Det fotografiske (ind)blik i børns liv 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fotografiske (ind)blik i børns liv 1"

Transkript

1 Barn nr ISSN Norsk senter for barneforskning Det fotografiske (ind)blik i børns liv 1 I forbindelse med et forskningsprojekt 2 om børns liv og hverdag har vi oplevet det igen og igen. Der opstår en særlig atmosfære, når barnet skal åbne kuverten med de fotografier, det har taget. En stemning af spænding, forventning, glæde og grebethed. Vi oplever ikke, at det er os (barndomsforskere) der gør noget særligt. Det er snarere børnene, hvis fotos vi skal til at kigge på, der bærer den stemning frem. Men stemningen smitter. Man kan ikke lade være med selv at blive grebet. Og med projektets udvikling fra ide til erfaret realitet, er vi blevet mere og mere overbeviste om, at en af hemmlighederne ved fotometodens vellykkethed, kan føres tilbage til denne spænding og grebethed, selvom dette moment selvfølgelig bare er ét ud af mange, der indgår i den fremgangsmåde, der kendetegner den fotografiske indfaldsvinkel. Engang oplevede vi eksempelvis, at et barn slet ikke kunne vente med at gense et bestemt billede. Drengen snuppede kuverten. Hev fotografierne ud. Bladrede dem meget hurtigt igennem et par gange, for derefter lidt skuffet at konstatere: Nej, det er der ikke. Ved den efterfølgende og mindre hektiske gennemgang fandt vi sammen med drengen alligevel det foto, han havde tænkt på. Det faktiske foto så dog ret anderledes ud end det mentale billede drengen havde i hovedet. Han mente, at han havde taget et foto af sin far og 1 Artiklen er en bearbejdet version af et foredrag som blev holdt på Norsk senter for barneforskning i Trondheim, 6. september Artiklen bringer erfaringer fra et forskningsprojekt, hvor børn med engangskamera fotograferer udsnit af deres hverdags-livsarenaer, for efterfølgende at se og fortælle om deres fotografier Projektet er gennemført i i samarbejde med Ph.D. Søren Smidt, Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet, og det omfatter 88 børn ml. 5 og 13 år fra 13 forskellige steder i Danmark. 159

2 sin bror, der sad og spiste mad inde i stuen. Men faktisk var det kun hans bror, siddende ved spisebordet, der var kommet med på fotografiet. Gennem hans fortælling og det faktiske foto, fik vi rekonstrueret både situation og kommunikation i forbindelse med fotograferingsprocessen. Han fik med det faktiske fotografis hjælp fortalt os, hvordan den del af stuen, der ikke var kommet med på fotoet så ud, og han fik fortalt os hvor sjovt han havde haft det, mens han tog fotografiet. Der havde været højt humør i familien, de havde grinet og lavet ansigter og han troede han havde fået det hele med på sit foto. Men det havde han altså ikke. Derfor den umiddelbare skuffelse. Mentalt havde han en totaloplevelse og et indre billede af situationen, men fotografiets registrering viste bare et udsnit. Hvad er pointen med denne detaljerede historie? Jo, den er både et eksempel fra projektet, men den er også eksemplarisk, fordi den har flere pointer i sig. For det første a) er det en historie om den grebethed og de forventninger mange børn har til gensynet med deres fotos. Og som børneforskere profitterer vi af denne grebethed og forventning. For når fotografierne først er set én gang, damper noget af spændingen og energien af. Derfor er det forskningsmæssigt vigtigt, at barn og barndomsforskeren er sammen om åbningen, og at barnet ikke har set sine fotos før barndomsforskeren er til stede. Iøvrigt forekommer det mig, at der er en parallelitet mellem den beskrevne grebethed af et foto og så det begreb R. Barthes kalder for billedets punktum, der refererer til den tilfældighed i visse fotografier, der undertiden kan træffe en og som ifølge Barthes opleves som en pil, der skydes ud af billedet og rammer beskueren (Barthes:1983). Grebetheden og billedets punktum lever af nogle af de samme energier i beskueren. For det andet b) er det en historie om forskellen på oplevelsen af virkeligheden og oplevelsen af fotografiet som virkelighedsrepræsentation, hvor fotoet altid blot er en reproduktion, et udsnit, et perspektiv, et øjeblik, selvom et foto kan opleves som noget selvstændigt, levende, fortællende og vedkommende. Det er altså også en historie om forskellen på fotograferingsoplevelsen (perceptionen omkring den fotografiske handling) og så oplevelsen af aftrykket: den fotografiske repræsentation. I den forbindelse vil jeg påpege, at der ikke er nogen grund til kritikløst at tiljuble fotografiets mere eller mindre dokumenterende evne denne har sine klare begrænsninger, som også historien vidner om. På den anden side er der heller ingen grund til at ned- og undervurdere alt det et fotografi kan sætte i gang (følelser, tanker, associationer, symbolske spring, osv.). For i udforskningen 160

3 af børns verden og deres hverdagslivsarenaer, er det ikke kun hvad der faktisk kan ses på et fotografi, der er givende, det er også alt det fotografiet sætter i gang. For det tredie c) er det som antydet ovenfor historien om fotografiet som ferment/gæringsmiddel, der kan få skjulte fortællinger til at hæve sig op af fotografiet. Når børn fortæller, om det de ser på deres fotos, bringer fortællingen ofte mangt og meget ind i billedet, som vi som udenforstående ikke kan se. Fotografiet er som sådan at betragte mer-informativt. På den ene side viser det mere end vi har ord for (visuelt sprog er jo netop ikke identisk med verbalt sprog), og på den anden side så kan man undertiden trække mer ud af et foto, når der fortælles om det, end hvad der kan ses og klart identificeres på selve fotografiet. Endelig kan man sige d), at det er historien om fotografiets undertiden magiske greb i os, hvor vi altså undertiden kan opleve at blive grebet, indfanget, fortryllet, fascineret. Vi kan undertiden opleve, at et foto gør noget ved os, selvom adskillige receptionsteorier vil hævde og pege på, at det snarere er beskueren, der gør noget ved billedet (Højbjerg 1989, Hall 1980). Den fotografiske oplevelses magiske greb kan få den traditionelle subjekt objekt forestilling til at krakelere i det mindste hvis man vil acceptere fænomenologiens perceptionsbegreb (jvf. Merleau-Ponty The perceptual something is always in the middle of something else, it always forms parts of a field 1962:4). Man kan undertiden opleve, at fotoet gør noget ved én, selvom et fotografi strengt taget ikke er andet end papir, kemi, farver og former. 3 Som sagt viser erfaringen, at det er talrige gange, at denne stemning og grebethed opstår når der skal kigges på fotos. Men der er da også børn, der bare er stille, afventende, ja næsten cool, ligesom erfaringen viser, at der er enkelte børn som synes helt ukoncentrerede og ugrebet og som kan finde på at sidde og rense negle med hjørnet af fotopapiret, mens der falder et par kommentarer om hvert enkelt foto. 3 Jeg ser her bort fra, at foto i dag både omfatter analoge fotografier og digitale fotografier, hvilket må få implikationer for fremtidens foto-teorier, idet den repræsentationslogik der knytter sig til det analoge foto, ikke gælder for det computerbehandlede foto (jvf. Gade:1997). 161

4 Inden jeg nærmer mig hvad der skal forstås ved det fotografiske (ind)blik, vil jeg dog først trække hovedlinjerne op i det forskningsprojekt den omtalte foto-metode stammer fra. Børns institutionaliserede hverdagsliv Fotometoden indgår i et projekt om børns institutionaliserede hverdagsliv (Rasmussen og Smidt 2000). Projektet tager afsæt i en barndomsforståelse, hvor børns hverdagsliv i det moderne differentierede samfund betragtes som noget, der foregår på en række mere eller mindre adskilte arenaer, og hvor børnene som de aktører de er i dagligdagen er medskabere af eget liv. De hverdagslivsarenaer, der tænkes på i projektet, er først og fremmest: familie/bolig, kammerater, skole/fritidsinstitution, medier, fritidsaktiviteter (musik, idræt, spejder, o.a.), forbrug, arbejde/pligter, kvarteret, mens transport-arenaen, der indholdsmæssigt omfatter dét børn laver i tog, i busser, i biler, på cykler, ikke er udskildt som en selvstændig arena. Projektet ønskede fra starten gennem kvalitative metoder, at belyse børnenes oplevelse af det liv de lever i de mange hverdagslivsarenaer. Men hvordan skulle det ske? Det var i denne forbindelse, at der opstod et ønske om at udvikle en metode, der på den ene side kunne understøtte børns aktørrolle og på den anden side, gennem inddragelse af børnene som informanter, kunne bidrage til at belyse centrale aspekter af livet på hverdagens mange arenaer. Hvad der blev gjort er følgende: Gennem blev 13 daginstitutioner spredt over hele Danmark kontaktet fra Hirtshals i nord til Ærø i syd, fra Esbjerg i vest til Gentofte i øst. Daginstitutionen er jo én af de arenaer børn næsten dagligt befinder sig i, og den kan betragtes som en ikke uvæsentlig indgang til børns liv og barndom. Den geografiske og sociale spredning (nord-syd, vest-øst, by-land - ø, velhavende områder, ikke-velhavende områder) skulle modvirke at informationerne blev snævert bundet til kun ét miljø eller nogle få og særlige sociale og kulturelle miljøer. Pædagogerne i hver af de nævnte institutioner blev spurgt, om de ville hjælpe med at kontakte ca. 7-8 børn og deres forældre, for at høre om de ville deltage i projektet. Og i dag råder projektet over knap 2000 fotos fra ialt 88 børn. Når forældrenes skriftlige tilladelse var indhentet, kom vi som barndomsforskere på besøg i institutionen første gang. 162

5 Børnene fik et engangskamera med 27 fotos. De fik lidt at vide om projektet (vi vil gerne vide noget om de steder børn kommer og om det børn laver). De blev opfordret til at huske på tre regler: 1) prøv at tage 1-2 fotos af de steder du kommer og de ting du laver, 2) gå tæt på det du vil fotografere, 3) prøv at huske at have lyset i ryggen når du fotograferer. Derefter har børnene rådet over kameraet på egen hånd i en uge. Det er så blevet afleveret til pædagogen, der har indleveret filmene til fremkaldelse i to sæt. Nogle uger senere, er vi barndomsforskere kommet tilbage til institutionen. I et roligt lokale har hvert enkelt barn og barndomsforskerne andægtigt overværet at kuverten med fotos åbnes. Børnene har ordnet deres fotos i nogle bunker med billeder, de mente hang sammen. De har fortalt om de enkelte fotos. Forskerne har lyttet og spurgt indtil de mente at have forstået de centrale elementer i det enkelte barns billede og beretning. Det hele er blevet optaget på bånd, der senere er blevet udskrevet. Inden forskerne har forladt institutionen har børnene fået et sæt af fotografierne, der jo egentlig er deres. Forskerne har også fået et sæt med sig, idet fotografierne nu er blevet et helt centralt datamateriale sammen med børnenes udsagn. Og i dag har vi som sagt et fotoarkiv med knap 2000 fotografier af børns liv og hverdagsarenaer taget af børn og med tilhørende kommentarer, beretninger og historier. Kendetegn ved den anvendte fremgangsmåde- /forskningsstrategi Det er i forbindelse med erfaringerne fra den omtalte metode og forskningsstrategi, at vi i dag mener at have belæg for at sige, at fremgangsmåden er kendetegnet ved: a) at den bidrager til børnenes autonomi og magt (omend gængse kulturelt bestemte tabuområder ikke overskrides i børnenes fotos) i og med: 163

6 - at de råder over et fotografisk medium, - at de selv bestemmer hvad de vil fotografere, hvordan de vil gøre, etc., - at de bringer et magtfuldt medium (kamera) med sig på arenaer, hvor de ellers ofte møder overmagt (forældre, lærere, pædagoger, visse kammerater, etc.), 4 b) at den bidrager til at give os et kvalitativt særegent og unikt materiale - da det fotografiske indblik og børnenes fortællinger øger vores indblik i og forståelse af nutidens børneliv og barndom, c) at den ligger i forlængelse af vores forståelse af ytringsfrihed, hvor ytringsfrihedsbegrebet indeholder mindst 3 komponenter, der er vigtige for børnene (men vel også for voksne): - kropslig ytringsfrihed, - verbal og skriftlig ytringsfrihed, - mediebåret visuel ytringsfrihed, d) at den kan ses som et stykke praktisk videnspolitik - da den bidrager til en generelt opvurdering af børns hverdagsviden: både den bevidste verbalt formulerede og den før-bevidste kropslige hverdagsviden. I projektet kan begge vidensformer fastholdes i børnenes fotos. Børns fotografiske blik og børneforskerens (ind)blik Med begrebet det fotografiske (ind)blik henvises der til en afgørende forskel nemlig forskellen på børns fotografiske blik på den ene side og på den anden side børnenes fotografier og fortællinger, som børneforskerens kildemateriale og mulighed for at få indblik i børns liv. Børns fotografiske blik er det blik, der ligger til grund for børns fotografier. Hvor selve motivet på fotografiet altid har en historie at fortælle om hjemmet, kammeraterne, skolen eller hvad det nu er det fotografiske 4 Noget tilsvarende bekræftes af et forskningsprojekt vedrørende livet i en asyllejr for flygtninge, hvor unge flygtninge ligeledes fotograferede og derved fik mulighed for at ytre sig i billedsprog (se Staunæs 1998). 164

7 billede repræsenterer, dér kan man sige, at ethvert motiv også peger den modsatte vej viser hen imod barnets blik og perception. Eller som Berger har påpeget det: ethvert billede (malet, tegnet, osv.) og ethvert fotografi rummer en måde at se på, og fotografens måde at se på afspejles i hans valg af motiv, perspektiv, etc (Berger 1977). I almindelighed er det sådan, at når vi kigger, så kigger vi fremad/udad. Og det første vi ser er et motiv, nært eller fjernt, eller begge dele adskilt af en horisont. Dette forekommer os helt selvfølgeligt. Men når motivet er fastholdt i et fotografi, da får vi også mulighed for at kigge den modsatte vej, og vi får mulighed for at spørge: hvordan er det muligt at have blik for et sådan syn? Hvorfor mon har fotografen fotograferet netop dette motiv, i dette øjeblik og på denne måde? Disse spørgsmål peger bort fra motivet og hen mod fotografen. Et foto er altså ikke bare et foto, et fixeret motiv og en død genstand. Et foto er også indirekte en fortælling om en persons perception og et bestemt blik. Nemlig det fotografiske blik, der så og ønskede at fastholde det sete. Fotografiet giver os altså mulighed for at få et lille kig ind i barnets verden, men det giver os samtidig mulighed for at få noget at vide om barnet og barnets perception for så vidt som at fotografiske blik er en del af barnets perception. Barnets fotografiske blik viser nemlig hen til noget af det barnet er optaget af. Det vil sige, noget af det som barnet retter sin opmærksomhed imod, som det er blevet grebet af og som det søger at fastholde. I ethvert fotografi findes faktisk denne dobbelthed: fotografiet fortæller umiddelbart om et synligt motiv, men det fortæller også om den der har fotograferet. Visse professionelle fotografer har et så særligt blik, at kendere ud fra et fotografi nemt kan ræsonnere sig frem til hvem fotografen er tilsvarende mange musikere der har et helt personligt musikalsk udtryk, der gør at man ud fra musikken alene kan identificere hvem det er der spiller, eller malere, der har et billedmæssigt udtryk, der gør dem nemme at identificere. Kan man likeledes, men på et mere generelt plan ud fra et fotografi afgøre, om det er et barn, der har taget det eller en voksen? Dette er svært at svare på generelt, men der skal ikke herske tvivl om, at de mange fotografier fortæller os noget om børns fotografiske blik. Samtidig husker vi imidlertid på den indledende historie, at det ikke altid er alt det barnet gerne vil have med på sine fotos, som også kommer med. Derfor må vi fastholde en skelnen mellem børns indre mentale billeder og så deres fotografiske blikke. Og det er sidstnævnte som vi kan identificere gennem børns fotos. 165

8 Hvad kendetegner så børns fotografiske blikke? Først og fremmest er de kendetegnet ved en rettethed: de kigger ikke bare, men kigger på noget. Fra fænomenologien ved vi, at vores perception altid fører til genstande, og at vores perception altid foregår i et bestemt rum og i en bestemt tid. Fra Merleau-Pontys fænomenologi ved vi også, at i perceptionen, altså i vores oplevelse, dér spiller blikket og synet en afgørende rolle. Merleau-Ponty (1962) pointerer at blikket er noget af kroppens rettethed udad imod verden, mens synet er det der møder en. Fastholdes dette set i forhold til børn og børns fotografier kan man sige, at fotografiets motiv indeholder et udsnit af det syn, der mødte barnets blik, og at barnets blik via kameraet fastholdt det syn der mødte det. Børns fotografier falder vel generelt i den brede kategori der i det fototeoretiske sprog hedder snap shots. Men hvis det typiske snap-shot er uskarpt, uden klart focus, osv. så er der en del af børnenes fotos, der bryder med denne genrebetegnelse. En del af børns fotos er eksempelvis temmelig iscenesatte (de kan fx. have arrangeret et gruppebillede af seje piger (spicegirls som forbillede?) eller de cool sportsdrenge ), nogle fotos er pittoreske (viser det naturskønne og æstetiske ved f.eks. en mælkebøttemark) og atter andre er eksperimenterende (viser f.eks. ens bedste ven fotograferet nedefra og med himlen som baggrund fotografen har ligget ned på ryggen for at tage billedet). Børn i dag er medie- og billedvante. 5 Når de er 8-10 år, har de allerede set så meget, ligesom de i almindelighed forbruger så mange både fast og levende billeder, at de funktionelt besidder en ikke uvæsentlig billedviden. De kender mere eller mindre bevidst flere billedgenrer, og deres perception samvirker med deres mediekompetencer. Det er min antagelse, at de bringer denne billedviden med sig og at den er en mere eller mindre integreret del af deres fotografiske blik. Ligesom der i pædagogisk regi kan profitteres på denne (se f.eks. Rasmussen 1999c). Dette må ikke ignoreres, når der i projektets metodeovervejelser reflekteres over det fotografiske (ind)blik i børns hverdagsliv. Det syn der møder børneforskeren i børnenes fotografiske billeder er både et produkt af børns fotografiske blik, af deres situations, tids- og rumsbestemte perception og af en generel viden om billeder og billedformer. 5 Man kan dog godt finde historiske eksempler på, at børn har fotograferet fra deres liv på en medievant måde allerede ved det 20. århundredes begyndelse (se Boe 1987). 166

9 Det er fra vores nabo. Der kommer jeg hver morgen, fordi min mor skal af sted 10 minutter før mig. Så kommer jeg derhen om morgenen, og det er så hunden. Den hedder KIWI. Den er sød. Det er en gammel hund. Storebror spiser hot-dog. 167

10 Nogle foreløbige erfaringer Hvilke erfaringer er opnået med metoden? På forhånd kunne man ikke vide, om der ville komme noget brugbart forskningsmateriale ud af projektet, for vi havde ingen erfaringer med metoden. Derfor formede opstarten sig som et pilotprojekt (jvf. Rasmussen 1999a). Jeg har tidligere lavet udviklingsarbejde med anvendelse af foto sammen med pædagoger og udviklingshæmmede (se Rasmussen og Foss 1998, Rasmussen 1999b). Her viste erfaringerne, at der i den fotografiske praksis lå et stort udviklingspotentiale. Marginaliserede blev mere integrerede. Tavse og tilbageholdende blev mere kommunikerende og aktive noget der også kendes fra evalueringsarbejde i skoleregi, hvor der har været inddraget foto (Schrahtz og Steiner-Löffler 1998). Nogle udviklingshæmmede viste kreative og æstetiske evner, pædagogerne ikke tidligere havde været opmærksom på. I det fotografiske arbejde kom der også livshistoriske aspekter frem. Den fotografiske proces øgede den enkeltes selvværd og stolthed, hvilket er i overensstemmelse med andre projekterfaringer (jvf. Hubbard 1991, Schafiyha 1997). I det hele taget var der i udviklingsarbejderne en meget positiv stemning omkring fotografering, fotografi og de visuelle ytringer. Disse erfaringer beror imidlertid på udviklingsarbejde med udviklingshæmmede, ikke på forskningarbejde med børn. Imidlertid viser erfaringerne, at børnene i den fotografiske proces har formået at få fotograferet og fastholdt betydningsfulde udsnit af deres liv og hverdagsarenaer, ligesom deres fotos har fungeret som fortælle-enzym med afgørende betydning for den empiriske og levende udforskningsproces af barndommen (jvf. at et enzym generelt betragtet er et katalytisk virkende stof af afgørende betydning for livsprocesserne). Jeg var indledningsvis inde på spændingen, grebetheden og energien ved åbningen af konvolutten, men undervejs i kommentarerne og fortællingerne til de enkelte fotos mærker man også glæde og lyst enten gensynet nu drejer sig om: - ens hund der er fotograferet close up ( den tænker nok: hvad er det han laver ), - ens storesøster, jaget ind under skrivebordet, fordi man ville fotografere hendes numse, - ens kostbare dukkesamling, der har både en stor økonomisk og følelsesmæssig værdi, - ens lillebror, som man deler både værelse og tilværelse med. 168

11 Erfaringerne viser også, at rollerne i interviewsituationen delvis synes vendt om set i forhold til rollefordeligen i den traditionelle interviewsituation. I fotometoden er det barnet, der har noget at vise. Det er barnet, der ved hvad det drejer sig om, og det er barnet der kan korrigere, hvis forskerens svar viser, at han ikke har fattet meningen med det barnet fortæller. Hvor der ofte kan være en vis grad af asymmetri i det traditionelle børneinterview, både hvad angår hvem der sætter dagsordenen og hvem der driver samtalen frem, synes det omvendt med fotometoden. Her er det børnenes fotografiske fortællinger, der sætter dagsordenen, og her er det børnene, der i højere grad bestemmer. Ikke sådan at forstå at dette gælder totalt og alle børn, for der er også børn, der er temmelig tavse og som ikke har ret meget at sige til deres fotos. Men de fleste er meget på som man siger, når børn er engagerede og synligt agerende. Hvad viser de fotografiske billeder og børnenes fortællinger? Analysen af materialet er langt fra afsluttet. Derfor er det stadig begrænset, hvad der kan siges mere specifikt om børns hverdagsliv og om de enkelte arenaer. Men nogle ting står allerede nu meget klart, og jeg skal her koncentrere mig om tre generelle pointer: For det første viser børnenes fotografier og fortællinger, at børn i Danmark lever et hverdagsliv udspændt i en institutionel trekant. Familien/boligen, skolen og fritidsinstitutionen er de tre store arenaer, hvorfra langt de fleste fotos er taget. Barnets pendlen mellem disse arenaer udgør dets daglige trafik. Fotografierne viser også nogle af de afgørende forskelle mellem disse tre former for institution: Til fotografierne af familie/bolig knytter der sig ofte masser af privathed (vores hus, mit værelse, vores computer, mit legetøj etc.) og masser af slægt (min onkel og tante, min farfar og farmor, min lillesøster etc.) ligesom der er masser af fotos af de nye familier (min mor og min mors nye ven, min far og hans kæreste, min halvbror, etc.). Fotografierne fra skolen har et særligt kendetegn på stort set alle de fotos, hvor der er en lærer med, står vedkommende ved tavlen eller støtter sig til katederet. Tavle og kateder synes at være helt centrale identitetsmarkører for lærere. Der er intet at sige til hvis børn forlader skolen med et mentalt billede af, at lærere, tavler og katedere hænger uløseligt 169

12 sammen. Fotografierne fra fritidsinstitutionerne er derimod kendetegnet ved næsten at være uden billeder af pædagogerne, men med masser af kammerater. Når og hvor der kan ses en pædagog er vedkommende helt uformel lidt stereotypt fristes man til at sige at pædagogerne på børns billeder fremtræder som en ægte børneven. Endvidere må det påpeges, at en fjerde arena kammeraterne hele tiden dukker op i fotografierne fra familie-/boligarenaen, skolearenaen og fritidsinstitutionsarenaen. Faktisk tyder noget på at kammeraterne er meget centrale og betydningsfulde uanset hvilken af arenaerne fra den institutionelle trekant, der er tale om. På børnenes fotografier optræder kammeraterne snart som enkeltpersoner (som portræt af ven eller veninde) og snart i grupper (iscenesatte gruppebilleder hvor alle har øjenkontakt med fotografen eller fotos med mange børn i leg, spil, o.lign.). Derudover viser børnenes fotografier og fortællinger at mediearenaen og forbrugsarenaen også er væsentlige. Nogle børn kan f.eks. berette om, at de bliver vækket om morgenen ved at mor tænder fjernsynet på mit værelse, så ligger barnet og vågner til morgen-tv. Men de fleste ser bare TV og video, når de kommer hjem fra skole og fritidsinstitution. Fotografierne viser også at der i mange hjem er computer, og at de bruges til spil. For det andet viser fotografierne dyrenes store betydning i børnenes univers. Der er overraskende mange dyr på børns fotos. Der er måske ikke så meget at fortælle om dem, udover hvad de bliver kaldt, at de er søde, at der er små historier der knytter sig til dem og som får dem til at fremstå meget personliggjort. Det helt centrale er dog, at de fylder meget i barnets følelsesunivers. Man fristes til at sige at dyrene indtager en betydning som ethvert andet familiemedlem, ligesom man får indtryk af, at dyrene betragtes som en allieret og som et væsen man kan drage omsorg overfor. Dyrene kan næsten betragtes som en særlig pelset kammerat. Nogle børn har tre bure med forskellige dyr på værelset, andre børn har dyr på fritidsinstitutionen, som de dagligt må over og passe. Dyrene er anledning til mange sindrige ordninger i dagligdagen, da de jo skal have mad, holdes hygienisk, plejes, osv. Børn der vokser op i skilsmissefamilier kan opleve at det også er deres kæledyr, de skal skilles fra. F.eks. kan en pige i forbindelse med et foto fortælle: Jeg har også et marsvin hjemme ved mor. Hvad så med marsvinet når du skal over til din far har du så også marsvinet med? Nej, det er hjemme ved mor, for ovre ved far har vi nemlig kat og det passer ikke så godt sammen. 170

13 For det tredie viser fotografierne den materielle overflod som er et generelt kendetegn ved velfærdssamfundets barndom. Der er uendeligt langt fra Jakob Riis og Lewis Hines fotodokumentarisme om børnearbejdet, børns usle vilkår omkring år 1900 i USA og til børns egne billeder af deres hverdagsliv omkring år 2000 i velfærds- og overflods Danmark. Børns værelser bugner af legetøj, børns hjem er fulde af alverdens medier (radio, TV, video, cd-afspillere, computere), og børn har mærkevaretøj, sportswear og andet udstyr i en grad, der ikke kan undgå at gøre indtryk, når man ser fotos fra mange børn og mange miljøer på en gang. Forbrugerrollen og forbrugervirkeligheden er vel noget af første et barn indtræder i, når det vokser op i velfærdssamfundet. Dette siger intet om, hvorvidt børn har det godt eller er lykkelige. Men børnene får fortalt mange historier om forbrugets store betydning i dag. Hvor det undertiden kan være svært at få børn til at berette om arbejde og traditionelle pligter ( jeg skal bare tage min tallerken fra bordet kan være et ofte gentaget svar på spørgsmålet om man har nogle pligter og noget man skal derhjemme), da er det ikke så svært, at få børn til at berette om deres forbrug. Som sagt er det store materiale langt fra analyseret færdigt. Men indtil videre har det allerede givet meget stof til eftertanke om både børns hverdagsliv og om de fotografiske billeders mulige bidrag til barndomsforskningen. Litteratur Barthes, R Det lyse kammer. Rævens sorte bibliotek. København. Berger, J Se på billeder. København: Chr.Ejlers forlag. Gade. R Staser. Teorier om det fotografiske billedes ontologiske status. Passepartout s særskriftserie. Aarhus. Hall, S Encoding/decoding. I: S. Hall m.fl., red. Culture, Media, Language. London: Hutchinson. Hilde Boe, L En gutts verden sett gjennom kamaralinsen. I: S. Berentzen og B. Berggreen, red. Barns sosiale verden. Oslo: Gyldendal norsk forlag. Hubbard, R Shooting back A Photographic View of Life by Homeless Children. San Francoisco: Chronicle Books. Merleau-Ponty, M Phenomenology of Perception. London: Routledge & Kegan Paul. Rasmussen, K.og J. Foss Når de udviklingshæmmede kommer til billedet. VERA. 4. Rasmussen, K.1999a. Om fotografering og fotografi som forskningsstrategi i barndomsforskning. Dansk Sociologi 1. Rasmussen, K. 1999b. Visuelle ytringer. Social Kritik 65/

14 Rasmussen, K. 1999c. Refleksivitet, medier og pædagogisk omtanke. I: S. Mossalski og P. Kirkegaard, red. Pædagogiske refleksioner. Aarhus: Klim. Rasmussen, K. og S. Smidt Statens børn. I: H. Lærum og C. Clausen, red. Velfærdsstatens krise. Tiderne Skifter. Kbh. Schafiyha, L Fotopädagogik und Fototherapie. Beltz Verlag Weinheim und Basel. Schrantz, M.og U. Steiner-Löffler I: J. Prosser, red. Imagebased research. London: Falmer Press. Staunæs, D Transitliv andre perspektiver på unge flygtninge. Politisk Revy. Kbh. 172

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære.

Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære. Mit Billede Mit Navn Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt på skolen, blandt kammerater og senere hen i livet. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære. Ud fra

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

OPG 1: Iscenesæt et fotografi

OPG 1: Iscenesæt et fotografi Optagelsesprøve til Fotografisk Kommunikation lørdag 10. maj 2014 OPG 1: Iscenesæt et fotografi Deadline: Upload af løsning senest kl. 10.30. Skrive- og kreativitetsopgave: BALLETDANSER ALBAN LENDORF I

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Og så væltede vi bare ud Leg i et børneperspektiv

Og så væltede vi bare ud Leg i et børneperspektiv Og så væltede vi bare ud Leg i et børneperspektiv And then we just tumbled out Play from a child s perspective University College Sjælland, Campus Roskilde Bachelorprojekt, 7. semester 13. juni 2014 Vejleder:

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere