JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere"

Transkript

1 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der i perioden til fik ophævet en foranstaltningsdom. Undersøgelsen omfatter alene dem, der er idømt en foranstaltningsdom efter straffelovens 16, stk. 1, 1. pkt., altså de psykisk syge. Oplysningerne stammer fra Kriminalregisteret og er bearbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed. Undersøgelsesmaterialet omfatter i alt 605 personer. Såfremt en person har mere end én ophævet foranstaltningsdom inden for ovennævnte periode, indgår personen kun med den første ophævede dom i materialet. Undersøgelsesmaterialet er modtaget fra Kriminalregisteret i juli De personer, der er døde inden ca. to år før indhentning af data, er slettet i Kriminalregisteret. Det samme gælder personer, der er fyldt 80 år, og som ikke har aktuelle sager i Kriminalregisteret. Disse personer vil derfor ikke være omfattet af undersøgelsen. Det er estimeret, at den oprindelige population har været 5-7 pct. større end den, denne undersøgelse er baseret på Nærmere om populationen 2.1 Alder og køn Hovedparten 85 pct. af de dømte er mænd. Andelen af kvinder er, sammenlignet med den andel der idømmes ubetingede frihedsstraffe for straffelovsovertrædelser, forholdsvis stor. I begyndelsen af 1990 erne, hvor en væsentlig del af foranstaltningsdommene i dette materiale blev idømt, var andelen af kvinder blandt dem, der blev idømt en ubetinget frihedsstraf, på 5-6 pct. Andelen blandt de foranstaltningsdømte er således omkring 3 gange så stor. 1 Se afsnit om udviklingen i kriminalitet, hvor baggrunden for denne estimering omtales.

2 Tabel 1. Personer med foranstaltningsdomme fordelt efter køn og alder på domstidspunktet. Kvinder Mænd I alt år 3 3,4 12 2,3 15 2, år 15 16, , , år 9 10, , , år 24 27, , , år 23 25, , ,9 50 år og derover 15 16,9 32 6,2 47 7,8 I alt Der er meget få helt unge blandt de foranstaltningsdømte, jf. tabel 1. Blandt de dømte dominerer aldersgrupperne 25 til 39 år, som udgør nærved 60 pct. af alle dømte. Den ældste af de dømte var 71 år på domstidspunktet, og i alt var 12 personer 60 år eller mere, da de blev idømt foranstaltningsdommen. På grund af ovennævnte sletninger i Kriminalregisteret er det dog givet, at de ældre aldersklasser er underrepræsenterede i undersøgelsesmaterialet. I øvrigt ses af tabel 1, at aldersspredningen for kvinder er større end den for mænd. Til sammenligning kan nævnes, at blandt dem, der idømmes ubetingede frihedsstraffe, dominerer aldersgruppen år, og at omkring en tiendedel af de dømte er under 20 år. Til gengæld er der meget få over 50 år. 2.2 Kriminalitetens art De lovovertrædelser, der ligger bag foranstaltningsdommene, er først og fremmest volds- og ejendomsforbrydelser, jf. tabel 2. Tabel 2. Domme fordelt efter kriminalitetens art. Seksualforbrydelser 25 4,1 Heraf: Voldtægt 9 1,5 Blufærdighedskrænkelser 11 1,8 Voldsforbrydelser ,8 Heraf: Vold mod off. myndighed 60 9,9 Simpel vold ( 244) 83 13,7 Alvorlig og særlig alv. vold ( ) 49 8,1 Manddrab og forsøg herpå 17 2,8 Ejendomsforbrydelser ,8 Heraf: Tyveri inkl. indbrud 75 12,4 Røveri 61 10,1 Brandstiftelse 85 14,0 Andre straffelovsovertrædelser 38 6,3 Heraf: Narkotikaforbrydelser 8 1,3 Andre lovovertrædelser 6 1,0 I alt

3 Knap 46 pct. af lovovertrædelserne er ejendomsforbrydelser, og knap 43 pct. er voldsforbrydelser. Næsten en tredjedel af ejendomsforbrydelserne er brandstiftelser, mens en nogenlunde tilsvarende andel af voldsforbrydelserne er simpel vold ( 244). Seksualforbrydelser forekommer forholdsvis sjældent (godt 4 pct. af samtlige). Tilsvarende gælder for narkotikaforbrydelser. Sammenlagt angår 40 pct. af dommene alvorlig personfarlig kriminalitet, forstået som seksualforbrydelser (med undtagelse af blufærdighedskrænkelser og andre, mindre alvorlige seksualforbrydelser), alvorlig og særlig alvorlig vold, manddrab og forsøg herpå, røveri og brandstiftelse. Ved sammenligning med personer, der er idømt ubetingede frihedsstraffe, er der især forskel med hensyn til andelen, der dømmes for alvorlig personfarlig kriminalitet. Denne andel er mere end dobbelt så stor blandt dem, der idømmes foranstaltningsdomme. 2.3 Foranstaltningens art Størstedelen af dommene lyder på behandling med mulighed for indlæggelse, jf. tabel 3. Dertil kommer godt en fjerdedel af dommene, som giver mulighed for indlæggelse. Sammenlagt indebærer 86 pct. af dommene dermed mulighed for indlæggelse. Kun godt hver tyvende dom er til ambulant behandling, mens knap 8 pct. er anbringelsesdomme, heraf nogle få med anbringelse i sikret afdeling. Tabel 3. Domme fordelt efter foranstaltningens art. Tilsyn/ambulant behandling uden mulighed for indlæggelse 38 6,3 Tilsyn/ambulant behandling med mulighed for indlæggelse ,9 Behandling med mulighed for indlæggelse ,0 Dømte til anbringelse i hospital 44 7,3 Dømt til anbringelse i sikret afdeling 3 0,5 I alt Foranstaltningens varighed Med hensyn til foranstaltningens varighed varierer denne fra godt 4 måneder til knap 23 år. Den korteste dom ophæves dog i forbindelse med, at personen idømmes en ny foranstaltningsdom. I gennemsnit har dommene varet ca. 5½ år. Tabel 4. Domme fordelt efter foranstaltnings varighed. Til og med 3 år ,1 > 3 til 5 år ,1 > 5 til 10 år ,1 Over 10 år 77 12,7 I alt

4 Som det ses af tabel 4, varer knap en tredjedel af dommene højest 3 år, men knap en fjerdedel er på over 3 år og indtil 5 år. I ca. hvert tredje tilfælde har foranstaltningen varet i 5-10 år, og ca. hver ottende foranstaltning har varet over 10 år. Tabel 5 viser, at der er en klar sammenhæng mellem foranstaltningens art og dens længde. Hovedparten af de domme, der ikke giver mulighed for indlæggelse, varer maksimalt 3 år, mens hovedparten af anbringelsesdommene varer over 10 år. Tabel 5. Foranstaltningsdomme fordelt efter varighed og art. I procent. Indtil 3 år >3 til 5 år >5 til 10 år Over 10 år I alt Tilsyn/ambulant behandling uden mulighed for indlæggelse 55,3 21,1 21,1 2,6 100 Tilsyn/ambulant behandling med mulighed for indlæggelse 40,6 26,3 29,7 3,4 100 Behandling med mulighed for indlæggelse 27,5 25,8 33,3 13,3 100 Dømte til anbringelse i hospital 2,3 6,8 40,9 50,0 100 Dømt til anbringelse i sikret afdeling ,3 66,7 100 I alt (procent) 31,1 24,1 32,1 12,7 100 I alt (N) Der er tilsvarende en sammenhæng mellem foranstaltningens varighed og kriminalitetens art. Manddrab er således den forbrydelse med den længste gennemsnitlige varighed af foranstaltningen (godt 11 år). Varigheden af foranstaltninger for de ovennævnte former for alvorligere lovovertrædelser er i gennemsnit på 6½ år mod 4½ år for øvrige lovovertrædelser. 3. Straffe inden første foranstaltningsdom Lige knap halvdelen af de dømte er straffet inden, de (første gang) fik en foranstaltningsdom. Tidligere afgørelser omfatter bøder, tiltalefrafald, betingede og ubetingede frihedsstraffe. Tabel 6. Alder på tidspunktet for kriminel debut. Alle dømte Tidligere straffede Tidligere ustraffede år , ,0 17 5, år , , , år , , , år , , , år 62 10,2 16 5, ,5 50 år og derover 28 4,6 5 1,6 23 7,8 I alt

5 Af de første søjler i tabel 6 fremgår alderen på debuttidspunktet for alle de dømte. Heraf ses, at hovedparten har en debutalder på over 24 år, hvilken er en forholdsvis høj debutalder (gennemsnit: 29 år). Det beror dog primært på de tidligere ustraffede, da de i de fleste tilfælde har været 30 år eller ældre, da de idømtes den første foranstaltningsdom (gennemsnit på 33 år), jf. de sidste søjler i tabellen. Personer, der første gang de straffes idømmes en foranstaltningsdom, har således en forholdsvis sen kriminel karriere. De, der er straffet inden foranstaltningsdommen, har en noget lavere debutalder, idet en tredjedel af dem var under 20 år, da de debuterede, og kun knap en femtedel af dem gjorde det efter det fyldte 30. år (gennemsnit på 25 år). Tabel 7. Arten af første strafferetlige afgørelse. Antal Procent Ubetinget dom 95 15,7 Betinget dom ,6 Tiltalefrafald 3 0,5 Bøde 38 6,3 Foranstaltningsdom ,9 I alt Arten af første dom for dem der ikke første gang idømmes en foranstaltningsdom er i de fleste tilfælde en betinget eller en ubetinget frihedsstraf, jf. tabel 7. Men kunne have forventet, at flere ville have fået en bøde, idet det er den mest udbredte strafform. Sanktionsfordelingen tyder dermed på, at arten af debutkriminalitet har været forholdsvis alvorlig, jf. også tabel 8. Tabel 8. Arten af debutkriminalitet. Seksualforbrydelser 14 2,3 Heraf: Voldtægt 6 1,0 Blufærdighedskrænkelser 4 0,7 Voldsforbrydelser ,3 Heraf: Vold mod off. myndighed 43 7,1 Simpel vold ( 244) 58 9,6 Alvorlig og særlig alv. vold ( ) 38 6,3 Manddrab og forsøg herpå 28 4,6 Ejendomsforbrydelser ,1 Heraf: Tyveri inkl. indbrud 83 13,7 Røveri 42 7,0 Brandstiftelse 59 9,8 Andre straffelovsovertrædelser 25 4,1 Heraf: Narkotikaforbrydelser 3 0,5 Andre lovovertrædelser 55 9,1 I alt 604* 100 * I et enkelt tilfælde mangler oplysninger om kriminalitetens art. Langt de fleste debuterer med straffelovsovertrædelser, hvoraf en tredjedel er enten seksual- eller voldsforbrydelser. 29 pct. af lovovertrædelserne må betegnes som alvorlige og personfarlige, jf. ovenstående afgrænsning.

6 Det kan videre nævnes, at mere end en tredjedel af dem, der tidligere er straffet, kun har én tidligere afgørelse, mens godt en femtedel har to. Godt hver sjette har dog har mere end fem tidligere afgørelser. Den person, der har flest forstraffe, har i alt 25. Sammenlagt har de 309 personer med tidligere straffe 1012 tidligere strafferetlige afgørelser, altså mere end tre i gennemsnit. Godt halvdelen af disse afgørelser er ubetingede domme, mens godt en tredjedel er betingede. Også det vidner om, at den kriminalitet, de psykisk syge lovovertrædere har begået inden første foranstaltningsdom, gennemgående er af alvorligere art. 4. Straffe under foranstaltningsdommen Begår de dømte kriminalitet, mens de er underkastet en foranstaltning, kan de, hvis forholdet er af mindre alvorlig art, idømmes en bøde, eller de kan de få et tiltalefrafald under henvisning til, at de allerede er underkastet en foranstaltning. Knap en femtedel 115 af de 605 dømte er idømt en eller flere bøder under foranstaltningen, og ligeledes knap en femtedel (111 personer) har fået et eller flere tiltalefrafald. Sammenlagt har 20 pct. 177 personer fået bøde og/eller tiltalefrafald under foranstaltningen. Tabel 9. Antallet af strafferetlige afgørelser under foranstaltningen. Ingen afgørelse ,7 1 afgørelse 93 15,4 2 afgørelser 28 4,6 3 til 5 afgørelser 39 6,4 6 til 10 afgørelser 14 2,3 Mere end 10 afgørelser 3 0,5 I alt Enkelte har fået ganske mange bøder under foranstaltningen op til 16 og tilsvarende har enkelte fået mange tiltalefrafald (maksimalt 10). Tabel 9 viser, at godt halvdelen af dem, der har fået en strafferetlig afgørelse under foranstaltningen, kun har fået én, mens hver tiende har fået mere end 5. Tabel 10. Arten af (første) recidivkriminalitet under foranstaltningsdommen. Seksualforbrydelser 3 1,7 Voldsforbrydelser 21 11,9 Ejendomsforbrydelser 99 55,9 Andre straffelovsovertrædelser 6 3,4 Andre lovovertrædelser 48 27,1 I alt

7 Den kriminalitet, der begås under foranstaltningsdommen, og som ikke fører til en ny foranstaltningsdom, er jf. tabel 10 af mindre alvorlig karakter end den kriminalitet, der har ført til foranstaltningsdommen. Alene syv procent af kriminaliteten er af alvorlig personfarlig art. 5. Frihedsstraffe mellem foranstaltningsdomme Hvis en person, der tidligere er idømt en foranstaltningsdom, senere idømmes en frihedsstraf, kan det muligvis tages som udtryk for, at vedkommende er blevet så rask, at en foranstaltningsdom ikke længere anses for at være nødvendig eller adækvat. Såfremt en frihedsstraf derimod falder mellem to foranstaltningsstraffe, kan det indikere, at retssystemet ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksomt på, at vedkommende er psykisk syg. I så henseende viser undersøgelsen, at ud af de i alt 605 personer i undersøgelsen har 181 fået mere end én foranstaltningsdom. Af disse 181 personer er 23 eller ca. hver ottende idømt en betinget eller ubetinget dom ind imellem foranstaltningsdommene. For 14 af de 23 er der tale om en ubetinget dom. 6. Recidiv Ved recidiv forstås tilbagefald til ny kriminalitet. Almindeligvis måles recidiv over en periode af 2 år efter dom, hvis der er tale om en ikke frihedsberøvende sanktion, og ellers efter løsladelse efter afsoning af en fængselsstraf. Kriterierne for recidiv varierer. I denne undersøgelses anvendes forskellige kriterier også med henblik på at kunne sammenligne recidivprocenten med den, der findes for andre dømte. Foranstaltningsdomme kan hverken sammenlignes med frihedsberøvende sanktioner eller med ikke frihedsberøvende. Som det er fremgået, dømmes langt de fleste til behandling med mulighed for indlæggelse. I hvilket omfang denne mulighed benyttes, eller hvor længe personen er indlagt, vides ikke. Det er derfor heller ikke muligt at starte recidivmålingen præcis på det tidspunkt, hvor personen løslades og dermed ikke længere er inkapaciteret. Derfor gennemføres en recidivmåling med både domstidspunktet og tidspunktet for dommens ophævelse som udgangspunkt. 6.1 Recidiv i løbet af 2 år efter domfældelse Med hensyn til førstenævnte recidiv i løbet af de to første år efter domstidspunktet viser undersøgelsen, at knap hver femte (112 personer/19 pct.) får en ny sanktion i løbet af dette tidsrum. De nye sanktioner er i langt de fleste tilfælde givet under foranstaltningen. Af de i alt 215 sanktioner,

8 disse 112 personer har fået i løbet af 2 år efter idømmelse af foranstaltningen, er fire femtedele (172) af sanktionerne idømt/ikendt under foranstaltningen, mens de resterende er idømt/ikendt efter, foranstaltningen er ophævet. Tabel 11. Arten af nye strafferetlige afgørelser inden for 2 år efter domfældelse. Antal Procent Ubetingede domme 11 5,1 Betingede domme 3 1,4 Foranstaltningsdomme 24 11,2 Bøder 81 37,7 Tiltalefrafald 96 44,7 I alt Det betyder, at langt de fleste af de strafferetlige afgørelser, der falder inden for 2 år efter idømmelsen af foranstaltningsdommen, er tiltalefrafald og bøder, jf. tabel 11. Tabellen indikerer dog også, at den nye kriminalitet undertiden medfører, at den tidligere foranstaltningsdom ophæves, og at en ny foranstaltningsdom idømmes. Tabel 12. Arten af første nye lovovertrædelse inden for 2 år efter domfældelse. Seksualforbrydelser 1 0,9 Voldsforbrydelser 16 14,3 Ejendomsforbrydelser 70 62,5 Andre straffelovsovertrædelser 7 6,3 Andre lovovertrædelser 18 16,1 I alt Hovedparten af de lovovertrædelser, recidivisterne første gang begår efter idømmelse af foranstaltningsdommen, er ejendomsforbrydelser, herunder først og fremmest formueforbrydelser. Sammenlignet med andelen, der idømtes en foranstaltningsdom for voldsforbrydelser, er andelen, der recidiverer til en voldsforbrydelse, ganske ringe. Kun godt 2 pct. af de forbrydelser, der er omfattet af tabel 12, kan karakteriseres som alvorlig personfarlig kriminalitet. Med hensyn til recidivhastigheden får godt en fjerdedel af dem, der recidiverer, en ny sanktion inden for ½ år efter idømmelsen af foranstaltningsdommen, mens det for yderligere en tredjedel går op til et år. Størstedelen af dem, der recidiverer i løbet af 2 år efter idømmelsen af foranstaltningsdommen, recidiverer altså ganske hurtigt, hvilket svarer til den almene tendens for recidiv. Der er en meget tydelig sammenhæng mellem foranstaltningens varighed og recidiv, idet recidivprocenten er klart faldende med stigende varighed: fra 51 pct. for dem, hvis foranstaltning har varet op til 2 år, over 23 og 10 pct. for dem, hvis foranstaltning har varet henholdsvis 2 til 4 år og 4 til 6 år, til 1 pct. for dem, der har været underkastet en foranstaltning i mere end 6 år. Dette hænger dog

9 givet sammen med, at de dømte og herunder især dem med langvarige foranstaltninger i et vist omfang er inkapaciterede gennem anbringelser og indlæggelser. Det bekræftes af, at sammenhængen mellem foranstaltningens varighed og recidiv ikke er så tydelig, når der ses på recidiv efter foranstaltningens ophør, jf. nedenstående. 6.2 Recidiv i løbet af 2 år efter ophævelse af foranstaltning For så vidt angår recidiv efter ophævelse af dommen, viser undersøgelsen, at 163 eller 27 pct. recidiverer inden for 2 år efter ophævelsen af dommen. Tabel 13. Arten af nye strafferetlige afgørelser inden for 2 år efter domfældelse. Antal Procent Ubetingede domme 24 7,2 Betingede domme 12 3,6 Foranstaltningsdomme 76 22,7 Bøder ,2 Tiltalefrafald 95 28,4 I alt Sammenlagt når de 123 recidivister at få 335 nye sanktioner i løbet af de to første år efter ophævelsen af foranstaltningsdommen. Fordelingen af sanktioner fremgår af tabel 13. Bøder og tiltalefrafald dominerer også efter ophævelse af dommen, hvilket kan skyldes, at mere end halvdelen af recidivisterne atter idømmes en foranstaltningsdom. I hvert fald nogle af bøderne og tiltalefrafaldene vil således være idømt/ikendt under en ny, igangværende foranstaltningsdom. Det ses videre af tabel 13, at kun få af de nye domme er frihedsstraffe. Med hensyn til arten af de lovovertrædelser, recidivister begår (ved første recidiv), angår omkring en fjerdedel andre former for lovovertrædelser end straffelovsovertrædelser, jf. tabel pct. af kriminaliteten kan betegnes som alvorlig og personfarlig, hvilket er en noget mindre andel end den, der lå bag idømmelsen af foranstaltningsdommen. Tabel 14. Arten af første nye lovovertrædelse inden for 2 år efter domfældelse. Seksualforbrydelser 4 2,5 Voldsforbrydelser 31 19,0 Ejendomsforbrydelser 78 47,9 Andre straffelovsovertrædelser 10 6,1 Andre lovovertrædelser 40 24,5 I alt Med hensyn til recidivhastighed viser undersøgelsen, at ca. hver ottende af recidivisterne er idømt en ny sanktion samme dag, som foranstaltningsdommen er ophævet. I lang de fleste af disse tilfælde

10 idømmes en ny foranstaltningsdom. Sammenlagt får mere end to tredjedele af recidivisterne en ny sanktion i løbet af det første år efter ophævelsen af foranstaltningsdommen. For så vidt angår sammenhængen mellem foranstaltningens varighed og recidiv ses, at recidivprocenten er på samme niveau for dem, der har været underkastet en foranstaltning på op til 2 år og dem, der har været det i 4 til 6 år: henholdsvis 31 og 29 pct. Recidivprocenten er lidt lavere for dem, der har været underkastet en foranstaltning i 2 til 4 år 22 pct. og lavest for dem, der har været det i mere end 6 år: 20 pct. Sidstnævnte må antages at skyldes, at de dømte har en ganske høj alder ved foranstaltningens ophævelse. De nævnte forskelle er desuden ikke statistisk sikre. 6.3 Recidiv i forhold til kriminalitetens art Det kan være af særskilt interesse at se på, hvordan det går de personer, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Er det en gruppe, der i særligt hyppigt recidiverer? Og i tilfælde af recidiv er det da særligt hyppigt tilbagefald til nye personfarlige lovovertrædelser? Hvis der først ses på recidiv i løbet af 2 år efter foranstaltningsdommens idømmelse, viser det sig, at mens 13 pct. af dem, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, recidiverer, gælder det for 22 pct. af de øvrige dømte. Der er altså klart færre af dem, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, end af de øvrige, som falder tilbage til ny kriminalitet. 2 Det skal tilføjes, at dette ikke kan forklares med forskel i alder, idet personer, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet gennemgående er lidt yngre end de øvrige dømte og dermed som udgangspunkt i større risiko for at recidivere. 3 Af de personer, der recidiverer, er det en fjerdedel af dem, der tidligere har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, der igen begår denne form for kriminalitet, mens kun godt hver trettende af de øvrige. 4 For så vidt angår recidiv efter ophævelse af dommen, viser undersøgelsen, at 24 pct. af de, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, recidiverer mod 29 pct. af de øvrige. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Med hensyn til arten af ny kriminalitet er det godt en tredjedel (37 pct.) af dem, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, der recidiverer til samme form for kriminalitet, mens godt en tiendedel af de øvrige recidiverer til denne form for kriminalitet. 2 Forskellen er statistisk signifikant (p < 0,005). 3 Det er undersøgt, om forskellen kan forklares med, at de, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, hyppigere dømmes til anbringelse og dermed hyppigere er inkapaciteret. Når der i analysen bortses fra personer, der er dømt til anbringelse, er der imidlertid stadig en stor og statistisk signifikant forskel mellem recidivet i de to grupper, idet analysen viser, at henholdsvis 11 og 22 pct. recidiverer. 4 Her er alene set på arten af første recidivkriminalitet.

11 Samlet set tyder undersøgelsen således på, at personer, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, er lidt mindre tilbøjelige end de øvrige til at recidivere. Til gengæld er den kriminalitet, de begår i tilfælde af recidiv, hyppigere af alvorligere art. 6.4 Sammenligning med andre dømte I de recidivundersøgelser, Kriminalforsorgen gennemfører, undersøges alene recidiv til højere straf end bøde. Dvs. recidiv, der medfører en ny behandlingsdom eller en betinget eller ubetinget dom. Ved anvendelse af samme kriterium viser denne undersøgelse, at 87 personer eller 14 pct. recidiverer. Til sammenligning kan nævnes, at Kriminalforsorgens seneste recidivundersøgelse viser, at 39 pct. recidiverer til en højere straf end bøde inden for 2 år efter løsladelse fra en fængselsstraf. 5 Ved denne sammenligning bør det tages i betragtning, at de, der er idømt en foranstaltningsdom, gennemgående er noget ældre end andre dømte, jf. det tidligere, og at der er relativt mange kvinder blandt de foranstaltningsdømte. Ældre lovovertrædere og kvindelige lovovertrædere har en forholdsvis ringe recidivsandsynlighed. Når der tages hensyn til forskelle i alders- og kønsfordeling, mindsker forskellen mellem ovennævnte recidivprocenter da også, idet det kan beregnes, at såfremt de foranstaltningsdømtes aldersog kønsfordeling svarer til den, løsladte fra Kriminalforsorgen har, måtte man forvente, at de ville have en recidivprocent på 23 pct. Denne er dog stadig markant mindre end den recidivprocent, de fængselsstraffede har. 6 Her skal videre tages i betragtning, at en del af de løsladte, der indgår i Kriminalforsorgens recidivstatistik, er dømt for færdselslovsovertrædelser. Antagelig drejer det sig om pct. af de løsladte. 7 Af de foranstaltningsdømte udgør denne gruppe mindre end én procent. Da færdselslovsovertrædere generelt har en noget lavere recidivprocent end straffelovsovertrædere, måtte man derfor som udgangspunkt forvente, at foranstaltningsdømte ville have en højere recidivprocent end dem der løslades fra fængslerne. På den anden side er der givetvis også nogle af de foranstaltningsdømte, som ville være blevet idømt en betinget fængselsstraf, såfremt de ikke havde været syge. Dette forhold trækker i modsat retning, idet betinget dømte har en lavere recidivprocent end dem, der har afsonet en straf. En sammenligning mellem de betinget dømtes og de foranstaltningsdømtes recidivprocent viser efter hensyntagen til forskelle i køns- og alderssammensætning at de to grupper har nogenlunde samme recidivprocent: 24 versus 23 pct. 8 5 Opgørelsen angår løsladte i Forskellen er stærkt statistisk signifikant (p < ). 7 Vurderet på baggrund af informationer i Danmarks Statistiks Kriminalstatistik Oplysninger om kriminalitetens art forefindes således ikke i Kriminalforsorgens data om recidiv. 8 Sidstnævnte tal er det estimerede tal for de foranstaltningsdømte. Der er sammenlignet med dem, der fik en betinget dom i 1998, dels fordi det er samme år, som en stor del af de foranstaltningsdømte i denne undersøgelse fik deres dom

12 I betragtning af, at det antagelig kun ville være en ganske lille del af de foranstaltningsdømte, der ville være blevet idømt en betinget dom, såfremt de ikke var syge, kan det konkluderes, at undersøgelsen tyder på, at foranstaltningsdømte sjældnere end andre dømte recidiverer. Dette skal sikkert blandt andet forklares med, at de psykisk syge lovovertrædere er mindre kriminelt belastede end dem, der har afsonet en fængselsstraf. Således har 42 pct. af de dømte aldrig tidligere været straffet, mens det gælder mindre end 20 pct. af dem, der er idømt en ubetinget fængselsstraf. 9 Det skal i øvrigt bemærkes, at ved brug at ovennævnte recidivkriterium viser undersøgelsen en statistisk signifikant sammenhæng mellem foranstaltningens varighed og recidiv, idet recidivprocenten er på 20 for dem med korte foranstaltninger, 10 for dem med 2-4-årige foranstaltninger, 16 pct. for dem med foranstaltninger, der har varet i 4 til 6 år, og 5 pct. for dem med foranstaltninger på over 6 år. Sammenhængen er således ikke entydig og ej heller længere statistisk signifikant, når de med foranstaltninger på over 6 år udelukkes af analysen. Som tidligere nævnt kan variationen i recidivprocenten bl.a. skyldes aldersforskelle i de sammenlignede grupper. Der kan derfor ikke på denne baggrund drages sikre konklusioner om effekten af henholdsvis kortvarige og langvarige foranstaltninger. 7. Nærmere om de dømte kvinder Det kan være af særskilt interesse at se på, i hvilket omfang og på hvilken måde de kvindelige foranstaltningsdømte afviger fra de mandlige. Følgende viser sig: De dømte kvinder er gennemgående noget ældre end mændene, idet kvinder i gennemsnit var 38 år, da de idømtes foranstaltningsdommen, mens mændene var knap 34 år. Dette svarer til det almene mønster blandt lovovertrædere, idet der generelt især er forholdsvis få kvinder blandt de yngre lovovertrædere. Også med hensyn til debutalder er der en tydelig forskel mellem mænd og kvinder. Den gennemsnitlige debutalder for kvinderne er 33 år mod 26 år for mændene. Der er som forventet klare forskelle mellem den kriminalitet, kvinderne og mændene er dømt for. Måske mindre forventet ses, at kvinderne i betydeligt større udstrækning end mændene er dømt for alvorligere personfarlig kriminalitet: Det gælder 56 pct. af kvinderne mod 38 pct. af mændene. ophævet, og dels fordi betinget dømte i de senere år omfatter en meget stor del færdselslovsovertrædere, hvilket gør sammenligning med senere årgange problematisk. Oplysninger om de betinget dømtes alders- og kønsfordeling stammer fra Danmarks Statistiks Kriminalstatistik Se Britta Kyvsgaard: Og fængslet ta r de sidste. Om kriminalitet, straf og levevilkår. København: Dansk Jurist- og Økonomforbunds forlag, De data, der ligger til grund for denne rapport, er af ældre dato, men der er dog næppe grund til at antage, at de, der i dag idømmes ubetingede fængselsstraffe, sjældnere er tidligere straffede.

13 Denne forskel beror først og fremmest på, at en betydeligt større andel af kvinderne end af mændene er dømt for brandstiftelse: Hele 30 pct. af de kvindelige lovovertrædere er dømt for brandstiftelse mod 11 pct. af mændene. Desuden er 11 pct. af kvinderne dømt for manddrab eller forsøg herpå mod 5 pct. af mændene. For så vidt angår vold mod privatperson ( ), er andelen af mænd, der er dømt herfor, klart større end andelen af kvinder henholdsvis 23 og 13 pct. men denne forskel er dog betydeligt mindre, end den er for andre strafferetlige afgørelser. Desuden er det en større andel af kvinderne end af mændene, der er dømt for vold mod tjenestemand: henholdsvis 13 og 9 pct. Med hensyn til foranstaltningens art er der ingen særlige forskelle mellem mænd og kvinder. I gennemsnit varer dog mændenes foranstaltning ½ år længere end kvindernes. Som forventet, er det en betydeligt mindre andel af kvinderne end af mændene, der er tidligere straffet: 28 pct. af kvinderne mod 63 pct. af mændene. Ligeledes er der, som forventet, en meget lavere recidivprocent blandt kvinderne end blandt mændene: I løbet af 2 år efter foranstaltningsdommens ophævelse er det 12 pct. af kvinderne, der recidiverer, mod 29 pct. af mændene. 8. Sammenfatning Undersøgelsen af de personer, der i perioden til fik ophævet deres foranstaltningsdom viser at langt de fleste dømmes til tilsyn eller behandling med mulighed for indlæggelse at foranstaltningen i gennemsnit varer 5½ år at forholdsvis mange er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet at forholdsvis mange er kvinder at de dømte er relativt gamle at de har en sen kriminel debut at ganske mange ikke tidligere er straffet at hver femte begår kriminalitet, mens de er underkastet en foranstaltning, men at denne kriminalitet typisk er af mindre alvorlig karakter at man i retssystemet antagelig ikke altid er opmærksomme på, at den sigtede er psykisk syg, idet nogle idømmes en frihedsstraf ind imellem to foranstaltningsdomme at godt hver fjerde recidiverer i løbet af 2 år efter foranstaltningens ophør at en betydeligt mindre del af recidivkriminaliteten end af den kriminalitet, der førte til foranstaltningsdommen, er af alvorlig personfarlig art at især de, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, forholdsvis sjældent recidiverer

14 at foranstaltningsdømte generelt set recidiverer mindre end andre, sammenlignelige dømte, og at det antagelig blandt andet beror på, at de psykisk syge lovovertrædere relativt set har en forholdsvis ringe kriminel belastning. Vurderet ud fra den kriminologiske viden om kriminelle karrierer ville man, på baggrund af den ovenomtalte karriereprofil, forvente, at det ville være en relativt lille andel af de psykisk syge, som begår kriminalitet. Der er således typisk en sammenhæng mellem prævalensen, den kriminelle belastning og recidiv, idet persongrupper med en høj prævalens også har en høj grad af kriminel belastning og hyppigt falder tilbage til ny kriminalitet. De psykisk syge lovovertrædere afviger tilsyneladende fra dette mønster, idet deres prævalens antages at være meget høj, mens den kriminelle belastning og recidiv som sagt er ringe.

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2010 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2005 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

BRANDSTIFTELSE KVALIFICERET BRANDSTIFTELSE ( 180)

BRANDSTIFTELSE KVALIFICERET BRANDSTIFTELSE ( 180) BRANDSTIFTELSE Undersøgelsen omfatter i alt 515 afgørelser om henholdsvis kvalificeret brandstiftelse ( 180) og forsætlig brandstiftelse ( 181), hvoraf sidstnævnte angår 97% af afgørelserne. KVALIFICERET

Læs mere

REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005

REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005 JUSTITSMINISTERIET FORSKNINGSENHEDEN August 2006 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE Undersøgelsen omfatter i alt.9 afgørelser om dokumentfalsk ved brug af betalingsmidler ( 171), dokumentfalsk i øvrigt ( 171), personelt falsk ( 17) og pengefalsk

Læs mere

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD Flere nuværende og tidligere

Læs mere

FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER

FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER Af de forbrdelser, der henhører under denne overskrift, omfatter undersøgelsen alene bestemmelsen om trusler på livet ( ) og om racediskrimination ( b). TRUSSEL PÅ LIVET ( ) Ligeartet

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Ungdomssanktionen. En effektevaluering

Ungdomssanktionen. En effektevaluering en En effektevaluering SUSANNE CLAUSEN & BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR FEBRUAR 2009 . Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 2.. Tidligere undersøgelser om ungdomssanktionen og lovændringer...6

Læs mere

Udviklingen i domme til foranstaltning

Udviklingen i domme til foranstaltning Udviklingen i domme til foranstaltning TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 214 ISBN 978-87-9276-66-1 INDHOLD 1. Resumé... 3 2. Indledning... 5 3. Data og metode... 6 3.1.

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Effektevalueringer af ungdomssanktionen Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man

Læs mere

FORBRYDELSER I FAMILIEFORHOLD

FORBRYDELSER I FAMILIEFORHOLD FORBRYDELSER I FAMILIEFORHOLD Undersøgelsen omfatter i alt 155 afgørelser om incest m.v. ( 210; 223, stk. 1; 224, jf. 223, stk. 1) og om unddragelse af forældremndighed m.v. ( 215). INCEST M.V. ( 210;

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR. Langvarige varetægtsfængslinger 2009 NOVEMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR. Langvarige varetægtsfængslinger 2009 NOVEMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2010 Langvarige varetægtsfængslinger 2009 Til brug for Rigsadvokaten er der gennemført en undersøgelse af længerevarende varetægtsfængslinger. Det vil sige

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Kriminalstatistik 2003:1 Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Oversigt 1. Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, 1992-2001 Personer Sager

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.: 8728 5003 NOTAT Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retsvæsen - A.7 106 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Kriminalforsorgens recidivstatistik 2015

Kriminalforsorgens recidivstatistik 2015 Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Koncern Jura og Statistik Oktober 2016 Kriminalforsorgens recidivstatistik 2015 ISSN 1904-8394 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden

1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden Kriminalitetsudviklingen - 11 1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden 1991-2001 1.1 Anmeldelser 1.1.1 Anmeldte straffelovsovertrædelser Fald i antallet af straffelovsanmeldelser Straffeloven Oversigtstabel

Læs mere

Udredning til brug. for. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

Udredning til brug. for. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet UDKAST Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard Justitsministeriets Forskningsenhed August 2008 2 Forord Denne udredning omfatter

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Justitsministeriet December 2013 Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Kriminalforsorgens recidivstatistik 2012

Justitsministeriet December 2013 Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Kriminalforsorgens recidivstatistik 2012 Justitsministeriet December 2013 Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Kriminalforsorgens recidivstatistik 2012 ISSN 1904-8394 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Definitioner af recidiv...

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret. Kriminalforsorgens recidivstatistik 2009

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret. Kriminalforsorgens recidivstatistik 2009 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Kriminalforsorgens recidivstatistik 2009 Marts 2010 1. Indledning Kriminalforsorgen har siden 2001 årligt publiceret statistik,

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret. INDLEDNING Til brug ved Straffelovrådets drøftelser af strafferammer m.v. er der gennemført en undersøgelse af domspraksis på straffelovens område. Undersøgelsen sigter primært på en statistisk kortlægning

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2008:2 4. april 2008 Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser 2007 Resumé: I 2007 var der i alt 445.300 anmeldte overtrædelser af straffeloven,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

18. maj 2012 FM2012/134 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

18. maj 2012 FM2012/134 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte justitsministeren i Danmark med henblik på at fremme brugen af samfundstjeneste

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse

Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse Nyt fra December 2015 Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse Undgå fængsel, afson med fodlænke og fuldfør din uddannelse. Sådan kunne det simple budskab være til unge under uddannelse, som får tilbud

Læs mere

Strafferetlige afgørelser

Strafferetlige afgørelser Strafferetlige afgørelser 58 Afgørelser Strafferetlige afgørelser Afsnittet indeholder følgende tabeller om strafferetlige afgørelser, hvor en afgørelser kan bestå af ét eller flere forhold (lovovertrædelser):

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2016-17 Fremsat den 15. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kriminalitet 2015 Criminality 2015

Kriminalitet 2015 Criminality 2015 Kriminalitet 2015 Kriminalitet 2015 Criminality 2015 Kriminalitet 2015 Udgivet af Danmarks Statistik December 2016 74. gang Foto forside: Colourbox Pdf-udgave: Kan hentes gratis på: www.dst.dk/publ/kriminalitet

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Udkast af 16. september 2014: Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter til høring i perioden den 26. september 2014 30. oktober 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 Sag 119/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steffen Lausteen Andersen, beskikket) og T2 (advokat Jan Aarup, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1.

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1. BILAG A JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet

Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet Dorte Lystrup cand. mag. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet & Søren Holst cand. scient. soc. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet

Læs mere

Fængslinger mv Fængslinger

Fængslinger mv Fængslinger Fængslinger 108 - Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven Lovforslag nr. L 56 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr.

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr. Afgørelser 65 Tabel 3.13 Ubetingede fængselsstraffe fordelt efter overtrædelsens art og længden af den idømte straf 2000 Unsuspended prison sentences by type of offence and length of sentence 2000 Overtrædelsens

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Anbefalinger til den igangværende retspsykiatriske undersøgelse af foranstaltningsdomme

Anbefalinger til den igangværende retspsykiatriske undersøgelse af foranstaltningsdomme Anbefalinger til den igangværende retspsykiatriske undersøgelse af foranstaltningsdomme Institut for Menneskerettigheder (Instituttet) og Rådet for Socialt Udsatte (Rådet) er blevet gjort bekendt med,

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere