Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015

Transkript

1 Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015

2 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2015 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik: - Sognedemografiske tal for 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og Folkekirkemedlemskab Ind- og udmeldelser af folkekirken Kirkelige handlinger Provstistatistik Kolding Provsti - Stiftsstatistik for Haderslev Stift Kirkestatistisk materiale fra og kirkeministeriets hjemmesides statistikoplysninger: kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal.html, Danmarks Statistik, sognets kirkeblad og hjemmeside mm. Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via Dette gælder de sognedemografiske tal for 2004, 2008, 2011 og Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Introduktion... 5 Vigtigt vedr. det statistiske materiale... 6 Tabellerne og nøgletal... 6 Haderslev Stift... 7 Kolding Provsti... 8 Kristkirkens Sogn... 9 Befolkning Befolkningens sammensætning Befolkningsudvikling Kønsfordeling Indvandrere og efterkommere Konklusion vedr. befolkningens sammensætning Befolkningsbevægelser Konklusion vedr. befolkningsbevægelser Børn og unge Børnetallet Konklusion vedr. børnetallet Husstande Husstandstyper Konklusion vedr. husstandstyper Husstande efter indkomst Bruttomedianindkomst Husstande med bil Boligtyper Konklusion vedr. indkomstforhold Arbejdsstillinger Arbejdsstillinger Pensionister og efterlønsmodtagere Arbejdsløshed Personer under uddannelse Konklusion vedr. arbejdsstyrken, pensionister og efterlønsmodtagere Uddannelse Højeste fuldførte uddannelse Konklusion vedr. uddannelse Erhverv og pendling Pendling Beskæftigelse blandt indbyggerne Konklusion vedr. erhverv og pendling Medlemskab af folkekirken Side 3

4 Folkekirkemedlemskab i Kristkirkens Sogn Folkekirkemedlemskab pr. herkomst Folkekirkemedlemskab blandt børnene Ind- og udmeldelser af folkekirken Konklusion vedr. medlemskab af folkekirken Kirkelige handlinger Konklusion vedr. kirkelige handlinger Sognene i Kolding Provsti Til overvejelse Unge voksne, børnefamilier & de ældste Social profil Indvandrere og efterkommere af indvandrere Uddannelse og erhverv Kommunikation Samarbejde på tværs Mobilitet Bløde faktorer Kirke hos os Menigheden Handlingsforslag At være kirke for alle aldersfaser i livet De yngste Børnene De unge De voksne De ældre Kirkeligt arbejde i og ud fra Kristkirkens Sogn Til slut Side 4

5 Introduktion Denne sogneanalyse er udarbejdet på grundlag af Kirkefondets Sognestatistik, et statistisk materiale fra ene 1996, 2000 og 2004 samt det sognestatistiske materiale fra 2008, 2011 og 2014, som er udarbejdet af Danmarks Statistik på foranledning af Kirkeministeriet. Dette statistiske materiale giver det nyest mulige indblik i befolkningsudviklingen i Danmarks sogne. Sognestatistikken, som i 7 tabeller beskriver befolkningen i Kristkirkens Sogn, findes i bilagsmaterialet. Endvidere indeholder materialet udvalgte nøgletal for 2014 for Danmark, Haderslev Stift, Kolding Provsti og alle provstiets sogne. Derudover er der hentet tal fra Danmarks Statistik vedrørende folkekirkemedlemskab , ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger for Talmaterialet i sig selv kræver bearbejdelse for at kunne bruges i menighedsrådets og kirkens arbejde med visioner, mål og konkret planlægning. Det er baggrunden for, at Kirkefondet tilbyder at udarbejde sogneanalyser. Denne analyse er udarbejdet i september 2015 af Kirkefondet for Kristkirkens menighedsråd, og gennemgås ved et arrangement d. 24. september i sognet. Før gennemlæsningen er det vigtigt at gøre sig klart, at analysen alene bygger på skriftligt og statistisk materiale, og hvad man kan udlede af dette. Det er derfor nødvendigt, at sogneanalysen vurderes i forhold til de faktiske forhold i lokalområdet. Nogle eksempler kan belyse dette: N statistikken taler om flerfamiliehuse, fremg det ikke, om der er tale om højhuse eller lave boligblokke N der er en stor andel af enlige, fortæller det ikke, om der også er en stor ensomhed Statistikken fortæller ikke noget om den geografiske placering i sognet, og mange aktiviteter kan være betinget af placeringen i lokalområdet, buslinjerne, skolerne, institutioner osv. Et sogn kan være delt op i meget forskellige enkeltdele, socialt, kulturelt og kirkeligt Et sogn med mange kirkelige og folkelige aktiviteter kan statistisk set være identisk med et sogn, hvor disse aktiviteter mangler Et sogn er altid en del af en større lokal helhed det er ikke en isoleret enhed En sogneanalyse er først og fremmest et redskab til at få belyst, om den fornemmelse, man ofte har af et sogn og dets indbyggeres forhold, er rigtig. Derefter kan man så, på baggrund af det fælles grundlag, drøfte kirkens situation og dens muligheder i lokalsamfundet. Viden om sognets befolkning er nemlig én af betingelserne for at kunne sætte sig nogle mål for kirkens liv, der er realistiske og samtidig visionære for den kristne menighed på dette sted. En sogneanalyse kan rejse nye spørgsmål, som man må søge besvaret ad andre veje, f.eks. ved at få yderligere statistisk materiale fra kommunen eller Danmarks Statistik. Man kan også supplere analysen med egne undersøgelser, der f.eks. kan omfatte en samtale med sundhedssygeplejersker, viceværter i større bebyggelser eller ved brug af spørgeskemaer, interviews m.m. En sogneanalyse giver med andre ord et overblik over de befolkningsmæssige, økonomiske og sociale strukturer i sognet samt fremhæver dets karakteristika i forhold til andre sogne i provstiet eller i forhold til tallene på landsplan. Derved er der dannet et fundament for en fælles overvejelse over, hvordan man kan eller ønsker at være kirke og menighed i netop Side 5

6 jeres sogn - en samtale, der gerne skulle fortsætte og give muligheder for gode vilk til liv og vækst i menigheden. Vigtigt vedr. det statistiske materiale Følgende skal præciseres vedrørende anvendelsen af de statistiske oplysninger: Vi bygger i denne analyse på tal hentet i Kirkeministeriets statistikbank. Der er i visse tilfælde mindre uoverensstemmelser mellem disse tal og tal, der er offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmeside og i statistikbankens tabel KM4. Det skyldes bl.a. forskellige opgørelsestidspunkter. Vi må tage forbehold for egentlige fejl i Danmarks Statistiks materiale. Konstaterer vi fejl i talmaterialet, gøres Kirkeministeriet og Danmarks Statistik opmærksomme herpå. Tabellerne og nøgletal Tabellerne 1-7 for ene 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014 kaldes Talsæt, og I finder dem bag 2. faneblad adskilt af grønne faner. Bag sidste faneblad finder I Nøgletal for Nøgletallene giver et overblik over den demografiske situation i hhv. Danmark, stiftet, provstiet og provstiets sogne. Side 6

7 Haderslev Stift Kristkirkens Sogn ligger i Haderslev Stift. Stiftet har (pr ) indbyggere, hvoraf de er medlemmer af folkekirken, hvilket giver en medlemsandel på 82,9 %. Stiftet er befolkningsmæssigt et af landets mindste stifter, og er samtidig det stift i Jylland, der har den næstlaveste medlemsprocent. Geografisk grænser stiftet op til Ribe Stift mod vest og mod Aarhus Stift mod nord. Stiftet er opdelt i syv provstier: Hedensted, Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Provstier. Der er 132 pastorater i stiftet dækkende i alt 175 sogne, som bestyres af 150 menighedsråd. *kort fra Stiftet omfatter en række store provinsbyområder især omkring trekantsområdet samt udprægede landområder med mange små sogne. Der er rigtig mange enkeltsognspastorater, en del 2-sogns pastorater og enkelte 3-sogns pastorater. I de senere har en del af flersognspastoraterne fået fælles menighedsråd. Haderslev Stift er meget uens sammensat, hvad ang befolkningstæthed, indbyggertal i de enkelte sogne og geografi, og dermed også, hvad ang sociale, økonomiske og boligmæssige forhold m.v. Side 7

8 Kolding Provsti Kolding Provsti har pr i alt indbyggere. Det gør Kolding Provsti til et stort provsti målt på indbyggertallet og Haderslev Stifts næststørste provsti. I 2000 havde provstiet i alt indbyggere, og har således haft en stor befolkningstilvækst på personer sv.t. 32 %. Den massive befolkningstilvækst kan til dels forklares ved, at provstiet i 2007 i forbindelse med omlægning af provstigrænserne fik 11 nye sogne. Folkekirkemedlemskabet i Kolding Provsti pr. 1. januar 2015 ligger på 82,2 %, og i alt er indbyggere medlemmer af folkekirken. I 2000 var medlemsprocenten 88,8 % og indbyggere var medlem af folkekirken. Provstiets 30 sogne er samlet i 23 pastorater og bestyres af 25 menighedsråd. Der er 31 kirker i provstiet og 34 præster ansat. Kolding Provsti er præget af dels af to store bysogne, mange mellemstore by-/forstadssogne og nogle små landsogne. Sognene varierer indbyggertalsmæssigt fra Kristkirkens Sogn, som er det største med indbyggere pr til Frørup Sogn med blot 285 indbyggere. Der er generelt et ret højt folkekirkemedlemskab i provstiets sogne, og den gennemsnitlige medlemsprocent for provstiet pr var på 83 %. Dette dækker dog over et spænd i medlemsprocenten fra Hjarup Sogn med 93,4 % til Simon Peters Sogn med 53,8 %. *billede fra Side 8

9 Kristkirkens Sogn Pr bor der i alt personer i Kristkirkens Sogn. Folkekirkemedlemskabet er på 80,4 %. Der er to kirker i sognet; Kristkirken (indviet 1925) og Immanuelskirken (indviet 1931), og ifølge oplysninger på sognets hjemmeside, afholdes der ligt op mod 65 søn-og helligdagsgudstjenester i Kristkirken og op mod 20 i Immanuelskirken ligt. Derudover afholdes der hvert ca. 40 særlige gudstjenester for børn og unge, plejehjemsgudstjenester og gudstjenester for indsatte i arresten. *billeder fra Sognet har 3 sognepræster ansat. Derudover er der for tiden følgende ansatte: en kordegn, en kordegne- og sognemedhjælper, en sognemedhjælper, to kirketjenere og to organister. I alt er der altså 7 øvrige ansatte ved kirkerne. Menighedsrådet best foruden præsterne af 14 valgte personer, heraf er 7 mænd og 7 kvinder. Side 9

10 Befolkning Oplysningerne om befolkning og folkekirke i det følgende hviler på de statistiske oplysninger i tabel 1 i det vedlagte tabelmateriale. Det er opgjort pr. 1. januar i de udvalgte, fordelt på alder og køn. Tabellen er delt op i 16 aldersgrupper, og for hver gruppe er angivet det samlede indbyggertal og fordeling på personer af dansk herkomst og indvandrere/efterkommere af indvandrere, samt folkekirkemedlemskab, også fordelt på disse grupper. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: 0-19 : Børnegruppen : Unge voksne : Voksengruppen : Ældregruppen Befolkningens sammensætning Pr bor der personer i Kristkirkens Sogn. Fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper fremg af diagrammet nedenfor, og aldersgrupperne kan også grupperes således i forhold til deres andel af befolkningen: Små aldersgrupper 2,6-4,3 %: Ml.størrelse aldersgrupper 5,0-7,6 %: Største aldersgrupper 9,7-11,7 %: , og Befolkningsprofilen i sognet ,2% 5,9% 7,2% 4,3% 2,6% 5,1% 4,2% 5,9% 5,4% 5,0% 6,4% 11,7% 6,8% 7,2% 7,6% 9,7% Side 10

11 Personer Befolkningsprofil i sognet Diagrammet ovenfor viser befolkningsprofilen i Kristkirkens Sogn i absolutte tal. De indbyggere fordeler sig således: Børnegruppen 0-19 : personer 22,7 % af befolkningen Unge voksne : personer 28,9 % af befolkningen Voksne : personer 32,5 % af befolkningen Ældre : personer 16,2 % af befolkningen Der bor mange børn i Kristkirkens Sogn, og aldersmæssigt fordeler de sig med 722 børn mellem 0-4, 661 børn mellem 5-9, 612 børn mellem og 787 børn/unge mellem Gruppen af unge voksne ige er stor med en klar overvægt af ige med hhv personer og personer, mens der er 928 personer mellem I voksengruppen er der en nogenlunde jævn fordeling mellem aldersgrupperne med mellem personer i hver aldersgruppe, og nogle færre mellem med hhv. 728 personer og 633 personer. Ældregruppen er relativt lille og aldersmæssigt noget ujævnt fordelt med ca. 520 personer i hver af aldersgrupperne og 65-69, mens der er 323 personer mellem og 625 personer over 75. Det bemærkes, at aldersgruppen 75+ dækker over samtlige gange over 75, mens de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver. Det er et typisk billede af et sogn mange uddannelses- og erhvervsmuligheder, men det bemærkes, at ældregruppen i andre bysogne ofte er noget større end tilfældet er i Kristkirkens Sogn. Side 11

12 Procent Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 2014 Kristkirkens Sogn Danmark Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i Kristkirkens Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at befolkningsfordelingen i sognet afviger en del fra landsgennemsnittet. I børnegruppen ligger andelen af 0-4 ige lidt højere end landsgennemsnittet, mens andelene af 5-14 ige er lidt lavere end gennemsnitligt. Sognets andel af ige ligger på niveau med landstallene. Samlet set er børnegruppen i Kristkirkens Sogn dermed lidt mindre end gennemsnitligt. Der er en massiv overvægt af unge voksne i Kristkirkens Sogn i forhold til landsgennemsnittet, og der er især tale om markant højere andele af ige. Også andelen af ige er større end gennemsnitligt, men dog ikke så udtalt som blandt de ige. Andelen af ige ligger lidt højere end gennemsnitligt, andelene af ige er nogenlunde på niveau med landstallene, mens andelene af ige er noget mindre end landsgennemsnittet. Ældregruppen i Kristkirkens Sogn er markant mindre end gennemsnitligt og det skyldes, at samtlige aldersgrupper mellem er væsentligt mindre end på landsplan. Det ret store underskud af ældre indbyggere kan muligvis skyldes manglende ældrevenlige boliger i sognet ud over plejehjemmene. Det giver de statistiske data ingen oplysninger om, og det kræver et bedre lokalkendskab at fastslå, om dette er sagen til den lille ældregruppe. Side 12

13 Antal indbyggere Befolkningsudvikling Det følgende diagram beskriver befolkningsudviklingen i perioden siden Det fremg heraf, at der samlet set over den 18 lange periode har været vækst i antallet indbyggere i 11 ud af 16 aldersgrupper, mens 5 aldersgrupper har haft tilbagegang. I 1996 boede der personer i Kristkirkens Sogn, og i 2014 er antallet af indbyggere steget til personer. Det er en stigning på 569 personer sv.t. 5 % siden udgangspunktet i Børnegruppen 0-19 steget fra børn i 1996 til børn i Det er en stigning på 379 personer sv.t. 16 %. Andelsmæssigt udgjorde børnegruppen i 1996 i alt 20,5 % af befolkningen i sognet, mens de i dag udgør 22,7 %. Dermed er børnegruppen såvel antalsmæssigt som andelsmæssigt blevet større i løbet af de seneste 18. Antallet af små børn fra 0-4 er faldet med 70 personer siden 1996, og i dag er der 722 børn i denne aldersgruppe. Antallet af børn i aldersgruppen 5-9 er steget med 109 børn siden 1996, og der er i dag 661 børn i denne aldersgruppe. Antallet ige er steget med 127 børn siden 1996 til 612 børn i 2014, og endelig er antallet af ige steget med 213 unge siden 1996 til 787 personer i Befolkningsudviklingen i sognet Siden 1996 er antallet af unge voksne ige i Kristkirkens Sogn faldet med 286 personer sv.t. 8 %. Det samlede fald udgøres af en mindre fremgang i antallet af ige, mens antallet af ige er faldet en del i perioden. I 2014 er der som tidligere nævnt unge voksne i sognet, og de udgør 28,9 % af sognets befolkning. I 1996 udgjorde de 32,7 % af befolkningen, og der er altså tale om såvel antalsmæssig som andelsmæssig tilbagegang siden udgangspunktet i 1996 I 2014 best sognets gruppe af voksne i alderen af personer, hvilket er en fremgang på 641 personer i perioden fra 1996 sv.t. en stigning på 19 %, og dermed må man sige, at sognets voksengruppe har haft stor fremgang i perioden. Der er tale om en relativ jævn fremgang i samtlige aldersgrupper fra I 2014 udgør gruppen af voksne 32,5 % af sognets befolkning, og i 1996 var andelen 28,3 %. Side 13

14 I ældregruppen har aldersgrupperne har haft fremgang i perioden siden 1996, mens der er sket fald i aldersgrupperne over 70. Den samlede ældregruppe udgøres i 2014 af personer, hvilket er et fald på 165 personer eller 8 % siden I 2014 udgør ældregruppen 16,2 % af befolkningen i sognet, og i 1996 var det 18,4 %. Ældregruppen er således faldet lidt i såvel antal som i befolkningsandel siden 1996 Tendenser i befolkningsudviklingen: Fremgang i befolkningstallet (+5 % svt. 569 personer) Større stigning i antallet af børn og unge i alderen 0-19 (+16 %. svt. 379 personer), udgjort af mindre fald i antallet af 0-4 ige, mindre fremgang i antallet af 5-14 ige og større stigning i antallet af ige Fald i antallet af unge voksne ml (- 8 % svt. 286 personer) udgjort af en mindre stigning i antallet af ige og fald i antallet af ige Stor fremgang i antallet af ige (+19 % svt. 641 personer) udgjort af jævne stigninger i alle aldersgrupperne Fald i antallet af ældre (-8 % svt. 165 personer) udgjort af mindre stigninger i aldersgrupperne 60-69, men fald i antallet af indbyggere over 70 Udsving i befolkningsgruppernes andel jf. nedenstående skema Befolkningsgruppe Kristkirkens Sogn 1996 Kristkirkens Sogn 2014 Danmark 2014 Børnegruppen (0-19 ) 20,5 % pers 22,7 % pers 23,6 % Unge voksne (20-34 ) 32,7 % pers 28,9 % pers 18,1 % Voksne og midaldrende (35-59 ) 28,3 % pers 32,5 % pers 34 % Ældre og gamle (60 +) 18,4 % pers 16,2 % pers 24,3 % Side 14

15 Kønsfordeling I Danmark er fordelingen mellem mænd og kvinder sådan, at der er en lille overvægt af kvinder, hvilket blandt andet skyldes, at kvinder generelt set lever lidt længere end mænd. I Kristkirkens Sogn er 50,1 % af befolkningen mænd og 49,9 % kvinder, og sognet adskiller sig således en smule fra landsgennemsnittet på dette punkt. Kønsfordelingen i sognet % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mænd Kvinder 0% I ovenstående diagram ses kønsfordelingen i de 16 aldersgrupper i procent. Som det fremg, er der en mindre overvægt af drenge/mænd i aldersgrupperne 0-4, 25-34, og 70-74, mens der er markant overvægt af kvinder i aldersgruppen 75+. I de øvrige aldersgrupper er kønsfordelingen meget ligelig. Det bemærkes, at der almindeligvis er en stor overvægt af kvinder i de to ældste aldersgrupper, men i Kristkirkens Sogn er der altså fortsat mange mænd mellem I absolutte tal bor der kvinder og mænd i Kristkirkens Sogn. Side 15

16 Indbyggere Indvandrere og efterkommere Definitionen på indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere. Der tages i det statistiske materiale ikke hensyn til, om en indvandrer/efterkommer kommer fra vestligt eller ikke-vestligt land, men Danmarks Statistik oplyser pr , at ca. 33 % af alle udlændinge har en vestlig baggrund. Indbyggernes herkomst % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere Diagrammet ovenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen nedenunder ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 93 % af alle 0-4 ige er af dansk herkomst, ca. 1 % er indvandrere og ca. 6 % er efterkommere af indvandrere. I Danmark som helhed er der i 2014 samlet set 11 % af befolkningen, som har udenlandsk baggrund, hvoraf de 8,4 % er indvandrere og 2,6 % er efterkommere. Kristkirkens Sogn har i alt udlændinge i befolkningen fordelt på 992 indvandrere og 180 efterkommere. Det svarer til en befolkningsandel på samlet 9,5 % med udenlandske rødder, heraf 8,1 % indvandrere og 1,5 % efterkommere af indvandrere. Andelen af indvandrere og efterkommere er således lidt lavere i Kristkirkens Sogn end på landsplan. Sognets indvandrere fordeler sig i alle aldersgrupperne med en klar overvægt blandt ige, mens efterkommerne især findes i aldersgrupperne 0-29 med overvægt blandt 0-14 ige. Indvandrere og efterkommere udgør altså samlet 9,5 % af befolkningen i Kristkirkens Sogn i I 1996 var der 501 udlændinge i sognet og de udgjorde 4,3 % af befolkningen. Dermed er sket lidt mere end en fordobling af såvel antal som andel af udlændinge i sognet i løbet af de seneste 18, dog fra et relativt lavt udgangspunkt. I andre sogne i landet er der helt ned til 1 % udlændinge i befolkningen, mens den højeste andel udlændinge i et sogn er på hele 80 %. Det er værd at holde for øje, at indbyggere med indvandrerbaggrund ikke er opvokset i Danmark, og dermed ikke nødvendigvis har samme skolegang og normer bag sig som den Side 16

17 øvrige befolkning, ligesom de ikke har et naturligt tilhørsforhold til den danske folkekirke. Det betyder oftest også, at deres børn efterkommerne trods opvæksten i Danmark heller ikke har et naturligt tilhørsforhold til folkekirken. Konklusion vedr. befolkningens sammensætning Kristkirkens Sogn har gennem de seneste 18 haft en vækst i antallet af indbyggere på 569 personer sv.t. 5 %. Pr er der indbyggere i sognet. Andelen af indvandrere og efterkommere udgør pr i alt 9,5 % af indbyggerne, og i absolutte tal er der tale om personer med anden etnisk baggrund end dansk. Der er sket lidt mere end en fordobling af såvel antal som andel af udlændinge i sognet siden I modsætning til landsgennemsnittet har Kristkirkens Sogn en lille overvægt af mænd i befolkningen. Børne- og ungegruppen (0-19 ) udgør i 2014 samlet set 22,7 % af befolkningen, gruppen af unge voksne (20-34 ) udgør 28,9 % af befolkningen, voksengruppen (35-59 ) udgør 32,5 % af befolkningen og ældregruppen (60+ ) udgør 16,2 % af befolkningen. På baggrund af befolkningsprofilen for 2014 må man altså konstatere, at Kristkirkens Sogn har en relativt stor børne- og voksengruppe, men også i høj grad er præget af mange unge mennesker mellem 20-29, mens ældregruppen ikke er så stor. I forhold til landsgennemsnittet er børnegruppen (0-19 ) i Kristkirkens Sogn lidt mindre end på landsplan. Andelen af unge voksne (20-34 ) er markant højere landsgennemsnittet, mens voksengruppen (35-59 ) er en smule mindre end gennemsnitligt med overskud af ige og færre ige. Ældregruppen ( ) er markant mindre end gennemsnitligt. Tendenser i befolkningsudviklingen i perioden : Fremgang i befolkningstallet (+5 % svt. 569 personer) Større stigning i antallet af børn og unge i alderen 0-19 (+16 %. svt. 379 personer), udgjort af mindre fald i antallet af 0-4 ige, mindre fremgang i antallet af 5-14 ige og større stigning i antallet af ige Fald i antallet af unge voksne ml (- 8 % svt. 286 personer) udgjort af en mindre stigning i antallet af ige og fald i antallet af ige Stor fremgang i antallet af ige (+19 % svt. 641 personer) udgjort af jævne stigninger i alle aldersgrupperne Fald i antallet af ældre (-8 % svt. 165 personer) udgjort af mindre stigninger i aldersgrupperne 60-69, men fald i antallet af indbyggere over 70 Udsving i befolkningsgruppernes andel jf. skemaet på side 14 Side 17

18 Antal personer Befolkningsbevægelser Tabelmaterialets tabel 2 fortæller om befolkningsbevægelser ved opgørelserne i 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og Der refereres i dette afsnit til 2014-tallene som nutid. Tabellen angiver både de absolutte tal og desuden procentvise beregninger på baggrund af folketallet pr. 1. januar i opgørelseset, men dækker befolkningsbevægelser i det forudgående. Diagrammet nedenfor dækker således perioden januar-december 2013 og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet Fraflyttede: Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til sognet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra sognet til udlandet Nettotilgang: = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I Kristkirkens Sogn er flyttehyppigheden på 16 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 6., hvilket er en ret mobil befolkning. I andre sogne kan flyttehyppigheden være helt ned til 3 %. Forklaringen på den høje flyttehyppighed skal formentlig findes i den store gruppe unge voksne, som er bosat i sognet. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i Kristkirkens Sogn er indbyggerne under 30 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 25 %. Sognet har i 2013 haft tilflyttere, mens personer er flyttet fra sognet. Heraf udgør personer under % af alle tilflyttere og 68 % af alle fraflyttere. Det er meget almindeligt, at især unge under uddannelse flytter ofte, og det kan være både indenfor og over sogne- og kommunegrænser. Befolkningsbevægelser Side 18

19 Der blev i 2013 født 156 børn i Kristkirkens Sogn, mens 107 af sognets indbyggere døde. Der er altså et lille fødselsoverskud i sognet. Der var 275 personer, som indvandrede til sognet og 179, der udvandrede fra det, og alt i alt betød det en stigning i befolkningstallet i 2013 på 95 personer sv.t. 0,8 %. Kirkeligt set er diagrammet bl.a. interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye borgere sognet har fået i ets løb, og som derfor er uden kendskab til sognets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Kristkirkens Sogn i 2013 fået nye indbyggere, hvilket svarer til 19 % af befolkningen. Ser man på tendenser i befolkningsbevægelserne i perioden , ses meget stabile fødsels- og dødstal. Der er lidt færre til- og fraflyttere til sognet i 2013 end i de tidligere, mens der ses en kontinuerlig fremgang i antallet af indvandrede. Antallet af udvandrede steg en smule i Samlet ses en tendens til svag nettotilgang i Kristkirkens Sogn. Konklusion vedr. befolkningsbevægelser N man ser på befolkningsbevægelserne i Kristkirkens Sogn i perioden , kan det konkluderes, at udskiftning af befolkningen i sognet statistisk set sker ca. hvert 6. at der er tilflyttere og fraflyttere i perioden at unge under 30 udgør 70 % af alle tilflyttere og 68 % af alle fraflyttere at sognet har en nettotilgang i befolkningen i 2014 på 95 personer svt. 0,8 % at der er et lille fødselsoverskud med 156 fødte i forhold til 107 døde at sognet fik nye indbyggere sv.t. 19 % af befolkningen at der i perioden er en tendens til mindre fald i antallet af til- og fraflytninger, flere indvandrede, et stabilt fødselstal og svagt stigende nettotilgang Side 19

20 Personer Børn og unge Talmaterialets tabel 3 fortæller om børnegruppens sammensætning pr. 1. januar 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014 fordelt på køn. Der refereres i dette afsnit til 2014-tallene som nutid. Tabellen omfatter 16 gange, de 0 15-ige, og der angives både absolutte tal og den procentvise fordeling samt for så vidt ang ene også folkekirkemedlemsskabet i hver gang i absolutte tal og den procentvise fordeling. I denne afsnit refereres kun til ene 2004, 2008, 2011 og Børnetallet Der er i alt børn under 16 i Kristkirkens Sogn. I 2004 var der til sammenligning børn, og dermed må man sige, at børnetallet har været meget stabilt gennem de seneste 10. I 2004 udgjorde børn mellem 0-15 i alt 17,9 % af den samlede befolkning, mens de i dag udgør 17,2 %. Det vil altså sige, at det stabile børnetal dækker over et lille fald i den andel, som børnene udgør af den samlede befolkning. På landsplan udgør børn mellem 0-15 i alt 18,5 % af den samlede befolkning, og andelen af børn i Kristkirkens Sogn er således lidt mindre end på landsplan. I Kolding Provsti som helhed ligger andelen på 19,6 % og er dermed noget højere end i Kristkirkens Sogn. Ser man på kønsfordelingen blandt børnene i Kristkirkens Sogn, finder man piger og drenge, sv.t. hhv. 48,6 % og 51,4 %. På landsplan er der hhv. 48,8 % piger og 51,2 % drenge, og sognet adskiller sig således blot en smule fra landsgennemsnittet. Diagrammet nedenfor viser antallet af børn gang for gang i absolutte tal, og her ses det, at Kristkirkens Sogns børnegruppe har en lille overvægt af mindre børn, og at alle gange fra 9 og opefter er nogenlunde lige store. Børnegangene Side 20

21 Antal børn Procentandel af børn Børnegangene i % Kristkirkens Sogn Danmark Ovenstående diagram viser, hvordan børnene i Kristkirkens Sogn andelsmæssigt fordeler sig på de enkelte gange i forhold til landsgennemsnittet. Sognet har et stort andelsmæssigt overskud af børn på 0-1 i forhold til landsgennemsnittet. Der er også en overvægt af 2-5 ige, mens alle øvrige gange er mindre end på landsplan. Af de børn i sognet er 871 eller 41 % mellem 0-5. Diagrammet over børnetallets udvikling fra nedenfor fortæller os, at 7 ud af 16 gange har haft fald i antal siden udgangspunktet, heraf blandt andet alle gange mellem 0-3. Der er dog kun gangene 0 og 1, som har haft større udsving i perioden, mens der for de øvrige ganges vedkommende kun er tale om mindre udsving. Som det tidligere er nævnt, har børnetallet været ret stabilt i perioden , og der ses heller ikke at være sket nogen synderlig aldersforskydning i børnegruppen i perioden. Udviklingen i børnetallet i Side 21

22 Sognets yngste børn er interessante i forhold til den samtidige udvikling i dåbstallet/ folkekirkemedlemskabet. Skemaet nedenfor giver et overblik over denne udvikling. Følgende kommentarer skal tilknyttes skemaet: I antallet af døbte er indregnet både dåb i kirken, nøddåb og hjemmedåb Beregningen af procentdel fødte i forhold til døbte, må ikke tages for en faktuel oplysning om, at de faktisk fødte i fx 2007 også er dem, som blev døbt i I antallet af dåbshandlinger i det anførte, kan nogle af de døbte børn være født sent i det foregående eller være ældre børn, unge og voksne, som døbes i det pågældende. Desuden kan en del af de børn, som er født i 2007 hænde først at blive døbt i Dertil kommer, at der i antallet af døbte kan hænde at være udensogns-børn, som forældrene vælger at få døbt i deres barndomskirke Formålet med skemaet er alene at give et fingerpeg om udviklingen i enes dåbsprocent i forhold til antal fødte børn Fødte Døbte % døbte i fht antal fødte FK-mdl % 74,3 76,4 74,1 73, ,1 70,8 67,9 0-4 ige FK-mdl antal 0-4 ige Skemaet fortæller, at fødselstallet i perioden siden 2007 har svinget mellem fødte ligt. Antallet af dåb i sognet svinger fra 139 i 2007 til blot 54 i 2014, hvilket må siges at være en markant nedgang, som ikke umiddelbart har en forklaring i et tilsvarende fald i fødselstallet, og umiddelbart er der heller ikke en klar forbindelse mellem det faldende dåbstal og småbørnenes herkomst. Der må derfor være andre sager til fravalget af dåb i sognet. Vedrørende medlemskabsprocenten blandt de 0-4 ige fremg det, at den har været faldende i perioden Samlet set er der sket et fald på 6,4 %, hvilket svarer til et gennemsnitligt ligt fald på 0,9 %. På landsplan er medlemsprocenten i aldersgruppen i samme periode faldet med gennemsnitligt 1,1 %. I Kristkirkens Sogn falder medlemskabet blandt de 0-4 ige lidt langsommere end på landsplan. Vi kigger nærmere på folkekirkemedlemskabet i sognets befolkning senere i analysen. Side 22

23 Konklusion vedr. børnetallet Kristkirkens Sogn har børn i alderen 0-15 pr mod børn i 2004 børnene udgør i dag 17,2 % af befolkningen mod 17,9 % i I Kolding Provsti udgør børn i alderen 0-15 i alt 19,6 % af befolkningen, og på landsplan er det 18,5 % der er et lille overskud af drenge i børnegruppen Kristkirkens Sogn har et overskud af børn fra 0-5, som udgør 41 % af børnegruppen, og især er andelene af 0-1 ige markant større end gennemsnitligt 7 ud af 16 gange har haft fald i antal i forhold til udgangspunktet i 2004, heraf er der dog kun tale om større fald i antallet af 0 og 1 ige, mens de øvrige gange ikke har haft større udsving Dåbstallet er kraftigt faldende i Kristkirken fra 139 dåb i 2007 til blot 54 dåb i Der er ikke umiddelbart en demografisk forklaring på dette folkekirkemedlemskabet blandt de 0-4 ige ligger i 2014 på 67,9 % (DK 63,7 %) og er faldet med 6,4 % siden Dette svarer til et ligt gennemsnitligt fald på 0,9 %, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet på 1,1 % ligt i samme periode Side 23

24 Husstande Tabel 4 fortæller om husstandsfordelingen, bruttoindkomster, medianindkomster, boligtyper og bilejere pr. 1. januar 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og Der refereres i dette afsnit til 2014-tallene som nutid. Tabellen er delt på to sider den ene med de absolutte tal og den anden med de procentvise beregninger. Med en Husstand forstås stort set det samme som en postadresse. Husstandene er delt op i 7 husstandstyper: Enlige (-49) u. børn, Par (-49) u. børn, Enlige (+50) u. børn, Par (+50) u. børn, Enlige med børn, Par med børn og Øvrige husstande, som refererer til husstande, hvor der bor flere end to personer over 18. Det kan være bofællesskaber, kollegier, kollektiver og plejehjem el. lign., men det kan også være familier med hjemmeboende børn, der har nået myndighedsalderen. Par over 50 betyder, at den ældste har rundet denne alder. Husstandstyper Der er husstande i Kristkirkens Sogn pr , mens der i 1996 var husstande i sognet. Det betyder, at der er kommet 445 nye husstande til i perioden, og det svarer til en stigning i antallet af husstande på 8 %. Dermed er sognets boligområde i svag vækst. Den gennemsnitlige husstand i Kristkirkens Sogn er på 1,99 personer. Det er et lille fald siden 1996, hvor tallet var 2,04 personer, hvilket betyder, at der i dag bor flere enlige i sognet end i Til sammenligning er den gennemsnitlige husstand i Kolding Provsti på 2,20 personer, i Haderslev Stift er det også 2,20 personer, og fuldstændig tilsvarende gælder det på landsplan. Husstandsstørrelsen i Kristkirkens Sogn ligger med andre ord lidt lavere end gennemsnittet for provst, stift og hele landet. Overordnet set kan man skelne imellem to typer af husstande. Dem med to beboere over 18 (parhusstande) og dem med kun én beboer over 18 (enlige/singler). I cirkeldiagrammerne på næste side er par-husstande markeret med lyseblå og singlehusstande er markeret med mørkeblå. Som det ses på figurerne på næste side, adskiller Kristkirkens Sogn sig, hvad ang husstandstyper, en del fra landsgennemsnittet, og forklaringen skal naturligvis findes i den noget anderledes befolkningssammensætning, der er i sognet i forhold til gennemsnitstallene for hele landet. I Kristkirkens Sogn udgøres i alt 49 % af husstandene af par, mens 51 % er singlehusstande. På landsplan er andelene hhv. 55 % par og 45 % singlehusstande. Kigger man nærmere på husstandsfordelingen i Kristkirkens Sogn, dukker flere forskelle til landstallene op. Sognets største husstandstype er Enlige (-49) uden børn med 25 % af husstandene (DK 15 %). Dernæst følger Enlige (+50) uden børn med 19 % af husstandene (DK 24 %), og tredjestørste husstandstype er Par med børn med 18 % af husstandene (DK 21 %). Sognets børnefamilier udgøres af Par med børn med 18 % af husstandene (DK 21 %) og Enlige med børn med 7 % (DK 6 %). Den samlede andel af husstande med børn i sognet er således 25 %, hvilket er 3 % mindre end på landsplan. Side 24

25 Kristkirkens Sogn har 32 % husstande med personer over 50 uden børn mod 45 % på landsplan, mens husstande med beboere under 50 uden børn i alt udgør 36 % af sognets husstande mod 21 % på landsplan. Andelen af Øvrige husstande ligger på niveau med landstallene, men kan dække over en anderledes sammensætning fx med flere studievenlige boliger henset til den store gruppe unge voksne, der er bosat i Kristkirkens Sogn. Husstandstyper i Danmark 2014 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 21% Enlige (+50) uden børn 24% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i Kristkirkens Sogn 2014 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 25% Par med børn 18% Par (+50) uden børn 13% Enlige (+50) uden børn 19% Par (-49) uden børn 11% Enlige med børn 7% Side 25

26 Antal husstande Husstandstyper i Kristkirkens Sogn Enlige (-49) uden børn Enlige Enlige med (+50) uden børn børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Total Heraf med bil Diagrammet ovenfor viser udviklingen i husstandstyper i Kristkirkens Sogn i perioden Kristkirkens Sogn har som tidligere nævnt haft i perioden haft en mindre fremgang i antallet af husstande svarende til 8 %, og som det ses af søjlerne yderst til højre i diagrammet, har mange flere husstande fået bil. I 2004 var 49 % af sognets husstande singlehusstande svt husstande, og i 2014 er der 51 % singlehusstande sv.t husstande. I 2004 var 51 % af husstandene i sognet parhusstande svt husstande (inkl. øvrige husstande), og i 2014 er tallet faldet til parhusstande sv.t. 49 % af sognets husstande. Antallet af husstande med personer under 50 er faldet med samlet 12 husstande siden 2004, og i 2014 er der i alt af disse husstande sv.t. 36 % af sognets husstande. I 2004 udgjorde disse husstande 38 % af husstandene i sognet. Dermed har der været et mindre antalsmæssig fald og samtidig også et mindre fald i andelen af husstande med personer under 50 i løbet af de seneste 10. Antallet af husstande med personer over 50 er steget med 33 husstande siden 2004, og i 2014 er der i alt af disse husstande sv.t. 32 % af alle husstande. I 2004 udgjorde disse husstande også 32 % af husstandene i sognet. Dermed har der været en mindre antalsmæssig fremgang i perioden, men andelsmæssigt fylder husstande med personer over 50 det samme i dag som for 10 siden. Antallet af børnefamilier i sognet er steget fra husstande i 2004 til husstande i I dag udgør børnefamilierne 25 % af alle husstande, og i 2004 var det også 25 %. Dermed er der kommet 45 flere børnefamilier i sognet og de udgør samme andel af husstandene i dag som i Side 26

27 Konklusion vedr. husstandstyper Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at der pr er husstande i Kristkirkens Sogn sognet har en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 1,99 (DK 2,20) andelen af parhusstande er på 49 % (DK 55 %) andelen af singlehusstande er på 51 % (DK 45 %) 25 % af husstandene udgøres af børnefamilier (DK 28 %) sognet har 32 % husstande med beboere over 50 (DK 45 %) sognet har 36 % husstande med beboere yngre end 50 (DK 21 %) sognet har 7 % husstande i kategorien Øvrige husstande (DK 7 %) der i perioden er sket en stigning i antallet af husstande på 445 (+8 %) at der ikke er sket nogen større forskydning i fordelingen af husstandstyperne siden 2004 Side 27

28 Husstande efter indkomst Dette afsnit handler om, hvordan husstandene fordeler sig i forhold til husstandsindkomsten. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes i 2014-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af husstandene. Nederst er diagrammet for Kristkirkens Sogn. Husstandsindkomster i Danmark 2014 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i Kristkirkens Sogn 2014 Høj indkomst 15% Lav indkomst 23% Høj mellemindkomst 19% Lav mellemindkomst 22% Mellemindkomst 21% I forhold til husstandsindkomsternes fordeling på landsplan med 20 % i hver indkomstgruppe har Kristkirkens Sogn ret store afvigelser. Side 28

29 I alt ligger 23 % af alle sognets husstande i indkomstgruppen Lav indkomst og 22 % af husstandene ligger i gruppen Lav mellemindkomst. Dermed ligger samlet set 45 % af samtlige husstande i sognet i lavindkomstgrupper. Der er 21 % husstande i gruppen Mellemindkomst, 19 % har Høj mellemindkomst og 15 % af sognets husstande har Høj indkomst. N man kigger på denne fordeling af husstandsindkomster, skal man huske at tage højde for fordelingen af husstandstyper. En stor andel af parhusstande giver forventeligt flere husstande i de højere indkomstgrupper, da der i parhusstandene ofte vil være to indkomster, hvorimod en stor andel single-husstande vil veje tungt i de lavere indkomstgrupper. En høj andel af unge indbyggere eller stor ældregruppe vil ofte give en overvægt af husstande med lav indkomst, da indkomsten typisk udgøres af SU, lavere lønniveau for nyuddannede eller pension af en eller anden slags. Desuden kan den geografiske placering af sognet også spille ind på lønniveauet. Sammenholder man husstandstype-fordelingen med fordelingen i indkomstgrupperne er det forventeligt, at der er lidt højere andele af husstande i de laveste indkomstgrupper, fordi sognet har en højere andel af singlehusstande end på landsplan, mange enlige over 50 og en meget høj andel unge voksne. Den nære beliggenhed til mange uddannelsestilbud betyder, at mange af de bosatte unge voksne forventeligt vil have en indkomst baseret på SU. Indkomst i husstandstyperne 2014 Lav indkomst Lav mellemindkomst Mellemindkomst Høj mellemindkomst Høj indkomst 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande G man nærmere ind i indkomstfordelingen, ses det af ovenstående diagram, at det er de enlige, der fylder i lavindkomstgrupperne. Hele 70 % af husstandene med Enlige (-49) uden børn og 81 % af husstandene med Enlige (+50) uden børn ligger i de laveste to indkomstgrupper, og har dermed maksimalt en lig bruttoindkomst på kr En del af forklaringen herfor er formentlig, at de to husstandstyper blandt andet rummer mange unge studerende og nyuddannede og en del enlige pensionister. Dertil kommer, at 56 % af alle Enlige med børn også ligger i lavindkomstgrupperne. Side 29

30 Antal husstande I indkomstgruppen Mellemindkomst finder vi et bredt udsnit af alle husstandstyperne repræsenteret og med andele på mellem %, undtaget er dog Par med børn, som blot har 9 % af husstandene i denne indkomstkategori. Hele 88 % af alle husstande med Par med børn ligger i indkomstkategorierne Høj mellemindkomst eller Høj indkomst, mens det samme gælder for 49 % af Par (-49) uden børn, 47 % af de Øvrige husstande og 47 % af Par (+50) uden børn. Samlet set har i alt 34 % af sognets husstande en indkomst sv.t. høj mellemindkomst eller høj indkomst. I Kristkirkens Sogn er der i alt 583 husstande med ældre enlige og par, og 90 børnefamilier, som har en lig bruttoindtægt på højst kr Det er bl.a. her, man eventuelt vil finde et diakonalt behov. Manglende økonomisk råderum i dag er ofte en meget stor belastning for pensionister og børnefamilier, ikke mindst de enlige forsørgere. I de tidlige sognestatistikker er anvendt andre intervaller for de forskellige indkomstgrupper, hvorfor tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes med de nyere tal. I diagrammet nedenfor er det derfor kun ene 2008, 2011 og 2014, der sammenlignes. Det ses af diagrammet, at der siden 2008 er sket en lille stigning i antallet af husstande med Lav indkomst eller Lav mellemindkomst i Kristkirkens Sogn, mens antallet af husstande med Mellemindkomst er faldet en del, og antallet af husstande med Høj indkomst er steget en del. Antallet af husstande med Høj mellemindkomst har været svagt stigende Husstandsindkomster i sognet Lav indkomst Lav mellemindkomst Mellemindkomst Høj mellemindkomst Høj indkomst Side 30

31 kroner Bruttomedianindkomst Bruttomedianindkomsten er den indkomst, der deler en række af husstandsindtægter i 2 lige store dele, hvor den ene halvdel ligger under tallet og den anden halvdel ligger over tallet. Bruttomedianen er altså sognets midterste bruttohusstandsindkomst. I modsætning til et almindeligt gennemsnitstal påvirkes det ikke af enkelte husstandes store indtægter. Tallet kan især bruges til at give et indtryk af indkomstniveauet for de enkelte husstandstyper Medianindkomster i sognet og i Danmark Enlige (- 49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstan de Kristkirkens Sogn Danmark Ovenstående diagram sammenligner medianindkomsterne i sognet fordelt på husstandstyper med landsgennemsnittet. Tabellen angiver medianindkomsten i de forskellige husstandstyper hhv. i sognet og på landsplan. Bruttomedianindkomsten i Kristkirkens Sogn i 2014 er kr , og det er lidt lavere end landsgennemsnittet på kr Til sammenligning svinger bruttomedianindkomsten i sognene i Danmark mellem ca. kr kr I 2008 var bruttomedianindkomsten i sognet kr , og var dermed også dengang noget lavere end det daværende landsgennemsnit på kr Den lavere samlede bruttomedianindkomst giver sig udslag i de fleste af husstandstyperne i ovenstående diagram. Det er især i husstandstypen Øvrige husstande, hvor bruttomedianindkomsten i Kristkirkens Sogn er væsentligt lavere end på landsplan. Undtaget er Enlige (-49)) uden børn, som ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet for husstandstypen. Den markant lavere bruttomedianindkomst blandt de Øvrige husstande kan muligvis forklares af, at disse husstande i Kristkirkens Sogn formentlig i høj grad udgøres af unge under uddannelse med SU som primær indtægt og ældre indbyggere på pension, som bor på plejehjem. Side 31

32 Antal huse Husstande med bil I statistikken er det også anført, hvor mange husstande, der har bil. På landsplan har 63,4 % af samtlige husstande bil. I Kristkirkens Sogn har 60 % af husstandene bil. Normalt kan man forvente, at procentandelen af husstande med bil stiger i takt med indtægten, og i Kristkirkens Sogn er det da også hele 95 % af husstandene i den højeste indkomstgruppe, der har egen bil, mens kun 18 % af husstandene med lav indkomst har egen bil. Man overveje, hvorvidt adgangen til egen bil medfører, at disse grupper af indbyggere er væk i weekenderne for f.eks. at gøre brug af kultur-, shopping- og fritidstilbud andre steder eller for at besøge familie og venner. I kirkeligt perspektiv kan det overvejes, at disse grupper af indbyggere er meget mobile og derfor har mulighed for at deltage i arrangementer også uden for eget sogn fx i en nabokirke eller i en af provstiets øvrige kirker. Antallet af biler i forhold til kirkelivet har mest betydning i landområder, hvor adgangen til bil kan være betingelsen for at deltage i kirkens arrangementer. Dette er formentlig ikke et større problem i Kristkirkens Sogn, men med en del ældre blandt indbyggerne, kan gratis kirkebil være afgørende for deres deltagelse i kirkens arrangementer. Kristkirken tilbyder da også, at man kan bestille en gratis kirkebil i forbindelse med transport til søndagens gudstjenester og andre arrangementer Boligtyper Boligområdet i Kristkirkens Sogn 2014 En familie huse Fler familie huse Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande I Kristkirkens Sogn er der som tidligere nævnt i alt husstande. Ud af disse er husstande beliggende i enfamilieshuse (stuehus - parcelhus - rækkehus) og er beliggende i flerfamilieshuse (højhus - boligblok - karré - bofællesskab), hvilket svarer til hhv. 43 % og 57 %. På landsplan er 60 % af husstandene beliggende i enfamiliehuse og 40 % i flerfamiliehuse. Af diagrammet over boligområdet ovenfor kan man se, hvordan de forskellige husstandstyper fordeler sig på boligform. Side 32