Det fotografiske (ind)blik i børns liv 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fotografiske (ind)blik i børns liv 1"

Transkript

1 Barn nr ISSN Norsk senter for barneforskning Det fotografiske (ind)blik i børns liv 1 I forbindelse med et forskningsprojekt 2 om børns liv og hverdag har vi oplevet det igen og igen. Der opstår en særlig atmosfære, når barnet skal åbne kuverten med de fotografier, det har taget. En stemning af spænding, forventning, glæde og grebethed. Vi oplever ikke, at det er os (barndomsforskere) der gør noget særligt. Det er snarere børnene, hvis fotos vi skal til at kigge på, der bærer den stemning frem. Men stemningen smitter. Man kan ikke lade være med selv at blive grebet. Og med projektets udvikling fra ide til erfaret realitet, er vi blevet mere og mere overbeviste om, at en af hemmlighederne ved fotometodens vellykkethed, kan føres tilbage til denne spænding og grebethed, selvom dette moment selvfølgelig bare er ét ud af mange, der indgår i den fremgangsmåde, der kendetegner den fotografiske indfaldsvinkel. Engang oplevede vi eksempelvis, at et barn slet ikke kunne vente med at gense et bestemt billede. Drengen snuppede kuverten. Hev fotografierne ud. Bladrede dem meget hurtigt igennem et par gange, for derefter lidt skuffet at konstatere: Nej, det er der ikke. Ved den efterfølgende og mindre hektiske gennemgang fandt vi sammen med drengen alligevel det foto, han havde tænkt på. Det faktiske foto så dog ret anderledes ud end det mentale billede drengen havde i hovedet. Han mente, at han havde taget et foto af sin far og 1 Artiklen er en bearbejdet version af et foredrag som blev holdt på Norsk senter for barneforskning i Trondheim, 6. september Artiklen bringer erfaringer fra et forskningsprojekt, hvor børn med engangskamera fotograferer udsnit af deres hverdags-livsarenaer, for efterfølgende at se og fortælle om deres fotografier Projektet er gennemført i i samarbejde med Ph.D. Søren Smidt, Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet, og det omfatter 88 børn ml. 5 og 13 år fra 13 forskellige steder i Danmark. 159

2 sin bror, der sad og spiste mad inde i stuen. Men faktisk var det kun hans bror, siddende ved spisebordet, der var kommet med på fotografiet. Gennem hans fortælling og det faktiske foto, fik vi rekonstrueret både situation og kommunikation i forbindelse med fotograferingsprocessen. Han fik med det faktiske fotografis hjælp fortalt os, hvordan den del af stuen, der ikke var kommet med på fotoet så ud, og han fik fortalt os hvor sjovt han havde haft det, mens han tog fotografiet. Der havde været højt humør i familien, de havde grinet og lavet ansigter og han troede han havde fået det hele med på sit foto. Men det havde han altså ikke. Derfor den umiddelbare skuffelse. Mentalt havde han en totaloplevelse og et indre billede af situationen, men fotografiets registrering viste bare et udsnit. Hvad er pointen med denne detaljerede historie? Jo, den er både et eksempel fra projektet, men den er også eksemplarisk, fordi den har flere pointer i sig. For det første a) er det en historie om den grebethed og de forventninger mange børn har til gensynet med deres fotos. Og som børneforskere profitterer vi af denne grebethed og forventning. For når fotografierne først er set én gang, damper noget af spændingen og energien af. Derfor er det forskningsmæssigt vigtigt, at barn og barndomsforskeren er sammen om åbningen, og at barnet ikke har set sine fotos før barndomsforskeren er til stede. Iøvrigt forekommer det mig, at der er en parallelitet mellem den beskrevne grebethed af et foto og så det begreb R. Barthes kalder for billedets punktum, der refererer til den tilfældighed i visse fotografier, der undertiden kan træffe en og som ifølge Barthes opleves som en pil, der skydes ud af billedet og rammer beskueren (Barthes:1983). Grebetheden og billedets punktum lever af nogle af de samme energier i beskueren. For det andet b) er det en historie om forskellen på oplevelsen af virkeligheden og oplevelsen af fotografiet som virkelighedsrepræsentation, hvor fotoet altid blot er en reproduktion, et udsnit, et perspektiv, et øjeblik, selvom et foto kan opleves som noget selvstændigt, levende, fortællende og vedkommende. Det er altså også en historie om forskellen på fotograferingsoplevelsen (perceptionen omkring den fotografiske handling) og så oplevelsen af aftrykket: den fotografiske repræsentation. I den forbindelse vil jeg påpege, at der ikke er nogen grund til kritikløst at tiljuble fotografiets mere eller mindre dokumenterende evne denne har sine klare begrænsninger, som også historien vidner om. På den anden side er der heller ingen grund til at ned- og undervurdere alt det et fotografi kan sætte i gang (følelser, tanker, associationer, symbolske spring, osv.). For i udforskningen 160

3 af børns verden og deres hverdagslivsarenaer, er det ikke kun hvad der faktisk kan ses på et fotografi, der er givende, det er også alt det fotografiet sætter i gang. For det tredie c) er det som antydet ovenfor historien om fotografiet som ferment/gæringsmiddel, der kan få skjulte fortællinger til at hæve sig op af fotografiet. Når børn fortæller, om det de ser på deres fotos, bringer fortællingen ofte mangt og meget ind i billedet, som vi som udenforstående ikke kan se. Fotografiet er som sådan at betragte mer-informativt. På den ene side viser det mere end vi har ord for (visuelt sprog er jo netop ikke identisk med verbalt sprog), og på den anden side så kan man undertiden trække mer ud af et foto, når der fortælles om det, end hvad der kan ses og klart identificeres på selve fotografiet. Endelig kan man sige d), at det er historien om fotografiets undertiden magiske greb i os, hvor vi altså undertiden kan opleve at blive grebet, indfanget, fortryllet, fascineret. Vi kan undertiden opleve, at et foto gør noget ved os, selvom adskillige receptionsteorier vil hævde og pege på, at det snarere er beskueren, der gør noget ved billedet (Højbjerg 1989, Hall 1980). Den fotografiske oplevelses magiske greb kan få den traditionelle subjekt objekt forestilling til at krakelere i det mindste hvis man vil acceptere fænomenologiens perceptionsbegreb (jvf. Merleau-Ponty The perceptual something is always in the middle of something else, it always forms parts of a field 1962:4). Man kan undertiden opleve, at fotoet gør noget ved én, selvom et fotografi strengt taget ikke er andet end papir, kemi, farver og former. 3 Som sagt viser erfaringen, at det er talrige gange, at denne stemning og grebethed opstår når der skal kigges på fotos. Men der er da også børn, der bare er stille, afventende, ja næsten cool, ligesom erfaringen viser, at der er enkelte børn som synes helt ukoncentrerede og ugrebet og som kan finde på at sidde og rense negle med hjørnet af fotopapiret, mens der falder et par kommentarer om hvert enkelt foto. 3 Jeg ser her bort fra, at foto i dag både omfatter analoge fotografier og digitale fotografier, hvilket må få implikationer for fremtidens foto-teorier, idet den repræsentationslogik der knytter sig til det analoge foto, ikke gælder for det computerbehandlede foto (jvf. Gade:1997). 161

4 Inden jeg nærmer mig hvad der skal forstås ved det fotografiske (ind)blik, vil jeg dog først trække hovedlinjerne op i det forskningsprojekt den omtalte foto-metode stammer fra. Børns institutionaliserede hverdagsliv Fotometoden indgår i et projekt om børns institutionaliserede hverdagsliv (Rasmussen og Smidt 2000). Projektet tager afsæt i en barndomsforståelse, hvor børns hverdagsliv i det moderne differentierede samfund betragtes som noget, der foregår på en række mere eller mindre adskilte arenaer, og hvor børnene som de aktører de er i dagligdagen er medskabere af eget liv. De hverdagslivsarenaer, der tænkes på i projektet, er først og fremmest: familie/bolig, kammerater, skole/fritidsinstitution, medier, fritidsaktiviteter (musik, idræt, spejder, o.a.), forbrug, arbejde/pligter, kvarteret, mens transport-arenaen, der indholdsmæssigt omfatter dét børn laver i tog, i busser, i biler, på cykler, ikke er udskildt som en selvstændig arena. Projektet ønskede fra starten gennem kvalitative metoder, at belyse børnenes oplevelse af det liv de lever i de mange hverdagslivsarenaer. Men hvordan skulle det ske? Det var i denne forbindelse, at der opstod et ønske om at udvikle en metode, der på den ene side kunne understøtte børns aktørrolle og på den anden side, gennem inddragelse af børnene som informanter, kunne bidrage til at belyse centrale aspekter af livet på hverdagens mange arenaer. Hvad der blev gjort er følgende: Gennem blev 13 daginstitutioner spredt over hele Danmark kontaktet fra Hirtshals i nord til Ærø i syd, fra Esbjerg i vest til Gentofte i øst. Daginstitutionen er jo én af de arenaer børn næsten dagligt befinder sig i, og den kan betragtes som en ikke uvæsentlig indgang til børns liv og barndom. Den geografiske og sociale spredning (nord-syd, vest-øst, by-land - ø, velhavende områder, ikke-velhavende områder) skulle modvirke at informationerne blev snævert bundet til kun ét miljø eller nogle få og særlige sociale og kulturelle miljøer. Pædagogerne i hver af de nævnte institutioner blev spurgt, om de ville hjælpe med at kontakte ca. 7-8 børn og deres forældre, for at høre om de ville deltage i projektet. Og i dag råder projektet over knap 2000 fotos fra ialt 88 børn. Når forældrenes skriftlige tilladelse var indhentet, kom vi som barndomsforskere på besøg i institutionen første gang. 162

5 Børnene fik et engangskamera med 27 fotos. De fik lidt at vide om projektet (vi vil gerne vide noget om de steder børn kommer og om det børn laver). De blev opfordret til at huske på tre regler: 1) prøv at tage 1-2 fotos af de steder du kommer og de ting du laver, 2) gå tæt på det du vil fotografere, 3) prøv at huske at have lyset i ryggen når du fotograferer. Derefter har børnene rådet over kameraet på egen hånd i en uge. Det er så blevet afleveret til pædagogen, der har indleveret filmene til fremkaldelse i to sæt. Nogle uger senere, er vi barndomsforskere kommet tilbage til institutionen. I et roligt lokale har hvert enkelt barn og barndomsforskerne andægtigt overværet at kuverten med fotos åbnes. Børnene har ordnet deres fotos i nogle bunker med billeder, de mente hang sammen. De har fortalt om de enkelte fotos. Forskerne har lyttet og spurgt indtil de mente at have forstået de centrale elementer i det enkelte barns billede og beretning. Det hele er blevet optaget på bånd, der senere er blevet udskrevet. Inden forskerne har forladt institutionen har børnene fået et sæt af fotografierne, der jo egentlig er deres. Forskerne har også fået et sæt med sig, idet fotografierne nu er blevet et helt centralt datamateriale sammen med børnenes udsagn. Og i dag har vi som sagt et fotoarkiv med knap 2000 fotografier af børns liv og hverdagsarenaer taget af børn og med tilhørende kommentarer, beretninger og historier. Kendetegn ved den anvendte fremgangsmåde- /forskningsstrategi Det er i forbindelse med erfaringerne fra den omtalte metode og forskningsstrategi, at vi i dag mener at have belæg for at sige, at fremgangsmåden er kendetegnet ved: a) at den bidrager til børnenes autonomi og magt (omend gængse kulturelt bestemte tabuområder ikke overskrides i børnenes fotos) i og med: 163

6 - at de råder over et fotografisk medium, - at de selv bestemmer hvad de vil fotografere, hvordan de vil gøre, etc., - at de bringer et magtfuldt medium (kamera) med sig på arenaer, hvor de ellers ofte møder overmagt (forældre, lærere, pædagoger, visse kammerater, etc.), 4 b) at den bidrager til at give os et kvalitativt særegent og unikt materiale - da det fotografiske indblik og børnenes fortællinger øger vores indblik i og forståelse af nutidens børneliv og barndom, c) at den ligger i forlængelse af vores forståelse af ytringsfrihed, hvor ytringsfrihedsbegrebet indeholder mindst 3 komponenter, der er vigtige for børnene (men vel også for voksne): - kropslig ytringsfrihed, - verbal og skriftlig ytringsfrihed, - mediebåret visuel ytringsfrihed, d) at den kan ses som et stykke praktisk videnspolitik - da den bidrager til en generelt opvurdering af børns hverdagsviden: både den bevidste verbalt formulerede og den før-bevidste kropslige hverdagsviden. I projektet kan begge vidensformer fastholdes i børnenes fotos. Børns fotografiske blik og børneforskerens (ind)blik Med begrebet det fotografiske (ind)blik henvises der til en afgørende forskel nemlig forskellen på børns fotografiske blik på den ene side og på den anden side børnenes fotografier og fortællinger, som børneforskerens kildemateriale og mulighed for at få indblik i børns liv. Børns fotografiske blik er det blik, der ligger til grund for børns fotografier. Hvor selve motivet på fotografiet altid har en historie at fortælle om hjemmet, kammeraterne, skolen eller hvad det nu er det fotografiske 4 Noget tilsvarende bekræftes af et forskningsprojekt vedrørende livet i en asyllejr for flygtninge, hvor unge flygtninge ligeledes fotograferede og derved fik mulighed for at ytre sig i billedsprog (se Staunæs 1998). 164

7 billede repræsenterer, dér kan man sige, at ethvert motiv også peger den modsatte vej viser hen imod barnets blik og perception. Eller som Berger har påpeget det: ethvert billede (malet, tegnet, osv.) og ethvert fotografi rummer en måde at se på, og fotografens måde at se på afspejles i hans valg af motiv, perspektiv, etc (Berger 1977). I almindelighed er det sådan, at når vi kigger, så kigger vi fremad/udad. Og det første vi ser er et motiv, nært eller fjernt, eller begge dele adskilt af en horisont. Dette forekommer os helt selvfølgeligt. Men når motivet er fastholdt i et fotografi, da får vi også mulighed for at kigge den modsatte vej, og vi får mulighed for at spørge: hvordan er det muligt at have blik for et sådan syn? Hvorfor mon har fotografen fotograferet netop dette motiv, i dette øjeblik og på denne måde? Disse spørgsmål peger bort fra motivet og hen mod fotografen. Et foto er altså ikke bare et foto, et fixeret motiv og en død genstand. Et foto er også indirekte en fortælling om en persons perception og et bestemt blik. Nemlig det fotografiske blik, der så og ønskede at fastholde det sete. Fotografiet giver os altså mulighed for at få et lille kig ind i barnets verden, men det giver os samtidig mulighed for at få noget at vide om barnet og barnets perception for så vidt som at fotografiske blik er en del af barnets perception. Barnets fotografiske blik viser nemlig hen til noget af det barnet er optaget af. Det vil sige, noget af det som barnet retter sin opmærksomhed imod, som det er blevet grebet af og som det søger at fastholde. I ethvert fotografi findes faktisk denne dobbelthed: fotografiet fortæller umiddelbart om et synligt motiv, men det fortæller også om den der har fotograferet. Visse professionelle fotografer har et så særligt blik, at kendere ud fra et fotografi nemt kan ræsonnere sig frem til hvem fotografen er tilsvarende mange musikere der har et helt personligt musikalsk udtryk, der gør at man ud fra musikken alene kan identificere hvem det er der spiller, eller malere, der har et billedmæssigt udtryk, der gør dem nemme at identificere. Kan man likeledes, men på et mere generelt plan ud fra et fotografi afgøre, om det er et barn, der har taget det eller en voksen? Dette er svært at svare på generelt, men der skal ikke herske tvivl om, at de mange fotografier fortæller os noget om børns fotografiske blik. Samtidig husker vi imidlertid på den indledende historie, at det ikke altid er alt det barnet gerne vil have med på sine fotos, som også kommer med. Derfor må vi fastholde en skelnen mellem børns indre mentale billeder og så deres fotografiske blikke. Og det er sidstnævnte som vi kan identificere gennem børns fotos. 165

8 Hvad kendetegner så børns fotografiske blikke? Først og fremmest er de kendetegnet ved en rettethed: de kigger ikke bare, men kigger på noget. Fra fænomenologien ved vi, at vores perception altid fører til genstande, og at vores perception altid foregår i et bestemt rum og i en bestemt tid. Fra Merleau-Pontys fænomenologi ved vi også, at i perceptionen, altså i vores oplevelse, dér spiller blikket og synet en afgørende rolle. Merleau-Ponty (1962) pointerer at blikket er noget af kroppens rettethed udad imod verden, mens synet er det der møder en. Fastholdes dette set i forhold til børn og børns fotografier kan man sige, at fotografiets motiv indeholder et udsnit af det syn, der mødte barnets blik, og at barnets blik via kameraet fastholdt det syn der mødte det. Børns fotografier falder vel generelt i den brede kategori der i det fototeoretiske sprog hedder snap shots. Men hvis det typiske snap-shot er uskarpt, uden klart focus, osv. så er der en del af børnenes fotos, der bryder med denne genrebetegnelse. En del af børns fotos er eksempelvis temmelig iscenesatte (de kan fx. have arrangeret et gruppebillede af seje piger (spicegirls som forbillede?) eller de cool sportsdrenge ), nogle fotos er pittoreske (viser det naturskønne og æstetiske ved f.eks. en mælkebøttemark) og atter andre er eksperimenterende (viser f.eks. ens bedste ven fotograferet nedefra og med himlen som baggrund fotografen har ligget ned på ryggen for at tage billedet). Børn i dag er medie- og billedvante. 5 Når de er 8-10 år, har de allerede set så meget, ligesom de i almindelighed forbruger så mange både fast og levende billeder, at de funktionelt besidder en ikke uvæsentlig billedviden. De kender mere eller mindre bevidst flere billedgenrer, og deres perception samvirker med deres mediekompetencer. Det er min antagelse, at de bringer denne billedviden med sig og at den er en mere eller mindre integreret del af deres fotografiske blik. Ligesom der i pædagogisk regi kan profitteres på denne (se f.eks. Rasmussen 1999c). Dette må ikke ignoreres, når der i projektets metodeovervejelser reflekteres over det fotografiske (ind)blik i børns hverdagsliv. Det syn der møder børneforskeren i børnenes fotografiske billeder er både et produkt af børns fotografiske blik, af deres situations, tids- og rumsbestemte perception og af en generel viden om billeder og billedformer. 5 Man kan dog godt finde historiske eksempler på, at børn har fotograferet fra deres liv på en medievant måde allerede ved det 20. århundredes begyndelse (se Boe 1987). 166

9 Det er fra vores nabo. Der kommer jeg hver morgen, fordi min mor skal af sted 10 minutter før mig. Så kommer jeg derhen om morgenen, og det er så hunden. Den hedder KIWI. Den er sød. Det er en gammel hund. Storebror spiser hot-dog. 167

10 Nogle foreløbige erfaringer Hvilke erfaringer er opnået med metoden? På forhånd kunne man ikke vide, om der ville komme noget brugbart forskningsmateriale ud af projektet, for vi havde ingen erfaringer med metoden. Derfor formede opstarten sig som et pilotprojekt (jvf. Rasmussen 1999a). Jeg har tidligere lavet udviklingsarbejde med anvendelse af foto sammen med pædagoger og udviklingshæmmede (se Rasmussen og Foss 1998, Rasmussen 1999b). Her viste erfaringerne, at der i den fotografiske praksis lå et stort udviklingspotentiale. Marginaliserede blev mere integrerede. Tavse og tilbageholdende blev mere kommunikerende og aktive noget der også kendes fra evalueringsarbejde i skoleregi, hvor der har været inddraget foto (Schrahtz og Steiner-Löffler 1998). Nogle udviklingshæmmede viste kreative og æstetiske evner, pædagogerne ikke tidligere havde været opmærksom på. I det fotografiske arbejde kom der også livshistoriske aspekter frem. Den fotografiske proces øgede den enkeltes selvværd og stolthed, hvilket er i overensstemmelse med andre projekterfaringer (jvf. Hubbard 1991, Schafiyha 1997). I det hele taget var der i udviklingsarbejderne en meget positiv stemning omkring fotografering, fotografi og de visuelle ytringer. Disse erfaringer beror imidlertid på udviklingsarbejde med udviklingshæmmede, ikke på forskningarbejde med børn. Imidlertid viser erfaringerne, at børnene i den fotografiske proces har formået at få fotograferet og fastholdt betydningsfulde udsnit af deres liv og hverdagsarenaer, ligesom deres fotos har fungeret som fortælle-enzym med afgørende betydning for den empiriske og levende udforskningsproces af barndommen (jvf. at et enzym generelt betragtet er et katalytisk virkende stof af afgørende betydning for livsprocesserne). Jeg var indledningsvis inde på spændingen, grebetheden og energien ved åbningen af konvolutten, men undervejs i kommentarerne og fortællingerne til de enkelte fotos mærker man også glæde og lyst enten gensynet nu drejer sig om: - ens hund der er fotograferet close up ( den tænker nok: hvad er det han laver ), - ens storesøster, jaget ind under skrivebordet, fordi man ville fotografere hendes numse, - ens kostbare dukkesamling, der har både en stor økonomisk og følelsesmæssig værdi, - ens lillebror, som man deler både værelse og tilværelse med. 168

11 Erfaringerne viser også, at rollerne i interviewsituationen delvis synes vendt om set i forhold til rollefordeligen i den traditionelle interviewsituation. I fotometoden er det barnet, der har noget at vise. Det er barnet, der ved hvad det drejer sig om, og det er barnet der kan korrigere, hvis forskerens svar viser, at han ikke har fattet meningen med det barnet fortæller. Hvor der ofte kan være en vis grad af asymmetri i det traditionelle børneinterview, både hvad angår hvem der sætter dagsordenen og hvem der driver samtalen frem, synes det omvendt med fotometoden. Her er det børnenes fotografiske fortællinger, der sætter dagsordenen, og her er det børnene, der i højere grad bestemmer. Ikke sådan at forstå at dette gælder totalt og alle børn, for der er også børn, der er temmelig tavse og som ikke har ret meget at sige til deres fotos. Men de fleste er meget på som man siger, når børn er engagerede og synligt agerende. Hvad viser de fotografiske billeder og børnenes fortællinger? Analysen af materialet er langt fra afsluttet. Derfor er det stadig begrænset, hvad der kan siges mere specifikt om børns hverdagsliv og om de enkelte arenaer. Men nogle ting står allerede nu meget klart, og jeg skal her koncentrere mig om tre generelle pointer: For det første viser børnenes fotografier og fortællinger, at børn i Danmark lever et hverdagsliv udspændt i en institutionel trekant. Familien/boligen, skolen og fritidsinstitutionen er de tre store arenaer, hvorfra langt de fleste fotos er taget. Barnets pendlen mellem disse arenaer udgør dets daglige trafik. Fotografierne viser også nogle af de afgørende forskelle mellem disse tre former for institution: Til fotografierne af familie/bolig knytter der sig ofte masser af privathed (vores hus, mit værelse, vores computer, mit legetøj etc.) og masser af slægt (min onkel og tante, min farfar og farmor, min lillesøster etc.) ligesom der er masser af fotos af de nye familier (min mor og min mors nye ven, min far og hans kæreste, min halvbror, etc.). Fotografierne fra skolen har et særligt kendetegn på stort set alle de fotos, hvor der er en lærer med, står vedkommende ved tavlen eller støtter sig til katederet. Tavle og kateder synes at være helt centrale identitetsmarkører for lærere. Der er intet at sige til hvis børn forlader skolen med et mentalt billede af, at lærere, tavler og katedere hænger uløseligt 169

12 sammen. Fotografierne fra fritidsinstitutionerne er derimod kendetegnet ved næsten at være uden billeder af pædagogerne, men med masser af kammerater. Når og hvor der kan ses en pædagog er vedkommende helt uformel lidt stereotypt fristes man til at sige at pædagogerne på børns billeder fremtræder som en ægte børneven. Endvidere må det påpeges, at en fjerde arena kammeraterne hele tiden dukker op i fotografierne fra familie-/boligarenaen, skolearenaen og fritidsinstitutionsarenaen. Faktisk tyder noget på at kammeraterne er meget centrale og betydningsfulde uanset hvilken af arenaerne fra den institutionelle trekant, der er tale om. På børnenes fotografier optræder kammeraterne snart som enkeltpersoner (som portræt af ven eller veninde) og snart i grupper (iscenesatte gruppebilleder hvor alle har øjenkontakt med fotografen eller fotos med mange børn i leg, spil, o.lign.). Derudover viser børnenes fotografier og fortællinger at mediearenaen og forbrugsarenaen også er væsentlige. Nogle børn kan f.eks. berette om, at de bliver vækket om morgenen ved at mor tænder fjernsynet på mit værelse, så ligger barnet og vågner til morgen-tv. Men de fleste ser bare TV og video, når de kommer hjem fra skole og fritidsinstitution. Fotografierne viser også at der i mange hjem er computer, og at de bruges til spil. For det andet viser fotografierne dyrenes store betydning i børnenes univers. Der er overraskende mange dyr på børns fotos. Der er måske ikke så meget at fortælle om dem, udover hvad de bliver kaldt, at de er søde, at der er små historier der knytter sig til dem og som får dem til at fremstå meget personliggjort. Det helt centrale er dog, at de fylder meget i barnets følelsesunivers. Man fristes til at sige at dyrene indtager en betydning som ethvert andet familiemedlem, ligesom man får indtryk af, at dyrene betragtes som en allieret og som et væsen man kan drage omsorg overfor. Dyrene kan næsten betragtes som en særlig pelset kammerat. Nogle børn har tre bure med forskellige dyr på værelset, andre børn har dyr på fritidsinstitutionen, som de dagligt må over og passe. Dyrene er anledning til mange sindrige ordninger i dagligdagen, da de jo skal have mad, holdes hygienisk, plejes, osv. Børn der vokser op i skilsmissefamilier kan opleve at det også er deres kæledyr, de skal skilles fra. F.eks. kan en pige i forbindelse med et foto fortælle: Jeg har også et marsvin hjemme ved mor. Hvad så med marsvinet når du skal over til din far har du så også marsvinet med? Nej, det er hjemme ved mor, for ovre ved far har vi nemlig kat og det passer ikke så godt sammen. 170

13 For det tredie viser fotografierne den materielle overflod som er et generelt kendetegn ved velfærdssamfundets barndom. Der er uendeligt langt fra Jakob Riis og Lewis Hines fotodokumentarisme om børnearbejdet, børns usle vilkår omkring år 1900 i USA og til børns egne billeder af deres hverdagsliv omkring år 2000 i velfærds- og overflods Danmark. Børns værelser bugner af legetøj, børns hjem er fulde af alverdens medier (radio, TV, video, cd-afspillere, computere), og børn har mærkevaretøj, sportswear og andet udstyr i en grad, der ikke kan undgå at gøre indtryk, når man ser fotos fra mange børn og mange miljøer på en gang. Forbrugerrollen og forbrugervirkeligheden er vel noget af første et barn indtræder i, når det vokser op i velfærdssamfundet. Dette siger intet om, hvorvidt børn har det godt eller er lykkelige. Men børnene får fortalt mange historier om forbrugets store betydning i dag. Hvor det undertiden kan være svært at få børn til at berette om arbejde og traditionelle pligter ( jeg skal bare tage min tallerken fra bordet kan være et ofte gentaget svar på spørgsmålet om man har nogle pligter og noget man skal derhjemme), da er det ikke så svært, at få børn til at berette om deres forbrug. Som sagt er det store materiale langt fra analyseret færdigt. Men indtil videre har det allerede givet meget stof til eftertanke om både børns hverdagsliv og om de fotografiske billeders mulige bidrag til barndomsforskningen. Litteratur Barthes, R Det lyse kammer. Rævens sorte bibliotek. København. Berger, J Se på billeder. København: Chr.Ejlers forlag. Gade. R Staser. Teorier om det fotografiske billedes ontologiske status. Passepartout s særskriftserie. Aarhus. Hall, S Encoding/decoding. I: S. Hall m.fl., red. Culture, Media, Language. London: Hutchinson. Hilde Boe, L En gutts verden sett gjennom kamaralinsen. I: S. Berentzen og B. Berggreen, red. Barns sosiale verden. Oslo: Gyldendal norsk forlag. Hubbard, R Shooting back A Photographic View of Life by Homeless Children. San Francoisco: Chronicle Books. Merleau-Ponty, M Phenomenology of Perception. London: Routledge & Kegan Paul. Rasmussen, K.og J. Foss Når de udviklingshæmmede kommer til billedet. VERA. 4. Rasmussen, K.1999a. Om fotografering og fotografi som forskningsstrategi i barndomsforskning. Dansk Sociologi 1. Rasmussen, K. 1999b. Visuelle ytringer. Social Kritik 65/

14 Rasmussen, K. 1999c. Refleksivitet, medier og pædagogisk omtanke. I: S. Mossalski og P. Kirkegaard, red. Pædagogiske refleksioner. Aarhus: Klim. Rasmussen, K. og S. Smidt Statens børn. I: H. Lærum og C. Clausen, red. Velfærdsstatens krise. Tiderne Skifter. Kbh. Schafiyha, L Fotopädagogik und Fototherapie. Beltz Verlag Weinheim und Basel. Schrantz, M.og U. Steiner-Löffler I: J. Prosser, red. Imagebased research. London: Falmer Press. Staunæs, D Transitliv andre perspektiver på unge flygtninge. Politisk Revy. Kbh. 172

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

OPG 1: Iscenesæt et fotografi

OPG 1: Iscenesæt et fotografi Optagelsesprøve til Fotografisk Kommunikation lørdag 10. maj 2014 OPG 1: Iscenesæt et fotografi Deadline: Upload af løsning senest kl. 10.30. Skrive- og kreativitetsopgave: BALLETDANSER ALBAN LENDORF I

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

SSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder :

SSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder : SSQ version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert spørgsmål skal du angive dit

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

MELLEMTRINNET / FAMILIEALBUM

MELLEMTRINNET / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN MELLEMTRINNET / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære.

Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære. Mit Billede Mit Navn Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt på skolen, blandt kammerater og senere hen i livet. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære. Ud fra

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Forord. af kunstner Charlotte Grum

Forord. af kunstner Charlotte Grum Forord af kunstner Charlotte Grum Når jeg møder et menneske på gaden er der muligheder til stede. Mulighed for en snak, en indsigt, en overraskelse, et smil, en gave. Denne altid tilstedeværende mulighed

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Om fotografering og fotografi som forskningsstrategi i barndomsforskning

Om fotografering og fotografi som forskningsstrategi i barndomsforskning Kim Rasmussen Om fotografering og fotografi som forskningsstrategi i barndomsforskning Artiklen søger at svare på spørgsmålet: Kan fotografering og fotografi bidrage til barndomsforskningen? I givet fald

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder

Læs mere

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

BEKYMRENDE IDENTITETER

BEKYMRENDE IDENTITETER BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere