere modificeret for at kunne tilføre analysen en kvantitativ dimension, der kan dokumentere, hvordan læserbreve fordeler sig på en række forskellige emnekategorier 7. Således vil analysen belyse, hvordan læserbrevsskribenter involveres i forskellige tematiske diskussionsfelter, og hvordan de forskellige aviser varetager og prioriterer forskellige dele af samfundsdebatten. En udspecificering af de metodologiske aspekter i forbindelse med udviklingen af de kvantitative kategorier og appliceringen af emnekategorierne vil være tilgængelig i afsnit 3.2. Analysens resultater vil være placeret i en forklaringsramme, der nedtoner de normative idealer om, at avisernes læserbrevsunivers er i stand til at facilitere demokratiske samtaler og dermed sikre borgernes deltagelse i den offentlige debat, som det kendes fra deltagelsesteorien (Bohman, 1997; Cohen, 1997)) og den klassiske offentlighedsteori (Habermas 1971, 1989). Med referencer til Brian McNair (2000) og Doug Underwood (2001) vil analysen i større grad bestræbe sig på at undersøge, E "T1"&</,.80%"&</,"/*1/)$%/0&,8/,1/"/,"%8>0I10/>80"8"@8>$0"FK".8(/"!F4N"2" 8

9 hvordan avisernes markedsstrategier og målgruppeorientering kan manifestere sig som en del af læsernes debatforum. 2.2 Læsernes positionering i bestemte roller Analysen af de øvrige involveringsformer vil være mere komprimeret og samtidig nedtone de teoretiske referencer. Afsnit 5.4 vil belyse, hvordan voxpop-genren anvendes som en praktisk redaktionel og journalistisk ressource, men samtidig fungerer som eksponent for avisernes strategiske forsøg på at skabe identifikation og genkendelighed blandt læserne. Analysen vil indlede med en kort teoretisk skitsering af voxpop-genrens grundvilkår (Lewis 2005); derefter vil spørgsmål om identifikation (Hartley, 2001) blive brugt til at eksemplificere, hvordan genren adresserer bestemte læsere. Martin Eides beskrivelser af service- og vejledningsjournalistikken (1992, 1999) vil danne rammen om analysen af læsernes involvering i avisernes brevkasser; afsnittet (5.3) vil samtidig beskrive, hvordan læseren repræsenteres i bestemte sociale roller både som informationssøgende privatpersoner og som forbrugere, der tilbydes assistance og hjælp i dagligdagen. Ønsket om at karakterisere læserens funktion og rolle i brevkasser (5.3) og voxpop (5.4) vil ligeledes være baseret på Martin Eides beskrivelser af de måder, hvorpå læserne bliver adresseret og repræsenteret i dagspressen nemlig som forbrugere, klienter og samfundsborgere 8 (1999). I specialet vil terminologien blive anvendt i en anden kontekst, hvor kategorierne i stedet betegner læsernes involvering. Således vil analysen forsøge at anskueliggøre, hvordan de forskellige læseraktiviteter positionerer læserne i bestemte sociale roller. Med udgangspunkt i Martin Eides karakteristik af de forskellige læserroller vil specialet operere med tre forskellige kategoriale bestemmelser. Rollen som samfundsborger betegner en aktiv deltagende og rationel aktør, der legemliggør de normative idealer for den offentlige sfære (Eide, 1999: 536) og bidrager til samtaler, U " #/" %,/" )$%/0&,8/," /," '(<8)>/%" 8" +&,@81(/>./" */(" V$,%81" $+"./,<8D/N" &0" </G>/(1810.G&',1$>8.%8))/1"H!WW4K"!WWWJP"8"+-,.%/"&*0$10"%$>/,"T8(/"H!WW4J"&*"D)+-".3+13*K"D$%3+13*' )A' *311%AE31-#*"A3*3" &0" =*%/,1=3*-)+3*" X" */1"./1/,/",/<8(/,/." )$%/0&,8/,1/K".?"(/," /," %$>/" &*" &%1%23+-K"&)+-".3*-'&0"&$%3+1-"H!WWWJ2" 9

