Det fotografiske (ind)blik i børns liv 1
|
|
- Monika Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Barn nr ISSN Norsk senter for barneforskning Det fotografiske (ind)blik i børns liv 1 I forbindelse med et forskningsprojekt 2 om børns liv og hverdag har vi oplevet det igen og igen. Der opstår en særlig atmosfære, når barnet skal åbne kuverten med de fotografier, det har taget. En stemning af spænding, forventning, glæde og grebethed. Vi oplever ikke, at det er os (barndomsforskere) der gør noget særligt. Det er snarere børnene, hvis fotos vi skal til at kigge på, der bærer den stemning frem. Men stemningen smitter. Man kan ikke lade være med selv at blive grebet. Og med projektets udvikling fra ide til erfaret realitet, er vi blevet mere og mere overbeviste om, at en af hemmlighederne ved fotometodens vellykkethed, kan føres tilbage til denne spænding og grebethed, selvom dette moment selvfølgelig bare er ét ud af mange, der indgår i den fremgangsmåde, der kendetegner den fotografiske indfaldsvinkel. Engang oplevede vi eksempelvis, at et barn slet ikke kunne vente med at gense et bestemt billede. Drengen snuppede kuverten. Hev fotografierne ud. Bladrede dem meget hurtigt igennem et par gange, for derefter lidt skuffet at konstatere: Nej, det er der ikke. Ved den efterfølgende og mindre hektiske gennemgang fandt vi sammen med drengen alligevel det foto, han havde tænkt på. Det faktiske foto så dog ret anderledes ud end det mentale billede drengen havde i hovedet. Han mente, at han havde taget et foto af sin far og 1 Artiklen er en bearbejdet version af et foredrag som blev holdt på Norsk senter for barneforskning i Trondheim, 6. september Artiklen bringer erfaringer fra et forskningsprojekt, hvor børn med engangskamera fotograferer udsnit af deres hverdags-livsarenaer, for efterfølgende at se og fortælle om deres fotografier Projektet er gennemført i i samarbejde med Ph.D. Søren Smidt, Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet, og det omfatter 88 børn ml. 5 og 13 år fra 13 forskellige steder i Danmark. 159
2 sin bror, der sad og spiste mad inde i stuen. Men faktisk var det kun hans bror, siddende ved spisebordet, der var kommet med på fotografiet. Gennem hans fortælling og det faktiske foto, fik vi rekonstrueret både situation og kommunikation i forbindelse med fotograferingsprocessen. Han fik med det faktiske fotografis hjælp fortalt os, hvordan den del af stuen, der ikke var kommet med på fotoet så ud, og han fik fortalt os hvor sjovt han havde haft det, mens han tog fotografiet. Der havde været højt humør i familien, de havde grinet og lavet ansigter og han troede han havde fået det hele med på sit foto. Men det havde han altså ikke. Derfor den umiddelbare skuffelse. Mentalt havde han en totaloplevelse og et indre billede af situationen, men fotografiets registrering viste bare et udsnit. Hvad er pointen med denne detaljerede historie? Jo, den er både et eksempel fra projektet, men den er også eksemplarisk, fordi den har flere pointer i sig. For det første a) er det en historie om den grebethed og de forventninger mange børn har til gensynet med deres fotos. Og som børneforskere profitterer vi af denne grebethed og forventning. For når fotografierne først er set én gang, damper noget af spændingen og energien af. Derfor er det forskningsmæssigt vigtigt, at barn og barndomsforskeren er sammen om åbningen, og at barnet ikke har set sine fotos før barndomsforskeren er til stede. Iøvrigt forekommer det mig, at der er en parallelitet mellem den beskrevne grebethed af et foto og så det begreb R. Barthes kalder for billedets punktum, der refererer til den tilfældighed i visse fotografier, der undertiden kan træffe en og som ifølge Barthes opleves som en pil, der skydes ud af billedet og rammer beskueren (Barthes:1983). Grebetheden og billedets punktum lever af nogle af de samme energier i beskueren. For det andet b) er det en historie om forskellen på oplevelsen af virkeligheden og oplevelsen af fotografiet som virkelighedsrepræsentation, hvor fotoet altid blot er en reproduktion, et udsnit, et perspektiv, et øjeblik, selvom et foto kan opleves som noget selvstændigt, levende, fortællende og vedkommende. Det er altså også en historie om forskellen på fotograferingsoplevelsen (perceptionen omkring den fotografiske handling) og så oplevelsen af aftrykket: den fotografiske repræsentation. I den forbindelse vil jeg påpege, at der ikke er nogen grund til kritikløst at tiljuble fotografiets mere eller mindre dokumenterende evne denne har sine klare begrænsninger, som også historien vidner om. På den anden side er der heller ingen grund til at ned- og undervurdere alt det et fotografi kan sætte i gang (følelser, tanker, associationer, symbolske spring, osv.). For i udforskningen 160
3 af børns verden og deres hverdagslivsarenaer, er det ikke kun hvad der faktisk kan ses på et fotografi, der er givende, det er også alt det fotografiet sætter i gang. For det tredie c) er det som antydet ovenfor historien om fotografiet som ferment/gæringsmiddel, der kan få skjulte fortællinger til at hæve sig op af fotografiet. Når børn fortæller, om det de ser på deres fotos, bringer fortællingen ofte mangt og meget ind i billedet, som vi som udenforstående ikke kan se. Fotografiet er som sådan at betragte mer-informativt. På den ene side viser det mere end vi har ord for (visuelt sprog er jo netop ikke identisk med verbalt sprog), og på den anden side så kan man undertiden trække mer ud af et foto, når der fortælles om det, end hvad der kan ses og klart identificeres på selve fotografiet. Endelig kan man sige d), at det er historien om fotografiets undertiden magiske greb i os, hvor vi altså undertiden kan opleve at blive grebet, indfanget, fortryllet, fascineret. Vi kan undertiden opleve, at et foto gør noget ved os, selvom adskillige receptionsteorier vil hævde og pege på, at det snarere er beskueren, der gør noget ved billedet (Højbjerg 1989, Hall 1980). Den fotografiske oplevelses magiske greb kan få den traditionelle subjekt objekt forestilling til at krakelere i det mindste hvis man vil acceptere fænomenologiens perceptionsbegreb (jvf. Merleau-Ponty The perceptual something is always in the middle of something else, it always forms parts of a field 1962:4). Man kan undertiden opleve, at fotoet gør noget ved én, selvom et fotografi strengt taget ikke er andet end papir, kemi, farver og former. 3 Som sagt viser erfaringen, at det er talrige gange, at denne stemning og grebethed opstår når der skal kigges på fotos. Men der er da også børn, der bare er stille, afventende, ja næsten cool, ligesom erfaringen viser, at der er enkelte børn som synes helt ukoncentrerede og ugrebet og som kan finde på at sidde og rense negle med hjørnet af fotopapiret, mens der falder et par kommentarer om hvert enkelt foto. 3 Jeg ser her bort fra, at foto i dag både omfatter analoge fotografier og digitale fotografier, hvilket må få implikationer for fremtidens foto-teorier, idet den repræsentationslogik der knytter sig til det analoge foto, ikke gælder for det computerbehandlede foto (jvf. Gade:1997). 161
4 Inden jeg nærmer mig hvad der skal forstås ved det fotografiske (ind)blik, vil jeg dog først trække hovedlinjerne op i det forskningsprojekt den omtalte foto-metode stammer fra. Børns institutionaliserede hverdagsliv Fotometoden indgår i et projekt om børns institutionaliserede hverdagsliv (Rasmussen og Smidt 2000). Projektet tager afsæt i en barndomsforståelse, hvor børns hverdagsliv i det moderne differentierede samfund betragtes som noget, der foregår på en række mere eller mindre adskilte arenaer, og hvor børnene som de aktører de er i dagligdagen er medskabere af eget liv. De hverdagslivsarenaer, der tænkes på i projektet, er først og fremmest: familie/bolig, kammerater, skole/fritidsinstitution, medier, fritidsaktiviteter (musik, idræt, spejder, o.a.), forbrug, arbejde/pligter, kvarteret, mens transport-arenaen, der indholdsmæssigt omfatter dét børn laver i tog, i busser, i biler, på cykler, ikke er udskildt som en selvstændig arena. Projektet ønskede fra starten gennem kvalitative metoder, at belyse børnenes oplevelse af det liv de lever i de mange hverdagslivsarenaer. Men hvordan skulle det ske? Det var i denne forbindelse, at der opstod et ønske om at udvikle en metode, der på den ene side kunne understøtte børns aktørrolle og på den anden side, gennem inddragelse af børnene som informanter, kunne bidrage til at belyse centrale aspekter af livet på hverdagens mange arenaer. Hvad der blev gjort er følgende: Gennem blev 13 daginstitutioner spredt over hele Danmark kontaktet fra Hirtshals i nord til Ærø i syd, fra Esbjerg i vest til Gentofte i øst. Daginstitutionen er jo én af de arenaer børn næsten dagligt befinder sig i, og den kan betragtes som en ikke uvæsentlig indgang til børns liv og barndom. Den geografiske og sociale spredning (nord-syd, vest-øst, by-land - ø, velhavende områder, ikke-velhavende områder) skulle modvirke at informationerne blev snævert bundet til kun ét miljø eller nogle få og særlige sociale og kulturelle miljøer. Pædagogerne i hver af de nævnte institutioner blev spurgt, om de ville hjælpe med at kontakte ca. 7-8 børn og deres forældre, for at høre om de ville deltage i projektet. Og i dag råder projektet over knap 2000 fotos fra ialt 88 børn. Når forældrenes skriftlige tilladelse var indhentet, kom vi som barndomsforskere på besøg i institutionen første gang. 162
5 Børnene fik et engangskamera med 27 fotos. De fik lidt at vide om projektet (vi vil gerne vide noget om de steder børn kommer og om det børn laver). De blev opfordret til at huske på tre regler: 1) prøv at tage 1-2 fotos af de steder du kommer og de ting du laver, 2) gå tæt på det du vil fotografere, 3) prøv at huske at have lyset i ryggen når du fotograferer. Derefter har børnene rådet over kameraet på egen hånd i en uge. Det er så blevet afleveret til pædagogen, der har indleveret filmene til fremkaldelse i to sæt. Nogle uger senere, er vi barndomsforskere kommet tilbage til institutionen. I et roligt lokale har hvert enkelt barn og barndomsforskerne andægtigt overværet at kuverten med fotos åbnes. Børnene har ordnet deres fotos i nogle bunker med billeder, de mente hang sammen. De har fortalt om de enkelte fotos. Forskerne har lyttet og spurgt indtil de mente at have forstået de centrale elementer i det enkelte barns billede og beretning. Det hele er blevet optaget på bånd, der senere er blevet udskrevet. Inden forskerne har forladt institutionen har børnene fået et sæt af fotografierne, der jo egentlig er deres. Forskerne har også fået et sæt med sig, idet fotografierne nu er blevet et helt centralt datamateriale sammen med børnenes udsagn. Og i dag har vi som sagt et fotoarkiv med knap 2000 fotografier af børns liv og hverdagsarenaer taget af børn og med tilhørende kommentarer, beretninger og historier. Kendetegn ved den anvendte fremgangsmåde- /forskningsstrategi Det er i forbindelse med erfaringerne fra den omtalte metode og forskningsstrategi, at vi i dag mener at have belæg for at sige, at fremgangsmåden er kendetegnet ved: a) at den bidrager til børnenes autonomi og magt (omend gængse kulturelt bestemte tabuområder ikke overskrides i børnenes fotos) i og med: 163
6 - at de råder over et fotografisk medium, - at de selv bestemmer hvad de vil fotografere, hvordan de vil gøre, etc., - at de bringer et magtfuldt medium (kamera) med sig på arenaer, hvor de ellers ofte møder overmagt (forældre, lærere, pædagoger, visse kammerater, etc.), 4 b) at den bidrager til at give os et kvalitativt særegent og unikt materiale - da det fotografiske indblik og børnenes fortællinger øger vores indblik i og forståelse af nutidens børneliv og barndom, c) at den ligger i forlængelse af vores forståelse af ytringsfrihed, hvor ytringsfrihedsbegrebet indeholder mindst 3 komponenter, der er vigtige for børnene (men vel også for voksne): - kropslig ytringsfrihed, - verbal og skriftlig ytringsfrihed, - mediebåret visuel ytringsfrihed, d) at den kan ses som et stykke praktisk videnspolitik - da den bidrager til en generelt opvurdering af børns hverdagsviden: både den bevidste verbalt formulerede og den før-bevidste kropslige hverdagsviden. I projektet kan begge vidensformer fastholdes i børnenes fotos. Børns fotografiske blik og børneforskerens (ind)blik Med begrebet det fotografiske (ind)blik henvises der til en afgørende forskel nemlig forskellen på børns fotografiske blik på den ene side og på den anden side børnenes fotografier og fortællinger, som børneforskerens kildemateriale og mulighed for at få indblik i børns liv. Børns fotografiske blik er det blik, der ligger til grund for børns fotografier. Hvor selve motivet på fotografiet altid har en historie at fortælle om hjemmet, kammeraterne, skolen eller hvad det nu er det fotografiske 4 Noget tilsvarende bekræftes af et forskningsprojekt vedrørende livet i en asyllejr for flygtninge, hvor unge flygtninge ligeledes fotograferede og derved fik mulighed for at ytre sig i billedsprog (se Staunæs 1998). 164
7 billede repræsenterer, dér kan man sige, at ethvert motiv også peger den modsatte vej viser hen imod barnets blik og perception. Eller som Berger har påpeget det: ethvert billede (malet, tegnet, osv.) og ethvert fotografi rummer en måde at se på, og fotografens måde at se på afspejles i hans valg af motiv, perspektiv, etc (Berger 1977). I almindelighed er det sådan, at når vi kigger, så kigger vi fremad/udad. Og det første vi ser er et motiv, nært eller fjernt, eller begge dele adskilt af en horisont. Dette forekommer os helt selvfølgeligt. Men når motivet er fastholdt i et fotografi, da får vi også mulighed for at kigge den modsatte vej, og vi får mulighed for at spørge: hvordan er det muligt at have blik for et sådan syn? Hvorfor mon har fotografen fotograferet netop dette motiv, i dette øjeblik og på denne måde? Disse spørgsmål peger bort fra motivet og hen mod fotografen. Et foto er altså ikke bare et foto, et fixeret motiv og en død genstand. Et foto er også indirekte en fortælling om en persons perception og et bestemt blik. Nemlig det fotografiske blik, der så og ønskede at fastholde det sete. Fotografiet giver os altså mulighed for at få et lille kig ind i barnets verden, men det giver os samtidig mulighed for at få noget at vide om barnet og barnets perception for så vidt som at fotografiske blik er en del af barnets perception. Barnets fotografiske blik viser nemlig hen til noget af det barnet er optaget af. Det vil sige, noget af det som barnet retter sin opmærksomhed imod, som det er blevet grebet af og som det søger at fastholde. I ethvert fotografi findes faktisk denne dobbelthed: fotografiet fortæller umiddelbart om et synligt motiv, men det fortæller også om den der har fotograferet. Visse professionelle fotografer har et så særligt blik, at kendere ud fra et fotografi nemt kan ræsonnere sig frem til hvem fotografen er tilsvarende mange musikere der har et helt personligt musikalsk udtryk, der gør at man ud fra musikken alene kan identificere hvem det er der spiller, eller malere, der har et billedmæssigt udtryk, der gør dem nemme at identificere. Kan man likeledes, men på et mere generelt plan ud fra et fotografi afgøre, om det er et barn, der har taget det eller en voksen? Dette er svært at svare på generelt, men der skal ikke herske tvivl om, at de mange fotografier fortæller os noget om børns fotografiske blik. Samtidig husker vi imidlertid på den indledende historie, at det ikke altid er alt det barnet gerne vil have med på sine fotos, som også kommer med. Derfor må vi fastholde en skelnen mellem børns indre mentale billeder og så deres fotografiske blikke. Og det er sidstnævnte som vi kan identificere gennem børns fotos. 165
8 Hvad kendetegner så børns fotografiske blikke? Først og fremmest er de kendetegnet ved en rettethed: de kigger ikke bare, men kigger på noget. Fra fænomenologien ved vi, at vores perception altid fører til genstande, og at vores perception altid foregår i et bestemt rum og i en bestemt tid. Fra Merleau-Pontys fænomenologi ved vi også, at i perceptionen, altså i vores oplevelse, dér spiller blikket og synet en afgørende rolle. Merleau-Ponty (1962) pointerer at blikket er noget af kroppens rettethed udad imod verden, mens synet er det der møder en. Fastholdes dette set i forhold til børn og børns fotografier kan man sige, at fotografiets motiv indeholder et udsnit af det syn, der mødte barnets blik, og at barnets blik via kameraet fastholdt det syn der mødte det. Børns fotografier falder vel generelt i den brede kategori der i det fototeoretiske sprog hedder snap shots. Men hvis det typiske snap-shot er uskarpt, uden klart focus, osv. så er der en del af børnenes fotos, der bryder med denne genrebetegnelse. En del af børns fotos er eksempelvis temmelig iscenesatte (de kan fx. have arrangeret et gruppebillede af seje piger (spicegirls som forbillede?) eller de cool sportsdrenge ), nogle fotos er pittoreske (viser det naturskønne og æstetiske ved f.eks. en mælkebøttemark) og atter andre er eksperimenterende (viser f.eks. ens bedste ven fotograferet nedefra og med himlen som baggrund fotografen har ligget ned på ryggen for at tage billedet). Børn i dag er medie- og billedvante. 5 Når de er 8-10 år, har de allerede set så meget, ligesom de i almindelighed forbruger så mange både fast og levende billeder, at de funktionelt besidder en ikke uvæsentlig billedviden. De kender mere eller mindre bevidst flere billedgenrer, og deres perception samvirker med deres mediekompetencer. Det er min antagelse, at de bringer denne billedviden med sig og at den er en mere eller mindre integreret del af deres fotografiske blik. Ligesom der i pædagogisk regi kan profitteres på denne (se f.eks. Rasmussen 1999c). Dette må ikke ignoreres, når der i projektets metodeovervejelser reflekteres over det fotografiske (ind)blik i børns hverdagsliv. Det syn der møder børneforskeren i børnenes fotografiske billeder er både et produkt af børns fotografiske blik, af deres situations, tids- og rumsbestemte perception og af en generel viden om billeder og billedformer. 5 Man kan dog godt finde historiske eksempler på, at børn har fotograferet fra deres liv på en medievant måde allerede ved det 20. århundredes begyndelse (se Boe 1987). 166
9 Det er fra vores nabo. Der kommer jeg hver morgen, fordi min mor skal af sted 10 minutter før mig. Så kommer jeg derhen om morgenen, og det er så hunden. Den hedder KIWI. Den er sød. Det er en gammel hund. Storebror spiser hot-dog. 167
10 Nogle foreløbige erfaringer Hvilke erfaringer er opnået med metoden? På forhånd kunne man ikke vide, om der ville komme noget brugbart forskningsmateriale ud af projektet, for vi havde ingen erfaringer med metoden. Derfor formede opstarten sig som et pilotprojekt (jvf. Rasmussen 1999a). Jeg har tidligere lavet udviklingsarbejde med anvendelse af foto sammen med pædagoger og udviklingshæmmede (se Rasmussen og Foss 1998, Rasmussen 1999b). Her viste erfaringerne, at der i den fotografiske praksis lå et stort udviklingspotentiale. Marginaliserede blev mere integrerede. Tavse og tilbageholdende blev mere kommunikerende og aktive noget der også kendes fra evalueringsarbejde i skoleregi, hvor der har været inddraget foto (Schrahtz og Steiner-Löffler 1998). Nogle udviklingshæmmede viste kreative og æstetiske evner, pædagogerne ikke tidligere havde været opmærksom på. I det fotografiske arbejde kom der også livshistoriske aspekter frem. Den fotografiske proces øgede den enkeltes selvværd og stolthed, hvilket er i overensstemmelse med andre projekterfaringer (jvf. Hubbard 1991, Schafiyha 1997). I det hele taget var der i udviklingsarbejderne en meget positiv stemning omkring fotografering, fotografi og de visuelle ytringer. Disse erfaringer beror imidlertid på udviklingsarbejde med udviklingshæmmede, ikke på forskningarbejde med børn. Imidlertid viser erfaringerne, at børnene i den fotografiske proces har formået at få fotograferet og fastholdt betydningsfulde udsnit af deres liv og hverdagsarenaer, ligesom deres fotos har fungeret som fortælle-enzym med afgørende betydning for den empiriske og levende udforskningsproces af barndommen (jvf. at et enzym generelt betragtet er et katalytisk virkende stof af afgørende betydning for livsprocesserne). Jeg var indledningsvis inde på spændingen, grebetheden og energien ved åbningen af konvolutten, men undervejs i kommentarerne og fortællingerne til de enkelte fotos mærker man også glæde og lyst enten gensynet nu drejer sig om: - ens hund der er fotograferet close up ( den tænker nok: hvad er det han laver ), - ens storesøster, jaget ind under skrivebordet, fordi man ville fotografere hendes numse, - ens kostbare dukkesamling, der har både en stor økonomisk og følelsesmæssig værdi, - ens lillebror, som man deler både værelse og tilværelse med. 168
11 Erfaringerne viser også, at rollerne i interviewsituationen delvis synes vendt om set i forhold til rollefordeligen i den traditionelle interviewsituation. I fotometoden er det barnet, der har noget at vise. Det er barnet, der ved hvad det drejer sig om, og det er barnet der kan korrigere, hvis forskerens svar viser, at han ikke har fattet meningen med det barnet fortæller. Hvor der ofte kan være en vis grad af asymmetri i det traditionelle børneinterview, både hvad angår hvem der sætter dagsordenen og hvem der driver samtalen frem, synes det omvendt med fotometoden. Her er det børnenes fotografiske fortællinger, der sætter dagsordenen, og her er det børnene, der i højere grad bestemmer. Ikke sådan at forstå at dette gælder totalt og alle børn, for der er også børn, der er temmelig tavse og som ikke har ret meget at sige til deres fotos. Men de fleste er meget på som man siger, når børn er engagerede og synligt agerende. Hvad viser de fotografiske billeder og børnenes fortællinger? Analysen af materialet er langt fra afsluttet. Derfor er det stadig begrænset, hvad der kan siges mere specifikt om børns hverdagsliv og om de enkelte arenaer. Men nogle ting står allerede nu meget klart, og jeg skal her koncentrere mig om tre generelle pointer: For det første viser børnenes fotografier og fortællinger, at børn i Danmark lever et hverdagsliv udspændt i en institutionel trekant. Familien/boligen, skolen og fritidsinstitutionen er de tre store arenaer, hvorfra langt de fleste fotos er taget. Barnets pendlen mellem disse arenaer udgør dets daglige trafik. Fotografierne viser også nogle af de afgørende forskelle mellem disse tre former for institution: Til fotografierne af familie/bolig knytter der sig ofte masser af privathed (vores hus, mit værelse, vores computer, mit legetøj etc.) og masser af slægt (min onkel og tante, min farfar og farmor, min lillesøster etc.) ligesom der er masser af fotos af de nye familier (min mor og min mors nye ven, min far og hans kæreste, min halvbror, etc.). Fotografierne fra skolen har et særligt kendetegn på stort set alle de fotos, hvor der er en lærer med, står vedkommende ved tavlen eller støtter sig til katederet. Tavle og kateder synes at være helt centrale identitetsmarkører for lærere. Der er intet at sige til hvis børn forlader skolen med et mentalt billede af, at lærere, tavler og katedere hænger uløseligt 169
12 sammen. Fotografierne fra fritidsinstitutionerne er derimod kendetegnet ved næsten at være uden billeder af pædagogerne, men med masser af kammerater. Når og hvor der kan ses en pædagog er vedkommende helt uformel lidt stereotypt fristes man til at sige at pædagogerne på børns billeder fremtræder som en ægte børneven. Endvidere må det påpeges, at en fjerde arena kammeraterne hele tiden dukker op i fotografierne fra familie-/boligarenaen, skolearenaen og fritidsinstitutionsarenaen. Faktisk tyder noget på at kammeraterne er meget centrale og betydningsfulde uanset hvilken af arenaerne fra den institutionelle trekant, der er tale om. På børnenes fotografier optræder kammeraterne snart som enkeltpersoner (som portræt af ven eller veninde) og snart i grupper (iscenesatte gruppebilleder hvor alle har øjenkontakt med fotografen eller fotos med mange børn i leg, spil, o.lign.). Derudover viser børnenes fotografier og fortællinger at mediearenaen og forbrugsarenaen også er væsentlige. Nogle børn kan f.eks. berette om, at de bliver vækket om morgenen ved at mor tænder fjernsynet på mit værelse, så ligger barnet og vågner til morgen-tv. Men de fleste ser bare TV og video, når de kommer hjem fra skole og fritidsinstitution. Fotografierne viser også at der i mange hjem er computer, og at de bruges til spil. For det andet viser fotografierne dyrenes store betydning i børnenes univers. Der er overraskende mange dyr på børns fotos. Der er måske ikke så meget at fortælle om dem, udover hvad de bliver kaldt, at de er søde, at der er små historier der knytter sig til dem og som får dem til at fremstå meget personliggjort. Det helt centrale er dog, at de fylder meget i barnets følelsesunivers. Man fristes til at sige at dyrene indtager en betydning som ethvert andet familiemedlem, ligesom man får indtryk af, at dyrene betragtes som en allieret og som et væsen man kan drage omsorg overfor. Dyrene kan næsten betragtes som en særlig pelset kammerat. Nogle børn har tre bure med forskellige dyr på værelset, andre børn har dyr på fritidsinstitutionen, som de dagligt må over og passe. Dyrene er anledning til mange sindrige ordninger i dagligdagen, da de jo skal have mad, holdes hygienisk, plejes, osv. Børn der vokser op i skilsmissefamilier kan opleve at det også er deres kæledyr, de skal skilles fra. F.eks. kan en pige i forbindelse med et foto fortælle: Jeg har også et marsvin hjemme ved mor. Hvad så med marsvinet når du skal over til din far har du så også marsvinet med? Nej, det er hjemme ved mor, for ovre ved far har vi nemlig kat og det passer ikke så godt sammen. 170
13 For det tredie viser fotografierne den materielle overflod som er et generelt kendetegn ved velfærdssamfundets barndom. Der er uendeligt langt fra Jakob Riis og Lewis Hines fotodokumentarisme om børnearbejdet, børns usle vilkår omkring år 1900 i USA og til børns egne billeder af deres hverdagsliv omkring år 2000 i velfærds- og overflods Danmark. Børns værelser bugner af legetøj, børns hjem er fulde af alverdens medier (radio, TV, video, cd-afspillere, computere), og børn har mærkevaretøj, sportswear og andet udstyr i en grad, der ikke kan undgå at gøre indtryk, når man ser fotos fra mange børn og mange miljøer på en gang. Forbrugerrollen og forbrugervirkeligheden er vel noget af første et barn indtræder i, når det vokser op i velfærdssamfundet. Dette siger intet om, hvorvidt børn har det godt eller er lykkelige. Men børnene får fortalt mange historier om forbrugets store betydning i dag. Hvor det undertiden kan være svært at få børn til at berette om arbejde og traditionelle pligter ( jeg skal bare tage min tallerken fra bordet kan være et ofte gentaget svar på spørgsmålet om man har nogle pligter og noget man skal derhjemme), da er det ikke så svært, at få børn til at berette om deres forbrug. Som sagt er det store materiale langt fra analyseret færdigt. Men indtil videre har det allerede givet meget stof til eftertanke om både børns hverdagsliv og om de fotografiske billeders mulige bidrag til barndomsforskningen. Litteratur Barthes, R Det lyse kammer. Rævens sorte bibliotek. København. Berger, J Se på billeder. København: Chr.Ejlers forlag. Gade. R Staser. Teorier om det fotografiske billedes ontologiske status. Passepartout s særskriftserie. Aarhus. Hall, S Encoding/decoding. I: S. Hall m.fl., red. Culture, Media, Language. London: Hutchinson. Hilde Boe, L En gutts verden sett gjennom kamaralinsen. I: S. Berentzen og B. Berggreen, red. Barns sosiale verden. Oslo: Gyldendal norsk forlag. Hubbard, R Shooting back A Photographic View of Life by Homeless Children. San Francoisco: Chronicle Books. Merleau-Ponty, M Phenomenology of Perception. London: Routledge & Kegan Paul. Rasmussen, K.og J. Foss Når de udviklingshæmmede kommer til billedet. VERA. 4. Rasmussen, K.1999a. Om fotografering og fotografi som forskningsstrategi i barndomsforskning. Dansk Sociologi 1. Rasmussen, K. 1999b. Visuelle ytringer. Social Kritik 65/
14 Rasmussen, K. 1999c. Refleksivitet, medier og pædagogisk omtanke. I: S. Mossalski og P. Kirkegaard, red. Pædagogiske refleksioner. Aarhus: Klim. Rasmussen, K. og S. Smidt Statens børn. I: H. Lærum og C. Clausen, red. Velfærdsstatens krise. Tiderne Skifter. Kbh. Schafiyha, L Fotopädagogik und Fototherapie. Beltz Verlag Weinheim und Basel. Schrantz, M.og U. Steiner-Löffler I: J. Prosser, red. Imagebased research. London: Falmer Press. Staunæs, D Transitliv andre perspektiver på unge flygtninge. Politisk Revy. Kbh. 172
Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereDet gode børneliv i dagplejen
Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereAnerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk
Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereDa Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en
1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens
Læs mereSådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen
Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereFotografi som dokumentation i pædagogisk praksis
Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereHvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære.
Mit Billede Mit Navn Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt på skolen, blandt kammerater og senere hen i livet. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære. Ud fra
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereSSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder :
SSQ version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert spørgsmål skal du angive dit
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereVi besøger farmor og farfar
Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mere! " # # $ % & & ' " () * ' /
" # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereMENTORVÆRKTØJER ONLINE
S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor
Læs mereOM GRÆNSER TIL KLASSE
UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed
Læs mereEksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereObservationer i vuggestuen
1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereJanni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereBilag 2 1. Observationsdag
Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereDEN BLÅ KUFFERT. Metoder til at skabe sammenhænge for børn og inddragelse af forældre
DEN BLÅ KUFFERT Metoder til at skabe sammenhænge for børn og inddragelse af forældre VUGGESTUEN CORNELIUSMINDEVEJ En del af projekt Amagerhylden Projektet er støttet af BUPLs udviklingsfond 2016 INDLEDNING
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mere