Udredning. for. Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredning. for. Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline 2015"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser 20. november 2006 Direktionen J. nr. DMU Endelig version Udredning for Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline Baggrund Som opfølgning på punktet Langsigtet indsats for bedre vandmiljø i regeringsgrundlaget har regeringen nedsat et udvalg med deltagelse af Finansministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet under Finansministeriet. Til brug for udvalgets arbejde er det aftalt, at Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugs- Forskning og Fødevareøkonomisk Institut udarbejder følgende faglige notater: Baseline 2015 Mulige virkemidler, deres anvendelighed og indbyrdes synergi Scenarieberegninger Beskrivelse af cost-effektiveness-metoden Beskrivelse af cost-benefit-metoden Mulige økonomiske konsekvenser af undtagelsesbestemmelsen. Formålet med nærværende notat Baseline 2015 er at beskrive den forventede miljøtilstand i vandløb, søer og kystnære marine områder i 2015, hvori indgår effekten af allerede besluttede tiltag. Hermed er det muligt at kvantificere afstanden til målet i forhold til opfyldelse af VRD. Notatet er udarbejdet af Torben Moth Iversen, Jens Skriver, Martin Søndergård og Anders Windelin, Danmarks Miljøundersøgelser og C.D. Børgesen, Danmarks Jordbrugsforskning Notatet behandler de tre typer overfladevand hver for sig og udgør grundlaget for notaterne vedr. Scenarieberegninger og Mulige økonomiske konsekvenser af undtagelsesbestemmelserne. 2. Vandløb Overordnet metode Baseline 2015 for vandløb er baseret på en fremskrivning af den nuværende miljøtilstand målt som DVFI (Dansk VandløbsFauna Indeks). DVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra 1 til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste (Miljøstyrelsen 1998). Analysen skal tages med det forbehold, at den er foretaget udfra kun en indikator. Det er i VRD forudsat, at flere indikatorer, som f.eks. fisk og 1

2 vandplanter, skal anvendes. Det må forventes, at færre vandløbsstrækninger som konsekvens heraf vil opfylde målsætningen. Den nuværende miljøtilstand Udgangspunktet for analysen er de ca km vandløb, der i dag er målsatte. Det er endnu ikke besluttet, hvilke vandløb der skal målsættes i henhold til VRD, og dermed leve op til kravet om mindst en god økologisk tilstand. I tabel 1 er vist den nuværende miljøtilstand, dvs. hvor mange km vandløb der har en given DVFIværdi. Det fremgår, at hele DVFI spektret er repræsenteret, men med hovedvægt på DVFI 4 og 5 med henholdsvis 40% og 30% af vandløbene. Det fremgår også, at DVFI generelt er højere i de store vandløb end i de små vandløb. Tabel 1. Tilstanden i danske vandløb i Vandløbsstørrelsen er angivet som bredden i meter. Tallene i tabellen er vandløbslængden (km) i hver størrelsesgruppe og DVFI-klasse, og er baseret på overvågningsdata fra 1050 målestationer (Skriver 2003). Antal km vandløb pr. DVFI enhed og vandløbsstørrelsesgruppe Hele landet > 8 m til 8 m < 2 m I alt % målsatte vandløb I tabel 2 er vist den nuværende miljøtilstand fordelt på landsdele. Det fremgår, at der er store regionale forskelle. DVFI er generelt lavere på Sjælland/Lolland/Falster end i resten af landet. Dette mønster afspejler både forskellige naturgivne forhold som vandføring og faldforhold, og graden af påvirkninger. Tabel 2. Tilstanden i danske vandløb i 2002 fordelt på landsdele. Vandløbsstørrelsen er angivet som bredden i meter. Tallene i tabellen er vandløbslængden (km) i hver størrelsesgruppe og faunaklasse, og er baseret på overvågningsdata fra 1050 målestationer (Skriver 2003). Antal km vandløb pr. DVFI enhed og vandløbsstørrelsesgruppe Jylland > 8 m til 8 m < 2 m Fyn > 8 m til 8 m < 2 m Sjælland, Lolland og Falster > 8 m til 8 m < 2 m Bornholm > 8 m til 8 m < 2 m

3 Miljøtilstanden 2015 I tabel 3 er vist en fremskrivning af miljøtilstanden i form af DVFI i de danske vandløb til 2015, og i Tabel 4 er vist den skønnede fordeling på landsdele. Der skal knyttes følgende kommentarer til den forventede effekt af de vigtigste besluttede virkemidler: Tabel 3. Den skønnede forventede miljøtilstand i 2015 efter indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse, gennemførelse af VMP II og III vådområdeprojekter og udlægning af dyrkningsfri randzoner. Antal km vandløb pr. DVFI enhed og vandløbsstørrelsesgruppe Hele landet > 8 m til 8 m < 2 m I alt % målsatte vandløb Tabel 4. Den skønnede forventede miljøtilstand fordelt på landsdele efter indsats overfor spredt bebyggelse, gennemførelse af VMP II og III vådområdeprojekter og udlægning af dyrkningsfri randzoner Total Jylland > 8 m til 8 m < 2 m Fyn > 8 m til 8 m < 2 m Sjælland, Lolland og Falster > 8 m til 8 m < 2 m Bornholm > 8 m til 8 m < 2 m Total Indsats mod spildevand fra spredt bebyggelse Der vil blive foretaget indgreb i spildevandsforholdene fra ca ejendomme i det åbne land frem til og med 2015 (Miljøstyrelsen 2005). Effekten af indgrebene er at spildevandet ikke længere ledes urenset til overfladevand, men nedsives eller renses biologisk i sandfilter eller lignende. Indsatsen vil primært slå igennem i de små vandløb, hvor fortyndingen af spildevandet er mindst. Derudover vil effekten være størst i vandløb med gode fysiske forhold, dvs. vandløb hvor det er spildevandet, der er årsag til en dårlig miljøtilstand. Skønsmæssigt vurderes det, at i størrelsesordenen km små eller mellemstore vandløb vil få en forbedret DVFI-klasse som følge af indgrebet, og heraf vurderes en betydelig del at skifte fra DVFI=4 til DVFI=5. De store vandløb forventes ikke at få en påviselig ændring i DVFI. 3

4 2. Forbedring af de fysiske forhold Etablering af VMP II og III-vådområder, som omfatter vandløb, kan medvirke til at forbedre vandløbenes fysiske forhold og dermed eventuelt faunaklassen. Etablering af dyrkningsfrie randzoner kan medvirke til at reducere udskridninger og erosion og dermed forbedre vandløbs fysiske forhold. I små vandløb kan de fysiske forhold ændres så meget, at dette påvirker DVFI-klassen i gunstig retning. Udfra en række antagelser vedr. omfanget af de to tiltag, deres geografiske placering og tiltagenes langsigtede effekter vurderes det med stor usikkerhed, at i størrelsesordenen 200 km primært små vandløb vil ændre faunaklasse i positiv retning. Ophør eller reduktion af grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse forbedrer de fysiske forhold i vandløb og dermed potentielt faunaklassen. Samtidig påvirkes afvandingen og dermed dyrkningsinteresserne i de vandløbsnære arealer negativt. Vandløbsrestaurering anvendes til aktivt at fremskynde forbedrede fysiske forhold i vandløb. I nogle vandløb vil ophør af grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse efter en årrække alligevel medføre forbedrede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering benyttes dog også til at skabe bedre fysiske forhold i vandløb, hvor de ikke vil komme af sig selv. Det har ikke været muligt at kvantificere effekten af en fremtidig ændring i vandløbsvedligeholdelse og den fremtidige vandløbsrestaurering. Sammenfattende fremgår det af tabel 3, at der forventes en vis forbedring af miljøtilstanden målt som DVFI i 2015 i forhold til nu. Forbedringerne sker især i de små og mellemstore vandløb, og forbedringerne er størst på Sjælland, Lolland og Falster (Tabel 4). Det skal understreges, at fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, ikke mindst på fordelingen på landsdele, som især er knyttet til implementeringen af de besluttede tiltag. 3. Søer Overordnet metode Baselline 2015 for søer er baseret på en fremskrivning af den nuværende miljøtilstand målt som den årlige gennemsnitskoncentration af fosfor (mg P/l). Der er en overordnet sammenhæng mellem fosforkoncentration og en række biologiske kvalitetselementer i søer. Den nuværende miljøtilstand nationalt Udgangspunktet for analysen er data fra 27 målsatte søer i det nationale overvågningsprogram vedr. søkvalitet og P-tilførsel fordelt på kilder. En oversigt over de 27 søer og deres oplandskarakteristik kan ses i Søndergaard et al. (2003). De 27 søer omfatter relativt mange store og dermed generelt lidt mindre næringsrige søer, og de er derfor ikke helt repræsentative for tilstanden i danske søer generelt (Lauridsen et al. 2005). I Fig. 1 er vist den nuværende målte søkoncentration som funktion af den ligevægtskoncentration, der vil være, når der er opnået ligevægt med den nuværende belastning i form af indløbskoncentrationen. Ligevægtskoncentration (P sø, µg P/l) er beregnet som P sø = P ind /(1 + tw -0,5 ), hvor P ind er den gennemsnitlige indløbskoncentration og tw vandet opholdstid (i år). 4

5 300 Målt total-p (µg P/l) Den beregnede ligevægtskoncentration Ligevægts total-p (µg P/l) Figur 1. Den nuværende målte årsmiddelkoncentration af TP ( ) i forhold til den beregnede ligevægtskoncentration ved den nuværende P-tilførsel til 27 danske søer. Det fremgår af Fig. 1, at nogle søer med relativt lave P-koncentrationer allerede er i ligevægt., dvs. ligger på stregen. Det ses også, at den nuværende søkoncentration i mange søer er langt fra ligevægt. Det skyldes bl.a. frigivelse af P fra ophobet P på søbunden fra tidligere udledning af spildevand. Forsinkelsen kan i nogle søer være år, dvs. den fulde effekt af tiltag der er gennemført i dag, vil ikke i alle tilfælde kunne ses fuldt ud i Det foreliggende datagrundlag er for spinkelt til at foretage en regional analyse. Miljøtilstanden 2015 nationalt I figur 2 er vist en fremskrivning af miljøtilstanden i form af en ligevægtskoncentration af P i søvandet ved P-belastningen i 2015 som følge af allerede besluttede tiltag for at nedbringe fosfortilførslen. Fremskrivningen i figur 2 er alene baseret på den besluttede reduktion i P-tilførslen fra spredt bebyggelse til søer på 90% (Miljøstyrelsen 2004). I VMP III er det besluttet, at landbrugets P-overskud skal halveres inden 2015, og at der skal etableres ha randzoner ved frivillig omlægning af brakarealer. Randzoner vil reducere P-tilførslen til vandmiljøet med i størrelsesordenen 20 t P/år. En halvering af P-overskuddet i landbruget vil ikke reducere P-tilførslen til vandmiljøet, men vil alt andet lige på sigt medføre en stigning. Stigningen vil dog være mindre end hvis P-overskuddet ikke var blevet halveret. Det er ikke muligt at kvantificere effekten af et fortsat P-overskud på tilførslen til vandmiljøet. Vi har derfor i det følgende valgt at sætte den samlede effekt af de to tiltag til 0. Som det fremgår vil fremskrivningen for de fleste søer betyde reduktioner i søkoncentrationen på op til g P/l, medens andre søer ikke eller næsten ikke vil blive påvirket. Fremskrivningen er behæftet med betydelig usikkerhed, som bl.a. er knyttet til den landbrugsmæssige udvikling i de konkrete søoplande. 5

6 Fremskreven total-p ligevægtskoncentration (µg P/l) nuværende ligevægtskoncentration fremskrevet ligevægtskoncentration Nuværende total-p ligevægtskoncentration (µg P/l) Figur 2. Ligevægtskoncentrationen af P i søvand i 27 danske søer efter en 90% reduktion i tilførslen fra spredt bebyggelse set i forhold til ligevægtskoncentratioen ved den nuværende P-tilførsel. 4. Kystnære marine områder Overordnet metode Kvælstof er den væsentligste påvirkningsfaktor i marine områder, og der er en overordnet sammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen og en række biologiske kvalitetselementer (Dahl et al. 2005). I et givet kystnært område er kvælstofkoncentrationen bl.a. styret af den landbaserede tilførsel og opblandingen fra de mere åbne farvande (Ærtebjerg et al. 2004). I en del fjorde og kystnære områder er fosfor også væsentlig, især om foråret. Hovedparten af næringsstofferne tilføres det marine miljø i vinterhalvåret. Den nuværende tilstand er illustreret ved vinterkoncentrationerne af kvælstof i det marine miljø i vinteren 2003 (Fig. 3) (Andersen (red.) 2005). Det fremgår, at der er meget stor forskel på koncentrationen i de forskellige dele af de danske farvande, og kvælstofkoncentrationerne generelt er højest i områder, hvor der tilføres meget ferskvand med vandløb. 6

7 Uorganisk kvælstof (µg pr. liter) Mindre end Mere end Figur 3. Indholdet af kvælstof i de danske farvande om vinteren illustreret med gennemsnitsværdier af målinger i januar-februar Udgangspunktet for analysen er de ni farvandsområder (Fig. 4) og deres landbaserede tilførsel af kvælstof fra deres oplande. Den landbaserede kvælstoftilførsel stammer først og fremmest fra nitratudvaskning fra de dyrkede arealers rodzone. Transporten fra rodzonen via grundvand og vandløb til det marine miljø er geologisk betinget. Det betyder, at der i nogle egne af Danmark er en forsinkelse fra en reduktion i rodzoneudvaskningen til effekten på tilførslen til det marine miljø. Formålet med analysen er at estimere den landbaserede N-tilførsel til de ni danske farvandsafsnit ved ligevægt med N-tilførslen 2015 til vandmiljøet. 7

8 Figur 4. De 9 oplande til de danske 1. ordens farvandsområder. 8

9 Den landbaserede N-tilførsel til 1. ordens farvandsområder Den landbaserede N-tilførsel til et farvandsområde består dels af tilførslen med vandløb fra oplandet og dels af direkte udledninger fra punktkilder som rensningsanlæg og havbrug. De direkte udledninger opgøres særskilt. Vandløbstilførslen består dels af en målt N-tilførsel fra en del af oplandet og dels af en modelberegnet N-tilførsel fra resten af oplandet, hvor det ikke har været muligt at måle. Den målte N-tilførsel beregnes udfra sammenhørende målinger af vandføring (l/sek.) og N- koncentration (mg N/l). Den modelberegnede N-tilførsel fra de umålte oplande estimeres bl.a. udfra jordbundsforhold, hydrologi og dyrkningsforhold. Jo større andel af oplandet, der er umålt, des større er usikkerheden. Udfra den samlede estimerede N-tilførsel med vandløb og kendskab til andelen af udyrkede arealer, punktkilder m.v. i oplandet kan man ved hjælp af kildeopsplitning estimere hvor meget af vandløbstransporten, der stammer fra udledning fra punktkilder (f.eks. rensningsanlæg og dambrug) til ferskvand, og hvor meget der stammer fra diffuse kilder (dyrkede og udyrkede arealer). I tabel 5 og 6 er vist den samlede landbaserede N-tilførsel til de ni 1. ordens farvandsområder i og I tabellerne er også angivet vandløbenes vandføring, som er afgørende for udledningen af N fra diffuse kilder. Man kan således ikke meningsfuldt sammenligne N-tilførslen fra diffuse kilder i de to perioder, uden at tage højde for forskelle i vandføring. Tabel 5. Den landbaserede N-tilførsel til 1. ordens farvandsområder opdelt på tilførsler via vandløb og direkte udledninger. Vandløbstilførslerne er opdelt på diffuse kilder og punktkilder. Vandløbstilførsel Direkte tilførsel Total landbaseret tilførsel Vandafstrømning 10 9 m 3 Diffuse kilder 1000 t N Punktkilder 1000 t N Punktkilder 1000 t N 1000 t 1. Nordsøen ,81 20,14 2. Skagerrak ,78 2,96 3. Kattegat ,48 30,14 4. Nordlige Bælthav ,57 7,16 5. Lillebælt ,97 9,44 6. Storebælt ,49 12,14 7. Øresund ,35 8,57 8. Sydlige Bælthav ,11 0,89 9. Bornholm ,42 2, ,98 94,15 9

10 Tabel 6. Den landbaserede N-tilførsel til 1. ordens farvandsområder opdelt på tilførsler via vandløb og direkte udledninger. Vandløbstilførslerne er opdelt på diffuse kilder og punktkilder. Vandløbstilførsler Vandafstrømning 10 9 m 3 Diffuse kilder 1000 t N Punktkilder 1000 t N Direkte tilførsler Samlede tilførsler Punktkilder 1000 t N 1000 t N 1. Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Bornholm Fremskrivning af punktkildetilførslen til 2015 Fremskrivningen af N-tilførslen fra punktkilder fremgår af tabel 7 og er foretaget af Miljøstyrelsen. Udgangspunktet for tabellen er alene de besluttede tiltag vedrørende spildevandet fra ejendomme i det åbne land. Det fremgår, at N-tilførslen fra til 2015 skønnes at blive reduceret med ca. 200 t N/år i punktkilder til ferskvand. Reduktionen i de direkte punktkilder vurderes at være helt ubetydelig. Tabel 7. Fremskrivning af udledninger fra punktkilder til ferskvand og marine områder fra til 2015 (udarbejdet af Miljøstyrelsen) Farvandsområde Punktkilder ferskvand t N Punktkilder ferskvand 1.000t N 1. Nordsøen 1,41 1,39 2. Skagerrak 0,09 0,09 3. Kattegat 1,43 1,38 4. Nordlige Bælthav 0,45 0,42 5. Lillebælt 0,40 0,38 6. Storebælt 0,50 0,44 7. Øresund 0,24 0,23 8. Sydlige Bælthav 0,04 0,04 9. Bornholm 0,09 0,08 4,65 4,45 Fremskrivning af N-tilførslen fra diffuse kilder til 2015 N-tilførslen fra diffuse kilder er defineret som udvaskningen fra rodzonen (1 meters dybde) og omfatter både dyrkede og udyrkede arealer. De modelberegnede udvaskninger fra rodzonen blev for 1985 og 2002 gennemført i forbindelse med VMPII slutevalueringen (Børgesen og Grant 2003). Beregningerne er gennemført med to modeller SKEP/Daisy (Børgesen og Heidmann. 2002) og NLES3 (Kristensen et al. 2003). Beregningerne er gennemført på kommune niveau således at der er lavet en separat beregning for sædskifter med tilhørende gødningsplaner på fire bedriftstyper: svinebrug, kvægbrug, blandet brug og planteavlsbrug. Beregningerne er gennemført med to sandjorde (JB1 og JB3 jord, (vandet og uvandet)) og to lerjorde (JB4 og JB6 jord uvandet). Resultaterne for hver af kombinationerne af bedriftstype og jordtype er vægtet i forhold til jordbundsforholdene i den enkelte kommune. Sædskifterne og gødningsplaner fra 1985 baseres på både arealanvendelse og forbrug af handelsgødning opgjort på amtsniveau kombineret med dyretæl- 10

11 ling på kommuneniveau. Husdyrgødningsmængden beregnes ud fra antallet af dyreenheder i kommunen. For 2002 baseres arealanvendelse og gødningsforbrug på kommunedata. Der er større usikkerhed på kommuneberegningerne for 1985 end for Kommuneresultaterne er summeret for hvert af de 9 1. ordens kystområder i Danmark. Der er i denne beregning gjort en række antagelser der øger usikkerheden: Der er antaget at den del af kommunen der afvander til ét kystområde består af samme andel dyrket areal (landbrugs areal) i forhold til øvrige arealer i kommunen( by, veje, skove, naturarealer m.fl. ), som gældende for hele kommunen. Der antages samme jordtypefordeling i områder der afvander til ét kystområde, som gældende for hele kommunen. Der antages samme fordeling af bedrifter (bedriftstyper og gødningsanvendelse) i områder der afvander til ét kystområde, som gældende for hele kommunen. Kommuneresultaterne er skaleret til gennemsnitsresultaterne for 1985 og 2002 i Grant et al. (2003). Her indgår ud over landsberegninger også NLES3 modelberegninger for NOVANA områderne. Skaleringen er gennemført med en konstant faktor. Der er i beregningerne antaget en udvaskning for udyrkede arealer på 12 kg N/ha. Af tabel 8 fremgår den modelberegnede N-udvaskning fra rodzonen i 1985 og 2002 ved normalklima. For perioden er der beregnet en reduktion på knap 40%. Tabel 8. Modelberegnet N-udvaskning fra rodzonen 1985 og 2002 i oplandene til de 9 1. ordens farvandsafsnit og estimeret N- udvaskning ordens farvandsoplande Areal Samlet N-udvaskning (1.000 t N/år) km , , , , , , , , , Hele landet 42, Fra 2002 til 2003 vurderede Grant et al. (2003) en yderligere reduktion på 3,6 %, og af den politiske aftale om Vandmiljøplan III fremgår, at N-tilførslen til vandmiljøet skal reduceres med 13 % inden 2015 i forhold til niveauet i Til grund for dette reduktionsmål ligger en prognose for udviklingen i landbruget, herunder husdyrproduktionen, udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut. Der forventes ingen særskilte effekter af den individuelle regulering af landbrug. Udvaskningen fra de dyrkede arealer i 2015 er derfor beregnet ved at reducere udvaskningen i 2002 med 16,1 % (Tabel 8). For udyrkede arealer er udvaskningen forudsat ens i 2002 og Det er antaget, at den procentvise reduktion er ens på hele det dyrkede areal. Sammenhængen mellem rodzoneudvaskning og vandløbstransport I tabel 9 er foretaget en sammenligning af reduktionen i rodzoneudvaskningen med ændringen i den vandføringskorrigerede N-koncentration fra diffus belastning i vandløb. 11

12 Tabel 9. Ændringer i udvaskningen fra rodzonen i oplandene til de 9 1. ordens farvandsområder sammenholdt med ændringer i de vandføringskorrigerede gennemsnitskoncentrationer af kvælstof i vandløb. Farvandsområde Areal km 2 % målt opland Ændring i rodzoneud. % Ændring i N-konc. % 1. Nordsøen 10, Skagerrak 1, Kattegat 15, Nordlige Bælthav 3, Lillebælt 3, Storebælt 5, Øresund 1, Sydlige Bælthav 0, Bornholm 1, Ændringen i den modelberegnede udvaskning er 32-50% for oplandene til de 9 1. ordens farvandsområder. Tilsvarende er ændringerne i de vandføringskorrigerede N-koncentrationer 24-53%. Usikkerheden på N-koncentrationerne er størst i små oplande med en stor andel af umålte arealer. Udfra en vurdering af at data fra oplandene 1 og 3 er de mest sikre, er de øvrige oplande, primært i Østdanmark, beregnet under ét (tabel 10). Det fremgår af tabellen, at i oplandene ( ) set under ét er ændringen i rodzoneudvaskning og ændringen i N-koncentration, begge ca. 40%. Den diffust betingede vandløbstransport i afspejler derfor sandsynligvis ændringerne i landbruget frem til Derimod er der for oplandene til farvandsområderne 1 og 3 langt fra en ligevægt, hvilket formentlig afspejler de hydrogeologiske forhold. Tabel 10. Ændringer i udvaskningen fra rodzonen i oplandene i 1. ordens farvandsområderne 1, 3 og ( ) sammenholdt med ændringer i de vandføringskorrigerede gennemsnitskoncentrationer der hidrører fra diffuse kilder Farvandsområde Areal km 2 % målt opland Ændring i rodzoneud. % Ændring i N-konc. % 1 10, , , Fremskrivning af den landbaserede N-tilførsel til det marine miljø ved N-belastningen 2015 Det er valgt at fremskrive den landbaserede N-tilførsel til ligevægt med N-belastningen i Det betyder, at i de østdanske oplande vil der i 2015 være en ligevægt mellem N-belastning og vandløbstransport, medens der i oplandene til farvandsområderne 1 og 3 vil gå en årrække efter 2015 før ligevægten indtræder. Fremskrivningen er foretaget på følgende måde: spildevandstilførslen til ferskvand er korrigeret for effekten af indsatsen overfor ejendomme i det åbne land den diffust betingede vandløbstransport i oplandene til farvandsområderne 1 og 3 er korrigeret til ligevægt med ændringen i rodzoneudvaskningen og fratrukket effekten af tiltag i (16,1%) den diffust betingede vandløbstransport i oplandene til farvandsområderne 2 og 4-9 er alene fratrukket effekten af tiltag i (16,1%). Det fremgår af tabel 11, at den landbaserede N-tilførsel til det marine miljø, som er i ligevægt med den forventede N-belastning 2015 udgør i størrelsesordenen t N i et normalår. Det fremgår også, at spildevand udgør ca. 13% af den landbaserede tilførsel i et normalår. 12

13 Der vil være betydelige år til år variationer, som vil påvirke det marine miljø. Hertil kommer effekten af klimaændringer. Tabel 11. Fremskrivning af den landbaserede N-tilførsel til de 9 1. ordens farvandsområder til N-belastningen i Vandafstrømning tager udgangspunkt i et normalår. Farvandsområde Kg N/ha/år Vandafstrømning 10 9 m 3 diffuse kilder Vandløbstilførsel punktkilder Direkte tilførsel Totalt landbaseret tilførsel t N 1. Nordsøen 10,1 4,91 11,35 1,39 0,15 12,89 2. Skagerrak 13,7 0,34 1,37 0,09 0,05 1,51 3. Kattegat 10,3 4,99 19,65 1,38 0,64 21,67 4. Nordlige Bælthav 15,5 0,87 4,06 0,42 0,32 4,80 5. Lillebælt 15,5 1,14 4,56 0,38 0,34 5,28 6. Storebælt 14,6 1,25 6,91 0,44 0,51 7,86 7. Øresund 13,3 0,31 1,05 0,23 0,98 2,26 8. Sydlige Bælthav 16,5 0,08 0,61 0,04 0,01 0,66 9. Bornholm 11,5 0,24 1,24 0,08 0,06 1, ,13 50,80 4,45 3,06 58,31 Referencer Andersen, J.M. (red.) Vandmiljøindsatsen. Miljøbiblioteket nr. 9, Hovedland. 152 pp. Børgesen, C.D. & Grant, R., Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II - slutevaluering. Vandmiljøplan II - modelberegning af kvælstofudvaskning på landsplan, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. phpe3.tmp.pdf. 22 pp. Børgesen, C.D. & Heidmann, T., Landsberegninger af kvælstofudvaskningen fra landbruget med SKEP/DAISY og SIM IIIB modellerne. DJF rapport - Markbrug 62, 61 pp. Dahl, Karsten, Andersen, Jesper H., Riemann, Bo, Carstensen, Jacob, Christiansen, Trine, Krause- Jensen, Dorte, Josefson, Alf B., Larsen, Martin M., Petersen, Jens Kjerulf, Rasmussen, Michael Bo & Strand, Jakob (2005). Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande. Typeinddeling, udvalgte indikatorer og eksempler på klassifikation. Faglig rapport fra DMU, nr Grant, R. & Waagepetersen, J., Vandmiljøplan II - slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. ISBN , 32 pp. Kristensen, K., Jørgensen, U. & Grant, R., Genberegning af modellen N-LES. 12 pp. Baggrundsnotat til Grant, R og Waagepetersen, J. Vandmiljøplan II - slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. ISBN: rapporter/vmpii/genberegning_af_modellen_nles.pdf Lauridsen, T.L., Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Strzelczak, A. & Sortkjær, L Søer Faglig rapport fra DMU nr. 553, 62 pp. Miljøstyrelsen Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 42 pp. Miljøstyrelsen

14 Miljøstyrelsen Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9. Skriver, J Biologisk vandløbskvalitet. I: Bøgestrand, J. (ed.). Vandløb NOVA Faglig rapport fra DMU nr Søndergaard, M., Jensen, J.P., Liboriussen, L. & Nielsen, K., Danske søer - fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger VMP III, Fase II Faglig rapport nr. 480 fra DMU, 36 pp. Ærtebjerg, G. & Andersen, J.H. (red.), Bendtsen, J., Carstensen, J., Christiansen, T., Dahl, K., Dahllöf, I., Ellermann, T., Fossing, H., Greve, T.M., Gustafsson, K., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M, Markager, S., Nielsen, T.G., Ovesen, N.B., Petersen, J.K., Riemann, B., Risgaard-Petersen, N., Ambelas Skjøth, C., Stedmon, C., Strand, J., Nielsen, S.P., Jensen, J.B & Madsen, H.B (2004). Marine områder Miljøtilstand og udvikling. NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. 121 s. Faglig rapport fra DMU, nr

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Juni 2007

Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Juni 2007 Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Juni 2007 Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Finansministeriet

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Indhold: 1 BAGGRUND OG OMFANG 1 2 BESKRIVELSE AF BELASTNINGSOPGØRELSER 2 2.1 NUVÆRENDE BELASTNING 2 2.1.1 Niveau 1 opgørelse

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 Jens Bøgestrand, redaktør DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2009

VANDMILJØ OG NATUR 2009 VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment? LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Spørgsmål af generel/politisk karakter Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere