FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM OVERORDNET PROGRAM

Transkript

1 FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM OVERORDNET PROGRAM

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION // 3 FORMÅL OG VISION // 4 RAMMEVILKÅR // 5 BAGGRUND OG RELEVANS // 6 MÅLGRUPPEN // 8 FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM // 9 DET STRATEGISK KOMPAS DE 8 PEJLEMÆRKER BAGGRUNDSLITTERATUR // 14 Udarbejdet marts 2015 af ArchiMed A/S for Aalborg Kommune med Kuben Management A/S som underleverandør 2

3 INTRODUKTION Dette dokument beskriver det overordnede program for det kommende demensplejehjem i Aalborg Øst, som Ældre- og Handicapudvalget med sin godkendelse af proces- og tidsplan på udvalgsmødet den 11. februar 2015 har igangsat. Programmet er udarbejdet på baggrund af bl.a. en workshop i programgruppen d. 18. marts Forud for programmet er der bl.a. indhentet inspiration fra den Hollandske demenslandsby, De Hogeweyk. Ligeledes reflekterer programmet Vision 2020, Ældre- og Handicapforvaltningen. Programmet er en kort, overordnet beskrivelse af projektets formål og vision, rammevilkår og baggrund, samt ikke mindst forventningerne til, hvad demensplejehjemmet skal kunne i sit arkitektoniske koncept, men også i respekt for, at visionen for demensplejehjemmet kun kan realiseres i samspillet mellem de fysiske rammer og det, der foregår i dem. Konkurrencematerialet udvikles bl.a. gennem to planlagte workshops for en udpeget projektgruppe, et åbent informationsmøde den 24. april for boligselskaber, borgere, interesseorganisationer, rådgivere og andre interesserede, samt nøgleaktøres deltagelse i Demens Dagene Det overordnede program går således ikke i konkrete detaljer vedr. funktionssammenhænge, bolig- og fællesarealer, samt service- og udearealer. Det kommer i konkurrencematerialet ultimo juni Formålet med det overordnede program er at udstikke retningen og de overordnede resultatkrav til projektet og ikke mindst inspirere boligorganisationerne i deres udvælgelse af rådgiverteam (arkitekt, ingeniør o.a. relevante rådgiverteam med kompetencer og ydelser inden for social- og sundhedsprojekter) i den ovenover nævnte konkurrence. Det overordnede program er det strategiske fundament under selve konkurrencematerialet, som udarbejdes i løbet af foråret og forsommeren 2015, for herefter at indgå i den kommende konkurrence mellem prækvalificerede boligselskaber. Konkurrencematerialet vil indeholde en nærmere beskrivelse og begrundelse af krav og forventninger til, hvordan byggeriets indog udvendige arkitektur samt de tekniske løsninger ønskes imødekommet. Denne beskrivelse vil prioritere udvalgte funktions- og anvendelsesområder (bl.a. boligen, fællesområder, samspil mellem beboere og personale). Internationale og nationale vejledninger, forskningsresultater, projekteksempler og ekspertanbefalinger vil ligeledes indgå. OVERORDNET PROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM, AALBORG 3

4 FORMÅL OG VISION Med Fremtidens Demensplejehjem ønsker Aalborg Kommune at skabe et sted, hvor mennesker med svær demenssygdom kan bo og modtage specialiseret behandling, rehabilitering, omsorg og pleje, for på denne måde at hjælpe med at give værdi til den dementes liv og nære netværk. VISIONEN Fremtidens Demensplejehjem er for borgere i Aalborg Kommune med en svær demenssygdom, der har behov for behandling og individualiseret pleje, omsorg og rehabilitering samt evt. bolig af særlig specialiseret karakter. Demensplejehjemmet inkluderer og støtter ydermere den demenssyges familie og nære netværk i at bidrage til den dementes trivsel og velbefindende. Demensplejehjemmets indhold og fysiske rammer er fleksible, robuste og elastiske på måder, der giver de bedste forudsætninger for, til enhver tid, at være et af landets førende demenscentre til anvendelse og udvikling af vidensbaserede, reflekterede og målrettede demenstilbud. 4

5 RAMMEVILKÅR Det er besluttet at placere demensplejehjemmet på Tornhøjvej 6 og 8A i Aalborg Øst. Plejehjemmet skal etableres med 72 boliger, hvoraf 66 opføres af en almen boligorganisation, og 6 boliger plus 970 m2 servicearealer af kommunen, hvor et daghjem indgår som et væsentligt element. Et demensplejehjem er en relativ ny type plejehjem, hvor beboerne/brugerne har helt særlige behov for en kombination af fagligheder (sundhedsfaglige og socialfaglige), der i et tæt samspil med de fysiske rammer og indretningen kan skabe en værdig og trivselsberiget hverdag for mennesker, hvis mentale og fysiske formåen aftager i et relativt højt tempo og med meget individuelle udtryk. Der ønskes et miljø, ude og inde og i samspillet herimellem, hvor trivsel hos den demente har højst prioritet. Miljøet tænkes associeret til hjemlighed og landsby, der fungerer som en tryg og skærmende verden - fyldt med mening og trivsel. Meget gerne med relevant inspiration fra tankegang og koncepter fra De Hogeweyk i Holland. Et miljø, der sætter beboeren/brugeren i centrum, og hvor medarbejderne handler nu og her på de umiddelbare behov og ønsker - begrænsninger og reaktioner, der opstår i løbet af døgnets gang. Med det nye Fremtidens Demensplejehjem, ønsker Aalborg Kommune at skabe et trygt og inkluderende miljø for den svært demenssyge, dennes familie og nære netværk. OVERORDNET PROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM, AALBORG 5

6 BAGGRUND OG RELEVANS Det antages, at der på nuværende tidspunkt lever ca mennesker med en demenssygdom i Danmark, hvoraf ca bor i Aalborg Kommune. Meget tyder på, at disse tal, som følge af den voksende ældrebefolkning, vil stige. Derfor vil behovet for udredning, behandling og særlige bo-, service- og støttetilbud stige tilsvarende (1). Antallet af demensramte anslås til at stige til 5191 mennesker i Aalborg Kommune i Befolkningsfremskrivning for de 60+ årige Aalborg Kommune Mænd med demens Kvinder med demens I alt Aalborg Kommune Mænd med demens Kvinder med demens v Figur 1: Forekomst af demens hos ældre i Region Nordjylland og 11 kommuner 6

7 BAGGRUND OG RELEVANS Betegnelsen demens dækker over flere end 200 forskellige diagnoser, hvoraf alzheimer, vaskulær demens, lewy body og frontotemporal demens er de mest udbredte. Demens er således et overbegreb, der dækker over en tilstand, der indebærer en påvirkning af en persons bevidsthed og tænkning. Fælles for alle demenssygdomme er, at hjernens funktioner svækkes gradvist (2). Demenssygdomme er kroniske og jævnt fremadskridende. De kan ikke kureres, og behandlingsformerne er derfor rettet mod øget pleje og omsorg i hverdagen i takt med sygdommens udvikling. Demens inddeles i tre grader; let, moderat og svær demens. Ved Alzheimer, som er den mest udbredte demenssygdom i Danmark, ses en kognitiv svækkelse, der i takt med sygdommens udvikling bliver mere og mere omfattende. Dette ses i form af svigtende hukommelse, og dårlige eller manglende sproglige færdigheder. Til sidst i sygdomsforløbet kan symptomer som epilepsi eller lette parkinsonistiske symptomer indtræffe, og den demensramte vil blive mere og mere afhængig af udefrakommende hjælp. Det antages endvidere, at der er både sundhedsmæssige og socialfaglige omkostninger direkte forbundet med uhensigtsmæssige tilbud til den svært demensramte; såsom øget medicinering for f.eks. at dæmpe angst eller uro, eller et øget ressourceforbrug grundet f.eks. aggressivitet, søvnløshed, vandringer eller andet, som kommer mere eller mindre som følge af ikke-specialiserede fysiske rammer og rehabiliteringstilbud.hertil kommer de direkte og indirekte omkostninger, der kan henføres til belastningen på den demensramtes nære netværk (6). Det synes derfor oplagt, at Fremtidens Demensplejehjem bør og kan udvikle sig til en rollemodel for behanling, bolig og rehabiliterende tilbud til gavn for både den svært demente og dennes nære netværk. Mange ældre klarer sig bedre i eget hjem i længere tid, end de gjorde tidligere. Dette betyder, at de, der flytter i plejebolig, som oftest er væsentligt dårligere end tidligere. Dette gælder også for de demensramte, som, grundet karakteren af deres sygdom, har behov for en helt særlig pleje og omsorg. Alzheimer / 62% > Figur 2: Forekomst og fordeling af demenssygdomme i Danmark Vaskulær / 7 % Blandet AD+VAD / 10% Lewy Body / 4% Frontotemporal / 2% Parkinson med demens / 2% Andre / 3% OVERORDNET PROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM, AALBORG 7

8 MÅLGRUPPEN Målgruppen for Fremtidens Demensplejehjem er borgere med en svær demenssygdom og deres nære netværk. Når den demensramte ikke længere kan bo hjemme eller i en almindelig plejebolig, er der hermed mulighed for at blive visiteret til Fremtidens Demensplejehjem eller borgeren kan visiteres til daghjemmets forskellige tilbud. Den demensramte har i særlig grad brug for en kombination af kompetente sundheds- og socialfaglige indsatser, der, i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den dementes nære netværk, skaber en værdig ramme og et meningsfuldt indhold omkring beboerens/brugerens sidste leveår. Ved svær demens mistes ofte hukommelse, dømmekraft og sprog, og den demensramte kan være ude af stand til at genkende ægtefælle, børn, sociale aktiviteter, praktiske genstande og steders formål og anvendelse mm. Andre demensramte har stadigvæk deres hukommelse intakt, men har store vanskeligheder med at regulere behov og impulser. I arbejdet med de svært demensramte og deres pårørende kræves specialviden inden for relationsarbejde, håndtering af konflikter og udfordrende adfærd. Endvidere fordres et fokus på det hele menneske og dets behov i øjeblikket - i en én-til-én kontakt. Målgruppen har derudover behov for at blive aktiveret og bruge deres krop fysisk, således at risikoen for kedsomhed, rastløshed, søvnløshed og sansedeprivation reduceres. Almindelig fysisk velvære i form af vedligeholdelse af muskler, led, lungekapacitet og cirkulatorisk kapacitet bliver herved også forsøgt opretholdt. Demens udvikler sig meget individuelt og i forskellige tempi, og demensramte med samme demenstype og samme funktionstab kan derfor fungere meget forskelligt i hverdagen. Derfor er det nødvendigt, at der kan etableres aktiviteter i forskellige tidsrammer, som de demensramte, med individuel støtte, kan benytte (4). Der kan forekomme svære adfærdsforstyrrelser i form af bl.a. uro, rastløshed, formålsløs vandren og meningsløs råben, eller apati og svigtende initiativ. Ligeledes er depression, angst, vrangforestillinger og hallucinationer kendte symptomer hos den svært demensramte, der endvidere ofte er forstyrret i sin døgnrytme med søvnløshed og natlig uro (3). Målgruppen er således stærkt kognitivt svækket og skal dermed understøttes af en specialiseret tværfaglighed, samt specialindrettede og designede fysiske rammer og omgivelser. Disse understøttende elementer skal skabe overskuelighed, forståelse og mening i beboernes liv. De skal, så vidt muligt, kompensere for den nedsatte eller mistede funktionsevne hos den demensramte. 8

9 FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM Visionen fortæller, hvor projektet skal hen. Men en vision skal, for at kvalificere sandsynligheden for, at realiseringen heraf rent faktisk går i den rigtige retning og leverer de ønskede resultater, have et værktøj til at holde kursen med. Det gøres her med et såkaldt strategisk kompas. I det følgende foldes visionen ud og der gives mere præcise beskrivelser af, hvad de fysiske rammer (arkitekturen og bygningen) overordnet set skal kunne i samspil med det, der foregår i dem. indholdet, er der i det følgende formuleret netop den sammenhæng og det samspil, der ønskes mellem arkitektur og indhold i en virksomhed, der altid vil kunne kalde sig Fremtidens Demensplejehjem. Hvordan kompasset skal anvendes i konkurrencen og videre frem gennem opførelse og ibrugtagning af plejehjemmet, vil blive nærmere forklaret i konkurrencematerialet. I stedet for at holde ønsker og krav til byggeprojektet adskilt fra beskrivelsen af OVERORDNET KOMPAS #1 Stimuli #8 Det nære netværk #2 Tryghed #7 Inklusion #3 Tilpasningsdygtig #6 Meningsfuld #4 Unik og enkel #5 Rehabiliterende OVERORDNET PROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM, AALBORG 9

10 FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM DE 8 PEJLEMÆRKER # 1 STIMULI # 2 TRYGHED Den demensramtes trivsel er meget påvirket af den måde omgivelserne sanses på. Disse skal derfor designes og anvendes, så de bedst muligt understøtter den demensramte i at leve det værdige liv de med deres sygdom formår og finder meningsfuldt. De fysiske rammer skal understøtte personalet i at udfolde deres særlige faglighed og professionalisme i relation til regulering af kilderne til sansestimuli omkring den demensramte, da både over- og understimulering ofte er årsag til mistrivsel og konfliktsituationer. Den demensramtes trivsel men også de pårørendes og personalets afhænger bl.a. af oplevelsen af tryghed. De fysiske rammer og det, der foregår i dem, skal derfor bl.a. opfattes forståelige, genkendelige og sikre. De fysiske rammer skal medvirke til at undgå opståen af konfliktsituationer eller angstoplevelser. De fysiske rammer skal desuden medvirke til at håndtere/begrænse konfliktsituationer, når de måtte opstå. Tryghed handler også om, at den enkelte har den grad af bevægelsesfrihed, vedkommende fysisk og mentalt har brug for, for at være i trivsel. 10

11 FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM DE 8 PEJLEMÆRKER mage: ipostudio murlo As Physical Home: n strategies at Montemurlo stand out above all others: p farmyard-like spaces that provide access to the facilities the massive, punctuated stone façade that evokes the walls of the region. Although contemporary in design, both features contribute significantly to a sense of a place where a home might be made. st access level affords the opportunity for residents to dered in the open air, in a secure public place punctuated of functional pavilions, some renovated from the existing ings while others are completely new readily identifiable e use of lightweight construction, painted plaster and dding. The overall effect resonates with the streets, lanes, and village squares of the region. TILPASNINGSDYGTIG Case Study 1: Home and UNIK the Familiar: OG Lessons ENKEL from Montemurlo. # 3 # 4 Image: Pietro Savorelli 43 Borgeren, der er svært demenssyg, skal kunne leve et identitetsbevarende liv præget af individuel trivsel. Derfor er det vigtigt, at de fysiske rammer og det, der foregår i dem, har optimale betingelser for at kunne tilpasse sig den enkelte demensramte. De til enhver tid relevante og nødvendige kompetencer, velfærdsteknologiske elementer og andre træningsredskaber og -metoder skal kunne anvendes, afprøves og i et vist omfang også udvikles i de fysiske rammer. De fysiske rammer skal derfor, i deres arkitektoniske og tekniske koncept, være fleksible og elastiske på en måde, hvor de nemt og så vidt muligt omkostningsneutralt, kan følge med de aktuelle behov og krav til at kunne give den demensramte en struktureret hverdag præget af trivsel og tryghed. Ligeledes er kravet til de fysiske rammer, at materialer, indretning og teknologi skal være robust. Et demensplejehjem er et særligt bo- og rehabiliteringssted, der er specialiseret, i indhold og fysisk form, til at give den svært demenssyge mulighed for at leve sit individuelle liv i respekt for dennes baggrund, livsform og oplevelse af, hvordan døgnets aktiviteter giver mening. Det enkelte menneske er unikt og netop den svært demensramtes trivsel afhænger af muligheden for at leve i rammer, der i sig selv også er unikke, fordi de i deres grundlæggende principper er enkle og i deres anvendelse skaber optimale vilkår for hver enkelt beboer. Arkitektonisk ønskes udtrykt, at demensplejehjemmet er et særligt hus for svært demensramte og deres pårørende. I sagens natur kan bygningen ikke åbne sig op til omgivelserne på bekostning af beboernes behov for beskyttelse, nærvær, tilknytning og tryghed; men skal opleves som en tryg og inkluderende bygning, der istemmer området og de, der skal ind på grunden og videre ind i bygningen en følelse af værdighed, respekt, forventningsafstemning og kompetence. OVERORDNET PROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM, AALBORG 11

12 FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM 4 DE 8 PEJLEMÆRKER # 5 REHABILITERENDE # 6 MENINGSFULD Den svært demensramtes mulighed for at leve et værdigt, trygt og trivselsberiget liv afhænger meget af at kunne modtage en individuelt tilpasset, rehabiliterende indsats, der vedligeholder og træner fysiske og mentale ressourcer. Det er vigtigt at udvikle og vedligeholde færdigheder - især sociale færdigheder, som gør det muligt for borgeren at være aktiv og deltagende i fællesskaber. Den rehabiliterende indsats har udover at forebygge yderligere svækkelse bl.a. på grund af andre diagnoser/sygdomsudfordringer som formål at bevare den demensramtes identitetsog inklusionsoplevelse, hvilket kræver fysiske rammer og teknologier, der, sammen med personalets indsats, integrerer individuelt tilpassede stimuli, stemninger og aktiviteter af demensrehabiliterende art. Den svært demensramtes trivsel og tryghed er meget afhængig af sansning af omgivelserne de fysiske, såvel som de menneskelige. Sansningen udtrykker sig umiddelbart som enten noget positivt/neutralt eller noget negativt. Den negative oplevelse giver sig til udtryk i form af bl.a. angst, uro og aggression. Det positive udtryk opstår, hvis oplevelsen af indtryk og aktiviteterne hos den demensramte giver mening. Afhængigt af demenstypen og den enkelte beboers/brugers stadie heri, samt evt. andre sygdomme, er konkretiseringsgraden af meningsfuldhed meget individuel. Derfor skal de fysiske rammer i sig selv være let forståelige og let aflæselige, så aktiviteter og indhold af varieret/tilpasset art og omfang kan udfolde sig. Koncepterne i arkitekturen forventses derfor at være relativt enkle og klassiske i deres formsprog. 12

13 FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM DE 8 PEJLEMÆRKER # 7 INKLUSION # 8 DET NÆRE NETVÆRK For den svært demensramte er deltagelse i almindelige, sociale aktiviteter ofte en stor udfordring. De kan have svært ved at forstå disse og indgå i dem over længere tid. Oplevelsen af inklusion er derfor udfordret. Bl.a. er den dementes døgnrytme meget individuel og derfor opstår muligheden for at indgå i fællesskabers aktiviteter individuelt og spontant betingede, og som regel kun i kortere perioder. Derfor er det vigtigt, at de fysiske rammer på den ene side er enkle og let aflæselige ift. hvad de enkelte områder/ rum kan bruges til og på den anden side er fleksible og elastiske, så spontane anledninger for inkluderende og rehabiliterende aktiviteter kan udfolde sig, mens interessen hos den/de demensramte er tilstede. Interaktionen mellem den demente og personalet er en vigtig for den dementes mulighed for oplevelse af inklusion. Derfor skal de fysiske rammer invitere til inklusion mellem den demente og personalet. For den svært demenssyge er familie og nære venner i den tid, den demensramte bor på/ bruger plejehjemmet en vigtig ressource, selvom den demente ofte ikke kan overkomme besøg af længerevarende tid. For personalet er det nære netværk en værdifuld kilde til at kende og forstå beboerens/ brugerens livshistorie, væsen og interesser. For det nære netværk er det vigtigt, for at kunne være en fortsat ressource, at demensplejehjemmet kan støtte og vejlede dem. Derfor skal demensplejehjemmet tilbyde funktioner, rum og aktiviteter, der bl.a. giver mulighed for, at sociale relationer kan etableres og uformel støtte mellem pårørende udvikle sig uden at disse forstyrre beboere/brugere uhensigtsmæssigt. OVERORDNET PROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM, AALBORG 13

14 BAGGRUNDSLITTERATUR 1) Nationalt Videnscenter for Demens, a: Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, ; ) National handlingsplan for demensramte; Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner; ) National klinisk retningslinje for udredning for behandling af demens; Sundhedsstyrelsen; ) Gotfredsen, Kirsten og Lene Juul Pedersen: Dementes deltagelse i aktiviteter afhænger af funktionsevnen; ) Nationalt Videnscenter for Demens, b: tal-og-statistik-om-demens/forekomst-af-demens-i-danmark/ og viden-om-demens/tal-og-statistik-om-demens/omkostninger-forbundet-med-demens/ ; ) Wimo A. et al: Demenssjukdomarnas samhallskostnader i Sverige Stockholm: Socialstyrelsen/The National Board of Health and Wellfare; ) Byg demensboliger Analyse og forslag til investeringer ; Ældresagen; ) Demenspolitik Norddjurs kommune; ) Hoof, J. van og D. O Brien: Designing for Dementia a critical overview of the evidence-based design of house for people with dementia, I:Evidense Based Design Aged Care kapitel1; 2014 Derudover henvises til Ældre- og Handicapforvaltningens Vision