Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind?"

Transkript

1 (Kapitel 3 i: Dahler-Larsen, Peter & Klausen, Kurt Klaudi (red.) 2000: Festfyrværkeri eller gravøl - en debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet, Odense Universitetsforlag, Odense) Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind? Af Kurt Houlberg og Henrik Larsen I de løbende diskussioner af det kommunale selvstyre og ikke mindst i de uundgåelige overvejelser om en ny kommunalreform spiller forestillingen om»den optimale kommunestørrelse«en central rolle. Bag denne diskussion finder vi det klassiske dilemma mellem demokrati og effektivitet, hvor det traditionelt antages, at store enheder er mere effektive, mens små enheder bedst sikrer demokratiet. Opblomstringen af debatten om en ny kommunalreform er ofte katalyseret af kommunernes økonomiske problemer, og løsningen siges at væ re realisering af stordriftsfordele gennem kommunesammenlæ gninger. Omvendt argumenteres - typisk af repræ sentanter for små kommuner - for, at kommunesammenlæ gninger vil have store omkostninger i form af tabt næ rhed og demokrati. Det centrale spørgsmål i denne artikel er, om kommunerne i dag er af en passende størrelse og i øvrigt bæ redygtige til at løse opgaverne - demokratisk og effektivt? I besvarelsen stiller vi spørgsmålstegn ved de traditionelle antagelser, idet vi langt fra er sikre på, at der er et dilemma mellem effektivitet og demokrati. På baggrund af de senere års forskningsresultater og de udviklingstendenser, vi ser i den kommunale verden, forsøger vi at argumentere for, at forholdet mellem størrelse og effektivitet/demokrati i nutidens Danmark er væ sentlig mere komplekst - og i hvert fald ikke så sort og hvidt som den aktuelle politiske diskussion vil gøre det til. Bæ redygtighed og decentralisering Sammen med grundprincippet om»én by - én kommune«udgjorde princippet om en»bæ redygtig«kommunestørrelse rygraden i inddelingsreformen i 1970 (Mouritzen 1992: 96, Opgavekommissionen 1998b: 44-46). I praksis kom bæ redygtighed til at betyde befolkningsmæssig bæredygtighed, idet den mindste kommune skulle have tilstræ kkeligt befolkningsgrundlag til at kunne drive en realskole med to spor (hvilket blev beregnet til indb.). Fra 1970 til 1998 har befolkningsudviklingen betydet, at antallet af kommuner med under indbyggere er blevet halveret, fra 33 til 16, (Opgavekommissionen 1998b: 71), så med 1970-målestok er kommunernes bæ redygtighed ikke blevet mindre. Men der er løbet meget vand i åen siden 1970, og spørgsmålet er naturligvis, om der er kommet - eller vil komme - nye opgaver til, der radikalt æ n-drer grundlaget for den kommunale struktur? Er der nogle udviklingstræ k, teknologiske, organisatoriske eller samfundsmæ ssige, der peger i retning af behovet for en ny kommunalreform? Giver integrationen af flygtninge, alkohol- og 1

2 narkoproblemer, selskabsligning, EU-lobbyisme eller regional erhvervspolitik anledning til at lave større kommuner? Vi vil i det følgende sondre mellem fire dimensioner af bæ redygtighed: Økonomisk Faglig Effektivitetsmæ ssig Demokratisk De to første dimensioner berøres indledningsvist, idet»dårlig økonomi«og små kommuners mangel på kvalificeret arbejdskraft ofte optræ der som argumenter for kommunesammenlæ gninger. Men da dilemmaet mellem demokrati og effektivitet er hovedkernen i denne artikel, er der naturligvis sæ rligt fokus på de to sidste dimensioner. Spørgsmålet om bæ redygtighed og kommunestørrelse kæ der vi sammen med det bredere spørgsmål om decentralisering, og tager afsæ t i decentraliseringsteoriens ni klassiske argumenter for decentralisering (jf. f.eks. Mouritzen 1992: 75-85): Velfæ rdsøkonomien - tre klassiske underdimensioner: Borgeren afslører sin sande præ ferencer Udbuddet tilpasser sig borgernes præ ferencer Tiebout-effekten: Borgerne tilpasser sig udbuddet Seks klassiske politologiske/demokratiteoretiske underdimensioner: Effektivitetshensyn/formindskelse af bureaukratisk ineffektivitet Politisk uddannelse Politisk deltagelse Magtdeling Politisk responsivitet og stabilitet Innovation (læ ring fra kommune til kommune) De tre velfæ rdsøkonomiske argumenter bygger på, at der ved decentralisering er en velfæ rdsgevinst pga. en større overensstemmelse mellem borgernes præ ferencer og den offentlige politik. Enten fordi kommunerne tilpasser sig de lokale præ ferencer, og/eller fordi borgerne flytter hen til den kommune, der - for dem - har den mest optimale kombination af skat og service 1. Et effektivt lokalt selvstyre er derfor i velfæ rdsøkonomisk betydning et system, hvor der er en høj grad af målopfyldelse for den enkelte borger. Altså en mikroøkonomisk effektivitet baseret på det enkelte individs præ ferencer. Hvis man alene skulle definere den optimale grad af decentralisering ud fra de velfæ rdsøkonomiske argumenter peger alt teoretisk i retning af mange små kommuner. Ifølge denne klassiske liberale forestilling vil flere»udbydere«føre til større konkurrence, der igen vil føre til større effektivitet 2. 2

3 Vi fokuserer dog i denne artikel på de seks politologiske argumenter, idet det første af disse har selvstæ ndig fokus i afsnittet om effektivitet, mens de resterende fem argumenter behandles i afsnittet om demokratisk bæ redygtighed. Uanset om graden af decentralisering måles i form af opgaver, lokal autonomi eller lokal magtfordeling (eks. Mouritzen 1992: 69-74) er der ingen tvivl om, at kommunalreformkomplekset lagde fundamentet for, at det danske system er et af de mest decentraliserede i verden. Og dette er siden blevet fastholdt og styrket gennem fortsat omlæ gning af refusioner til generelle tilskud og opgaveudlæ gninger 3 samt kommunernes opdyrkelse af nye opgaver og videreudvikling af eksisterende opgaver (Opgavekommissionen 1998b: 53-69). Kommunerne har dog i de senere år oplevet en øget central styring (Hansen 1998: 27), bl.a. legitimeret af øgede krav fra borgerne - med pressen som bannerfører - om»lige behandling uanset hvor i landet man bor«. Bortset fra at dette krav er ganske uforeneligt med et kommunalt selvstyre (Rold Andersen 1998: 8), kan det på baggrund af den»snigende underminering af decentraliseringen gennem regelhysteriet«(rold Andersen 1998: 8) naturligvis diskuteres, om udviklingen siden 1970 har ført til større eller mindre kommunalt selvstyre på autonomidimensionen (f.eks. Hansen 1998 vs. Werenskiold m.fl. 1995). Et sæ rtræ k ved den danske model er dog fortsat den store kompetence, der tillæ gges de decentrale enheder mht. såvel de overordnede beslutninger om skat/serviceforhold som prioritering mellem opgaver og fastlæ ggelse af serviceniveau på de enkelte udgiftsområder. Helt centralt er det her, at kommunerne er»multipurpose«-kommuner, dvs. kommuner med ansvaret for en bred vifte af lokale serviceområder inden for det samme geografiske område. I modsæ tning til dette er f.eks. de amerikanske»local governments«ikke multipurpose, men singlepurpose, dvs. ikke kommuner i dansk forstand, men fragmenterede lokale politiske systemer med ansvaret for hvert sit serviceområde. Skole og brandslukning leveres eksempelvis ikke af den samme»kommune«, men af henholdsvis»schooldistricts«og»fire departments«. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at de danske kommuner ikke også i det 21. århundrede vil væ re multipurpose-kommuner, både af historiske og demokratiske grunde. Der er således bundet store demokratiske væ rdier op på kommunerne, idet en bæ rende del af det kommunale selvstyre er, at det er kommunerne, der fastlæ gger det lokale skat/serviceforhold og prioriterer mellem mange lokale serviceområder. Det, at kommunerne er - og efter alle solemæ rker fortsat vil væ re - multipurposekommuner, har naturligvis afgørende betydning for diskussionen af bæ redygtighed, effektivitet og demokrati. Men at vi ikke ser - eller ønsker - muligheden for at æ ndre på, at de danske kommuner har ansvaret for tilvejebringelsen af den lokale service, er ikke ensbetydende med, at kommunerne også fortsat egenhæ ndigt vil stå for produktionen af servicen. I forhold til BUM-modellen (Bestiller - Udfører - Modtager) er en central pointe netop, at afkoblingen af bestiller og udfører potentielt kan opløse»dilemmaet«mellem effektivitet og demokrati. Tankegangen i BUM-modellen er også symptomatisk for den æ ndrede fokus, der er på kommunernes opgaver. Decentraliseringens tredje og ikke mindst fjerde bølge med udlicitering, privatisering, frie forbrugsvalg mv. (jf. Klausens og Dahler-Larsens kapitel 1) falder sammen med en stigende fokus på effektivitet, kvalitet, tilfredshed og (for)brugerorientering. 3

4 Kommunernes bæ redygtighed er derfor i 1990'erne ikke så meget blevet påvirket af nye opgaver, men i højere grad af æ ndrede forudsæ tninger for at løse opgaverne, både økonomisk, teknologisk og organisatorisk (decentralisering, brugerdemokrati, nye politikerroller), samt ikke mindst æ ndrede krav, forventninger, væ rdier og forestillinger. Der er stigende krav om mere service og effektivitet, og det er måske mere de æ ndrede forventninger end de æ ndrede opgaver, der er en trussel mod kommunernes bæ redygtighed. Er kommunerne økonomisk bæ redygtige? - Eller: Er sammenlæ gninger en vej ud af økonomiske problemer? Man får ikke en rig by-kommune ud af at slå fem fattige land-kommuner sammen!»dårlig økonomi«er ofte et hovedtema i diskussionerne om kommunesammenlæ gninger. For selv om»de fleste kommuner i Danmark er mere bæ redygtige (deres økonomiske grundlag er mere solidt) end for tyve år siden«(groes 1998), og der har væ ret tale om en stedse større indkomstlighed/konvergens, så har beregninger fra AKF aktuelt vist, at 40 kommuner er inde i en negativ økonomisk spiral med dårlig erhvervsudvikling, stor arbejdsløshed, vigende skattegrundlag, mange indbyggere på overførselsindkomster og/eller fraflytninger. Udgiftspresset i disse kommuner - forholdet mellem udgiftsbehov og finansieringsmuligheder - er derfor en stadigt stigende belastning og efterlader kommunerne med dårligere og dårligere forudsæ tninger for at levere service til borgerne. Den eneste vej ud af denne negative spiral er angiveligt øget skattetryk, øget statslig hjæ lp - eller kommunesammenlæ gninger. Den sidste»løsning«er bestemt ikke indlysende, og dens potentiale bygger på en lang ræ kke ikke nødvendigvis opfyldte forudsæ tninger. Hvis man kunne læ gge en lille fattig kommune sammen med en større rig nabokommune ville en sammenlæ gning potentielt kunne løse den lille kommunes økonomiske problemer. Indbyggerne i den lille kommune - eller i den store for den sags skyld - bliver hverken rigere eller fattigere af en sammenlæ gning, hvis man da ikke vil påstå, at store kommuner pr. definition er rigere end små. Problemerne i den lille kommune ville naturligvis ikke forsvinde, men udgiftspresset i den lille kommune ville blive fordelt på flere. Mht. økonomisk bæ redygtighed bliver den store kommune ved en sammenlæ gning altså lidt ringere stillet, mod at den lille kommunes bæ redygtighed bliver væ sentligt større. En sammenlæ gning ville under disse forudsæ tninger»løse«den lille kommunes økonomiske problemer, men dette er ikke ensbetydende med en fastholdelse endsige forbedring af servicen i den nu forhenvæ rende»lille kommune«. For hvis antagelserne om stordriftsfordele holder, så er et af argumenterne jo netop, at der er mulighed for en mere effektiv drift, f.eks. baseret på en mere optimal skolestruktur (læ s: lukning af små»urentable«landsbyskoler). At en større kommune antageligvis også politisk har lettere ved at beslutte at lukke de små udkantsskoler, øger næ ppe sandsynligheden for en forbedring af servicen i den forhenvæ rende lille kommune! Selv i dette tæ nkte tilfæ lde - hvor en lille fattig kommune læ gges sammen med en større rig nabokommune - er gevinsten ved en kommunesammenlæ gning tvivlsom. Men mere betydningsfuldt er det, at langt størstedelen af de økonomisk pressede kommuner er udkantskommuner, der ikke har mulighed for at slå sig sammen med en 4

5 rig nabokommune. Typisk er der nemlig tale om ø-kommuner (Samsø, Læ sø, Ærø, Langeland) og/eller områder, der generelt er under pres (f.eks. Bornholm, Lolland eller dele af Nordjylland). Hvis der er en nabokommune, er denne altså ikke en rig kommune, men - uanset om den er stor eller lille - også en fattig, økonomisk presset kommune. Kommunesammenlæ gninger gør altså ikke disse økonomisk pressede udkantskommuner rigere og løser ikke af denne vej deres problemer med økonomisk bæ redygtighed. Hvis kommunesammenlæ gning alligevel ses som en løsning på problemerne, så skal argumentet væ re, at større kommuner er mere effektive og derfor har større økonomisk bæ redygtighed. Dette spørgsmål vender vi tilbage til i næ ste afsnit. Men fokuserer vi alene på den økonomiske bæ redygtighed, er det mindre oplagt at diskutere kommunesammenlæ gning end udligning, opgavefordeling og byrdefordeling. En mere åbenlys løsning på de små kommuners sårbarhed over for udsving i antallet af meget udgiftskræ vende indbyggere er således en anden finansieringsmodel - som opgavekommissionen f.eks. foreslår det for de dyre tilfæ lde på børne- og ungeområdet (1998b: 30-31). Og som Mouritzen påpeger, så bør den kommunale struktur ikke væ lges ud fra,»om kommunerne magter at give narkomaner, psykiatrisk syge eller flygtninge en ordentlig behandling«(mouritzen 1999). Disse opgaver, der ikke er kommunale kerneydelser, kan placeres på et andet niveau eller løses i mellemkommunalt samarbejde. I tilgift har flere undersøgelser dokumenteret, at borgerne i de små kommuner generelt er mere tilfredse end borgerne i de større kommuner (Opgavekommissionen 1998b: 219), ligesom en ny undersøgelse viser, at tilfredsheden med den kommunale service er lige stor i by- og landkommuner, selv om serviceniveauet ifølge»objektive«nøgletal er størst i bykommunerne (PLS Consult 1999) 4. Væ sentligt i denne forbindelse er det naturligvis, at der er mindre forventninger i landkommuner - og små kommuner. Er kommunerne fagligt bæ redygtige? Man bliver ikke en god hjertekirurg, hvis man kun foretager en hjerteoperation om året På en ræ kke af de»perifere«kommunale serviceområder har mange små kommuner kun ganske få sager om året, f.eks. inden for sæ rforsorgen og mht. tvangsfjernelser af børn og unge. Dette kan give anledning til velbegrundet bekymring for kvaliteten i opgavevaretagelsen. Det er ganske simpelt svæ rt for en sagsbehandler at finde de bedste løsninger, hvis man ikke har erfaring med lignende sager og/eller ikke har kolleger, der har det. De små kommuner kan med andre ord have»vanskeligt ved at etablere og fastholde faglige miljøer, der kan sikre den nødvendige kvalitet i deres opgaveløsning«(opgavekommissionen 1998b: 218). Der er imidlertid ikke noget nyt i, at de små kommuner kun har få sager. Sådan har det altid væ ret. Det er derfor heller ikke tilfæ ldigt, at PPR-samarbejdet (Pæ dagogisk Psykologisk Rådgivning) typisk er et mellemkommunalt samarbejde. Men alene i de sidste ti år har fagligheden på en ræ kke kommunale områder udviklet sig voldsomt, 5

6 og sagsmønstret er blevet mere komplekst. For ti år siden behøvede en kommunal sagsbehandler på børneområdet f.eks. ikke kende noget til autisme, MBD eller Dampbørn. Den stigende specialisering kombineret med æ ndrede forventninger og stigende krav til kvalitet, service og effektivitet betyder, at kommunernes mulighed for at fastholde og tiltræ kke kvalificeret arbejdskraft er kommet mere i fokus i de senere år (Hansen 1998). Bekymringen bliver naturligvis ikke mindre af, at vi står overfor»de små ungdomsårgange«. Dermed bliver det et generelt problem for arbejdsmarkedet at tiltræ kke kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst det offentlige. Inden for den kommunale verden er det derfor ikke alene et problem for de små kommuner, men også for de store kommuner og for amtskommunerne. Det bliver svæ rere at få nok gode læ ger, sygeplejersker, pæ dagoger, socialrådgivere, læ rere, udliciteringseksperter og skatterevisorer. Spørgsmålet er naturligvis, om små kommuner her får svæ rere ved at tiltræ kke kvalificeret arbejdskraft end større kommuner, pga. at de har mindre interessante faglige miljøer - og om dette så er et argument for en kommunesammenlæ gning. Med befolkningens aktuelle flyttemønstre er det bestemt ikke givet, at de små kommuner står svagere i kampen om arbejdskraften. Mere åbenlyst er det, at taberne bliver udkantsområderne - uanset om det er små eller store kommuner. Spørgsmålet er derfor, om den væ sentligste skillelinie mht. tiltræ kningen af kvalificeret arbejdskraft går mellem store og små kommuner, eller om det afgørende er, at kommunen ligger tæ t på eller langt fra de relevante uddannelsesinstitutioner. Under alle omstæ ndigheder bør det - gamle - problem med, at der kun er få sager i de små kommuner, ikke nødvendigvis føre til en kommunesammenlæ gning, men kunne lige så vel føre til en diskussion om opgavefordeling - eller i tidens ånd til mere mellemkommunalt samarbejde, fæ lleskommunale løsninger eller udlicitering. Har kommunerne en effektiv størrelse? Hvor skal Læ sø og Fanø flyttes hen?»effektivitet«er et stæ rkt væ rdiladet begreb uden entydigt indhold, idet effektivitet konnoterer en lang ræ kke forskellige betydninger, der varierer fra person til person, fra kultur til kultur. I modsæ tning til»demokrati«er effektivitet ikke en væ rdi med universel opbakning, men har forskellige væ rdiladninger alt efter, hvem der taler om effektivitet. Det, der ud fra et økonomisk synspunkt er effektivitet/produktivitet i en børnehave, er fra pæ dagogers og foræ ldres side dårlig personalenormering! Begrebet bliver ikke mere entydigt af, at produktivitet og effektivitet i daglig tale ofte bruges i flæ ng, mens der i litteraturen er tale om to vidt forskellige størrelser (jf. f.eks. Høgenhaven og Olsen: 202 eller Winter: 17). Hvor produktivitet alene relaterer ressourceindsatsen til det præ sterede (f.eks. antal passede børn, antal underviste timer eller antal hjemmehjæ lpstimer), relaterer effektivitet den til effekten af det præ sterede (f.eks. trivsel og selvvæ rd hos børnehavebørnene, faglig og demokratisk/social»kunnen«hos skolebørnene og livsglæ de hos de æ ldre). Og da effekten kun kan vurderes ved at inddrage de mål, der har væ ret for»produktionen«, kommer mål og 6

7 målrealiseringsgrad til at spille en central rolle i vurderingen af produktionens effektivitet. Effektivitet kan dermed vurderes i forhold til forskellige aktørers interesser, placeret forskellige steder i organisationen - og med forskellige mål. Der er derfor intet til hinder for, at effektiviteten kan væ re lav set fra én aktørs perspektiv, men høj set fra en andens (Winter 1994: 23). I et videre perspektiv kan kommunerne selvfølgelig have forskellige mål, ja faktisk hviler det kommunale selvstyre på en idé om, at målene ikke er ens fra kommune til kommune. Sammenligninger af effektivitet på tvæ rs af kommuner er alene af denne grund dybt problematiske. Og hertil skal naturligvis læ gges, at målene ofte er vagt formulerede og ikke operationaliserede - måske slet ikke operationaliserbare. Det viser sig da også, at de typiske analyser af mellemkommunale forskelle i»effektivitet«i højere grad er produktivitetsanalyser 5 end effektivitetsanalyser - eller som oftest blot analyser af forskelle i udgiftsniveau. Effektivitet reduceres dermed til betydningen»driftseffektivitet«eller»omkostningseffektivitet«. Denne begrebsindsnæ vring rummer i sig selv en fare for fokusering på økonomi og kvantitet og nedprioritering af kvalitet og indhold, men betyder også, at»effektivitetsanalyser«hermed har løsrevet sig fra deres sproglige rod (effekt) og ikke vedrører effekten, men i højere grad drejer sig om at undersøge, om der er stordriftsfordele i den kommunale produktion. Dette er naturligvis heller ikke uinteressant i forhold til den løbende diskussion af det kommunale landkorts struktur. Der er i USA og England (Houlberg 1995: 68-70, Boyne 1995: 217, Martins 1995: 449) gennemført en lang ræ kke undersøgelser af stordriftsfordele. I nogle af disse er der alene undersøgt for lineæ re sammenhæ nge, dvs. stigende stordriftsfordele hele vejen fra de mindste kommuner op til de største kommuner, mens andre også inddrager muligheden for U-formede sammenhæ nge, dvs. stordriftsfordele op til en vis størrelse, hvorefter der er stordriftsulemper. Undersøgelserne giver imidlertid ikke noget entydigt svar på, hvorvidt der er kommunale stordriftsfordele, om de er lineæ re eller U-formede, og da slet ikke på, hvad den optimale kommunestørrelse i givet fald er (Houlberg 1995: 68). I en undersøgelse af administrationsudgifterne i Norge (Kalseth m.fl. 1993) findes, at der er stordriftsfordele, men kun op til en størrelse på indbyggere - hvilket efter danske forhold er udtryk for en smådriftsfordel! De mest systematiske undersøgelser af eventuelle kommunale stordriftsfordele i Danmark er lavet af Mouritzen og Houlberg. Mouritzen har undersøgt en ræ kke udgiftsområder og finder, at der er stordriftsmuligheder på vejområdet og folkeskoleområdet (Mouritzen 1991: 98) - for skoleområdet dog ikke direkte knyttet til kommunens størrelse indbyggermæ ssigt, men snarere»at befolkningen i de store kommuner er koncentreret i store byer, hvad der gør det lettere at operere med optimale skole- og klassestørrelser«(mouritzen 1992: 82). På linie med de fleste andre danske undersøgelser udelukker Mouritzen dog allerede i modelspecifikationen muligheden for U-formede stordriftsfordele. I en senere analyse af det administrative ressourceforbrug i kommunerne (Mouritzen 1992: 83-84) finder Mouritzen imidlertid netop, at der er tale om en U-formet relation mellem det administrative ressourceforbrug og indbyggertallet, idet der er stordriftsfordele op til en kommunestørrelse på indbyggere. Mouritzen kontrollerer dog ikke for, hvorvidt de pågæ ldende stordriftsfordele alene kan henføres til kommunernes 7

8 størrelse indbyggermæ ssigt, eller om de også - og måske i højere grad - skyldes, at de store kommuners indbyggere bor i større byer. Dette for en kommunalreform helt centrale spørgsmål tager Houlberg op i en analyse af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter (Houlberg 1995). Houlberg konkluderer - som Mouritzen - at den»optimale«kommunestørrelse i Danmark er indbyggere, men med den væ sentlige tilføjelse, at den væ sentligste stordriftsfaktor er urbaniseringsgrad og ikke indbyggertal. En kommunesammenlæ gning ville derfor antageligt have mindre betydning for udgiftsniveauet end den fortsatte affolkning af landdistrikterne. Houlberg konkluderer videre, at stordriftsfordelene under alle omstæ ndigheder er så beskedne, at de»ingenlunde vil kunne berettige de økonomiske, organisatoriske og menneskelige omkostninger ved en kommunesammenlæ gning«(houlberg 1995: 84). Dette udelukker naturligvis ikke, at der kan væ re stordriftsfordele på de enkelte udgiftsområder, eventuelt med forskellige størrelser på»den optimale enhed«. Men hvis dette er tilfæ ldet, blokerer de danske kommuners - demokratisk velbegrundede - status som»multipurpose«naturligvis for, at disse stordriftsfordele vil kunne indhøstes. I hvert fald hvis kommunerne som hidtil både skal væ re ansvarlige for tilvejebringelsen og driften. Men i lyset af den blå bølge/decentraliseringens fjerde bølge med udlicitering, privatisering, frie forbrugsvalg mv. (jf. indledningen til denne bog) ligger kimen til en opblødning af kommunernes rolle som driftsansvarlige. Adskillelse af Bestiller, Udfører og Modtager åbner mulighed for, at driften varetages af forskellige producenter, kommunen selv, private, fæ lleskommunale selskaber, mellemkommunalt samarbejde... Og dette bliver ikke mindre betydningsfuldt, hvis det som Boyne anfører (1995), er størrelsen på den producerende enhed (skolen, børnehaven, plejehjemmet) og ikke kommunens størrelse, der er afgørende for stordriftsfordelen! Men uanset hvilken konklusion der kan drages mht. den optimale kommune- eller institutionsstørrelse, så er det givet, at organisationer og produktionsteknologi æ ndres over tid, hvilket betyder, at»the search for an optimal local authority size cannot give long-lasting results«(martins 1995: 449). Der vil m.a.o. aldrig definitivt kunne sæ ttes punktum for diskussionerne om den optimale kommunestørrelse. Er kommunerne demokratisk bæ redygtige? Giver større kommuner mere demokrati? Bæ redygtighed forstået som effektivitet er gennemgået i foregående afsnit. Nedenfor vurderes de øvrige fem politologiske decentraliserings-argumenter. De demokratiske søjler i decentraliseringen er ikke videre undersøgt (Bogason 1992: 78) og slet ikke mht. de mange udviklingstendenser, vi har set i danske kommuner i de seneste ti år, f.eks. mål- og rammestyring, BUM-modeller, udlicitering mv. Nogle af argumenterne præ senteres derfor som hypoteser. De kommende års kommuneforskning vil dokumentere i hvilken udstræ kning disse udviklingstendenser reelt slår rod i danske kommuner og om udviklingstendenserne bibringer de demokratiske mekanismer eller argumenter ny næ ring. 8

9 Politisk uddannelse Hypotesen er ifølge teorien, at mindre enheder fungerer som 'rugekasse' for et generelt uddannelsesmæ ssigt løft, for en politisk bevidstgørelse og opkvalificering og for rekruttering af politikere på mere centrale niveauer. Hvis det er tilfæ ldet, kan man sige, at en decentral struktur i det offentlige system vil medføre et mere velfungerende og demokratisk system. Denne argumentation har aldrig fyldt meget i den danske debat om det kommunale selvstyre. Enkelte gange hører man - ud fra en mere romantiserende tankegang - at mindre kommuner bedre egner sig til at fostre politisk bevidsthed og politikere, end store kommuner gør det. Når man følger livet i den kommunale verden, er der dog ikke meget, der tyder på, at der er systematisk forskel mellem små og store kommuner mht. at fostre politisk uddannede politikere. Det har væ ret hæ vdet, at den stigende brug af brugerbestyrelser fra 1990 og frem, vil medføre en stæ rkere politisk uddannelse og vil fungere som rugekasse i forhold til politiske partier og kommunalbestyrelser (Montin 1993). I Danmark er det flere gange undersøgt, hvorledes brugerbestyrelserne fungerer (Nørgaard Kristensen 1999, Undervisningsministeriet 1994 og Sørensen 1997). Der er ikke noget, der tyder på, at brugerbestyrelserne giver en afgørende afledt virkning i forhold til det politiske system. Snarere tvæ rtimod, fordi det er hæ vdet og delvist dokumenteret, at den formelle brugerindflydelse har understøttet den institutionelle egoisme, dvs. den enkelte institutions fokus på sig selv snarere end på helheden inden for kommunen. Brugerrepræ sentanter læ rer at begå sig i afgræ nsede institutionelle systemer, men de orienteres ikke mod at beskæ ftige sig med større samfundsmæ ssige og fæ lles politiske og demokratiske anliggender (Nørgaard Kristensen 1999: 57). På den måde har brugerindflydelsen og den interne decentralisering i kommunerne modvirket en vigtig dimension i den kommunal-politiske bevidstgørelse, nemlig den politiske træ ning i at anskue og bidrage til det samlede kommunale system som en helhed. Vil decentralisering og brugerindflydelse bidrage til eller modvirke, at»man kan a) utvikle fellesskap, sosial og kulturell homogenitet og demokratisk mentalitet og kultur, uten b) å ensrette meningsdannelsen, forhindre kulturell variasjon og mangfold, ødelegge den enkeltes individualitet og uten å sette for snevre grenser for opposisjon og konflikt?«, spørger Johan P. Olsen (1991). Vi skal ikke, siger han,»miste følelsen av samhørighet, skape atomisering, fremmedgjøring og et samfunn som oppløser seg i ødeleggende fraksjonsstridigheter«. Det interessante er så, om små kommuner bedre er i stand til at få det lokale demokrati til at fungere som en helhed, end store kommuner er? Der er et par forhold, som peger i retning af, at små kommuner har fordele: Jo mindre kommunen er, desto lettere er det at få et dialogsystem (mellem institutionsrepræ sentanter og politikere) til at fungere og til at understøtte helhedstæ nkningen i kommunen. Tankegangen er, og praktiske erfaringer fra enkelte kommuner understøtter dette, at den institutionelle egoisme kan modificeres og holdes i ave, hvis kommunen parallelt med en vidtgående decentralisering opbygger et dialogsystem, hvor medarbejdere og brugerrepræ sentanter i en fast turnus og i struktureret form mødes med politikerne i kommunen. Dialogsystemer vil alt andet lige gøre ledere og ansatte samt brugerrepræ sentanter mere helhedsorienterede, fordi 9

10 de i deres arbejde med lokale mål og planer motiveres til at inddrage nye og tvæ rgående temaer. En sammenkobling af politikernes målsæ tninger og institutionernes virksomhedsplaner kræ ver dialog og refleksion - en øvelse, der er langt svæ rere at håndtere i store systemer end i små. I enkelte store kommuner, f.eks. i Odense og i København, ser vi også, at håndteringen af tvæ rgående målsæ tninger inden for forebyggelse og inden for børn og unge foregår i mindre distrikter eller bydele. Vurderingen er, at konkret dialog i lokale fora motiverer ansatte og brugere til at se helheder og til at blive mere målrettede i forhold til politikernes målsæ tninger. Og så tilbage til kommunens størrelse - hypotesen er som sagt, at mindre kommuner har bedre forudsæ tninger for at udvikle modificerende helhedsstrukturer, end større kommuner har. Antal driftsenheder i kommunerne er stort set proportionalt med kommunens størrelse målt i antal indbyggere. Dvs. at det i Gråsten Kommune er et spørgsmål om f.eks. på børn og ungeområdet at få relativt få dagplejegrupper, daginstitutioner, skoler og ungdomsskolen samt få medarbejdere fra én rådhusafdeling til at kommunikere sammen. Det er i den sammenhæ ng lettere at skabe og videreudvikle den politiske kultur, hvor den institutionelle egoisme afvejes i forhold til helhedstæ nkningen. I Søllerød Kommune er det væ sentligt vanskeligere med over 60 institutioner og forvaltningsafdelinger. Antallet af enheder, næ rheden og mulighederne for hurtig dialog og den bureaukratiske fastgroethed i store kommuner understøtter, at små kommuner har lettere ved at påvirke ansatte og brugere til nogle former for politisk dannelse, f.eks. den vigtige motivation til at se helhedsorienteret på kommunal service. Politisk deltagelse Det har i mange år væ ret en klassisk antagelse, at den politiske deltagelse er størst i små enheder (Dahl og Tufte 1973). Når beslutningerne træ ffes i mindre enheder, oplever borgerne en større næ rhed, hvilket motiverer involvering og deltagelse. Hvis denne hypotese skal anskues på danske forhold, kan vi starte med at se på deltagelsen i valgene. Der synes ikke at væ re forskelle. Den formelle politiske deltagelse er ikke bestemt af kommunestørrelse - her spiller andre ting ind. Går vi over til at se på bredere og mere uformelle former for politisk deltagelse i Danmark har Poul Erik Mouritzen (1991) påvist, at den individuelle deltagelse (henvendelse til folkevalgte og embedsmæ nd) falder med stigende kommunestørrelse. Dette peger altså på større demokratisk bæ redygtighed for de små kommuner. I den anden retning træ kker, at politiske foreninger og organisationers aktivitet er størst i de store og mellemstore kommuner. Mouritzen undersøger endvidere borgernes tillid til kommunalpolitikerne som udtryk for demokratiets virkemåde set fra den enkelte væ lgers synsvinkel. Han finder, at den politiske tillid er faldende med stigende kommunestørrelse (1991: 506) - ligesom tilfredsheden med den kommunale service. En senere analyse bekræ fter dette. Den generelle tillid til kommunalpolitikerne aftager med kommunestørrelse, bl.a. fordi væ lgerne er markant mere tilfredse i mindre kommuner end i store kommuner (Urban 1998). Hvor Mouritzen væ lger at fortolke det sådan, at kommunestørrelse påvirker tillid og derigennem tilfredshed, så tolker Urban årsag-virknings-forholdet den modsatte vej. Urban konkluderer således, at det»ikke så meget er kommunestørrelsen 10

11 i sig selv, der påvirker tilliden, men snarere det at væ lgerne er mere tilfredse med kommunens indsatser og tilbud i de små kommuner«(urban 1998: 25). For indevæ rende formål er det ikke afgørende, om det er større tillid, der fører til større tilfredshed, eller omvendt. Det centrale er, at tillid og tilfredshed følges ad - og falder med stigende kommunestørrelse. En samlet konklusion for de to første dimensioner i den demokratiske bæ redygtighed er derfor, at der ikke findes helt entydigt belæ g for, om små kommuner fungerer bedre end større kommuner. Den individuelle politiske deltagelse og den politiske tillid/tilfredshed har bedre kår i de mindre kommuner, mens de andre inddragede forhold ikke entydigt peger på større demokratisk bæ redygtighed hos mindre kommuner. Magtdeling Det tredje forhold i den demokratiske bæ redygtighed tager udgangspunkt i en magtdelingstæ nkning, der hæ vder, at mange enheder i et decentraliseret samfund sikrer frihed og indflydelsesmuligheder for det enkelte individ. Tæ nkningen har ikke spillet den store rolle i Danmark, men det indgår alligevel i den aktuelle diskussion. En sammenlæ gning af danske kommuner vil formentlig betyde, at befolkningen oplever en magtkoncentration, og dermed vil følelsen af magttab øges. Magtforskydning vil præ ge den enkelte borgers perspektiv. Der bliver læ ngere til rådhuset, og den enkelte borger vil opleve, at det er større og mere organiserede interesser, som øver indflydelse. Det lokale kommunestyre er ofte oplevet som et alternativ til magtcentrene omkring amtsgårdene og København og de politiske institutioner her. Der vil også kunne blive tale om en magtforskydning i den kommunalorganisatoriske verden. Mange har beskrevet Kommunernes Landsforening som en fjerde statsmagt (Christiansen og Christensen 1992). Man skal ikke overdrive pointen, fordi KL altid har væ ret svæ kket af, at der bl.a. som følge af de store forskelle i kommunerne har væ ret stor intern splittelse i medlemskredsen. Dette har ført til handlingslammelse, ikke så meget i kommunaløkonomiske spørgsmål, men mere væ sentligt i spørgsmålene om det kommunale styres udvikling og indretning. I en kommunestruktur med 75 store kommuner vil det blive langt lettere at samordne kommunernes og KL's synspunkter, og der vil lettere kunne udvikle sig lukkede forhandlingsrum. Et kommunalreformeret Danmark vil både af borgerne og af politiske aktører blive oplevet som et mere magtkoncentreret land. Politisk responsivitet - og dermed stabilitet Små kommuner vil opleves som mere stabile enheder, fordi små enheder hurtigere og lettere opfanger behov fra borgere, brugere og omgivelser. Man kan sige, at der i små enheder responderes hurtigere og mere fleksibelt, når behovene og efterspørgslen æ ndrer sig. I et system med mange små enheder tillades det, at lokale med sæ rlige ønsker gennemfører en politik i den retning, som de oplever som væ rdifuld. I det centralt organiserede system orienterer man sig mod regler og procedurer. Det tilstræ bes - ofte ud fra en lighedssæ tning - at servicen skal blive ensartet. 11

12 Hypotesen vil gå på, at de forskellige behov, som befolkningsgrupper har på tvæ rs af geografiske områder, vil resultere i forskellige svar på behovene - med deraf følgende stabilitet. I et land med mange kommuner og lokale finansieringsbeslutninger vil det betyde, at der vil blive stor forskel i servicen. Mens et land med få kommuner vil blive præ get af, at de få store kommuner hver isæ r bliver nødt til at gøre servicen mere ens. Høj demokratisk bæ redygtighed vil betyde, at der er forskel på den kommunale service mellem kommunerne - ikke alene mellem små og store kommuner, men i det hele taget mellem kommunerne. Ser vi på udgifterne i kommunerne, er konklusionen, at der er synlig spredning i kommunernes ressourceforbrug (Bogason 1992: 72). Ud fra denne vinkel fungerer det kommunale selvstyre. Noget tyder også på, at de små kommuner i højere grad end de store er i stand til at tilpasse udgifterne til de lokale behov og præ ferencer. I hvert fald er borgerne mest tilfredse med den kommunale service i de mindre kommuner. Dette hæ nger sammen med, at mindre kommuner generelt er mere homogene end større kommuner, samt at den demokratiske bæ redygtighed er større. Demokratiet fungerer bedre i de små kommuner, vurderer væ lgerne (Mouritzen 1991: 492 ff.). En ting er at se på outputtet og vurdere, om borgerne oplever at få den service, som de ønsker. Det er selvfølgelig det mest interessante. Men høj demokratisk bæ redygtighed udtrykt ved stor responsivitet må også implicere, at de lokale forskelle, der er imellem borgerne i forskellige dele af landet og mellem egnene, vil medføre, at der føres forskellige politikker i kommunerne. Forskellige behov i de forskellige kommuner bør afspejle sig i forskellige politikker. Der findes ikke systematiske vurderinger af indholdsforskelle i danske kommunale politikker. Læ sningen af en lang ræ kke målsæ tninger, f.eks. på børn og ungeområdet, synes imidlertid ikke at understøtte hypotesen, at kommunerne er responsive i forhold til lokale behov. De kommunale politikker er utroligt ens. Og hvis de er det, kan man jo spørge sig selv, om det kommunale system virker. Enslydende politikker i kommunerne vil jo betyde, at man lige så godt kan styre serviceproduktionen fra centralt hold. Nogle vil dernæ st hæ vde, at høj responsivitet ikke skal aflæ ses på kommuneplan, men på institutionsplan (forskelle imellem skoler, daginstitutioner, biblioteker, rådgivningscentre, borgerbutikker etc.). Igen mangler vi undersøgelser, men det er i kommunerne en udbredt opfattelse, at der i den enkelte kommune er synlige forskelle mellem nogle af institutionerne. Om det så afspejler høj responsivitet, dvs. forskelle baseret på forskellige behov fra brugere og lokalsamfund, eller det snarere skyldes den enkelte institutions tradition (som kreativ skole, som selvejende daginstitution, som udadvendt og opsøgende socialforvaltning etc.), er vanskeligt at sige. I relation til denne artikel vil det endvidere væ re interessant til at se på, om små kommuner snarere end store kommuner bl.a. via intern decentralisering kan skabe lokal variation i indhold og faglighed (såvel formuleret som praktiseret). I vurderingerne af decentraliseringen findes der ikke oplysninger om, at den kommuneinterne decentralisering skaber større forskelle i små kommuner end i store. En hypotese kunne gå på, at i de små kommuner vil de decentrale institutioner stå stæ rkere og mere autonomt i forhold til rådhuset og byrådet, end institutionerne vil 12

13 gøre det i større kommuner. I store kommuner vil decentraliserede institutioner oftere blive underlagt fæ lles og kontrollerende procedurer. Innovation Der foregår mere innovation, flere eksperimenter og mere organisatorisk diffusion og spredning i et decentraliseret system, siger hypotesen ud fra decentraliseringsteorien. Men betyder det så, at små kommuner er mere innovative end store? Lad os se på nogle af de omstillingsmæ ssige modebølger. Decentraliseringen internt i kommunerne startede i en ræ kke små kommuner. Med i starten i slutningen af 1980'erne var dog også fire-fem amter og enkelte store kommuner, f.eks. kom Odense Kommune med i Ved udgangen af 1990'erne er det vores skøn, at ca. halvdelen af danske kommuner har udlagt beslutningskompetence, herunder lønsummen. Nok en svag indikation på, at de største kommuner først er ved at komme med nu. Vi ser lidt af samme mønster i forbindelse med omlæ gninger i forvaltningerne, herunder isæ r modebølgen efter æ ndringen af styrelsesloven i 1989, hvor et stort antal kommuner lavede en to-benet forvaltningsstruktur. Det peger på, at en ræ kke mindre og omstillingsparate kommuner startede bølgen, og at de store - f.eks. Esbjerg, Odense, København m.fl. - fulgte trop. I begge tilfæ lde - decentralisering og forvaltningssammenlæ gninger - er det vurderingen, at det ikke så meget er bagvedliggende politiske eller strukturelle faktorer, som sæ tter gang i organisatorisk innovation i kommunerne. Det er mere et spørgsmål om entreprenante forvaltningsledere (og nogle gange politikere), som ser en interesse i at skabe innovation (Sehested m.fl. 1992). Det er og har væ ret lettere for en entreprenør at komme igennem med omstilling i en mindre organisation, og her har vi måske forklaringen på, at en ræ kke mindre kommuner tyvstartede. Mål- og rammestyringen næ vnes fra midten af 1980'erne som omstillingsmantra, og der arbejdes stadig med at indføre og styrke den i danske kommuner. Kommunerne er spurgt, om målstyring indgår som en fast bestanddel af deres interne styring. Store kommuner tilkendegiver oftere, at det er tilfæ ldet, end små kommuner gør (Andersen 1996). Det samme gør sig gæ ldende, når der spørges til, om serviceinformationer indgår i styringen. Selvom der er en risiko for, at den slags undersøgelser snarere måler organisationernes selvforståelse end styringsmæ ssige praksis, tyder det på, at innovation knyttet til målstyring er kommet tidligere i gang i større kommuner. Det samme gæ lder mht. arbejdet med målsæ tninger på institutionsniveauet; her er institutionerne i de store kommuner i front mht. anvendelse af målsæ tninger, udarbejdelse af virksomhedsplaner mv. (Andersen 1998). Det er vanskeligt at undersøge, om mindre kommuner i videre udstræ kning end store kommuner udvikler organisations- og styringsformer, idet det er forbundet med status og moderne lederskab at sæ tte gang i organisationsæ ndringer - også selvom de kun finder sted på papiret og ikke i praksis. Men hvis vi antager, at selvbedraget er ligeligt fordelt over kommunetyper, så falder tallene ud til fordel for de større og store kommuner. En kommunalreform, som skaber større kommuner, vil ikke give tab af innovationskraft. Snarere tvæ rtimod, fordi selve reformen vil give en masse aktører og nye ledere i storkommunerne anledning til at demonstrere New Public 13

14 Management. Og det er måske det, det snarere handler om: Omstilling og innovation knytter sig ikke så meget til størrelse, partifarve hos borgmesteren eller det fiskale pres. Innovation er langt mere interessemæ ssigt bestemt - og nogle gange har entreprenørerne bedre vilkår i store kommuners udviklingssekretariater, andre gange som nytilkommen chef i den lille kommunes chefgruppe. Samlet konklusion - demokratisk bæ redygtighed Billedet er blandet. Nogle gange tyder undersøgelser og erfaringer på, at den demokratiske bæ redygtighed er størst i små kommuner, f.eks. vedrørende politisk deltagelse, mens andre dimensioner falder ud til fordel for større kommuner, f.eks. spørgsmålet om innovation. Fæ lles for målingerne er, at vi har behov for at vide mere - og navnlig få inddraget andre forklaringsfaktorer end størrelse, dvs. få kontrolleret sammenhæ ngene for andre variable. Men den overordnede kommunalpolitiske dagsordenen er ved at blive sat, og der er meget der tyder på, at der efter næ ste kommunevalg i november 2001 vil blive givet startskuddet til en politisk kamp om kommunestrukturen. Der er en alvorlig risiko for, at diskussionen bliver domineret af overfladiske effektivitetsbetragtninger, som ifølge denne artikels første halvdel ikke holder. De politologisk inspirerede argumenter bør læ ngere frem i debatten, og der bør skabes mere viden på området. Den spredte viden er søgt vurderet i denne artikel, og den peger ikke entydigt på demokratiske fordele ved en kommunalreform. Mht. indretning af nye styringsformer siger de store kommuner, at de er i front, mens forholdene omkring kommunalbestyrelsen - deltagelse, tillid, tilfredshed mv. - peger på større demokratisk bæ redygtighed i mindre enheder. Effektivitet og demokrati - hånd i hånd eller modsæ tninger? Behov for fæ lles modernisering af effektivitet og demokrati Med udgangspunkt i decentraliseringsteorien har vi i denne artikel set på forskellige dimensioner af effektivitet og demokrati i store og små kommuner. Vi har i artiklens første halvdel taget udgangspunkt i forhold knyttet til økonomisk, faglig og driftsmæ ssig bæ redygtighed. Den økonomiske bæ redygtighed er i debatten om kommunestrukturen foreslået forstæ rket ved kommunesammenlæ gning. Efter vores opfattelse skaber det ikke bæ redygtighed. Vi får ikke én rig kommune ud af at læ gge en ræ kke små fattige kommuner sammen. Og forestillingen om et økonomisk løft via stordriftsfordele holder ikke vand. Selvfølgelig vil der kunne spares et par borgmesterlønninger ved en kommunesammenlæ gning, men samlet set viser flere undersøgelser, at stordriftsfordelene - om nogle - vil væ re yderst beskedne. Kommunesammenlæ gning er med andre ord ikke en mirakelkur mod kommunernes økonomiske problemer. Spørgsmålet om kommunernes faglige bæ redygtighed nuancerer dog konklusionerne. Det kan væ re svæ rt for kommunerne i udkantsområderne at tiltræ kke tilstræ kkeligt med kvalificeret arbejdskraft, og det kan knibe for mindre kommuner at besæ tte specialstillinger f.eks. inden for socialt arbejde, pæ dagogik og psykologi. Men en 14

15 håndtering af disse problemer behøver ikke foregå via en kommunalreform. Alternativt baserer problemet sig på, at specialiserede opgaver skal placeres hos andre, f.eks. regionale myndigheder, fæ lleskommunale ordninger eller hos private leverandører. Udviklingen imod kontraktstyring, udlicitering mv. peger på fleksible muligheder, som muligvis kan løse disse problemer. Ser vi på den demokratiske bæ redygtighed - og det har vi gjort i artiklens sidste del - så findes der viden og argumenter, som indikerer, at små kommuner i demokratisk henseende fungerer bedre, end store kommuner gør det. Nogle forhold peger modsat. Men tæ ller vi sammen, får vi ikke et regnskab, der peger på fordele ved en kommunalreform - snarere tvæ rtimod. Risikoen for demokratisk underskud er stor, isæ r mht. individuel politisk deltagelse og politisk tillid. Samlet set: På den ene front - hvad angår effektiviteten - ser man ikke ud til at vinde stort ved en kommunalreform. Mens der er risiko for tilbageslag på den anden flanke - den demokratiske bæ redygtighed. Resultatet peger i retning af, at der er behov for et langt mere nuanceret syn på det klassiske dilemma mellem demokrati og effektivitet - ikke mindst når vi medtæ nker de seneste års udvikling af nye organisationsformer, f.eks. mål- og kontraktstyring, BUM-modeller, udlicitering mv. Disse nye organisationsformer er karakteriseret ved, at de bygger på dialog og aktiv styring på tvæ rs af skillelinien politik og administration - hvor kommunen ikke nødvendigvis selv er driftsansvarlig på alle områder. Den anderledes håndtering af relationen mellem politikere og udførende enheder åbner for, at man kan bibeholde et stort antal byråd, mens man kan tilrettelæ gge leverandørsiden langt mere fleksibelt, efter hvilke leverandører der kan præ stere lige netop det, som det enkelte politiske organ ønsker. Denne model kræ ver, at den enkelte kommunalbestyrelse dels kan håndtere at formulere, hvilken service den ønsker, dels kan håndtere at væ lge mellem egne institutioner, andre kommuners institutioner, selvejende institutioner, folkelige organisationer og private firmaer. Heri ligger kimen til en opløsning af det klassiske dilemma mellem demokrati og effektivitet, idet de små - demokratiske - kommuner ikke behøver at væ re driftsmæ ssigt ineffektive, men kan organisere sig ud af effektivitetsproblemet. Demokrati og effektivitet kan med andre ord komme til at gå hånd i hånd. Spørgsmålet er, hvordan det ser ud, hvis effektivitet ikke bare betyder driftseffektivitet, men i stedet knytter sig til målopfyldelsesgraden. Kan denne betydning af effektivitet gå hånd i hånd med demokratiet? For det første kan man sige, at demokrati i små enheder frembringer en demokratisk kontrol, som tilfører den offentlige organisation en ekstra dimension i styring og kontrol. Som udgangspunkt vil en serviceorganisation anvende ledelse og administrative procedurer samt finansiel kontrol, når organisationen i praksis håndterer vurderingen af, om der leveres den lovede service og/eller arbejdes ud fra gæ ldende faglige normer. Den demokratiske kontrol udvider denne kontrol og vil i nogle tilfæ lde give mere effektive kommuner. I kommuner, hvor den politiske kontrol virker, får borgerne alt andet lige mere målrettet service ud af serviceproduktionen. 15

16 Vil små kommuner kunne befordre denne kobling mellem den økonomiske effektivitet og den demokratiske bæ redygtighed bedre end store kommuner? Vi ved, at der i mindre kommuner er en større individuel deltagelse, og vi ved at responsiviteten på nogle områder er bedre. Modsat ved vi ikke noget systematisk om, hvorledes små kommuner i praksis håndterer deres politiske lederskab mht. demokratisk kontrol. Nogle småkommune-politikere vil sige, at de kender de lokale forhold bedre og får langt lettere underretning om mangler og uindfriende behov, end politikere i store kommuner gør det. Modsat vil mange storkommune-bureaukrater sige, at fejlfindingssystemerne i de store kommuner er langt bedre og mere fagligt funderet end i de små kommuner. Om den demokratiske kontrol forstæ rker kommunens effektivitet afhæ nger i vid udstræ kning af, hvorledes det lokale repræ sentative demokratiske organ, kommunalbestyrelsen, i praksis kobles på den udførende organisation. Det springende punkt er, om den politiske debat samt tilhørende beslutninger, som foregår i det demokratiske organ, og som ideelt set har rødder i den lokale politiske kultur, påvirker forvaltningernes og institutionernes evne til at levere en målrettet og effektiv service til borgerne. Ser vi på, hvorledes koblingen traditionelt er mellem på den ene side det politiske lederskab og på den anden side de udførende enheder, har der væ ret tale om en dekobling (Montin 1993). Kommunalbestyrelser beskæ ftiger sig med økonomi og mursten, mens de udførende enheder fokuserer på indhold og faglighed - uden systematisk at medtæ nke økonomi og ressourcetræ k. Den demokratiske kontrol - og dermed synergien mellem effektivitet og demokrati - kræ ver en sammenkobling mellem politik og administration. Der skal væ re sammenhæ ng mellem det strategiske niveau og det udførende eller operationelle niveau (Schou 1994 og Blom-Hansen m.fl. 1999). Dvs. effektivitet og demokrati kommer til at gå hånd i hånd, hvis det politiske lederskab indfører en arbejds- og styreform, som giver dette lederskab indseende med og indflydelse på, om resultaterne fra serviceproduktionen svarer til målene. Konkret tæ nkes der på, om det politiske lederskab formår at indføre en eller anden form for målstyring eller kvalitetsstyring. Er betingelserne for at udvikle en sammenhæ ngende mål- og kvalitetsstyring sæ rlig gunstig i nogle kommuner, f.eks. de små kommuner? Praktiske erfaringer siger, at det i en ræ kke tilfæ lde er lettere at lave koblingen i mindre eller mellemstore organisationer. Helt konkret går dialogmøder mellem politikere på den ene side og ansatte og brugere på den anden side bedre i små og mellemstore kommuner, end de gør det i store kommuner og amter. Som forklaring kan man pege på, at det netop er i store kommuner, at man finder et 'rockwool-lignende lag af selvstæ ndige bureaukratiske interesser'som isolerer det politiske lederskab fra dialogen med medarbejdere og brugere. Problemet med de små kommuner kan i den forbindelse siges at væ re, at kompetencen til at frembringe oplysninger og data om serviceproduktionen og dens effekt i relation til borgernes behov er mindre. I en ræ kke tilfæ lde er det oplevet, at evalueringskompetencen er bedst udviklet i større kommuner. 16

17 Uden at det nødvendigvis holder for de allermindste kommuner, så peger en samlet vurdering af demokrati og effektivitet (mht. målopfyldelsesgrad) i retning af, at de små kommuner besidder det bedste potentiale til at få disse til at gå hånd i hånd. Vender vi sluttelig tilbage til den aktuelle debat om en kommunalreform, så bygger mange af argumenterne for en kommunesammenlæ gning på urealistiske forestillinger om gevinsten ved stordriftsfordele. Samtidig taler opløsningen af dilemmaet mellem demokrati og (drifts)effektivitet til de små kommuners gunst. Hvis ikke det var, fordi forandring i sig selv er blevet en central væ rdi, er der derfor ikke meget der taler for et aktuelt behov for en omfattende kommunesammenlæ gning. Dette udelukker naturligvis ikke, at der rundt omkring i landet godt kan findes argumenter for lokale tilpasninger, herunder også etablering af større kommuner. Men det vil afhæ nge af lokale forhold og en konkret afvejning af, om man kan skabe en fæ lles lokal politisk kultur, der kan tage de stæ rke sider af den demokratiske bæ redygtighed med sig. Uanset hvilken kommunal struktur det nye årtusinde vil komme til at byde på, så vil der aldrig kunne sæ ttes endeligt punktum for diskussionerne om den optimale kommunestørrelse. Den optimale kommunestørrelse er først og fremmest en forestilling. Dette betyder, at den eksisterer som en del af den samfundsskabte virkelighed og som sådan er mindst lige så virkelig som lusene i daginstitutionerne. Og selv om vi aldrig vil kunne finde den optimale kommunestørrelse i realiteternes verden, vil forestillingen vedblive med at væ re en»ledestjerne«i diskussionerne om fremtidens kommunestruktur. Noter 1. Tiebout-effekten (»voting by feet«) har dog næ ppe den store betydning i Danmark pga. den forholdsvis ringe mobilitet 2. Men målopfyldelsen knytter sig altså her til individniveauet og ikke til det kommunale niveau. Og kommunen er ikke et»individ«, med ét mål, men et konglomerat af forskellige aktører, interesser og processer. 3. F.eks. bistandsloven 1976, det nye budget- og regnskabssystem fra 1977, udlæ gning af sæ rforsorgen i 1980 og den sociale finansieringsomlæ gning i Flere undersøgelser viser, at der sjæ ldent er nogen sammenhæ ng mellem udgifternes størrelse og borgernes tilfredshed (Finansministeriet 1997: 23-40, Lolle 1999: 103). 5. F.eks. har den teknisk komplicerede DEA-metode i de senere år vundet indpas (Finansministeriet 1997: 51-60, Winter 1994: ). Litteratur 17

18 Andersen, Bent Rold (1998):»Klienter elsker man ikke«, i Opgavekommissionen 1998a: Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor. Debatoplæ g. Indenrigsministeriet, København (www.im.dk/debat). Andersen, Vibeke Normann (1996): Udbredelsen af nye styringsinstrumenter i de danske kommuner. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. Andersen, Vibeke Normann (1998):»Decentralisering og reformer i danske kommunale institutioner«. Paper, Nordisk Kommunalforskerkonference, Odense Universitet. Berg, Rikke (1992): Decentralisering - en demokratisk nødvendighed? Seminaropgave, Odense Universitet. Blom-Hansen, Jens (1996):»Kan budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne forbedres?«i Nordisk Administrativt Tidsskrift, vol. 77 nr. 4, s Blom-Hansen, Jens (1998):»Fuld behovsdæ kning! Skandinavisk børnepasningspolitik mod år 2000«, i Nordisk administrativt tidsskrift, 3/1998, s Blom-Hansen, Jens m.fl. (1999): Offentligt og effektivt. København: Gyldendal. Bogason, Peter (1992): Forvaltning og stat. Viborg: Systime. Boyne, George (1995):»Population Size and Economies of Scale in Local Government«, i Policy and Politics, vol. 23 no. 3, s Christiansen, Peter Munk og Jørgen Grønnegaard Christensen (1992): Forvaltning og omgivelser. Herning: Systime. Dahl, Robert A. og Edward R. Tufte (1973): Size and Democracy. California: Stanford University Press. Finansministeriet (1997): Budgetredegørelse Finansministeriet, maj Groes, Niels (1998):»Hvem kan klare hvad? - udviklingen i kommunernes økonomiske bæ redygtighed«, i Opgavekommissionen 1998a: Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor. Debatoplæ g. Indenrigsministeriet, København (www.im.dk/debat). Hansen, Peter Gorm (1998): Interview i Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 32, 21. sept. 1998, s Houlberg, Kurt (1995):»Kommunale stordriftsfordele - myte eller realitet«, i Nordisk administrativt tidsskrift, 1/1995, s Høgenhaven, Søren og Jan Olsen (1984):»Budgetanalyser - indhold og organisation«, i Jørgen Søndergaard (red.) (1984a): Kommunernes budgetlæ gning. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s Ingvartsen, Oluf og Palle Mikkelsen (1991): Kommunalreformen i Danmark, Bind 6 Hovedtræ k, vurdering og fremtidsperspektiver. København: Kommuneinformation. Jørgensen, Torben Beck, Gunnar Gjelstrup, Henrik P. Olsen, Karina Sehested og Bent Thaarup (1996): Den offentlige sektor. Fra nutidens vilkår til fremtidens muligheder. Projekt «Offentlig sektor - vilkår og fremtid«, DJØF, København. Jørgensen, Torben Beck og Poul Erik Mouritzen (1997): Udgiftspolitik og budgetlæ gning. Århus: Systime. 18

19 Kalseth, Jorid, Jørn Rattsø og Rune Sørensen (1993):»Ressursbruken i kommunal administration: Hvor mye kan høstes ved fæ rre småkommuner?«, i Tidsskrift for samfunnsforskning, s Kommunernes Landsforening (1999): Kommunernes fremtid. København. Lolle, Henrik (1999): Serviceudgifter og brugertilfredshed i danske kommuner. Rockwool Fonden. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Lundquist, Lennart (1972): Means and goals of political decentralisation. Studentlitteratur, Malmø. Martins, M.R. (1995):»Size of Municipalities, Efficiency, and Citizen Participation: A Cross-European Perspective«, i Government and Policy, vol. 13, s Mintzberg, Henry (1983): Structure in fives: Designing effective organizations. Englewood Cliffs: Prentice-Hall. Montin, Stig (1993): Swedish Local Government in Transition, Örebro Studies 8. Kumla: Kommanditbolaget. Mouritzen, Poul Erik (1991): Den politiske cyklus. Århus: Politica. Mouritzen, Poul Erik (1992):»Det kommunale selvstyre«, i Peter Bogason: Forvaltning og stat. Systime: Århus. Mouritzen, Poul Erik (1999):»For små kommuner?«, kronik i Fyens Stiftstidende, 17. januar 1999, s. 9. Newton, Kenneth (1982):»Is small really so beautiful? Is big really so ugly?«, i Political Studies, 30, s Nørgaard Kristensen, Niels (1999):»Brugerindflydelse, politisk identitet og offentlig styring«, i Nordisk Administrativt Tidsskrift, nr. 1. Olsen, Johan P. (1991):»Individuell autonomi, politisk autoritet og demokratiske institusjoner«, i Nordisk Administrativt Tidsskrift, nr. 1. Opgavekommissionen (1998a): Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor. Debatoplæ g. Indenrigsministeriet, København (www.im.dk/debat). Opgavekommissionen (1998b): Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor. Betæ nkning I (nr. 1366). Indenrigsministeriet, København. PLS Consult (1999): Der er så dejligt! En analyse af den offentlige service på landet og i byerne. København: PLS Consult. Schou, Bent (1994):»Det kommunale selvstyre: Fra bæ redygtighed til næ rhedsprincip«, i Folkestyre & Forvaltning. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Sehested K. m.fl. (1992): Effekter af strukturæ ndringer i danske kommuner. København: AKF-forlaget. Sharpe, L.J. (1981):»The Failure of Local Government Modernization in Britain: Critique of Functionalism«, i Canadian Public Administration, vol. 24, s Smith, Brian (1985): Decentralisation. The territorial dimension of the state. London: George Allen and Unwin. 19

20 Søndergaard, Jørgen (red.) (1984a): Kommunernes budgetlæ gning. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Søndergaard, Jørgen (1984b):»Kommunalt selvstyre - hvorfor og hvor meget?«, i Poul Erik Mouritzen og Henrik Toft Jensen (red.): Samspillet mellem staten og kommunerne. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s Sørensen, Eva (1997):»Brugeren og demokratiet«, i Grus nr. 53. Undervisningsministeriet (1994): Decentralisering og selvforvaltning i folkeskolen. Urban, Brian R. (1998):»Size and Democracy«. Paper, Nordisk kommunalforskerkonference, Odense Universitet. Winter, Søren (1994): Implementering og effektivitet. Viborg: Systime. 20

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU 'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU Indhold 352-(.7'(6,*1 3URMHNWRUJDQLVHULQJ 3URMHNWHWVIRUPnORJUDPPH 2UJDQLVHULQJDIGHOHELOVRUGQLQJHU 9DOJDIEROLJRPUnGHU,QIRUPDWLRQRJUHNUXWWHULQJ,QIRUPDWLRQRJPDUNHGVI ULQJ

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001. Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.1 CHS/HJE 9HGU UHQGHIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJDIXGGDQQHOVHRJHUKYHUYVDPW

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Notat %DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut 2004 2 ,QGKROG Forord... 5 Baggrund... 6 Fremgangsmåde... 8 Tidligere undersøgelser af barrierer...

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Af: 'DQLHO*ROHPDQ +YDGHUHQ/HGHUJMRUWDI" Intelligens og faglig viden er vigtige kvaliteter, men emotionel intelligens er alfa og omega indenfor ledelse. Enhver

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Disposition Min baggrund Den officielle nationale evaluering af reformen Reformens

Læs mere

7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW"

7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW 7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW" 0DVWHURI,QIRUPDWLRQ7HFKQRORJ\PHGVSHFLDOLVHULQJLVXQGKHGVLQIRUPDWLN nujdqj6,cehq8ggdqqhovh $DOERUJ8QLYHUVLWHW /LVEHWK1LFRODMVHQ -HWWH/DXWUXS%RMVHQ.DULQ%RLVHQ

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro: Hvad er ledelse, styring og

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Dokid 184237 Det konsoliderede årsregnskab for fællesfonden for 2003 er udarbejdet på baggrund af de af stiftsøvrighederne udarbejdede, men endnu ikke reviderede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU 5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU Kirkeministeriet, december 2004 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 1.1. Baggrund...2 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium...2 1.3. Arbejdsgruppens

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond

Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond -Udfordringer og gevinster. -Erfaringer fra en case Oplæg v. Henning Nilausen på FOPS møde 23.5. 2012.11 1 Oplægget 1. Præsentation 2. Generelt om formen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer?

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere DAB 2UGHQVUHJOHPHQW ) OOHVOHYHUHJOHU En boligafdeling udgør et lille samfund

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

% UQHRJ XQJGRPVSV\NLDWULHQ L'DQPDUNJHQQHPnU (WMXELO XPVVNULIW

% UQHRJ XQJGRPVSV\NLDWULHQ L'DQPDUNJHQQHPnU (WMXELO XPVVNULIW % UQHRJ XQJGRPVSV\NLDWULHQ L'DQPDUNJHQQHPnU (WMXELO XPVVNULIW % UQHRJ8QJGRPV3V\NLDWULVN6HOVNDEL'DQPDUN Trykt... Illustrationerne er venligst udlånt af patienter/personale på Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

De små kommuner. De er ikk så ringe endda?

De små kommuner. De er ikk så ringe endda? De små kommuner. De er ikk så ringe endda? af Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitet Odense Universitet AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon: 33110300,

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2 Infofolder ,QIRIROGHUHQ Med denne folder vil vi gerne byde nye beboere velkomne og kort redegøre for de forskellige fællesfaciliteter, der er til rådighed og hvad der er kutyme i vores ejendom. $GUHVVH

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH

'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH JYLLANDS-POSTEN Offentliggjort 16. novem ber 2003 03: 00 Psykopater Af KIM HUNDEVADT 'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH

Læs mere

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne)

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) -DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrund, kommissorium, afgrænsning og sammensætning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Operationsanalyse Eksamensnoter Frederik Silbye

Operationsanalyse Eksamensnoter Frederik Silbye OPERATIONSANALYSE - EK SAMENSNOTER Konvertering til standard-form...2 Løsning af LP-problemer via simplex...2 Tilføjelser til simplex...3 Sensitivitetsanalyser...3 Dualitet...5.DSLWDO Transportproblemer...6

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15

INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15 INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15 Skolens beliggenhed og formål. TEXTILSKOLEN er en uafhæ ngig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 1. september 1949 og har hjemsted i

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolier og

Bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolier og Side 1 af 11 Bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolier og petroleum BEK nr 846 af 09/08/2004 (Gældende) LBK Nr. 701 af 28/09/1998 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Kvalitet på børneområdet

Kvalitet på børneområdet Kvalitet på børneområdet Oplæg af Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved (formand for BKF ), for embedsmandsgruppe om kvalitetsreformen i Statsministeriet d. 3. oktober 2006 Hvad er kvalitet?

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolier og petroleum BEK nr 983 af 18/10/2005 (Gældende) LBK Nr. 701 af 28/09/1998 Bilag 1 Bilag 2 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere