Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS"

Transkript

1 Side 1 af 12 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Holluf Pile Skole Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette registrerings- og spørgeskema, som indgår som en del af Odense Kommunes kvalitetssikringssystem KIS. Formålet er at få beskrevet status og udvikling inden for skolens specialpædagogiske indsatser herunder skolens anvendelse af sine ressourcer til specialpædagogisk bistand samt struktur, arbejdsprocedurer og kompetencer i det faglige felt. Besvarelserne har også til formål at kvalificere Skoleafdelingens og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning s dialog med den enkelte skole, samt at skabe et overblik i forhold til overvejelser om de specialpædagogiske ressourcers anvendelse på skolen. Desuden bidrager besvarelserne også til at kunne målrette anvendelsen af forvaltningens efter/videreuddannelsesmidler og andre initiativer på de specialpædagogiske og rummelighedsfremmende områder i den inkluderende skole. Det anbefales at gå på Fællesnettet eller på U:\Portal\BUF\Skoler\_1. Vejledning og finde dokumentet Begrebsforklaringer til - Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS, hvis hensigt er at medvirke til en fælles forståelsesramme for bærende begreber inden for det specialpædagogiske område. 1. Udmøntning af skolens ressource til specialpædagogisk bistand Beskriv i hovedvendinger skolens beslutninger bag timefordelingen til skolens specialpædagogiske bistand. I forbindelse med en omstrukturering af støttecenteret bruger vi nu ressourcer på følgende møde: Forebyggende arbejde Der er knyttet en støttecenteransvarlig lærer til 8 af vores 9 teams. De støttecenteransvarlige anvender ca. halvdelen af deres ugentlige timetal på forebyggende arbejde i og omkring et barn eller en gruppe af børn, som er i de klasser den støttecenteransvarlige er knyttet til. Den støttecenteransvarlige giver proaktiv sparring til kolleger omkring kommunikation og relationsarbejde. Den støttecenteransvarlige iværksætter støttende foranstaltninger omkring en elev eller gruppe af elever. Indsatsen kan være både faglig eller trivselsmæssigt begrundet.

2 Side 2 af 12 Den indgribende indsats På støttecenterkonferencer drøftes de støttecenteransvarliges indsats i deres teams løbende. I samråd med koordinator for støttecenter besluttes, om der er brug for en mere vidtgående indsats. Denne indsats kan f.eks. omfatte: Tunge AKT-problematikker, der kræver særlig indsats i eller udenfor klassen. Hjælp til elever med store indlæringsmæssige vanskeligheder. Sikring af at de specialundervisningskyndige lærere får råd og sparring på støttecenter konferencer. At hele støttecenteret fungerer som sparringspartnere for lærere eller teams, når den tilknyttede lærer fra specialundervisningen vurderer, at det er nødvendigt. Konkret bruger vi ressourcer på faglig specialpædagogisk bistand, AKT-indsats, kollegial sparring, støttecenterkonferencer, teamsamarbejde og specialpædagogisk forum. Endvidere bruger vi ressourcer på elever i overbygningen, som pga. AKT-problemer tilbydes en plads på Rastepladsen (Et undervisningstilbud som er oprettet i samarbejde med Rosengård Ungdomsskole). 2. Skolens anvendelse af ressourcer til specialpædagogisk bistand Skolens samlede tildeling af ressourcer pr. uge til specialpædagogisk bistand i indeværende skoleår. 70 timer ugentligt til specialpædagogisk undervisning. Ca. 1½ time om ugen til betaling for undervisningstilbud på Rastepladsen. Ca.14 timer ugentlig til mødevirksomhed/teamsamarbejde /koordinering.

3 Side 3 af 12 2a. Specialpædagogisk bistand på egen skole (gennemsnit for skoleåret): Forebyggende indsatser i klasser. Foregribende indsatser i klasser. Indgribende indsatser. Specifikt fagligt AKT Andet Timer pr. uge: Ca. 30 Timer pr. uge: Ca. 5 Timer pr. uge: Beskriv kort Beskriv kort Beskriv kort indsatsmål og -form: indsatsmål og - indsatsmål og -form: Korte bogstav- og form: lyd- kurser, knæk koden- kurser, læse- Primært anvendes og stave-kurser og AKT-timerne til matematik-kurser for observation og elever, der har brug kollegavejledning for en ekstra gennemgang af nyt stof. Desuden tages diverse test. Specifikt fagligt AKT Andet Timer pr. uge: ca.25 Beskriv kort indsatsmål og -form: Korte bogstav- og lyd- kurser, knæk koden- kurser, læseog stave-kurser og matematik- kurser for elever, der har meget svært ved at indlære nyt stof Enkeltintegrerede elever. Timer pr. uge: 0 Forbrug af timeressourcer til enkeltmandsundervisning i skoleåret. Timer pr. uge: ca 5 Timer pr. uge: Beskriv kort indsatsmål og - form: Vejledning af kolleger i forbindelse med klasser, hvis adfærd volder bekymring Beskriv kort indsatsmål og -form: Specifikt fagligt AKT Andet Timer pr. uge: ca. 8 Timer pr. uge: Timer pr. uge: Beskriv kort Beskriv kort indsatsmål og -form: indsatsmål og - Vi har en del form: integrerede specialklasseelever, Yderst sjældent der modtager undervisning kan en elev i et eller flere henvises til fag. støttecenterregi i et par timer. Beskriv kort indsatsmål og -form: Vi har 1 elev på Rastepladsen. Han modtager 16 ugentlige lektioner. Lektionerne afregnes særskilt med Rosengård Ungdomsskole. 2b. Specialpædagogisk bistand til elever i specialskoler, specialklasser og specialgruppe:

4 Side 4 af 12 Antal elever henvist til anden specialpædagogisk foranstaltning uden for distriktsskolen: 25

5 Side 5 af Forum for Specialpædagogik Beskriv kort skolens arbejde i Forum for Specialpædagogik. Hvem er Forum for Specialpædagogik s faste deltagere? Forum for Specialpædagogik s antal møder pr. skoleår Gengiv skolens vedtagne årscyklus for arbejdet i Forum for Specialpædagogik. Andet? Mødernes indhold: Ad hoc medlemmerne bidrager med eksempler på en eller flere elever, som det er lykkes at beholde i klassen på trods af vanskeligheder. Medlemmerne reflekterer over, hvorfor opgaven er lykkes. Endvidere kommer medlemmerne med eksempler på elever, som det undertiden eller ofte er nødvendigt at udskille samt overvejelser over hvilke betingelser, der skulle være til stede for at beholde disse elever i deres klasse i større omfang end nu. Arbejdsområde: SPF har til opgave på baggrund af det hørte at arbejde for implementeringen af en anerkendende indgang, en ressourcetænkning, en tænkning i konfliktløsning og god kommunikation i den daglige undervisning. Perspektivering: SPF gør sig tanker om brugen af ressourcerne Kunne de være anvendt mere hensigtsmæssigt. Referat i anonymiseret form sendes til alle medarbejdere. Evaluering: SPF s arbejde evalueres i april måned og evt. ændringsforslag indgår i ledelsens samlede overvejelser omkring planlægning af det kommende skoleår. Mødeleder: Koordinator af støttecenter, ordstyrer: koordinator af sprogcenter, referent: ledelsen samt ledelse fra sfo og skolepsykolog. Ad hoc medlemmer: fase-/teamrepræsentanter. 1. møde: lille C, 6. og 9. årgang 2. møde: lille A, 4. og 7. årgang. 3. møde: lille B, 5. og 8. årgang. 5 I august holdes et strategi- og afklaringsmøde. Her planlægges 3 fokusgruppeinterviews med teamrepræsentanter fra hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. I april måned holdes et evaluerings- og visionsmøde med henblik på at evaluere årets specialpædagogiske arbejde og evt. foretage planlægningsmæssige justeringer i forhold til det kommende skoleår.

6 Side 6 af Organisering og struktur af de specialpædagogiske områder Hvilke organisationsformer anvender skolen på det specialpædagogiske område? (beskriv) Skolens specialundervisning er organiseret således, at hvert team har en "specialundervisningskyndig" tilknyttet. Ca. halvdelen af skolens specialundervisningsressourcer er lagt ud til støtte i de enkelte teams, hvor den specialundervisningskyndige lærer har sin daglige gang. Den anden halvdel af ressourcerne bruges på børn med større vanskeligheder og foregår typisk på støttecenteret. Fra støttecenteret er der tilknyttet en specialundervisningskyndig til samtlige 6 teams i indskoling og mellemtrin og der er knyttet en specialundervisningskyndig lærer til udskolingen. Den specialundervisningskyndige lærer fra støttecenteret er et fuldgyldigt teammedlem i det enkelte storteam, dvs. varetager også almen undervisning i teamet og deltager f.eks. i alle teammøder. Den specialundervisningskyndiges arbejde ude i de enkelte storteams Den specialundervisningskyndige lærer skal i sit virke være proaktiv og skal arbejde for at fokus er på den anerkendende indgangsvinkel til de problematikker og udfordringer, der arbejdes med. I den forbindelse vil der være fokus på: Hvordan kommunikerer jeg anerkendende med mine elever? Hvordan kan man arbejde med relationerne i klassen? Hvilke forskellige værktøjer findes der, når man vil arbejde med faglige eller sociale problemer? Hvordan kan vi bruge hinanden? Hvilken hjælp findes på skolen, når jeg er kørt fast? Den specialundervisningskyndige er desuden ansvarlig for at hjælp tilbydes rettidigt. Vejen til psykolog, læsevejledere og AKTvejledere er således kort, da alle specialundervisningslærere mødes med skolepsykolog og ledelse ved vore jævnlige støttecenterkonferencer. AKT- vejledere samt læsevejledere er ligeledes specialundervisningslærere. I forbindelse med placering af en specialundervisningskyndig i de enkelte teams, er der ligeledes sket en udlægning af midler til specialundervisning, herunder midler til mulig holddannelse med undervisningsdifferentiering som formål.

7 Side 7 af 12 Specialundervisningslæreren bliver således en nøgleperson omkring børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte. Da læreren er tæt på sit team, har sin daglige gang med hovedparten af sine timer i teamet samt deltager i alle møder i teamet, vil der være rig mulighed for at have føling med de elever, der har behov for ekstra opmærksomhed. Støttecenterets opgave Lærerne fra specialundervisningen, som fungerer ude i de enkelte teams, får deres indsats evalueret og sparret på støttecenterkonferencer. Det er også her brugen af den anden halvdel af ressourcerne skal finde sted. Disse ressourcer skal anvendes til nedenstående problematikker: Tunge AKT-problematikker, der kræver særlig indsats i eller udenfor klassen. Hjælp til elever med store indlæringsmæssige vanskeligheder. Sikring af at de specialundervisningskyndige lærere får råd og sparring på støttecenterkonferencer. Fungere som sparringspartnere for lærere eller teams, når den tilknyttede lærer fra specialundervisningen vurderer, at det er nødvendigt. Støttecenteret skal både håndtere tvungne indsatser, dvs. visiterede elever og kunne tilrettelægge noget af indsatsen fleksibelt. Hvor mange timer har hver lærer/pædagog i snit i skolens specialpædagogiske tilbud? Er specialundervisningslærerne organiseret i fagligt team? Er specialundervisningslærerne tilknyttet bestemte afsnit i skolerne Ca. 9 timer ugentligt Andet:

8 Side 8 af 12 Procent af undervisningen 1 som varetages af lærer med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer*. 5. Lærer- og pædagogkompetencer 75 % * Vedr. tilsvarende kompetencer: Undervisningsministeriet forventer på sigt at komme med en afgrænsning af begrebet tilsvarende kompetencer i forhold til liniefagsuddannelserne på lærerseminarierne. Indtil da må ledelsen på den enkelte skole opstille kriterier for, hvilke kompetencer, de mener, der kan sidestilles med en liniefagsuddannelse. Det er i denne forbindelse vigtigt at overveje kompetencer erhvervet bl.a. ved: Undervisningserfaring i det pågældende fag Videregående uddannelse Erhvervsarbejde Kursus- og uddannelsesaktivitet, herunder folkeoplysende undervisning Frivilligt arbejde Udlandsophold Ud over de faglige kompetencer er det vigtigt at medtænke metodiske- og didaktiske kompetencer. Har skolen tilstrækkeligt specialpædagogisk uddannet personale? Hvilke former for specialpædagogiske (efter)uddannelser har de lærer/pædagoger, som varetager skolens specialpædagogiske tilbud? (beskriv) Skolens ønsker til efter/videreuddannelse inden for det specialpædagogiske område? (beskriv) Læsevejledere, AKT-vejledere og nogle har den specialpædagogiske grunduddannelse. Desuden har underviserne mange års erfaring indenfor det specialpædagogiske felt, og de har i et vist omfang deltaget i kortere og længerevarende kurser Flere læsevejledere, AKT-vejledere og lærere med liniefag i specialpædagogik. Desuden ønskes generelle kurser med fokus på arbejdet med dyslektiske børn 1 Beregnes på følgende måde: Summen af skolens planlagte timetal til specialpædagogisk bistand i skoleåret, der er planlagt af lærere med liniefag i specialpædagogik eller med tilsvarende kompetencer, divideres med skolens samlede planlagte timetal til specialpædagogisk bistand i skoleåret.

9 Side 9 af Læse- og skriveundervisning på skolen Er der udarbejdet en handleplan for skolens læse/skrive-undervisning? Er der udarbejdet en funktionsbeskrivelse for skolens interne læsevejleder? Anvender skolen ud over nationale test regelmæssige systematiske evalueringer af elvernes læse-/skrivefærdigheder? (hvilke) Er på vej, 0. kl: Chips, tegneiagttagelse, BSO. 1. kl: Chips, evt. OS64, evt. IL-basis 2. kl: OS kl: SL60 4. kl: SL 60/SL40 og ST-prøve 5. kl: ST prøve kl: Tilbyde TL-prøverne, ST-prøver samt faglige læseprøver. Herudover anvendes IL, IL basis, OS64 samt SL, TL og ST prøverne individuelt efter behov. Har skolen en lærer, der er ansvarlig for skolens regelmæssige, systematiske evalueringer af elevernes læse-/skrivefærdigheder? (beskriv) Anvender skolen systematisk læseklassekonferencer, hvor de enkelte elevers læse- /skriveudvikling evalueres? (hvis ja på hvilke klassetrin), koordinator for støttecenteret., men der følges op med en gennemgang og vejledning af dansklæreren i forbindelse med diverse test. Primært med fokus på bekymrende resultater 7. AKT-indsats PSV-K Har skolen en vedtaget og formuleret indsatsbeskrivelse på AKT-området? Er der udarbejdet en funktionsbeskrivelse for skolens interne AKTvejlederteam? Hvilke regelmæssige systematiske/løbende evalueringer over elevernes trivsel anvender skolen? Relationsprofiler Videofeedback Kollagevejledning Andet

10 Side 10 af Den individuelle undervisningsplan for elever, som modtager specialpædagogisk bistand Hvordan er skolens udvikling af de individuelle undervisningsplaner implementeret og løbende evalueret? (beskriv) Hvilke systematiske evalueringsredskaber anvendes i undervisningen i forhold til den enkelte elev, der modtager specialpædagogisk bistand? Hvorledes sikres der sammenhæng mellem den specialpædagogiske bistand til den enkelte elev/elevgruppe og klassens almene undervisning? (beskriv) Individuelle undervisningsplaner laves på de elever, hvis udvikling kræver specialpædagogisk bistand. Ofte vil planen være skrevet i elevplanen Vi vil dog i næste skoleår (påbegyndes i år) redigere vores individuelle undervisningsplan. Formålet er at tilpasse den elevplanerne samt pædagogisk elevbeskrivelse Ingen Portfolio Logbog Andet Der føres logbog til brug for daglig kontakt mellem skole og hjem. Diverse testresultater kan ligeledes noteres her. Her henvises til beskrivelsen af specialundervisningens opbygning. Der er derfor daglig kontakt mellem støttecenterlærer og barnets lærer 9. Brug af IT-støttende materialer i den specialpædagogiske bistand Hvor mange tidssvarende computere er til rådighed til den specialpædagogiske støtte og undervisning? Er lærerkompetencerne inden for den specialpædagogiske ITbaserede støtte tilstrækkelig? Hvis nej, hvilke planer/forslag har skolen for at opnå det? Har elever med særlige behov adgang til anvendelse af IT som kompenserende hjælpemiddel i almen undervisning? 4. Desuden er der mulighed for at bestille bærbare til enkeltelever. I øjeblikket arbejder vi med 5 børn med dyslektiske træk, der alle har fået en bærbar, USB-pen, scannerpen samt hovedtelefoner stillet til rådighed i samtlige skoletimer.

11 Side 11 af Udvikling, videndeling/netværk samt kollegavejledning og -rådgivning Er der i samspillet med PPR iværksat særlige specialpædagogiske indsatser? (kort beskrivelse) Hvordan arbejder skolen med videndeling inden for det specialpædagogiske område på egen skole? (beskriv) Hvem er der systematiske former for videndeling med? Nævn hvilke faglige områder der videndeles på: Andre skoler Via diverse netværk, AKT bl.a. om vejlederrollen, i specialpædagogik bl.a. om måder at organisere uv. på Hvordan fungerer sammenhængen mellem skolens specialpædagogiske bistand og skolens almene undervisning?(beskriv) Hvordan er skolens og lærernes/pædagogernes muligheder for en koordineret indsats i samspillet mellem de interne vejledere og den specialpædagogiske bistand til fremme af den pædagogiske rummelighed på skolen? (beskriv). Vores skolepsykolog vejleder omkring enkeltbørn og i samråd med hende laves en handleplan. Ikke mindst i forhold AKT-problematikker er der et tæt samarbejde, der jævnligt følges op på. På støttecenterkonferencer ved brug af vores forum for specialpædagogik, deltagelse i kommunale netværk for lærere i støttecentre og AKT-vejledere.Vidensdeling sker også mellem den støttecenteransvarlige teamlærer ude i de enkelte teams. PPR Kommunalt Andre Ingen Erfaring med samarbejde med forældre, vejledning af personale, arbejde med enkeltbørn Det fungerer godt. Den støttecenteransvarlige har et stort kendskab til det behov, der måtte være for en specialpædagogisk indsats i den enkelte klasse. Mulighederne er gode, idet alle vejledere er tilknyttet støttecenteret. De deltager i alle i konferencerne, og det giver mulighed for at kunne koordinere en indsats.

12 Side 12 af Fritagelse fra prøver og nationale test Har skolen besluttet at fritage nogle elever? Hvis ja, hvor mange og i hvilke fag? Har skolen ladet nogle elever gå til prøve på særlige vilkår? Hvis ja, hvor mange? hvilke fag? hvilken form? (beskriv) 12. Sammenfattende vurdering af skolens specialpædagogiske indsats samt samarbejde med PPR Giv en kort redegørelse hvori der gives en vurdering af indhold og kvalitet i det specialpædagogiske arbejde på skolen, herunder hvordan det har udviklet sig gennem det forløbne skoleår. Giv en kort vurdering for det samarbejde, som er fremkommet via aftalen vedr. Samspillet mellem skolerne og PPR. Har denne aftale været revurderet i det forløbne skoleår? Vi har fået bygget en god struktur op, der gør det muligt fleksibelt og hurtigt at kunne arbejde forebyggende omkring et barn eller en gruppe af børn i en klasse. Endvidere gør strukturen, at støttecenteret har et større kendskab til de børn, der måtte have særlig brug for en støttende indsats. I det sidste år har vi også haft særlig fokus på opbygningen af forum for specialpædagogik. Forum for specialpædagogik skal gennem fokusinterviews af lærere fra normalundervisningen give os viden om udbyttet af vores specialpædagogiske satsninger. Endvidere er vi for nyligt gået i gang med at etablere et Børn- og Ungeforum, som skal træde i stedet for Træfgruppemøderne. Idéen er her, at Børn- og Ungeforum skal fungere som platform for at drøfte mulighederne for iværksættelse af en tidlig forebyggende indsats i forbindelse med børn og unges trivsel. Udgangspunktet er, at alle mulige underretninger, som udgangspunkt, skal være drøftet her, inden de bliver sendt videre. Vi har et godt samarbejde med PPR. Kontakten til skolepsykolog er kort, og hun deltager regelmæssigt på støttecenterkonferencer samt tilbyder åben rådgivning for personale på skolen.

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 11 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Agedrup Skoleår: 07-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette registrerings-

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen. Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, 2015 12:49 PM PAGE 1 Undersøgelse af inklusion på de frie grundskoler Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at afdække omfanget af og tilgange

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1 Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:

Læs mere

Skolens ledelse Didaktisk leder

Skolens ledelse Didaktisk leder Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog

Læs mere

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Målsætning for KPC s. 2. KPC`s opgaver og tilbud. s. 2. Organisationsstruktur. s. 3

Indholdsfortegnelse. Målsætning for KPC s. 2. KPC`s opgaver og tilbud. s. 2. Organisationsstruktur. s. 3 Indholdsfortegnelse Målsætning for KPC s. 2 KPC`s opgaver og tilbud. s. 2 Organisationsstruktur. s. 3 KPC`s medarbejders opgaver og kompetencer s. 3 - KPC medarbejders generelle opgaver indenfor fagområde

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bækholmsk len Odense Kommune

Bækholmsk len Odense Kommune Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b

Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b Børne- og ungdomsudvalget udsatte på sit møde den 27. april 2016 behandlingen af en række ansøgninger

Læs mere

Parkskolens. Ressourcecenter. Park Allé 2, 7600 Struer www.parkskolen-struer.dk parkskolen@struer.dk +45 9785 2252

Parkskolens. Ressourcecenter. Park Allé 2, 7600 Struer www.parkskolen-struer.dk parkskolen@struer.dk +45 9785 2252 Parkskolens Ressourcecenter 2013 Park Allé 2, 7600 Struer www.parkskolen-struer.dk parkskolen@struer.dk +45 9785 2252 Indholdsfortegnelse VISIONER... 3 MÅL... 3 TEORIGRUNDLAG... 3 OM PARKSKOLENS RESSOURCECENTER...

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere