Håstrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 12

Transkript

1 Håstrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 12

2 Håstrup Moræneflade set fra registreringspunktet mod nordøst. Håstrup Moræneflade, sydligt kontrasterende delområde med udkik mod Horne Krog. Håstrup Moræneflade, sydligt konstrasterende delområde set mod øst. Håstrup Moræneflade, sydligt kontrasterende delområde, set mod øst. 2

3 Nøglekarakter Bølgede til bakkede, jævnt faldende dyrkningsflader på moræne i kystnærhed med middelstore bindingsværk gårde, skov og småskov samt hegn betinger et lukket middelskala landskab Beliggenhed og afgrænsning Håstrup Moræneflade begrænses af Faaborg i sydøst, Horneland i sydvest og Hårby Smeltevandsslette i nordvest. Den vestlige grænse dannes af kysten mod Helnæs Bugt. Ind i landet afgrænses området af De Fynske Alper. Største delen af området ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune, den nordlige del i Ny Assens Kommune. Området er omkring 10,5 km fra sydøst til nordvest og strækker sig mellem 2 og 3,5 km fra kysten og ind i landet hvor det afgrænses af De Fynske Alper. Samlet dækker området er areal på ca ha. Landskabstype Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 (Ledsagende typer: Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 2 Smeltevandsslette/dyrket/klasse 3) Naturgrundlag Bogstavkode: (Agba: Morænelandskab fra sidste istid, moræneler, jævnt faldende, kompleks mht. jord) Geomorfologi Dannelsesmæssigt er der tale om morænelandskab fra sidste istid. Millinge smeltevandsslette er dannet af ekstramarginalt smeltevand. Jordtype Den dominerende jordtype er moræneler. I områdets nordøstlige del, som grænser op mod De Fynske Alper findes et mindre delområde, hvor smeltevandssand og ferskvandsaflejringer forekommer. Ved Hattebækkens udløb nord-vest for Faldsled findes et ca. 35ha. stort lavbundsområde, hvor den dominerende jordtype er ferskvandsdannelser. Syd for Faldsled, ved Millinge Smaltevandslette, dominerer ferskvandsdannelser, såsom ferskvandssand og tørv og smeltevandssand. Terræn Bølget, stedvis bakket og skrånende moræneflade, kystnært. Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af det bølgede, stedvis bakkede og til kysten jævnt faldende jordbrugsflader på moræne med megen bevoksning i form af større sammenhængende skovområder og hegnstrukturer i varierende tæthed. Bebyggelsen udgøres af enkelte middelstore spredt liggende gård og få husmandssteder langs vejene. Områdets landsbyer ligger på en nordvest til sydøst gående linie, der følger smeltevandsslettens forløb og deler området i en nordlig og sydlig del. De beskrevne elementer danner et middelskala landskab med en sammensat kompleksitet. Den megen bevoksning i form af skov, krat og hegn bevirker en overvejende lukket afgrænsning. I den nordlige del er markante skovbryn rumdannende. Områdets kulturhistoriske oprindelse dateres til omkring udskiftningstiden. Et sydligt delområde med Smeltevandsslette og Moræne adskiller sig fra den nordlige del især i bevoksningsformen og i at området ligger lidt lavere og fremstår mere bølget. Svanninge Kirke ligger markant og langt synligt i landskabet og Stensgårds kulturhistoriske ensemble med have og mejerianlægget fremstår som hovedgårdsmiljø i funktion. Damsbo hovedgårdsstrukturer fremstår med markante skovbryn og store åbne landbrugsarealer. Faldsled er en velbevaret middelalderby med ret intakt bebyggelsesstruktur. Nordvest for Faldsled opleves et strandengområde som åbent naturareal langs kysten. Selvom der er sket forandringer afspejler arealanvendelsen og bebyggelsesstrukturer landskabskarakterens oprindelse, idet en del historiske strukturer, såsom hovedgårde, skovområder, udskiftningshegn og stendiger stadig er bevaret i området. De karaktergivende landskabselementer, såsom jordbrugsfladerne, bebyggelsen og hegnstrukturen fremstår vedplejede. Området påvirkes lokalt af tekniske anlæg. Den sydlige del influeres af nærheden til Faaborg. Den overordnede terrænform domineres af et jævnt fald ned mod kysten. Især den sydlige, laver liggende del fremstår bølget. I nærheden af de Fynske Alper er terrænet stedvist bakket. I den nordøstligste del af området, nær De Fynske Alper, findes en terrasse på ca. 2,5 1,5 km. 3

4 Kompleksitet Området er komplekst mht. jordtyper, idet især i den sydlige del forekommer en høj andel ferskvandsdannelser. Hydrologi Området grænser op til Helnæs Bugt. Åerne Hattebæk og Skelbæk løber igennem området fra nordøst mod sydvest til kysten. De løber sammen ca. 1km før kysten inden de løber ud i et omkring ha stort lavbundsområde nordvest for Faldsled. På terrassen i områdets nordøstlige del findes små vandfyldte grave og andre rester efter et tidligere større sammenhængende lavbundsområde bestående af Egemose og Skånemose. Møllebæk, som har sit udspring nordøst for smeltevandssletten i randmorænestrøget, som danner de Fynske Alper, løber igennem ca. halvdelen af smeltevandsslettens udstrækning fra Millinge til kysten. Møllebæk er reguleret i hele dens forløb. I smeltevandsslettens sydlige del løber et ikke navngivet vandløb syd om Svanninge mod kysten. Dette vandløb er ligeledes reguleret i hele dets forløb. Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsmønster Den megen bevoksning i området dannes især i den nordlige del af sammenhængende løvskovarealer og småskov med indslag af nål. Yderligere forekommer bevoksning i form af krat, smaplantninger omkring husene, tætte levende hegn langs vejene og hullede hegn på digerne samt enkelte frit stående træer. Bevoksningsgraden aftager fra nord til syd. Artsammensætningen varierer og består af fx syren, mirabelle, hassel, rosa og hyld. Som hyppige træarter kan nævnes bøg, æsk, ahorn, birk. Dyrkningsform Den dominerende dyrkningsform er intensivt fuldtidslandbrug og få dyrholt ved siden af enkelte deltidslandbrug. I området kan der ses græssende dyr (heste, kvæg, grise). Bebyggelsesstruktur Områdets landsbyer Falsled (beliggende ved kysten og med lille kirke), Millinge, Østerby og Svanninge (kirkeby) ligger på en nordvest til sydøst gående linie, der følger smeltevandsslettens forløb og deler området i en nordlig og sydlig del. Millinge, Østerby og Svanninge er næsten vokset sammen. De få middelstore gårde ligger spredt i området langs vejene. Af hovedgårde forekommer Damsbo og Stensgård. Langs vejene findes enkelte husmandsbebyggelser. En del fritidshuse ligger nord og syd for Faldsled, delvist på marint forland. Kulturhistoriske mønstre og anlæg I området findes mange fortidsminder, især i skovene. Som kulturhistorisk anlæg findes Damsbo hovedgård, der 1552 blev oprettet som kystskovgård, med sit ifølge Regionplanen udpeget bevaringsværdig ejerlav og et særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde, og Stensgård med tilhørende haveanlæg og mejeri, der 1391 blev anlagt som korngård. En del udskiftningshegn og stendiger er bevaret i området. Den oprindelig bondeby Faldsled blev i løbet af 1800tallet forvandlet til en skipper by, med havn og huse til de mange skippere og håndværkere tilknyttet skibsfarten. Tekniske anlæg To højspændingsledninger gennemskærer området fra nord til syd. I det sydøstlige hjørne findes en lille transformerstation. Nordøst for Faaborg står en høj sendemast. Områder er forsørget med et almindeligt vejnet og mange skovveje. Faaborgs byområde støder til i den sydøstlige del af området. Ved Faldsled er en lystbådehavn og en del sommerhuse etableret. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse overvejende i tiden omkring udskiftningen. Faldsled fx blokudskiftedes i 1783 og Millinge stjerneudskiftedes i Landsbyernes og hovedgårdslandskabets oprindelse kan spores længere tilbage. Den nuværende hovedbygning fra Stensgård stammer fra 1500-tallet, Damsbos hovedbygning er fra Landsbyerne blev anlagt i overgangen mellem vikingetiden og middelalder. Faldsled synes anlagt i 1400-tallet som skovrydningskystby. Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende elementer udgøres af bølgede, stedvis bakkede og til kysten jævnt faldende jordbrugsflader, der inddeles af megen bevoksning i form af større sammenhængende skovområder, krat og linieformige hegnstrukturer i varierende tæthed. Landsbyerne, enkelte middelstore spredt liggende gård og få husmandssteder ligger langs vejene. 4

5 Tilsammen danner de forskellige landskabselementer et middelskala landskab med lokal variationer fra små til storskala, som fremstår med svagt mønster i hegnstruktur. Antallet og variationen af landskabselementer får området til at fremstå med en sammensat kompleksitet. Især bevoksningen i form af levende hegn og skovområder bevirker en overvejende lukket afgrænsning. I den nordlige del er det de markante skovbryn, der er rumdannende. Kystnærheden og det skrånende terræn bevirker nogle steder havkig. Området fremstår uden visuel uro, og den megen bevoksning og det almindelige vejnet bidrager til et afdæmpet støjniveau. Et sydligt delområde med Smeltevandsslette og Moræne adskiller sig fra den nordlige del især i bevoksningsformen og i at området ligger lidt lavere og fremstår mere bølget. Slettelandskabet opleves ikke markant, idet landsbyerne er bygget ovenpå og danner en visuel begrænsning, der slører overgangen til morænen. Området er uden større skovområder, med flere busker, krat og hullede samt transparente hegn på markerne. Langs vejene er hegn i mindre grad til stede. Området fremstår dermed mere transparent afgrænset, som medfører længere udkig over landskabet, havet og enkelte lavbundsarealer. Svanninge Kirke ligger markant og langt synligt især imod syd og sydvest, hvor landskabet er mere åbent til transparent afgrænset. Stensgårds kulturhistoriske ensemble med have og mejerianlægget fremstår som hovedgårdsmiljø i funktion. Damsbo viser i sin omgivelse klare, tydelige hovedgårdsstrukturer med enkle og letgenkendelige mønstre i skalaog rumforhold, betinget af markante skovbryn og stor åbne landbrugsarealer. Faldsled fremstår som velbevaret middelalderby med en ret intakt bebyggelsesstruktur. Nord-vest for Faldsled opleves et strandengområde som åbent naturareal langs kysten. De karaktergivende landskabselementer, såsom jordbrugsfladerne, bebyggelsen og hegnstrukturen fremstår vedplejede. Mange af områdets få middelstore gårde er nyrenoveret og fremstår hvid malet i bindingsværk og med stråtag. Området påvirkes lokalt af tekniske anlæg i form af højspændingsledninger og antennemaster. Den sydlige del præges i højere grad end den nordlige del af tættere bebyggelse og nærheden til Faaborg. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Til opretholdelse af landskabskarakteren er den fortsatte landbrugsmæssige drift med middelstore gårde og bevaring af løvskovarealerne en forudsætning. I det sydlige delområde bør de åbne lavbundsarealer bevares og styrkes. De udpegede potentielle vådområder jf. VMP II vil styrke karakteren, idet tilstanden af disse områder forbedres og føres tilbage til deres tidligere funktion. Udviklingstendenser Mange af områdets karakteristiske bindingsværk gårde fungerer i dag som beboelse uden direkte tilknytning til jordbruget. På grund af gode vindressourcer består der interesse i at opstille store vindmøller omkring Millinge og Bjørnemose. Gode råstofforhold betinger fortsat interesse for råstofgravning vest for Håstrup. I henhold til Regionplan 2005 og Natura 2000 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, relevante. Byvækst Ved Østerby omkring skolen er der udlagt kommende byzone. Ligeledes er der i forbindelse med den eksisterende bebyggelse udlagt kommende byzone vest og nordøst for Svanninge (omkring kirken, indenfor kirkebeskyttelseszonen og delvist fredet område). Planlagt fremtidig vej Fra nord til syd gennem hele området er planlagt et fremtidigt vejforløb. Fritid / Udvidelsesmulighed Udviklingsmulighed for lystbådehavn Potentiel Vådområde I det sydlige delområde, langs Horne Mølle Å, er der potentielt vådområde. Uønsket skovrejsning Skovrejsning er uønsket omkring det fremtidige vejforløb, strandengarealet nord for Faldsled, øst for Faldsled, langs Horne Mølle Å og øst for Svanninge. Skovrejsning Skovrejsningsområder findes i det sydlige delområde bynært syd for Svanninge og nord for Faaborg og i udkanten af det potentielle vådområde. 5

6 Råstofgravning I området, især omkring Østerby har der været råstofgravning Natura 2000 Et lille område syd for Svanninge er del af et EF-habitatområde. Særlig landskabelig / geologisk beskyttelsesområde Nord for Faldsled er et strandengområde udpeget som særlig landskabelig / geologisk beskyttelsesområde. Særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde Den nordvestlige del af området op til Faldsled er udpeget som særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde. Landskabskvalitetsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Omkring Damsbo De karaktergivende elementer i form af de bakkede og skrånende terrænforhold og karakteristiske skovområder med de markante skovbryn fremstår let opfatteligt og dermed meget tydeligt. Arealanvendelsen, bevoksningsstrukturen, naturinventaret og bebyggelsesstrukturen ved Faldsled afspejler i høj grad landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse og vidner for relationen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre i et kystnært landskab, som ved Damsbo tydeligt fremstår som herregårdslandskab. Landskabskarakteren vurderes derfor som særligt karakteristisk. Karakteristisk I den centrale del af området fremstår områdets karaktergivende elementer også tydeligt i form af terrænet, den dyrkede moræne med megen bevoksning af småskov og hegn, samt de middelstore gårde. Arealanvendelsen og bebyggelsesstrukturer afspejler landskabskarakterens oprindelse, dog idet en del forandret mindre tydeligt end i den nordvestlige del. Forandringerne består især i en del ny bebyggelse, nye tekniske anlæg og lidt forandret bevoksning. Området vurderes således som karakteristisk. Konrasterende Sydligt delområde Det sydlige delområde fremstår kontrasterende med hensyn til de rumlige visuelle forhold, betinget af sammenspillet mellem de forskellige landskabselementer. Terrænet er mere bølget til flade, og den mindre bevoksning muliggør længere udkig i et mere åbent landskab. Tilsammen får disse forhold området til at fremstå kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet. Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Svanninge Kirke Svanninge Kirke hæver sig højt op over terrænet og ligger markant og langt synligt som landmark i landskabet og vurderes dermed som visuel oplevelsesmulighed. Stensgård Stensgårds historiske ensemble med have og mejerianlægget fremstår som velplejet hovedgårdsmiljø i funktion og byder dermed på kulturhistoriske oplevelsesmulighed. Damsbo Damsbos kulturhistoriske hovedgårdslandskab byder med sine enkle og letgenkendelige mønstre i skala- og rumforhold intakte visuelle oplevelsesmuligheder. Faldsled Især den nordlige del af Faldsled byder på visuelle oplevelsesmuligheder. Den historiske del af Faldsled fremstår som velbevaret middelalderby med en ret intakt bebyggelsesstruktur. Nord-vest for Faldsled opleves et strandengområde som åbent naturareal langs kysten. Nybebyggelse i den sydlige del slører delvist det samlede indtryk omkring Faldsled. Vurdering af tilstand God tilstand Omkring Damsbo Intaktheden af de karaktergivende elementer vurderes omkring Damsbo som særlig høj, idet disse fremstår her i næsten oprindelig funktion, struktur og placering. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes som god, idet disse fremstår velplejede og uden tegn på forfald. Derudover er dette del af området uforstyrret af tekniske anlæg. På denne baggrund vurderes tilstanden af landskabskarakteren at være god. Middel tilstand Resten af området Intaktheden af de karaktergivende elementer vurderes som middel. En del markskel og udskiftningshegn er blevet sløjfet og nogle plantager er kommet til og andelen af engarealer er blevet mindre. Samlet set er skalaen blevet større. Byvækst er forgået, dog i et rimeligt omfang og i strukturer, som følger den historiske tendens. Landsbyernes beliggenhed på sletten er grunden til, at overgangen fra morænen til sletten opleves sløret. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes som god, idet disse fremstår overvejende velplejede og 6

7 uden tegn på forfald. Nogle steder består dog en tendens til tilgroning af åbne naturarealer. kirken og de fredede områder ikke bliver påvirket. Området er lokalt forstyrret af tekniske anlæg. På denne baggrund vurderes tilstanden af landskabskarakteren samlet set at være middel. Sårbarhedsvurdering Området vurderes at være sårbart overfor synlige indgreb, indgreb i historiske strukturer og irreversible terrænforandringer. I den nordlige del er området karakteriseret ved elementer med oplevelsesværdi og lang rege-nerationstid som viser sig i specifikke kulturbetingede mønster, skovområderne og karakteristiske terrænforhold. Disse er dermed særlig følsomme specielt overfor irreversible forandringer. Kystnærheden og kontakt til områder med visuel oplevelsesværdi, såsom Svanninge Bakker og Horneland, gør området sårbart overfor etablering af større tekniske anlæg, især i forhold til naboområderne, idet udsigterne fra og til havet, de højere liggende bakkeområder samt Horneland kan blive påvirket. Områdets karakteristiske bevoksning og det stedvis bølgede til bakkede terræn har dog en afskærmende virkning i tilfælde af mindre lokale ændringer, undtagen i det sydlige delområde, hvor landskabet fremstår mere åbent. Her er landskabet sårbart overfor langt synlige foranstaltninger. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til udviklingstendenserne og relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Den fremtidigt planlagte landevej vil påvirke området særligt, idet den gennemskærer området fra nord til syd. Under anlægningsperioden vil den virke meget forstyrrende både visuelt og støjmæssigt. Efter anlægningsperioden, formodes det, at landevejen vil give anledning til en del forstyrrelser, både visuelt (lokalt) og lydmæssigt. Opstilling af store vindmøller i det sydlige del af området ville påvirke udsynet fra og til Svanninge Bakker og Horneland og dermed påvirke det ellers næsten uforstyrret virkende samlede landskabsindtryk. Råstofgravning ville have væsentlige påvirkninger af områdets naturlige terrænforhold og ville påvirke det med Svanninge Bakker / de Fynske Alper sammenhængende landskabsindtryk. De udlagte kommende byzoner vil ikke have negativt indflydelse på landskabskarakteren, så længe udsynet fra og til Registreringspunkt: UTN 32U Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: ESF, MNS 7

8 Vurdering af karakterstyrke Voldtofte Akkerup Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Sallinge Strandby Jordløse Nældemose Højr Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Faldsled s By Tornehøj Diernæs Horne Land Bjerne Egsmarken Katterød 0 2,5 5 kilometer Dyreborg Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 8

9 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Voldtofte Akkerup Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Salling Strandby Jordløse Nældemose Hø Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Faldsled æs By Tornehøj Diernæs Horne Land Bjerne Egsmarken Katterød Dyreborg 0 2,5 5 kilometer Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 9

10 Vurdering af tilstand Voldtofte Akkerup Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Sallinge Strandby Jordløse Nældemose Hø Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Faldsled æs By Tornehøj Diernæs Horne Land Bjerne Egsmarken Katterød Dyreborg 0 2,5 5 kilometer God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 10

11 Vurdering af sårbarhed Voldtofte Akkerup ård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Salli e Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øster Hæsinge Håstrup Ny Stenderup Faldsled æs elnæs By Tornehøj Diernæs Horne Land Bjerne Egsmarken Katterød Dyreborg 0 2,5 5 kilometer Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD