KEND DIN RET RETSLEX

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KEND DIN RET RETSLEX"

Transkript

1 KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A

2 RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde til: For eksempel hvis du har overværet et overfald og skal vidne, eller hvis du får problemer med at betale en regning og skal møde i fogedretten. I dette kapitel kan du læse om hvilke typer af sager retterne behandler hvilke aktører der er i en retssag, med andre ord: Hvem gør hvad under et retsmøde? hvordan en retssag forløber. Sagstyper Civile sager Det kaldes en civil sag, når to eller flere parter ikke kan blive enige, og den ene part derfor beder om rettens hjælp til at finde en løsning. Sagsøgeren er den part, som anlægger sagen, mens den sagsøgte er den part, som sagen bliver anlagt imod. Parterne kan for eksempel være borgere, det offentlige eller virksomheder. Som oftest går en civil sag ud på, at den sagsøgte skal: betale et beløb foretage en bestemt handling holde op med en bestemt aktivitet eller anerkende en rettighed Der er mange forskellige områder inden for civile sager. Mange civile sager handler om, at nogen skal betale penge til en anden. Det kan typisk være sager om erstatning for skader eller aftaler, der ikke er overholdt. Det kan også være problemer ved huskøb, ansættelser eller lejeaftaler. Civile sager kan også være mere personlige sager. De kan handle om forældremyndighed, faderskab eller skilsmisse. Det er også en civil sag, hvis du skal have en værge, hvis du er blevet for syg eller for gammel til at klare dig selv. En civil sag anlægger du ved byretten som hovedregel i den retskreds, hvor den, du lægger sag an mod, bor.

3 Straffesager En straffesag er en sag, hvor retten skal afgøre, om en person er skyldig i og skal straffes for en forbrydelse. Hvis nogen har begået en forbrydelse, kan du som borger anmelde det til politiet, hvis politiet ikke selv er opmærksom på, at der er begået en forbrydelse. Hvis der er beviser eller vidneudsagn, der peger i retning af én bestemt person, kan politiet rejse sigtelse mod ham. Politiet efterforsker så sagen, og hvis de finder beviser nok til at rejse tiltale mod den sigtede, bliver sagen behandlet i retten som en straffesag. Der findes også de noget mindre bødesager, hvor en borger har fået for eksempel en færdselsbøde. Hvis han eller hun ikke betaler bøden, går sagen i retten. Hvis politiet som et led i efterforskningen vil ransage en lejlighed, aflytte en telefon eller beslaglægge beviser, skal de også have rettens tilladelse. Når politiet er færdig med efterforskningen, sender anklagemyndigheden sagen til retten. Anklagemyndigheden er en slags politiets advokater. De rejser tiltale, hvis de mener, beviserne er stærke nok, og de kan bevise det. Det betyder, at den sigtede, som nu er den tiltalte, bliver indkaldt til et retsmøde. Et retsmøde foregår i retssalen, hvor alle parter mødes, og det er det, der i medierne ofte kaldes retssagen. Tiltalte har forinden fået udleveret et anklageskrift, hvor der står, hvad sagen handler om, og hvilke paragraffer, anklageren mener, den tiltalte har overtrådt. Den tiltalte har normalt pligt til at møde personligt i retten. Hvis han bliver væk, risikerer han at blive anholdt eller, i de mindre sager, at blive dømt uden at have fået mulighed for at udtale sig.

4 Fogedsager Hvis du skylder penge og ikke betaler din gæld, kan den, der har penge til gode, sende sagen i fogedretten, som er en afdeling i byretten. Det er dog nødvendigt, at det forinden er slået fast, at gælden skal betales, for eksempel i en dom eller i et pantebrev. Den, som ikke har fået sine penge, kalder man kreditor. Du, som jo skylder pengene, kaldes debitor eller skyldner. Når fogedretten har modtaget sagen, bliver du og dem, du skylder penge, indkaldt til et møde i fogedretten, hvor man gennemgår din økonomi. Hvis du ikke kan betale, bliver der ofte aftalt en afdragsordning, men der kan også gøres udlæg i dine ting for det beløb, du skylder. Det kan for eksempel være i en scooter eller en pc. Udlæg betyder, at kreditor kan forlange, at den ting, der er foretaget udlæg i, sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge. Fogedretten tager sig også af tvangsauktioner over huse, og hvis du for eksempel ikke betaler din husleje til tiden, kan udlejeren få fogedrettens hjælp til at sætte dig ud af boligen. Andre sager i fogedretten drejer sig om udlevering af ting, hvis man kan bevise, at en person ulovligt har beholdt ens ting. Fogedretten behandler også sager om udlevering af børn til samvær hos en af forældrene, hvis en aftale om samvær ikke bliver overholdt. Skiftesager I skiftesager behandler retten spørgsmål om, hvordan en formue skal fordeles for eksempel efter et dødsfald, en skilsmisse eller en konkurs. Dødsfald Skifteretten, som er en afdeling af byretten, skal beslutte, hvad der skal ske med et dødsbo, når en person dør. Et dødsbo er de ejendele og eventuelt formue, som en afdød efterlader sig. Skifteretten hjælper dem, der skal arve, med at finde ud af, hvordan dødsboet skal behandles. Enten kan arvingerne være enige og selv dele boet, eller der

5 sættes en bobestyrer/advokat på sagen til at hjælpe arvingerne med opgaven. Indtil skifteretten har kontaktet arvingerne, må de ikke begynde at dele tingene eller betale regninger. Der gælder forskellige regler alt efter, om den afdødes ægtefælle stadig er i live, om der er børn, og om der er et testamente. Hvis arvingerne ikke kan blive enige om delingen af boet eller om for eksempel begravelsen, hjælper skifteretten med at træffe en afgørelse. Skilsmisser Skifteretten kan også afgøre, hvem der skal have hvad, hvis du blive skilt og I ikke kan blive enige. Du kan også få hjælp til at dele boet, hvis du ikke har været gift. Konkurser og andet Derudover behandler skifteretten også: Konkurser det vil sige en sag mod en skyldner med det formål at fordele skyldnerens formue ligeligt mellem alle kreditorer. Rekonstruktion det vil sige sager, hvor man undersøger mulighederne for, at virksomheder med økonomiske problemer kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. Tvangsopløsning af selskaber det vil sige sager, hvor et selskab ikke længere kan bestå. Årsagen kan være, at selskabet ikke har indleveret sit regnskab, eller der ikke er nogen bestyrelse i selskabet. Gældssanering det vil sige sager, hvor retten kan nedsætte eller slette en persons gæld, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Tinglysning Når du tinglyser noget, registrerer du offentligt en rettighed eller et ejerskab. Det kan for eksempel være, hvis du køber et hus. Så tinglyser du skødet på huset, og du står så i tinglysningssystemet som den, der ejer og må råde over huset. Dette sker for at sikre, at andre kan få at vide, at du ejer huset. Lån kan også blive tinglyst, så den, der giver en et lån, har sikret sine rettigheder ikke bare over for den, der får lånet, men også over for andre parter. Der kan også tinglyses pant i biler eller ejendele. Tinglysningen sikrer også rækkefølgen af lån og andre rettigheder for at undgå strid, hvis du har lån hos flere forskellige parter.

6 Notar En notar er en person i byretten, der bekræfter underskriften af forskellige dokumenter. De fleste af notarens opgaver handler om at underskrive testamenter. Notaren bekræfter, at underskriften fra den person, der underskriver dokumentet, er ægte. Hvis det handler om et testamente, bekræfter notaren også, at personen forstår, hvad det betyder at oprette et testamente. Straffesagen: Aktører og forløb Nu er vi inde i en af byrettens retssale, og der skal til at foregå et retsmøde i en straffesag. Her gennemgår vi, hvilke roller de forskellige aktører i retssalen spiller. I en almindelig straffesag deltager Den tiltalte Anklager Forsvarer Dommer Lægdommere Evt. vidne(r) Den tiltalte Den tiltalte er ham eller hende, der står anklaget for at have lavet noget ulovligt. Den tiltalte bliver afhørt af både anklager og forsvarer. Dommeren kan eventuelt også stille uddybende spørgsmål. Den tiltalte har ikke pligt til at udtale sig, hvis han ikke vil, og han har ikke pligt til at tale sandt.

7 Anklager og forsvarer Anklageren er politiets advokat og fører sagen mod den tiltalte på samfundets vegne. Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og derfor er det anklagerens opgave at fremlægge sagens beviser også dem, der taler til den tiltaltes fordel. Det gør han blandt andet ved at afhøre vidner og den tiltalte og komme med beviser for eksempel dna-spor, fingeraftryk, overvågningsvideoer og lignende. Anklageren skal altså på den ene side sørge for, at skyldige drages til ansvar, og på den anden side at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Forsvareren er den tiltaltes advokat. Det er forsvarerens opgave at stille spørgsmålstegn ved, om de beviser, anklageren kommer med, holder vand og gøre opmærksom på de ting i sagen, der taler til tiltaltes fordel. Alle har ret til en forsvarer. Retten beskikker en forsvarer, hvis anklageren kræver en højere straf end bøde. En beskikket forsvarer er betalt af det offentlige. Du kan også selv vælge en forsvarer. Du er som udgangspunkt ikke tvunget til at være repræsenteret af en advokat. Hvis du selv vil føre sin sag i retten, er du det, man kalder selvmøder. Dommer Dommeren leder retssagen, og det er også hende, der skal vurdere beviserne i sagen og afgøre, om den tiltalte er skyldig i den forbrydelse, han er tiltalt for, eventuelt sammen med domsmænd eller nævninger. Hvis den tiltalte findes skyldig, er det også dommeren, der skal fastsætte straffen. Hvis der deltager domsmænd eller nævninger i sagen, er de også med til dette. Straffen fastsættes ud fra tidligere afgørelser på området i andre lignende sager (retspraksis), de konkrete omstændigheder og inden for den strafferamme, der gælder for det, den tiltalte er fundet skyldig i. Strafferammen er en grænse for straffens længde, som står i loven. Lægdommere Lægdommere er almindelige mennesker som du og jeg, der fungerer som meddommere i retten. Lægdommere har samme opgave i sagen som de juridisk uddannede dommere. De er med til at afgøre, om den tiltalte er skyldig og eventuelt, hvilken straf han eller hun skal have. Baggrunden for, at der er lægdommere med i retten, er, at de repræsenterer den almindelige befolkning. Det er alvorligt, når samfundet, repræsenteret ved dommeren, idømmer en borger straf. Et så alvorligt indgreb kræver befolkningens opbakning.

8 Lægdommerne er altså under sagen repræsentanter for befolkningen. Samtidig skal lægdommerne være med til at sikre, at domstolene ikke er isolerede og arbejder uden at have fingeren på pulsen i forhold til det omgivende samfund. Der findes to slags lægdommere: Domsmænd og nævninger. Der er domsmænd med i en sag, hvis anklageren kræver fængsel eller frakendelse af rettigheder, og den tiltalte nægter sig skyldig. I byretten er der en dommer og to domsmænd med. I landsretten er der tre dommere og tre domsmænd. Nævninger deltager i sager, hvor anklageren kræver fire års fængsel eller mere. I byretten er der i så fald tre dommere og seks nævninger. Vidne Et vidne kan være en, som har set en forbrydelse, eller som på en anden måde kan udtale sig om noget, der kan være vigtigt for sagen. Den forurettede i sagen den person, der har været udsat for forbrydelsen er også vidne i sagen. Et vidne har pligt til at møde op i retten, hvis han eller hun indkaldes, og vidnet har også pligt til at svare på de stillede spørgsmål. Vidnet taler under strafansvar det vil sige, at han eller hun kan straffes for at lyve i retten. Både anklager og forsvarer må afhøre vidnet.

9 Straffesagens forløb Inden sagen Inden selve retsmødet finder sted, sender anklagemyndigheden et anklageskrift til den tiltalte og til retten. Retten sørger for at fastsætte tidspunktet for, hvornår sagen kan komme i retten. Der er mange parter involveret, og derfor kommer en sag heller ikke for retten, lige efter den er anmeldt. For voldssager og voldtægtssager siger lovgivningen, at retten skal forsøge at behandle sagen inden for en særligt kort frist. Grundlovsforhør Ofte starter det hele med, at en mistænkt bliver anholdt. Politiet kan tilbageholde en anholdt i op til 24 timer. Hvis politiet vil tilbageholde den anholdte i længere tid, skal en dommer tage stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Det sker ved et grundlovsforhør. Betingelserne for varetægtsfængsling er, at der skal være risiko for en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder eller mere. Derudover skal der enten være risiko for, at den sigtede vil forsøge at stikke af, at han eller hun begår nye lovovertrædelser, eller at vedkommende vil vanskeliggøre politiets efterforskning. Mens den sigtede er varetægtsfængslet, undersøger politiet, om der kan rejses tiltale mod ham eller hende.

10 Straffesagens gang i retten Selve retsmødet starter med, at dommeren spørger den tiltalte om navn og fødselsdato for at sikre sig, at det er den rette person. Dommeren vil så bede anklageren om at læse anklageskriftet højt. Herefter gennemgår anklageren sagens beviser. Anklageren fremlægger de skriftlige beviser og afhører tiltalte og eventuelle vidner. Den tiltalte har ikke pligt til at udtale sig eller svare på spørgsmål. Vidner har pligt til at møde og pligt til at tale sandt. Hvis de lyver, kan de selv risikere at blive straffet. Anklageren og den eventuelle forsvarer afslutter sagen med en opsummering, hvor de ridser sagen op fra deres synspunkt og forklarer, hvorfor de mener, at den tiltalte skal dømmes eller frifindes. Den tiltalte får det sidste ord, inden retten overvejer sagen og afsiger dom. Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist. Det er anklageren, der skal bevise, at den tiltalte er skyldig. Retten skal frifinde den tiltalte, hvis der er rimelig tvivl om den tiltaltes skyld.

11 Dommeren og de eventuelle lægdommere voterer herefter. Det betyder, at de overvejer, om den tiltalte skal dømmes, og hvad straffen i givet fald skal være. Når dommeren og de eventuelle lægdommere er nået til et resultat, bliver resultatet læst højt i retssalen. I nogle tilfælde afsiger retten ikke dommen samme dag, men først på et senere tidspunkt. Dom og straf En dom kan være flere forskellige ting. I straffesager kan du få dagbøder, eller du kan få en dom, hvor du ikke skal i fængsel, men hvis du gør noget ulovligt inden for prøvetiden, kommer du i fængsel (betinget dom). Det kan også være, at dommeren beslutter, at du for at få en betinget dom skal udføre samfundstjeneste et vist antal timer. Det kan for eksempel være rengøring i en forening eller samle affald i naturen. Du kan naturligvis også blive idømt fængselsstraf. Det er Kriminalforsorgen, der tager sig af fængslerne og de indsatte i Danmark. Der kan indimellem også indgå tab af rettigheder i dommen. For eksempel kan retten til at holde dyr eller køre bil forbydes, hvis du bliver dømt for dyremishandling eller for grov overtrædelse af færdselsloven.

12 Den civile sag: Aktører og forløb Vi er stadig i en retssal i byretten, men der sker nogle udskiftninger på rollelisten, når det er en civil sag, der er på programmet i byretten. I en almindelig civil sag medvirker Sagsøgte Sagsøgtes advokat Sagsøger Sagsøgers advokat En dommer Evt. vidner Evt. en syns- og skønsmand Dommer Det er dommerens opgave at lede retssagen og vurdere beviserne. Til slut skal dommeren så afgøre sagen og skrive dommen. Dog ikke hvis parterne forinden er blevet enige og har indgået forlig i sagen. Ved visse principielle typer af sager i byretten kan dommeren beslutte, at der skal medvirke to ekstra dommere under sagen.

13 Sagsøger og sagsøgte Sagsøgeren er den, der starter sagen ved at indlevere en stævning til retten. Sagsøgeren skal, eventuelt sammen med sin advokat, bevise, at den anden part for eksempel skylder penge, er forpligtet til at udlevere en bestemt genstand, eller hvad sagen nu måtte dreje sig om. Den sagsøgte er den, der bliver lagt sag an imod. Den sagsøgte skal, eventuelt sammen med sin advokat, argumentere for, at sagsøgerens påstand er forkert, og at vedkommende for eksempel ikke skylder penge. Du er som udgangspunkt ikke tvunget til at være repræsenteret af en advokat. Du kan selv føre din sag. Det er dog et krav, at sagen kan fremstilles på en forståelig måde, som dommeren kan træffe sin afgørelse ud fra. Vidner Sagsøger og sagsøgte har mulighed for at bruge vidner i sagen, der kan forklare noget af betydning for sagens afgørelse. Syns- og skønsmand En syns- og skønsmand er en fagperson, som kan inddrages i sagen, hvis der er behov for en neutral vurdering af faglige spørgsmål i sagen. Hvis en boligejer og en murer for eksempel er uenige om kvaliteten af den mur, mureren har bygget, kan en byggerådgiver udefra inddrages som syns- og skønsmand i sagen. Han skal så komme med sin vurdering af murens kvalitet. Den civile sags forløb Inden sagen Inden selve retsmødet finder sted, er der en masse forberedelse. Der er blevet sendt en række dokumenter frem og tilbage mellem parterne i sagen. I en civil sag skal det blandt andet afklares, præcis hvad de to parters påstande er. Retten sørger for at fastsætte tidspunktet for, hvornår sagen kan komme i retten. I en civil sag vil retten undersøge muligheden for at få sagen afsluttet, inden den når til det endelige retsmøde. Det kan også være, sagen egner sig til retsmægling. Det er en speciel form for konfliktløsning, hvor en særligt uddannet jurist hjælper sagens parter til selv at finde en løsning på deres konflikt uden at skulle igennem en retssag.

14 Den civile sags gang i retten Den civile sag starter med, at parterne nedlægger deres påstande, det vil sige, at de oplyser retten og modparten om, hvad deres krav i sagen er. Normalt vil retten herefter bede sagsøgeren forklare sagens hovedpunkter og problemstilling. Næste punkt er bevisførelse. Her vil parterne, og eventuelt vidner, afgive forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, kan parterne give deres syn på sagen i den afsluttede procedure. Retten vil herefter ofte forsøge at indgå et forlig i sagen altså få parterne til at blive enige om en løsning. Hvis parterne ikke kan det, skal retten afsige dom i sagen. Dommen skal afsiges snarest muligt. I sager, der behandles ved byretten af en dommer og uden sagkyndige, skal dommen afsiges senest fire uger efter, at sagen er afsluttet. Det samme gælder for ankesager i landsretten. I andre sager skal dommen afsiges senest to måneder efter. Dom I en civil sag vil dommen gå på, hvem af parterne der har ret. Det kan for eksempel være, hvem der skylder hvem penge, eller om en fyring af en medarbejder var korrekt. Rettens medarbejdere Der er ikke kun dommere, der arbejder i retten. Der er sagsbehandlere og jurister, der forbereder og behandler sagerne, planlægger retsmøder, svarer på spørgsmål fra borgere, fungerer som sekretærer under retssagen og mange andre opgaver. Der er også ansat vagter, som kan gribe ind, hvis der skulle opstå uro i retten. Retten ledes altid af en præsident, mens antallet af dommere er forskelligt fra ret til ret alt efter, hvor stort et geografisk område retskredsen dækker, og hvor mange indbyggere der er.

15 Lukkede døre og forbud Som udgangspunkt er retssager offentlige, men hvis anklageren eller forsvareren beder om det, kan dommeren i visse tilfælde beslutte at lukke dørene for offentligheden. Det betyder, at borgere, journalister og alle andre end aktørerne i sagen, ikke må overvære retsmødet. Lukkede døre kan forekomme både i civile sager og straffesager, men ses dog mest i straffesager. I straffesager sker det som regel af hensyn til den videre efterforskning, af hensyn til den tiltalte eller af hensyn til for eksempel ofrene i en meget personlig sag. Dørlukninger kan kæres af anklager, forsvarer eller pressen, det vil sige, at man kan bede landsretten afgøre, om det er den rigtige beslutning. Dørlukninger sker kun, hvis dommeren mener, at det ikke er nok at bestemme referatforbud eller navneforbud. Referatforbud betyder, at dommeren beslutter, at man ikke må skrive eller fortælle om, hvad der bliver sagt til retsmødet. Navneforbud betyder, at man ikke må offentliggøre alle eller visse navne i sagen for det meste gælder det den tiltaltes navn. Det sker især for ikke at dømme tiltalte på forhånd og bliver senest ophævet, når dommen falder. Forbud kan også kæres.

16 Offentlig retshjælp og fri proces En civil retssag kan være dyr at gennemføre, for der kan både være udgifter til advokat, afgift til retten og modpartens sagsomkostninger, der skal betales. Som udgangspunkt er det sådan, at hvis du taber en sag, skal du også betale sagens omkostninger det gælder også de udgifter, modparten har haft. Men hvis du har en lav indkomst, og din sag lever op til nogle bestemte krav, kan du i civile sager få offentlig retshjælp eller fri proces. Offentlig retshjælp indebærer, at en advokat gratis giver helt grundlæggende, mundtlig rådgivning om de juridiske spørgsmål i en sag, men også om de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre med sagen. Det kan også være, at advokaten hjælper med at skrive enkelte breve eller dokumenter som for eksempel en ansøgning om fri proces eller et testamente. Fri proces betyder, at statskassen betaler retsafgiften og lønnen til din advokat. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også de sagsomkostninger, modparten har haft. Hvis du skal have fri proces, er der et krav til, hvor meget du maksimalt må tjene, og du må ikke have en retshjælpsforsikring, der dækker. Offentlig retshjælp og fri proces er med til at sikre, at borgere har lige adgang til at få deres sag prøvet ved domstolene, selvom de har forskellige indkomster.

KEND DIN RET. RetsLex

KEND DIN RET. RetsLex KEND DIN RET RetsLex Domstolsstyrelsen 2012 INDHOLD Forord 3 Rettens arbejde 4 Sagstyper 4 Civile sager 4 Straffesager 5 Fogedsager 6 Skiftesager 7 Tinglysning 7 Notar 8 Straffesagen: 8 Aktører og forløb

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Forord. Undervisningsmaterialet vil løbende blive opdateret på hjemmesiden.

Forord. Undervisningsmaterialet vil løbende blive opdateret på hjemmesiden. Forord Danmarks Domstole det vil sige 24 byretskredse, Østre og Vestre Landsret, Højesteret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Den særlige Klageret og Domstolsstyrelsen er en organisation,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

behandlingen straffesager

behandlingen straffesager Om behandlingen af straffesager Orientering for lægdommere i straffesager ved Retten i Roskilde December 2011 1 Jeg byder Dem hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/nævning) ved retten i Roskilde.

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation.

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation. Retshjælpsforsikring anmeldelse under den private retshjælpsforsikring (se forsikringsvilkår, herunder 12 om anmeldelse)? Som advokat for (Forsikringstagers navn og evt. CPR-nr.) anmoder jeg med henvisning

Læs mere

Tæt på Danmarks Domstole

Tæt på Danmarks Domstole Tæt på Danmarks Domstole Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Fotograf:

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Danish Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Du har ret til at have denne rettighedserklæring i din besiddelse under din tilbageholdelse. Hvis du er blevet tilbageholdt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.)

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

SÅDAN FORLØBER EN RETSSAG

SÅDAN FORLØBER EN RETSSAG SÅDAN FORLØBER EN RETSSAG DRACHMANN ADVOKATER > Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten Resultatoversigt for Sø og Handelsretten BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er kun stillet til professionelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er kun stillet til almindelige brugere. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1069 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-740-0267 Senere ændringer til forskriften LOV nr 539 af 08/06/2006

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF Foreningen Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V (sagsøger) repræsenteret af advokat Morten Samuelsson mod Domstolsstyrelsen St.

Læs mere

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport Perspektivering af videodemonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager - Bilagsrapport 3. september 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Bilagsrapport

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Håndbog for. retsreportere

Håndbog for. retsreportere Håndbog for retsreportere 4 Hvornår skal du tage ordet? 4 Forbud, forbud, forbud 5 Dørlukning 8 Referatforbud 9 Navneforbud 13 Adgang til materiale 14 Køb af domme 14 Kære af kendelser 16 Tegning, fotografering

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 22/9-2014 J.nr. 85A-ØL-5-14 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

FOR DOMSTOLENES BRUGERE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF E-MAIL

FOR DOMSTOLENES BRUGERE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF E-MAIL FOR DOMSTOLENES BRUGERE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF E-MAIL og anden digital kommunikation ved Danmarks Domstole DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 3 RETSPLEJELOVENS 148B

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1001 af 05/10/2006 (Retsplejeloven) Offentliggørelsesdato: 17-10-2006 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 526 af 07/06/2006 LOV nr 539 af 08/06/2006 LOV nr 1563 af 20/12/2006

Læs mere

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. D O M afsagt den 22. april 2014 Rettens nr. 2A-1978/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Tiltalte, er tiltalt for: 1. ved den 20. februar 2012

Læs mere

Orientering for domsmænd

Orientering for domsmænd Orientering for domsmænd om kriminalsagers behandling Marts 2010 1 Jeg byder dig hjertelig velkommen som domsmand ved kredsretterne i Grønland. fremgangsmåde, I skal følge, når I afviklinger af kriminalsager.

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Indhold. Forord 5. Forkortelser 15. I. Domstolssystemet. A. Retssystemets institutioner 19

Indhold. Forord 5. Forkortelser 15. I. Domstolssystemet. A. Retssystemets institutioner 19 Forord 5 Forkortelser 15 I. Domstolssystemet A. Retssystemets institutioner 19 1. Højesteret, landsretterne, byretterne, Sø- og Handelsretten samt Tinglysningsretten 19 a. Højesteret 20 b. Landsretterne

Læs mere

5) sager efter 54 a om afsked og ændring af tjenestested og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk.

5) sager efter 54 a om afsked og ændring af tjenestested og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk. LBK nr 910 af 27/09/2005 (Indholdsfortegnelse i dokumentets bund) Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, med

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1308 af 09/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-4000-0134 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN 4 MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Vejledning i mediekontakt

Vejledning i mediekontakt ????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

BISIDDERNES OG UDSPØRGERENS ROLLE

BISIDDERNES OG UDSPØRGERENS ROLLE BISIDDERNES OG UDSPØRGERENS ROLLE Af Advokat (H) Gunnar Homann Ved ikrafttrædelsen, den 1. juli 1999, af loven om undersøgelseskommissioner blev retsplejelovens 21 og 21 a om henholdsvis kommissionsdomstole

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Straffe Proces. I - De grundlæggende straffeprocessuelle principper... 3

Straffe Proces. I - De grundlæggende straffeprocessuelle principper... 3 Straffe Proces I - De grundlæggende straffeprocessuelle principper... 3 1. Forholdet til andre retsområder...3 2. Det akkusatoriske princip...3 3. Den materielle sandheds princip...3 4. Partsbeføjelserne...3

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1139 af 24/09/2013 Gældende (Retsplejeloven) Offentliggørelsesdato: 01-10-2013 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 1 LOV nr 1313 af 27/11/2013 5 LOV nr

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen Side 31 af 35 BETS - TT2009180003729930 - Betingelser_Bygningsforsikring - 1 Dækningens formål er at dække udgifter til sagsomkostninger ved retstvister, der kan indbringes for domstole eller voldgiftsretten.

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Domstolsstyrelsen Administrationskontoret KFJ12188/Sagsbeh. KFJ J.nr. 2205-2006-1.2 11. januar 2006 Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Indhold: Domstolsstyrelsens tilsynsopgave s.

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere