Mais på tysk! ABER MAIS SONDERN UND DOCH JED NUR DAGEGEN BLOß OCH

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mais på tysk! ABER MAIS SONDERN UND DOCH JED NUR DAGEGEN BLOß OCH"

Transkript

1 August 2009 Mais på tysk! Det franske mais betydningspotentiale belyst ud fra dets oversættelsesmuligheder til tysk MAIS UND BLOß OCH NUR DAGEGEN ABER JED DOCH SONDERN Speciale af Allan Moberg Andreasen Institut for Sprog, Litteratur og Kultur Aarhus Universitet Vejleder: Henning Nølke Samlet antal tegn: (74,4 sider)

2 Résumé 1. Introduction Quand on travaille avec des différentes langues, il y a beaucoup de choses qui peuvent causer des problèmes pour les traducteurs et pour les enseignants. L un des problèmes les plus intéressants est le cas où un mot d une langue peut se traduire en deux ou plusieurs mots dans une autre, ce qui est le cas pour le mot français mais qui se traduit normalement en soit aber, soit sondern en allemand. 2. Les connecteurs en général D abord, il faut quand même comprendre ce qui est un connecteur. Les connecteurs sont défini par leur fonction et non pas par leur forme ce qui veut dire qu il ne s agit pas d une classe de mots comme par exemple les adjectifs. Les connecteurs relient des énoncés et créent un nouveau sens en combinant le sens primitif des énoncés reliés et en spécifiant la relation entre les énoncés. Les éléments que le connecteur relie sont appelés les arguments et les chaînes syntaxiques qui les véhiculent sont appelées les portées. L argument n est pas toujours identique au sens primitif de la portée, il exprime l interprétation de la portée du locuteur dans la combinaison avec le(s) autre(s) argument(s) et le connecteur. Les portées ne doivent pas forcément être des énoncés verbalisés mais peuvent aussi consister en des situations ou d autres éléments non-verbalisés. Chaque connecteur porte des instructions aussi bien sur la construction de sa structure, y compris s il accepte des arguments non-verbalisés, que sur le sens qu il crée entre les arguments. 3. Mais Un connecteur prototypique relie deux arguments, p et q, qui sont normalement à détecter immédiatement avant et après le connecteur, mais cela n est pas le cas pour le connecteur mais qui a trois arguments. Comme c est le cas pour les prototypiques, les arguments p et q sont souvent à détecter dans le texte ou le discours, pendant que le troisième, r, est une unité de sens qu il faut trouver en interprétant la construction. Selon Anscombre et Ducrot (1977), aber et sondern correspondent chacun à un emploi particulier de mais en français que j appelle mais A et mais S respectivement. Les deux emplois représentent deux buts différents de l énoncé : mais A fait partie d une structure argumentative ou concessive et mais S fait partie d une structure de rectification. Les énoncés avec mais S sont construits selon des

3 instructions très précises : p doit être une phrase négative analysable comme Neg + p et contenant une négation syntaxique et polémique, ne pas et non étant les seules négations syntaxiques en français, et q doit être identique à l élément dans p qu il va remplacer au niveau de la structure syntaxique et ces deux parties doivent appartenir au même paradigme sémantique. Dans q, on ne peut pas avoir plus de matériel linguistique que la quantité qui est nécessaire pour pouvoir donner à p le sens intentionné. Exemple : Ce ne sont pas des hommes, mais des djinns, des enfants du démon [ ] (Le Clézio 1980a:181) Dans l exemple, p, «Ce ne sont pas des hommes», est une phrase niée à l aide d une négation syntaxique et q, «des djinns», ne contient que l élément qui va remplacer celui de p, «Ce sont des hommes» qui, selon le locuteur, le rend une fausse conception, c est-à-dire «des hommes». Ces deux éléments sont construits d une manière identique en ce qui concerne la syntaxe, et ils appartiennent au même paradigme sémantique, ici un paradigme pour une manière de définir des personnes dans le terminologie du locuteur. La structure avec mais S ne contient que les arguments p et q, r est donc réservé à la structure avec mais A. Les arguments p et q sont tous les deux en relation avec r mais de manière diamétralement différente, puisque p est un argument pour r, q un argument pour non-r. q étant l argument avec le plus de poids argumentatif, la structure entière est un argument en faveur de non-r. Comme je l ai mentionné, r n est pas forcément détectable dans le texte ou le discours, et puisque la compréhension d une construction avec mais A dépend de la détection de cet argument, il faut que le locuteur et le destinataire aient la même conception du contexte de l énoncé. Exemple : Le soleil brille fort dans le ciel, mais le vent est froid, parce qu il vient des pays où il n y a pas d arbres ni d eau. (Le Clézio 1980a:94) Dans l exemple ci-dessus, r n est pas détectable dans le texte mais dans la conception et dans les connaissances du monde que le locuteur attend qu il partage avec le destinataire. p, «Le soleil brille fort dans le ciel», et q, «le vent est froid», sont des arguments pour deux conclusions différentes, p pour r, «il fait chaud», et q pour non-r, «il ne fait pas chaud». q étant l argument le plus fort dans

4 l argumentation, l exemple est un argument pour qu il ne fasse pas chaud. Cette lecture du sens des arguments est uniquement possible quand on interprète l énoncé entier, et si l un des arguments seraient changé ou le contexte serait différent, l interprétation aurait vraisemblablement donné un autre résultat. 4. Aber et sondern Selon Anscombre og Ducrot, aber est l équivalent en allemand de mais A et sondern est celui de mais S. Aber porte toutes les mêmes instructions que mais A en ce qui concerne le sens, mais il peut aussi être placé dans une position à l intérieur de la portée à droite, c est-à-dire la portée qui véhicule l argument q. Duden (2006) dit que aber fonctionne dans cet emploi comme particule de modalité, mais ce n est pas un emploi qui diffère de celui où l argument p de aber est non-verbalisé, ce qui veut dire que aber aussi dans ce cas fonctionne comme connecteur. L emploi de sondern n est pas soumis à toutes les mêmes restrictions formelles que celui de mais S. La négation dans p ne doit pas forcément être une négation syntaxique ; elle peut être exprimée par un mot de négation autonome (par exemple nie, kein, nichts, etc.), le préfixe négatif un-, la préposition ohne ou par des expressions qui portent dans leur sens lexical un élément de négation, par exemple des adverbes de restriction (kaum, wenig), des verbes (aufhören) ou des substantifs (Verzicht). L argument q ne doit pas non plus forcément être syntaxiquement identique à l élément dans p qu il va remplacer mais il doit quand même avoir une semblance sémantique avec celui-ci. En français, il faut donc que la phrase entière qui véhicule p doive être niée à l aide d une négation syntaxique avant qu on puisse utiliser mais S, et en allemand il faut que seulement un élément de la phrase soit nié par n importe quel constituant pour qu on puisse utiliser sondern, si q remplis les conditions mentionnée ci-haut. 5. Analyse comparative Il faut dire que la plupart des exemples de mais est traduit en aber et sondern, en tout 89 %, et 87 % se laisse expliquer à la base des théories des chapitres 2 à 4. Les 2 % qui sont traduits en sondern mais qui ne sont pas expliqués par la théorie rend donc possible la thèse qu il existe plus que deux mais ce qui a montré Adam (2009). Il a divisé les emplois de mais en quatre catégories, mais correctif, mais concessif, mais argumentatif et mais phatique-dialogal avec des sous-catégories, celui qui j ai appelé mais S n étant représenté que par une sous-catégorie du mais correctif. Par rapport à la traduction en allemand, seulement deux des trois sous-catégories du mais correctif sont

5 normalement traduites en sondern, les autres emplois normalement en aber, sauf le mais phatiquedialogal qui se laisse difficilement ranger dans une explication théorique parce qu il est presque uniquement employé dans la langue parlée et pour cette raison souvent employé avec une grande dégrée de spontanéité et d émotion. Parmi les 11 % des occurrences de mais qui ne sont pas traduits en aber ou sondern, une certaine partie n est pas du tout rendue dans la traduction allemande. La plupart sont des mais phatiquedialogaux qui n influencent pas le contenu propositionnel de la phrase et qui n est normalement qu un outil rhétorique du locuteur. Il y a aussi des mais concessifs qui ne sont pas rendu ce qui a des conséquences plus graves parce que l élément concessif qu il apporte à l énoncé disparaît. Dans les cas ou mais fait partie d une expression idiomatique, il faut que le traducteur trouve une expression en allemand qui exprime le même sens que l expression en français. Cela a pour conséquence que la traduction n exprime pas la même chose que le texte original quand on regarde le sens lexical de chaque mot, mais le sens de l expression entière est le même dans les deux langues. Les cas les plus intéressants sont eux où mais est traduit en d autres connecteurs que aber et sondern. Le cas ne concerne que mais A parce que chaque occurrence de mais S est traduite en sondern. Les connecteurs alternatifs les plus fréquents dans mon corpus sont doch (16 occurrences), nur (11) et und (8) et j ai restreint mon analyse à ces trois mots. La traduction de mais en doch est possible sous n importe quelle condition parce que les deux expriment la même chose. Seulement quand mais fait partie d une expression idiomatique à qui le sens est rendu avec une expression contenant doch, ce dernier est la seule traduction possible de mais. C est pourquoi doch est une variante pour aber dont le locuteur peut se servir pour éviter que son discours ne devienne monotone, parce que le sens de l énoncé est la même n importe si on combine p et q avec aber ou doch. Quand mais est rendu par nur, c est pour éviter la confusion entre le sens intentionné et les autres sens que aber peut représenter. Nur exprime une restriction de p par q ce qui aurait aussi pu être exprimé par mais, mais pour exprimer exactement le sens mentionné le locuteur choisit un connecteur qui empêche une confusion de sens.

6 Und est la traduction plus intéressante de mais parce qu il s agit d un connecteur bi-directionnel qui est traduit en un connecteur mono-directionnel. La différence entre aber et und consiste en la «Quaestio» que le locuteur se pose inconsciemment avant de énoncer la construction de aber ou und ou de mais og et pour le français. Si la «Quaestio» s interprète comme cherchant une phrase qui rend compte ou résume la situation, on se sert de und pour exprimer la relation entre p et q, pendant que aber est employé quand la «Quaestio» s interprète comme cherchant à exprimer la différence entre les arguments. Il faut donc dire que la lecture du contexte par l écrivain du texte original et celle par le traducteur ne peuvent pas être identiques parce que la traduction de mais en und change le sens de l énoncé. 6. Conclusion À la base de tout ce que j ai mentionné ci-haut, on peut conclure que mais S est toujours traduit en sondern et que mais A peut toujours être traduit en aber. Dans des cas spécifiques, il peut néanmoins être utile de le traduire en d autres mots pour empêcher la monotonie ou la confusion avec les autres sens que aber représente aussi. Mais dans des expressions idiomatiques est traduit en des expressions allemandes qui expriment le même sens, et finalement le mais phatique-dialogal d Adam peut ne pas être rendu dans la traduction parce qu il n influence pas le contenu propositionnel.

7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING OG UNDERSØGELSESMETODE DISPOSITION TEORETISK BAGGRUND GENERELT OM KONNEKTORER Definition og konstituenter Argumenter og virkefelter Funktioner NÆGTELSEN MAIS OPBYGNING AF KONNEKTIONSSTRUKTUR MED MAIS ANSCOMBRE OG DUCROT: DEUX MAIS EN FRANÇAIS? Beskrivelse af mais...18 S Beskrivelse af mais...22 A De to mais på fransk Kommentarer til Deux mais en français? OPSAMLING OG UDDYBNING AF MAIS...28 S 3.4 OPSAMLING OG UDDYBNING AF MAIS...29 A 3.5 OPSAMLING OG UDDYBNING AF FORHOLDET MELLEM MAIS S OG MAIS A ABER OG SONDERN ABER SONDERN SAMMENLIGNING MELLEM ABER OG MAIS A SAMMENLIGNING MELLEM SONDERN OG MAIS S SAMMENLIGNENDE ANALYSE EKSEMPLER I TRÅD MED TEORIEN Mais S oversat til sondern Mais A oversat til aber Grænsetilfælde FLERE END TO MAIS MAIS IKKE OVERSAT TIL ABER ELLER SONDERN Mais ikke oversat til konnektor Mais i faste forbindelser MAIS OVERSAT TIL ANDRE KONNEKTORER END ABER OG SONDERN Mais oversat til doch Mais oversat til nur Mais oversat til und KONKLUSION BIBLIOGRAFI

8 1. Indledning Selvom mange af de europæiske sprog rent strukturelt og ordforrådsmæssigt ligger meget tæt op ad hinanden, og de fleste udtryk på en eller anden måde og i en eller anden form går igen fra sprog til sprog, så er der stadig enkelte elementer, der kan forårsage hovedbrud hos de mennesker, der arbejder med flere sprog. Der er for det meste grobund for problemer af den ene eller anden størrelse, når en bestemt betydning udtrykkes på én måde på ét sprog og på en anden måde på et andet, eller hvis der slet ikke findes noget tilsvarende udtryk. Et af de mere interessante problemer, som kan give eksempelvis oversættere og fremmedsprogsundervisere grå hår i hovedet, er, når det samme ord på et sprog kan oversættes til flere ord på et andet. Når det tilmed er et meget hyppigt anvendt ord, er det af største vigtighed at oversætte det rigtigt, så den intenderede betydning så vidt muligt bevares på det sprog, der oversættes til eller undervises i. Et af de mere bemærkelsesværdige eksempler på dette problem er det, som de to franske lingvister Jean-Claude Anscombre og Oswald Ducrot tilbage i 1977 gjorde opmærksom på i deres artikel Deux mais en français?, der tager udgangspunkt i, at det på både tysk og spansk kræver to forskellige ord at udtrykke det, som på fransk udtrykkes ved hjælp af det ene ord mais, henholdsvis aber og sondern på tysk og pero og sino på spansk. Det mærkværdige består i, at der tilsyneladende ikke er noget system i, hvilke sprog, der har ét, og hvilke, der har to ord til at udtrykke de betydninger, som mais dækker over; sprog, som man ellers forbinder som meget lig hinanden, kan uden videre have denne forskel indbyrdes. Eksempelvis anvender man på nederlandsk, der ellers har en del til fælles med tysk, kun ét ord, nemlig maar, og også mellem dansk og svensk, der ligeledes har et utal af fællestræk, er der forskel; på dansk anvendes ordet men på samme måde som det franske mais, mens der på svensk findes både men og utan, der deler betydning med de tyske og spanske varianter (Nølke 2006b:163). Problemet er naturligvis størst for de mennesker, der har udgangspunkt i et af de sprog, der kun har et ord, og som arbejder i retning mod et af de sprog, der har to. For tyskere, spaniere og svenskere, der lærer fransk, nederlandsk eller dansk, gælder det, at de bare i alle tilfælde skal oversætte til henholdsvis mais, maar eller men, mens det for de stakkels franskmænd, hollændere og danskere, der lærer tysk, spansk eller svensk kræver en noget større indsats for at forstå forskellen mellem aber og sondern, mellem pero og sino eller mellem men og utan, og ikke mindst for at kunne bruge dem korrekt. 2

9 1.1 Problemformulering og undersøgelsesmetode Artiklen af Anscombre og Ducrot, tager fat på emnet fra en fransk synsvinkel, og de præsenterer en række betingelser, der skal være opfyldt, før mais skal læses henholdsvis koncessivt, svarende til aber, eller adversativt, svarende til sondern - hvori disse betingelser konkret består, vil jeg ikke komme nærmere ind på nu, men jeg vender naturligvis tilbage til det senere i dette speciale. Det er nemlig denne artikel, der tjener som udgangspunkt i min undersøgelse, der mere konkret består i at sammenligne originale franske tekster med disses oversættelser til tysk for at se, om de forekomster af mais, der måtte være i de originale tekster bliver oversat til henholdsvis aber og sondern i overensstemmelse med Anscombre og Ducrots betingelser i artiklen. Hvis der forekommer uregelmæssigheder i den henseende, vil jeg analysere disse nærmere med det formål at finde frem til, hvorfor der er denne uregelmæssighed i det enkelte tilfælde og om muligt opstille nogle generelle, om ikke regler, så retningslinjer for, hvordan mais skal oversættes til tysk, hvis det viser sig, at de uregelmæssige oversættelser har relevante fællestræk. Målet med dette speciale er at finde frem til, hvordan man på tysk udtrykker de betydninger, som mais udtrykker på fransk. På trods af at Anscombre og Ducrot i artiklen sammenligner fransk med både tysk og spansk, vil jeg i dette speciale begrænse mig til en sammenligning mellem fransk og tysk, da jeg på grund af mine manglende kundskaber inden for spansk ikke har forudsætningerne for at gennemføre en analyse af anvendelsen af pero og sino. Mit undersøgelseskorpus udgøres af Jean-Marie Gustave Le Clézios roman Désert (1980) og Anna Gavaldas novellesamling Je voudrais que quelqu un me regarde quelque part (1999) samt disses oversættelser til tysk. Jeg har bestræbt mig på at finde tekster, der afspejler den aktuelle anvendelse af henholdsvis mais, aber og sondern, og af samme grund har jeg også valgt tekster, der rent stilistisk er forskellige. Désert er en roman, der giver indtryk af at være skrevet i et tilstræbt korrekt sprog, mens Je voudrais que quelqu un me regarde quelque part er skrevet i et sprog, der i høj grad minder om talesprog, hvilket vil sige at det er langt mindre formelt og i højere grad er præget af spontanitet. Disse udvalgskriterier gør, at udkommet af specialet i højere grad vil kunne bruges i den aktuelle fremmedsprogsundervisning og oversættelse for nu at holde mig til de professioner, jeg allerede har nævnt. For at gøre læsningen af dette speciale mere overskuelig, har jeg i samtlige eksempler selv med fed skrift fremhævet de forekomster af mais, aber, sondern eller andet materiale, som undersøges i forbindelse med det aktuelle spørgsmål. 3

10 1.2 Disposition Jeg vil indlede specialet med en redegørelse for konnektorernes generelle egenskaber og anvendelse for på den måde at få afgrænset den type anvendelse af de enkelte ord, jeg vil beskæftige mig med. Herefter vil jeg kort beskrive den syntaktiske nægtelse ne pas, der er af afgørende betydning for forskellen mellem de to typer mais. Dernæst vil jeg beskrive mais, aber og sondern individuelt for at gøre det klart, hvori de indbyrdes forskelle præcist består, samt sammenligne aber og sondern med de respektive anvendelser af mais, der svarer til dem. Med teorien på plads vil jeg derefter give mig i kast med det undersøgende arbejde og analysere mit korpus ud fra de i afsnit 1.1 nævnte principper, og til slut vil jeg konkludere på, hvordan tysksprogede udtrykker det, som fransksprogede udtrykker med mais, samt hvorvidt det er muligt at opstille generelt anvendelige retningslinjer for oversættelsen i de tilfælde, der ikke umiddelbart måtte ligge inden for Anscombre og Ducrots teori. 4

11 2. Teoretisk baggrund I dette kapitel vil jeg redegøre for den teori, der danner grundlag for både beskrivelsen af mais, aber og sondern samt min sammenlignende analyse af anvendelsen af disse ord i forhold til hinanden. I første omgang drejer det sig om en generel beskrivelse af konnektorer med udgangspunkt i udvalgte arbejder af Nølke (2006a, 2006b) og Pasch et al. (2003), hvorefter jeg vil give en kort redegørelse for den syntaktiske nægtelses egenskaber, der er relevante i forhold til forståelsen af konstruktioner med mais. 2.1 Generelt om konnektorer Konnektorerne er en sproglig størrelse, der ikke bare uden videre lader sig definere. I modsætning til blandt andet ordklasser og sætningsled ser konnektorer ikke ud på en bestemt måde og udfylder ikke en bestemt plads eller ledfunktion i sætningen. Tværtimod kan en konnektor udgøres af snart sagt hvilken som helst konstituent, placere sig forskellige steder i sætningen og udfylde forskellige ledfunktioner. Dermed skal det selvfølgelig ikke være sagt, at et hvilket som helst ord under de rette omstændigheder kan fungere som konnektor, ligesom det samme ord ikke altid nødvendigvis fungerer som konnektor der er naturligvis visse betingelser, der skal være opfyldt, før det er aktuelt at tale om en konnektor. Desuden er der også visse prototypiske træk, som gør sig gældende for hovedparten af konnektorerne, som selvfølgelig også bidrager til definitionen Definition og konstituenter Det første, man må gøre sig klart, når man vil definere konnektorerne, er, at de ikke udgør en ordklasse, men at de er funktionelt defineret (Nølke 2006b:157). Det vil altså sige, at et ord i sig selv ikke umiddelbart kan betegnes som en konnektor, men at denne beskrivelse først er mulig, når ordet optræder i en tekstmæssig eller diskursiv sammenhæng med andre sprogelementer. Nølke (2006b:157) foreslår følgende funktionelle definition af en konnektor: (1) En prototypisk konnektor forbinder ytringer og danner en kompleks mening ved at kombinere og specificere de enkelte ytringers meninger. Denne funktionelle og ikke formmæssige definition indebærer, at forskellige konstituenter kan udfylde rollen som konnektor, og de hyppigst forekommende er konjunktioner (eksempelvis et, mais og donc), visse adverbier (for eksempel ensuite og cependant) samt visse 5

12 præpositionalsyntagmer (blandt andre par contre og en revanche), ligesom andre faste forbindelser (herunder ainsi que og c est pourquoi) også kan udfylde konnektorfunktionen (Nølke 2006b:157). Definitionen i (1) betyder ligeledes, at disse konstituenter skal udfylde en tekstuel eller diskursiv funktion, altså hæve sig over sætningsniveauet, før der kan være tale om, at de fungerer som konnektor. Eksempelvis har et i følgende to eksempler ikke samme funktion: (2) Pierre et Marie regardent la télé. (3) Pierre regarde la télé, et Marie fait les vaisselles. I (2) fungerer et som sideordnende konjunktion inden for paratagmet, der udgør sætningens subjekt, mens et i (3) fungerer som konnektor for sætningerne Pierre regarde la télé og Marie fait les vaisselles. I modsætning til i (2) har et ingen indvirkning på det propositionelle indhold i (3), men forbinder de to sætninger og sætter dem i et bestemt forhold til hinanden, i dette tilfælde to forskellige aktiviteter, som udføres simultant. I Pasch et al. (2003:1) defineres konnektorer ved hjælp af følgende fem kendetegn: (4) (M1) x ist nicht flektierbar. (M2) x vergibt keine Kasusmerkmale an seine syntaktische Umgebung. (M3) Die Bedeutung von x ist eine zweistellige Relation. (M4) Die Relate der Bedeutung von x sind Sachverhalte. (M5) Die Relate der Bedeutung von x müssen durch Sätze bezeichnet werden können. Hvert enkelt kendetegn i (4) angiver, hvordan konnektorer afviger fra andre ord og funktioner, og et ord, der indeholder alle kendetegnene, må så være en konnektor. M1 tjener til at udelukke bøjelige ordklasser som verber, adjektiver og substantiver, mens blandt andre præpositioner har samme kendetegn. Præpositionerne bliver dog udelukket ved hjælp af M2, da disses styrelse altid står i den kasus, som den enkelte præposition styrer. M3 betyder, at der skal være to semantiske elementer, som konnektoren forbinder. Som kontraeksempel nævnes adverbierne tatsächlich, offenbar og vielleicht, der alle kun relaterer sig til indholdet af den sætning, de optræder i og altså ikke skaber en sammenhæng med andre udtryk. At de elementer, konnektoren forbinder, skal være fakta eller 6

13 fænomener, som det fremgår af M4, skal udelukke, at konnektoren kan forbinde betegnelser for ting, som det for eksempel er tilfældet for præpositioner. Som det senere skal fremgå af beskrivelsen af opbygningen af strukturer med mais, kan det dog diskuteres, om en konnektor kun kan forbinde netop denne type elementer, eller om de enkelte konnektorer ikke i stedet har individuelle forskrifter for, hvad de hver især kan forbinde. Endelig skal M5 sikre, at det, som konnektoren forbinder, kan udtrykkes ved hjælp af en sætning, og i den forbindelse definerer de en sætning som et udtryk, der indeholder et finit verbum. Dette udelukker, at de forbundne elementer kan udgøres af for eksempel nominale størrelser. Definitionen fra Pasch et al. i (4) siger mest om konnektoren og de forbundne elementers form, mens Nølkes i (1) i højere grad beskriver den funktion, som konnektoren udfylder. Dermed supplerer de to definitioner hinanden glimrende, og de skal i det følgende tjene som udgangspunkt for afgrænsningen af det materiale, der kan klassificeres som konnektorer Argumenter og virkefelter Som nævnt skal en konnektor have noget materiale, den kan konnektere, og dette materiale kaldes almindeligvis konnektorens argumenter 1. Argumenterne benævnes p og q, og som denne benævnelse indikerer, har den prototypiske konnektor tilknyttet to argumenter. Dette er dog ikke tilfældet for mais, men det vil jeg vende tilbage til i kapitel 3. De fleste konnektorer forudsætter, at der er en primitiv følgerelation mellem p og q, således at man kan opfatte p som antecedenten og q som postsekventen eller konsekvensen (Nølke 2006b:161). Ved de fleste konnektorer vil de to argumenter befinde sig umiddelbart inden og umiddelbart efter konnektoren som i følgende konstruerede eksempel: (5) Il fait beau donc Pierre se promène p q Det ses, at argumentet p, det gode vejr, er udtrykt lige umiddelbart inden konnektoren donc, mens argumentet q, Pierres spadseretur, er placeret umiddelbart efter. Man skal være opmærksom på, at et argument ikke nødvendigvis er identisk med den leksikalske betydning af den sætning, der findes 1 Benævnelsen argument findes i samtlige dansk- og fransksprogede fremstillinger af konnektorerne, som jeg har beskæftiget mig med, og jeg tilslutter mig derfor denne benævnelse. I Handbuch der deutschen Konnektoren bruges betegnelserne Relate og Konnekten om samme fænomen, men disse er altså også inkluderet, når jeg skriver argument. 7

14 i teksten. De syntaktiske strenge (sætningerne), der repræsenterer p og q, kalder Nølke (2006b:160) for konnektorens virkefelter, henholdsvis det venstre (repræsenterende p) og det højre (repræsenterende q), og de karakteriseres gennem deres udstrækning og perspektiv. Hvad udstrækningen angår, er den som nævnt typisk begrænset til sætningen umiddelbart inden og den umiddelbart efter konnektoren. Virkefelterne kan dog også på den ene side strække sig over flere sætninger, og på den anden side befinde sig steder i teksten eller diskursen, som ikke ligger umiddelbart op ad konnektorens placering. Hvis sidstnævnte er tilfældet, vil det dog oftest være gældende for det venstre virkefelt, da konnektoren i langt hovedparten af tilfældene er integreret syntaktisk i det højre virkefelt. Følgende er et klassisk eksempel på dette fænomen, og det er i lang tid blevet diskuteret af både litterater og lingvister, hvor donc s argument p egentlig befinder sig, og hvor langt det venstre virkefelt strækker sig over. (6) Emma se repentit d avoir quitté si brusquement le percepteur. Sans doute, il allait faire des conjectures défavorables. L histoire de la nourrice était la pire excuse, tout le monde sachant bien à Yonville que la petite Bovary, depuis un an, était revenue chez ses parents. D ailleurs, personne n habitait aux environs ; ce chemin ne conduisait qu à la Huchette ; Binet, donc, avait deviné d où elle venait, et il ne se tairait pas, il bavarderait, c était certain! (Flaubert 1857:183) For det første viser (6), at konnektoren ikke altid er placeret midt mellem virkefelterne, da donc er placeret efter subjektet i det højre virkefelt, nemlig Binet. Kun de rene konjunktioner som eksempelvis mais og et er altid placeret forrest i den sætning, de syntaktisk tilhører, det højre virkefelt, mens et sætningsadverbial som donc kan placeres flere steder i sætningen. Placeringen af donc er ifølge Nølke nøglen til at forstå denne passage, for hvilken primitiv følgerelation skulle kunne tillade læseren at ræsonnere sig frem til at Binet havde gættet hvorfra Emma kom alene ud fra en oplysning om at den sti hun kom ad kun førte til la Huchette (eller omvendt)? (Nølke 2006b:165). Denne placering udløser ifølge Nølke en fokalisering af subjektet, og kan derfor tolkes som en vigtig del af konnektionen med donc, når nu sætningen umiddelbart inden det højre virkefelt ikke er i stand til at udfylde rollen som venstre virkefelt. Derfor foranlediger fokaliseringen af subjektet læseren til at lade tankerne gå tilbage til det sidste sted, hvor Binet blev nævnt, hvilket han blev i den anden sætning i (6) ( Sans doute, il allait faire des conjectures défavorables ), tre 8

15 sætninger inden konnektoren. Nølke mener dog, at denne sætning ikke alene kan udgøre det venstre virkefelt, men skal kombineres med sætningen umiddelbart før donc eller måske endda hele passagen fra Sans doute til la Huchette. Jeg skal ikke her gå nærmere ind i en diskussion af, hvori det venstre virkefelt består, men blot anvende (6) til at vise, at det ikke altid er tilstrækkeligt at lede efter argumenterne og virkefelterne i sætningerne umiddelbart før og efter konnektoren, ligesom det heller ikke er nok at begrænse virkefeltets udstrækning til blot en enkelt sætning. Virkefeltets perspektiv er det aspekt, virkefeltet ses under af den sproglige størrelse (v-elementet, her konnektoren), som Nølke (2006b:160) beskriver det, og han skelner mellem mindst fire forskellige typer perspektiv: (7) form (fx: kort sagt) udsigelse (fx: helt ærligt) ytring (fx: måske) proposition (fx: omhyggeligt) Det kan måske umiddelbart virke overflødigt at skelne mellem argumenter og virkefelter i et eksempel som (5), men i tilfælde, hvor det ene argument er non-verbalt, er det straks mere praktisk. Der kan nemlig forekomme eksempler, hvor enten p eller q ikke er udtrykt ved hjælp af sproglige størrelser, men i stedet gennem situationer eller modtagerens enten verbale eller non-verbale reaktioner (Nølke 2006b:167). Argumenterne er altid resultatet af talers tolkning af virkefelterne, og derfor kan et argument i princippet udgøres af hvad som helst, som taler på den ene eller anden måde kan fortolke, og som konnektoren accepterer som del af sin konnektionsstruktur. Igen har konnektorens syntaktiske integration i det højre virkefelt en betydning, da q oftest vil være det verbaliserede argument. (8) Tu n as donc rien compris. I (8) kan man forestille sig en situation, hvor taler har forklaret, hvordan et eller andet skal gøres, hvorefter modtager gør det helt forkert, således at taler kan konkludere, at modtager altså ikke har forstået noget. Argumentet p udtrykkes altså i dette eksempel ikke af sprogligt materiale, men af en 9

16 situation, nemlig modtagers forkerte udførelse af talers anvisninger, mens q udtrykkes af det sproglige materiale i højre virkefelt. I bestemte tilfælde kan det eneste verbaliserede element i konnektorstrukturen være konnektoren selv, og det er ofte mais og donc, der bruges som illustration for denne type eksempler, således også hos Nølke (2006b:168). (9) Mais? (10) Mais! (11) Donc? (12) *Donc! Eksemplerne (9) og (11) kan man forestille sig som talers reaktion, når han har betragtet eller lyttet til modtager og ikke har fået præsenteret den forventede konsekvens eller pointe, og de tjener dermed som talers opfordring til modtager om at komme til sagen. (9) skulle anvendes, hvis taler forventer, at modtager vil argumentere imod det, han netop har lagt op til, mens (11) skulle anvendes, hvis taler forventer at få præsenteret en form for konklusion på det, der er gået forud. (10) er mulig, når noget i en situation går imod talers forventninger, og det enten giver sig selv eller er tydeligt for enhver, hvad hans reaktion er, altså hvad det højre virkefelt skulle have indeholdt, hvis det var blevet verbaliseret. Ifølge Nølke (2006b:168) virker (12) dog ikke til at være mulig, men man kan vel forestille sig (12) ytret i en situation, hvor taler vil signalere, at han er klar til at videreføre en form for proces. Eksempelvis på en restaurant, hvor tjeneren ser, at gæsterne ved et bord er ved at have studeret menukortene tilpas grundigt, og han vil gøre det klart, at han er klar til at tage imod deres bestilling og dermed tage det næste skridt i den proces, der normalvis knytter sig til at besøge en restaurant. Uanset om argumenterne er udtrykt gennem sprogligt materiale eller ej, udfylder konnektorerne dog samme funktion, nemlig at forbinde p og q, og det er derfor hensigtsmæssigt at tale om, at nogle konnektorer simpelthen kan anvendes med en særlig type af virkefelter, de non-verbale. En situation er jo også en formel størrelse, og de relevante situationer befinder sig lige inden og lige efter udtalelsen af konnektoren, ligesom det i den prototypiske konnektorstruktur er tilfældet med verbale virkefelter (Nølke 2006b:168). 10

17 2.1.3 Funktioner Konnektoren har to funktioner, nemlig en logisk-semantisk og en strukturel funktion (Nølke et al. 2004:87). Den logisk-semantiske funktion vedrører forholdet mellem de ytringer, som konnektoren forbinder, og omhandler de instruktioner, som hver konnektor giver for fortolkningen af argumenterne og den komplekse betydning, som kombinationen af dem afstedkommer. Den enkelte konnektor giver sine særegne instruktioner, og for visse konnektorers vedkommende kan også placeringen af den have betydning for fortolkningen, blandt andet for donc i (6). Konnektorens strukturelle funktion giver instruktioner til, hvordan hele konnektionens fundamentale strukturelle elementer, det vil sige selve konnektoren, argumenterne og virkefelterne, etableres og lokaliseres. Igen giver hver konnektor sine specielle instruktioner, men de angår dog som minimum følgende tre områder: (13) le nombre d arguments la nature des arguments la détection des arguments (Nølke et al. 2004:87) Den konstruerede sætning i (5) skal tjene som eksemplifikation af konnektorfunktionerne, da donc på stort set alle områder lever op til kravene for at være en prototypisk konnektor jeg gentager den her for overskuelighedens skyld (5) Il fait beau donc Pierre se promène. Hvad angår den strukturelle funktion for donc, så indgår ordet i en struktur med to argumenter, p og q, der kan udgøres af snart sagt hvad som helst, hvilket også vil sige, at donc kan optræde med nonverbale virkefelter. Hvad angår detektionsfunktionen (Nølke 2006b:163), altså hvor man lokaliserer argumenterne og hvor meget de omfatter, er det en smule mere kompliceret. Virkefelternes udstrækning er i dette simple tilfælde begrænset til lige før og lige efter donc, men som jeg viste i (6) er det i mere komplekse tilfælde ikke altid sådan. Rækkefølgen af argumenterne er heller ikke altid sådan, at p kommer før q. 11

18 (5 ) Pierre se promène, donc il fait beau. For at forstå forskellen mellem (5) og (5 ) skal man forstå de logisk-semantiske instruktioner, som donc giver: (14) Dans la séquence X donc Y, l argument véhiculé par Y est présenté comme la conséquence de l argument véhiculé par X, conséquence qui est déduite par un raisonnement s appuyant sur une logique d inférences. (Nølke et al. 2004:89) Taler ræsonnerer sig altså ud fra antecedenten (p) frem til postsekventen (q), eller omvendt, hvis det som i (5 ) er postsekventen, der står inden antecedenten. Det hele tager udgangspunkt i begrebet logique d inférences (Nølke et al. 2004:88), eller inferenslogik på dansk, der kort sagt går ud på, at hvert enkelt ytrende væsen har en forståelse af verden, der i en bestemt diskurssituation gør ham i stand til at drage logiske slutninger, således også i tilfældet med (5) og (5 ), hvor taler ved, at Pierre har tendens til at gå en tur, når vejret er godt. I (5) konstaterer taler, at vejret er godt, og slutter så ud fra det, at Pierre må være ude at gå tur, mens taler i (5 ) konstaterer, at Pierre er ude at gå tur, og derudfra slutter, at det så må være godt vejr. Som Nølke et al. (2004:89) gør opmærksom på, er der her netop tale om et ræsonnement og ikke om en simpel kausal relation, da konstruktionerne på ingen måde indebærer, at taler har set det, der udtrykkes i Y. (5) og (5 ) er udtryk for to forskellige strukturer i forhold til relationen mellem argumenterne og virkefelterne, en forklarende og en retfærdiggørende: (15) Dans la structure explicative p est véhiculé par X et q par Y. [ ] Dans la structure jusitificative p est véhiculé par Y et q par X. [ ] (Nølke et al. 2004:90) Det afgørende er altså, hvad taler konstaterer, og hvad hans inferenslogik derefter tillader ham at konkludere. Inferenslogikken er altid bygget op over et topos, der har følgende form: (16) [ ON ] ( TOP (si p alors q)) où TOP signifie il est généralement vrai. 12

19 (16) viser, at det er p, her det gode vejr, der altid opfattes som det, der afstedkommer q, her Pierres spadseretur, uanset i hvilken rækkefølge de optræder i konstruktionen, og det er også derfor, der er forskellige mulige strukturer for konnektorer som donc, der tillader argumenterne at optræde i omvendt rækkefølge af, hvad man kunne forvente. Den forklarende struktur er den ligefremme tolkning, der er magen til topos, og som er ret let at gå til, da taler her konstaterer, at kravene for, at Pierre går tur, er opfyldt, og han kan dermed ræsonnere sig frem til, at Pierre går tur, uden nødvendigvis rent faktisk at have set ham gå. Den retfærdiggørende struktur er derimod mere kompliceret, da taler konstaterer postsekventen og derefter via sin inferenslogik skal regne ud, under hvilke omstændigheder denne postsekvent normalt forekommer. Derefter kan han via inferenslogikken ræsonnere sig frem til, at vejret må være godt, fordi han har konstateret, at Pierre er ude at gå tur. En ScaPoLine-analyse af den logisk-semantiske funktion for donc i (5) og (5 ) vil se således ud: (17) p: Il fait beau q: Pierre se promène pdv 1 : [ L ] ( VRAI (la proposition véhiculée par X) (c est p dans la structure explicative, q dans la structure justificative) pdv 2 : [ l 0 ] ( VRAI (la proposition véhiculée par Y) (c est q dans la structure explicative, p dans la structure justificative) pdv 3 : [ ON ] ( TOP (si p alors q)) L est raisonneur (Nølke et al. 2004:90) Ved at anvende en struktur med donc er taler altså i stand til at udtrykke, hvilke omstændigheder, der ifølge hans inferenslogik skal være til stede, for at en bestemt konsekvens bliver til virkelighed (pdv 3 ), samt hvad det er, han har konstateret (pdv 1 ), og som dermed tillader ham at ræsonnere sig frem til en bestemt slutning (pdv 2 ), alt efter hvilken struktur, der er tale om. Denne eksemplifikation ved hjælp af donc skal ikke tjene som grundlag for undersøgelser vedrørende mais, aber og sondern, men blot vise, hvor kompleks en effekt, konnektoren har på de 13

20 argumenter, den forbinder, og den nye sammenhæng, der opstår, selv i en relativt simpelt forståelig sætning som (5). 2.2 Nægtelsen Nægtelsen er af vital betydning for forståelsen af konstruktioner med mais, så derfor skal der i det følgende afsnit gøres rede for dens vigtigste egenskaber i den forbindelse. Jeg koncentrerer mig udelukkende om den syntaktiske nægtelse ne pas, der er den eneste, der har betydning for forståelsen af mais-konstruktioner. Grunden hertil fremgår af afsnit 4.4. Ifølge Nølke (1994:224) er en syntaktisk nægtelse et udtryk, der har som sin eneste funktion at udtrykke negation. I modsætning hertil nævner Nølke negative verber og negative præfikser, der er morfologiske nægtelser, samt hvad han kalder semi-négations (Nølke 1994:224), der dækker over udtryk som ne jamais og ne personne, der ud over at udtrykke negation også udfylder ledfunktioner i forhold til sætningens propositionelle indhold. Følgende eksempel kan illustrere, hvordan en ytring med ne pas kan tolkes på to forskellige måder. (18) Ce mur n est pas blanc. (Nølke et al. 2004:26) Ifølge Nølke (1994:224) kan en sådan ytring tolkes på følgende to måder: (18 ) a. Ce mur n a pas la propriété d être blanc. b. Ce mur a la propriète d être non-blanc. Blandt flere andre muligheder foreslår Nølke (1994:225) at skelne mellem en polemisk og en deskriptiv nægtelse, da denne opdeling tager udgangspunkt i læsningen af de negerede ytringer og ikke er en logisk-semantisk opdeling, som det er tilfældet for eksempelvis tanken om at skelne mellem en ekstern og en intern nægtelse. Definitionen af henholdsvis den polemiske og den deskriptive nægtelse angiver Nølke (1994:225) således: 14

21 (19) la négation polémique, qui sert à s opposer à une pensée susceptible d être soutenue par un être discursif. Cet emploi a deux variantes : - la négation métalinguistique, où l être discursif en question est un locuteur adverse (du moins selon l énoncé) ; - la négation polémique à proprement parler, où rien n est spécifié quant à cet être discursif (au niveau de l énoncé) ; la négation descriptive, qui sert tout simplement à décrire un état du monde. Elle n implique aucune idée de l existence d une présomption contraire. I forhold til tolkningerne af (18) vil det sige, at (18 a) skal tolkes som indeholdende en polemisk nægtelse, da negationen forholder sig til en mulig anderledes opfattelse, nemlig at problemet er let at løse, mens (18 b) skal læses med en deskriptiv nægtelse, da nægtelsen i dette tilfælde indgår i prædikativet for ce problème og dermed bliver en del af beskrivelsen af det. Forskellen kan yderligere præciseres ved hjælp af ScaPoLine-teoriens skematisering af nægtelserne (Nølke et al. 2004:26). (18 ) pdv 1 : ce mur est blanc pdv 2 : pdv 1 est injustifié Forskellen mellem en polemisk og en deskriptiv læsning af nægtelsen består i, hvilket af de to pdv, forståelsen af ytringen tager udgangspunkt i, og Nølke et al. (2004:26) illustrerer denne forskel ved at tilføje mulige fortsættelser til (18). (20) Je le sais. b. ( ), ce que regrette mon voisin. (21) a. Pourquoi le serait-il? b. ( ), ce que croit mon voisin. c. ( ) Au contraire, il est tout noir. Eksemplerne i (20) tager begge udgangspunkt i den faktiske ytring i (18), det vil sige det negerende pdv 2, hvilket betyder, at nægtelsen med disse fortsættelser er deskriptiv. I (20a), hvor 15

22 samtalepartneren udtrykker viden om, at muren ikke er hvid, accepterer denne pdv 2 som en gyldig beskrivelse af muren. I (20b) fortsætter taler selv fra (18), og igen er nægtelsen deskriptiv, da naboen også accepterer (18) som en gyldig beskrivelse af muren. At han så ville ønske, den rent faktisk var hvid, er en anden historie. I (21) tager eksemplerne udgangspunkt i det ikke eksplicit ytrede, positive pdv 1. Spørgsmålet i (21a) søger et svar på årsagen til, at muren skulle være hvid, og spørgsmålet er dermed stillet i forhold til pdv 1, nemlig den antagelse, at muren er hvid. Som i (20b) fortsætter taler i (21b) selv (18) ved at angive en repræsentant for pdv 1, idet naboen ifølge taler opfatter muren som værende hvid. (21c) må ligeledes tage udgangspunkt i pdv 1, da det at være helt sort ikke står i kontrast til, at noget ikke er hvidt, hvorfor modsætningen altså udgøres af pdv 1 og (21c), muren er hvid over for muren er helt sort. Den polemiske nægtelse forekommer altså, når taler tager udgangspunkt i en antagelse eller en påstand, som denne ikke er enig i. Den deskriptive nægtelse forekommer, når der ikke kan spores en sådan antagelse eller påstand, og taler blot ønsker at beskrive et eller andet ved hjælp af en negativ egenskab. Forskellen mellem den metalingvistiske polemiske nægtelse og den polemiske nægtelse i sin egentlige betydning skal også lige kort berøres, og den består i oprindelsen af pdv 1. Den metalingvistiske nægtelse forekommer, når en reelt eksisterende og indentificerbar samtalepartner rent fysisk har ytret pdv 1, mens pdv 1 i forbindelse med den egentlige polemiske nægtelse ikke nødvendigvis skal kunne føres tilbage til en bestemt person eller en bestemt ytring. Man kalder den del af sætningen, som nægtelsen vedrører, for nægtelsens virkefelt. I den polemiske læsning af (18), udgøres sætningens virkefelt af subjektsprædikativet, blanc, da taler er uenig i, at netop dette prædikativ anvendes til at beskrive muren. I den deskriptive læsning er hele sætningen inden for nægtelsens virkefelt, da nægtelsen indgår som en del af beskrivelsen af muren. I de følgende kapitler er det forskellen mellem den polemiske og den deskriptive nægtelse, der har betydning, da det er netop denne skelnen, der i mange tilfælde afgør, hvordan man skal forstå en mais-konstruktion, når argumentet p indeholder en nægtelse. 16

23 3. Mais Jeg har nu vist, hvordan konnektionsstrukturer er opbygget, og hvordan de påvirker den kontekst, de optræder i, ligesom jeg kort har defineret henholdsvis den polemiske og den deskriptive nægtelse. Ud fra denne base er jeg nu klar til at tage fat på dette speciales egentlige emne. I dette kapitel vil jeg gøre rede for, hvordan en konnektionsstruktur med mais er opbygget, dernæst gøre rede for Anscombre og Ducrots overvejelser i artiklen Deux mais en français? (1977), der omhandler fortolkningen af en konstruktion med mais, og til sidst vil jeg uddybe teorien om fortolkningen af mais-strukturer ud fra nyere forskning om emnet. 3.1 Opbygning af konnektionsstruktur med mais Mais er en såkaldt modsatrettet konnektor, hvilket betyder, at den vender argumentationen fra en retning i en anden. Andre modsatrettede konnektorer er for eksempel par contre, cependant og pourtant. I modsætning til disse står de ensrettede konnektorer, der fortsætter argumentationen i samme retning, eksempler herpå er donc, et og c est pourquoi. Det, der primært adskiller mais fra de prototypiske konnektorer, er, at denne konnektor ikke blot har tilknyttet to, men tre argumenter, der benævnes p, q og r. Hvad angår placeringen af p og q er der ingen afvigelser i forhold til prototyperne, da de normalt er placeret umiddelbart inden og umiddelbart efter mais. r er derimod ikke umiddelbart identificerbar i selve konnektionsstrukturen, men skal i forbindelse med fortolkningen af ytringen lokaliseres enten i ytringens kontekst eller gennem den viden, man har om verden, og regler, der anses som værende alment gældende. Det betyder, at r er en implicit betydningsenhed, der skal findes i forbindelse med tolkningen af hele konnektionen. Nølke et al. (2004:93) opstiller den strukturelle funktion for mais således: (22) Nombre d arguments: 3 (p, q, r) Nature des arguments: faits, événements, situations, etc. Détection des arguments: p est déduit du contexte précédent (par défaut de l énoncé qui précède immédiatement) ; subsidiairement par la situation énonciative q est déduit de l énoncé auquel mais est associé syntaxiquement ; subsidiairement par la situation énonciative r est une unité de sens qu il faut trouver lors du processus de l interprétation 17

24 Som denne opstilling viser, kan p ikke blot udgøres af verbale ytringer, men også af blandt andet fakta, begivenheder og situationer. 3.2 Anscombre og Ducrot: Deux mais en français? Artiklen af Jean-Claude Anscombre og Oswald Ducrot fra 1977, Deux mais en français?, tager udgangspunkt i oversættelsen af mais til enten tysk eller spansk. Deres fremgangsmåde består af en beskrivelse af henholdsvis det mais, der svarer til det tyske sondern og det spanske sino, og det mais, der svarer til aber og pero, henholdsvis tysk og spansk, og til sidst præsenterer de så den tese, de er kommet frem til på baggrund af de forudgående beskrivelser. I det følgende vil jeg redegøre for de beskrivelser, som Anscombre og Ducrot fremlægger af de to fortolkninger af mais, samt deres afsluttende tese, hvorefter jeg kort vil kommentere på et par elementer fra artiklen, og til sidst vil jeg uddybe og sammenfatte karakteristikken af de forskellige typer af mais Beskrivelse af mais S Den første beskrivelse i artiklen er af den anvendelse af mais, der svarer til sondern og sino, som i artiklen benævnes SN. Jeg vil dog benævne det mais S, da jeg kun er interesseret i det, der har betydning for oversættelsen til tysk, og derfor kun behandler sondern, men det er med samme betydning, som når Anscombre og Ducrot skriver SN. Anscombre og Ducrot (1977:24-28) opstiller og uddyber følgende betingelser 2, der skal være opfyldt, før to sætninger, p og q, kan forbindes ved hjælp af mais S : (23) p doit être une phrase négative, analysable comme Neg + p (24) (24) L emploi de p SN q ne peut se faire qu à l intérieur d une énonciation unique: il faut que le même locuteur ait énoncé p i.e. nié p et énoncé q. (25) (25) En disant p SN q, le locuteur présente q comme la justification de son refus de p ; ce qui n exige pas nécessairement que q implique logiquement la fausseté de p. 25) (26) Non seulement q sert à réfuter p, mais il doit le faire de façon directe. L énonciation de q doit être une caractérisation tenue pour incompatible avec celle donnée par p du même fait que prétendait caractériser p. (25) 2 Betingelserne er citeret direkte fra artiklen. Tallene i parentes efter hver betingelse angiver, på hvilken side i teksten det enkelte citat findes. 18

25 (23) er den primære betingelse for, at mais kan oversættes til sondern. Det betyder ikke, at mais skal oversættes til sondern hver gang, argumentet p indeholder en nægtelse, men kun, at denne betingelse skal være opfyldt, før denne oversættelse er mulig. I nogle grammatikker er tilstedeværelsen af en nægtelse ifølge Anscombre og Ducrot den eneste angivne betingelse for at anvende sondern, men det er som nævnt ikke sandt. Herunder et eksempel på, at mais er oversat til aber, selvom p er en negativ sætning: (27) Elle n est pas vieille, mais elle est très sale, avec des cheveux noirs et rouges emmêlés, des habits déchirés par les épines. (Le Clézio 1980a:86) Die Frau ist nicht alt, aber sehr schmutzig, hat verflitztes schwarzrotes Haar und von Dornen zerrissene Kleider. (Le Clézio 1980b:82) Ifølge Anscombre og Ducrot er det i øvrigt en betingelse, at nægtelsen udgøres af et selvstændigt nægtelsesord, på tysk eksempelvis nicht eller kein, hvilket udelukker, at eksempelvis nægtende præfikser kan fremprovokere et mais S. (24) betyder, at følgende dialog ikke er mulig på tysk (Anscombre, Ducrot 1977:25): (28) X (s adressant à Y): Peter raucht keine Zigaretten. Y (s adressant à X): Sondern Zigarren. Hvis denne dialog skulle være mulig, skulle Y så at sige have fortsat Xs ytring og have henvendt sig til en tredje samtaledeltager, Z, hvorved ytringerne fra X og Y ud fra Zs perspektiv ville få karakter af en samlet ytring. (25) introducerer talers rolle, nemlig som fortolker af p og q. Taler skal retfærdiggøre, at han sådan udelukker, at p kan være sandt, og det kan han kun gøre ved at præsentere q som noget, der umuliggør p, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet rent logisk. Det er altså taler fortolkning af argumenterne, der ligger til grund for følgende ytring: 19

Alors on danse de Stromae

Alors on danse de Stromae de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold

Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Foto: Angel Films Fag: Fransk Niveau: 6.-7. Klasse Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Mål: Udvide ordforrådet til at kunne snakke og skrive om filmen Læse korte sætninger

Læs mere

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse. Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 2 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider Side 2 af 10 sider L acteur

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 1 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider «Oui» au mariage homo? Le

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7.

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7. Mes attentes pour cette année Kig hele bogen igennem. Skriv lidt om, hvad du glæder dig til at arbejde med. Je sais déjà Skriv nogle ord og udtryk, du kan huske fra 5. og 6. klasse. Vælg noget, som du

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

Hvad konnekterer konnektorerne?

Hvad konnekterer konnektorerne? Hvad konnekterer konnektorerne? HENNING NØLKE Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet, Danmark This article addresses the main question: Which elements do (pragmatic) connectors connect?

Læs mere

Bedømmelse af de nye prøver

Bedømmelse af de nye prøver Bedømmelse af de nye prøver Delprøve 1 Vejledende opgave 1, fransk stx 6 multiple choice opgaver (opg. 1,2,3,5,6,9) 4 kombinationsopgaver (4,7,8,12) 3 formuleringsopgaver (10,11,13) 1 indsætning/bøjnings-opgave

Læs mere

Prénom: Classe: NOËL EN FAMILLE CAHIER. Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen

Prénom: Classe: NOËL EN FAMILLE CAHIER. Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen Prénom: Classe: CAHIER NOËL EN FAMILLE Et juleforløb til 7.klasse Dea Jespersen Indhold Noël en famille - Intro... 1 Une chanson de Noël... 3 Moi et ma famille... 4 Les décorations de Noël... 6 La carte

Læs mere

BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER. FIP Fransk 2017, Skanderborg

BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER. FIP Fransk 2017, Skanderborg BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER FIP Fransk 2017, Skanderborg DELPRØVE 1: OPGAVETYPER Bruttoliste over 21 mulige opgavetyper i lærerens hæfte. - to nye opgave typer. I delopgave 1 indgår 14 opgaver.

Læs mere

Skriftlig produktion med adgang til internettet. UCC- CFU 16. marts 2017

Skriftlig produktion med adgang til internettet. UCC- CFU 16. marts 2017 Skriftlig produktion med adgang til internettet UCC- CFU 16. marts 2017 Objectifs Fokus på kompetenceområdet Skriftlig kommunikation i de forenklede Fælles Mål. at inddrage internet og it i sprogundervisningen

Læs mere

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne)

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC Stx Fransk C til B fortsætter

Læs mere

Lévi-Strauss: Strukturel analyse i antropologi

Lévi-Strauss: Strukturel analyse i antropologi Ved ANDERS FOGH JENSEN Claude Lévi-Strauss: L analyse structurale en linguistique et en anthropologie in Anthropologie structurale, Plon, 1958; pp.43-69. Læsning v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk

Læs mere

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er - Sted Je suis perdu. Ikke at vide hvor du er Vous pouvez me montrer où c'est sur le plan? At spørge efter et bestemt på et kort Où puis-je trouver? At spørge efter en bestemt... des toilettes?... une

Læs mere

DK/F. Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur

DK/F. Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur DK/F Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur Fasterholt Maskinfabrik en moderne og 100% dansk producent af fremtidens vandingsmaskiner. Fasterholt Maskinfabrik un producteur moderne

Læs mere

Chime Pro. Wi-Fi aktiveret klokke og forstærker designet til dine Ring-apparater.

Chime Pro. Wi-Fi aktiveret klokke og forstærker designet til dine Ring-apparater. Chime Pro Wi-Fi aktiveret klokke og forstærker designet til dine Ring-apparater. Trin 1 Sig Hallo til din Chime Pro Chime Pro udsender straks lyde, der kan tilpasses når dit Ringapparat registrerer aktivitet.

Læs mere

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale TO DAGE, ÉN NAT Deux jours, une nuit Et undervisningsmateriale Fag: fransk og historie Niveau: udskolingens 9.-10. klasse, samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Mimi Sørensen Synopsis Et menneskeligt

Læs mere

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Til stede : Skolens ledelse: Michel Chesne, Cédric Hartvick, Nicolas Hernandez de la Mano, Cherif Abdelmoumene

Læs mere

DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK

DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK DRENGEN MED CYKLEN - ELEVARK Foto: Christine Plenus Opgaver til dansk Formålet med opgaverne er at analysere filmens fortællestruktur, at få viden om udsatte børn og unge og overveje, hvordan filmen Drengen

Læs mere

Un animal de compagnie

Un animal de compagnie Un animal de compagnie Af Isabelle Salvé Nielsen Niveau: 5.-6. klasse Varighed: 3-4 lektioner Om forløbet Forløbet Un animal de compagnie har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om Laure, der ønsker

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Je sens le beat qui monte en moi

Je sens le beat qui monte en moi Je sens le beat qui monte en moi Tema: Fag: Målgruppe: TV5, 2012, 31 min. Et pudsigt kærlighedsmøde omkring musik Fransk 8. og 9. klasse Rosalda, en ung turistguide, lider af en sjælden sygdom: hver gang

Læs mere

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index Д1Х3 Д1Х3A vant-propos Ces polices ont t cr es pour les manuels d ѓenseignement de l ѓ criture, r pondant ainsi aux besoins exprim s par les diteurs. Elles conviennent galement tous travaux n cessitant

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Højere handelseksamen Delprøve 1, uden hjælpemidler Kl. 9.00-10.00 hhx171-frabn/a-31052017 Onsdag den 31. maj 2017 Kl. 9.00-13.00 Side 1 af 11 sider Nedenstående rubrikker udfyldes.

Læs mere

Færdigheds/ vidensmål

Færdigheds/ vidensmål Thème 1 Je m appelle 1 Bonjour! Præsentation (F1) Eleven kan med få sætninger præsentere sig selv ord og faste udtryk for præsentationsformer Præsentation Eleverne kan sige goddag og fortælle, hvad de

Læs mere

Einstein était un réfugié.

Einstein était un réfugié. Einstein était un réfugié. Niveau: Udskoling/ungdomsuddannelser Fag: Fransk Læringsmål: Eleven kan anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende

Læs mere

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous I månelyset ligger et lille æg på et blad. Dans la lumière de la lune, un petit œuf repose sur

Læs mere

La série danoise Borgen et la transmission des éléments culturels :

La série danoise Borgen et la transmission des éléments culturels : La série danoise Borgen et la transmission des éléments culturels : Une analyse des décisions traductionnelles au niveau de la traduction audiovisuelle Transfer of cultural specific elements A study on

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2 Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS Mardi 23 juin 2015 Langue vivante 2 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire (LVO) Durée de

Læs mere

Konjunktiv endnu en gang

Konjunktiv endnu en gang Konjunktiv endnu en gang Jørgen U. Sand I 1983 lavede jeg en undersøgelse af konjunktivs udbredelse på talt fransk 1. Undersøgelsen var baseret på Caen korpus, hvis informanter er skoleelever og lærlinge.

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts

Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts Forfattere Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen Studium Cand.ling.merc. i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0018(COD) 18.8.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Udvalget om

Læs mere

Adèles liv Kapitel 1 & 2

Adèles liv Kapitel 1 & 2 Adèles liv Kapitel 1 & 2 La vie d Adèle Et undervisningsmateriale Fag: dansk og fransk Niveau: gymnasiale uddannelser, fransk fortsætter A Forfatter: Mimi Sørensen Se filmen for filmens skyld Synopsis

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Parlez-vous _[langue]_?

Læs mere

Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp

Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk snakker du _[language]_?

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bestlite for the Danish red Cross limited edition

Bestlite for the Danish red Cross limited edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite pour la Croix-Rouge Danoise Série limitée Bestlite is proud to be able to enter the venerable

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forløbet Le feu d'artifice har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om nytårsfyrværkeri, og hvor galt det kan gå.

Forløbet Le feu d'artifice har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om nytårsfyrværkeri, og hvor galt det kan gå. Le feu d'artifice Niveau: 5.-6. klasse Varighed: Om forløbet Forløbet Le feu d'artifice har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om nytårsfyrværkeri, og hvor galt det kan gå. Bogen kan læses på to niveauer,

Læs mere

Premiers mots. Au revoir. Farvel

Premiers mots. Au revoir. Farvel Bonjour Premiers mots Au revoir Oui Hej Farvel Ja Non S'il vous plaît Merci beaucoup Nej Vær så venlig Mange tak Gauche Droite 8 toilettes femmes 9 venstre højre dametoilet toilettes hommes 0 Premiers

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Petite grammaire. Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel

Petite grammaire. Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel Petite grammaire Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel Substantiver 5 Maskulinum og femininum 6 Pluralis -s 7 Pluralis -x 8 Pluralis -aux Adjektiver

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009

Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009 Evaluering af skriftlig eksamen i fransk på hhx maj 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 1. november 2009 Dorte Fristrup, Fagkonsulent Dorte.Fristrup@uvm.dk Tlf. 2565 9205

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: At negere eller ikke negere. En undersøgelse af anvendelsen af nægtelsen i udtryk for deontisk modalitet på fransk Merete Birkelund C. Bache, M. Birkelund

Læs mere

SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE

SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: 8.-10. klasse, gymnasiet og ungdomsuddannelserne Fag: Dansk, fransk INDHOLD: Til læreren... 2 Filmens handling... 4 Til brug i dansk om personer,

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur,

245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur, 245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur, 1993 Karl Johan Danell, som er professor i fransk ved universitetet i Umeå, har skrevet denne bog for at give sine

Læs mere

FRIE PRÆDIKATIVER PÅ MODERNE FRANSK EN ANALYSE AF BRUGEN AF DET FRIE PRÆDIKATIV PÅ FRANSK OG DETS OVERSÆTTELSE TIL DANSK

FRIE PRÆDIKATIVER PÅ MODERNE FRANSK EN ANALYSE AF BRUGEN AF DET FRIE PRÆDIKATIV PÅ FRANSK OG DETS OVERSÆTTELSE TIL DANSK FRIE PRÆDIKATIVER PÅ MODERNE FRANSK EN ANALYSE AF BRUGEN AF DET FRIE PRÆDIKATIV PÅ FRANSK OG DETS OVERSÆTTELSE TIL DANSK // Kandidatafhandling 80 normalsider 181.960 typeenheder Afleveret 18.07.2014 Vejleder:

Læs mere

Demander s'il y a des frais supplémentaires pour retirer de l'argent dans un pays donné

Demander s'il y a des frais supplémentaires pour retirer de l'argent dans un pays donné - Général Kan jeg hæve penge i [land] uden at betale gebyrer? Kan jeg hæve penge i [land] uden at betale gebyrer? Demander s'il y a des frais supplémentaires pour retirer de l'argent dans un pays donné

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

CL-strukturer: Opgave 2 og 16: Duetlæsning; Opgave 8: Quiz og byt; Opgave 13: Mix og match Leg og bevægelse: Opgave 9, 12 og 23: On joue

CL-strukturer: Opgave 2 og 16: Duetlæsning; Opgave 8: Quiz og byt; Opgave 13: Mix og match Leg og bevægelse: Opgave 9, 12 og 23: On joue 1 Ça, c est moi Eleverne kan ved hjælp af digitale medier lave en kort præsentation, hvor de fortæller om fx deres stjernetegn, fritidsinteresser og venner. forstå, når fransktalende præsenterer sig selv

Læs mere

Personnel Meilleurs Vœux

Personnel Meilleurs Vœux - Mariage Félicitations. Nous vous souhaitons à tous les deux tout le bonheur du monde. Utilisé pour féliciter un couple récemment marié Félicitations et meilleurs vœux à vous deux pour votre mariage.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Konnektorgrammatik Henning Nølke C. Bache, S. Becerra Bascuñán, M. Mosegaard Hansen, L. Heltoft og H. Jansen (red.). Ny Forskning i Grammatik 8, 2001,

Læs mere

1 Vive le week-end! On va au ciné? 4 quatre

1 Vive le week-end! On va au ciné? 4 quatre 1 Vive le week-end! On va au ciné? Jeg kan samtale om og sammenligne andres weekend med min egen præsentere en kendt person og udtrykke holdninger i et digitalt medie skrive et blogindlæg på bag grund

Læs mere

Forløbet består af tre dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca. 12-16 lektioner.

Forløbet består af tre dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca. 12-16 lektioner. Vive les animaux! Niveau: 7.-8. klasse Varighed: 12-16 lektioner Om forløbet Forløbet henvender sig til elever i 7.-8. klasse, som allerede har et vist kendskab til fransk. Eleverne vil sandsynligvis allerede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx/Hf

Læs mere

Læseplan for valgfaget fransk

Læseplan for valgfaget fransk Læseplan for valgfaget fransk Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-9. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 6 Kultur og samfund 7 Indledning Faget fransk som valgfag kan udbydes

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, Stavnsholtvej 29, 3520

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

MARKSCHEME BARÈME DES NOTATIONS RESPUESTAS Y PUNTUACIÓN. May / Mai / Mayo 2002 DANISH / DANOIS / DANÉS B

MARKSCHEME BARÈME DES NOTATIONS RESPUESTAS Y PUNTUACIÓN. May / Mai / Mayo 2002 DANISH / DANOIS / DANÉS B INTERNATIONAL cbaccalaureate BACCALAURÉAT INTERNATIONAL BACHILLERATO INTERNACIONAL M02/207/S(1)M MARKSCHEME BARÈME DES NOTATIONS RESPUESTAS Y PUNTUACIÓN May / Mai / Mayo 2002 Standard Level Niveau Moyen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Intouchables. Om forløbet. Niveau: 9.-10. klasse. Varighed: 16-18 lektioner

Intouchables. Om forløbet. Niveau: 9.-10. klasse. Varighed: 16-18 lektioner Intouchables Niveau: 9.-10. klasse Varighed: 16-18 lektioner Om forløbet Forløbet er målrettet 9. og 10. klasse. Med udgangspunkt i filmtraileren møder eleverne de to hovedpersoner fra filmen og skal lave

Læs mere

Landbrugsmaskiner Afskærmning af bevægelige dele i kraftoverføringen Afskærmning, der åbnes med værktøj

Landbrugsmaskiner Afskærmning af bevægelige dele i kraftoverføringen Afskærmning, der åbnes med værktøj Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 15811/AC 1. udgave 2010-11-16 Landbrugsmaskiner Afskærmning af bevægelige dele i kraftoverføringen Afskærmning, der åbnes med værktøj Agricultural machinery Guards for

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Biologisk vurdering af medicinsk udstyr Del 1: Vurdering og prøvning inden for rammerne af en risikoledelsessystem

Biologisk vurdering af medicinsk udstyr Del 1: Vurdering og prøvning inden for rammerne af en risikoledelsessystem Dansk standard Rettelsesblad DS/EN ISO 10993-1/AC 1. udgave 2010-07-08 Biologisk vurdering af medicinsk udstyr Del 1: Vurdering og prøvning inden for rammerne af en risikoledelsessystem Biological evaluation

Læs mere

- les possibilités et les problèmes dans les banlieues. Der er arbejdet med ordforråd og sprogproduktion

- les possibilités et les problèmes dans les banlieues. Der er arbejdet med ordforråd og sprogproduktion Undervisningsbeskrivelse for: 3g FRF Fag: Fransk fors. B->A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 3g FRF 12 Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e): Forløboversigt (8): 1 21.08.12

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Rollespil til filmen La Haine

Rollespil til filmen La Haine Rollespil til filmen La Haine Mål: - At fremme fri dialog og kommunikation - Glosetræning - Billedbeskrivelse Rollespil til filmen La Haine Plottet er at de skal finde en pistol som er gemt på skolen.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i fransk begyndersprog A! Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Alle film bør være tilgængelig

Læs mere

PROBLÈMES ET CONTROVERSES Directeur : Jean-François COURTINE

PROBLÈMES ET CONTROVERSES Directeur : Jean-François COURTINE FORMES ET FAITS DU MÊME AUTEUR WITTGENSTEIN, Le Cahier Bleu et le cahier Brun, traduction de M. Goldberg et J. Sackur, Paris, Gallimard, 1996 CHAUVIRÉ (Ch.) et SACKUR (J.), Le Vocabulaire de Wittgenstein,

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 8AB

Årsplan for faget Fransk til 8AB Årsplan for faget Fransk til 8AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith's Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith's Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere

Savet træ Visuel sortering af løvtræ Del 1: Eg og bøg

Savet træ Visuel sortering af løvtræ Del 1: Eg og bøg Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 975-1/AC 1. udgave 2010-10-25 Savet træ Visuel sortering af løvtræ Del 1: Eg og bøg Sawn timber Appearance grading of hardwoods Part 1: Oak and beech DS/EN 975-1/AC København

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2016 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S Vendredi 17 juin 2016 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes maj-juni 2012 VoksenUddannelsescenter

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fransk begynder A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15

Kære selvstuderende i: Fransk begynder A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15 Kære selvstuderende i: Fransk begynder A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15 På mailadressen: dm@kvuc.dk Eller telefonnr.: 20130258 Med venlig

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: En polyfon analyse af adversative strukturer Merete Birkelund Kilde: Ny Forskning i Grammatik 16, 2009, s. 45-64 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive

Læs mere

DE URØRLIGE - ELEVARK

DE URØRLIGE - ELEVARK DE URØRLIGE - ELEVARK Foto: Scanbox Entertainment A: Når I har set filmen i biografen Opgaver til fransk Formål At arbejde med ordforråd og sætningsopbygning, at deltage i samtale om nære emner og centrale

Læs mere