Årsberetning Hæmatologisk. Afdeling. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2010. Hæmatologisk. Afdeling. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R"

Transkript

1 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R

2 2 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 11. årgang af årsberetningen. Redaktion Oversygeplejerske Anette Schouv Kjeldsen Sekretær for afdelingsledelsen Heidi Loft Foto Michael Harder, Kommunikationsafdelingen, Århus Sygehus Design og tryk Datagraf A/S Maj 2011

3 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 3 Forord 2010 har været præget af meget personalemæssig stabilitet, hvilket har givet en unik mulighed for både udvikling og konsolidering på rigtig mange områder. Så også i denne årsberetning skal der lyde en stor tak til afdelingens dygtige, engagerede og loyale personale. Personalet er den afgørende faktor for, at afdelingen kan leve op til Århus Sygehus vision om Den største viden og den bedste behandling. Det er afdelingens fælles mål at tilbyde vores patienter diagnostik, pleje, behandling og service på et højt fagligt niveau samtidig med, at vi sikrer forskning og uddannelse i et frugtbart uddannelsesmiljø. Det er en stor glæde som oversygeplejerske at mærke den store opbakning, jeg har fået i afdelingen i en periode uden ledende overlæge. Jeg er blevet rigtig godt understøttet af det midlertidige forretningsudvalg bestående af 3 af afdelingens overlæger samt afdelingens lærestolsprofessor omkring de lægefaglige områder og af hele ledergruppens opbakning på alle øvrige områder. Men også hele medarbejderstaben har med loyal opbakning støttet op omkring afdelingens forskelligartede opgaver. Det er dejligt, at afdelingen efter 9 måneder uden ledende overlæge nu kan se frem til, at Anne Bukh pr. 1. maj 2011 tiltræder som ledende overlæge. Et stabilt og fagligt kompetent personale er ligeledes forudsætningen for høj klinisk standard, faglig og organisatorisk fornyelse, effektiv ressourceudnyttelse, lavt sygefravær og arbejdsglæde i et godt arbejdsmiljø på tværs af faggrupper, afsnit og opgaver. Og sådan går det i ring har man dygtige medarbejdere, er der fantastiske muligheder for at skabe en velfungerende afdeling, der kan fastholde kompetente medarbejdere og kompetente medarbejdere er af afgørende betydning for, at afdelingen kan gavne patienterne bedst muligt i sammenhængende patientforløb med mange rigtigt tilfredse patienter. I skrivende stund blæser forandringens vinde igen. Århus Sygehus og Skejby Sygehus fusionerer pr. 1. april 2011 til Århus Universitetshospital. Kræftcentret, som afdelingen i de senere år har været en del af, nedlægges, og afdelingen er på vej i et nyt fagligt fællesskab i Inflammationsblokken. Vi arbejder ihærdigt på at skabe de bedst mulige fysiske rammer for afdelingen i det store sygehusbyggeri i DNU. Vi skal tage del i de store regionale besparelser, en ny specialeplan, store uddannelsesmæssige udfordringer og implementeringen af MidtEPJ. Samtidigt er vi ved at sprænge afdelingens fysiske rammer så der er spændende udfordringer på vej i en altid dynamisk afdeling. En stor forandring skal dog nævnes her, for efter mange års ihærdig og kompetent indsats for afdelingen valgte ledende overlæge Jørgen Schøler Kristensen nye arbejdsmæssige udfordringer og rejste derfor fra afdelingen midt på året. På afdelingens vegne Anette Schouv Kjeldsen Oversygeplejerske, MHH

4 4 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling

5 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 5 1. Beskrivelse af Hæmatologisk Afdeling Afdelingens organisation Personalesammensætning Kliniske aktiviteter internt Kliniske aktiviteter eksternt Driftsudgifter De enkelte hæmatologiske afsnit Kvalitetssikring Den Danske Kvalitetsmodel i Utilsigtede Hændelser (UTH) Udviklingsprojekter og samarbejdsgrupper Ernæringsprojekt Intravenøse adgange Patientinformation en ny arbejdsgruppe Hygiejneprojekt Rehabilitering Ph.d.-projekt Udviklingsprojekter Videreuddannelser Dokumentationsgruppen Uddannelse Sygeplejefagligt Lægefagligt/studenterundervisning Lægesekretærfagligt Immunhæmatologisk Laboratorium Forskning Forskning ACT protokol Fælles Hæmatologisk Database Igangværende forskningsprojekter Publikationer Bagsiden

6 6 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 1. Beskrivelse af Hæmatologisk Afdeling 1.1. Afdelingens organisation Afdelingsledelse Anette Schouv Kjeldsen Jørgen Schøler Kristensen (rejst august 2010) Professorer Peter Hokland Francesco d Amore Finn Bo Pedersen Psykolog Udviklingssygeplejerske Socialrådgiver Kvalitetskoordinator Sekretær Projektsygeplejersker Klinisk sygeplejespecialist Sengeafsnit 170 Sengeafsnit 7 Cancer-cytogenetisk Laboratorium Højdosisterapi Klinisk Forskningsenhed Karin Bork Camilla Havsteen Eigil Kjeldsen Erik Segel Ulla Kjær Mette Skov Holm Bendt Nielsen Jan Maxwell Nørgaard Sengeafsnit 70 Ambulatorium Immunhæmatologisk Laboratorium Sekretariat Annette Jensen Francesco d Amore Elisa Jacobsen Pulczynski Hanne Majgaard Sørensen Jesper Stentoft Karin Meyer Lene Hyldahl Ebbesen Margit Balle

7 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Personalesammensætning Oversigt over antal fuldtidsansatte i Hæmatologisk Afdeling i perioden Læger Professorer 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 *2,0 Overlæger 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 Ledende overlæge 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Afdelingslæger 3,0 3,0 3,0 3,3 4,0 4,0 4,0 4,0 1. reservelæger 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Reservelæger 8,4 8,4 8,7 8,3 8,0 8,0 8,0 12,0 Læger i alt 25,4 25,4 25,7 25,6 26,0 26,0 26,0 30,0 Plejepersonale Oversygeplejerske 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Afdelingssygeplejersker** 3,0 3,0 3,0 3,0 3,3 4,0 4,0 4,0 Plejepersonale (heraf 4 specialeansvarlige) 66,1 66,1 72,2 69,3 72,4 76,5 **102,0 102,0 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 1,0 0,3 0,3 Udviklingssygeplejersker 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 1,0 1,0 Projektsygeplejersker (KFE) 2,0 2,0 2,0 2,8 2,8 2,8 2,8 ***4,7 Klinisk sygeplejespecialist 1,0 0 1,0 1,0 1,0 1,0 Plejepersonale i alt 73,4 73,4 80,5 77,4 81,5 87,2 110,3 114,0 Sekretærer Lægesekretærer 9,6 10,6 10,5 10,5 11,0 11,0 11,0 12,0 Ledende lægesekretær 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 Forskningssekretær 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Sekretærer i alt 11,4 12,4 12,3 12,3 12,9 12,9 12,9 13,9 Projektsygeplejerske Rehabilitering 1,0 Fuldmægtig (molekylærbiolog og sociolog) 1,2 1,2 1,2 1,2 Datamanager 0,5 0,5 0,5 0,5 Socialrådgiver 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Bioanalytikere Ledende bioanalytiker 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 ImmunHæm Lab 5,5 5,5 4,7 4,7 4,9 5,8 7,8 ****9,8 Cancer Cyt.Lab. 2,7 2,7 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 4,0 Bioanalytikere i alt 9,2 9,2 8,7 8,7 8,9 8,9 8,9 14,8 Serviceassistenter 15,7 15,7 16,3 17,8 16,9 16,9 **22,0 22,0 Flexjob 1,0 1,0 1,0 2,0 I alt 139,9 141,9 149,3 147,2 154,3 160,0 183,8 200,4 * Finn Bo Pedersen er adjungeret professor ** Øget normering som følge af opstart Afsnit 7 i 2009 *** Projektsygeplejersker tilknyttet KFE (ændret sammentællingsmåde) **** Ændret opgørelsesmetode samt øget aktivitet (incl. forskningsansatte)

8 8 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling

9 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 9 2. Kliniske aktiviteter - internt Aktivitetsoversigt Ambulante Sengedage Liggetid Sengedage Ambulante Liggetid 20 5, Epikrisestatistik for hverdage, angivet i procent dage fra udskrivelse til udsendelse (Servicemål 80%) dage fra udskrivelse til udsendelse (Servicemål 95%) > 7 dage fra udskrivelse til udsendelse Antal i patienter i målingen Belægningsprocent Senge 48,3 47,3 45,6 43,1 43,0 43,7 42,7 46,2 % 87,0 95,0 86,0 96,0 97,7 85,0 86,7 82,1 Antal patienter Akutte og planlagte patienter Antal planlagte patienter Antal akutte patienter I alt antal patienter

10 10 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Nyhenviste patienter Henvisninger modtaget i alt Visiteret til ambulatorium/dagafsnit Visiteret til indlæggelse Omvisiteret/retur til henvisende læge/sygehus Undersøgelsesstue Knoglemarvsundersøgelser Lumbalpunkturer Hudbiopsier Sternalmarve Kliniske aktiviteter - eksternt Patienthotellet Overnatninger Belægnings % Radiologisk Afdeling CT-scanninger Røntgenus Ultralydsus Total Århus Universitetshospitals Apotek Cytostatikabehandling i Hæmatologisk Afdeling Udviklingen i antal i.v. cytostatika-behandlinger: Sengeafsnit Ambulatorium I alt

11 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 11 PET-centret Kliniske PET-scanninger Onkologisk Afdeling Strålebehandlinger (antal patienter) Non-Hodgkin Hodgkin Myelomatose I alt MR-centret Antal MR scanninger Driftsudgifter Økonomi. Mio. kr Forbrug 91,5 116,9 109,5 126,2 144,0 159,4 199,5 221,0 Budget 87,0 105,5 103,2 126,1 142,9 161,7 200,8 223,4 DRG tilførsel 2,1-1,3 0 0 Balance -4,5-11,4-6,3-0,1 +1,0 +1,0 +1,25 +2,4 Medicin forbrug 33,6 45,8 44,0 55,9 63,1 73,0 95,2 101,0

12 12 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 5. De enkelte hæmatologiske afsnit Sekretariat En ganske almindelig arbejdsdag i Klokken er 7. På Martin Vahls Vej tænder lægesekretær Birte Jørgensen for sin PC, og via Citrix og VPN-klient får hun adgang til afdeling R s IT-programmer. Hun surfer rundt på de forskellige indtalerstationer i Speechmax for at se, hvad der er dikteret i aftenens og nattens løb og begynder at skrive. Når notater er skrevet, printer hun kontinuationerne ud i enten afsnit R7, R70 eller R170. Når alt er skrevet for sengeafsnit, starter skrivning for Ambulatoriet. På Tage-Hansens Gade møder øvrige lægesekretærer op, den første kl sekretærer i alt + 1 piccoline, lægesekretærelever og 1 ITmedarbejder. Journaler på udskrevne patienter bæres på Sekretariatet, der gøres klar til epikrise-færdiggørelse. Der har været overbelægning, mange patienter ind- og udskrevet igen, så rullebordet er fyldt, klar til seniorlæge i Modtagelsen. Når diagnoser og koder er sat på hver patient, gør sekretæren arbejdet færdigt og får epikrisen sendt til egen læge og samarbejdende hospitalsafdelinger. I gamle dage startede dagen med, at der fra Sekretariatet blev hentet stuegangsbånd med diktater på sengeafsnittene, og så blev stuegang skrevet i Sekretariatet på skrivemaskine naturligvis. Kontinuationerne blev lagt i bakken til afsnittene, og så var der jævnlige runder med tomme bånd og papirer. I sengeafsnittene gøres stuegangsvogne klar til læger og sygeplejersker, og kontinuationerne fra Birte lægges på plads i journalerne. Chefen tjekker op på, om der ligger notater, som burde være skrevet. Hvis der gør, sendes en mail om opgaven til relevante sekretærer. Hos socialrådgiveren tager Kirsten de første telefonopkald. Epikriser blev skrevet på gule ark, og én sekretær var beskæftiget med at skrive diagnosen uden på journalomslaget og indtaste diagnosekoderne i Det Røde System. I Sekretariatet var der én computer til deling, den stod i mikroskopirummet, som var et rum med skodder for vinduerne, så laboranter og læger kunne se i mikroskopet i den rette belysning. I Modtagelsen åbnes EPJ-booking og dagens program det ser fint ud 8 patienter, men mon det holder, til dagen er slut? I Modtagelsen kender man aldrig dagen, før I Ambulatoriet svedes lidt over de 98 patientbesøg, som er booket. Der skal ordnes bunker, lægges prøvesvar og kontinuationer på plads, DRGregistreres og ryddes hylder, så dagens journaler kan finde en plads. Samtidig skal der skrives på de patienter, som måske var her dagen i forvejen, og som kommer igen i dag. En mail tikker ind fra kollega Karen, det er i dag den 24. husk der nu kun er x antal måneder til det er jul (første mail kommer 24. januar). Piccolinen fylder sin rullevogn med journaler, prøvesvar, brød og frugt og ruller ud til afdelingens mange afsnit. Mostafa, vores IT-medarbejder, åbner sin computer og går ind på I-drevet, fællesmappen og får overblik over de opgaver, som er skrevet ind i opgavelisten til ham. Booking var ikke BOM, man holdt styr på patientens næste tid ved hjælp af kartotekskort håndskrevne med navn, cpr.nr. og næste tid. Kortet blev sat i en sort kasse, og så blev der fundet journaler frem til dagsprogrammerne efter disse kort. Patienter mødte ikke i Modtagelsen men i de to sengeafsnit og sad så måske og ventede på journalskrivning fra kl. 8 morgen til kl. sen eftermiddag. Journaler blev båret fra vores nuværende bygning til bygning 3, 2. sal, hvor det store sekretariat og det fælles arkiv for Medicinsk Afdeling A, B (nu R) og C lå er gået. Udviklingen fortsætter. Opgaver forsvinder, nye kommer til. I 2011 skal MidtEPJ implementeres. Der er sket meget siden tiden med skrivemaskiner, slettelak og lommediktafoner.

13 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 13 Afsnit har været det første år R7 har været i fuld drift i et helt kalender år. Det var oprindelig planlagt, at afsnittet i løbet af 2010 skulle udvides løbende, frem til fase 3 (= fuld planlagt aktivitet) i løbet af Men som året gik, med flere henviste patienter end beregnet og forventet og transplantationsforløbene gik godt, blev det besluttet at etablere aktivitet svarende til fase 3 allerede i I 2010 blev 26 patienter fra både Region Nord jylland, Midtjylland og Sydjylland transplanteret, hvilket har været medvirkende til at ventetiden på allogen knoglemarvstransplantation i Danmark nu er minimal. Opstart af fase 3 i 2010 betød, at ambulatoriet i efteråret 2010 åbnede på fuld tid, så der nu er ambulatorium hver dag. På den måde kunne vi bedre udnytte den mulighed, at nogle patienter kunne være hjemme eller på patienthotel og komme i afsnittet til daglig behandling. I den forbindelse måtte vores arbejdsgange og arbejdsprocedurer revideres og udvikles hele vejen rundt. Der kom flere opgaver til serviceassistent området, som fik en opnormering der svarede til at have startet fase 3. Hen over efteråret drøftede vi, hvordan vi kunne organisere os mere hensigtsmæssigt, så vi kunne sikre kontinuiteten for patienterne og personalet i både ambulatorium og sengeafsnit. Opstart af fase 3 betød også, at behovet for at indberette data til EBMT steg, og sygeplejerske Lisbeth Borchsenius er nu ansat i funktionen som datamanager. I takt med at vi fik flere patienter gennem afdelingen, blev det klart for os, at vi ligeledes havde behov for at arbejde med patientovergange. Den første overgang er fra patienten går fra at være tilknyttet afsnittets transplantationskoordinator, og til at skulle indlægges til transplantation. Den anden overgang går fra patienten udskrives fra sengeafsnit og overgår til ambulant forløb. Til det formål er der udarbejdet to plejeplaner og tjeklister, hvor den ene startes op af transplantationskoordinatoren og den anden startes op i sengeafsnittet, således at patienterne er forberedte på udskrivelse og deres ambulante forløb. Der er ligeledes udarbejdet en velkomstpjece til patienterne, som de får ved første besøg i ambulatoriet. Et nyt krav i Den Danske Kvalitetsmodel er, at vi skal overvåge vores patienter mere systematisk, når vi administrerer i/v dormicum i forbindelse med knoglemarvsundersøgelser. Arbejdsgange og organisering er i den forbindelse revideret således, så vi fortsat kan imødekomme patienternes behov og leve op til retningslinjerne i DDKM. I foråret blev der afholdt to meget vellykkede temadage for plejepersonale og serviceassistenter. Et ønske fra personalet var at arbejde med patientforløbsbeskrivelser, så alle kunne få et indblik i hvilket behandlingsforløb patienter skal igennem i forbindelse med deres knoglemarvstransplantation. Derudover var der undervisning i kommunikation og udviklingen af personalets fag-professionelle kompetencer. I funktionsledelsen på R7 har der været forandringer, da Britt Overgaard i sensommeren opsagde sin stilling som afdelingssygeplejerske. Camilla Havsteen, som havde været barselsvikar, overtog stillingen 1. januar Overlæge Bendt Nielsen indgik i funktionsledelsen fra slutning af I løbet af 2010 er der ansat en del nye medarbejdere på R7 og der har været et behov for introduktion og undervisning på forskellige niveauer. Den specialeansvarlige sygeplejerske har tilrettelagt undervisningen i afsnittet fra flere forskellige læringsperspektiver; små grupper med nogenlunde samme referenceramme, bedside oplæring, følgedage og uddelegering af tirsdagsundervisning til nøglepersoner og videndeling. Transplantationskoordinatoren har arbejdet med vores søskendedonorer udredning, da afsnittet hidtil ikke har haft materiale på det område. Det store arbejde har været præsenteret med en poster med på EBMT 2010 og på landskursus for hæmatologiske sygeplejersker. Adjungeret Professor Finn Bo Petersen har besøgt og gennemgået afsnittet og relevante procedurer specielt mhp JACIE akkreditering. Finn Bo Pedersens vurdering vil blive lagt til grund for det videre arbejde frem mod JACIE akkreditering, som bliver en af de store opgaver i Der planlægges bl.a. ansat en sygeplejerske med JACIE akkreditering som hovedopgave. Når vi ser tilbage på 2010 er det et år, hvor der har været en stor faglig udvikling i afsnittet. Der er, i alle faggrupper, et dejligt gå-på mod og en lyst til at udvikle og forbedre patientforløbene i afsnittet. Derudover har alle medarbejdere i R7 arbejdet med at udbygge den fælles kultur, hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø og høj faglighed.

14 14 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Afsnit 70 Året 2010 var det andet år, hvor afsnit 70 fungerede som et formelt subspecialiseret lymfomafsnit. Året har været et godt og stabilt år uden de store personaleudskiftninger. Alle faste stillinger har været besat og sengeantallet nu øget til 23. Klinisk koordinator (KK) opfølgning Denne funktion er nu etableret i afsnit 70 som en uundværlig del af de daglige arbejdsgange. Funktionen omfatter den daglige planlægning og koordinering af tjenestetidsplan, styring af patientforløbene under hensyntagen til den aktuelle belægning og bemanding, og et samarbejde med andre afsnit i afdelingen med sigte på at optimere patientovergange. Personalemøder kilde til refleksion og nye ideer Funktionsledelsen planlagde og gennemførte 7 personalemøder i Et vigtigt punkt, som blev drøftet under personalemøderne var ønsket om at prøve kræfter med en ny form for stuegang, hvor man vil forsøge at gå fra den teamleder-baserede organisation til en stuegangsform, hvor hver sygeplejerske går stuegang på de patienter hun har ansvaret for. Tværfagligt formuleredes visionen Læring og tættere patientkontakt ved stuegang. Afdeling 70 har været godt rustet til at forberede og gennemføre denne forandringsproces takket være den professionelle tilgang og store personlige engagement fra alle. Stuegangsprojektet forventes implementeret i marts Middagskonference I 2010 etableredes en forsøgsordning med middagskonference i afdeling 70 tænkt som beslutningsstøtte til de yngste stuegangsgående læger. Slutevaluering af projektet foreligger endnu ikke, men der er identificeret problemstillinger, som en sådan middagskonference med fordel vil kunne behandle med henblik på forbedring af patientforløb og effektivisering af arbejdsgange. Uddannelse og undervisning Mange medarbejdere fra alle personalegrupper har været på supplerende kurser og uddannelse, mange med henblik på udvikling af deres funktioner som nøglepersoner indenfor bestemte områder. I lighed med 2009 blev der afholdt intern undervisning i lymfomspecialet for medarbejdere på forskellige kompetenceniveauer. Palliation I 2010 blev der etableret en arbejdsgruppe i afdeling R, vedrørende palliation med henblik på udarbejdelse af afdelingsspecifikke retningslinier i overensstemmelse med sygehusets overordnede retningslinier for palliation, men med et specifikt præg relateret til den specielle patientgruppe hæmatologisk afdeling beskæftiger sig med. Funktionsledelsen deltager i denne nye arbejdsgruppe og sigter på et styrket samarbejde med det palliative team og smerteteamet.

15 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 15 Unge patienter og svære patientforløb i hæmatologisk afdeling To fælles temadage blev planlagt for alt personale fra alle faggrupper i afsnit 70 til afholdelse i januar Temaet Hvordan kan man være i et svært eksistentielt miljø blev valgt med udgangspunkt i de unge patienters ofte komplekse og komplicerede sygdomsforløb. Undervisere vil være præst og psykolog samt personale fra onkologisk afdelings ungdomsstuer. Afsnit 170 Funktionsledelsen 1. marts tiltrådte overlæge, Ph.D. Mette Skov Holm som ny lægelig funktionsleder sammen med afdelingssygeplejerske Karin Bork. Vi har ønske om at videreføre det gode samarbejde omkring den faglige udvikling, det gode arbejdsmiljø, professionalisme, åbenhed og engagement. Husk at vore døre (eller mailbokse) altid er åbne. Året 2010 har, som det foregående år, været kendetegnet ved implementering af en række nye tiltag og projekter. Alle medarbejdere i afsnit 70 har deltaget med stort engagement og interesse i de nye organisatoriske ændringer. Et stor tak til alle medarbejderne for deres positive tilgang under skiftende omgivelser med uændret nysgerrighed, fleksibilitet og lærelyst. Nye mødetider en succes Ændringer i plejepersonalets mødetider realiseredes marts Arbejdsdagens længde blev øget fra 8 til 8 ¼ time, og al personale møder på samme tidspunkt til den enkelte vagt. Baggrunden for tiltaget: Dagpersonalet mødte på 3 forskellige tidspunkter, hvilket i travle perioder gav en urolig start på dagen Der blev brugt megen tid på briefing/ orientering om patienterne Overgangen fra dagvagt til aftenvagt var hyppig hektisk, da der var få personaler til stede i dette tidsrum Optakten til ændringen var drøftelser på flere personalemøder, hvor fordele og ulemper blev vendt. Der var enighed om at sige go, og ændringen har været en stor succes. Den største gevinst er, at alle dagvagter møder kl. 7. Al plejepersonale bliver derved samtidigt opdaterede om deres patienter, hvilket giver en god start på arbejdsdagen til glæde for medarbejderne og til stor gavn for vores patienter.

16 16 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Kontaktkort I slutningen af året har vi fået etableret systematisk oprettelse af kontaktkort til alle nyindlagte patienter på afdelingen. Kortet udleveres indenfor de første 24 timer. Blodprøveordinationsskema Fra forsommeren har vi anvendt blodprøveordinationssedler, hvor ønskede blodprøver kan afkrydses af stuegangsgående læge. Det er indført for at lette overlevering af blodprøvetagningsbestillinger fra læge til plejepersonale, at opnå større sikkerhed med hensyn til, at de rigtige prøver tages og at undgå unødige blodprøver. Skemaet kan løbende revideres, og alle er velkomne til at komme med forbedringsforslag. Anvendelse af TED strømper og komprilanbind. En social og sundhedsassistent har taget udfordringen at undersøge, hvad er de faglige begrundelser for at anvende TED kontra komprilanbind? Projektet omhandler desuden udarbejdelse af retningslinje for valg af type af TED strømper og anskaffelse af TED strømper. Sorg Pilot: en sygeplejerske afslutter uddannelsen som Sorg Pilot i Gennem denne uddannelse har afdeling R fået en ressourceperson, der er til stor støtte for børn, hvis forældre er kræftsyge og ikke mindst for forældrene. Forældrene får støtte og redskaber til at håndtere, hvordan formidler jeg til mit barn, at jeg har kræft? Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger fra patienter og pårørende. Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Information til patienter, der står over for en allogen transplantation på Rigshospitalet. En sygeplejerske har fordybet sig i, hvordan vi kan optimere informationen til denne gruppe patienter, hvordan bliver plejepersonalet klædt bedre på til at løse denne opgave? Projektet har bl.a. omfattet et studiebesøg på Rigshospitalet. NOPHO (Nordic society of Paediatric Haematology and Oncology) protokol I januar 2010 inkluderede vi den første patient i dette nordiske ALL-studie for yngre voksne. Behandlingsprotokollen er iværksat for at bedre overlevelsesmulighederne, og afdelingens optageområde dækker Vestdanmark. Der er tale om en meget intensiv behandlingsstrategi med hyppige indlæggelser til diverse kure. Personalet har skullet forholde sig til mange nye kurskemaer og fortjener ros for håndtering af denne krævende protokol.

17 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 17 Temadage Vi har afholdt 2 vellykkede temadage den og med engagerede deltagere. To af afdelingens overlæger orienterede om henholdsvis myeloproliferative sygdomme med særlig vægt på blødningsproblematikker ved disse tilstande og myelodysplastiske syndromer blandt andet med fokus på, hvad de ordinerede undersøgelser skal bruges til diagnostisk og behandlingsmæssigt. Eftermiddagene havde sygeplejefagligt fokus på dokumentation under varetagelse af nøglepersoner indenfor området herunder de speciale- og udviklingsansvarlige sygeplejersker. En patientfortælling Anders og Sara (navne opdigtet) banker på døren, de ville lige sige 1000 tak for god behandling, og de øser roser ud over personalet. Denne ros var uventet. Det var et energikrævende patientforløb, hvor alle kompetencer var i spil. Et ungt par, der stillede en stor vifte af krav, som vi havde svært ved at efterkomme. Men de mange roser, æsker med fin chokolade og et hav af knusere taler sit eget sprog. Stor anerkendelse til alle, I er super gode og I gør en forskel! Arbejdsindsats Vores hæmatologiske speciale udvikler sig hele tiden og vi tilbyder flere og flere patienter meget intensive kemoterapiregimer. Det er en tendens, som vi må forvente kun vil stige med årene. Det kræver imidlertid en stor indsats fra plejepersonalets side, at skulle håndtere patienter med svære livstruende komplikationer og heraf følgende massivt behov for observationer, komplekse behandlinger samt store plejemæssige opgaver. Når vi på afdelingen har et meget højt aktivitetsniveau, så kan hverdagen kun hænge sammen, fordi alle er villige til at yde en stor arbejdsindsats tak for det.

18 18 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Ambulatoriet Ambulatoriet: Udvikling i aktivitet Aktiviteten i Hæmatologisk Ambulatorium er i kraftig vækst. Antallet af besøg stiger år for år, således i , i , og i 2010 kom vi lige op over konsultationer. Ambulante besøg Antallet af nyhenviste stiger tilsvarende. Også her er stigningstakten ca. 20 %. Hjemtrækning fra Horsens-Hedensted afspejler sig i de øvrige nævnte stigende tal. Henvisninger af nye patienter Jan 09 Apr 09 Jul 09 Okt 09 Jan 10 Apr 10 Jul 10 Okt 10 0 Kilde: Egen optælling Kilde: InfoRM, download 30/11 Antallet af behandlinger stiger tilsvarende som følge af det øgede antal patienter og øget behandlingsintensitet. Stigningstakten er ca. 20 %. Antal ambulante kure Men i virkeligheden er den organisatoriske opgave meget større end blot at absorbere vækst. Opgavernes karakter skifter hele tiden. Løbende omlægges patientforløb fra indlagt regi til ambulant regi, senest flytning af patientgruppen Akut leukæmi, efter kemoterapi fra fortrinsvis indlæggelse med intravenøse antibiotika til tæt ambulant opfølgning med transfusioner og peroral forebyggende behandling. Vi arbejder hårdt på at aflaste Ambulatoriet. I øjeblikket lægger vi således planer for et 1-årigt projekt med hjemmebehandling med Velcade. Der er et stort udviklingspotentiale i hjemmebehandling, og mange andre opgaver vil kunne udføres i hjemmet. Hjemmebehandling forventes at være meget patientvenligt og vil aflaste pladsproblemet i afsnittet Jan 09 Apr 09 Jul 09 Okt 09 Jan 10 Kilde: Egen optælling Apr 10 Jul 10 Okt 10 Selvom Kræftplan III stadig befinder sig på et skitse-niveau, vil vi nævne at R-amb vil være den forventelige hovedaktør inden for både rehabilitering og palliation. Vi er involverede i afdeling R s rehabiliteringsprojekt, og vi forventer snart at skulle huse den post-terapeutiske del af et rehabiliteringsinitiativ. Med hensyn til palliation har vi allerede mange patienter, hvor indsatsen er klart palliativ, f.eks. terminale leukæmi-patienter i faste transfusionsprogrammer. En systematisering kan formentlig organiseres inden for de givne ressourcer, men det kan ikke udelukkes at der ville være basis for en lægebesparende opgaveglidning.

19 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 19 Indre organisation Lægestaben er stærkt domineret af speciallæger og læger i hoveduddannelse. I disses fravær passes funktionerne af reservelæger, der superviseres løbende. Subspecialiseringen er nu for alvor trængt ud i krogene, men læger under uddannelse kan dog altid beholde forløb, som de er særligt engagerede i. Ud fra de daglige tilbagemeldinger fra patienterne oplever vi at høj kompetence og stor kontinuitet fortsat opfattes som Ambulatoriets stærke sider. De fysiske rammer Der er et meget stort problem i forhold til at rumme den nutidige og forventede fremtidige aktivitet i de nuværende lokaler. Alle rum er maksimalt udnyttet. Der er 2 venteværelser, som er spidsbelastede i tiden kl kl Alle patienter møder på laboratoriet en time før konsultationstidspunkt og tilbringer derefter ventetiden i venterummene, ligesom mange patienter efter konsultation og behandling venter i venteværelser på hjemtransport. Plejestaben er en yderst kompetent og rutineret gruppe, der har lang anciennitet i afsnittet og meget lav forekomst af medarbejdere, der rejser fra afsnittet. Normeringen af plejepersonalet blev hævet i foråret 2010 med henblik på at opfylde kravene i de akutte kræft-pakker. Vi skønnede et behov for 5 nye spor per uge med primær opgave inden for modtagelse af kræft-pakke patienter. På nuværende tidspunkt er åbnet 3 spor. Vi har valgt at prioritere en styrkelse af de tværgående kliniske funktioner for sygeplejerskerne, hvilket har øget afsnittets effektivitet og fleksibilitet betydeligt. Specielt oplever vi at det har formindsket flaskehalse og intern ventetid. Det er indtil videre lykkedes at placere de henviste patienter til forundersøgelse med fuld målopfyldelse og minimal anvendelse af back-up fra Modtagelsen. Omkostningen har været et øget antal overbookninger. Vi er bevidste om, at dette kan vokse til et niveau, hvor det truer arbejdsmiljøet. Der er 32 behandlingspladser, fordelt på 2 rum med seng, 10 rum med 2 brikse og 2 dobbeltrum med 5 hvilestole på hver. Alle rum er lange smalle rum på ca. 15 m 2, og der er hyppigt overbelægning. Det giver særdeles trange forhold for patienterne og eventuelle pårørende. For personalet giver det trange og uhensigtsmæssige arbejdsforhold, såvel på det fysiske som psykiske arbejdsmiljø. Uddannelsesreformen for lægestuderende medfører et behov for lokaler, hvor studenter kan tale med og undersøge patienter uden at blokere afsnittet/tutorlægens funktion. Vores store ønske for de kommende år er en løsning af pladsproblemerne og så naturligvis at beholde afsnittets mange kvaliteter. Sekretærstaben i Ambulatoriet består af 4 lægesekretærer med timer sv.t. 3,66 fuldtidsstilling. Det er lægesekretærer med stor erfaring og stor ansvarsfølelse ift. at få opgaverne løst. Der er et stigende antal journaler, som skal findes og sættes på plads (en opgave som i nogen grad efter en tid vil forsvinde med fuld EPJ implementering), et stigende antal journalnotater til skrivning, håndtering af prøvesvar og DRG-registrering. Der er jævnligt justeret i arbejdsgange for at kunne holde journalbunker nede det er en nødvendighed at være med skrivemæssigt, da patienterne ofte møder op til undersøgelse/ behandling med korte intervaller, og her bør journalmateriale være fuldt opdateret og tilstede ved konsultationen. Serviceassistenterne har en vigtig rolle i dagens afvikling og bidrager flot som en del af Ambulatoriets ansigt over for patienterne.

20 20 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling HDT Højdosis terapi med stamcellestøtte I løbet af 2010 er et nyt arbejdsredskab til at styre HDT forløbene blevet implementeret i afdelingen. De røde HDT-mapper består nu af tjeklister og vejledninger. De bliver løbende revideret og ajourført, så de hele tiden følger arbejdsrutiner og nye retnings linier i afdelingen. I 2010 blev kostrestriktionerne yderligere lempet, så der nu kun resterer nogle få restrik tioner: ingen honning, brieost, blåskimmelost og al mad skal være varmebehandlet. Til slut kan vi lige igen forsøge at få aflivet en meget sejlivet myte : Patienter, der skal gennemgå et HDT-forløb, er IKKE ISOLEREDE i de tre uger et forløb typisk tager. De må som andre patienter gå i afdelingen og restauranten under hele indlæggelsesforløbet, bortset fra de tre dage efter reinfusionen. Højdosisforløb Højdosis terapi med stamcellestøtte kaldes også knoglemarvstransplantation med sig selv som donor - og gennemføres ved at give højdosis kemoterapi efterfulgt af tilbageførsel af patientens egne stamceller. Højdosisbehandling gives i et tæt og velfungerende samarbejde mellem de kliniske afdelinger, Klinisk Immunologisk Afdeling og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus, Immunhæmatologisk Laboratorium og Stråleterapiafsnittet på Århus Sygehus. Behovet har været stigende siden starten af 1989 fra initialt omkring 12 forløb per år til nu forløb årligt siden I 2010 gennemførte vi 54 HDT-forløb, som fordelte sig på 33 myelomatose patienter, 2 Hodgkin lymfom patienter, 19 non-hodgkin lymfom patienter. Ud af de 54 patienter, som blev HDT-behandlet her, var 8 patienter fra Region Syd. I alt Hodgkin lymfom Non-Hodgkin lymfom a) Myelomatose a) Øvrige b) c) (3) (3) d) e) 5 18 (1) 29 (4) (1) 28 (6) (9) 1 f) (8) a) I parentes: antal patienter, som har fået foretaget HDT x 2, b) Heraf 1 patient med akut myeloid leukæmi, c) Heraf 1 patient med kronisk lymfatisk leukæmi, d) Heraf 1 patient fra onkologisk afdeling med Ewings tumor, e) Heraf 1 patient med amyloidose, f) Heraf 1 patient fra rheumatologisk afdeling med systemisk sklerodermi Stamcelleopsamlinger Stamceller opsamles sædvanligvis fra blodet efter forudgående cytostatika- og vækstfaktorbehandling. Antallet af blodstamcelleopsamlinger har været støt stigende siden starten herpå i I 2010 gennemførte vi i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling og Immunhæmatologisk Laboratorium 86 leukafereser på 63 patienter, hvilket er lidt mindre end de foregående år. Det skyldes, at vi i januar 2009 generelt ophørte med at foretage opsamling af stamceller ( forsikringsopsamling ) ved lavmaligne lymfomer, men i stedet venter med at opsamle stamceller ved eventuel transformation til højmalignt lymfom. Ud af de 63 patienter kunne 45 patienter (dvs. 71%) leukafereres på én dag - rigtig flot! Ingen patienter er blevet knoglemarvshøstet siden 2008, fordi de ikke kunne mobilisere blodstamceller. Til gengæld har vi siden marts 2009 på 22 patienter anvendt et nyt stof plerixafor, som hæmmer bindingen af CXCR-4 til SDF-1 og dermed påvirker frigivelsen af stamceller til blodbanen. Derved er det lykkedes at opsamle stamceller på 21 ud af 22 patienter, som ellers eventuelt skulle have opsamlet marvstamceller.

21 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 21 Antal ptt. Samlet antal leukafereser Opsamling på Opsamling på Opsamling på Opsamling på Opsamling på Leukaferese 1 dag a) 2 dage a) 3 dage a) 4 dage a) 5 dage a) på 1 dag (3) % (2) 3 76 % (3) % (2) % % (3) 13 (1) 5 71 % a) I parentes: antal patienter, som ikke opnåede sufficient antal CD34+ celler. Herudover gennemførte vi 2010 (i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling og Immunhæmatologisk Laboratorium) 26 leukafereser og 3 knoglemarvshøste på hhv. 11 og 4 registerdonorer. Denne aktivitet har været sigende de sidste år efter indførelsen af mini-kmt på vor afdeling Antal donorer marvhøst Antal donorer PBSC a) 1 (2) 7 (13) 5 (9) 3 (6) 11 (14) 15 (26) a) I parentes: samlet antal leukafereser på donorer. Klinisk Forsknings Enhed (KFE) 2010 blev året, hvor KFE fik et længe næret ønske om mere hensigtsmæssige og bedre arbejdslokaler opfyldt. I starten af juli måned kunne vi efter en mindre renovering tage nye rummelige lokaler på 3. sal i bygning 3 i brug. Bedringen i arbejdspladsforholdene har været og er stadig mærkbar. Der blev afholdt velkomstreception i starten af september Der blev i efteråret 2010 afholdt temadag for personalet og ledelsen i KFE, hvor indbudte investigatorer, afdelingens lærestolsprofessor m.fl. også deltog blev også året, hvor antallet af patienter indrulleret i protokol via KFE gik mærkbart op. I alt blev 62 patienter inkluderet i protokol i Ved årsskiftet arbejdes der i KFE med følgende organisatoriske emner: Elektronisk protokoloversigt ibrugtagning primo Standard Operating Procedures (SOP er). Integrering af KFE i forhold til sengeafdelinger og ambulatorium. KFE s egen organisation. Ved Årsskiftet er personalesammensætningen i KFE: Projektsygeplejersker 4 Projektbioanalytiker 1 Ledende projektsygeplejerske 1 Funktionsansvarlig overlæge 1

22 22 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL) Aktiviteter i rutine-funktionen IHL har i 2010 på linje med tidligere år haft en stigning i antallet af gennemførte analyser inden for alle analysetyper. På baggrund af antallet af gennemførte analyser, som fremgår af grafen nedenfor, er der beregnet stigninger for de enkelte analysetyper på mellem 13% og 31%. Produktionsudvikling IHL Leukocytantigener (13% 2010) RQ-PCR (20% 2010) JAK-2 mutationsundersøgelser Punktmutationen V617F i Janus Kinase 2 genet (JAK2), som er hyppigt forekommende i de myeloproliferative sygdomme, er siden oktober 2008 blevet udført med en kvantitativ PCR analyse. I 2010 blev et kvantitativt beregnings- og svarmodul til IHL databasen færdigprogrammeret. I beregningsdelen af modulet importeres analysedata direkte fra det kvantitative PCR apparatur til IHL databasen, hvorefter JAK2 V617F allelbyrden udregnes. Dette er tidsbesparende og giver en sikker dataoverførsel. På besvarelsen er andelen af mononukleære celler med JAK2 V617F mutation dels angivet med absolutte værdier i tabelformat og dels på en kurve, hvor ændringerne i JAK2 V617F allelbyrden er afbildet over tid (se nedenstående kurve). Følsomheden for analysen er ca. 0,01%. Med dette nye modul føler vi os rustet til at afgive svar, når JAK2 inhibitorer bliver en realitet i klinikken. 400 JAK-2 (31% 2010) % MUT 200 Kimærisme (30% 2010) ,1 0,01 Detektionsgrænse Leukocytantigener Der har i 2010 været en stigning i det totale antal analyser. Stigningen er forårsaget af et øget antal prøver fra Hæmatologisk afd. R, samt fra Infektionsmedicinsk afd. Q. 0, Leukocytantigener Århus Sygehus Andre Prøver i alt Kvantitative PCR undersøgelser Laboratoriet har i 2010 udført kvantitativ PCR til bestemmelse af minimal restsygdom på et stigende antal prøver. Ud over at analysere prøver fra Region Midtjylland og Region Nordjylland modtager laboratoriet også prøver fra Rigshospitalet fra børn med AML til kvantitativ analyse. Endvidere er IHL fortsat nordisk referencelaboratorium mht. analyse af prøver fra børn med AML og Downs syndrom. Kvantitative PCR undersøgelser Århus Sygehus Andre Prøver i alt

23 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 23 JAK-2 mutationsundersøgelser Århus Sygehus Andre Prøver i alt Kimærisme undersøgelser Den store stigning i kimærisme skyldes til dels, at undersøgelsen først blev indført i juni 2009 for patienter, der er undergået en non-myeloablativ knoglemarvstransplantation (mini-kmt). Ved kimærimseanalysen bestemmes mængden af donorceller i T-celler (CD3+), granulocytter (CD15+) og/eller fuldmarv på bestemte tidspunkter efter transplantation. ABL mutations undersøgelser (sekventering) Vi tilbyder en ABL mutationsanalyse for CML patienter, der ved kvantitativ PCR med BCR/ABL fusionsgenet som molekylærbiologisk håndtag, ikke responderer tilfredsstillende på tyrosinkinaseinhibitorer (f.eks. Imatinib). Dette foregår overvejende ved DNA sekventering af ABL genet men for udvalgte punktmutationer har vi et kvantitativt PCR assay, der med en bedre følsomhed end sekventering kan identificere de enkelte punktmutationer. Autolog stamcellefunktion IHL har i 2010 haft en uændret høj aktivitet indenfor autolog stamcellefunktion. Dette gælder både antallet af nedfrysninger og antallet af reinfusioner af stamceller. Året der gik Nye analyser: I 2010 udviklede vi en diagnostisk AML mutationspakke. Denne har til formål at identificere mutationer, der enten har prognostisk betydning for patienten eller mutationer, der på sigt kan anvendes som molekylærbiologisk target i minimal restsygdoms sammenhæng. De gener/mutationer, der indgår i AML mutationspakken er: FLT3 (FMS-like tyrosine kinase 3). Her undersøges for intern tandem duplikation (ITD) samt for punktmutationen D835. c-kit (v-kit Hardy-Zuckerman 4 feline sarcoma viral oncogene homolog). Her undersøges for punktmutationen D816V. IDH1 (isocitrate dehydrogenase 1) er et enzym i citronsyrecyklus, som spiller en central metabolisk rolle for cellen. Punktmutationen R132 detekteres. CEBPA (CCAAT-enhancer binding protein alpha) er en primær regulatorisk transkriptionsfaktor i hæmatopoesen. I AML mutationspakken detekteres deletioner og insertioner i genet, som er de hyppigst forekommende typer mutationer.

24 24 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling NPM1 (nucleophosmin) er et nukleocytoplasmatisk shuttling protein med nukleolar lokalisering. En insertion, oftest på 4 baser, upstrøms bindingssitet til nukleolus, ændrer læserammen og dermed bindingen til nukleolus. WT1 (Wilms tumor suppressor gene) er en transkriptionsfaktor, som er overudtrykt i blod og marv hos størstedelen af patienter med AML. I AML mutationspakken undersøges for størrelsesmutationer i exon 7, som er blandt de hyppigst forekommende prognostiske mutationer i genet. AML mutationspakken udføres på både blod og marv på diagnostiske AML patienter. For detektion af størrelsesmutationer (insertioner og deletioner) anvendes flouroscens-mærket PCR med efterfølgende kapillarelektroforese på en sekvenator. For detektion af punktmutationer er der et ekstra step med restriktionsenzym-kløvning af PCR produkterne. Herved kan vildtype PCR produkter adskilles fra mutations PCR produkter. I nedenstående figur illustreres detektionen af en IDH1 mutation. PCR produkter stammende fra vildtype IDH1 bliver kløvet til et mindre fragment (56 bp) mens PCR produkter stammende fra R132 mutant DNA bevarer det større fragment (86 bp), da det ikke kan kløves af restriktionsenzymet. Vi forventer en svartid for analysen på ca. 21 hverdage.

25 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 25

26 26 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling Cancercytogenetisk Laboratorium (CCL) Aktiviteter i rutine-funktionen Cancercytogenetisk Laboratorium (CCL) oplevede i 2010 en fortsat øgning i prøve- og analyseantallet. Der er sket en gennemsnitlig stigning i det samlede prøveantal på ca. 27% (Figur 1) som har medført en gennemsnitlig stigning i indtægterne på ca. 14%. Figur 1: Søjlerne viser udviklingen i prøveantallet i perioden (venstre akse) samt udviklingen i ansat personale i rutinefunktionen udregnet gennemsnitligt for de enkelte år i samme tidsperiode (højre akse) acgh FISH Overlæge Bioanalyt. 4,50 3, G-bånd 3, ,25 1, ,75 0 0, Vores succes-rate for G-båndundersøgelse var i 2009 på over 99% (4 failures/1365 dyrkninger) når resultaterne på alle diagnose-grupper gøres op, hvilket er en succes-rate, som ligger over middel i forhold til andre lignende laboratorier. Analysetyper Der er sket større ændringer i de relative fraktioner af analysetyperne set i forhold til 2009: G-bånd udgør 1365 analyser (ca. 43%), ifish udgør 1708 analyser (ca. 54%) og acgh analyser udgør 77 (ca. 2%) ud af 3150 analyser. Vi udfører hovedsagligt konventionel kromosom-undersøgelse på patienter med AML, ALL, MDS, ved forskellige myeloproliferative sygdomme samt ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og ved myelomatose (MM). Der er sket et kraftigt øget antal ifishundersøgelser på ca. 70% og en mindre stigning i antallet af G-båndsundersøgelser. Stigningen i antallet af ifish-undersøgelser skyldes et øget antal undersøgelser på patienter med myelomatose og kronisk lymfatisk leukæmi. I særligt vanskelige tilfælde suppleres med acgh og efterfølgende whole chromosome painting for bedre at kunne identificere kromosom-forandringerne, hvor der forekommer komplekse rearrangementer. Vi er for øjeblikket det eneste laboratorium i Danmark som rutinemæssigt udfører acgh analyser på maligne blodsygdomme. Vi har i 2009 ikke anvendt SKY-analysen til cytogenetisk udredning på grund af, at acgh kombineret med FISH giver bedre og hurtigere svar. Vi har modtaget prøver på voksne og børn fra hæmatologiske afdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Hovedparten af prøverne (sv.t. 53%) kommer fra hæmatologiske afdelinger internt fra afdeling R. De eksterne udgør ca. 47%, hvilket er et lille fald set i forhold til 2009 fra ca. 58%. Hovedparten af faldet skyldes mindre prøveantal fra Region Nordjylland. Vi har i årets løb foretaget flere haste-ifishundersøgelser, hvor vi typisk kan levere et svar 5 timer efter modtagelsen af prøven. Haste-iFISHundersøgelsen har været anvendt til identifikation af AML-M3 samt ved diagnostik af nye CML-tilfælde med henblik på optimeret patient-forløb, hvor der bl.a. har været indikation for leukaferese før evt. opstart med protein-tyrosin-kinase-inhibering (e.g. imatinib). Stigningen i det samlede analyse-antal i 2010 skyldes hovedsagligt en stigning i antallet af ifishanalyser. Der er også sket en stigning i antallet af rekvirerede acgh-undersøgelser fra 58 til 77 (sv.t. 32%), hvilket hovedsagligt skyldes at disse undersøgelser nu er en fast etableret del af den diagnostiske pakke ved børne-leukæmi samt i mindre omfang voksen-leukæmierne. Den største del af de øvrige ifish-analyser har med prognostisk vurdering ved CLL samt ved MM, hvor vi i fortsat i høj grad udfører cytogenetisk risiko-stratificering. Det har ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og myelomatose (MM) vist sig, at visse kromosom-abnormiteter, som kan måles med FISH-teknikken, giver en betydelig prognostisk information, som er uafhængig af klinisk stadium og hypermutationsstatus.

27 Årsberetning 2010 Hæmatologisk Afdeling 27 Kvalitetssikring- og udvikling CCL har i 2010 deltaget i to internationale kvalitetsudviklingsprojekter: Det første omhandler cytogenetiske undersøgelser i regi af Nordic Society for Pediatric Hematology and Oncology (NOPHO), hvor der 1 gang årligt foretages en granskning af de i det forløbne år opnåede cytogenetiske diagnostiske resultater på børn med leukæmi. Granskningen foregår ved at alle involverede cytogenetikere fra Norden kritisk gennemgår hinandens undersøgelser og retter evt. fejl. Det andet omhandler ifish-analyser, hvor Dr. Reiner Siebert, Kiel, Tyskland, 1 gang årligt udsender kromosom-materiale til FISH-undersøgelse til de deltagende laboratorier, som så melder deres resultat tilbage. Der foregår da en evaluering og sammenligning af indsendte resultater, hvorefter hvert deltagende laboratorium får tilbagemelding om sin egen performance. Eigil Kjeldsen er en af 6 personer i review-komiteen, hvor vi vurderer dels resultatet af undersøgelsen og dels udformningen af svaret. Det seneste møde blev afholdt i oktober Det er 6. gang at der foretages rundsending og der deltager typisk 50~70 laboratorier i alt fra Tyskland, Frankrig, Østrig og Danmark. Personale- og pladsforhold Bioanalytiker-normeringen har siden efteråret 2010 været på 5,0 samt 1,0 overlæge-normering i CCL. Antal ansatte i 2010 i CCL (rutine- og forskningsfunktion) har været stabil, dog er der bevilliget opnormering med 1 læge/molekylærbiolog (vakant), samt bioanalytiker pr. 1. marts Der er ligeledes tilknyttet PhD-studerende i forskningsfunktion. I efteråret 2009 fik CCL bevilget 25 m 2 arealforøgelse som i foråret blev ombygget og passet ind i de allerede eksisterende arealer. Det har forbedret rammerne for G-bånds-karyotypering og FISH-undersøgelser betydeligt, men der er fortsat pladsmangel. I begge kvalitetsprojekter har CCL en fortsat meget god performance. Undervisning Eigil Kjeldsen deltager i afd. R s undervisning af stud.med er samt yngre læger samt med forelæsninger og hold-timer ved Institut for Molekylær Biologi. Har også undervist på flere PhD- og A-kurser i løbet af 2010 med emner som kromosom- og FISH-undersøgelser samt microarrays samt ved professionsbachelor-uddannelsen i Århus med emner som cytogenetiske undersøgelser og Medicinsk teknologi vurdering.

Årsberetning 2008. æmatologisk fdeling. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R

Årsberetning 2008. æmatologisk fdeling. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R Årsberetning 2008 æmatologisk fdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R 2 Årsberetning 2008 Hæmatologisk Afdeling 9. årgang af årsberetningen er udarbejdet af:

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Indhold: Velkomstbrev... 2 Præsentation af afdelingen....3-4 Mål for Klinikophold........5

Læs mere

Hæmatologisk Afdeling. Årsberetning 2006. Århus Universitetshospital Århus Sygehus 1. Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R

Hæmatologisk Afdeling. Årsberetning 2006. Århus Universitetshospital Århus Sygehus 1. Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R M Hæmatologisk Afdeling Årsberetning 2006 Århus Universitetshospital Århus Sygehus 1 Kræftcentret Hæmatologisk Afdeling R Årsberetning 2006 Hæmatologisk Afdeling Kræfter til Kræft er en frivillig patientforening

Læs mere

Årsberetning 2011. Hæmatologisk. Afdeling. Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret

Årsberetning 2011. Hæmatologisk. Afdeling. Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret Årsberetning 2011 Hæmatologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret 2 Årsberetning 2011 Hæmatologisk Afdeling 12. årgang af årsberetningen Redaktion Ledende overlæge Anne

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling 263: 79 18 27 84 Telefon til uddannelses og udviklingssygeplejerske 78 18 35 37 Øre Næse Hals ambulatorium

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Onkologisk Afdeling Regionshospitalet Herning Den 10. november 2008 Indhold Side Sammenfatning 2 Generelt om patientsikkerhed i Onkologisk afdeling

Læs mere

Billeder i et behandlingsforløb eftertanker fra en patient

Billeder i et behandlingsforløb eftertanker fra en patient Billeder i et behandlingsforløb eftertanker fra en patient 6. januar 2006 Mit liv føles lidt som at begive mig op over en gletcher, jeg ikke føler mig helt sikker på. Med et reb, som måske kan holde. En

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Specialeansøgning for IM: hæmatologi Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Årsberetning 2014. Hæmatologisk. Afdeling. Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret

Årsberetning 2014. Hæmatologisk. Afdeling. Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret Årsberetning 2014 Hæmatologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kræft- og Inflammationscentret 15. årgang af årsberetningen Redaktion Oversygeplejerske Marie Møller Ledende overlæge Jan M. Nørgaard

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Vision for projektet

Vision for projektet Vision for projektet Forbedring af klinikernes arbejdsredskab så der skabes større arbejdsglæde og mindre ressourceforbrug Respekt for hinandens dokumentation 10-05-2013 www.olp.rm.dk 1 Problem der skal

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Velkommen til nye medarbejdere

Velkommen til nye medarbejdere Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling P, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade, er en kirurgisk afdeling med speciale i mave-tarm sygdomme og endokrine

Læs mere

Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test.

Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test. Bilag 8. Skema til afdelingerne før test for face validity Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test. Ud fra gennemførte interview med ansatte og patienter har der tegnet sig nogle strukturelle

Læs mere

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Tavlemøder

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Infektionsmedicinsk afdeling Q modtager studerende i sengeafsnit Q1 og Q2 samt Q-ambulatorium. Afdelingen består desuden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Ortopædkirurgisk Ambulatorium og Skadeklinik, SVS Grindsted. Adresse Telefon til afdelingen: 79188285 / 79189565 Engparken 1,

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Årsberetning 2005. Hæmatologisk afdeling

Årsberetning 2005. Hæmatologisk afdeling Årsberetning 2005 Hæmatologisk afdeling TEDDY SØRENSEN OG KUNST PÅ HÆMATOLOGISK AFDELING Teddy Sørensen var en multikunstner af rang, men han var også patient på Hæmatologisk Afdeling i en årrække, og

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Afdeling 300, Neurorehabiliteringen Grindsted Engparken 1, 7200 Grindsted Klinisk sygeplejelærer Klinisk vejleder Malene.Dreier@svs.regionsyddanmark.dk

Læs mere

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister SIKKER PSYKIATRI Resultater med medicinpakken Vordingborg v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister Medicinpakken - Organisering Projekt Sikker Psykiatri i Region Sjælland, er forankret på et voksenpsykiatrisk

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Klar til varmebehandling - optimering af patientforløb

Klar til varmebehandling - optimering af patientforløb Klar til varmebehandling - optimering af patientforløb Sonja Andersen Saaby, sygeplejerske Erik Lerkevang Grove, læge Merete Clausen, sygeplejerske Louise Faurskov Møller, sygeplejerske Katja Fiedler Holm,

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til ortopædkirurgisk amb: 7918 2320 Telefon til Uddannelses og udviklingssygeplejerske: 7818 3537 Uddannelses

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin ( 6. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin ( 6. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin ( 6. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Indhold: Velkomstbrev.....2 Præsentation af afdelingen... 34 Mål for klinikopholdet....

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted: Sydvestjysk Sygehus, afdeling 652 Adresse: Finsensgade 35 6700 Esbjerg Telefon 79 18 22 96 E-mail Klinisk vejleder: Rikke Andreasen &

Læs mere

Den gode dokumentation

Den gode dokumentation Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Sikkert Patientflow. Hospitalsenhed Midt

Sikkert Patientflow. Hospitalsenhed Midt med hjerne, hjerte og vilje Sikkert Patientflow Sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Sikkert Patientflow HE Midt Specialer på Regionshospitalet Viborg, hvis patienter

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Sygeplejerske på døgnrehabilitering Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdelingen: 79 18 95 65 Ortopædkirurgisk Ambulatorium og Skadeklinik, SVS Grindsted. Engparken 1, 7200 Grindsted

Læs mere