Masteruddannelse i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling Aalborg Universitet

Transkript

1 Masteruddannelse i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI om masteruddannelsen i smertevidenskab eller tværfaglig smertebehandling Oplysninger til UI om masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling Særlige forhold

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Harald Petter Breivik, emeritus professor i anæstesiologi, Universitetet i Oslo. Harald Breivik har sin medicinuddannelse og doktorgrad fra Universitetet i Oslo samt sin specialistuddannelse fra USA. Harald Breivik har arbejdet ved Regionssygehuset i Trondheim og Centralsygehuset i Akershus og har siden 1984 været tilknyttet Rikshospitalet og været professor ved Universitetet i Oslo. Harald Breivik har været med til at grundlægge International og Scandinavian Association for the Study of Pain (IASP og SASP), Norsk Smerteforening samt The Scandinavian Journal of Pain. På sidstnævte er han også er chefredaktør. Harald Breivik blev i 2011 udnævnt til ridder af 1. klasse (af St. Olavs Orden) for sine mange års indsats inden for smerte- og anæstesimedicin. Aftagerrepræsentant Torben Steen Mogensen, Vicedirektør på Hvidovre Hospital og speciallæge i anæstesiologi. Torben Mogensen har sin medicinuddannelse og doktorgrad fra Københavns Universitet. Torben Mogensen har været afdelingslæge på Anæstesiafdelingen på Rigshospitalet inden han kom til Hvidovre Hospital. Først som overlæge og ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling. I 2003 blev Torben Mogensen lægefaglig direktør på Hvidovre Hospital og nu vicedirektør for Hvidovre Hospital. Torben Morgensen har arbejdet med smertebehandling i mange år og skrevet sin doktordisputats inden for post-operativ smertebehandling. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Juli 2013, modtaget supplerende informationer om adgangsgrundlaget August 2013, modtaget supplerende oplysninger om uddannelsens ledelsesmæssige forankring, konkrete tilrettelæggelse og brugen af laboratorieudstyr. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. august 2013 Høringssvar modtaget 2. september

6 Sagsbehandling afsluttet 16. september 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 3. oktober

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for smerteområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for masteruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aalborg. Sprog Dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde. Antal forventede studerende pr. år. Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. februar Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 8

9 Uddannelsens kompetenceprofil Kilde: Studieordningen, s

10 Uddannelsens struktur Kilde: Studieordningen, s

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Uddannelsen skal give de studerende kvalifikationer i tværfaglig håndtering af smerter hos borgere med kroniske smerter med inddragelse af de akutte og cancer-relaterede smerter. Antallet af kroniske smertepatienter er ifølge universitetet stort og stigende også i Danmark. Universitetet peger på, at både de menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger ved kroniske smerter er betydelige bla. som følge af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet (Ansøgning, s. 11). Studier peger på, at kroniske smerter skal behandles og håndteres i et tværfagligt regi for at opnå det bedst mulige resultat. Men mange patienter gennemgår imidlertid monofaglige smertebehandlinger som fx fysioterapi og kiropraktik inden de kommer i gang med et tværfagligt smertebehandlingsforløb. Dette skyldes dels stor ventetid på de offentlige tværfaglige smertecentre, og dels at behandlingen på de private smerteklinikker forudsætter indledningsvise behandlinger i det offentlige. Derfor er der ifølge universitetet behov både for en specifik opkvalificering af professionelle monofaglige behandlere som fx fysioterapeuter, men også for en generel opkvalificering af sundhedsprofessionelle medarbejdere sådan at den forskningsmæssige viden om smertehåndtering kan blive implementeret i den kliniske praksis (Ansøgning, s. 12). Udviklingen af uddannelsen har fulgt Aalborg Universitets procedure for udviklingen af nye uddannelser (Ansøgning, s. 8). Centrale datoer og udviklingstrin i processen: 3. december 2012, uddannelsesforslaget drøftes af dekanen og involverede institutledere 11. december 2012, uddannelsesforslaget drøftes af dekanen, studieledere og administrative medarbejdere 21. december, studielederen indhenter rektors tilladelse til at ansøge om akkreditering. Tilladelsen gives på baggrund af en vurdering af uddannelsens formål, forskningsbasering, indhold, beslægtede uddannelser på Aalborg Universitet (bilag 1D) 7. januar, opstartsmøde i udviklergruppen og School of Medicine and Health. Uddannelsesforslaget drøftes på fakultetets ledermøde af dekanen, studieleder og institutledere Intern kortlægning af potentielle interessenter, aftagere og analyse af eksisterende beslægtede uddannelser 21. og 25. januar, uddannelsens studieordning drøftes på fakultets ledermøde 11. marts 2013, der indhentes skriftlige kommentarer fra 135 mulige aftagere, jf. Bilag 1H 13. marts 2013, der indhentes skriftlige kommentarer fra studienævnets aftagerpanel, jf. Bilag 1G 4. april, kompetenceprofil og udkast til studieordning drøftes i Studienævnet for medicin Frem til 1. maj, endelig udarbejdelse af ansøgningsmateriale og studieordning med løbende inddragelse af fakultetets ledelse (Ansøgning, s. 8 og 9). 11

12 Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Uddannelsen giver dimittenderne kvalifikationer til at kunne varetage jobfunktioner, hvor problemstillinger relateret til smertebehandling indgår i den daglige sundhedsfaglige og psykologiske opgaveløsning. Universitetet har i dialogen med aftagerne identificeret områder inden for regionerne, kommunerne, klinikker og private virksomheder samt uddannelsesinstitutionerne som dimittender ville kunne varetage jobfunktioner i. Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsens dimittender allerede er i beskæftigelse under deres uddannelse, og at forudsætningen for at kunne blive optaget på uddannelsen er, at den studerende har en klinisk erfaring med smertebehandling. Uddannelsen bygger derfor ovenpå den studerendes erfaringer med henblik på at give kvalifikationer til enten at kunne arbejde med tværfaglig smertehåndtering i en nuværende arbejdsfunktion eller til at søge over i en ny funktion inden for den tværfaglige smertehåndtering. Der peges for eksempel på: Funktioner på specialiserede og tværfaglige smertebehandlingsafdelinger og klinikker Konkrete afdelinger som ortopædkirurgisk, reumatologisk, neurologisk, onkologisk, gynækologiskobstetrisk afdelinger samt anæstesiologi og fysio-ergoterapeutiske enheder og rehabiliterings centre. Smerteklinikker, speciallæge, psykologi og fysioterapeutpraksisser Udarbejde og planlægning af rehabiliteringsforløb hos kommunerne Sundhedsplejen, ældreplejen eller specialområdet, hvor dimittenden vil kunne varetage rådgivningseller koordineringsopgaver samt undervisning og supervision af andet personale. Underviser på professionshøjskolernes sundhedsuddannelser (Ansøgning, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Udviklingsarbejdet har baseret sig på en gennemgang af eksisterende uddannelser på Aalborg Universitet og en bredere analyse af det generelle udbud af beslægtede uddannelser i Danmark. Blandt uddannelser på Aalborg Universitet peges der blandt andet på bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering, som har 2 moduler med et smertefagligt indhold. Disse overlapper imidlertid ikke indholdsmæssigt med de kompetencer, der erhverves på den ansøgte masteruddannelse (Bilag 1F). Tilsvarende gælder for kandidatuddannelsen i psykologi og kandidatuddannelsen i musikterapi, på Det Humanistiske Fakultet. To uddannelser, der også har fagelementer, som er relevante i forhold til smerteområdet, men hvor uddannelsernes samlede profiler ikke er sammenlignelige med den ansøgte masteruddannelse. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udbyder en masteruddannelse i humanistisk palliation, hvor den studerende skal oparbejde et teoretisk og metodisk samt praksisbaseret viden om omsorgen for uhelbredeligt syge og døende. Uddannelsen indeholder elementer, som også indgår i den ansøgte uddannelse, men disse har et andet sigte og vægtes forskelligt i forhold til den ansøgte masteruddannelse (Bilag 1F). Universitetet konstaterer, at Syddansk Universitet udbyder henholdsvis en kandidatuddannelse i klinisk biomekanik og en masteruddannelse i rehabilitering. Førstnævnte indeholder fagområder, der gør det muligt at diagnosticere, forebygge og behandle smerter, men uddannelsen er snævert rettet mod kiropraktorerhvervet. Masteruddannelsen i rehabilitering adskiller sig ved at have et specifikt fokus rehabilitering og borgerinddragelse og ikke eksplisit på at give den studerende viden om smerte og smertebehandling (Bilag 1K). Universitetet konstaterer, at uddannelsen Nordic Education in Advanced Pain Medicine, der udbydes gennem det lægefaglige selskab Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Care (SSAI) alene optager læger. Uddannelsen giver derfor ikke som den ansøgte uddannelse - keropaktorer, farmaceuter, tand- 12

13 læge, jordemoder, sygeplejeske og fysioterapeuter - en mulighed for efteruddannelse inden for smerteområdet. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetets analyse af beslægtede uddannelser ikke indeholder en beskrivelse af Københavns Universitets kursus i Smertebehandling (15 ECTS). Kurset er et selvstændigt masterkursus, som også kan tages som et valgfrit kursus på masteruddannelsen i Drug Management. Akkrediteringspanelet lægger dog vægt på, at der i forhold til den ansøgte uddannelse ikke findes tilsvarende uddannelser i Danmark. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Udviklingen af uddannelsen er igangsat på et lokalt institutbaseret initiativ og ledelsen har forud for rektors godkendelse af den konkrete udvikling drøftet ideen internt i ledelsesgruppen af to omgange. Ledelsens drøftelser og rektors beslutning om at igangsætte det konkrete arbejde har taget udgangspunkt i et ideoplæg, der blandt andet beskrev uddannelsens formål, profil, fagelementer, erhvervssigte, bagvedliggende forskningsmiljøer og enkelte beslægtede uddannelser på AAU (Ansøgning, s. 8). Akkrediteringspanelet noterer, at universitetet senere i processen har lavet en mere detaljeret analyse af de beslægtede uddannelser som også omfatter uddannelser på andre universiteter, og at rektors beslutning om at igangsætte udviklingen af uddannelsen derfor ikke hviler på en viden om det samlede udbud af beslægtede uddannelser. Rektor har i april 2013 godkendt den endelige uddannelse og fakultets ledelse har været orienteret om udviklingsprocessen på deres møder i foråret. (Ansøgning, s. 10). Udviklingsgruppen har i marts 2013 skriftligt indhentet eksterne bidrag til udviklingsprocessen. Dels fra skolens aftagerpanel og dels fra øvrige aftagere. Både aftagerpanelet og aftagerne har bidraget på baggrund af information om: Uddannelsens kompetenceprofil Oversigt over uddannelsens indhold Adgangsgivende uddannelser. Alle panelmedlemmer af Studienævnets aftagerpanel (Advisory Board for Studienævn for Medicin) har svaret og universitetet fremhæver blandt andet at bidragene har ført til: - En større forsigtighed i forhold til at opfatte medicinalindustrien som en væsentlig aftager af dimittender fra uddannelsen, da denne uddannelse er for specialiseret. - En tydeliggørelse af, at uddannelsens faglige genstandsfelt er borgere med kroniske smerter. - En undersøgelse af uddannelsen Nordic Education in Advanced Pain Medicine og en konstatering af, at denne uddannelse alene er for læger. - En præcisering af uddannelsens adgangskrav (Ansøgningen, s ). Udover kommentarer fra aftagerpanelet har universitetet, som nævnt, også inddraget en bredere vifte af aftagere. 39 af de i alt 135 adspurgte aftagere har kommenteret på uddannelsen. De 39 personer repræsenterer særligt sygehuse, kommuner, private klinikker og praksisser, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt medicinalindustrien. 13

14 De adspurgte tilkendegiver, at der er et behov for opkvalificering af de sundhedsfaglige medarbejdere inden for tværfaglig smertebehandling. Særligt peger de adspurgte på et behov hos sygeplejerskerne, fysioterapeuterne og psykologerne. Derudover har aftagerne givet input til udviklingen af uddannelsen. Universitetet skriver, at aftageres bidrag kan opsummeres ved: - Kommentarer, der foreslog tiltag på uddannelsen, som ikke fremgik af det udsendte materiale, men som allerede var tænkt ind i uddannelsen. Som eksempel nævnes, at flere efterlyste mere rehabilitering fik en større betydning i uddannelsen, således at der ikke alene var fokus på behandling. Derfor blev det i studieordningen tydeliggjort, at rehabilitering indgår i modul 2 og modul 4. - Kommentarer, der har ført til en tydeliggørelse af eller ændring i fagligt indhold eller i studieordning/ansøgning. Som eksempel nævnes en understregning af vigtigheden af, at sundhedsprofessionelle har viden om, hvordan smerte opleves af patienten eller borgeren. Dette er indarbejdet i kompetenceprofilen, således at den masterstuderende får viden om patienters oplevelse og håndtering af smerter. - Kommentarer, der ikke har ført til ændringer. Her nævner universitetet bl.a. forslag om mere praktisk træning og et yderligere kommunikativt fokus. (Ansøgningen, s. 16). Akkrediteringspanelet noterer, at universitetets proces ikke har sikret, at hverken aftagerpanelet eller aftager i øvrigt har haft adgang til informationer om beslægtede uddannelser. Udviklingsprocessen har således ikke sikret, at aftagernes vurdering af behovet for uddannelsen har hvilet på en viden om det samlede efteruddannelsesudbud i Danmark. Akkrediteringspanelet lægger imidlertid vægt på, at der ikke findes beslægtede uddannelser, og at det derfor ikke har haft nogen reel effekt på aftagernes vurdering af behovet for uddannelsen at aftagerne ikke har haft til informationer om beslægtede uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces medhenblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces har omfattet møder i udviklingsgruppen, diskussioner i uddannelsesudvalg (dekan, institutledere og studieleder for School of Medicin and Health) samt indhentning af eksterne input forslag fra fakultetets Advisory Board og øvrige aftagere. Universitetet har verificeret behovet for uddannelsen op imod et bredt udsnit af interessenter som også er kommet med en række input til udviklingen af den konkrete uddannelse. Udviklingsgruppen har med udgangspunkt i interessenternes bidrag tilrettet uddannelsen og universitetets ledelse har fået forelagt uddannelsen til prækvalifikation og endelig godkendelse. Udviklingsgruppen har været sammensat af VIP-repræsentanter, som forsker og underviser inden for smerteområdet på Københavns Universitet (KU) og Aalborg Universitet (AAU). Professor Thomas Graven-Nielsen og Lars Arendt-Nielsen, lederen af forskningscentret for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (AAU) har ledet udviklingsprocessen. Lona Christrup, som varetager smertekurset på KU har også deltaget i udformningen af uddannelsen. Interessenterne har modtaget informationer om uddannelsens kompetenceprofil, struktur, målgruppe og fagelementer. På baggrund af interessenternes kommentarer er uddannelsens indhold og kompetenceprofil blevet justeret. Der er overordnet set redegjort for og reflekteret over alle kategorier af tilbagemeldinger. 14

15 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitet har haft en tilfredsstillende udviklings- og kvalitetssikringsproces. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1A: Samling af skriftlige tilbagemeldinger fra aftagerrepræsentanter Bilag 1B: Intern procedure for akkreditering af nye uddannelser Bilag 1C: Skema til nye uddannelser på TEKNAT og SUND Bilag 1D: Indmelding af forslag til masteruddannelse i smertebehandling til rektor Bilag 1E: Udviklingsmøde referat, den 7. januar 2013 Bilag 1F: Relevante eksisterende uddannelser AAU Bilag 1G: Anmodning om skriftlige kommentarer fra Advisory Board studienævn for medicin Bilag 1H: Skriftlige tilbagemeldinger fra Advisory Board Bilag 1I: Anmodning om skriftlige kommentarer fra aftagerrepræsentanter den 11. marts 2013 Bilag 1J: Udvidet oversigt over inddragelse af aftagere Bilag 1K: Analyse af udbuddet af beslægtede uddannelser i DK Bilag 1L: Aftagerpanel medlemmer oversigt. 15

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det centrale forskningsmiljø bag uddannelsen er forankret i Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (HST) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen baserer sig særligt på centerets forskning inden for blandt andet Integrative Neuroscience og Pain and Motor Systems. Centerets forskere arbejder blandt andet med at forstå, hvordan nervesystemet fungerer og anvende deres viden i udviklingen af teknik, som kan understøtte rehabiliteringen af en patient. Forskerne arbejder også med hjernens opfattelse af smerte. Følgende enheder skal også levere forskningsbaseret undervisning og vejledning til uddannelsen: Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Mech-Sense, Aalborg Universitetshospital Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje (FoKSy), Aalborg Universitetshospital. Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet, AAU Vidensgruppen Sundhedskommunikation Center for Cognitive Neuroscience (CCN) (tidligere Cognitive Psychology Unit) Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi (CEDOMUS). Institut for Økonomi og Ledelse, AAU Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI). Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU. (Ansøgningen, s ) Universitetet har illustreret sammenhængen mellem forskningsmiljøerne og uddannelsens fagelementer ved nedenstående tabel, der er vist i uddrag: 16

17 Note: Uddrag af universitetets oversigt over koblingen mellem forskningen og uddannelsens fagelementer. * betyder Modulansvarlig VIP. Universitetet skriver yderligere, at en af de modulansvarlige fra hvert semester vil desuden typisk også varetage semesteransvar. Kilde: Ansøgningen, s Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis SMI har samvirke med praksis gennem Mech-Sense og andre enheder på Aalborg Universitetshospital, samarbejde med Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital og derudover et samarbejde med Curtin University of Technology i Perth, Australien, som er førende inden for klinisk forskning omkring bl.a. rygsmerter. Universitetet nævner også, at Der er på SMI en praksisrelation, som knytter sig til innovation og kommercialisering og dermed til industrisamarbejder. Der er ansøgt 28 patenter, og forskningen har igennem årene resulteret i mere end fem spin-outs og tre proof-of-concepts. Desuden er der indberettet syv opfindelser i (Ansøgningen, s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling udbydes af Studienævn for Medicin under School of Medicin and Health. Studienævnet har til opgave at sikre kvaliteten, tilrettelæggelsen samt gennemførelsen af uddannelse og undervisning. Uddannelsens centrale tilrettelæggere er: Studieleder, Jesper Franch, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi 17

18 Studienævns formand, Jeppe Emmersen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Centerchef og professor, Lars Arendt-Nielsen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Chef for forskningsprogrammet (pain and motor system), professor Thomas Graven- Nielsen Chef for forskningsprogrammet (neuroscience), Professor Ole Kæseler Andersen (Ansøgning, s. 24). Akkrediteringspanelet bemærker, at alle 5 forskere og særligt de 3 sidste - er både nationalt og internationalt anerkendte for deres forskning inden for smerteområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er udviklet af og vil blive tilrettelagt af VIP er, der forsker inden for centrale dele af det smertevidenskabelige felt med relevans for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver, at de studerende vil i overvejende grad blive undervist af aktive forskere. Kurser vil blive undervist af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af eksterne undervisere (typisk fagspecialister). Vejledningen vil blive varetaget af samme personalegruppe, dog ofte i samarbejde med ph.d.-studerende og eksterne vejledere. Det vil altid være en person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen. En intern person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau vil altid være ansvarlig for semesterets indhold, gennemførsel og evaluering (Ansøgning, s. 25). Universitetet har i en tabel opstillet alle 18 centrale VIP er, der skal undervise på uddannelsen. Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetet forventer et årligt optag på mellem 20 og 30 studerende. På baggrund af en gennemgang af tabellen, de vedlagte CV er og publikationslister er det akkrediteringspanelets vurdering, at antallet af forskere og kvaliteten af deres forskning sandsynliggør, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af relevante VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Universitetet skriver, at For deltidsstuderende på masteruddannelse kan der ikke etableres samme fysiske tilknytning til et aktivt forskningsmiljø, som for heltidsstuderende med deres daglige gang på universitetet. Der vil derfor være en ekstra stor opmærksomhed på, hvordan denne tilknytning sikres (Ansøgningen, s. 25). Dette vil blandt andet ske i en kombination mellem seminarer med ansigt-til-ansigt undervisning og igennem det virtuelle lærings- og kommunikationsmiljø Moodle og FirstClass (Ansøgningen, s. 25). Universitetet skriver også, at seminarerne I udgangspunktet ( ) vil blive gennemført i Aalborg herunder alle seminarer, hvor det er nødvendigt med adgang til laboratoriefaciliteter hos Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (Supplerende oplysninger, 2. august 2013). Øvrige seminarer, hvor det ikke er nødvendigt for de studerende at have adgang til laboratorier, vil blive placeret så tæt på de studerendes bopæl som muligt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i en tabel opgjort forskningsproduktionen for både de centrale og mere perifere forskningsmiljøer. Tabellen vises i uddrag nedenfor. 18

19 Note: ** Tallene i oversigten er baseret på publikationstal for udvalgte forskere, der er involveret i masteruddannelsen. Tallene er indhentet via Aalborg Universitetshospital. Det har ikke været muligt at få tal fra Kilde: Ansøgningen, s Akkrediteringspanelet bemærker, at der har været et fald i det samlede antal af publikationer i det centrale forskningsmiljø bag uddannelsen, SMI. Panelet finder dog, at produktionen fortsat udtrykker en tilstrækkelig kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2A: CV er for tilrettelæggere af masteruddannelse i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling Bilag 2B: Forskningsmiljøer der vil blive tilknyttet Supplerende oplysninger. 19

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsen giver ret til titlen: Dansk: Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling Engelsk: Master of Pain Science and Multidisciplinary Pain Management. Uddannelsens titel beskriver dimittender, som på et videnskabeligt grundlag kan identificere problemstillinger inden for smertebehandlingsområdet. Dimittender, der kan optage relevant viden om en patients sygdomshistorie samt behandle og rådgive patienter med smerter primært kroniske smerter (Ansøgning, s. 28). Videre kan dimittenderne, ved at inddrage eller henvise til andre faggrupper, vurdere og kombinere sundhedsfaglige, psykologiske, sociale og etiske aspekter af konkrete problemstillinger (Ansøgning, s. 28). Universitetet peger på, at den overordnede vægtning af uddannelsens fagområder fordeler sig således: Sundhedsvidenskab 60 % Humanvidenskab 30 % Samfundsvidenskab 10 % (Ansøgning, s. 29). Akkrediteringspanelet bemærker, at tværfaglig smertebehandling anvendes som et begreb for de organisatoriske enheder, hvor patienter modtager en helhedsorienteret behandling af smerter. Begrebet i uddannelsens titel beskriver altså ikke en tværfaglig uddannelsesprofil med et tværfagligt indhold, men viser, at deltagerne kunne deltage i det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper, der finder sted i den tværfaglige smertebehandling. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau For at vise, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til kravene i kvalifikationsrammen har universitetet udarbejdet et skema, her gengivet i uddrag: 20

21 Note: Her vises i uddrag sammenhængen mellem kravet til vidensniveauet i kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetencemål. Kilde: Ansøgning, s. 29. Note: Her vises i uddrag sammenhængen mellem kravet til færdigheder i kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetencemål. Kilde: Ansøgning, s. 30. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er adgangsgivende i forhold til masteruddannelsen: En bacheloruddannelse i medicin, medicin med industriel specialisering (MedIS), klinisk biomekanik, farmaceut, tandlæge eller psykologi. En sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse til jordemoder, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. En mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse til jordemoder, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut med efterfølgende sundhedsfaglig diplomuddannelse (Ansøgning, s. 32). Derudover kræves mindst 2 års erhvervserfaring indenfor sundhedsområdet fra fx sygehus, smerteklinik, almen/privat praksis eller psykologpraksis. Universitetet skriver, at Ansøgerne skal have erfaring med smertehåndtering fra f.eks. det sundhedsfaglige område eller i lægemiddelindustrien (Ansøgningen, s. 32). Universitetet skriver uddybende: Ansøgere skal have mindst to års relevant erhvervserfaring med patient- /klient-/borgerkontakt eller med udvikling og afprøvning af medicinske smertebehandlingspræparater efter gennemførelse af den adgangsgivende eksamen. Den relevante kliniske erhvervserfaring er opnået inden for sundhedsområdet fra eksempelvis sygehus, sundhedscenter, rehabiliteringscenter, kommunal ældre- og handicap, almen/privat praksis (læge, psykologi, fysioterapeut), hospice m.v. Erfaringen stammer fra arbejdssammenhænge, hvor der anvendes såvel medicinsk som ikke-medicinsk smertebehandling. Der kan være tale om erfaring fra omsorg og pleje, behandling og rehabilitering, hvor akutte eller kroniske smerteproblematikker har været centrale. Ansøgere, der har erfaring med udvikling og afprøvning af medicinske smertebehandlingspræparater, vil have erhvervet den relevante erhvervserfaring i medicinalindustrien eller på universitetshospital ifm. afprøvning (Supplerende materiale, indhentet 1. juli 2013). Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende skal have en tilstrækkelig klinisk erfaring med smertebehandling for at kunne realisere uddannelsens faglige niveau. Panelet noterer, at præciseringen af adgangskravet tydeliggør ansøgernes kliniske kvalifikationer ved at beskrive dybden for ansøgers arbejde med smertebehandling. Med udgangspunkt i bekendtgørelser, studieordninger og udvalgte modulbeskrivelser for de adgangsgivende uddannelser har universitetet foretaget en vurdering af ansøgernes kompetencer i forhold til: kritisk læsning vurdering af forskningsbaseret litteratur akademisk skrivning evne til selvstændig belysning af faglige problemstillinger i projektarbejde (Ansøgning, s.33). Universitetet peger på, at der blandt uddannelserne er variationer i deres fokus på henholdsvis kvantitative og kvalitativ metode. Fysioterapi- og jordemoderuddannelserne har således størst fokus på kvantitativ forsk- 22

23 ningsmetodologi, mens sygepleje- og ergoterapeutuddannelserne har størst fokus på kvalitativ metodologi. Psykologuddannelserne har fokus på begge typer af metoder, mens medicin, farmaci, odontologi og klinisk biomekanik alene har et kvantitativt fokus med meget få kvalitative elementer. Universitetet har imidlertid i en tabel vist, at alle de adgangsgivende uddannelsers, har de nødvendige grundlæggende kvalifikationer indenfor: Videnskabsteori, epidemilogi, statistik, samt kvantitativ og kvalitativ metode. I forhold til ansøgernes forudsætninger inden for smertefaglige problemstillinger peger universitetet på, at alle de adgangsgivende uddannelserne giver de studerende de nødvendig og grundlæggende viden om smerter (Ansøgning, s. 34). Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at de adgangsgivende uddannelser giver de studerende en tilstrækkelig viden om smerter og forskningsmetodiske kvalifikationer. Paneler lægger også vægt på, at adgangskravet stiller et tilstrækkeligt detaljeret krav om dybde i ansøgernes kliniske erfaring inden for smerteområdet. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Indholdet i uddannelsen veksler mellem teori, arbejdet med realistiske problemstillinger og refleksion over egen professionelle rolle og kompetencer. Første semester fokuserer på definition og klassifikation af smerter, behandlingen af smerter og videnskabelig metoder der anvendes i forbindelse med smertebehandling (Ansøgning, s. 36). Andet semester introducerer de studerende til forskellige sundhedsgruppers muligheder for at bidrage til udredning af patienter med smerter. På uddannelsens tredje semester opnår de studerende kompetencer til at vurdere smertesymptomer, ved at gøre smerte målbar. Semesteret introducerer de studerende til forskellige måleredskaber som findes inden for smerteforskningen. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt (Ansøgning, s ). Progressionen i uddannelsen beskrives ved en stigning i den faglige kompleksitet fra semester til semester samt ved en gradvist forøgelse af kravene til de studerendes kritiske refleksion over såvel faglige problemstillinger og løsninger som rolle som professionel i smertebehandling (Ansøgning, s. 38). Universitetet har i ansøgningen meget detaljeret beskrevet, fokus for uddannelsens enkelte fagelementer i forhold til hinanden, de studerendes adgangsgivende forudsætninger og i forhold til uddannelsens kompetenceprofil. Der gives flere eksempler på, hvordan de enkelte fagelementer blandt andet bygger videre på de studerendes adgangsgivende metodiske forudsætninger inden for fx studiedesigns og metoder samt principper for kritisk analyse af forskellige typer af videnskabelig litteratur. Der gives også eksempler på, hvordan indholdet i de enkelte fagelementer forudsætningsgivende for hinanden. Et eksempel er, at uddannelsens projektmoduler alle forudsætter grundlæggende viden om smertemekanismer for at kunne identificere og forstå det kliniske symptombillede og redegøre for valgte metoder. Et andet eksempel er, at indholdet på tredje semester, der fokuserer på at kunne vurdere smertesymptomer ved at gøre disse målbare, bygger direkte ovenpå på de studerendes forudsætninger opnået på uddannelsen 1, 2 og 4 modul (Fagelement) på henholdsvis 1. og 2. semester (Ansøgning, s. 37). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. 23

24 Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil vises i skemaet, bilag 4A. Skemaet vises i uddrag nedenfor. Note: Skemaet viser sammenhængen mellem læringsmål i de enkelte fagelementer og målene i uddannelsens kompetenceprofil. Tallene angiver specifikke læringsmål, som også er listet i bilaget. Kilde: Ansøgningen, Bilag 4A. Akkrediteringspanelet har gennemgået hele bilaget, og finder at alle kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil er understøttet af læringsmål i uddannelsens fagelementer. Eksempelvis understøttes kompetencemålet i uddannelsens kompetenceprofil - Have viden om mekanismer involveret ved komplekse kroniske smerter - af læringsmål nr. 3 i modul 1 og læringsmål nr. 30 i modul 5. De studerende lærer i de to moduler blandt andet på at kunne foreslå et relevant behandlings- og rehabiliteringsprogram og gøre smertesymptomer målbare og vurdere de smertemodulerende faktorer og teknikker (Ansøgning, s. 37). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Universitetet skriver, at alle interne kursusmoduler udprøves ved interne prøver, som indebærer mundtlige prøve, skriftlig prøve, evaluering/bedømmelse under kursets forløb eller en ugeopgave. Som eksempel nævnes første-semester kurset definitioner, klassifikation og udredning af smerte som skal give de studerende specifikke færdigheder i at kunne vurdere smerte. Dette kursus udprøves ved en individuel skriftlig prøve. Et andet eksempel er kurset videnskabelige metoder og formidling af kliniske studier, der har fokus på de studerendes færdigheder i formidling. På dette kursus udprøves de studerende ved en individuel mundtlig prøve (Studieordning, s. 10). Om de tre projektmoduler, som også omfatter masterprojektet, skriver universitetet projektmoduler afsluttes med mundtlige prøver, som vurderes efter 7trins skalaen på baggrund af en skriftlig rapport. Da projektmoduler i højere grad end kursusmoduler mulighed for at teste ikke blot de studerendes viden og færdigheder 24

25 men også centrale kompetencer, er to af disse prøver udvalgt til bedømmelse med ekstern censur (Ansøgningen, s. 39). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Udviklingen af pædagogiske kompetencer er formaliseret gennem AAU Learning Lab, som blandt andet udbyder det obligatoriske adjunktpædagogikum og står for Grundkursus for Universitetsundervisere". Derudover tilbyder AAU Learning Lab brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb. På det sundhedsvidenskabelige fakultet forskes desuden i variationer af projektarbejdsformen og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling (Ansøgning, s. 40). Universitetet peger videre på, at der vil blive udviklet et kursus og/eller skriftlig materiale, der introducerer underviserne på masteruddannelsen til at tilrettelægge og gennemføre undervisning og vejledning på masteruddannelse i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling. Denne introduktion skal sikre, at underviserne tager afsæt i viden om uddannelsens helhed, tilrettelæggelsesform og målgruppe (Ansøgning, s. 41). De studerende vil gennem elektroniske spørgeskemaer evaluere afviklingen af undervisningen. Og universitetet fremhæver, at afholdelsen af løbende styringsgruppe/storgruppemøder vil give mulighed for en dialog mellem de studerende og undervisere og på den måde gøre det muligt at foretage løbende pædagogiske og didaktiske justeringer (Ansøgning, s. 41). Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet ikke tydeligt beskriver, hvordan underviserne sikres at have de nødvendige kvalifikationer til at kunne gennemføre virtuel undervisning. Men panelet lægger dog vægt på, at det ifølge universitetets kvalitetssikringspolitik er obligatorisk for den at deltage i opkvalificering, samt at der følges op via årlige medarbejderudviklingssamtaler. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil evaluere den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Masteruddannelsen udbydes med seminarer placeret i forhold til de studerendes bopæl, først og fremmest på Aalborg Universitets campusser. Universitetet skriver uddybende, at uddannelsen er ledelsesmæssig forankret på campus i Aalborg. Og at ledelse, undervisning og administration varetages af medarbejdere med tjenestested i Aalborg. I udgangspunktet vil seminarerne blive gennemført i Aalborg herunder alle seminarer, hvor det er nødvendigt med adgang til laboratoriefaciliteter hos Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Universitetet skriver også, at de studerende i perioderne mellem seminarerne vil kunne benytte laboratorierne. Og at følgende moduler stiller krav om adgang til laboratoriefaciliteter: Modul 2, 1. sem.: Medikamentel og nonmedikamentel behandling af smerte Modul 6, 3. sem.: Kvantificering, karakterisering og vurdering af smerter Modul 7, 3. sem.: Videnskabeligt projekt Modul 8, 4. sem.: Afsluttende masterprojekt. Flervidenskabelig og tværfaglig analyse af en problemstilling indenfor smerteområdet. 25

26 Ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (Aalborg campus), forefindes laboratoriefaciliteter, der understøtter alle nødvendige smerteforskningstiltag (fx kvantitative sensoriske undersøgelser, algometri, bevægelsesanalyse, kvantificering af hjerneaktivitet under smerte, standardiserede modeller af hud, knogle og muskelsmerte). Der forefindes desuden bibliotek, auditorier, seminarrum, boghandel og kantine på alle AAU s Campusser (Ansøgning, s. 41). Kommunikationen mellem studerende, undervisere og administrativt personale understøttes elektronisk via e-læringsplatformen Moodle. Moodle indeholder faciliteter til koordinering af og kommunikation ift. alle uddannelsens elementer. De studerende har adgang til kabel- og trådløst internet samt til printere og kopimaskiner. De studerende tildeles fra studiestart en personlig IT-brugerkonto med mail og homedirectory samt daglig backup af samme. De studerende har fuld internetadgang og kan udnytte universitetsbibliotekets services, herunder abonnementer på E-tidsskrifter via deres egne bærbare computere. De studerende supporteres af AAU s ITafdeling. Universitetet skriver også, at der findes et praktiske set-up til håndtering af intensive seminarer med tilrejsende studerende. Dvs. der tages også hånd om de praktiske rammer som forplejning, overnatning m.v. (Ansøgning, s. 41). Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at de studerende sikres adgang til de nødvendige laboratorier med teknisk udstyr fx til måling af smertenervefunktioner, måling af kulde- og varmeallodyni eller avanceret quantitative sensorisk test (QST). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Universitetet skriver, at Studerende på masteruddannelser, der afvikles på deltid og typisk med fuldtidsarbejdende studerende, har i udgangspunktet ikke mulighed for udlandsophold. For masteruddannelser ved AAU består det internationale aspekt hovedsageligt i uddannelsesindholdet, hvor det lægges ind i uddannelsen gennem en international lærerstab og internationalt forskningssamarbejde. AAU videreudvikler således løbende sine internationale uddannelsesaktiviteter med henblik på at give de studerende muligheder for at studere i en international atmosfære, hvormed de studerende opnår kompetencer til at agere i en globaliseret verden. Herunder vil der blive søgt samarbejde med tilsvarende uddannelser andre steder i verden. (Ansøgningen, s. 42). Universitetet skriver desuden i studieordningen, at: Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. (Studieordning, s. 16). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

27 Bilag 4A: Oversigt over de enkelte modulers understøttelse af uddannelsen kompetenceprofil. 27

28 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring, jf. bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen For så vidt angår masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling, vurderer Akkrediteringspanelet, at universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem vil blive udmøntet på uddannelsen. Masteruddannelsen vil indgå i følgende elementer af kvalitetssikringssystemet for skolen (School of Medicine and Healths): Organiseringen af uddannelsen Der udpeges semesterkoordinatorer blandt VIP personalet og der nedsættes en styregruppe bestående af semesterkoordinator og en studenterrepræsentant. Der afholdes 2 styregruppemøder pr. semester og der koordineres mindst en gang pr. semester blandt modulansvarlige undervisere (Ansøgning, s. 48 og 49). Monitoreringsaktiviteter Elektronisk undervisnings- og semesterevaluering: De studerendes oplevelse af undervisningen evalueres løbende og efter hvert semester. De studerendes spørges blandt andet til, om de oplever sammenhæng mellem undervisningen og læringsmålene for modulet. Desuden foretages der altid semesterevalueringer, hvor der bl.a. spørges ind til sammenhæng i semesteret, studiemiljø mv. Studienævnsrapport, der indeholder nøgletal for masteruddannelsen, drøftes både i studienævnet og på ledelsesniveauet dekan, studieleder og studienævnsformand (Ansøgning, s. 46 og 47). Masteruddannelsen omfattes også af den specifikke kandidatundersøgelse for det Sundhedsvidenskabelige universitet der gennemføres en gang hvert 4. år (Ansøgning, s. 46). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

29 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning (Strategi for AAU , s. 7). Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov (Strategi for AAU , s. 7). Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikring omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne Procedure for studienævnsrapporter Procedure vedrørende frafaldstruede studerende. Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. 29