T E L E G R A F E N. Udgivet af Telegrafregimentet 20. årgang Nr. 1 Januar 2012

Transkript

1 T E L E G R A F E N Udgivet af Telegrafregimentet 20. årgang Nr. 1 Januar 2012 Fordeles til alle ved Telegrafregimentet samt til ansatte i Fredericia- og Haderslev garnisoner.

2 TELEGRAFEN er nyhedsmedie for ansatte og deres familier. TELEGRAFEN skrives af de ansatte - til de ansatte. TELEGRAFEN finansieres primært af annonceindtægter. TELEGRAFEN informerer eksterne samarbejdsparter samt ansatte i mission om Telegrafregimentets daglige virke. Trængsel i æteren 3 Udgives af Garnisonsstøtteelementet/ Telegrafregimentet Bülows Kaserne, Øster Voldgade Fredericia, telefon: telegrafen@mil.dk Masser af hjertestop i Borris Frygten i den meniges øjne Endelig voksen Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Major Henrik Schiøler Redaktør: Overkonstabel af 1. grad Leon Lindholm telegrafen@mil.dk Korrektur: Generalmajor I.J. Bager Pens. overkonstabel af 1. grad C.E. Jensen Tryk PR-offset, Nordre. Ringvej 3 Fredericia Adresseændring Meddeles på tlf Udgivelse/abonnement Telegrafen udkommer seks gange årligt. Et årsabonnement koster kun 150,- kr. Regning tilsendes fra Forsvarets Regnskabstjeneste. Oplag Eksemplarer ISSN Deadline Sidste frist for indlevering af indlæg til næste nummer er 30. januar eller efter aftale med redaktionen. TELEGRAFEN fordeles til alle Telegrafregimentets militærer og civile ansatte i ind- og udland, samt til relevante myndigheder, organisationer, abonnenter og annoncører. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med redaktionens eller regimentets meninger og holdninger. Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse. Ny regimentschefen er tiltrådt 2 CISKMP stormer frem Gamle telegrafsoldater mødes Et hovedbrud at stikke kursen... SMUK'T Karen kommer Personelnyt Det nye Telegrafregiment Her er Telegrafregimentets nye logo. Nu med de oprindelige farver. Her vises det på det ny optegnede skjold. De gule farver bruges i stedet for guld. Guld er dyrt at trykke og svært at gengive, derfor gengives guld med gul farve. Stregtegningen er genoptegnet men ellers som tidligere. Materiealer kan sendes ved henvendelse til redaktionen. LAL/RED lindholm@mil.dk Forsidefoto Kaptajn Niels Shiøtt, Staben/Telegrafregimentet fik personligt overrakt den franske fortjenstmedalje i guld af den franske ambassadør i Danmark. GOTHERSGADE 10 FREDERICIA TLF Ønskes fotokredit på indsendte billeder, bedes det anført - samt ved at navngive billederne som fotokreditten skal være.

3 Trængsel i æteren Hæren, søværnet, flyvevåbnet, politiet, taxa, ambulance og mange flere bruger kommunikation for at kunne virke optimalt. Det kræver plads i æteren - frekvenser at kunne sende og modtage på. Nu er pladsen ved at være trang - meget trang. Af ingeniør Jens Fritze og seniorsergent Benth Farre, Staben/Telegrafregimentet (ST/TGR). I 2010 udsendte IT- og Telestyrelsen en ny bekendtgørelse, der fastsætter anvendelsen af radiofrekvenser, og som en konsekvens af den har Hærens Operative Kommando (HOK) beordret, at anvendelse af tidligere tildelte frekvenser for hærens enheder skal ophøre 1. december Anvendelsen af trådløs kommunikation har udviklet sig i en sådan grad, at der i dag er stor trængsel i æteren. Det er vi nødt til at forholde os til - også i Forsvaret! Trådløs kommunikation i 1894 Telegrafregimentet ville næppe have sit nuværende udseende, hvis ikke italieneren Guglielmo Marconi i 1894 havde eksperimenteret med trådløs telegrafi. Allerede få år efter foretog han en international transmission mellem England og Frankrig - helt trådløst. Radioen var født, men alle havde stadig svært ved at forklare det trådløse begreb. At man kunne sende noget helt uden at bruge kabler, var ikke nemt at forstå, og derfor forklarede man det med, at der overalt i universet var et usynligt stof, som man kaldte Æteren. Radiosignalers bølgeegenskaber En af måderne at beskrive et radiosignal på, er ved at betragte det som bølger. Radiobølger der svinger op og ned i æteren. Det, der adskiller det ene radiosignal fra et andet, er, hvor tit signalets bølger svinger op og ned på et enkelt sekund det man kalder frekvensen. Til dagligt benævner vi frekvensen i Hertz, som vi forkortet Hz svingninger bliver så til Hz eller 10 khz (kilohertz). Det smarte er, at et radiosignal, der svinger 100 gange i sekundet (100 Hz), godt kan sendes samtidig med eller ligge oveni - et signal der svinger gange i sekundet (10 khz). Det kan en radiomodtager godt adskille, men hvis begge signaler f.eks svinger 100 gange i sekundet, vil en radiomodtager ikke kunne adskille det ene fra det andet og signalerne vil bare forstyrre hinanden. Det kaldes interferens. Når vi sender et signal, så er det i udgangspunktet rene toner, vi sender ud. De rene toner eller bærebølger er i praksis ikke så anvendelige, da den eneste information, der ligger i dem, er, om de er der eller ej. Det er på denne måde, man sender et morsesignal. Det bliver først rigtig interessant, når bølgerne bliver bærere af information ved at de moduleres som FM eller lignende. Når man gør det, kommer det, der før var en ren tone med en enkelt frekvens nu til at bestå af et antal toner altså forskellige frekvenser der ligger i et interval omkring bærebølgens frekvens. Nu er signalet ikke bare en frekvens, den har også en båndbredde og båndbredden er reelt et mål for, hvor meget et signal fylder. Det elektromagnetiske spektrum Æteren kaldes med et mere moderne udtryk for det elektromagnetiske spektrum og selv om der umiddelbart kunne synes at være masser af plads i dette elektromagnetiske spektrum, "Pejlere" af lidt ældre dato end vi kender dem idag. TELEGRAFEN 3

4 Frekvens er et udtryk for, hvor mange gange signalet svinger på et sekund. Til daglig benævner vi frekvenser i Hertz, som forkortes Hz. Her er tre Hz. så er det alligevel ikke nødvendigvis tilfældet. De frekvenser/frekvensbånd, man arbejder med til kommunikation, ligger typisk helt nede fra 300 Hz og helt op til 300 GHz. Under 300 Hz er der meget lidt båndbredde og over 300 GHz ændrer bølgerne karakter og bliver til lys. Men selv inden for området 300 Hz til 300 GHz er der meget forskel på egenskaberne for de enkelte frekvenser. Bølgernes måde at udbrede sig på er nemlig meget forskellig ved 1 MHz og 10 GHz, og fordrer således specifikke anvendelser specifikke frekvensbånd. Der er, om man så må sige, forskel på kvaliteten og anvendeligheden af frekvenserne. Disse forhold gør, at der specielt i nogle frekvensbånd er knaphed på ledige frekvenser. Hvis der er forskel på kvaliteten, så er der vel også forskel på prisen? Ja og man kan notere sig, at der ved IT & Telestyrelsens auktioner over 3G licenser for nogle år tilbage blev betalt store summer for disse licenser, netop fordi der var knaphed. Man må konstatere, at spektrum er blevet en ressource på linje med dieselolie og vand, en ressource som der handles med og som man i nogle tilfælde er nødt til at spare på. Forsvarets rolle i den fagre nye trådløse verden I forbindelse med Forsvarets nationale opgaver under beredskab og øvelser, så står en del af spektrum reserveret til Forsvaret, også selvom frekvenserne kun bruges sjældent eller lejlighedsvist. Sådan vil det også være fremover, men samtidig skal vi i FSV til at vænne os til tanken om, at frekvenser er en knap ressource. Fremover vil det i hæren være det nyetablerede CIS-Operationscenter (CISOC) der, støttet af staben for TGR, foretager frekvenstildeling til alle HOK underlagte enheder samt Totalforsvarsregionerne. Betingelsen for, at dette kan lade sig gøre, er naturligvis, at man har et antal frekvenser at give ud af. Fremover vil man minimere det antal frekvenser, der er fast tildelt og i stedet tildele frekvenser i tidsbegrænsede perioder og hovedsagelig indenfor afgrænsede geografiske områder. Målet er at få mere fleksibel i anvendelsen af spektrum, således at flere kan anvende de samme frekvenser, blot ikke på samme tid og sted. HOK har i en skrivelse beordret underlagte enheder til at rapportere den aktuelle anvendelse af frekvenser pr. 1. september. Frem til 1. december foregik så et stabsarbejde med at omfordele disse frekvenser, således at alle enhederne kunne anvende dem efter 1. december, hvor den gamle frekvenstildeling ophørte. Herefter overgår man til en drifts- fase, hvor CISOC styrer anvendelsen af frekvenser. Til det formål er der etableret en Fiin adresse - HOK-KTP-FRQ - hvor alle henvendelser om frekvenser efter 1. december 2011 skal rettes. Bureukrati? Jo måske, men ligesom vandmåleren i husholdningen, så etableres denne styring i sidste ende for brugernes egen skyld for at tilsikre brugernes fortsatte adgang til en værdifuld ressource. 4 TELEGRAFEN

5 Masser af hjertestop i Borris Staben ved Telegrafregimentet kunne mønstre en tredjedel til øvelsesdagene i Borris. Alene det, at de gamle soldater kunne finde deres udrustning burde give et "Q" for bestået. Nogle kunne stadig passe deres basis, men vidste ikke helt, hvad det skulle bruges til. Andre kunne huske, at de havde haft et basis, men kunne ikke passe det, da de fandt det. Af Leon Lindholm, redaktionen. Lad det være sagt med det samme - mine meninger og holdninger som kommer til udtryk i denne artikel, er kun et udtryk for, hvordan jeg så og oplevede denne tur. Jeg indrømmer, at Franks morgen(tor)tur kl faldt helt i min smag. Jeg vil helst "futte" rundt om morgenen inden noget som helst andet. Jeg vil gerne presses i og med en gruppe og alligevel selv lige kunne sige fra. Jeg nød denne stille stund, hvor de andres præstation irriterede mig til at yde lidt mere - det har vi ikke til dagligt, men Franks morgen(tor)tur er ved at vinde frem og alle kan være med - men man er så sat ud af spillet resten af dagen - næsten. Denne unge knægts fremvisen af, hvordan ben og arme kan vendes og drejes med og uden 20 kilos lodder er jo imponerende, og man tænker tilbage til dengang, man selv var teenager - og så hjælper sidemanden derefter en op fra gulvet - og så klør vi på igen. En broget flok er dækkende for starten, men der kom nu meget styr på det hele. Dejligt med en lille "morgenfutter" - og resten af dagen var der utroligt mange, der tænkte på Frank, når de skulle rejse sig, eller komme op at stå fra liggende skydestilling. Stillingsskifte Instruktørerne, der var udlånt fra CIS- Bataljonen, var fremragende. De havde nok ikke forestillet sig, at alle de gamle, der havde slæbt sig til Borris, var så engagerede, som tilfældet faktisk var. Lille Per - ingeniøren - havde i dagens anledning lånt rigtig soldatertøj ved "onkel Henning" i kælderen, og han tog det slet ikke af hele ugen. Ja, selv de civile var med og de gjorde det sgu godt. Der var "gåpåmod" og et godt humør. Instruktørerne fangede den hurtigt og tillempede deres pædagogik og indlæring til de mange kontorkroppe, der nu var blevet lukket ud i skydeterrænet. Jeg fik på et tidspunkt under et stillingsskifte det billede på min nethinde, som man kan se en forårsmorgen, når køer for første gang kommer på græs efter en lang vinter i stalden. De suser rundt og er helt kåde. Flere misforstod emnet stillingsskifte - de ville straks have en computer for at lave en ansøgning til FPT, men det her var om ild og bevægelse. Hvordan flytter soldater sig fra en stilling i terrænnet til en anden placering og hvordan nedkæmper gruppen så fjenden. Her er alle grønne - nogle mørkegrønne Selv om det kan være træls at skulle ud i den friske kolde luft, og der kommer sand på de nye støvler, så foregik det alle dage med et godt humør, og vi lærte hinanden at kende på en ny måde - Frank kender vi alle og en måde er nu rigeligt der. Nutiden giver episoder, som man ikke kunne have set, da vi var soldater dengang i 70'erne, 80'erne og hvad historierne ellers må fortælle. En af overkonstablerne ved UMAK, her nævner jeg ikke navne, men SL måtte have hjælp til at snøre sine støvler og straks lagde oberstløjtnant Henrik Juhl sig på knæ for overkonstablen og bandt bukser og støvler rigtigt sammen - det passede i øvrigt fint, for samtidigt blev overkonstablen ringet op på sin medbragte "felt-mobil" - og kunne lige klare vagtinstrukserne i Fredericia, mens Henrik så snørede støvlerne færdige. Et godt billede på, at alle vi, der nu var med, prøvede at få det til at virke. Instruktørerne rettede fejl hos alle på en god og lærerig måde. Der var ingen "brun tunge", fordi nu den fungerende regimentschef ikke kunne finde ud af at kravle ind og ud af sin "frakvest" der var samme verbale "dummeslag" over hele linjen. Aftenen viste, at kontormusene var blevet luftet rigeligt, for deres utilfredshed med okse-stegen nåede ikke at blive nedskrevet som en klage - brokken nåede ikke længere end til sidemanden. Folk var så trætte, at de ikke kunne brokke sig, men spiste det, de nu havde slæbt ned på deres tallerken. Dog måtte "Stryhn" lige markere, at ananas ikke hører til i hans chokoladebudding - det mente Loumann var en klar fejl, for både han, konen og børnene brugte ananas sammen med chokolade i disse konsistenser - længere kom den ikke for Stryhn var da halvsovende og vi så ham først igen et par dage senere. Dagene på skydebanen gav alle en Connecting Sensors and Effectors in real time Terma delivers Mission Critical Command & Control systems through offering lowrisk integration of proven components including re-use of components from multiple proven systems. Sensors Effectors idworks.dk TELEGRAFEN 5

6 Her er alle grønne - nogle mørkegrønne og andre lysegrønne. Man hjælper da hinanden i et godt venskab. indsigt i, hvad der sker ude i felten og de nye skydestillinger blev indøvet og afprøvet. Bevægemåder - nye huskesætninger og håndtegn, jo der er masser af nyt til de gamle kontormus. Igen en dag med en "morgenfutter" Jeg nyder det ikke, men badet, roen og den undskyldning for at man nu kan spise ekstra meget morgenmad, kan jeg godt lide. Vi var der alle sammen - næsten. "Drengen fra kødbyen" svedte mere end "Piv" og "Mio" - det endda til trods for, at de havde taget fejl. De små håndvægte, vi skulle stå og trække fra gulv til op over hovedet, havde de to byttet ud med nogle af de store, som vi andre laver bænkpres med. Jo, UMAK har en stor besætning - og så Aksel. Aksel er jo bare Aksel. Her skal der så ikke tales noget om, hvorfor Aksel i måneder ledte efter en død mus, og hvordan hans tag hjemme i privaten blev utæt, og de gæstende børn gjorde lidt i bukserne. Aksel og "Mio" er nogle "gode" drenge - eller er de? Hold da op, hvis ikke vi havde tavshedspligt, så ville den sidste aftens store måltid, og de efterfølgende timer med "løgnehistorier" kunne levere nok stof til en ny bog i stil med "Telegrafens krønike" - synd vi ikke får alle de tossestreger skrevet ned. Hjerteflimmer og store kys Her kommer ikke noget om det, der skete sidst på aftenen, hvor Heidi, Chanette og Fru Svendsen slap krøllerne fri. Nej, det var mere seriøst og utrolig givtigt - førstehjælp. To instruktører fra "Den Livlige Kongegarde" var tilkaldt - den ene med 20 års erfaring fra Falck og ambulancekørsel. De gennemgik det aftalte pensum meget grundigt, og vi var alle meget aktive. Om det med hjertestop/start var specielt ud fra målgruppen, ved jeg ikke, men de fremmødte viste stor interesse - på nær "Tagge" - der "slukkede" et par gange. De virkede godt de der hjertestartere og flere mente, at GSE burde have nogle stykker stående. Her fik hjertestartere Vi troede TG bare ville kysse med dukken, men hans førstehjælp var mere opdateret end andres. Det er mund til mundmetoden der bruges. Det bragte straks flere navne i forslag til at være figurant. både Bo og Topp i gang, så mange flere navne fra GSE blev nævnt som mulige, der kan "vækkes" i nær fremtid. TG og JH var mere til at ligge og "kysse" med dukkerne. Om de havde glemt monoklerne eller bare ikke kendte deres førstehjælp, var vi lidt i tvivl om. Manges førstehjælp var åbenbart så gammel, så den var fra tiden mund/næse metoden. "Den stoppede en gang i 70'erne" var en af kommentarerne fra instruktørerne, og så må vi jo sige, at TG og JH ikke bare lå og kyssede løs (på hver sin dukke), men rent faktisk var i gang med mund/mund metoden, for at give de to indblæsninger efter 30 hjertestød. Alle fik blæst igennem og alle fik prøvet FLAMMEGRILLET HOS BURGER KING Telegrafens læsere -Får 15 % rabat på alt hos Burger King. Der gives kun rabat til Indehaveren af id-kortet SNAREMOSEVEJ 180, FREDERICIA, TLF GÆLDER RESTEN AF 2009 KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE TILBUD. Burger King and Whopper are registred trademarks of the Burger King corporation. GRATIS HOTELOPHOLD - til alle dine motoriserede havemaskiner. Alt i skov-, have- og parkmaskiner. Salg, service, reparation og reservedele. Vi udfører service og reparationer af alle mærker. Efter service kan vi opbevare dine havemaskiner indtil foråret - helt gratis. Tonne Kjærsvej 3, 7000 Fredericia. tlf.: TELEGRAFEN

7 hjertemassage. Afrevne fingre blev sat på i massevis og åbne skinnebensbrud var der rigeligt af. Bedst af alt var vores egenstudie og opgaverne med hjertestarteren. Vi så jo for et ½ år siden, at tre soldater i Haderslev reddede en 45 årig mands liv med hjertemassage og indblæsninger efter bogen, indtil ambulancen kom og kunne støde liv i manden. Lærerigt, gode instuktører og en utrolig positiv tilgang fra alle i staben der var med. Er der en læge til stede Jeg nægter at tro, at der var en læge til stede - til gengæld var det noget af en gammel standup'er, der var slæbt til huse. Hold da helt... hvor var han sjov. Det hed sig at være et stressforedrag, og han - Tom Köhnig - kaldte sig stress-coach. Han virkede til at være helt normal, men gamle fru Nielsen blev bedømt til kun at være 26 år, så enten skulle han have briller, eller måske var han ungkarl. Han var rimelig "griner'n", som det hed (blandt de unge instruktører) og lad mig lige viderebringe et par af hans betragtninger her: Først lige kort: "Stress er en tilstand ikke en sygdom, men den kan medføre sygdomme af forskellig art, hvis man ikke lærer at håndtere sin stress og symptomerne på stress". - og her blev fortaleren for slukkede mobiler ringet op? Tom König kom med mange guldkorn, og det var hylende morsomt. "Når man sidder i lort til halsen - skal man ikke hænge med hovedet". Sjovt ja og til eftertanke". "Da jeg flyttede fra Odense til Haderslev steg IQ-gennemsnittet begge steder". Alle kunne finde trykpunktet på dukken, men ingen kunne finde slukkontakten på Aksel. Her har Aksel fået nye batterier og trykker løs. Han mente det var 1000 tryk i minuttet. Det var kun 100, men Aksel er jo Aksel - SL ser opgivende til. "Det bedste svar, jeg i mit liv har hørt, var fra en stewardesse. Hun spurgte en passager: "Kan de tænke dem noget at spise". Han svarer: "Hvad kan jeg vælge imellem"? Hun svarer: "Ja - eller nej"! "På en gravsten stod; "MOR HAR FÅET FRED" - hvem var så død"? "Til alle kvinder: "Hvis jeres mand altid lover at være hjemme klokken 22 og ikke kommer til tiden, men først meget senere, så vent til han ligger i sengen og spørg så sagte: - Hvem er det"? Han var mere sjov end læge ved denne eksklusive konsultation, men mon ikke det også var meningen? Så kan vi sluttelig stille spørgsmålet, fik vi noget ud af det? Fik vi nok? Var vi mange nok? Lærte vi nok og var det pengene værd? Tillad mig at gøre som i USA, når man rater brugte ting, der skal sælges, så opgøres det op i procent. Denne tur ligger vel i samlet udbytte på 78-80%. Motivation, tilgang til at lære nyt og indstillingen fra de fremmødtes side var over 80%. En overraskende god og positiv oplevelse. Korpsånd opnåes ligesom venskaber. Det er ikke noget, man køber eller får, det opstår mellem de, der har gjort sig fortjent hertil og kommer ved, at man giver og får i rigelige mængder - begge veje. "Hvis en patient ikke kan finde en god sygdom, hun gerne vil fejle, tilbyder jeg diagnosen Mmalaria - for der går der 6-8 uger, før der sker noget, så har hun lidt tid at løbe på". "En patient brokkede sig over en egenbetaling på 80 kr. for et middel mod bændelorm, men han havde lige givet for at få ordnet udstødningen på sin bil - det forstår jeg ikke. "Mange højtstående ledelser bruger champignon-metoden på deres ansatte. De holder informationsniveauet helt i sort, hælder ofte en spand lort ud over dem og er der endeligt et lyst hoved - bliver det plukket". "I bestyrelser og de højere ledelser får man som regel al "insider-information" udenfor døren og på gangene". Det kom til heftige kampe om en pølse, men også vin i flasker var en efterspurgt vare. Da alle havde fået nok, blev der serveret løgnehistorier i rå mængder. UMAK's bord leverede nok til en hel bog. TELEGRAFEN 7

8 Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os. Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: info@btgulve.dk Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København Nordre Ringvej Fredericia Telefon Bøger Visitkort Reklamer Etiketter/labels Kuverter Hæfter Brevpapir Indbetalingskort Formularsæt Endeløse baner Tidsskrifter Foldere Kuvertfyld Løbesedler Postkort Streamers Posters Bannere 8 TELEGRAFEN

9 Frygten i den meniges øjne Den afsluttende feltøvelse set fra en værnepligtigs synspunkt. I flere uger er "Feltøvelse III" blevet diskuteret, berygtet og frygtet. Ingen ved noget og to fjer bliver på rekordfart til en hel hønsefarm. Mandag morgen er dagen inden rejsen til de tre dages død og helvede med et snert af forrådnelse. Værnepligtig menig Leon Kofoed Andersen, 1 Deling, CIS-kompagniet. Vi er alle en smule bange og ved ikke helt, hvordan vi skal forholde os over for delingsføreren, han vil intet røbe. Panikken rammer den første. Allerede fra appel om mandagen er vi igang. Terrorister angriber kaserner landet over og begge HBU delinger sættes på to timers beredskab. Selv med underbevidstheden rystende under overfladen går dagen fint med den planlagte undervisning. Aftrædelsen kommer over en time før beregnet, men glæden varer ikke længe. Her ændres beredskab til en time og man må på ingen måde gå længere væk fra kasernen end Kuffen - hvor der lyksaligt var varme boller og kakao på Kuf-mutters regning! Med et smil på læben og tasken pakket smider min stue og jeg sig i seng flere timer før normalt falder vi nådesløst i søvn og er klar til at være klar når tiden oprinder. 0600, næsten 10 timer senere, bliver vi vækket af en officers klappen på døren. Vi havde stærkt regnet med, at turen startede sent om aftenen eller midt om natten og at vi hensynsløst skulle oprette BSO i mørke og kulde, men vi klagede ikke over denne milde start! Lastbilen var stille. Selve øvelsen var diskuteret til ende og vi afventede såmænd bare videre information samt varme. Kun små 30 minutter efter er vi ankommet. Efter at have searchet et større skovstykke og fjernet terroristerne, tog 2. Deling af sted til bevogtning og 1. Deling, min deling, oprettede et beredskabsområde (BSO). Gensynet med kold skovbund og telt uden sider kunne have været meget værre, da der hverken var slem vind eller regn. Hele oplevelsen tydede nu egentlig på at blive ret god. øvelsen hvor Nørre Aaby efterskole skulle rømmes og searches grundet bombetrusler. Pigerne på år så bestemt ikke sure ud, da årige mandlige soldater hev dem ud af sengen og bad dem følge med. Drengene på efterskolen fik også store øjne, da de så delingerne også havde kvindelige soldater! Ud over den så småt barnlige stemning der var blevet spredt, gik øvelsen rigtig godt og vi satte stor pris på skolens varmeanlæg. Som aftenen tog til kom BSO ens endnu ondere storebror - nattevagt. Nattevagt med absolut ingen aktivitet, intet varme og den tiltagende savn til soveposen. Endnu havde det ikke lykkedes skoven at knække en eneste fra delingen afsluttedes øvelsen mest frygtede del og vi overgik til bevogtning. Efter at have forbedret 2. delings ydre forsvar med mere pigtråd, begyndte de timelange bevogtninger ved hesco erne. Grunden til at vi forbedrede var nu alligevel ret underholdende. Det viste sig at 2. Deling havde fået kidnappet 1. gruppes gruppefører af hjemmeværnet! Efter en brav kamp, hvor han ene mand dræbte tre og sårede to, kom han selv tilbage til lejren til stor underholdning for alle menige. Bevogtning viste sig dog alligevel at være hårdere end forventet, man var konstant på. Når man ikke stod ved adgangskontrolposterne var man på Quick Reaction Force eller på lejrtjeneste. Planen for bevogtningen satte lidt en dæmper på min ellers så forløsende følelse om Felt III, da vi ikke ville få særlig meget søvn og de fleste af de kolde timer skulle tilbringes udenfor. NK i lyderøde underhylere Dagen gik med tonsvis af gode momenter, der pressede både menig Dræn og delingsførere samt alt derimellem. En enkelt gang måtte momentet stoppes, da varselsskuddenes effekt var urealistisk - dertil kom en underholdende diskussion mellem kontrollant og gruppefører! Den bedste del af bevogtningen var helt klart, da NK kom løbende midt om natten i fuld Efterskolen tømt og undersøgt Patruljerne var som patruljer nu er; møgfede! Der var ikke særlig meget action for min gruppe, men vi havde det sjovt og klarede opgaven rigtig godt - sågar kontrollanten smilte en smule. Smil var der nok af, især da "Hurtig Hare2 blev igangsat. Evakueringskampuniform, dog uden uniformen. Hans lyserøde underbukser fik skræmt momenterne væk og vi var enige om, at det var hele øvelsen værd! Apropos øvelsens værd, var vi alle enige om, at vi indtil videre havde frygtet forgæves, det var slet ikke så slemt som forventet. Vi vidste dog ikke, hvad vi skulle om torsdagen på det tidspunkt. Katastroferamt bydel Efter få timers søvn var der oprydning og opsadling, straks skulle vi af sted til en ny og endnu ukendt opgave. Det stod dog ikke i vejen for en god lur, på hvad der næsten var den sidste lastbiltur i værnepligten. Turen var knap nok værdig til at blive kaldt en morfar, da vi hurtigt var ude af lastbilerne igen. Katastrofen var nu og her. Søvnige og spændte stod begge delinger klar og blev informeret om, hvad der var sket. En bydel var katastroferamt og der var mange der havde brug for hjælp. Her blev vi virkelig testet i den undervisning, vi havde fået gennem værnepligten. Førstehjælpen var essentiel, brand/redning/miljø blev brugt til det yderste og delingerne skulle arbejde under hårdt pres. Det var fedt! Og det viste sig at gå ganske udmærket. Der var blod, ild og bygninger der var ved at kollapse. Hele scenariet var utroligt stillet op og det føltes for allerførste gang meget virkeligt. Der skulle godt nok arbejdes igennem! Kaptajnen, vores kompagnichef, udviste stor tilfredshed og med sved på panden var vi alle stolte over at have gennemført felt/kontrol-øvelsen! Efter oprydning og transport blev vi endelig aftrådt til hvile, eller nærmere vedligeholdelse. Det havde ikke været så slemt igen. Nu forstår jeg, hvad det gik ud på Vi havde frygtet det værste, ventet alt fra helvedes porte og forberedt os på vores livs hårdeste oplevelse. Det viste sig til at være tre fede dage, hvor hele uddannelsen gav en dybere mening. Der fik man brugt, hvad man havde lært. Torsdag aften var en lettende aften og vi var glade, vi var rigtig glade! Badet var ikke fået bedre før og messens øl havde ikke smagt mere udsøgt, vi var nu det tætteste, vi kunne komme på uddannede soldater. Frygten som før skinnede i alles øjne var erstattet af lettelse, glæde og ikke mindst stolthed. Nogle vil påstå, at det har været alt det hårde arbejde værd eller at det hele egentlig ikke var så slemt. Jeg vil påstå, at Felt III lærte os, hvor godt vi står sammen, hvor gode vi er blevet og hvor stolte vi har lov til at være. Først nu har jeg egentlig fattet, hvad det hele har gået ud på og det har 110 % været mere end det hele værd! TELEGRAFEN 9

10 Telegrafregimentet 20 år den 1. november Endelig voksen Telegrafregimentet fyldte 20 år og Torvet i Fredericia dannede rammen om årets fødselsdagsparade. Regimentschefen kunne fortælle, at hun drager til Liberia i et år og fire værnepligtige havde skudt sig til tops ved mesterskaberne. Af Leon Lindholm, redaktionen. 1. november er Telegrafregimentets fødselsdag og i år blev regimentet 20 år. Tiden som teenager er slut og voksenlivet begynder - i høj grad. Ved årsskiftet er det nye Telegrafregiment på plads og strukturen og bemandingen er klar. Det hele virker, og vi har i transformationsperioden haft store og små problemer med at finde ud af, hvad de nye opgaver var, og hvem der skulle løse dem, men Hovedkvartersbataljonen og CIS-bataljonen har efter et stort arbejde fundet kursen frem mod det nye virke. Føringsstøtte er det, der får alle de andres opgaver til at hænge sammen. Kommunikation er nøgleordet. For at andre soldater kan virke og ledelsen kan udføre deres planer, skal kommunikation via, telefon, radio og computer i og udenfor netværk virke. Electronic Warfarekompagniet er også en stor del af Telegrafregimentets virke, dets opgaver er uvurderlige for alle udsendte soldater. De står for indhentning af oplysninger og bearbejdelse af oplysninger om fjendens opgaver og virke. Alle var på dagen repræsenteret her på Torvet i Fredericia. Alle er måske så meget sagt, for der er altid nogen udsendt, på kursus eller afgivet til specialopgaver. Obersten låner regimentet ud Regimentschef oberst Susanne Bach Bager overdrog den 1. december kommandoen for Telegrafregimentet til oberstløjtnant Erik Schwensen i ca. 16 måneder, mens hun selv er udsendt til Liberia i Afrika, hvor hun skal være med i den øverste ledelse for de FN soldater i Afrika som Chief Operations Officer. En udfordring af store dimensioner. I den tid får oberstløjtnant Erik Schwensen (ES) lov til at "låne" Telegrafregimentet. ES er regimentschef, for han har været med i forligsperiodens forhandlinger og har stor indsigt i regimentets ledelse og styringen frem mod de næste mange år. Derfor var der ikke tvivl om, at det var ham, der skal stå for at navigere Telegrafregimentet gennem de store udfordringer, som kommer, når hele Forsvaret skal spare. Mange helst så en udvidelse og tilgang, men alle nok må acceptere, at vi først lige er landet i den nye struktur og som sådan personelmæssigt er Telegrafregimentet trimmet til vores opgaver og fremtiden. Men der vil være mange opgaver, hvor ES skal være med og han får ikke meget fritid i det kommende år - det er han helt klar på. Telegrafregimentet - med i fremtiden Oberst Susanne Bach Bagers tale vakte begejstring hos flere. Især var der flere positive tilkendegivelser for en fremtid for Telegrafregimentets virke og en større forståelse for vigtigheden af vores opgaver ved andre enheder og værn. Blandt andet sagde obersten følgende: "Vi skal kæmpe for visionen om at levere 10 TELEGRAFEN

11 og forestående udrulning af HRN C2IS og BMS er et håndgribeligt bevis herpå. Men hvad der er langt vigtigere man er også ved at begynde at forstå, hvorledes det skal anvendes og udnyttes. Dette giver uafvendeligt fast arbejde til føringsstøtten og dermed til os. Til min store glæde har jeg kunnet konstatere, at denne forståelse ikke kun eksisterer inden for hærens egne rækker, men også har bredt sig ud i det lokale politiske miljø. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke borgmester Thomas Banke, tidligere borgmester Uffe Steiner og folketingsmedlem og medlem af Forsvarsudvalget Jacob Bjerregaard for, at de på tværs af partiskel i fællesskab og offentligt har udmeldt deres vilje til at kæmpe for garnisonens bevarelse her i Fredericia i almindelighed og deres støtte til Telegrafregimentet i særdeleshed". De værnepligtige gør det godt Obersten har stadig øjnene rettet indad i regimentet og derfor kunne hun også ved denne lejlighed fremhæve fire af vores værnepligtige for en speciel flot indsats. De blev ved sidste Forsvarets Mesterskaber i skydning nummer, 1,2,3 og 5, hvilket også udløste et skydemærke i guld, to i sølv og et i bronze. De fire blev kaldt frem og fik overrakt deres skydemærker af obersten. disse kapaciteter til det operative og taktiske niveau i hele Forsvaret. Vi har tidligere demonstreret vores evne og vilje til at kæmpe og vinde, og jeg har en stålsat tro på, at vi med konstruktive, tidlige og proaktive initiativer kan få indflydelse på vores fremtid. Men det er vigtigt, at vore højere stabe anerkender og respekterer betydningen af at tage os med i arbejdet og giver sig tid til at lytte og forstå. Faktisk ser jeg lige nu gode tegn på, at denne forståelse er ved at slå rod. Netværksbaserede operationer er blevet en central del i hærens konceptarbejde. Det er erkendt, at simpel talebaseret kommunikation ikke er tilstrækkeligt længere. Regimentets igangværende De fire værnepligtige skytter var fra venstre: J.R. Panton (176 p), C. Hamer (172 p), M.L.F. Jensen (171 p) og M.B. Kristensen (160 p). Årets Soldat Den meget store ære at blive "Årets Soldat" tilfaldt med rette oversergent Henrik Aagaard Jakobsen. Han var dog i Litauen på øvelse, og han kunne derfor ikke være med. I stedet blev hans kompagnichef kaptajn René Kall kaldt frem og fik i opdrag at overlevere titlen og pokalen, med følgende motivation, som formanden for den lokale soldaterforening Kaj Mikkelsen læste op: " "Oversergent Henrik Aagaard Jakobsen er en yderst professionel, ansvarsbevidst og engageret befalingsmand. Hans store faglige viden og nærmest unikke tekniske indsigt har gjort ham til et særdeles stort aktiv for såvel Telegrafregimentet som 1. NATO Signal Battalion. Oversergenten er i NATO kommunikationskredse anerkendt for sin tekniske indsigt og positive omdømme. Det bør bemærkes, at han tidligere i år er blevet tildelt NCSAs Certificate of Commendation. Oversergent Henrik Aagaard Jakobsen bidrager tillige til en positiv korpsånd og er altid klar til at yde en ekstra indsats. Han er et forbillede og inspirator for eget personel såvel som resten af DCM-kompagniet. Oversergenten tildeles på den baggrund hæderen som Årets Telegrafsoldat". Så blev der klappet for et godt valg. >> TELEGRAFEN 11

12 meget aktive under hele paraden. Det blev også til en stor overraskelse for en anden af pigerne for kaptajn René Kall, der stillede op midt i paraden for at videregive titlen "Årets Soldat" til en af hans ansatte, var en fra hendes nærmeste familie. Det gjorde straks pigernes skoleopgave meget mere vedkommende. Efterfølgende havde TELEGRAFEN en del kontakt med pigerne og fik selvfølgelig svar på alle deres spørgsmål. Årets Idrætspris - eftertragtet pris Oberst Susanne Bach Bager gik derefter til endnu et punkt hvor en soldat/ansat skal hædres: "Det er mig nu en særlig glæde at bede premierløjtnant Kristian Thestrup fra 1 CIS-kompagni om at træde an. Motivationen er for, at det er dig, Kristian, der tildeles Telegrafregimentets Idrætspris er: "At du er en dedikeret medarbejder, både som leder og som aktiv inden for idrætsområdet. Du forstår at motivere personellet til at dyrke idræt til gavn for dem og Telegrafregimentet. Du er aktiv i foreningslivet, hvor du sidder i bestyrelsen i Fredericia Garnisons Idrætsforening og tillige er tovholder på regimentets idrætsdag. Du har opnået flere topplaceringer i både civile og militære konkurrencer, bl.a. et forsvarsmesterskab i terrænsport. Du er en person, der ikke er bange for at gå i front og tage føringen, og du forstår at disponere dine kræfter. Du er på alle måder en dedikeret medarbejder, der har gjort sig fortjent til at modtage Årets Idrætspris Efter dette var der brunch i messen og cafeteriaerne - og Telegrafregimentet, hun er nu 20 år og ikke længere teenager men voksen. Premierløjtnant Kristian Thestrup fik Årets Idrætspris. Fødselsdagen som et skoleprojekt I udkanten af paraden havde fire piger taget opstilling med hver sin Ipad. De fotograferede, filmede og tog notater, for denne dag skulle de dokummenteres og bruges som et projekt til deres klasseavis. Camilla, der førte gruppen an, kunne fortælle, at de kom fra Bredstrup-Pjedsteds fællesskole, og alle fire piger var Jette torp e rann DD SMUK SleS vigs ke MuS ikkorps Dirigent: torben Sminge b illets alg: Se HaDerSlev: 13., 14., 15. og 16. J a n Uar kl kultu r HUS Harmonien varde: 18. J anuar kl lerpøth allen odder: 20. J anuar kl SpektrU m odder københavn: 22. J anuar kl koncerts alen i t ivoli aabenraa: 25. J anuar kl SønD erj yllandshallen Oversergent Henrik Aagaard Jakobsen. Arkiv foto. SønDerborg: 27. J anuar kl a lsion Skærbæk: 29. J anuar kl Skærbæk FritiDScenter 12 TELEGRAFEN

13 Ved årsskiftet fem minutter i 12 Af regimentschef og garnisonskommandant, oberstløjtnant Erik Schwensen, Telegrafregimentet. I skrivende stund er vi godt på vej gennem julemåneden. Ca. 1½ uge inde i min chefperiode. Foran os står Julen og Nytåret med alle dets glæder, eftertanker, og udsyn og ikke mindst en tiltrængt pause i en ofte hæsblæsende hverdag. Tak for en god start For det første vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for den positive feedback og støtte, jeg allerede har følt og mærket. Jeg vil gøre mit for at leve op til ønsker og forventninger til mit chefvirke. En forudsætning for, at jeg kan det, er blandt andet, at jeg kender dem i rette tid og det er her, du kommer ind i billedet. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke alle vores eksterne samarbejdspartnere samt venner lokalt og regionalt for støtten til regimentet og garnisonen. Jeres støtte betyder meget for os, og den gør, at vi kan være endnu mere fokuseret på vores højest prioriterede opgaver, så vi kan skabe resultater for forsvaret. I 2011 har Telegrafregiment skabt betydelige resultater både for regimentet og garnisonen, enhederne og den enkelte medarbejder. Om det har været hjemme eller i international tjeneste, alene eller sammen med andre, eller noget helt tredje. Tusind tak for det. Andet kan jeg ikke sige. Alle nævnt ingen glemt! En fantastisk indsat, der har høstet roser fra både forsvarschefen, de andre værn, chefen for Hærens Operative Kommando og chefen for den danske battlegroup i Helmand-provinsen m.fl., og det er nu tid til at tænke tilbage på dine egne, enhedens og regimentets gode og allerbedste resultater, og tænke over, hvad det var, der gjorde forskellen, og hvad du gjorde bedst. For det er ud fra vores bedste præstationer og resultater, at vi med fordel kan sætte os nye mål, og de gode ideer kommer ofte, når vi slapper af og mindst venter det. Mål for 2012 For 2012 vedkommende har jeg taget lidt forskud på min egen eftertanke, udsyn og mål i 2012, som chef for Telegrafregimentet. Foreløbigt arbejder jeg med fem overordnede og sammenhængende mål både personligt og som chef. Dette vil jeg vende mere konkret tilbage til under nytårsparolen den 9. januar 2012, hvor vi affyrer startskuddet for De fem mål jeg arbejder med er, at jeg - sammen med jer - vil: - Skabe og nå fælles mål ud fra én fælles vision for Telegrafregimentet. - Sætte fokus på og styrke motivation og kompetenceudvikling. - Øge evnen til personlig ledelse og kommunikation. - Implementere vedtagne strategier for Telegrafregimentet, trinvist og prioriteret. - Udøve en ledelse og styring af regimentet, der omsætter effektive beslutninger til rettidige aktioner. En måde du kan afklare dine og din enheds mål (ønsker og forventninger) for 2012, for du har måske allerede en god måde at gøre det på, kunne være at forestille dig, at du står i slutningen af 2012 og kigger tilbage på året, hvor dine ønsker og resultater er nået, og du besvarer spørgsmålene: Hvad er jeg i stand til her i slutningen af 2012 til forskel fra slutningen af 2011? Hvorfor kan jeg godt tænke mig det? Hvad vil det give os/mig? Hvorfor er det vigtigt for os/mig? Hvor god kunne jeg tænke mig at være til det? Hvordan ved jeg, at vi/jeg har nået målet? Hvad er beviset for det? Hvad er det første jeg gør herfra, hvor jeg står i starten af 2012? Når vi ved, hvor vi står og kender vores resultater når vi ved, hvor vi skal hen og kender vores mål, så er sandsynligheden for, at vi tager de første skridt i den rigtige retning, størst. God jul og godt nytår Inden da, er det tid til at afslutte 2011 godt, nyde Julen og Nytåret med familier og venner, slappe af og lade op - og derefter affyrer vi startskuddet for I disse dage tænker jeg også på alle udsendte medarbejdere fra Telegrafregimentet, jeres familier og pårørende. Jeg nærer en dyb respekt for jeres indsats, ude og hjemme, og jeg ønsker at sende de mange rosende ord jeg modtager for jeres indsats, videre til jer. Tusind tak! Jeg ønsker jer alle en glædelig Jul og et rigtigt godt Nytår, og jeg ser frem til et 2012, hvor vi sammen når de mål, vi har sat os. Vel mødt i 2012! TELEGRAFEN 13

14 Kompagniet er samlet til et inspirerende kompagniarrangement". 2 CISKMP Stormer frem 2. Communications and Information Systems Kompagni er i gang med en rivende udvikling på vej mod en optimering af den operative støtte. En udvikling der er drevet af dedikerede medarbejdere på alle niveauer i kompagniet. specifikke områder, der både direkte og indirekte stille og roligt vil føre os frem til målet. De fem områder er det interne samarbejde, fastholdelse og ikke mindst anvendelse af erfaringer, operativ indsættelse, national støtte og den interne uddannelsescyklus. Af kaptajn M. Andersen, kompagnichef 2. Communications and Information Systems Kompagni (KC/2 CISKMP). Hvad har vi gang i Kompagniet har som mål at optimere den operative opgaveløsning. Vores operative opgaveløsning er jo essentiel for Forsvarets mål og opgaveløsning, hvorfor det er en yderst vigtig opgave, som ikke må negligeres. Med arbejdet på at optimere den operative opgaveløsning følger det med som en bonus, at støtte nationale øvelser. Der har kompagniet jo også mulighed for at udvikle den støtte, som vi kan levere internationalt. Der er rigtigt mange måder, man kan optimere på, så for at fokusere arbejdet har kompagniet kastet sig over fem Hvorfor tænker vi på den måde I disse sparetider er noget, man ofte hører, og det er da rigtigt, at Forsvaret presses på økonomien. Derfor er det specielt vigtigt, at vi alle konstant kigger på, om vi leverer en service, som er relevant, fremtidssikret og gennemtænkt. Det er jo ikke et problem eller ulovligt at bruge penge vi skal bare være sikre på, at det udelukkende er det rigtige, som pengene bliver brugt på. Her kommer kompagniets tankegang 14 TELEGRAFEN

15 Spids blyanten! Nu er der god vin for 200 kr til bedste artikel. Lyagers Vin & Specialiteter ved Karina og Morten Lyager Prinsessegade 32b 7000 Fredericia, Giver et vingavekort på 200,- kr. for den bedste artikel. ind i billedet. Vi skal hele tiden være på forkant med udviklingen og selv spille en aktiv rolle i at påvirke den i en gunstig retning. Vi skal være en sammentømret enhed, der via godt samarbejde summer af arbejdsglæde og kreativitet fundamentet for, at vi overhovedet kan drømme om at opnå vores mål. Vi vil ikke blot være uddannet i vores enkelte udstyr, men nytænkende i sammenhængen mellem udstyr, anvendelse og levering af vores samlede service til kunderne. Vi vil levere koncepter og løsninger Vi skal være relevante Ved hele tiden at gennemføre intern revision af vores støtte under både nationale opgaver og internationale indsættelser, gennem fastholdelse af de erfaringer, vi høster, samt aktivt foretage justeringer i handlinger og uddannelser, kan vi hele tiden være på forkant. Alt i alt vil dette være med til at spare Forsvaret ressourcer på den lange bane, samtidig med at regimentet beviser og opbygger sin relevans over for resten af hæren og Forsvaret. Sker der forandringer over natten Det er en stor kage, 2 CISKMP er i gang med at spise. Det betyder, at man skal have en vis tålmodighed, for der kommer til at gå lidt tid, før alle dele af regimentet kommer til at nyde godt af det arbejde, kompagniet laver, men kagen smager godt og skal nok blive spist op over de næste par år. Uoverskueligt For læserne af denne artikel, som ikke er i 2 CISKMP, kan kagen måske virke uoverskuelig stor, men I skal ikke være urolige. Vi i 2 CISKMP er helt på toppen af processen og stille og roligt vil I mærke arbejdet over de næste år. Der blev for nyligt taget to store bidder i forbindelse med et inspirerende befalingsmandsseminar og et udviklende og succesfyldt kompagniarrangement, der i særdeleshed har skabt et stærkt fundament til det videre arbejde i kompagniet. TELEGRAFEN 15

16 de af deltagerne der havde jubilæum. Jeg fik desværre ikke talt, hvor mange diplomer der blev uddelt, men der var en del 60 års, lidt flere 55 og 50 års og en håndfuldt 45 og 40 års. Der var også noget af en sjældenhed, en 10 års jubilar. Dem kunne vi godt tænke os nogle flere af, så hermed en opfordring til vores yngre soldaterkammerater; VI VIL MEGET GERNE SE JER SOM MEDLEM- MER AF T.R.S. Oberst Susanne Bach Bager inspicerer de "gamle" soldater, som på sædvanligvis stadig marcherer på tre geledder. Gamle telegrafsoldater mødes Et venskab blandt soldater bliver ofte ved resten af livet. I soldaterforeningerne plejes venskaber og historierne "fra dengang" de lever videre - og der er ingen aldersgrænse. Af Verner Qvortrup, redaktør Telegrafkureren. Efter en sommer, som startede udmærket, men som alt efter hvor man bor i landet druknede i regnvejr, somme tider endda skybrud, er det blevet sent efterår. Set med Telegraf-Regimenternes Soldaterforenings (TRS) øjne er det ensbetydende med tre ting; Jubilarstævnerne i Høvelte og Fredericia og flagdag 5. september. Lige knap 100 gamle telegrafsoldater fra hele landet havde den 10. september valgt at stå op klokken kulsort om morgenen og befordre sig til Ryes Kaserne Fredericia, for at deltage i Telegraf-Regimenternes Soldaterforenings jubilarstævne. Som vanlig mødtes vi ved hovedvagten kl og lod os indskrive, alt imens Prinsens Musikkorps fra Skive underholdt. Vorherre må have lyttet til arrangørernes bønner, for han havde sørget for, at vejret var ganske udmærket. Præcis kl blev de gamle krigere stillet op på tre geledder og under kommando af landsformand Erik E. Jensen og med Prinsens Musikkorps, Telegrafregimentets og vore foreningsfaner i spidsen, marcherede vi den få hundrede meter lange vej til auditoriet. Her blev jubilarstævnet afleveret til Telegrafregimentets chef oberst Susanne Bach Bager, der herefter inspicerede jubilarstævnet. Da alle var inden for i auditoriet, bød kaptajn Rochler velkommen og beordrede faner ført ind. Herefter orienterede obersten om hæren og især Telegrafregimentets rolle i dagens Danmark og i de områder i verden, hvor danske soldater er indsat. Efter oberstens orientering var det kaptajn Bent Rochler, der orienterede om det nyeste radiomateriel, en VHF-radio, der i forhold til det udstyr de fleste af tilhørerne har bokset med i deres tid, både kunne lyse om hjørner og svejse under vand. Herefter fulgte en kort orientering fra Sydjyllands formand Kaj Mikkelsen om dagens program, hvorefter fanerne blev beordret ført ud. Så skal vi på museum Så var der et par timer, som deltagerne kunne benytte til et besøg på Telegrafregimentets Historiske Samling på Bülows Kaserne, andre gik i Sergentmessen, fik skyllet halsen og genopfrisket soldatertidens hændelser og anekdoter. I messen var der som sædvanlig udstilling af diverse mærker og emblemer, samt mundering og våben, der benyttes af nutidens soldater. Kl opstilling ved springvandet til uddeling af årstegn og diplomer til Når vi nu er ved det, så savner vi også deltagelse fra de utallige kvinder, der i tidens løb har gjort tjeneste ved Telegrafregimentet. Ikke alene er I også en del af historien, men I vil også pynte gevaldigt op på geledderne. Efter diplomuddelingen indtog vi cafeteriet, ja det blev nærmest besat. Grunden var cafeteriets formidable og lækre gule ærter med tilbehør i lange baner, der atter en gang bragte de gamle telegrafkrigere ud af sjælelig balance. En kæmpe stor tak til cafeteriets personale. Også i år har jeg fået tilbagemeldinger fra deltagere, at de igen i år måtte sove alene den følgende nat. Under spisningen var der taler, bl. a. af landsformanden og regimentets tidligere chef GM Ib J. Bager samt flere. Telegrafskålerne blev flittigt anvendt og en enkelt sang blev det også til. En dejlig dag var ved at tage ende og tiden var inde til, at vende tilbage til vore respektive landsdele. Tak til Telegrafregimentet og TRS Sydjylland for et fremragende arrangement. Undervognsbehandling med levetidsgaranti læs mere på: Treldevej Fredericia Ring og få et soldatertilbud Motorcykler SALG, REPARATION, VEDLIGEHOLDELSE Vi klarer alle gængse mærker. 16 TELEGRAFEN

17 kursen rigtigt ud En udstikker er den person, der i samarbejde med et regiment og en ansat lægger en kurs for den ansattes fremtid ud fra givne omstændigheder. Ikke alle ved helt, hvad de vil eller hvor der er et job ved regimentet. Eller måske er der et job, men det er først ledigt om et par år - hvad gør den ansatte så? Af Leon Lindholm, redaktionen. Udstikkerne er det bedste værktøj for at sætte den bedste ansatte i de ledige stillinger/jobs, der er ved regimentet. Det er også udstikkeren, der er den ansattes bedste værktøj til at komme i det rigtige job ved regimentet - eller ved anden enhed, værksted, hjemmeværn m.m. En udstikker kan også hjælpe en ansat med at lægge en plan for fremtiden, så den ansatte på længere sigt kommer i det job han/hun gerne vil, efter mere uddannelse eller relevante kurser for at kunne bestride opgaverne i den nye stilling. Det er et puslespil for udstikkerne, og det giver meget hovedbrud. Regimentet har altid sagt bedste mand på jobbet, men der kan være to med lige gode kompetencer - der kan også være et job, hvor ingen af de, der ønsker det, har de rigtige kvalifikationer, og de mange job kan, selvom de stillingsmæssigt hedder det samme, indholde forskellige opgaver fra kompagni til kompagni. Rubiks terning - udstikkerens hverdag Det kræver sin mand at afklare alle de ansatte og alle deres forskelligheder i relation til deres funktioner og stillinger. Telegrafregimentet har hundredvis af specialister, og derfor er opgaven ekstra stor for de udstikkere, der har ansatte fra Telegrafregimentet som brikker i deres Rubiks terning. Et fast antal brikker der skal køres rundt og sættes på plads. TELEGRAFEN ke Flyttes et tern en vej - drejes et andet tern frem - ligesom hvis man flytter en ansat, så der bliver et ledig job, der skal besættes. Ternene drejer, og når en ansat afgår, skal der en ny ind i den anden ende. Samtidig skal der også planlægges mere på enkelte stillinger, hvor der kræves flere kompetencer og kurser, som ikke kan forventes alle har. Derfor kan det i flere situationer være nødvendigt at planlægge for en medarbejder, at denne over et givent antal måneder skal tilegne sig kurser m.m., for senere at kunne flyttes til en ny stilling efter ønske eller behov for henholdsvis den ansatte/regimentet etc. Forsvarets Personeltjeneste I daglig tale FPT - det er her vores udstikkere sidder. De har nu omorganiseret sig i teams. Nogle udstikkere er udskiftet, og derfor denne artikel for med denne skulle vi gerne fortælle alle ansatte, hvordan de selv kan være med til at påvirke deres arbejdssituation og fremtid. FPT'erne for konstabler og befalingsmænd sidder i Hjørring - herfra styres 17