10 debat og diskussioner, der har relevans for et bredt publikum. Forbrugeren 9 betegner typisk en aktør, der involveres i mere afgrænsede, private problemstillinger gerne med fokus på materielle forhold, samt udvekslingen og erhvervelsen af ydelser og genstande. Forbrugerrollen er imidlertid kompleks og skal ikke nødvendigvis ses i et dikotomisk forhold til samfundsborgerens position som eksponent for en aktiv participationstankegang. Forbrugerperspektivet indkredser også en historisk dimension, der kan knyttes til kampen om kollektive rettigheder, bedre materielle og sociale vilkår (ibid: 537). Derfor vil det være misvisende udelukkende at betegne forbrugeren som en passiv aktør. Rollen kan ligeledes karakterisere en socialt bevidst aktør, der undertiden vil rejse kritik af myndighederne og den offentlige forvaltning, samt efterspørge forbedringer af tilværelsens økonomiske og sociale behov. Læsernes involvering som privatperson betegner en mere introvert orientering mod privatsfæren og hverdagslivet; kategorien bygger delvist på Martin Eides beskrivelser af klientrollen (1992, 1999) dvs. en aktør, der er afhængig af professionel rådgivning og hjælp. Klientbegrebet er nyttigt i karakteristikken af servicejournalistikkens adressering af modtagerperspektivet men er ikke tilfredsstillende som et begreb, der dækker over de mere private og introverte roller, som nyhedsmedierne positionerer læserne i. Når læseren involveres som privatperson vil personlige præferencer, individuelle behov og subjektive vinkler være omdrejningspunkterne (1992: 27); stofområder som ferie og fritid, livsstil og sundhed vil være attraktive forudsætningen er blot at indholdet er personligt og tager udgangspunkt i læserens hverdag. De tre kategorier skal ikke opfattes som statiske og afgrænsede enheder i de fleste læseraktiviteter vil læseren fungere i en kompleks rolle, der vil være svær at placere i en fast kategori. I praksis vil de fleste involveringsformer således positionere læserne på tværs af kategorierne. I analysen vil kategorierne tilskrives en relevans som en overordnede distinktion, der kan tydeliggøre de komparative nuancer mellem aviserne, men kun i få afsnit vil kategorierne blive anvendt og diskuteret eksplicit; det gælder primært i afsnittene om brevkasser og voxpop, der undersøger, hvordan læsernes roller spiller sammen med avisens orientering mod bestemte målgruppesegmenter. W "T1"*/,/")&*=>/)."&0"+:>(/.%0-,/1(/"@/.),8</>./"$+"+&,@,'0/,N@/0,/@/%"+81(/.";&."V8>>/,"$1("Y&./" H!WWEJ" &0";&." B$'(,8>>$,(" H!WW3J" 8" &%1%23+F&)+-".3*".&*" /1" ;:@,8(" 8(/1%8%/%K"(/,".$**/1.*/>%/,"+&,@,'0/,N"&0"@&,0/,,&>>/12" 10

11 2.3 Andre aspekter af læserinvolvering Afsnit 5.9, der omhandler avisernes kommercielle læseraktiviteter, vil kun i begrænset omfang problematisere og diskutere loyalitetsbegrebet (Hirschman, 1970; Schudson 2003). I stedet for at bidrage til diskussionen om læserinvolveringens strategiske og kommercielle perspektiver (Maasø et al., 2007) vil indholdsanalysen i større grad koncentrere sig om empiriens komparative skel dvs. avisformaternes forskellige prioriteringer af de kommercielle involveringsformer. Foruden de kommercielle aspekter har nyhedsforskningen også beskæftiget sig med publikumsdeltagelse i et deltagelsesteoretisk perspektiv ofte med fokus på journalistikkens muligheder for at involvere læserne mere direkte i nyhedsproduktionen. Specielt den amerikanske medieforskning har artikuleret et behov for, at avislæserne indgår i en tættere dialog med journalisterne eller selv bidrager som medproducenter af nyheder. Disse opfattelser af læseren som ansvarlig og deltagende i samfundets sociale processer ligner på mange måder den karakteristik af journalistens rolle, som kendes fra public journalism (Rosen, 1996; Glasser, 1999) eller medborgerjournalistik på dansk (Bro, 1997). Senest er forestillingerne om læsernes potentiale som aktive bidragsydere og medproducenter også blevet revideret og videreudviklet i forbindelse med nyhedsmediernes digitale tilstedeværelse. Den stigende fokusering på publikumsdeltagelse præger således også forskningen inden for online journalistik og nyhedsformidling, hvor begreber som participatory journalism 10 og citizen journalism (Gillmor, 2004) er blevet populære betegnelser for nyhedsmediernes sammenspil og interaktion med brugerne på avisernes digitale platform. I en undersøgelse af journalistikkens interaktionsmuligheder i online-nyhedsmedierne, betegner de finske medieforskere Jaana Hujanen og Sari Pietikäinen (2004) participationslogikken som et grundvilkår, der manifesterer sig på tværs af medierne: Participation does not only occur through new technology and in a virtual environment, but the old and new possibilities and arenas overlap and coexist. (Hujanen & Pietikäinen, 2004: 398)!5 " #/," +81(/." 810/1" &++8D8/>>/" +&," &%1%23+' ()"*+,$%-." />>/," =,*1%&%=,1)*5' ()"*+,$%-.2" S<&,"="#$%&'()"*+,$%-."@/%/01/,"+&,"/1"G&',1$>8.%8.)"=,$).8.K",/+/,/,/,"=,*1%&%=,1)*5'()"*+,$%-."8".%-,,/" 0,$(" %8>" /%" */,/" $)%8<8.%8.)" =,&(')%8&1.+/>%K" (/," )$1" =>$D/,/." '(/1+&," (/" %,$(8%8&1/>>/" 1:;/(.81.%8%'%8&1/,."(&*I1/"&0"=,8*I,%"/,"@$./,/%"=?"(/>%$0/>./1"+,$"D8<8>/"$)%-,/,2" 11

12 I denne optik vil deltagelsestankegangen ikke blot fungere som den bærende logik i nyhedsmediernes online-aktiviteter; den vil samtidig udfolde sig i en række læseraktiviteter i papiravisen. Således har en række involveringsformer (SMSkonkurrencer, online-afstemninger og blogs) fundet anvendelse på en tværmedial nyhedsplatform både online og i papiravisens spalter. Denne udviklingstendens vil blive undersøgt nærmere i afsnit 5.8, der ganske kort skal identificere og karakterisere de læseraktiviteter, der udfoldes som et resultat af avisernes digitale tilstedeværelse. Derudover vil avisernes implementering af SMSbeskeder blive behandlet i afsnit 5.7.4, der i korthed vil referere til Michael Schudsons (1997, 2001) teoretiske udlægning af forskellene på de selskabelige og problemløsende samtaler. Foruden de teoretiske referencerammer, der er beskrevet i ovenstående, vil analysens gennemgang af de forskellige involveringsformer læne sig op af et mere overordnet typologisk begrebsapparat, der vil blive skitseret i afsnit 4. Teorien vil desuden blive udfoldet mere eksplicit i selve analysen som en del af de enkelte afsnit. 3. METODE Nedenstående vil redegøre for, hvordan specialet vil forsøge at implementere en flerstrenget, eksplorativ analytisk tilgang til det empiriske materiale. Samtidig vil dikotomien mellem den kvantitative og kvalitative forskningsmetodologi kort blive skitseret med henblik på at placere dette speciale i en videnskabsteoretisk kontekst. 3.1 Videnskabsteoretisk kontekst Flere forskere (Hjarvard, 1995; McQuail, 2000; Jensen, 2002) har beskrevet medievidenskabens teoretiske uoverensstemmelser i dikotomien mellem kvantitative og kvalitative metoder, ofte med henvisning til videnskabsteoriens fremstilling af to centrale epistemologier: den positivistiske og den hermeneutiske. Denne problemstilling er kompleks men relevant i forhold til specialets metodologiske orientering. I nedenstående afsnit vil dikotomiens centrale problemstillinger derfor kort blive skitseret. Intentionen er at skabe en teoretisk referenceramme forud for beskrivelsen af specialets metodologiske processer (afsnit ). 12

13 Til grund for positivismen ligger forestillingen om, at det virkelige er det empirisk interessante. Derfor bør videnskaben være baseret på analyser af den empiri, som er tilgængelig i den ydre, sanselige og erfaringsmæssige verden. Omsat til en analysemodel i medieforskningen bliver positivismen ofte gjort til synonym med den kvantitative indholdsanalyse, der i Bernard Berelsons (1971) 11 terminologi kan defineres som: a research technique for the objective, systematic and quantitative description of the manifest content of communication. (Berelson, 1971: 18) Den kvantitative metode skal kunne skabe overblik og afdække typisk forekommende træk på tværs af enkeltsituationer. Fremgangsmåden skal tage udgangspunkt i tal til repræsentation af empirien, samt statiske beregninger i analyseproceduren i modsætning til den kvalitative analyse, der ikke benytter sig af tal og beregning, men sproglig fortolkning. Foruden Berelsons karakteristika vil spørgsmål om validitet, repræsentativitet, generaliserbarhed (statistisk og numerisk) og systematik (McQuail, 2000: 329) være centrale elementer, når medieforskningen forholder sig kritisk til den kvantitative metode. I den positivistiske selvforståelse vil den kvantitative metodologi være baseret på den epistemologiske forestilling om, at en analyseproces ikke indebærer fortolkning, men derimod kan styres og kontrolleres af statistiske metoder. En kvantitativ analyse vil kunne fungere som en selvstændig og selvkørende proces, der alene er styret af metodologien fra det øjeblik, hvor teori og empiri er blevet operationaliseret. Medieforskeren Klaus Bruun Jensen (2002: 258) henviser til, at forskningsprocessen i det positivistiske paradigme er kendetegnet ved en stram adskillelse af selve analysen og den forudgående indsamling af data og således vil den kvantitative metode (i en dogmatisk forstand) typisk være baseret på en antagelse om, at forskningsprocessens forskellige trin (konceptudvikling, problemformulering, data indsamling, analyse og fortolkning) skal kunne fungere som separate størrelser. Den positivistiske selvforståelse om end fremstillet en smule forenklet her bliver dermed svær at forene med den kvalitative forskningsmetodik, der som udgangspunkt vil repræsentere den modsatte logik, dvs. være tilrettelagt omkring en analyseproces,!! "B/,1$,("B/,/>.&1."0)+13+1'G+,$5-%-'%+'0).."+%&,1%)+'<3-3,*&E'/,"&=,81(/>80%"'(08</%"8"!WO4C''' 13

14 hvor de forskellige betydningsenheder ikke er statiske, men kan videreudvikles og genfortolkes i en rekursiv proces. Selvom polariseringen mellem de hermeneutiske og de positivistiske videnskabsidealer ofte beskrives i relation til selve metodologien, forekommer modsætningerne mellem de to omtalte metoder (kvantitativ-kvalitativ) ikke så problematiske i praksis. Medieforskningen benytter sig nemlig af begge analyseformer. Hjarvards (1995) udlægning af den danske medieforsknings forhold til metode og videnskabsteori (specifikt i forhold til den kvantitative metode) argumenterer for, at de to metoder ikke bør fremstilles som modsætninger. Denne opfattelse hviler på et hovedsynspunkt, der fremstiller fortolkning som en uundgåelig komponent af videnskabsteorien: Ligesom eksistensen af en universel eller objektiv betydning uafhængig af social handlen og kontekst må forkastes, må også forestillingen om en ikkefortolkende videnskabelig praksis forlades. (Hjarvard, 1995: 26) På denne baggrund argumenterer Hjarvard for et metodologisk enhedssyn, der ophæver modsætningsforholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder og i stedet behandler dem inden for samme epistemologi. Med hermeneutikken som videnskabsteoretisk udgangspunkt vil det primære karakteristikum være at: forståelse af et givent fænomen opnås gennem den reflekterede applicering af en given historisk betinget forståelseshorisont og bestemte procedurer (implicitte som eksplicitte) for etablering af intersubjektiv enighed om en given udlægning om et genstandsfelt beskaffenhed. (ibid: 53) For den kvantitative metode betyder det i praksis, at kategoriseringer tildeling af numerisk værdi til empiriske fænomener vil indebære en fortolkning. Enhederne vil være baseret på en subjektiv vurdering af relationen mellem numerisk værdi og kategorial definition; derfor skal appliceringen af statistisk metode og beregningsmodeller ikke negligere fortolkningsmæssige operationer, tværtimod. Selvom hermeneutikken kan danne rammen om både kvantitative og kvalitative metoder, betyder det ikke, at metoderne kan anvendes vilkårligt. Metoderne retter sig mod forskellige dimensioner i analysen og kan hver for sig give viden og erfaring om en given specifikation. 14

15 På baggrund af denne korte skitsering af videnskabsteoriens dikotomier og muligheden for at implementere de kvantitative metodologier i en hermeneutisk forskningsproces vil nedenstående kort beskrive, hvordan fremgangsmåden og metoden er tilrettelagt. 3.2 Forundersøgelse og afgrænsning af empiriens genstandsfelt I forskningsprocessens indledende fase var det nødvendigt med et pilotprojekt for at udarbejde og tilrettelægge en optimal kvantitativ fremgangsmåde og ikke mindst for at vurdere omfanget af empirien. Pilotprojektet blev tilrettelagt for at begrænse risikoen for, at udformningen af kvantitative kategorier ville diktere indholdsanalysens formål; forundersøgelsen skulle bidrage til at undgå metodetyranni, dvs. at metodologiske krav og operationer selvstændiggør sig fra den konkrete analytiske opgave, dens formål og genstandsfelt. (Hjarvard, 1995: 34). Medieforskeren Denis McQuail (2000) identificerer faren ved at operere med kvantitative kategorier som følger: The usual practice of constructing a category system before applying it involves the risk of an investigator imposing a meaning-system rather than discovering it in the content. (McQuail, 2000: 327) Den kvantitative systematik kan altså i værste fald skabe et univers, der ikke direkte forholder sig til analysens genstandsfelt. Pilotprojektet skulle forhindre dette scenario. Undersøgelsen bestod af en uges aviser (9 forskellige aviser fra uge 9, 2007), der blev scannet igennem med henblik på at formulere en typologi over læsernes forskellige former for aktivering, repræsentation og deltagelse i aviserne. Den indledende øvelse skulle undersøge og bestemme følgende: muligheden for at kategorisere alle læserstoffets forskellige former i et kvantitativt paradigme. analysens objekt dvs. spørgsmålet om, hvilke avisformater/-udgivelser analysen skulle være baseret på. empiriens omfang, dvs. om analysen skulle baseres på f.eks. 2-3 ugers dataindsamling eller evt. mere. et udkast til en udformning af en kodningsvejledning (se bilag 2). 15

16 Med pilotprojektet fulgte en større indsigt i empirien, men også en række refleksioner over specialets erkendelsesinteresse og analysens begrænsninger. Ambitionen med pilotprojektet var at udvikle metodens kvantitative rammer i et sammenspil med en analyse af empiriens betydningsunivers. Forundersøgelsen skulle hjælpe med at afprøve kategoriseringen af læserinvolveringens forskellige former, samt føre til en afgrænsning af empiriens genstandsfelt. Først herefter, som et resultat af forundersøgelsen, ville de metodologiske rammer om analysedelen være optimalt udviklet i forhold til at opretholde en kvantitativ systematik og dermed mindske behovet for at redefinere kriterierne i kodningsmanualen under selve analysen. Analysens kodningssystem blev udarbejdet efter en række konstruktive konsultationer med analyseinstituttet Infomedia (ved analysechef Niels Christiansen) og vejlederen på specialet, Stig Hjarvard. 3.3 Kvantitativ indholdsanalyse Analysens datamateriale fordeler sig på seks nyhedsmedier, der repræsenterer tre forskellige avisformater de traditionelle morgenaviser (Politiken, Berlingske Tidende), tabloidpressen (B.T., Ekstra Bladet) og gratisaviserne (Nyhedsavisen, MetroXpress). De seks aviser er blevet udvalgt med henblik på at give en nuanceret, komparativ indsigt i dagspressens involvering af læserne samt ud fra en række overordnede betragtninger om avisernes forskellige positioner på avismarkedet 12. Den metodiske tilgang vil være komparativ og antage, at analysens empiriske genstandsfelt vil kunne underlægges en systematisk, kvantitativ indholdsanalyse på trods af avisernes forskellige formater. Analysen vil i sit udgangspunkt ligestille de forskellige avisformater ved at anvende et kategoriseringssystem (se!4 " #$" <$," 9:;/(.$<8./1" /1" ;'..%$1(.&*(/>%" 0,$%8.$<8.K" &0" V/%,&Z=,/..",/=,I./1%/,/(/" (/1" */.%" >I.%/" %,$+8)$<8." 8" #$1*$,)2" [".),8</1(/".%'1(" /%" $1(/%K" */1" $<8./,1/" +'10/,/,".%$(80".&*" %&" $+" (/" <80%80.%/" $)%-,/," =?" (/%" ($1.)/" $<8.*$,)/(2" B272" &0" T).%,$" B>$(/%" <$," &=>$0%/" $%" 81((,$0/".&*",/=,I./1%$1%/," +&," %$@>&8(=,/../1" &0".&*" )&1)',,/,/1(/" >$1(.(I))/1(/"1:;/(.*/(8/,K"(/,")&1.%$1%"*?>/,".80"&="8*&(";81$1(/12"#/,'(&</,"<$,.>/(/"T).%,$" B>$(/%" /1".%-,,/".$%.1810" =?">I./,81<&></,810K" ;<8>)/%"./1/,/" >$1D/,/%" \9$%8&1/1\2"B/,>810.)/"78(/1(/"@>/<"*/(%$0/%K"+&,(8"$<8./1"80/11/*">I10/,/"%8(";$,"<I,/%"+&)'./,/%" =?"$%".%:,)/",/>$%8&1/1"%8>">I./,1/K"@>2$2"8"+&,*"$+"=,&G/)%/%"1H113*3'=I'$H-3*3+K"(/,".&*"/%">/("8"/1" &*+$%%/1(/" $<8./1" '(" %8>" +>/,/" >I./,/" &0".%:,)/" >&:$>8%/%/1" ;&." (/1" /).8.%/,/1(/" >I./,.)$,/2" A&,'1(/,.-0/>./1" 8(/1%8+8D/,/(/" +>/,/" 81%/,/..$1%/" +&,*/," +&," >I./,81<&></,810"8"C&>8%8)/1"X"&0".&*")&1)',,/1%"%8>"B/,>810.)/"78(/1(/"H*/("/%"$1(/%">I./,./0*/1%" &0"/1"$1(/1",/($)%8&1/>"&,8/1%/,810"J"<$,"$<8./1"&=>$0%".&*"(/1".8(.%/"@,8)"8"$1$>:./12"" 16

17 kodningsvejledning, bilag 2), der favner alle former for læserinvolvering og derfor har en gyldighed på tværs af avisformaterne. Forskningsresultaternes konsistens og pålidelighed beror på en velstruktureret metodologisk ramme om den kvantitative analyse. Dertil kommer, at kodningssystematikken har et velorganiseret teoretisk afsæt (Habermas, 1971) og er blevet afprøvet i praksis (Hjarvard, 1995), samt revideret og modificeret (pilotprojektet) for at kunne indkredse og kategorisere læserbrevenes tematiske perspektiver på en systematisk måde så analysen i sidste instans kan producere et resultat med en tilfredsstillende numerisk generaliserbarhed. Indholdsanalysens empiriske genstandsfelt er baseret på tre ugers aviser. I alt er 2416 analyseenheder registreret. Omfanget af denne sample skal sikre, at analysen kan leve op til kravene om repræsentativitet og validitet (Jensen, 2002: 212). En kodningsvejledning findes i bilag 2, og en oversigt over samtlige kodninger er tilgængelig i figur 5.1 C, bilag 1, side 117. Selvom uge 16, 17 og repræsenterer et empirisk genstandsfelt med en forholdsvis omfattende datamængde, skal det pointeres, at kvantificeringen af opinionsstoffet kan være forbundet med en vis usikkerhed og potentiel mangel på validitet. De største metodiske udfordringer knytter sig til undersøgelsen af læserbrevenes tematiske indhold (afsnit 5.2.3), der omfatter en multiple choice kodning på op til 5 emnekategorier. Metoden skal sikre en nuanceret kategorisering men operationens kompleksitet indeholder en fare for, at kodningen bliver udvandet og dermed vanskelig at verificere. Specialets beskedne ressourcer har ikke gjort det muligt at gennemføre en reliabilitetstest 13 (Hjarvard, 1995: 55; Jensen, 2002: 212), der ville være i stand til at dokumentere graden af subjektivitet og dermed belyse, om den kvantitative metode er anvendt på en konsistent måde. Analysen er baseret på en klyngeudvælgelse. Denne udvælgelsesform har både fordele og ulemper. En klyngeudvælgelse er sårbar over for store konjunkturudsving; det gælder specielt perioder, hvor nyhedsmediers dagsorden skiller sig markant ud fra normen eksempelvis under sommerens agurketid, i forbindelse med højtider eller andre perioder, hvor nyhedsmedierne af forskellige grunde prioriterer anderledes end normalt. Klyngeudvælgelsens svagheder vil med andre ord blive udstillet i de tilfælde, nyhedsmediernes tematiske fokus ikke udviser en normal variation men i stedet!f "T1".%$%8.)",/>8$@8>8%/%.%/.%"<8>")'11/"'1(/,.-0/"<$,8$%8&1/1"8"./></")&(1810/1"X"&0"=,ID8./,/"0,$(/1" $+"81%/,.'@G/)%8<"/180;/("@>$1(%"(/"=/,.&1/,K"(/,"+&,/%$0/,")&(1810.$,@/G(/%C' 17

18 fordeler sig på enkelte store historier, der dækkes intensivt og forplanter sig på tværs af avisformaterne. I modsætning til klyngeudvælgelsen vil en stratificeret eller tilfældig stikprøveudvælgelse være mindre sårbarhed overfor aktuelle konjunkturer, idet analysens empiriske genstandsfelt vil være spredt ud over tid. Beslutningen om at anvende en klyngeudvælgelse er motiveret af en række faktorer. Kun en mindre del af den kvantitative indholdsanalyse vil være afhængig af de skiftende tematiske konjunkturer på nyhedsfronten; det gælder primært afsnit 5.2.3, der undersøger, hvordan avisernes læserbreve fordeler sig på emnekategorier. Uge 16, 17 og 18 i 2007 var ikke præget af de store epokegørende begivenheder (se afsnit , side 35) og derfor vil datamaterialet med rimelighed kunne fungere som et repræsentativt empirisk univers. Analysens øvrige parametre ( ) er i langt mindre grad afhængige af nyhedsmediernes aktuelle dagsordner. Avisernes anvendelse af brevkasseindlæg, voxpop-svar, læserbreve og panelkommentarer er kun i beskedent omfang afhængig af aktuelle konjunkturer; her er i større grad tale om institutionaliserede læseraktiviteter, der anvendes med en relativ forudsigelig hyppighed i de enkelte avisformater. En klyngeudvælgelse med en længere tidshorisont (eksempelvis tre uger) giver mulighed for at identificere og registrere læseraktiviteter fordelt over alle ugens dage. Når læsernes involvering i brevkasser, læserpaneler og læserkonkurrencer i stort omfang er formaliseret i faste ugentlige rubrikker, giver det derfor god mening at operationalisere udvælgelsen, så den på systematisk vis indbefatter hele ugens spektrum af læsergenererede aktiviteter. Kun over længere tid vil kategoriseringen af læserbrevenes indhold på emnekategorier kunne give en valid karakteristik af, hvilke læseraktiviteter der involverer læserne. Et empirisk genstandsfelt med en temporal horisont på 3 uger vil derfor være et minimumskrav. 3.4 Kvalitative interview Som det fremgår af ovenstående, består specialets empiriske genstandsfelt primært af indsamlede avisdata men som supplement til den kvantitative metode vil analysens resultater og konklusioner lade sig understøtte af en række kvalitative forskningsinterviews med forskellige redaktionelle kilder, der hver især er valgt ud fra deres kvalifikationer og indsigt i avisens redaktionelle, kommercielle og 18

19 markedsstrategiske arbejde med læserinvolvering. Denne type data er ikke indsamlet, men skabt ud fra et ønske om at tilføre analysen en ekstra dimension, der vil kunne give et indblik i de fremherskende forestillinger om læserinvolvering blandt professionelle aktører i den danske avisbranche. De kvalitative interviews er blevet tilrettelagt ud fra en stillingtagen til en række strategiske, taktiske og tekniske aspekter (Gorden, 1969; Jensen, 2002: 237); nedenfor følger en kort gennemgang af fremgangsmåden. De indledende strategiske overvejelser har været fokuseret på at tilvejebringe et bredt og nuanceret interview-materiale med repræsentanter for alle de nyhedsmedier, der indgår i indholdsanalysen dvs. samtlige aviser skulle bidrage med en kilde, der ville være i stand til at problematisere og diskutere avisernes forhold til publikum. Følgende redaktionelle kilder deltager i de kvalitative interviews: Lasse Bastkjær Jensen, debatredaktør, B.T. (forhenværende) Thomas Svensson, loyalitetschef, Ekstra Bladet Marie Louise Toksvig, nyhedsredaktør, Ekstra Bladet (forhenværende) Daniel Bergsagel, interaktiv redaktør, Politiken Tom Jensen, chefredaktør, Berlingske Tidende Jakob Højer, ansvarshavende chefredaktør, MetroXpress Kasper Haugaard, redaktionschef, Nyhedsavisen Analysens taktiske ramme er udformet omkring interview-personernes medvirken som informanter (Kvale, 1997: 214). Ifølge medieforskeren Steiner Kvale (1997) bør der skelnes mellem to primære former for kvalitative forskningsinterview, der på forskellig vis karakteriserer den interviewede som enten repræsentant eller som informant. Førstnævnte forholder sig til interview-deltageren som et analyseobjekt i sig selv; tilgangen indebærer derfor en symptomatisk læsning af repræsentantens udsagn i denne kontekst handler det om at fortolke personen. Det andet perspektiv aktiverer informanterne som en slags observatørstedfortrædere, hvis udsagn skal læses veridikalt, dvs. med fokus på at fortolke indholdet af den begrebsmæssige viden, som informanten fremstiller (ibid.: 215). I denne kontekst handler det om at bruge de redaktionelle kilder som informanter, der fra forskellige perspektiver kan tilføre analysen en faglig og professionel 19

20 baggrundsviden i form af sin begrebsmæssige viden om analysens genstandsfelt. Specialets intention med at interviewe netop disse kilder har haft et pluralistisk sigte; dels har informanternes udsagn understøttet forskningsprocessens tidlige stadier (forundersøgelsen) og bidraget med en viden og en indsigt, der har medvirket til formulere specialets erkendelsesinteresse og bestemmelsen af de metodiske fremgangsmåder, dels har ambitionen været, at de kvalitative interviews ville være i stand til at eksemplificere og problematisere visse dele af det empiriske materiale (indholdsanalysen) med informanternes redaktionelle viden om læserinvolveringens aspekter. Den tekniske fremgangsmåde i forskningsdesignet har været baseret på en verbal interaktionsform. Samtalerne har varieret fra minutter, og lyden er optaget digitalt. Interviewguiden har været konstrueret omkring en række prædefinerede spørgsmål (se bilag 4, side 138) med bestemte tematiske vinkler, der på forskellig vis åbner op for tillægsspørgsmål og uddybende kommentarer. Interviewguiden er vejledende men informanterne har vægtet spørgsmålene forskelligt, og derfor vil nogle interviews være mere omfattende og detaljerede end andre. Det skal noteres, at de kvalitative interviews ikke vil blive analyseret i et separat afsnit; informanternes kommentarer og observationer vil blive brugt ad hoc i analysen med henblik på at eksemplificere og problematisere de kvantitative resultater. De transskriberede interviews er tilgængelige i bilag LÆSERINVOLVERINGENS UNIVERS Nedenstående vil indkredse og karakterisere specialets analytiske genstandsfelt som et formaliseret univers med en række faste kommunikationsmønstre, der manifester sig i en differentieret og varieret mængde læseraktiviteter. Figur 4.1 illustrerer læserinvolveringens processuelle karakter og giver dermed et indblik i de kommunikationsudvekslinger, der udspiller sig mellem avis og læsere. Figur 4.2 anskueliggør, hvordan de forskellige involveringsformer bestemmer læsernes funktion i avisen og giver samtidig en karakteristik af de processer, der iscenesætter og bestemmer læsernes aktivering, repræsentation og deltagelse i de forskellige læsergenererede aktiviteter. 20

21 4.1 Kommunikationsmønstre Lasse Bastkjær Jensen, debatredaktør fra B.T., karakteriserer læserinvolvering som en slags omvendt kommunikationssituation, der indtræder når kommunikationen ikke går fra journalist til læser, men fra læser til avis og til andre læsere (bilag 4, side 140). Selvom beskrivelsen ikke er særlig præcis, rummer den en vigtig iagttagelse nemlig at læserinvolvering betegner en form for tovejs-kommunikation, der udspiller sig mellem journalister, redaktionelle medarbejder og avisens læsere. Figur 4.1 forholder sig til denne problematik og illustrerer, hvordan læsernes involvering i avisen manifesterer sig som et produkt af en række formaliserede kommunikationsmønstre: Sammenspillet mellem læsernes input og det redaktionelle output er illustreret grafisk og indikerer, hvordan forskellige teknologier/medier faciliterer læsernes involvering i avisen. Det røde felt refererer til den redaktionelle selektions- og redigeringsproces, 21

22 der omsætter og formaterer læsernes henvendelser og bidrag til en række konventionelle formidlingsformer og tekstuelle genrer det kan være brevkasseindlæg, læserbreve, panelkommentarer, anmeldelser mv.; processen vil undertiden være baseret på redaktionelle feedback-mekanismer (telefonsamtaler, e- mail udvekslinger mv.), der giver respons til læserne, samt tilpasser og formaterer det læsergenererede indhold til avisernes forskellige formater. Nogle læseraktiviteter vil være baseret på en meget lille interaktion mellem læser og avis, mens andre vil fordre en større dialog og derfor kræver et større engagement fra læseren. Foruden de redaktionelle læsergenererede aktiviteter illustrerer modellen, hvordan en række mere kommercielle aktiviteter (konkurrencer, læsertilbud og sociale arrangementer mv.) bliver stillet til rådighed for læserne. Disse kategorier er placeret separat fordi de ikke direkte involverer læseren i en redaktionel kontekst, men i større grad forsøger at opfordre læseren til at blive en del af avisens kommercielle univers. Modellen indikerer også, hvordan læserne kan bidrage med tips og ris/ros til redaktionen og dermed fungere som en redaktionel ressource uden at involveringen nødvendigvis vil manifestere sig som indhold i avisen. Model 4.1 illustrerer altså en række centrale aspekter, der kendetegner sammenspillet mellem læser og avis 1.) læsernes involvering kommer til udtryk i avisernes spalter (output) i form af en række tekstuelle formidlingsformer og -genrer; 2.) læserne fungerer som en redaktionel ressource, der løbende bidrager med indspark og idéer til avisen; 3.) avisen giver feedback og tilbagemelding til læserne; 4.) avisen opfordrer læserne til at aktivere sig i en række mere kommercielle sammenhænge. Nedenstående vil eksplicitere analysens typologiske rammer yderligere ved at redegøre for, hvordan de forskellige læseraktiviteter på forskellig vis involverer læserne i bestemte roller. 4.2 Typologier Figur 4.2 illustrerer, hvordan læsernes aktivering, repræsentation og deltagelse i avisen fungerer i sammenspil med de bestemte involveringsformer (output) og samtidig bestemmer læserens funktion/rolle i avisen: 22

23 Modellens grafiske udformning skal ikke markere et stramt kausalitetsforhold mellem læserinvolveringens form og funktion. Typologien og kategoriseringerne skal primært fungere som en illustrativ reference, der kan bruges til at problematisere forskellige aspekter og problemstillinger i indholdsanalysen. Forud for analysen vil det derfor være nødvendigt med en kort eksemplificering og beskrivelse af relationen og sammenspillet mellem modellens forskellige komponenter. Participationslogikken vil typisk kunne relateres til de involveringsformer, hvor læseren aktivt deltager som medproducent af avisindholdet. Et eksempel vil være den logik, der karakteriserer læserbrevets tilblivelse; i denne kontekst definerer læseren selv sit stofområde, skriver selv teksten og sender materialet til avisen. I andre tilfælde vil participationstankegangen dække over læsernes bidrag med tips, billeder og gode råd til journalisterne; her fungerer læserne som aktive bidragsydere, der ønsker at præge avisens indhold i en bestemt retning. Læseranmeldelser er ligeledes baseret på et deltagelsesaspekt, der kræver, at læseren afsætter tid, er motiveret og samtidig evner at formidle en subjektiv kulturoplevelse til de øvrige læsere. I andre tilfælde vil læserens engagement i større grad være karakteriseret af en repræsentationstankegang. I en voxpop vil læseren blive repræsenteret i avisen i form af sin respons på et prædefineret spørgsmål, hvis fokus er determineret af redaktionelle præferencer og formuleret af journalister. 23

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Journalistiske kvaliteter

Journalistiske kvaliteter Korallen i RUC s segl Journalistiske kvaliteter Rapport udarbejdet af Ida Willig, Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller-Hartley og Sofie Flensburg Ida Willig, professor mso Center for Nyhedsforskning CBIT,

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere