Erhvervshåndbogen Grøn Lov og Praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervshåndbogen Grøn Lov og Praksis"

Transkript

1 Erhvervshåndbogen GrønLovogPraksis Særtrykaf BæredyggenergiiNorden AfMagdalenaAKMuir,EksternLektor,AU Oktober2012

2 Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen 7.4 Bæredygtig energi i Norden Af Ekstern lektor Magdalena AK Muir, AU Indhold Bæredygtig udvikling af energi kan hjælpe med at afbøde og tilpasse sig til klimaændringerne, især hvis man forfølger en integreret tilgang til udvikling af el og varme, i synergi med vand- og affaldsbehandling. Integrationen af vedvarende energi, varme, vand og affald er ganske avanceret hele Norden region, selvom der er variationer i politikker og de retslige rammer, politikker og projekter. Fokus i det følgende er, hvordan politikker og retslige rammer kan understøtte en integreret tilgang til udvikling af el og varme, i synergi med vand- og affaldsbehandling. Projekter i Norden kan inspirere samfund i Alaska, Canada og Rusland, og små og afsidesliggende samfund i hele verden, og et sæt af illustrative eksempler er derfor medtaget. 1. Norden og de circum-arktiske lande 2. Forskelle i politiske og juridiske rammer 3. Illustrative eksempler på erfaringer fra Norden 4. God forretning og social accept Mange ligheder i rammebetingelserne Circum-arktisk strategi 1. Norden og de circum-arktiske lande De nordiske lande (Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige), og de selvstyrende regioner Færøerne og Grønland (Danmark), og Aland (Finland), er kollektivt kendt som en samlet region: Norden. Det er alle lande, der har mange ligheder i politikker og rammebetingelser. I det følgende vil fokus være bredere på en circum-arktisk strategi, så også erfaringer fra Canada og de arktiske lande inkluderes. Formålet er at fremhæve nogle af de fælles spørgsmål om klimaekstremer, afsondrethed og adgang til vedvarende energikilder. Endvidere er en circum-arktisk strategi vigtig for at sikre gensidig læring fra projekter mellem regionerne. Ser man på den bredere politiske kontekst, kunne et samarbejde om udvikling af bæredygtig energi være et fokusområde for Arktisk Råd, ledet af regeringerne i Norden og støttet af virksomheder i Norden. Bæredygtige energiprojekter har flere fordele for alle circum-arktiske lande, hvoraf mange er afhængige af lokale og importerede fossile brændsler til elektricitet, opvarmning og vandforsyning. Kapitel 7.4. Side 1/10. Oktober 2012

3 Korte somre, lange vintre I US og Canada er der større afhængighed af privat sektor investeringer Fravær af nationale reguleringssystemer Alle nordlige samfund har fx fælles problemer med spildevandsrensning på grund af de kolde lange vintre. I regionen er der store regionale forskelle i temperatur afhængig af adgang til luft-og havstrømme. Fx er de fleste lande i Norden signifikant varmere end landene i Nordamerika på grund af Golfstrømmen. Dog er det fælles generelle mønster, at der er korte kølige somre samt lange kolde vintre med ekstreme fra minus 40 til 60 grader Celsius i de nordlige dele af de circum-arktiske lande. 2. Forskelle i politiske og juridiske rammer Europa og Nordamerika har forskellige tilgange til udvikling af bæredygtig energi i synergi med varme, vand og affaldsbehandling. Generelt er der afhængighed af den private sektors engagement og investeringer i Nordamerika (dvs. USA og Canada) for bæredygtig energiudvikling. Der findes ikke en overordnet regulering af udledningen af drivhusgasser eller de miljømæssige omkostninger, der kunne understøtte disse betydelige og langsigtede investeringer. Dette fravær af nationale reguleringssystemer i Nordamerika hæmmer investeringslysten og skaber en kludetæppe effekt af tilgange på statsligt (US) / provins (Canada) niveau. Som et resultat heraf kan udviklingen af bæredygtig energi være mest lovende i amerikanske stater eller canadiske provinser med et mere udviklet regelsæt (såsom Californien i US og British Columbia i Canada), eller i de nordlige eller fjerne egne, hvor de høje omkostninger til energi, vand og affaldshåndtering kan retfærdiggøre investeringer. Behov for policy, der støtter integreret tilgang til VE Elementerne i politikker og de retslige rammer, der kan fremme en integreret tilgang til bæredygtig energi udvikling i Nordamerika er de elementer, der allerede findes i Europa og Norden. Disse elementer omfatter: National lovgivning, der stiller krav om øget vedvarende energi og reduktion af drivhusgas udledning, samt skaber mekanismer og strukturer der skal sikre, at disse krav konkretiseres. National lovgivning, der giver ensartede og implementerede miljøstandarder for vandkvalitet og spildevandsrensning. Akademiske og offentlige midler til forskning og pilotprojekter i vedvarende teknologier og spildevandsbehandling. Innovative offentlige og privat sektor finansiering til bæredygtige energiprojekter. Kapitel 7.4. Side 2/10. Oktober 2012

4 Nordamerika oplever vanskeligheder i forbindelse med de integrerede energiprojekter, netop fordi der mangler disse konsekvente og sammenhængende rammebetingelser. EU politik National implementering En integreret tilgang til bæredygtig energi Nordisk Ministerråd og Den Nordiske Investeringsbank Den Norden-regionen er underlagt EU-direktiver og politikker, og skiftende regelsæt for vedvarende energi, energieffektivitet, vand, klimatilpasning og reduktion. Eksempler på det europæiske regelsæt omfatter: Energy Roadmap 2050, 2020-energistrategi, direktivet om vedvarende energi, forslaget til energieffektivitet direktiv, vandrammedirektivet, og i 2009 hvidbogen Tilpasninger til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag. Hvert land i Norden implementerer disse europæiske krav i den nationale lovgivning på en måde, der passer bedst til det pågældende land. Selv indenfor et land, kan der være betydelig variation med forskellige vægtning af fx vedvarende energi, varme og vand vægt i deres nationale lovgivning på grund af forskelle i geografi, klima, befolkning og industrier. Alligevel er de europæiske politikker og rammer for bæredygtig energi dog så udviklede, at der generelt i alle landene, og især i Norden ses en mere integreret tilgang til udvikling af el og varme, i synergi med vand- og affaldsbehandling. Langsigtet EU, regional og national finansiering er til rådighed for forskning og implementering af bæredygtige energi projekter på et europæisk, regionalt og nationalt plan, med tilskyndelse til udvikling og gennemførelse af pilot-og fuldskala-projekter. Nordisk Ministerråd sponsorerer analyser og tilskynder til gennemførelsen af fælles tilgange bæredygtige energiprojekter på tværs af de nordiske lande, såsom handlingsprogrammet for nordisk samarbejde om energipolitik for 2010 til Den Nordiske Investeringsbanks mandat omfatter bæredygtig energi og klima. Banken har investeret i bæredygtige energiprojekter i Norden fx udviklingen af havmøller, hydroelektriske projekter der kan erstatte brug af diesel, projekter rettet mod at øge energieffektiviteten, og kombineret el, varme og vand projekter. Denne finansiering har ført til en række vellykkede udviklingsprojekter, hvilket har givet mod på at igangsætte flere projekter. Mangel på samlet tilgang i Nordamerika I Canada og USA er der ingen samlede Nordamerikanske eller nationale politikker, og ingen integrerede tilgange til udvikling af vedvarende energi i synergi med varme og vand og affaldsbehandling. Kapitel 7.4. Side 3/10. Oktober 2012

5 Canada Der er særlige fordele ved at gennemføre bæredygtige energiprojekter i de nordlige områder af kontinentet. For Canada, omfatter de nordlige regioner det nordvestlige, Nunavut og Yukon Territories og nordlige områder af nogle provinser (Alberta, British Columbia, Manitoba, Ontario, Quebec og Saskatchewan). Alaska er den eneste nordlige region af USA. I det nordlige Canada, er næsten tre fjerdedele af energiforbruget importerede fossile brændsler: fyringsolie eller propan, som anvendes til opvarmning, samt diesel som anvendes til transport og elproduktion. Trods mange naturgasreserver, bruges gas kun i samfundene i Inuvik og Norman Wells i Northwest Territories. Mange lokalsamfund er ikke tilsluttet eller en del af et sammenhængende el-net, dvs. det kontinentale nordamerikanske el-net, der er opbygget som en lang række forbundne el-net. Derved har de ikke den sikkerhed og backup, som det tilbyder. El-produktion, varme og vand i det nordlige Canada kan være understøttet af industrielle udvikling såsom miner. Udvikling af vandkraft sker ved dæmninger, hvilket kan give anledning til en del miljøproblemer, eller run-of-river hydroelektriske projekter, hvor el-generering faciliteterne er placeret i selve floden, så el genereres udelukkende gennem vandets gennemstrømning, dvs. der sker ingen opdæmning eller lagring af vandet. Brugen af fjernvarme er begrænset i Canada, men en innovativ anvendelse af varm spildevand fa minedrift er blevet foreslået til at opvarme lokalsamfundene ved Yellowknife, Northwest Territories. Afsidesliggende mineprojekter i Canada normalt producerer som regel deres egen elektricitet og behandler betydelige mængder spildevand. Finansiering vanskelig Innovativ tilgang Finansiering er vanskeligt i det nordlige Canada for bæredygtige energiprojekter. For eksempel har manglen på langsigtet finansiering og restriktioner omkring finansiering hæmmet udviklingen af vandkraft, opmagasinering og run-of-river projekter ved Iqualuit i Nunavut Territories, på trods af de gunstige business case ved at erstatte de importerede fossile brændsler. 3. Illustrative eksempler på erfaringer fra Norden I det følgende skal nævnes en række udviklingsprojekter omkring bæredygtig energi i Norden, som illustrerer en integreret tilgang til udvikling af el og varme, i synergi med vand- og affaldsbehandling. Det er alle eksempler, der er udvalgt for deres innovation. De illustrerer alle lokale og nationale implementeringer af klimatilpasning. Alle repræsenterer nationale gennemførelse af europæiske politikker om klima, energi, miljø og vand. Kapitel 7.4. Side 4/10. Oktober 2012

6 Et unikt mønster for anvendelsen af energi Anvendelsen af energi i Nordeuropa adskiller sig fra Sydeuropa, på grund af det koldere klima, fjerntliggende nordlige lokalsamfund, og indimellem fravær af sammenhængende el-net. Klima, geografi, og små befolkninger bidrager til unikke mønstre for anvendelsen af energi, varme og vand i Norden. Norden er langt med udviklingen af bæredygtig energi. Selv fjerntliggende områder som Færøerne og Grønland har innovative projekter, men hvert land har også forskellige tilgange, hvoraf nogle skal nævnes nedenfor. Krav til energi, varme og vand Motiveret for VE Biogas Inden for Norden er krav til energi, varme og vand drevet af små og store fællesskaber, og desuden af militæret og forskningsstationer, samt energiindustrier, skovbrug, minedrift og store industrielle udviklingsprojekter fx aluminiumproduktion. De høje udgifter til import af fossile brændsler til elproduktion og varme i nogle områder tilskynder til brug af vedvarende energi, med vandkraft udvikling som den mest udbredte. Europæiske mål for vedvarende energi for 2020 understøtter brugen af biogas til el, varme produktion, transport, og inden for naturgasnettene, samt tilskynder til genbrug af fast og flydende affald til produktion af biogas. Biogas brug adskiller sig væsentligt blandt de to største producenter, Danmark og Sverige. Danmark bruger biogas i kombinerede varme-og kraftværker, mens Sverige bruger opgraderet biogas som brændstof til køretøjer. Mere end halvdelen af den danske produktion er baseret på gødning, i kombination med organisk affald fra mad og kød forarbejdningsanlæg, mens resten er fra spildevand og lossepladsgas. I Finland er lossepladsgas den vigtigste kilde til biogas, og næsten al biogas anvendes til varme-og el-produktion. Finland har et naturgasnet som også kunne bruge bio-metan. Fjernvarme og energieffektivitet Fjernvarme er vigtigt i hele Norden med høj deltagelse i de fleste lande. Norge har den laveste grad af fjernvarme, men fører nu i den årlige vækst af fjernvarme rækkevidde. På grund af fokus på fjernvarme, udmærker meget af Norden sig ved høj energieffektivitet. Kapitel 7.4. Side 5/10. Oktober 2012

7 For eksempel er næsten alle bygninger i Helsinki tilsluttet fjernvarme med varme fra el-produktion fra kul og naturgas. Dette resulterer i energikonverteringseffektivitet så højt som 90 % i vinteren på grund af den store efterspørgsel efter varme. Helsinki er nu ved at udvide distriktnettet for at øge kraftvarmeproduktionen om sommeren med varme omdannet til køling. Helsinkis reduktion og genbrug af affald resulterer i affald, der kan bruges til el-og varmeproduktion, med drivhusgasemissioner svarende til biomasse. Industrielle og kommercielle virksomheder producerer også varme, som kan opfanges og bruges. Et eksempel er fra Aalborg i Danmark, hvor varme fra Aalborg Portland, en lokal cementfabrik, leveres gennem byens fjernvarmesystem, og derved opfylder en fjerdedel af byens varmebehov. I Island udgør geotermisk energi en tredjedel af den samlede elektricitet, men den vigtigste anvendelse af geotermisk energi er til opvarmning. Varmt vand og varme fordeles gennem omfattende fjernvarmesystemer til hjemmepleje og institutionel varme og også for at støtte landbrugs-og forretningsprocesser. Byen Qaanaaq er et eksempel på fjernvarme og energieffektivitet i en afsides grønlandsk placering. I dette nordvestlige samfund, kombineres en række energi-og vandforsyning gennem rør ført ovenpå jorden. Disse rørføringer er opvarmede strukturer, der forsyner lokalsamfundene med varmt og koldt vand, el, gas, m.m. samt bortskaffer spildvand og kun på grund af opvarmningen af rørene kan denne forsyningsinfrastruktur fungere. Anvendelsen af dieselmotorer og fjernvarme giver en meget effektiv brændstofs udnyttelse. Den samlede effektivitet af de fossile brændsler til el og varme i Qaanaaq er omkring 85 %. Hvis Qaanaaq-systemet blev suppleret med termisk lagring, kunne også vindkraft integreres effektivt. Biogas fra affald kunne derved også bruges til at generere elektricitet og varme. Det forventes, at Norden vil få flere projekter baseret på vandkraft som en del af den fremtidige klimapolitik, så der ydes mere støtte til udvikling af vandkraft og til sikring af mere sammenhængende el-net i og udenfor regionen. Et vådere klima med flere skybrud vil resultere i, at flere floder og søer kan bruges til vandkraft i Norden, i modsætning til mange andre regioner globalt, der forventes at få et langt tørre klima og hvor vandkraft derfor vil være mindre relevant fremover. Kapitel 7.4. Side 6/10. Oktober 2012

8 Vandkraft Vandkraft bruges i hele regionen, også i mindre samfund og på fjerntliggende steder. For eksempel er al elektricitet i Island skabt med vedvarende energi, heraf 70% fra vandkraft og resten fra geotermisk energi. Grønland har et miljø og befolkninger der har mange lighedspunkter med andre arktiske områder såsom Alaska, Nunavut Territory og Sibirien, der kan lære af de grønlandske erfaringer omkring vandkraft. De steder hvor vandkraft er mulig, er Grønland ved at skifte fra fossile brændsler til vandkraft til el-produktion. Finansieringen af vandkraftværkerne er leveret af Den Nordiske Investeringsbank og en række nationale og private investorer. Det er interessant, at der er betydeligt lavere omkostninger ved etablering af vandkraftværker i Grønland end i Nunavut Territory. Dette har resulteret i at grønlandske vandkraft investorer overvejer at starte op i Nunavut. Brint Brintteknologier er ved at blive undersøgt i hele Norden i forhold til energi konvertering og lagring. I Nuuk, Grønland, bruger et brintanlæg elektricitet fra vandkraft til at elektrolysere vand til brint og ilt. Brinten lagres til omdannelse senere til elektricitet, og on-demand varme i en brændselscelle. Overskydende varme fra brint produktion og brændselsceller opvarmer Nuuk, mens elektriciteten går til nettet eller bygninger. I fremtiden kunne kompressions-og distributionssystemer i Nuuk aktivere lagring af brint under tryk i bulks, der kan distribueres til brug for lokal energiproduktion, og brint tankstationer kunne tillade brugen af brint som brændstof til transport. Det vil kræve intelligente net i kombination med energilagring at håndtere de fluktuerende energikilder og imødegå det voksende behov for elektricitet. På Færøerne har man satset på at udvikle vandkraft, men der ikke har været udviklet så meget omkring vindkraft af frygt for at den rigelige og kraftige blæst kunne destabilisere det lille el-net. Intelligente el-net Intelligente el-net, brintlagring og brændselsceller er ved at blive undersøgt på Færøerne for at løse bekymringen omkring stabilitet af el-nettet. I fremtiden kan intelligente el-net og offshore-el-nettet udvikling gøre det muligt for Færøerne at blive eksportør af elektricitet. Elektricitet fra landbaserede vindmølleparker og havstrømsturbiner på Færøerne kunne overføres til andre lande via højspændingsledninger på havbunden. Kapitel 7.4. Side 7/10. Oktober 2012

9 Der har også været forslag fremme om at overføre elektricitet fra vedvarende energikilder fra Island til UK, samt fra Norge til Tyskland og UK ved hjælp af højspændingsledninger, også kendt som samkøringslinjer. Disse samkøringslinjer vil også understøtte den fremtidige integration af offshore vind-, bølge- og tidevandsenergi ressourcer fra Nordsøen og Østersøen i de europæiske el-systemer. Vandbehandling Det kan være kompliceret i de fjerntliggende og nordlige samfund at sikre vand sanitet og vandbehandling. Konstruerede vådområder kan bruges til at rense spildevand, men vinter frysning kan nødvendiggøre at betydelige mængder spildevand skal opbevares indtil sommer. Endvidere kan behandlet og ubehandlet spildevand udledes fra kysten i havområder. Forskellige tilgange til bæredygtige energisystemer kan hjælpe med vand sanitet og behandling, fjernelse af varme fra flydende og fast affald, og omdannelse af affald til biogas, selv i de koldeste klimaer. Qaanaaq i det nordvestlige Grønland overvejer decentral spildevandsrensning, og teknologier som tørre toiletter på grund til udgifter til centraliserede systemer og de miljømæssige problemer af bortskaffelse af urenset spildevand. Nationale successer 4. God forretning og social accept Landende i Norden har udviklet succesrige virksomheder omkring bæredygtig energi; virksomheder der også internationalt er fremtrædende. For eksempel er det danske erhvervslivs lederskab i vindenergi kendt globalt gennem selskaber som Vestas, mens norske virksomheder er kendt for vandkraft og islandske virksomheder er kendt for geotermisk energi. Andre erhvervssektorer i Norden lige så velkendte. Fx er bygge- og anlægssektoren i Norden kendt for energieffektiv arkitektur og bygninger med innovative udnyttelser af varme og vand på grund af lang erfaring med bæredygtighed. Skatteregler Participatoriske tilgange Virksomheder i Norden har også været banebrydende pionerer i forhold til social accept af bæredygtig energi. Fx gælder det i Danmark, at lokalsamfund der går sammen om vindmøller kan opnå skattelettelser for elektricitet produceret i dette samfund. Disse afgiftsfritagelser har resulteret i brugen af kooperativer for de fleste vindkraftværker, og bred social accept af udviklingen af danske vindressourcer. Ligeledes er vandkraft udvikling i Norge præget af styring ud fra participatoriske tilgange, der resulterer i social accept. Offentlig kommunikation spiller en central rolle i den sociale accept i Norden regionen. Kapitel 7.4. Side 8/10. Oktober 2012

10 Kommunikation Byen Stockholm satser meget på at sikre offentlig opmærksomhed omkring byens energi-og klimastrategi. Stockholm sammenfatter sine strategier med enkle korte udtalelser, så alle parter kan forstå og støtte strategier på lang sigt. De meddelelser der kommunikeres omfatter fx hvordan der investeres i fjernvarme og offentlig transport, hvordan der satses på teknologier der ikke er baseret på fossile brændsler, hvordan energieffektiviteten øges, hvordan byplanlægning kan sikre at brugen af biler i byen minimeres, og hvordan affaldshåndtering kan reduceres og sammentænkes med fjernvarme behov. Mange erfaringer fra Norden Der er således mange interessante erfaringer, politikker og modeller for bæredygtig energi fra Norden der kan inspirere udviklingen både i det circum-arktiske område og globalt. Disse erfaringer, politikker og modeller omfatter innovative tilgange og projekter i forhold til biogas, reduktion af fossile brændsler, fjernvarme og energieffektivitet, vandkraft, brint, smart grid udvikling, vand sanitet og vand behandling, bæredygtig erhvervsudvikling og social accept. Udfordringen bliver at videndele Udfordringen bliver at sikre videndeling, udvikling af politikker og teknologioverførsel fra samfund og projekter i Norden til samfund i Alaska, Canada og Rusland, og til de små og afsidesliggende samfund i hele verden. Det er den forskning, der fremover vil ske under NORD-STAR for at imødegå denne udfordring, så der tilvejebringes en bro af viden og erfaringsudveksling mellem alle disse samfund. Om forfatteren: Ekstern lektor Magdalena AK Muir, AU Som ekstern lektor ved Aarhus Universitet, Danmark, deltager Magdalena Muir, BA, JD, LL.M., i Nordic Center of Excellence for Strategic Adaptation Research (NCoE NORD-STAR) med forskning i nordisk strategisk klimatilpasning med fokus på energi, vand, kyster og oceaner, samt klimatilpasningsledelse. Forskningen omtalt i denne artikel gennemføres med NORD-STAR forskere på Aarhus Universitet, i samarbejde med Arktisk Institut of North America (AINA). Ms Muir har været involveret i circum-arktisk forskning og positioner i over tyve år, herunder eksekutivsekretær for Conservation of Arctic Flora and Fauna International Secretariat fra 2002 til 2004, og bidragsyder og ekspert reviewer af de videnskabelige rapporter om Arctic Climate Impact Assessment (2004) og Intergovernmental Panel on Climate Change Fourth Assessment Report (2007). Kapitel 7.4. Side 9/10. Oktober 2012

11 KortomGrønLovogPraksis HåndbogenomGrønLovogPraksiserenerhvervshåndbogmedfokuspånyeltagindenforlovgivningenreetmodatvirkeliggøreengrønomsllingipraksis,samtpåerfaringerfradelovgivningsltag, deralleredeersatigang. Håndbogeneretværktøjlledere,derideresbeslutningerskalkendemulighederneindenforgældendelov,ogdenerreetbådemodledereidanskerhvervslivogideoentligeorganisaoner.Den grønneomsllingkrævernyeledelsesltagiallevirksomheder,oentligesåvelsomprivate.dereerspørgesnyekompetencerogværktøjerlatforståhvordanogihvilkentakt,dengrønneomslling skalindarbejdesivirksomhedernesstrategiogpraksis. Erhvervshåndbogen,derhararkleraf21forfaere,erudvikletisamarbejdemedForlagetAndersen. Håndbogenudkommersomabonnementogopdateres4gangeårligtmednyearkler. Dukanbesllehåndbogensometårligtabonnementlentendentryktepublikaon(3480kr.)ellerl internetversionen(2980kr.)ellerlbeggedele(3980kr.)vedatsendeenmaill: Redaktør: EvaBornRasmussen,Projektchef, Water&Energy,Grontmij T: eller Forfaere: AneeJuhl Indkøbschef ÅrhusKommune BarbaraKleinlercher Miljøingeniør GrontmijWater&Energy BjarkeFonnesbech Direktør Delebilfonden DortheKloppenborg Projektleder ØkologiskLandsforening EvaBornRasmussen Projektchef GrontmijWater&Energy HansPeterSlente Branchedirektør DIEnergibranchen JacobLadenburg Seniorforsker AnvendtKommunalForskning(AKF) JohnStefanOlsen Manuskriporfaer Freelance JørgenHammerHansen Advokat Kaalund&Partnere KamillaBornFrost ArkitektMAA Freelance KatherineRichardson Professor SustainabilityScienceCentre,KU MagdalenaAKMuir EksternLektor AarhusUniversitet MarinaBergenJensen Professor Skov&Landskab,KULife PerRømerKofod Segmentchef ABB PernilleHagedorn-Rasmussen Cheonsulent IDA RikkeDreyer Cheonsulent SKI,FormandforForumforBæredyggeIndkøb SørenDyck-Madsen Klima-ogenergimedarbejder DetØkologiskeRåd SørenStenderupJensen Advokat,Ph.D.partner Plesner ThorbjørnSørensen Teknik-ogMiljødirektør MiddelfartKommune UlrichBorupHansen MarketDevelopmentManager EnergiMidt UlrikDahl Direktør Ekspororeningen

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET 31. OKT. 2012 SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET Professor Michael Goodsite MBA, Ph.d. Ph.d. stud./adjunkt (ing.) Anne Gammelgaard Jensen,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere