Aarhus Universitetshospital. Center for Akutforskning Aarhus Universitetshospital Marianne Lisby, postdoc, sygeplejerske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Universitetshospital. Center for Akutforskning Aarhus Universitetshospital Marianne Lisby, postdoc, sygeplejerske E-mail: marilisb@rm."

Transkript

1 Hvad kan sygeplejersker byde ind med for at inddrage borger/patient i relation til akut sygdom/skader/traumer? - perspektiver fra et forskningsprojekt om udskrivelse fra akutafdelinger Center for Akutforskning Marianne Lisby, postdoc, sygeplejerske

2 Hvad kan I forvente at høre. Indhold Hvorfor - undersøgelsen STAFET? Hvordan vi har undersøgt det? Hvad er der kommet ud af det foreløbige resultater? Fokus på interview med patienter og sygeplejersker Model for udskrivelse af patienter fra akutafdelinger Hvor er vi nu? Afprøvning af model Opsamling Form Fakta, cases, resultater & refleksion spørgsmål er velkommen!

3 If you could hear, see and feel https://www.youtube.com/watch?v=cddwvj_q-o8

4 Hovedbudskab At sygeplejersker vha. en systematisk, faglig, individuel og nysgerrig tilgang kan involvere patienter i det korte akutte møde med hospitalet og gøre en forskel! - ved udskrivelsen fra akutafdelinger

5 Hvorfor? ~ akutte indlæggelser/år & 1.9 mio. akutte kontakter/år Kortere indlæggelsestid + = = Færre medicinske sengepladser Flere udskrivelser fra Akutafdelinger Øget ansvars- overdragelse Øget behov for opfølgning Styrket samarbejde mellem faggrupper og sektorer Entydig information og kommunikation Patient og pårørendeinddragelse Hvilke krav stiller det til ansvarsoverdragelse? Hvad skal der til for at undgå genindlæggelse, forbedre livskvalitet & tilfredshed?

6 Hvad findes der af viden om udskrivelser generelt? eksempler Individuelt tilpassede udskrivelser kan reducere genindlæggelser (Shepherd et al 2010) Forskellige tiltag ved udskrivelse kan reducere genindlæggelse og forbedre patientforløb (Hesselink et al 2012) Følge-hjem ordninger herunder geriatrisk Sygeplejerske styret udskrivelsesinterventioner Opfølgende hjemmebesøg (Rytter et al dansk studie) Farmaceutiske indsatser Telefonisk opfølgning Udskrivelse som overraskelse pårørende perspektiv om udskrivelser fra en akutafdeling (Anette A. Wind, 2012)

7

8 Konrad Lorenz Tænkt er ikke nødvendigvis sagt Sagt er ikke nødvendigvis hørt Hørt er ikke nødvendigvis forstået Forstået er ikke nødvendigvis accepteret Accepteret er ikke nødvendigvis udført Set & Mødt

9 Overordnede formål og succeskriterier Formål: At identificere, udvikle og afprøve individuelt tilpassede udskrivelser for patienter, der går direkte hjem fra fælles akutmodtagelser til videre opfølgning i primærsektoren eller ambulant regi Succeskriterier: Øget patientsikkerhed fx færre unødvendige genindlæggelser Forbedret patientforløb (sammenhæng, information, involvering mm.) Optimeret pleje og behandling indenfor og på tværs af sektorer Højere tilfredshed og livskvalitet

10 Formål del 1: Identificere hyppige gengangere i akutafdelinger Afdække styrker, svagheder og risici i nuværende udskrivelsesprocedurer Formål del 3: Undersøge om udskrivelsesmodellen vil reducere forekomsten af genindlæggelser, forbrug af sundhedsvæsnets ydelser samt øge livskvalitet og oplevelse af forløbet Identifikation Udvikling Afprøvning Formål del 2: Udvikle model for udskrivelse på baggrund af data fra del 1 og videnskabelig litteratur

11 Hyppige gengangere i akutafdelinger Hvem? Patienter med: alkohol og psykiske problemer (DF10) socialsygeplejersker abnorme fund og symptomer fx besvimelsestilfælde (DR diagnoser) respiratoriske problemer fx KOL og pneumoni (DJ) afprøvning KOL sygeplejerske tilsyn i akutafdeling mistanke om sygdom - henvendelses diagnose (DZ03) Baseret på data fra EPJ i /Data og DRG enheden på AUH Verificeres af dansk studie, 2014 (Hansen et al)

12 Interview hvad og hvem Information Opfølgning Kommunikation Formidling Patientinterview: Før udskrivelse: dage efter: dag efter: 15 Sygeplejerske FAA: 5 Læger FAA: 5 Almen Praksis: 6 Hjemmesygeplejen: 4 Samarbejde Romagnoli et al, 2013 (Home care nurses perceptions) Smith et al, 2012(What information does GP wants?) Shephard et al, 2010 (Discharge from Hospitals) Danske kandidat og ph.d. afhandlinger (udskrivelser)

13 Patient interview Akutafdeling Patient Patient Patient 30 dage Personlig interview: Nuværende situation Indlæggelsesforløbet Udskrivelsesinformation (relevant, forstå mm.) Præferencer ifht. medinddragelse i information kommunikation formidling opfølgning Tryghed & tilfredshed Telefoninterview: Manglet viden Information, kommunikation Nye forhold Hvordan går det Følger anbefalinger Brug for kontakt til EL/Hospital Tryghed

14 Case lipotymi (DR) En 73-årig kvinde med flere tidligere indlæggelser pga. lipotymi indlægges via Falck i skadestuen og overflyttes senere til akutafsnit Diagnostiske undersøgelser i.a. Bor alene, men har to døtre som bor tæt på samt en god ven som hun ser dagligt Er bange for gå ud (bange for at besvime igen) Ved telefonisk kontakt 2 dage efter udskrivelse klager hun over voldsom hovedpine Genindlægges under samme diagnose 3 uger senere

15 Case DF10 Case: 42-årig mand indlægges akut på AUH stærkt beruset og med flænge i underbenet Alkoholmisbruger, ingen pårørende, bor i egen lejlighed Indlægges til afrusning Follow-up 30 dage

16 Interview sundhedsprofessionelle Deltagere Sygeplejersker (akut) fokusgruppe Hjemmesygeplejersker Enkelt/gruppe (2 pers) Læger (akut) Individuelle interview Praktiserende læger fokusgruppe Metode og analyser Semistruktureret interview guide + patient cases Generel og sygdomsspecifik Transskriberet, kodet og tematiseret (2 personer) Peter Dahler-Larsen Information Formidling Kommunikation Opfølgning Samarbejde Generelt Læger (Akut) Sygepl. (Akut) Almen Praksis Hjemmeplejen

17

18 Patient karakteristika Diagnoser Antal n Køn Kvinder n Alder Mean (range) Off. hjælp n Kontakt til EL/Hospital (6mdr.) n/n Lipotymier mm (19-94) 2 9/10 Alkoholmisbruger (37-65) 2 7/7 KOL /pneumonier (67-79) 1 4/4 Mistanke om sygdom /1 Total (19-94) 5 21/22 30 dage efter udskrivelse: 4 kontakter til akutafdelingen / 1. død (cancer) / 5 ikke planlagte kontakter til egen læge

19 Kontakt til sundhedsvæsnet og kronisk sygdom Kroniske sygdomme n/n Kontakt til sundhedsvæsnet (6 mdr. før indlæggelsen) n/n Hospital n Almen Praksis n Lipotymi 5/10 9/ Alkohol (DF10) 5/7 7/7 5 2 Kol, pneumoni 3/4 4/4 4 DZ03 1/1 1/1 1

20 Akutafdeling og hjemme Når man ligger her og kan høre, hvor dårlig de andre patienter bag forhængene er, så føler man sig ikke særlig syg. Men når man kommer hjem til sig selv så kan man godt mærke, at man alligevel er syg..man får derfor ikke altid spurgt om det man skulle på hospitalet. (2. dag interview, kvinde) Mange ting er uoverskuelige efter man kommer hjem. Det er som om man glemmer hverdagen, når man er indlagt og når man kommer hjem står spørgsmålene i kø. Hvad var det lægen sagde, hvem har nu ansvaret for at være tovholder i mit forløb (2. dag interview, kvinde) Hjælpe patienter med at afklare spørgsmål; lytte; spørge mm.

21 Hvad mener patienter om information, formidling og kommunikation Efter 2 dage, oplevede flere, at de havde manglet information efter de kom hjem Fjernelse af suturer Svar på prøver Hvorfor indlagt Skulle der været taget et røntgen billede efter drænet blev fjernet? Hovedpine efter lumbalpunktur Glemte at spørge om, hvornår stingene skulle fjernes (mand,df10) Ikke tilstede ved udskrivelsen (8) Ikke nødvendigt (4) Ikke rask nok til at deltage (1) Har ingen pårørende (2) Relevant - de fleste Øge mulighed for pårørende deltagelse! Pårørende deltagelse 3/22 Information hvad? Patient Præferencer (22) Informationsmåde? Både mundtlig & skriftlig! Primært: behandling, sygdom, opfølgning, prøver Sekundært: medicin og forebyggelse Andet: Information der fokuserer på, hvad man kommer hjem til efter udskrivelsen Forståelig - næsten alle Modtager af information Medicinskemaer svære at forstå Misforstod det lægen sagde om prednison behandling,han brugte et andet ord som jeg ikke kendte..ville gerne have en forklaring på, hvorfor jeg skulle have prednison (kvinde, DJ) Egen læge Hjemmeplejen, hvis relevant Pårørende (~halvdelen) Andre: psykolog, distriktspsykiatri, alkoholrådgivning

22 Udskrivelsesbreve Patient (ønsker) Skriftlig information evt. som mail, der fortæller om ens sygdomsforløb og har et telefonnummer som man kan ringe på og få svar på sine spørgsmål eller sige, at man har brug for hjælp. En slags fortrydelsesret eller råb om hjælp, når man alligevel ikke kan klare det (kvinde, DR)

23 Hvad mener patienter om opfølgning De fleste gav udtryk for at følge eller delvist følge anbefalinger og planlagte opfølgning Undtagelser var DF10 gruppen flere ønskede ikke antabus og fulgte ikke kontrol ved egen læge Reminder opfølgning? 1 deltager ønskede reminder og helst som brev (DF10) De fleste ville selv organisere det Få ønskede at akutafdelingen organiserede for dem Organisere opfølgning - hvem? Patient Præferencer (22) Budbringer Information - hvem? Patienten (2) Akutafdelingen (6) Pårørende (0) Understøtte patients muligheder for at bevare kontrol Kombination af flere (6) Patient og plejecenter (1) Patient og pårørende (1) Patient og Akutafdeling (4)

24 Tryghed score (1-10) Pt. nr. ICD-10 Udskrivelse 2. dag 30. dag Ikke planlagte kontakter 01 DR Akutafdeling 02 DF DF DZ DR DF Akutafdeling x 2 10 DF DJ Egen læge 15 DR DF Egen læge 19 DR Egen læge 20 DR DR DR Akutafdeling Tale med patienten om tryghed ved udskrivelse

25 Kommentarer Det er nogen gange svært med sundhedspersonale. Man fortæller og fortæller om problemerne, men der sker ikke noget jeg bliver ikke taget alvorligt (mand, DF10)

26 Sygeplejerskers perspektiver på information Modsætning: Hjemmesygeplejersker ønsker bløde værdier i sygepleje epikriser Akutafdelingens sygeplejersker mener, at det kun er vigtigt med det patienten skal huske det der jo aldrig står, det er jo, altså, de der bløde ting, ikke. Altså, de der ting, som måske kan være relevante vide, hvordan er forholdet til familien, hvordan klarer de sig i hverdagen og sådan noget. Og det er jo så det, vi så først skal til at finde ud af. Så man er altid en lille smule bagefter (hjemmesygeplejerske)

27 Sygeplejersker - information Sammenfald: Savner kontaktoplysninger og direkte adgang til sygeplejersker, der kender pt. Savner information om patient/borger så man ikke skal starte forfra ved sektorskift MedCom Altså, det kunne jo være rart at vide, hvad man har lavet af aftaler med ptt., ikke også. Hvad er det man har talt om, har de været afvisende overfor at gå til rådgivning, eller er de motiverede, eller hvor er de henne. Sådan, så vi ikke skal starte samme sted, hvor I er startet, men at vi ligesom kan sige, I har aftalt eller I har snakket om sådan og sådan (hjemmesygeplejerske)

28 Sygeplejersker - medicin Medicin, er et stort problem ikke gennemskuelig! sådan noget som medicin, jeg synes også tit, der kan gå et eller andet fuldstændigt skævt, selvom vi sender listerne ind. Altså vi kan også godt opleve, der er nogen vi sender hjem, hvor vi tager medicinen fra dem, og så kommer de tre dage efter, og så er de startet med det igen. (sygeplejerske akutafdeling) Involver og understøt patienter i egen medicinbehandling, hvis muligt

29 Sygeplejersker - samarbejde Sygeplejersker Akutafdeling Vi er gode til at kontakte hjemmeplejen Om fredagen skal vi nogen gange slås med hjemmeplejen Hjemmesygeplejersker Der er ikke styr på tingene ved udskrivelse fra hospital hvorfor pokker sender de dem hjem med kort varsel, når der ikke er styr på noget som helst. [ ]så der er nogen brist undervejs Problemet er jo, at vi efterhånden alle sammen er så pressede, og det er vi jo også, ikke Geriater en mulighed til opfølgende hjemmebesøg Vil gerne samarbejde mere med kommunen, men oplever, at der mangler tilbud til denne patientgruppe [DF10] Teams ikke nødvendigvis en løsning i sektorovergang Oplever, at hospitalet ikke har kendskab til kommunens tilbud (alkohol og misbrugs) Ansvarsoverdragelse synliggøre overfor patienten, hvem der er tovholder (hvornår)?

30 Sygeplejersker - samarbejde jeg har jo en vision eller en ide, der hedder, at man i højere grad brugte hjemmesgpl. til at være med til at udskrive borgere. At man på en eller anden måde blev inddraget i selve udskrivningsøjeblikket. At det var os, der tog dem hjem i stedet for, at det er sygehusets, der følger hjem hos de ptt., der har sådan en følgeordning. Fordi, det er ofte os, der står, altså, det er os, der kender problematikken derhjemme. [ ]Så jeg kunne egentlig tænke mig, fordi det jo ofte er os, der ved, hvad det er skal gøres brug af i hjemmet, at det er os, der ligesom bliver inddraget på en anden måde (hjemmesygeplejerske)

31 KOL forløb eksempler fra interview Læger: Henviser til KOL ambulatorium Oplever at AP ikke kender til KOL ambulatorium Forebyggende samtaler Kontakte PL før 112 KOL ptt. gider ikke på sygehuset Broget skare Hyppige gengangere - meget syge Akut Team Bedre hvis hjemmeplejen kørte rundt med iltapparater og kunne betjene dem Pt. gøres opmærksom på eget ansvar Sygeplejersker: Kommer for sent ind Iltapparater og inhalationer Sosu-hjælpere i front i kommunen Angst tale dem ned Forløbskoordinator Ønsker kontakt til hjemmeplejen Akutafdeling Svær gruppe Nedsat kendskab til devices Lav status Almen Praksis (AP) Hjemmeplejen Borgerne og hjælperne klarer behandling spl. klarer medicin Rod i medicinordinationer For lidt besked Mere viden om inhalationsbehandling Ønsker kontakt til spl. på hospitalet

32 Model for udskrivelse af patienter Telefon opfølgning Follow-up Udskrivelsesbrev Ud Akutafdeling Ind Akutafdeling Patientforløb Akutafdeling Pit 2 Pit 1 Diagnostik Behandling Pleje

33 Afprøvning af sygeplejefaglig model Dag 1 Dag 1-3 Dag 1 Dag 30 Intervention Ind Akutafdeling Kontrol Udskrivelse Akutafdeling = Randomisering = Pit 1 = Pit 2 = Followup = Spørgeskema (LUP) Livskvalitet (EQ5D) Mål gruppe: voksne medicinske patienter, der udskrives direkte til et eget hjem og som har været indlagt mindst 1 gang i de sidste 12 mdr. Plan: 220 patienter i hver gruppe

34 Gør en forskel? Det ved vi ikke endnu..undersøgelsen slutter 31. oktober 2015 MEN, enkelt situationer tyder på, at patienter oplever et bedre forløb, mere indflydelse, føler sig hørt & set i en travl afdeling og føler sig bedre klædt på til at handle

35 Opsamling hvad kan sygeplejersker byde ind med. Tydeliggøre overfor patient/borger, hvem der har ansvaret for forløbet hvor og hvornår! Involvere patienten aktivt i udskrivelsen bl.a. gennem forståelige udskrivelsesbreve Bruge opholdet i akutafdelinger som pit stop/service tjek er der noget vi kan gøre bedre/optimere set med patientens øjne (og sundhedsprofessionelles) Etablere bedre kommunikation mellem sygeplejersker på tværs af sektorer præparere patientens vej mellem systemer og sektorer Lad patient/borger bevare kontrol over eget forløb Respektere patientens/borgerens valg og fravalg Lytte til & tage patienten/borgeren alvorlig

36 If you could hear, see and feel what the patient hear, see and feel. Ville du så ændre din sygepleje for den akutte patient?

37 Tak til. Professor Hans Kirkegaard, Center for Akutforskning, (AUH) Afdelingsledelsen, AUH, Ole Mølgaard & Pia Stie-Svendsen Samarbejdspartnere Centerchef Anette Schouv Kjeldsen, Akutcentret, AUH Centerchef Eva Sejersdal, Hoved- & Neurocenter, AUH Stabschef Hanne Linnemann, Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg Praksiskoordinator Aarhus, Nikolaj Evaldsen (PL) Afdelingssygeplejerske Hanne Boyles & Elsebeth Stegmann, Fælles AKUT Afdeling, AUH Dr. Steven Handler (MD), Pittsburgh University, Pennsylvania, USA Professor Kirsten Lomborg, Personale og patienter der medvirker i undersøgelsen Projektsygeplejerske Michelle Klingenberg

38 Spørgsmål /diskussion

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Triple Aim i den midtjyske region Pa5entsikkerhedskonferencen 2014, parallelsession 6

Triple Aim i den midtjyske region Pa5entsikkerhedskonferencen 2014, parallelsession 6 Triple Aim i den midtjyske region Pa5entsikkerhedskonferencen 2014, parallelsession 6 Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om Triple Aim Triple Aim er et universelt metoderedskab,

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. januar til d. 30. september 2013

1. januar til d. 30. september 2013 Følge-op ordningen 3.udgave 15.januar 2014 Midtvejsevaluering 1. januar til d. 30. september 2013 Camilla Freltoft Junge Stud. Cand.scient.san.publ Inge Jekes Projektleder Følge-op Region Sjælland Kvalitet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Følge-hjem Projektet Medicinsk Afdeling C, Geriatrisk Funktion Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Evaluering af projekt Forebyggelse af genindlæggelser en fælles indsats

Evaluering af projekt Forebyggelse af genindlæggelser en fælles indsats Januar 2015 Region Hovedstaden Evaluering af projekt Forebyggelse af genindlæggelser en fælles indsats Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Evaluering af projekt Forebyggelse af genindlæggelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere