Kontrovers: Mobiltelefoner et karcinogen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontrovers: Mobiltelefoner et karcinogen?"

Transkript

1 Kontrovers: Mobiltelefoner et karcinogen? - En undersøgelse om forskernes uenighed - Gruppe 13, hus 13.2 Gruppemedlemmer: Ulrik Selmer, Cecilie Hedetoft, Ernes Gvozdar, Adam Brandt Overbye, Michelle Schollert, Imad Mohammad Salem Al-Saedi Vejleder: Poul Winther Andersen 1. semester, efterår 2006 Naturvidenskabelig Basisuddannelse Roskilde: Universitetscenter

2 Abstrakt Vi har formuleret vores problemstilling ud fra vores undren over, hvorfor forskerne ikke kan nå til enighed om hvorvidt eksponering fra mobiltelefoner er kræftfremkaldende. Vi har undersøgt opstillingsmetoderne for fastsættelsen af SAR-værdier for mobiltelefoner. Derefter har vi analyseret 2 forsøg af tre forskellige typer forskning: in vivo, in vitro og epidemiologiske studier. I in vivo forsøgene bruges transgene mus og i in vitro bruges humane celler som model. Denne er en tilnærmet model for den humane organisme. De to epidemiologiske studier vi har undersøgt er henholdsvis et case-control studie og et kohorte studie Ved undersøgelse af epidemiologiske studier finder vi, at det muligvis først er efter en længere eksponeringsperiode at kræft kan ses; eftersom mobiltelefoner kun har været på markedet i relativt kort tid, er langtidseffekterne ikke set endnu. Ved de tre typer forsøg finder vi generelt frem til, at selve opstillingen af forsøget er afgørende. Vi finder at SAR-værdierne opstilles ud fra fysiske og matematiske modeller. Da vi ikke kender den humane organisme fuldt ud, er det svært at sammenligne organismen med en fysisk eller matematisk model. Alt i alt finder vi, at valget af metoderne og opstillingen af forsøgene har en afgørende betydning for resultatet, med den biologiske viden der er til rådighed i dag. Dette skal man have i mente, når man skal tage stilling til, om mobiltelefoneksponering kan være et karcinogen. Abstract We have formulated our problem from our wonders of why the researchers can t agree on whether exposure from cellular telephones is carcinogenic. We have investigated the methods for the determination of SAR-values for cellular phones. We have thereafter analysed 2 contradicting experiments of three different types of researching: in vivo, in vitro and epidemiological studies, making a total of 6 experiments. Transgenic mice are used in the in vivo experiments and human cell tissue is used in the in vitro experiments as an approximate model for the human organism. The two epidemiological studies we have examined are a case-control study and a cohort study. We conclude by examination of the three different types of studies in general that the set up method for the experiment is of absolute importance. By our survey of epidemiological studies, we have found out that the possible occurrence of cancer is only detectable after a longer exposure period. The possible long term effects can t be seen yet, because of the short existence of cellular phones. From our survey of the determination methods for SAR-values we discovered that these are primarily based on mathematical principles. We conclude that it is complicated to compare mathematical models with biological systems, because of the lacking knowledge of the biological complexity in general. All this is to be considered when deciding whether exposure from cellular phones could be carcinogenic. 2

3 .

4 Forord Under forberedelsen til projektet stødte vi flere gange på to navne i forbindelse med emnet, disse to personer er; Sianette Kwee, lektor, cand.scient., og Christoffer Johansen, afdelingsleder og overlæge i Kræftens Bekæmpelse, dr.med. Vi vil gerne sige tak til Sianette Kwee og Christoffer Johansen, som har været så venlige at vejlede os i forbindelse med vores problemstilling, igennem henholdsvist et personligt interview og et telefoninterview. Efter forskellige overvejelser har vi valgt, at vores målegruppe er naturvidenskabelige basisstuderende eller andre med interesse indenfor biologi og fysik. Vi mener netop, at denne gruppe er særlig vigtig, at formidle projektet til, da det netop er disse mennesker, som kan blive fremtidens forskere indenfor området. Preface Under our preparations for the project we have come upon two names in connection to the subject several times, namely; senior lecturer Sianette Kwee, and Christoffer Johansen, head of department and consultant physician in Kræftens Bekæmpelse. We would like to thank Sianette Kwee and Christoffer Johansen, who have been so kind to guide us in connection with our problem, through respectively, a personal interview and a telephone interview. We have after several considerations chosen our aim audience to be fellow students of nature science and others with a common interest in biology and physics. We find it particular important to articulate our project for this group, when they are to become the future researchers in our society.

5 .

6 Indholdsfortegnelse ABSTRAKT...2 FORORD INDLEDNING PROBLEMFORMULERING SEMESTERBINDING METODE BIOLOGITEORI CELLEN OG DNA PROTEINSYNTESE CELLECYKLUS KRÆFTUDVIKLING HEAT SHOCK PROTEINS (HSP) FYSIKTEORI ELEKTROMAGNETISME DET ELEKTRISKE FELT DET MAGNETISKE FELT ELEKTROMAGNETISKE BØLGER ENERGITRANSPORTEN VED ELEKTROMAGNETISKE FELTERS UDBREDELSE ENERGI ABSORPTION SAR OG GRÆNSEVÆRDIERNE FOR MOBILEKSPONERING INDLEDNING OPSTILLINGSGRUNDLAG FOR SAR OPSTILLINGSGRUNDLAG FOR GRÆNSEVÆRDIER FOR SAR DISKUSSION INDLEDNING TIL ANALYSEN DEN BIOLOGISKE KOMPLEKSITET IN VIVO FORSØG INDLEDNING TRANSGENE MUS OG KRÆFTFORSKNING IMMUNOLOGI OG IMMUNOFLUORESCENS ANALYSE AF METODER BRUGT VED IN VIVO FORSØG DISKUSSION IN VITRO FORSØG INDLEDNING ANALYSE Forsøgs opstilling Behandling af cellekulturer efter eksponering RESULTATERNE DISKUSSION EPIDEMIOLOGISKE STUDIER INDLEDNING ANALYSE DISKUSSION EFTERSKRIFT DISKUSSION KONKLUSSION LITTERATURLISTE BILAG...67

7 1. Indledning Mobiltelefoner kommunikerer ved at sende og modtage elektromagnetiske bølger og der opstår et elektromagnetisk felt omkring mobiltelefonens antenne, når den er i brug. Det er dette, der ofte kaldes stråling i almindelig tale. Dette elektromagnetiske felt påvirker muligvis kroppen, når bølgerne trænger ind, og energien i bølgerne omsættes til varme. Dog er der ikke tale om ioniserende stråling der har nok energi til at bryde kemiske bindinger, som stråling fra fx røntgenapparater og radioaktive kilder. Til gengæld er der tale om ikke-ioniserende stråling, hvis energi er for lav til at bryde kemiske bindinger. De biologiske effekter er derfor grundliggende forskellige, dermed kan ikke-ioniserende og ioniserende strålingen ikke sammenlignes. Ioniserende stråling kan eksempelvis direkte eller indirekte skade DNA og heraf vides det, at den ioniserende stråling kan fremkalde kræft hos mennesker. Der er alligevel mange teorier om hvordan den ikke-ioniserende eksponering fra mobiltelefoner muligvis kan skade mennesker. Der er lavet undersøgelser af, om elektromagnetiske bølger fra mobiltelefoner kan medføre forskellige sundhedsmæssige skader såsom kræft, senilitet, eksem, hukommelsesbesvær, hovedpine, hjerneblod-barriere mm. Vi har valgt at beskæftige os med kræftudvikling i forbindelse med mobiltelefoni, da der er stor fokus på dette område. Der er foretaget meget forskning på området men med modstridende resultater. Nogen forskere konkluderer at risikoen for kræft forøges, mens andre kommer frem til at eksponeringen ikke virker som en kræftfremkaldende faktor (karcinogen). Med de undersøgelser vi har i dag, menes der ikke at være øget risiko for at udvikle kræft, når man bruger mobiltelefon eller er i nærheden af mobilmaster, og alligevel opstartes der stadig en del nye undersøgelser om problemet (kilde: 54). Alt dette finder vi meget opsigtsvækkende, og det er ud fra dette vi har valgt vores problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvorfor er det så svært at bevise eller modbevise, at eksponering fra mobiltelefoner kan medføre kræft? Hvorfor kan forskerne ikke blive enige?

8 1.2 Semesterbinding Det er svært at angive præcis hvor mange mobiltelefoner, der er i brug i verden. Ifølge Miljø og sundhed er der hver dag omkring en milliard mobiltelefoner i brug i verden. Mobiltelefoner er blevet et must for mange og herhjemme kan man nemt sige, at den er blevet en fast del af hverdagen, da 84 % af de danske husstande i 2002 havde en mobiltelefon. Samtidig stiger antallet af solgte mobiltelefoner i Danmark. Bare i 2002 var antallet af solgte mobiltelefoner 1,2 millioner, imod 1,6 millioner i Herudover var der et større antal mobilabonnenter end fastnetsabonnenter fra 2002 (kilde: 45). Samtidig får et voksende antal børn deres egen mobiltelefon, og børnene bliver tilmed yngre og yngre (BT). Det vides ikke om børn påvirkes anderledes end voksne, altså om de udsættes for en større risiko, da de er mere følsomme end voksne. Ingen kan i virkeligheden sige hvordan det ser ud om 20 år (kilde: 44). Leif Salford, professor i neurokirurgi ved Lunds Universitet, betegner vores brug af mobiltelefoner, som det største biologiske eksperiment i verdenshistorien (kilde: 32). Hvis det viser sig, at mobiltelefoner øger risikoen for kræft på kort eller længere sigt, vil vi se udviklingen af et kæmpe samfundsproblem, hvor endnu flere rammes af kræft, og vil behøve behandling, som ikke nødvendigvis sikrer overlevelse. 1.3 Metode Ved at analysere metoderne i forskellige forskningsprojekter på området, vil vi undersøge hvorfor det er så svært at bevise eller modbevise om risikoen for kræft forøges ved brug af mobiltelefoner. Vi har valgt at fokusere på tre slags undersøgelser; in vivo forsøg (i organismen), in vitro forsøg (udenfor organismen) og epidemiologiske studier (statistiske undersøgelser). Mht. in vitro forsøgene, vil vi tage udgangspunkt i en hypotese omkring udtryk af såkaldte heat shock proteins, og disses sammenhæng med kræft. Herudover vil vi se på, hvordan grænseværdier for mobileksponeringen opstilles. Vi vil løbende diskutere fejlkilder ved undersøgelserne, og til sidst samlet diskutere problemet. 8

9 2. Biologiteori For at forstå noget af den efterfølgende biologi i rapporten, eksempelvis celledelingsmekanismer, proteinsyntese og heat shock proteins (Hsp), finder vi det nødvendigt kort at gøre rede for cellens opbygning. Derefter vil vi forklare hvordan kræft udvikles, når celledelingsmekanismerne svigter. Der vil ikke blive gået i detaljer, men kun blive lagt vægt på det der har betydning for den følgende rapport. 2.1 Cellen og DNA En celle er den mindste biologiske bestanddel, som kan leve selvstændigt (kilde: 21 s. 15). En celle er omgivet af en semipermeabel (halvgennemtrængelig) cellemembran, som afgrænser den fra omgivelserne (kilde: 17). Inde i cellen findes en tyktflydende væske kaldet cytoplasma. I cytoplasmaet er der en lang række organeller og opløste stoffer, som er essentielle for cellen. Den vigtigste organel må siges at være cellekernen, som er omgivet af sin egen membran (kilde: 17; 20 s. 14). Kernen er særlig vigtig, da det er her arvematerialet befinder sig. Med arvemateriale menes kromosomer, som består af DNA. Mennesket har i hver celle 23 kromosompar (på nær i kønsceller; æg- og sædceller), hvor af et af parrene er kønskromosomerne. Et kromosompar består af to homologe kromosomer, som bærer gener der koder for de samme arveegenskaber (kilde: 17; 20 s. 41). Der findes mange andre organeller, som udfører vigtige funktioner. Af disse organeller er det dog kun nødvendigt at nævne ribosomer (se afsnit; 2.2). DNA er opbygget af såkaldte nucleotider, som igen er opbygget af en fosfatgruppe, et sukkermolekyle, og en base. Der findes fire forskellige nucleotider, der er forskellige mht. basen. De fire baser der indgår i DNA er; guanin (G), cytosin (C), adenin (A) og thymin (T). DNA består af en dobbeltstreng, som er opbygget af to lange antiparallelle (modsat rettede) strenge, der snor sig om sig selv. I denne dobbeltstreng sidder baserne overfor hinanden efter det princip, som kaldes baseparringsreglen. Denne regel går ud på at G og C altid bindes til hinanden, og A altid til T, dette kan ses på figur 2.a (kilde: 17; 20 s. 34, 36-37). Gener er bestemte områder i DNA. Et gen kan bestå af helt op til flere tusinde basepar. Gener udtrykkes ved proteinsyntesen, som vil blive gennemgået i rapporten (kilde: 14; 17; 20 s. 22).

10 Figur 2.a. DNA set på tre forskellige måder. Figurerne længst til højre og venstre viser hvordan dobbeltstrengen snor sig om sig selv, som en spiral. På figuren længst til venstre kan det ses, hvordan baserne på strengene binder sig til hinanden. Dette ses endnu mere tydeligt på den midterste figur, her ses nukleotiderne bestående af en fosfatgruppe, et sukkermolekyle og en af de fire baser. Mellem baserne er der hydrogenbindinger. (kilde: figur 2.a) 2.2 Proteinsyntese Heat shock proteins (Hsp) bliver som alle andre proteiner produceret ved proteinsyntesen. Af denne grund vil proteinsyntesen blive gennemgået i grove træk. Proteiner er organiske molekyler bestående af lange kæder af aminosyrer, såkaldte polypeptider (dvs. over 50 aminosyrer) (kilde: 14; 17). Der findes 20 almindeligt forekommende aminosyrer. Det er antallet og rækkefølgen af disse aminosyrer, der bestemmer proteinet (kilde: 20 s. 48). Et protein lagres ikke i kroppen, men produceres ved proteinsyntesen. Proteinet dannes udfra et gen, et stykke DNA (kilde: 17). Rækkefølgen af proteinets aminosyrer afgøres af basesekvenserne i det pågældende gen (kilde: 21 s. 274). Tre baser efter hinanden, et codon, koder for én bestemt aminosyre (kilde: 17; 20 s. 48). Proteinsyntesen sker i to trin. Det første er transskriptionen, som foregår inde i cellekernen. Ved transskriptionen åbnes DNA et, og der dannes en komplementær messenger-rna-streng (mrna) svarende til codons i den ene DNA-streng (kilde: 14;17). RNA består ligesom DNA af nukleotider, men er modsat DNA enkeltstrenget. Samtidig indeholder RNA basen uracil (U) i stedet for T (kilde: 10

11 17; 20 s. 34, 36). Som det ses på figur 2.b nedenfor transporteres mrna herefter ud i cellens cytoplasma, hvor det bindes til organeller i cellen kaldet ribosomer. Disse organeller katalyserer proteinsyntesen og består af protein og ribosomalt-rna (r-rna). Figur 2.b. Figuren viser en oversigt over proteinsyntesen. Transskriptionen foregår inde i cellekernen, mens translationen foregår i cytoplasmaet. Dette ses ved at mrna først befinder sig i cellekerne, og så transporteres ud i cytoplasmaet til ribosomerne, hvilket den store pil midt i figuren indikerer. I nederste højre hjørne er vist en forstørrelse af ribosomet og dets rolle i translationen, på denne forstørrelse ses også trna, som kommer med aminosyrerne og peptidet (proteinet) der dannes. (kilde: figur 2.b) Som det ses på figur 2b, kaldes trinet efter transskription for translation, det er her mrna ets koder oversættes til en rækkefølge af aminosyrer. Det kan siges, at mrna fungerer som skabelon for proteinet, der skal produceres (kilde: 17; 20 s. 23). Ribosomerne rykker sig hen af mrna i ryk på et codon af gangen. For hvert codon tilføres en aminosyre, som transporteres til ribosomerne af transfer-rna (trna). trna har anticodons svarende til codons i mrna i den ene ende, og der 11

12 bindes en aminosyre i den anden. trna er vist på figur 2.b. Der opstår peptidbindinger mellem aminosyrerne, og efterhånden som mrna aflæses, bliver kæden af aminosyrer længere. Når hele mrna strengen er aflæst og oversat til aminosyrer, er proteinet færdigt (kilde: 14; 17; 20 s.23). 2.3 Cellecyklus Kræft opstår når celledelingen er ureguleret, af denne grund har vi valgt, at beskrive den ukønnede celledeling, som kaldes mitosen. Cellecyklus inddeles i 5 stadier: Mellemfasen (interfasen), forfasen (profasen), midtfasen (metafasen), delefasen (anafasen) og slutfase (telofasen) (se figur 2.c). Mellemfasen er fasen mellem de mitosiske celledelinger, dvs. før cellen deles og efter den er delt. Denne fase kan yderligere deles op i fire: G0, G1, S, G2. I S-fasen(syntese-fasen) syntetiseres eller replikeres DNA et, det betyder at det kopieres og dermed er cellen klar til celledeling. Hvert kromosom består nu af den dobbelte mængde af arvematerialet. G0 er en hvilefase, mens G1 og G2 er faser hvor cellen vokser. (kilde: 20 s ) Figur 2.c. Illustrer de forskellige faser i celledelingen (kilde: figur 2.c). I forfasens tidlige stadie spiraliseres og pakkes de to kromosomer. Derefter fæstnes de i et knudepunkt (centriomer). Imens dannes de proteinholdige tentråde, som orienteres imellem cellens to poler. De to kromosomer hæftes til hver sin tentråd i midtfasen, og deles derefter i delefasen. Til sidst i slutfasen pakkes kromosomerne ud og der opbygges en kernemembran om hvert kromosomsæt og derefter om selve cellen. Nu er der dannet to identiske datterceller, som hver har et kromosomsæt. (kilde: 21 s.250) På figur 2.d ses de forskellige faser. 12

13 Figur 2.d. Figuren viser de forskellige faser for celledelingen. Første del af interfasen, G1 fasen, følges af S fasen, derefter kommer der G2 fasen, og til sidst M fasen.(kilde: figur 2.d) I cellecyklus er der 4 kontrolpunkter G0, S, G1 og mitosen (kilde: 20 s. 121). Disse regulerer om celledelingen skal forsætte eller ej, alt efter om alt er ved normale omstændigheder. Figur 2.e viser kontrolpunkternes forekomst i cellecyklussen. Figur 2.e Figuren viser de forskellige kontrolpunkter i cellecyklussen.(kilde: figur 2.e) I de forskellige kontrolpunkter kontrolleres det, om alt forløber som det skal, hvis ikke stoppes celledelingen her. Cellen vil enten reparere fejlen, eller begå programmeret celledød (Apoptose). Hvis cellen bliver stoppet, så bliver den sat til G 0 fasen, indtil cellen får grønt lys til at fortsætte celledelingen.(kilde: 10 s ) Det er forskellige proteiner der regulerer kontrolpunkterne og signalerer om cellen kan forsætte cellecyklus. Disse proteiner er af typen cycliner og cyclin-afhængige kinaser (CDK er), der er ret komplekse i deres funktion, men kort sagt så reguleres cellevæksten med proteinernes indbyrdes koncentration. (kilde: 10 s.230) 13

14 Figur 2.f. På figuren kan man se sammenhængen mellem koncentrationen af cyclin og MPF(en CDK er der styrer overgangen fra fase G 2 til mitose). Der ses at MPF koncentrationen stiger når cyclin stiger, og omvendt falder koncentrationen af MPF når cyclin koncentrationen falder.(kilde: figur 2.f) For at aktivere de ovennævnte proteiner kræver det et signal fra et sted i kroppen, der aktiverer proteinproduktionen. Oftest er dette signal et hormon.(kilde: 10 s ) Andre mekanismer til standsning af celleudviklingen er cellens orienteringsevne. Sagt på en anden måde så vil en normal celle ikke dele sig, hvis pladsen omkring cellen er optaget.(kilde: 10 s ) Det vigtigste protein der overvåger at cellecyklussen forløber som det skal, er proteinet p53. I forbindelse med kontrolpunkterne er funktionen af p53, at aktivere andre proteiner til at reparere DNA, hvis der er brug for det. Dermed holdes cellen tilbage i overgangen fra G 1 til S fasen, så DNA kan blive efterset for skader, som så kan blive repareret eller medføre programmeret celledød. (kilde: 10 s ) 2.4 Kræftudvikling Vi vil kort forklare hvorledes kræft udvikles på celleplan, fordi forskerne prøver at finde en sammenhæng mellem mobiltelefoneksponering og kræft. Som beskrevet er celledelingen en ret kompliceret proces, der kræver at der overholdes nogle specifikke regler. En kræftcelle afviger fra en normal celle på det punkt at den deler sig uhæmmet, dvs. ingen stopmekanismer fungerer. 14

15 Som tidligere beskrevet er koncentrationen af bestemte proteiner med til at styre cellecyklussen. Hvis der mangler nogle af de proteiner så vil cellen ikke fungere normalt, og kan muligvis udvikles til en kræftcelle.(kilde: 10 s. 373) Som tidligere beskrevet koder generne for proteiner. Hvis et bestemt gen (se afsnit 2.2) ikke bliver udtrykt betyder det at proteinet for det gen ikke bliver produceret. Hermed er der risiko for at cellen mister de mekanismer, der sørger for at cellecyklussen foregår normalt. Den hyppigste årsag til kræft er manglende produktion af proteinet p53 (kilde: 10 s. 371). Det manglende udtryk af proteinet skyldes at genet er ødelagt eller muteret. Mutagener som stråling, kemikalier og vira kan være medvirkende til disse afvigelser fra normale celler. Levende organismer kan også arve defekte gener fra deres forældre. Kræft risikoen øges med alderen og det betyder at jo ældre organismen er, jo flere celledelinger er der sket, og med øget antal af celledelinger øges også risikoen for at noget går galt under cellecyklussen. En anden sammenhæng mellem kræft og alder er at organismen er blevet udsat for mutagener i længere tid, og dermed øges risikoen for defekte gener.(kilde: 10 s ) Ordet metastase betyder at kræften spredes fra en del af kroppen til en anden. Metastaser ses ofte i forbindelse med bestemte kræfttyper.(kilde: 10 s.233) 2.5 Heat shock proteins (Hsp) Da vi har valgt at beskæftige os med rapporter som omhandler Hsp, finder vi det nødvendigt kort at redegøre for disse proteiner og deres normal funktion. Hsp er en familie af proteiner, som eksisterer hos alle levende organismer. De er delt op i fem grupper efter deres molekylærvægt (kilde: 22; 31). Her vil vi ikke gå i detaljer med specifikke medlemmer af familien, men kun omtale Hsp generelt. Hsp findes i cellerne ved normale fysiologiske omstændigheder, men det vigtige i sammenhængen med dette projekt er, at Hsp produceres i høj grad, når en celle udsættes for cellulært stress (kilde: 22 s. 101; 31; 33). Dette stress består af en række forskellige fysiologiske faktorer såsom iltmangel, tungmetaller, alkoholer, glukosemangel og selvfølgelig som navnet indikerer udsættelse for varme (kilde: 21 s. 347; 22 s. 102). Organismer responderer til forskellige niveauer af stress ved at aktivere forskellige typer Hsp. Samtidig er Hsp typerne også specialiseret til at blive aktiveret af forskellige stresstyper (kilde: 19). Hsp befinder sig sædvanligvis i en celles cytoplasma og udfører forskellige funktioner i processer inde i cellen. 15

16 Proteinerne benævnes heat shock proteins af historiske grunde, men i dag siges det, at de primært fungerer som beskyttelsesproteiner, såkaldte chaperoner (kilde: 19; 20 s. 347; 31; 33). Hsp holder så at sige opsyn med andre proteiner. Under normale omstændigheder hvor cellen ikke stresses, hjælper Hsp med til, at nye proteiner foldes på den rigtige måde, så de har den rigtige form. Dette er essentielt for måden hvorpå proteinerne skal fungere. (kilde: 21 s. 347; 31) Under det cellulære stress kan proteiner denaturere, hvilket betyder at proteinets naturlige struktur ændres, hvorved det ikke er i stand til at udføre sin funktion optimalt (kilde: 19). Chaperonproteinernes funktion er netop at modvirke denne proces ved at binde sig til proteinerne. Ved udfoldning af proteiner blottes indre cellulære områder, som binder Hsp. Således forhindrer et øget Hsp respons under cellulært stress, at udfoldede proteiner ophobes (kilde: 19; 22 s. 94; 31). Udover at hjælpe under selve perioden med cellulært stress, hjælper Hsp bagefter med til foldningen af ødelagte proteiner (kilde: 21 s. 348; 31). 16

17 3. Fysikteori elektromagnetisme Elektromagnetismen er en samlet teori formuleret af James Maxwell, som forklarer sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Det grundlæggende i denne teori er begrebet det elektromagnetiske felt. Den elektromagnetiske teori har mange betydningsfulde anvendelser inden for teknik, videnskab og kommunikation. Elektromagnetiske bølger er grundlaget for en udvikling, som vi selv i dag ikke helt forstår rækkevidden af. Felterne til bølgerne har en energi, og bølgerne stråler ud i rummet fra fx solen eller fra en radiosender. Bølgerne bevæger sig helt frit fra deres kilde:, men tager energien med sig mod uendeligheden. Derfor har vi energirige solstråler på jorden. Radio, TV, mobiltelefon, radar, satellitkommunikation, navigation osv. er baseret på udbredelse af elektromagnetiske bølger.(kilde: 16 kapitel 32) Elektromagnetiske bølger udbreder sig fint gennem atmosfæren og kan bruges til transmission af lyd og billeder, der f.eks. optages af en mobiltelefon og efterfølgende omsættes til data. Elektromagnetiske bølger dannes i en sendeantenne ud fra et elektrisk signal. I en modtagerantenne bliver elektromagnetiske bølger igen omdannet til et elektrisk signal. Mobiltelefonen laver derefter det elektriske signal om til lyd og billeder. (kilde: 35) Størrelse af elektromagnetiske bølger kaldes feltstyrke. Et andet kendetegn ved en elektromagnetisk bølge er dens frekvens. Frekvensen fortæller, hvor mange gange radiobølgen svinger hvert sekund. Når man ringer eller får opkald, så opstår der elektromagnetiske bølger mellem mobiltelefon og antennemaster og omvendt. Ændringen i størrelsen af det elektriske felt, dets frekvens eller begge dele medfører overførelse af lyd eller billeder. Pulsering er et udtryk, som beskriver ændringen i størrelsen af det elektriske felt for en elektromagnetisk bølge. Når mobiltelefonen er på standby, så er der kun et magnetisk felt, som undersøger dækning fra antennemaster. I det kommende fysikafsnit har vi valgt at beskrive hvad elektromagnetisme er. Dette er relevant at forstå den grundlæggende viden om elektromagnetisme, som ligger til grund for de forsøg og studier vi har beskæftiget os med. Vi vil beskrive følgende:

18 Et elektrisk- og magnetisk felt. Hvordan opstår en elektromagnetisk bølge Udbredelse af elektromagnetiske bølger Energitransporten ved elektromagnetiske felters udbredelse Energi absorption af de materialer som støder sammen i elektromagnetiske bølger, samt den matematiske model for SAR (Specific Absorptions Rate) -udregning. 3.1 Det elektriske felt Et elektrisk felt kan beskrives som et vektorfelt, altså et felt med en bestemt størrelse og retning i et bestemt punkt i rummet. Det opstår når der findes elektriske ladninger, eller genstande med forskellige ladninger. Mellem elektriske ladninger virker der elektriske kræfter (FE). Begrebet elektrisk felt bruges for at beskrive den kraft, som vil virke på en elektrisk ladning. Vi har for eksempel forskellige punktladninger q1, q2, q3,...qn, som er anbragt forskellige steder i rummet (Figur 3.a). Hvis vi anbringer en positiv ladning q i et punkt i det elektriske felt, vil denne ladning blive påvirket af de oprindelige ladninger med kræfter F1, F2, F3,...Fn, der alle kan findes ud fra Coulombs lov som vi ikke vil komme nærmere ind på. Figur 3.a. illustrerer de 3 kræfter fra 3 forskellige ladninger som påvirker q Den resulterende kraft (Fr) på q kan findes ved vektoraddition af F1, F2, F3...Fn. Hvis vi erstatter q med en n gange så stor positiv ladning, vil alle enkeltkræfter og dermed også den resulterende kraft (Fr) blive n gange større, men dens retning vil bevares. Dvs. den resulterende krafts retning er uafhængig af størrelsen af den positive ladning q, mens størrelsen af den 18

19 resulterende kraft (Fr) er proportional med q. Ud fra definitionen på feltstyrken (størrelsen af det elektriske felt) finder man, at den kraft der påvirker en punktladning, som befinder sig i et elektrisk felt (E), kan skrives: Fe = q E Hvor FE er den elektriske kraft og vektor E angiver kraften pr. positiv ladning. Det vil sige at den kraft der påvirker en positiv ladning i et bestemt punkt i rummet, beskriver størrelsen af det elektriske felt i det punkt. (kilde: 16 kapitel 22 side ) Figur 3.b. Feltlinierne løber ud fra en positiv ladning. Figur 3.c. Feltlinierne løber ind mod en negativ ladning. I almindelighed vil de ladninger der skaber et elektrisk felt, være placeret koncentreret inden for meget begrænsede områder, mens den største del af rummet er ladningsfrit. Feltet i det ladningsfrie rum kan afbildes ved feltlinier (E-linier) ved hjælp af afbildning af vektorfelter (se figur 3.d og 3.e). Figur 3.d. Feltlinjer mellem to ladninger af modsat fortegn. Figur 3.e. Feltlinjer mellem to ladninger af samme fortegn 19

20 E-linierne skal overalt gå i feltstyrkens retning, og de tænkes tegnet så tæt, at det antal der passerer et arealelement da lagt vinkelret på feltretningen, overalt er EdA. Hvor E-linierne ligger tæt, er feltstyrken altså stor. (kilde: 11 side 7-14) 3.2 Det magnetiske felt En magnet har nogle karakteristiske egenskaber. Den består altid af to poler en nordpol og en sydpol. Selvom vi deler en magnet op i meget små enheder, vil alle have to poler. Konklusionen er, at det ikke er muligt at isolere en nordpol fra en sydpol. Hver enkelt elektron i et molekyle eller atom har en bestemt strømværdi (ampere pr. arealenhed), som er ækvivalent med en strømkreds (dvs. en sluttet elektrisk ledningskreds) og er derfor en meget lille magnet. Det betyder at rundt om et udsnit af en strømkreds vil der dannes et magnetfelt (B). Et magnetfelt opstår, når elektriske ladninger er i bevægelse, dvs. når der går en strøm. Som et magnetfelt i rummet, skabt af den bevægende ladning q. Kraften af ladningen q med hastigheden V kan skrives: Fm = q V B Hvor FM er den magnetiske kraft, B er det magnetiske felt og V hastighed af ladning q Man forestiller sig, at inde i et elektriskledende legeme vil elektronerne cirkulere rundt om kernen af atomerne og derfor repræsentere en lille strøm. Hvis alle disse små strømme løber i den samme retning vil legemet have et magnetfelt. Løber strømmene i alle mulige forskellige retninger, vil bidraget til magnetfeltet forsvinde. Figur 3.f. Når nordpolen (midt i billedet) fra en magnet rettes mod en samling af små magneter, vil deres nordpol være rettet væk fra nordpolen og mod sydpolen. Magnetfeltet er rettet udad og størrelsen af magnetfeltet mindskes med afstanden. Pilene viser de magnetiske feltliniers retning. (kilde: figur 3.f) 20

21 Figur 3.g. Når sydpolen (midt i billedet) fra en magnet rettes mod en samling af små magneter vil deres nordpol være vendt væk fra sydpolen og mod nordpolen. Magnetfeltet er rettet indad og størrelsen af magnetfeltet bliver også i dette tilfælde mindskes med afstanden.(kilde: figur 3.g.) 3.3 Elektromagnetiske bølger Når der forekommer elektriske svingninger i en dipol, vil den frembragte elektriske feltstyrke variere som en sinusfunktion, og det samme vil gælde for den magnetiske feltstyrke. Til et givet tidspunkt vil det elektromagnetiske felt i stor afstand fra dipolen kunne afbildes som vist på figur 3.h, hvor udbredelsesretningen er langs x-aksen. Efterhånden som felterne dannes ved dipolen, vandrer de ud af x-aksen og da udbredelsesfarten er den samme, forbliver afstanden mellem to maksimalværdier for E uforandret. Figur 3.h. Udbredelsen af elektromagnetiske bølger i rummet. (kilde: figur 3.h) De elektromagnetiske svingninger kaldes lineært polariserede. Dette refererer til en afbildning af feltstyrkernes variation med tiden på et fastholdt sted, idet E- og B- vektorens pilespids her vil udføre lineære svingninger (se figur 3.h). I det følgende betragtes to ortogonale (vinkelrette i rummet) lineært polariserede svingninger, der har samme udbredelsesretning og samme frekvens. Frekvensen f af svingningerne i dipolen i det elektriske felt, og bølgelængden λ, varierer efter hvilken bølgetype der er tale om, men produktet af frekvensen og bølgelængden vil altid være 21

22 tilnærmelsesvis lysets hastighed (c). Det vil derfor gælde, at felternes udbredelsesfart V er givet: ved: V = f λ Hvor V er bølgeshastighed (tilnærmelsesvis lysets hastighed), f er frekvens og λ er bølgelængden Figur 3.i. Elektromagnetiske bølger omfatter et stort frekvensspekter.(kilde: figur 3.i) I vakuum og med god tilnærmelse i luften er farten V lig lysets hastighed. Grunden til at både frekvens og bølgelængde varierer, er at de afhænger udelukkende af størrelsen af det magnetiske felt. Mobiltelefonen udsender mikrobølger (MF) / radiobølger(rf), som er ikke-ioniserende stråling. Frekvensen er mellem 300 MHz-3GHz, og bølgelængden er 10-1 m - 1m. (se figur 3.i og tabel 3.a). (kilde: 16 kapitel 13 og 33) Tabel 3.a. Overblik over pulserende EMF frekvensområde for forskellige trådløse apparater. (Kilde: 47) Typer EMF frekvens Pulserende frekvens NMT (analog) mobiltelefon 450 MHz Ingen GSM (digital) mobiltelefon MHz 217 Hz + 25 Hz UMTS/3G telefon MHz som GSM+2-20 Hz+1-15 Hz WLAN (trådløs netværk) MHz? Som man kan se ud fra tabellen kører analoge mobiltelefoner på en lavere frekvens end digitale, men de overfører mere energi. På grund af lavere frekvens (mindre end 100 MHz) trænger EMF 22

23 bølger længere ind i menneskekroppen. Når EMF bølgefrekvens på 100 MHz, har det en bølgelængde på 1.5 m, så er der optimal energioverførsel for mennesker.(kilde: 53) Ud fra tabellen ser vi de forskellige frekvenser, hvor de ældre generationer af mobilteknologi har lavere EMF frekvens område end de nyeste generationer (GSM i forhold til UMTS). (kilde: 47 ) 3.4 Energitransporten ved elektromagnetiske felters udbredelse Svingningerne i en elektrisk svingningskreds (dvs. partiklerne bevæger sig frem og tilbage på en given afstand) er altid i nogen grad energimæssigt dæmpet, fordi der afleveres energi til ledningsmaterialet på grund af modstanden bølgerne møder. Denne energi tager form af indre energi og medfører, at materialets temperatur forøges. Der er imidlertid endnu en dæmpningsårsag, som ikke mærkes ved lave frekvenser, men som vokser med frekvensen og kan blive dominerende ved høje frekvenser, nemlig energiafgivelsen til eksponeringsfelterne. Det er vist, at eksponeringsfelterne bevæger sig gennem rummet, og de vil altid bevæge sig bort fra den svingningskreds, som oprindeligt har fremkaldt dem. Da felterne indeholder energi, må det betyde en stadig transport af energi bort fra svingningskredsen, og denne energi må naturligvis tages fra den energikilde, som holder svingningerne i gang. En elektromagnetisk bølge gennem et arealelement af størrelsen da vinkelret på udbredelsesretningen i tiden dt passerer en elektrisk feltenergi som er: Elektriskfeltenergi = ε E ( ε µ ) da dt Hvor ε er permitivitet og E er elektrisk feltstyrke. Permitivitet beskriver materialers evner til at tillade energi af et elektrisk felt at passere gennem materialet pr. længdeenhed og arealenhed. Permitivitet er forskellig fra materiale til materiale. Systemets udbredelseshastighed er c = 1/(εµ) 0.5 og den svarer til lysets hastighed (3x10 8 m/s). På tilsvarende måde vil en energitransport finde sted, knyttet til det magnetiske felt, gennem det samme arealelement og i den samme tid vil denne energitransport svare til magnetisk feltenergi: 23

24 Magnetiskfeltenergi = ε B ( ε µ ) da dt Hvor µ er stofs permeabilitet (beskriver materialets gennemtrængelighedsevne) og B er magnetisk feltstyrke. Det ses ud fra de to overstående formler, at hvert af disse bidrag er lig med 0.5 E B dt da, og da E og B og udbredelsesretningen alle er vinkelrette på hinanden. Heraf følger, at de elektromagnetiske bølger forekommer med en energistrømtæthed af størrelsen E x B. Ved energistrømtæthed forstås en vektor, hvis retning angiver energistrømmens retning, og hvis størrelse angiver den energi, der pr. tids enhed og pr. arealenhed passerer en flade, som er vinkelret på energistrømmens retning. (kilde: 11 afsnit 302, 303 og 304) 3.5 Energi absorption Elektriske felter kan overføre energi til elektriske ladninger via de kræfter, det udfører på dem, mens et magnetfelt ikke overfører energi til ladningerne, men blot kan ændre deres retning. Magnetfelter kan overføre energi til magnetiske dipoler. Effekten (eller styrken, eng. Power, forkortet P) udtrykker, hvor hurtigt energien produceres eller forbruges. Den afhænger af potentialet (U) og strømmen (I), og måles i watt (W) eller J/s. Nedenfor kan man få overblik over hvordan man udregner SAR-værdien for forskellige materialer. 1 : P = U I Hvor U er potential, måles i Volt og I er strøm, måles i Ampere U 2 : I = R Hvor R er modstanden af materialet, måles i Ohm 2 U 3 : P = R ved at sætte ligning 2 i ligning 1 U 4 : E = L Hvor L er længde af materiale, måles i meter 2 2 E L 5 : P = R ved at sætte ligning 4 i ligning 3 L R = ρ e 6 : A Hvor ρ e er elektrisk konduktivitet og A er areal, måles i m 2. 24

25 2 2 A L E 7 : P = ρ ved at sætte ligning 6 i ligning 5 e L 8 : P = A L E ρ e 2 SAR udtrykker hvor meget energi (i Joule), der absorberes af en given genstand med en specifik massefylde, (kg/m 3 ), og en effektiv konduktivitet (ledningsevne), S eff (S/m): P 9 : SAR = M Hvor M er masse af materiale, måles i kg 10 : M = A L ρ Hvor ρ er densiteten, måles i kg/m 3 11 : SAR = P A L ρ 2 A L E 12 : SAR = ved at sætte ligning 10 og 8 i ligning 9 A L ρ ρ e e 1 13 : S eff = Hvor S eff er lednings evne ρ SAR = S eff E 2 ( gennemsnit ρ ) Hvor S eff er lednings evne, E er gennemsnitlig elektrisk felt og ρ er densiteten af materiale Den effektive konduktivitet for et medium har indbygget konstanter for den relative permitivitet og varierer også med frekvensen af det elektriske felt. Jo større konduktivitet eller permitivitet, des større energitab vil forekomme, og des mere energi vil blive absorberet i et materiale. Ovenstående gælder kun for mindre områder med homogene forhold. Hvis man skal beregne en gennemsnits- SAR for eksempelvis et menneske, er man nødt til at beregne alle de lokale SAR- værdier og dernæst tage gennemsnittet. Det gælder, at produktet af permitivitet og elektrisk feltstyrke skal være ens i to systemer, der har en fælles grænse, som krydses af et elektrisk felt: ε 1 E1 = ε 2 E2 Ved lave frekvenser er permitiviteten af et elektrisk felt i muskelvæv 10 6 gange større end i luft, derfor vil feltstyrken være tilsvarende mindre i muskelvæv. Det betyder også, at elektriske felter 25

26 nemt tiltrækkes af mennesker, fordi den høje permitivitet nemmere kan give jordforbindelse. Det viser sig i praksis, at når det elektriske felt er parallelt med biologisk materiale, vil det inducerede elektriske felt inde i organismen generelt være stærkere, end når det felt udenfor organismen krydser en grænseflade til det biologiske materiale. (kilde: 49) 26

27 4. SAR og grænseværdierne for mobileksponering 4.1 Indledning Mobiltelefoner og andet elektrisk udstyr, som udsender elektromagnetiske bølger med forskellige frekvenser, bliver stadig en større del af vores hverdag. Dette kan medføre sundhedsmæssige bekymringer. Som før nævnt bliver cellerne opvarmet ved høje effekter, som følge af energiabsorption (se afsnit; 3.5). De efterfølgende termiske effekter er vel dokumenteret i den videnskabelige litteratur. For at undgå disse sundhedsskader er der fastlagt anerkendte grænser for den såkaldte SAR-værdi (kilde: 24). SAR-værdien er et udtryk for den maksimale effekt, som et område af kroppen modtager fra mobiltelefonen. SAR udtrykkes i watt pr. kilo (W/kg) i enten 1g eller 10 g væv (kilde: 24; 50). SAR-værdien varierer fra den ene mobiltelefonmodel til den anden (kilde; 46; 52). Generelt kan man sige, at jo lavere SAR-værdi en telefon har, des lavere energieffekt bliver man påvirket af, hvilket betyder, at temperaturpåvirkningen bliver mindre. SAR-værdien er relevant for de termiske effekter, men relaterer ikke til mulige ikke-termiske effekter, dvs. de effekter, som følger af en opvarmning på mindre end 1ºC af kroppen. (kilde: 2). SAR er således ikke et mål for de virkelige biologiske effekter. De officielle grænseværdier vi har adopteret her i Europa, er fastsat af the International Commission for Non-Ionising Radiation Protection (ICNIRP, 1998). I USA er de fastsat af the Federal Communications Commission (FCC, 1997) og i Australien af Australian Communications Authority (ACA RS, 1999) (kilde: 50). Grænseværdien for mobiltelefoneksponering er i Danmark fastlagt efter en SAR-værdi på 2 W/Kg, som er anbefalet af ICNIRP. De fastsætter grænseværdierne ud fra in vivo og in vitro forsøg, hvilket vil sige de har taget hensyn til biologiske effekter (kilde: 37). I dette afsnit vil vi beskæftige os med hvordan SAR-værdierne opstilles overordnet og til dette formål give et eksempel på en metode-opstilling ud fra et fantom-forsøg. Derefter vil vi kort nævne opstillingsgrundlaget for ICNIRP s anbefalede grænseværdier. Til sidst vil vi i diskussionen analysere en rapport skrevet af G. J. Hyland, hvor Hyland både kommenterer og diskuterer opstillingsgrundlaget for SAR-værdierne, samt opstillingsgrundlaget for grænseværdierne fastsat af ICNIRP. 27

28 4.2 Opstillingsgrundlag for SAR For at finde frem til forskellige SAR-værdier, benytter de forskellige organisationer European Specification ES 59005, Australian Communications Authority (ACA) og Federal Communications Commission (FCC) sig af fantom-forsøg. (kilde: 50). Da disse fremtrædende organisationer benytter denne metode har vi valgt at beskriver sådan et fantom-forsøg. Eksempel på opstillingsmetode Forsøget er del af en rapport skrevet på baggrund af en konference, støttet af bl.a. WHO, i Bangkok. Forsøget er lavet af japanske og koreanske forskere. For at måle SAR værdien blev der i dette forsøg brugt fantomhænder. Normalt når forskerne vil bestemme en SAR-værdi bruger man dog ikke fantom-hænder af specielt to grunde: For det første er det blevet vist at SAR-værdien er større i hovedet end i hånden og dermed ikke så relevant, og for det andet findes der alt for mange måder at holde en mobil på til at det er muligt at definere en standard fantom-hånd. Disse forskere valgte dog at bruge fantom-hænder, da de ud fra hvordan mennesker normalt holder mobiltelefonen ved brug, valgte de to mest typiske former hånden kan have ved mobil-brug. Der blev brugt to forskellige fantom-hænder indeholdende kemisk fremstillet homogent hovedvæv. Dette væv havde en elektrisk isolerende konstant εr = og en konduktivitet på S/m (afsnit 3.6) ved 835 Mhz mobil-eksponering. Begge hænders yderste flade var lavet af polysiloxane, hvilket er et silikone-baseret organisk molekyle (kilde: 75). De lavede to ens fantomhænder hvis form bliver konstrueret, ud fra hvordan mennesker normalt holder mobiltelefonen ved brug. Den ene fantom-hånd, A-hånden, holdt en almindelig mobiltelefon, mens den anden, som de kaldte B- hånden, holdt en sammenklappelig mobiltelefon. Ved A-hånden udregnede de SAR-værdien for hånden i 5 forskellige positioner, ved at rykke mobilen op og ned i hånden. Dette blev gjort med et samlet interval på i alt 4 cm, med én centimeters interval for hver position ud fra et fastlagt reference punkt. Ved B-hånden udregnede de SAR-værdien 7 gange ved at rykke mobilen ±3 cm fra reference positionen (midt i hånden) med én centimeters interval for hver position og derfor med et samlet interval på 6 cm. Til sidst udregnede de den gennemsnitlige SAR-værdi for begge hænder og sammenlignede resultaterne. (kilde: 3) 28

29 4.3 Opstillingsgrundlag for grænseværdier for SAR Angående bestemmelsen af grænseværdierne for SAR har ICNIRP taget hensyn til in vitro-forsøg, samt in vivo-forsøg med forskellige dyr (kilde: 42). Dette har de gjort ud fra den allerede bestemte SAR-værdi fra fantom-forsøg. For at være helt sikre på at påvirkning fra EMF fra mobiltelefoner ikke skal kunne forårsage alvorlige helbredskonsekvenser, har ICNIRP besluttet at grænseværdien for SAR skal sættes til 1/5 af den ellers teoretiske grænseværdi bestemt i laboratoriet man har fundet ud af at for at EMF fra mobiltelefoner skal kunne opvarme hjernen med 1ºC og give termiske effekter, skal vævet i gennemsnit optage energi med en SAR-værdi på ca. 10 W/kg (kilde: 78). Dermed ligger de officielle SAR-grænseværdier omkring 2 W/kg varierende fra land til land. 4.4 Diskussion De målte SAR-værdier og fastsatte grænseværdier er bestemt ud fra visse faktorer i forsøgene, som er beskrevet i følgende artikel af Hyland ( The Physiological and Environmental Effects of Nonionising Electromagnetic Radiation G. J. Hyland), som vi har fået anbefalet af Kwee. Her diskuterer Hyland, hvad der bliver taget hensyn til, samt hvad han mener er overset i forsøg omkring SAR-værdier. Følgende er udelukkende udtryk for Hylands egne holdninger: Vi vil starte med at gøre rede for hvilke faktorer Hyland mener der bliver taget hensyn til: Elektromagnetisk kompatibilitet: I USA har FCC som sagt fastsat grænseværdierne ud fra fantomforsøg hvor man kun har brugt elektronisk udstyr og kemisk fremstillet materiale, såkaldt elektromagnetisk kompatibilitet. Da det er påvirkningerne på den levende menneskelige organisme der er det interessante, mener Hyland, at målet for det 21. århundrede må være at lave forsøg baseret på elektromagnetisk biokompatibilitet, hvilket vil sige in vivo-forsøg med mennesker, eller bare mere troværdige og relevante forsøg in vitro end dem der ligger til grund for ICNIRP s rapporter. Termiske konsekvenser: Der findes to måder hvorpå elektromagnetiske felter (EMF) fra mobiltelefoner kan påvirke vores krop, termiske og non-termiske påvirkninger. De termiske omhandler de direkte varmepåvirkninger fra EMF med dertil hørende helbredseffekter; de nontermiske derimod omhandler de ikke-varmeforårsagede påvirkninger altså hvor kroppen ved påvirkning bliver opvarmet mindre end 1 ºC. 29

30 Da det til dato officielt ikke har kunnet lade sig gøre at eftervise nogle non-termiske helbredseffekter har ICNIRP besluttet at fastsætte grænseværdierne udelukkende ud fra de kendte termiske påvirkninger i deres in vivo og in vitro-forsøg. I vurderingen af grænseværdierne har ICNIRP også overvejet muligheden for at lavfrekvent EMF kan inducerer en elektrisk strøm i kroppen. Dette sker dog kun hvis man bliver udsat for EMF med stor effekt, som ikke er relevant for EMF fra mobiltelefoner. Disse faktorer bliver ifølge Hyland overset: Non-termiske konsekvenser: Som sagt tidligere indgår der ingen non-termiske elementer i grænseværdierne. Det primære af disse elementer er umiddelbart frekvenserne fra EMF og specifikt deres påvirkninger på vores krop. Det er nemlig muligt at den specifikke frekvens går ind og interfererer med de indre elektromagnetiske aktiviteter der sørger for at opretholde en stabil fysiologisk balance. Når forskerne kigger på konsekvenserne af deres forsøg, gør de det med en såkaldt lineær opfattelse, hvilket vil sige at man ikke skelner mellem den levende organisme og de fantommodeller man fremstiller til sine forsøg. Dette er fint til at skulle observere simple termiske påvirkninger, men for at kunne konkludere nogle mulige effekter af f.eks. specifik frekvenspåvirkning bliver man nødt til at se på tingene med en non-lineær opfattelse, hvilket vil sige at man tager hensyn til at den menneskelige krop er levende, altså at vi alle sammen er komplekse biologiske organismer der er noget forskellige fra hinanden. Hvis man bliver ved med at tro at man kan redegøre for de non-lineære/non-termiske konsekvenser ud fra en lineær opfattelse, så bevæger man sig i den forkerte retning, negativ videnskab. Vi er enige i Hylands påstand om at det er påvirkninger på den levende menneskelige organisme der er det vigtige. Biologisk kompleksitet og manglende viden umuliggør sammenligningen mellem den fysiske opstilling og den biologiske organisme, dermed kan de nuværende målte SAR værdier ikke være gyldige, for påvirkning af det biologiske system. Hvis der skulle opstilles en ny SAR værdi, så kan man bruge in vitro forsøg f.eks. tage hensyn til udtryk af nogle vigtige proteiner (se afsnit 6). Med dette mener vi at de biologiske mål er de bestemmende, og ikke de fysiske. Dermed kan man nemlig komme med mere indsigtsfulde helbredsvurderinger ud fra forsøgene. 30

31 5. Indledning til analysen den biologiske kompleksitet Dette afsnit er en overordnet indledning til de forskellige analyser af forsøg: in vivo, in vitro og epidemiologiske studier. Det store hele er meget større end summen af dens dele (kilde: 11 s. 9) Biologi (viden om liv) er muligvis den videnskab som har størst bredde og variation af alle. Den omfatter alt mellem biosfæren (planeten Jorden som helhed) og helt ned til de mindste molekyler og deres atomer, hvilket gør den meget kompleks. Denne kompleksitet gør forskning og biologiske forsøg meget svære at udføre da én mikroskopisk ændring kan give enorme ændringer for organismens system og derfor give misledende og fejlartige resultater. Man kan nødvendigvis ikke få et biologisk system til at fungere selvom man besidder alle delene og har manualen. De forskellige biologiske systemer er netop forbundet til hinanden og påvirker hinanden mere eller mindre. (kilde: 11 s. 9-12) Dette har stor betydning for vores projekt, da det netop er umådeligt svært for forskerne at bevise eller modbevise om RF-eksponering har en skadelig virkning på menneskers celler. Usikkerheden om en skadelig effekt skyldes at de mange forskningsprojekter har store fejlkilder, der gør det svært at konkludere noget endeligt ud fra. I in vitro forskning, hvilket vil sige reagensglas forsøg hvor forsøgscellerne bliver udsat for RFeksponering uden fra deres organisme, bliver forskerne udsat for store udfordringer for at eliminere fejlkilderne. Det er nemlig meget svært, for ikke at sige umuligt at få cellerne til at opføre sig korrekt i reagensglas. Derudover opstår der hyppigt termiske forstyrrelser eller direkte stråling fra andre kilder end mobiltelefonen. De fleste forsøg foretaget in vitro, som viser positive resultater bliver derfor afvist pga. for store fejlkilder. Man forsøger at takle de problemer ved at isolere det biologiske system ved brug af reduktionisme (simplificering af systemet) for derved at skabe troværdige forhold under forsøgene. In vivo-forskning bliver også anvendt for at finde frem til mulige sammenhænge mellem RFeksponering og forskellige sygdomme, som f.eks. ved forsøg med mus og rotter. Her bliver forsøgsdyrene udsat for varierende effektstyrker og varighed. Ved disse forsøg hersker der umiddelbart også stor uvished om en evt. sundhedsskadelige effekt da mange andre kræftfremkaldende faktorer muligvis kan spille ind hvis ikke forsøget er under striks kontrol. Derudover kan kræft tage meget lang tid for at udvikle sig, hvilket vil gøre forsøgene meget tidskrævende og dyre at holde i gang. Endvidere adskiller de konventionelle forsøgsdyrs organismer 31

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Elektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen

Elektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen Elektromagnetisme 14 Side 1 af 1 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter samt sammenhængen mellem disse felter og de feltskabende ladninger

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Dverdalsåsen, 3213 Sandefjord, Norge

Dverdalsåsen, 3213 Sandefjord, Norge Dverdalsåsen, 3213 Sandefjord, Norge Måling af effekttætheder fra Skagerrak 145 kv luftledninger 10/2018 Dato 2018-10-31 Udarbejdet af FLSOD Kontrolleret af FRL Godkendt af Beskrivelse FRL Rapporten må

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Kaotisk kuglebevægelse En dynamisk analyse

Kaotisk kuglebevægelse En dynamisk analyse Kaotisk kuglebevægelse En dynamisk analyse Ole Witt-Hansen 08 Kaotisk kuglebevægelse Kaotisk bevægelse Kaotiske bevægelser opstår, når bevægelsesligningerne ikke er lineære. Interessen for kaotiske bevægelser

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008 KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner. Der må besvares

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Elektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen

Elektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen Elektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter. I det flg. udledes en ligning, der opfyldes af hvert enkelt felt.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen

AARHUS UNIVERSITET. Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen AARHUS UNIVERSITET Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Eksamensdag: fredag dato:

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi) Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Om lyn. RF-ID & Radio control. Og transienter i elektronik. Lynnedslag, hvordan genereres ødelæggende spændinger i elektronik

Om lyn. RF-ID & Radio control. Og transienter i elektronik. Lynnedslag, hvordan genereres ødelæggende spændinger i elektronik Senest redigeret 1. april 2014 Om lyn Og transienter i elektronik Lynnedslag, hvordan genereres ødelæggende spændinger i elektronik Materialet er meget foreløbigt. Derfor modtages rettelser og forslag

Læs mere

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen

AARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Eksamensdag: fredag dato: 11.

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Maxwells ligninger. Forskydningsstrømme I S 1

Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Maxwells ligninger. Forskydningsstrømme I S 1 Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Betragt Amperes lov fra udtryk (1.1) anvendt på en kapacitor der er ved at blive ladet op. For de to flader og S der begge S1 afgrænses af C fås H dl = J ˆ C S n da = I

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Pointen med Funktioner

Pointen med Funktioner Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Strand. Måling af effekttætheder fra GSM, UMTS og LTE basisstation December 2014 FRL

Strand. Måling af effekttætheder fra GSM, UMTS og LTE basisstation December 2014 FRL TT-Netværket, Site S3395, Vejlegårdsparken 92, 2665 Vallensbæk Strand Måling af effekttætheder fra GSM, UMTS og LTE basisstation December 2014 Dato 2014-12-17 Udarbejdet af FRL Kontrolleret af DADH Godkendt

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

EU direktiv 2004/40/EC (EMF)

EU direktiv 2004/40/EC (EMF) MR Sikkerhedsopdatering DSMMR årsmøde 24. marts 2010 Søren Haack Medico-teknisk Afdeling, Region Midt soeren.haack@stab.rm.dk 1 EU direktiv 2004/40/EC (EMF) EU kommissionen har lovet et ændringsforslag

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2. Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:

Læs mere

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Bilag 2 - Ikke-termiske virkninger

Bilag 2 - Ikke-termiske virkninger Bilag 2 - Ikke-termiske virkninger EKSPONERINGSGRÆNSEVÆRDIER OG AKTIONSNIVEAUER I FREKVENSOMRÅDET FRA 0 Hz TIL 10 MHz A. EKSPONERINGSGRÆNSEVÆRDIER Eksponeringsgrænseværdier under 1 Hz (tabel A1) er grænser

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Maxwells ligninger. Forskydningsstrømme I S 1

Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Maxwells ligninger. Forskydningsstrømme I S 1 Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Betragt Amperes lov fra udtryk (1.1) anvendt på en kapacitor der er ved at blive ladet op. For de to flader og S der begge S1 afgrænses af C fås H dl = J ˆ C S n da = I

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 Kapitel 19 cell division Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 stchristensen@aki.ku.dk Vigtige MT koncepter MT tilhører gruppen af cytoskeletfilamenter, som er polære strukturer med

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning De

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere