7. Konklusion: Fra små kongedømmer til moderne republik?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. Konklusion: Fra små kongedømmer til moderne republik?"

Transkript

1 7. Konklusion: Fra små kongedømmer til moderne republik? Sammenfatning: Kan man ændre adfærd ved hjælp af styrereformer? Ved indgangen til 1998 reformerede København, Odense og Aalborg Kommuner deres styreform og forlod mange års styre med magistrat til fordel for et mellemformstyre med delt administrativ ledelse. De væsentligste ændringer i styreformen kan sammenfattes i følgende punkter:! Rådmandens/borgmesterens indstillingsret overdrages til den kommunale forvaltning! Rådmandens/borgmesterens beslutningskompetence overdrages til de faste udvalg! Magistraten nedlægges og erstattes med et Økonomiudvalg! Økonomiudvalget sammensættes af både rådmænd/borgmestre og menige medlemmer af kommunalbestyrelsen Selv om reformens mål om at styrke indflydelsen hos de enkelte udvalgsmedlemmer, effektivisere sagsbehandlingen og styrke de koordinerende og tværgående funktioner har været fælles for de tre kommuner, har baggrunden for beslutningen om reformen dog ikke været helt den samme for henholdsvis København, Odense og Aalborg. I København har en kombination mellem interne og eksterne kræfter, herunder ikke mindst Indenrigsministeriets pres på kommunen, udgjort de væsentligste drivkræfter bag beslutningen. I Odense og Aalborg tager reformens forhistorie derimod sit primære afsæt i interne forhold - først og fremmest det pres, som de menige byrådsmedlemmer lagde på toppolitikerne i deres egne partier. Bag reformens tre delmål gemmer der sig en række forestillinger om sammenhængen mellem de midler, som reformen sætter i værk, og den effekt, som ønskes. De konkrete forestillinger varierer fra det ene delmål til det andet, men det er dog alligevel muligt at identificere en fælles kerne på tværs heraf. Kernen udgøres af en forestilling om, at den kommunale organisation ved hjælp af formelle, strukturelle ændringer kan transformeres til en mere rationel organisation, det vil sige et system, hvor beslutningerne træffes på baggrund af brede og grundige drøftelser og overvejelser om mål og midler for opgaveløsningen i nogle dertil indrettede officielle beslutningsfora. Eller sagt med andre ord: at den kommunale organisation er et instrument, der ind imellem skal justeres for at fungere perfekt. Reformens programteori adskiller sig på den måde ikke meget fra de programteorier, der op igennem 1990'erne er blevet anvendt i forbindelse med strukturelle reformer i andre af landets kommuner. Når det gælder reformens første delmål - ønsket om at øge de menige politikeres indflydelse på den 87

2 politiske beslutningsproces - må reformen i vid udstrækning siges at have haft den ønskede effekt. De menige politikere i de tre kommuner har generelt fået større indflydelse dels på den umiddelbare forvaltning af sagerne i de faste udvalg, dels på den førte politik i de respektive partigrupper. En af de vigtigste kilder til den større indflydelse er den indsigt og viden, som politikerne får i forbindelse med udvalgsarbejdet - en indsigt og viden, som politikerne dog ikke kommer sovende til, hvorfor deres arbejdsbyrde også er blevet væsentligt større som en følge af reformen. Dette er ikke mindst et problem for de menige politikere, som repræsenterer et lille mindretalsparti, som vanskeligt kan nå at orientere sig i alle andre udvalgsområder foruden det, de selv besidder. Den øgede indflydelse har tilsyneladende også haft effekt på samarbejdet i de faste udvalg. Selv om der er individuelle variationer mellem udvalg og kommuner ses der en generel tendens til øget konsensus og samarbejde på tværs af de sædvanlige partipolitiske grupperinger i de faste udvalg. På trods af de menige politikeres øgede indflydelse, har rådmændene/borgmestrene i de tre kommuner stadig en vis indflydelse på forvaltningsområderne. Indflydelsen manifesterer sig i alle tre kommuner især gennem rådmændenes/borgmestrenes påvirkning af den politiske dagsorden og gennem deres partipolitiske platform i offentligheden. Den største indflydelse findes dog hos rådmændene i Aalborg, som også gør deres indflydelse gældende over for indstillingerne til de faste udvalg. Reformen har dog ikke kun haft konsekvens for den indbyrdes magtfordeling mellem politikerne, men har også haft effekt på forvaltningens relative indflydelse. Denne er utvivlsomt øget på baggrund af mellemformstyret - men udøves dog i det stille i et komplekst samspil mellem både udvalg og rådmænd/borgmestre. I forhold til reformens andet delmål - ønsket om at effektivisere sagsbehandlingen - er konklusionen langt mindre entydig. På den ene side er sagsbehandlingen blevet mere forudsigelig og hurtig på grund af den omhyggelige udvalgsbehandling, på den anden side anvender både politikere og forvaltningen langt flere ressourcer på udvalgsarbejdet end før reformen. Det øgede ressourceforbrug har sin primære årsag i forvaltningens praktisering af en langt større skriftlighed end tidligere. Denne skriftlighed har dog ikke kun en negativ effekt i forhold til effektiviseringen, men også en positiv effekt, eftersom den bidrager til at øge kvaliteten i beslutningsgrundlaget. Med hensyn til opfyldelsen af reformens tredje delmål - styrkelsen af opgavernes koordination og tværgående prioritering - er resultatet af undersøgelsen forholdsvis klart, nemlig at det ikke for alvor er lykkedes at styrke denne funktion i nogen af kommunerne. Ganske vist har samspillet mellem menige politikere og rådmænd/borgmestre i Økonomiudvalget i København og Odense gennemgået markante 88

3 ændringer, men disse ændringer har ikke været til fordel for et helhedssyn på den kommunale opgaveløsning - tværtimod er der meget der tyder på, at sektorismen fortsætter med uformindsket eller måske endda med øget styrke. Det samme er tilfældet i Aalborg, selv om adfærden i magistraten ikke er ændret nævneværdigt. Reformens resultater og mangel på samme rejser uundgåeligt spørgsmålet, om det i det hele taget er muligt at ændre politisk og forvaltningsmæssig adfærd ved hjælp af strukturreformer, sådan som det har været forsøgt med styreformsændringen i de tre kommuner. Evalueringen har peget på, at det et stykke hen ad vejen faktisk har været muligt at skabe ændringer med afsæt i de formelle strukturer og institutioner. På den ene side er det altså muligt at argumentere for, at de formelle strukturer i en eller anden udstrækning er med til at sætte nogle rammer for aktørers handlemuligheder, på den anden side er det også muligt at argumentere for, at de formelle strukturer ikke er de mest centrale for at forstå handlinger i organisationer. De uformelle strukturer har nemlig et særligt potentiale for at afvige fra og begrænse de formelle strukturer. Skal man forstå, hvorfor det ikke har været muligt at opnå effekter på alle reformens indsatsområder, er det altså nødvendigt at inddrage uformelle strukturer, herunder de særegne normer og værdier, som ofte nedfælder sig i politiske og administrative traditioner over tid. Sådanne kulturelle forhold er nemlig med til at skabe en vis stabilitet i organisationer og bidrager derfor også til at modvirke hurtige ændringer af organisationsmedlemmers adfærd. I lyset af et kulturperspektiv er den kommunale organisation altså ikke et rationelt system, der loyalt implementerer reformer, som er besluttet efter nøje kortlægning af mål og modne overvejelser vedrørende alternative reformmodeller. Den kommunale organisation er snarere en kombination af et system, hvor forskellige grupperinger strides om ressourcer på baggrund af deres forskellige interesser og magtbaser og et system, hvor gamle værdier, vaner og rutiner i høj grad tages for givet, giver legitimitet og har deres egen logik. I det lys bliver det noget lettere at forstå reformens manglende effekt i forhold til for eksempel sektorisme og rådmændenes indflydelse på den politiske dagsorden. Med kulturperspektivet som fortolkningsramme, bliver det også en hel del lettere at forstå, hvorfor det ikke har været muligt at gøre kommunalbestyrelsesmøderne kortere. I et sådan perspektiv er beslutningsprocesser nemlig ikke kun rationelle begivenheder orienteret mod at skabe de rigtige beslutninger - de er også anledninger til at fremvise autoritet og position, lufte problemer og løsninger uden at kæde dem sammen, synliggøre beslutningstagen uden at drage nytte af den og udstille evner 89

4 uden at bruge dem. Der er ikke tale om, at København, Odense og Aalborg adskiller sig fra andre kommuner på det punkt - eller for den sags skyld adskiller sig fra andre organisationer i al almindelighed. Tværtimod har utallige undersøgelser af vidt forskellige organisationer igennem snart mange år bekræftet et relativt rodet billede af beslutningstagen. Organisationers og aktørers tendens til at modsætte sig adfærdsændringer på baggrund af formelle reformer skal imidlertid ikke forveksles med stivhed eller uvilje til forandring. Organisationer ændrer sig nemlig ganske regelmæssigt i samspil med deres omgivelser. Det gælder også de tre kommuner - se blot på initiativerne vedrørende åbne dagsordner, brugen af orienterings- og drøftelsespunkterne, det ændrede samspil i Økonomiudvalgene, osv. - de gør det bare sjældent på en måde, som realiserer en enkelt aktørgruppes bevidste plan. Og det hvad enten der er tale om Indenrigsministeriet, en lokal gruppe af politiske reformatorer eller en helt tredje aktørgruppe. Der er altså i høj grad grund til at justere forventningerne til de effekter, der kan opnåes ved hjælp af formelle styrereformer. Selv med en justering af forventningerne til strukturændringer er der dog grund til at tro, at disse fortsat vil have en fremtrædende placering, når der skal vælges ændringsstrategi. For det første er ændringer af de formelle strukturer synlige. Det er muligt at præsentere et før og efter organisationsdiagram, hvor ændringerne tydeligt kan illustreres. Det er unægteligt noget vanskeligere, hvis der er tale om en ændring af organisationskulturen. For det andet bekræfter strukturændringer ændringsagenternes centrale placering og kontrol med organisationen. Sidst, men ikke mindst, passer antagelserne bag strukturændringsstrategien godt ind i vores vestlige verdensbillede, hvor rationalitet, styring og kontrol ikke alene opfattes som noget der er muligt, men også som noget, der har en værdi i sig selv. Konklusion: Fra små kongedømmer til moderne republik? Styrereformens formål har orienteret sig mod to forskellige hensyn dels hensynet til demokrati, dels hensynet til effektivitet - to hensyn, der som oftest vejer lige tungt, når det gælder tilvejebringelsen af legitimitet omkring den kommunale organisation, men som også udmærker sig ved, at de som oftest er meget vanskelige at tilgodese på én gang. I det konkrete tilfælde er der i overvejende grad tale om, at det er det demokratiske hensyn, der har vundet på bekostning af effektivitetshensynet. Som sagt et det ikke rigtig lykkedes at effektivisere hverken sagsbehandlingen eller selve opgaveløsningen, men til gengæld har de menige politikere - lægmændene - reelt fået betydelig større indflydelse. Eller sagt med andre ord: de små kongedømmer er væk. Spørgsmålet er så, hvad der er kommet i stedet. Har man med mellemformstyret fået en moderne republik? 90

5 Svaret afhænger i høj grad af, hvad man forstår ved en moderne republik. Oprindelig blev begrebet republik brugt til at betegne en optimal styreform for undersåtterne i modsætning til despoti eller andre former for vilkårlig magtudøvelse. Normalt bruges betegnelsen imidlertid om en styreform, der er baseret på folkets ret til at vælge deres repræsentanter og en lovmæssig binding af den politiske magt. Begge dele må vel siges at gælde i forhold til mellemformstyret, og for så vidt kunne man vel stille sig tilfreds. På trods af styreformernes umiddelbare demokratiske fordele, indeholder både mellemformstyret og udvalgsstyret imidlertid nogle demokratiske problemstillinger, som også bør behandles her afslutningsvis. Den ene problemstilling 1 vedrører de to styreformers tendens til at væve de politiske partier ind i hinanden igennem det fælles arbejde i de faste udvalg. Denne sammenvævning fremmer for det første sektorisme. Sektorisme er udtryk for, at der eksisterer nogle høje mure mellem de forskellige udvalg og forvaltninger, som hver for sig forsøger at tilgodese egne interesser uden skelen til helheden. En første indikation af, at der eksisterer en sammenhæng kunne være, at der næppe findes noget land i verden, hvor man som i Danmark diskuterer sektorismeproblemet. Det har vi gjort siden midten af 70 erne, uden at der tilsyneladende er blevet gjort meget ved det. Omkring 1990 forsøgte man på forskellig vis at dæmpe eller fjerne murene gennem udvalgs- og forvaltningssammenlægninger, og senere i 90 erne gennem etablering af de såkaldte direktionsmodeller. Om end det enkelte steder et sket med en vis succes, er der næppe tvivl om, at det danske kommunestyre stadig er præget af en markant sektorisering. Den primære kilde til sektorismen kan der næppe gøres noget ved. Den ligger i de enkelte forvaltninger og forvaltningsgrene og på de kommunale institutioner, hvor personalet altid vil fokusere på, hvad der ikke kan nås og hvilke problemer der ikke kan løses på grund af mangel på ressourcer og på at de er pressede arbejdsmæssigt og har brug for flere medarbejdere. Fra de enkelte forvaltningsgrene og institutionerne vil der således altid udgå et pres i retning af højere udgifter. Det karakteristiske for mellemformstyret (og udvalgsstyret) er imidlertid, at disse udgiftsinteresser har deres egne repræsentanter på de politiske niveauer. Udvalget skal administrere området, men kommer let til at spille rollen som områdets udgiftsadvokater. Det gælder dels i forholdet til de øvrige udvalg og Økonomiudvalget, men det gælder også de enkelte udvalgsmedlemmer i forhold til deres partigrupper. 1 Afsnittet er baseret på en artikel af Poul Erik Mouritzen: "Er udvalgsstyret den rigtige styreform?" i Nils Groes og Rolf Norstand Det fremtidige kommunestyre - en antologi (under udgivelse på AKFs forlag). 91

6 Mellemformstyret og udvalgsstyret er imidlertid ikke ene om dette problem. Det gjorde sig i vid udstrækning også gældende under magistratsstyreformen - i hvert fald i den variant, som fandtes i København, Odense og Aalborg. For det andet bliver det med sammenvævningen af de politiske partier, meget vanskeligt for vælgerne at vurdere, hvem der er ansvarlig for den førte politik i mellemformstyret/udvalgsstyret. En af de store fordele ved borgmesterstyre og kommunaldirektørstyre og i visse tilfælde ved magistratsstyret (nemlig når flertallet sidder på alle magistratens poster) er, at man klart kan se, hvem der har ansvaret. Her har udvalgsstyret i den danske variant et problem. Kombinationen af magtspredning mellem de forskellige organer og niveauer, mindretalsbeskyttelsen i den kommunale styrelseslov, der inddrager selv enmandsgrupper i udvalgsarbejdet og det proportionale valgsystem gør, at der er mange kokke i køkkenet. Hvem skal vælgerne eksempelvis stille til ansvar, hvis man er utilfreds med, at skatten er steget? Er det borgmesteren? Økonomiudvalget? Eller de udvalg, der har haft spendérbukserne på? Er det den dominerende koalition der vel og mærke kan veksle fra år til år? Eller er det hele byrådet? For den almindelige vælger kan det være svært at afgøre. En anden problemstilling vedrører mellemformstyrets/udvalgsstyrets tendens til at væve politikere og forvaltning sammen. Ifølge magtdelingslæren bør den lovgivende, udøvende og dømmende magt adskilles. Det er den langt hen ad vejen under borgmesterstyret, magistratsstyret og kommunaldirektørstyret. Derimod er det karakteristiske for mellemformstyret/udvalgsstyret, at den lovgivende og udøvende magt er flettet stærkt sammen (se figur 7.1.). Det kan medføre et problem, nemlig at der ikke er nogen til at kontrollere den udøvende magt. Den kommer til at kontrollere sig selv. Dette er faktisk en atypisk måde at opbygge et politisk system på, som ikke kendes ret mange steder. Systemet fostrer også nogle bestemte normer hos embedsmænd og politikere for, hvad der bør være politikernes rolle. I andre systemer er det forholdsvis acceptabelt, at politikerne agerer som en slags ombudmand for borgerne. De er borgernes repræsentanter, som skal sikre at borgerne får en ordentlig behandling af forvaltningen (her ligger, som en negativ bivirkning, naturligvis også kimen til nepotisme og korruption). Den rolle er ikke særlig accepteret i Danmark. Derimod betyder ambassadørrollen en del her. Specielt embedsmændene kommer til at se på politikerne som systemets forlængede arm, der skal forsvare systemet udadtil over for borgerne. Det ligger i selve institutionens udvalgsstyre, at denne rolle bliver naturlig for politikerne. De er jo nemlig en del af den udøvende magt, systemet. 92

7 93

8 Figur 7.1. Forholdet mellem politik (lovgivende magt) og forvaltning (udøvende) i henholdsvis idealmodel og mellemformstyre/udvalgsstyre I England er der med udgangspunkt i sådanne overvejelser blevet sat spørgsmålstegn ved selve udvalgsstyret. Den britiske regering har karakteriseret udvalgsstyret som forvirrende og ineffektivt og har foreslået forskellige andre muligheder. I løbet af en meget kort periode vil det engelske lokalstyre formentlig se helt anderledes ud. Målet er at styrke interessen for kommunestyret ved at skabe en klarere ansvarsplacering og en mere effektiv politisk kontrol med den udøvende magt. Der vil blive tale om direkte valg til borgmesterposten, og om etableringen af en slags magistratsstyre, hvor flertalspartiet (eller partierne) sætter sig på alle posterne. Der indføres med andre ord en slags regering, som det kendes på centralt niveau. Udvalgene ændres fra at være administrerende til at være kontrollerende og som et særligt engelsk fænomen (som kendes på centralt niveau i form af fænomenet Her Majesty s Loyal Opposition ) styrkes oppositionen ved, at den besætter formandsposterne i de kontrollerende udvalg. Klar ansvarsplacering, herunder også en klar placering af kontrolopgaven, samt styrkelse af den politiske ledelse. Men der gives køb på lægmændenes inddragelse. Netop det forhold, som har været den væsentligste drivkraft bag styrereformen i København, Odense og Aalborg. 94

9 95

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen Modeller for ny styrelse Chefjurist Vibeke Iversen Side 2 28. marts 2011 Det danske kommunestyre Det danske kommunestyre er udvalgsbaseret og som sådan en sjældenhed (97 kommuner har udvalgsbaserede styreformer,

Læs mere

Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere

Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere 1. Antal år som bestyrelsesmedlem? Pct. 0-3 år 39 29 21 4-7 år 24 29 36 8-11 år 10 17 29 Mere end 12 27 21 14 N 38 24 28

Læs mere

1. Reformens forhistorie

1. Reformens forhistorie 1. Reformens forhistorie 1.1. Styreformer: Et kompromis mellem tre hensyn 1 København, Odense og Ålborg Kommuner ændrede pr. 1. januar 1998 styreform fra magistratsstyre til mellemformstyre. Styreform

Læs mere

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012.

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012. Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Notat vedr. modeller for ny styrelse (styreform) Baggrund I kommissoriet for Strukturudvalget fremgår det, at udvalgets arbejde tager udgangspunkt i den

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Resultater fra projekt. Organisering af kommunale bygherre- og ejendoms- forvaltningsopgaver

Resultater fra projekt. Organisering af kommunale bygherre- og ejendoms- forvaltningsopgaver Resultater fra projekt Organisering af kommunale bygherre- og ejendoms- forvaltningsopgaver Den kommunale bygherres relationer Ejer (beslutningstager) Fagudvalg Forvaltning Direktørområde Omverdenen Investor

Læs mere

1. Indledning. 2. Hensyn. Notat vedr. politisk struktur. Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august

1. Indledning. 2. Hensyn. Notat vedr. politisk struktur. Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august Kommunaldir. område Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Notat vedr. politisk struktur svendborg@svendborg.dk www.svendborg.dk 1. Indledning

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Præsentation af modeller for ny styrelse, herunder nye udvalgs- og forvaltningsstrukturer

Præsentation af modeller for ny styrelse, herunder nye udvalgs- og forvaltningsstrukturer Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget August 2012 Præsentation af modeller for ny styrelse, herunder nye udvalgs- og forvaltningsstrukturer Vibeke Iversen Målet med ny styrelse,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Forvaltningens bistand til politikere

Forvaltningens bistand til politikere Forvaltningens bistand til politikere Albertslund Kommune har den 8. marts 2017 rettet henvendelse til KL, Jura og EU med anmodning om juridisk bistand. Albertslund Kommune har anmodet KL om juridisk bistand

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

BILAG 4. Tidligere præsenterede modeller for organisering

BILAG 4. Tidligere præsenterede modeller for organisering BILAG 4 Tidligere præsenterede modeller for organisering Strukturudvalget blev d. 5. oktober samt d. 12. oktober 2012 forelagt foreløbige forslag til modeller for ny organisering. Disse modeller er samlet

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

SAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION

SAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION SAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION Egedal Byråds seminar fredag den 15. april 2016 Eftermiddagens emner Arbejdsdelingen i den politiske organisation Borgmesterens og udvalgsformændenes roller

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune. Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit:

DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune. Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit: DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit: 1) En kommune i Danmark 2) Principper for direktionens arbejde 3) Organisationsmodel

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen.

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen. NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Parlamentariske aspekter ved arbejdet som borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Et politisk afsæt hvor byrådet sætter retning og følger op. Afbureaukratisering, forenkling af sagsgange og hurtigere beslutningsprocesser

Et politisk afsæt hvor byrådet sætter retning og følger op. Afbureaukratisering, forenkling af sagsgange og hurtigere beslutningsprocesser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. marts 2017 Politikudvikling og styring i Aarhus byråd 1. Resume Indstillingen er en udmøntning af Styringsudvalgets arbejde,

Læs mere

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør 17.06.2015. Morsø Kommune Vicekommunaldirektør Job- og personprofil Baggrund Morsø Kommune har gennemført en evaluering og udvikling af den eksisterende organisations- og ledelsesstruktur. Dette har medført,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND Evaluering af Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser Svarstatistik medlemmer og KL bestyrelses-/udvalgsmedlemmer Udsendt til 40 respondenter Indkommet 22 besvarelser udpegede Udsendt

Læs mere

Dette kapitel er skrevet på baggrund af forskningsprojektet Evaluering af den politiske

Dette kapitel er skrevet på baggrund af forskningsprojektet Evaluering af den politiske Fra udvalgsstyre til rådsmodel en ny politisk styreform i de danske regioner Fra udvalgsstyre til rådsmodel en ny politisk styreform i de danske regioner Niels Dyhrberg, Niels Opstrup og Simon Krogh Dette

Læs mere

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Punkt 6 fra Gudenåkomitéens møde 6. marts 2015: GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Baggrund Det blev på sidste mødet i Gudenå komiteen den 5. december 2014 konstateret, at der var opbakning

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Byrådet Roskilde Kommune Seminar den 26/3 2014

Byrådet Roskilde Kommune Seminar den 26/3 2014 Byrådet Roskilde Kommune Seminar den 26/3 2014 Program Rammesætning Indtryk og udsagn fra samtaler Konsulentanbefalinger på grundlag af samtalerne Drøftelse i grupper Opsamling i plenum Rammesætning Det

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012.

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012. Indstilling Til Magistraten Den 6. november 2012 Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Denne indstilling indeholder forslag til tids- og procesplan

Læs mere

Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke

Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Man stilles op på en liste til kommunalvalget, men indvælges som person. Dette er udgangspunktet for måden, arbejdet i Byråd og udvalg fungerer

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

- Ikke mere tid på rådhuset. - Ingen input til fælles mødedag. - Nedlæggelse af. økonomiudvalg 1/1. økonomiudvalg (3/5 økonomiudvalg

- Ikke mere tid på rådhuset. - Ingen input til fælles mødedag. - Nedlæggelse af. økonomiudvalg 1/1. økonomiudvalg (3/5 økonomiudvalg Temaer/grupper Mødestruktur for de faste udvalg Styringsudvalgets forslag Forslag om ny mødestruktur for udvalg: - Model 1: alle udvalgsmøder samme dag i to spor hvor udvalgene mødes samtidig 2 og 2. Model

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer

Læs mere

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes

Læs mere

AARHUS KOMMUNE PRÆSENTATION FOR STYREFORM- OG STRUKTURUDVALGET DIREKTØR ERIK MØBERG

AARHUS KOMMUNE PRÆSENTATION FOR STYREFORM- OG STRUKTURUDVALGET DIREKTØR ERIK MØBERG AARHUS KOMMUNE UDVALGTE HJÆLPEFUNKTIONER PRÆSENTATION FOR STYREFORM- OG STRUKTURUDVALGET DEN 3. DECEMBER 2012 DIREKTØR ERIK MØBERG MANAGER LARS BACH ANDERSEN AGENDA 01 Udfordringer 02 Kortlægning 03 Iagttagelser

Læs mere

Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg

Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg Punkt 6. Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg 2015-009504 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der indføres delegationsregler

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Indstilling. Kommissorium for udvalg vedr. ny styreform. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. december 2006 Århus Kommune

Indstilling. Kommissorium for udvalg vedr. ny styreform. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. december 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. december 2006 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Kommissorium for udvalg vedr. ny styreform 1.

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Spilleregler for byrådsarbejdet

Spilleregler for byrådsarbejdet Spilleregler for byrådsarbejdet Allerød Kommune Forvaltningen Direktionen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk 1. Leveregler for det gode samarbejde i byrådet

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Samspil mellem politikere og med administrationen. Lars Wilms Tidligere anvendt oplæg fra Byrådets seminar januar 2014

Samspil mellem politikere og med administrationen. Lars Wilms Tidligere anvendt oplæg fra Byrådets seminar januar 2014 Samspil mellem politikere og med administrationen Lars Wilms Tidligere anvendt oplæg fra Byrådets seminar januar 2014 Disposition Rammer for det politiske arbejde - Roller - Opgaver - Arbejdsdeling og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Byrådet via Magistraten INDSTILLING Den 1. december 2003 Tlf. Nr.: 8940 2195 Jour. Nr.: 24.10.05I00 Ref.:

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Indledning Kommunernes og de kommunale embedsmænds og lederes rolle i det danske lokaldemokrati

Indledning Kommunernes og de kommunale embedsmænds og lederes rolle i det danske lokaldemokrati KØBENHAVNS KOMMUNE Forslag til Kodeks for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene Indhold Indledning Forvaltningens

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Samskabt Politikudvikling

Samskabt Politikudvikling Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere