En klassiker død eller levende?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En klassiker død eller levende?"

Transkript

1 Hans Henrik Bruun En klassiker død eller levende? Hvad skal vi med Max Weber i dag? Denne artikel af Hans Henrik Bruun er baseret på hans tiltrædelsesforelæsning i november 2003 som adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han drøfter først, hvordan det fortsat kan give mening at studere sociologiens klassikere. Den efterfølgende diskussion af en række centrale begreber og teser hos Max Weber fører til den konklusion, at de i dag i betydeligt omfang har tabt deres relevans. Men Weber forbliver central også for den moderne sociologi, fordi hans tilgang konsekvent reflekterer den grundlæggende spænding mellem vilje og nødvendighed, og fordi den fastholder det etiske moment i samfundsforskerens virke. DANSK SOCIOLOGI 4/03 61

2 Der er i dag næppe nogen der vil bestride, at Max Weber er en af sociologiens store klassikere. Sådan behandles han i universiteternes læseplaner og i fagets lærebøger. Og trænger man til en mere sociologisk bekræftelse på hans klassikerstatus, kan der henvises til det rundspørge, som den internationale sociologforening i 1997 afholdt blandt sine medlemmer om, hvilke sociologiske værker der havde haft størst indflydelse på dem (ISA 1997). Den forfatter der kom ind på en suveræn førsteplads var Max Weber. En undersøgelse, som Heine Andersen (Andersen 2000), for nylig har foretaget blandt danske samfundsvidenskabsmænd om, hvilken forsker der havde haft størst indflydelse inden for deres disciplin, gav samme entydige resultat. Max Weber er altså en stor klassiker. Og, kunne man fristes til at sige, hvad så? Hvad skal vi med klassikerne? Og mere konkret: hvad skal vi med Weber i dag? Det er ikke for at være flabet, at jeg stiller spørgsmålet, men fordi jeg mener at det er relevant, af tre grunde: en personlig, en systematisk-komparativ, og en metodisk. Den personlige grund til, at jeg stiller spørgsmålet om Max Webers relevans i dag, er den, at jeg i de forløbne 35 år, ganske vist med afbrydelser, i mit arbejde med Weber stort set udelukkende har beskæftiget mig med, hvad han måtte antages at have ment med det han havde skrevet. Altså en rent eksegetisk tilgang. I betragtning af hvor forholdsvis svær Weber er at læse, har jeg ikke opfattet denne eksegetiske indsats som meningsløs, og den har forhåbentlig heller ikke været helt nytteløs. Men nu, hvor jeg ved lykkens førelse har fået mulighed for igen at beskæftige mig indgående med sociologien, forekommer det mig rimeligt at forsøge at besvare det spørgsmål, om klassikernes, specielt Webers, tanker faktisk har betydning for sociologien af i dag. Hvis svaret faldt negativt ud, var det måske på tide, at jeg forlod den dystre klassiker med det store sorte skæg og gik over til noget mere nutidigt. Den systematisk-komparative grund til, at spørgsmålet om klassikernes aktuelle betydning forekommer mig relevant, ligger deri, at tilsvarende spørgsmål inden for andre akademiske discipliner ofte ville blive besvaret meget tøvende eller helt negativt. Det gælder vel mest udpræget i de naturvidenskabelige fag og i de tekniske discipliner med medicinen og ingeniørkunsten som fremtrædende eksempler der bygger på dem. Tager man eksempelvis Pasteur, Robert Koch, eller Madame Curie for nu at nævne personer der er nogenlunde samtidige med Weber gælder det vel, at deres storhed helt overvejende defineres i forhold til deres videnskabelige samtid. De behandles på denne baggrund i deres respektive fag med skyldig ærbødighed, men normalt vil man ikke længere beskæftige sig aktivt med deres arbejder, medmindre man direkte driver videnskabshistorie. Det samme gælder interessant nok også, når vi går over på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Historiens grand old men er vel typisk i dag netop historie. Og klassikerne inden for nationaløkonomien, ja selv hos sociologiens fætter statskundskaben, noteres med respekt, men vil normalt ikke fylde meget op i det nutidige landskab. Men med sociologien forholder det sig anderledes. I det sociologiske hus tales der stadig forbløffende meget om, hvem der har støbt fundamenterne. Det afføder naturligt spørgsmålet, om det er meningsfuldt at netop sociologien gør så meget ud af sine klassikere, og specielt af Weber. Dette leder mig over til den tredje 62

3 grund jeg havde til at stille dette spørgsmål, nemlig den metodiske. For mig at se er der en tendens til, at de sociologiske klassikeres betydning bliver taget for given: de citeres og diskuteres, men ofte uden at man stiller spørgsmålet om, hvilken direkte relevans deres tanker har i dag. Og da nu, for at citere Weber selv, videnskabens særlige funktion er at problematisere hvad der konventionelt betragtes som selvindlysende (Weber 2003a:142), giver det for mig at se særlig god mening at stille et ubekvemt spørgsmål ved netop hans konventionelt anerkendte storhed. Er han død eller levende et ikon der sættes lys ved, eller selv en lyskilde? Og hvad skal vi i grunden med ham i dag? I det følgende vil jeg først lidt nærmere drøfte de generelle problemer i forbindelse med behandlingen af samfundsvidenskabernes, og særlig sociologiens, klassikere. På det grundlag vil jeg så tage fat på Weber: først se på nogle af de teser og begreber, som typisk knyttes til hans navn, for at undersøge, hvilken rolle de reelt spiller i dag; derefter gå ind på et par af de områder, hvor man i dag i særlig grad forsøger at bygge systematisk videre på hans ideer; og endelig prøve at formulerere en mere overordnet forståelse af den funktion, som Max Weber har haft og stadig har for sociologien. Hvordan skal man forholde sig til sociologiens klassikere? Det er måske symptomatisk, at jeg ikke har fundet så mange nyere overvejelser over dette spørgsmål, bortset fra nogle betragtninger i Sven Eliaesons nyligt udkomne Max Weber s Methodologies (Eliaeson 2002: ). Til gengæld optog spørgsmålet ikke blot Max Weber, men også flere af sociologiens store navne i 50 erne og 60 erne: Talcott Parsons (1954), Howard Becker (1954), Robert Merton (1968) og Robert Nisbet (1967); og selv om eller måske netop fordi deres udgangspunkt Hans Henrik Bruun Adjungeret Professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. nok var anderledes, end det vi ville anlægge i dag, har de været nyttige for mig i de efterfølgende overvejelser. I naturvidenskaben har man en grundlæggende opfattelse af, at der sker kumulative erkendelsesmæssige fremskridt. Hvad der er tilbagelagt, bliver i det store og hele indoptaget. Nutidens forskere står godt nok på skuldrene af fortidens store skikkelser, men derfor kan de også uanset at de måske selv ikke er så store ånder se længere end selv de store gamle kunne (Becker1954:380; Merton 1968: 27). De har det som fuglekongen, den u- anselige fugl der, da det kom til stykket, kunne flyve højest af alle, fordi den satte sig på ørnens hoved og først lettede derfra, da den store fugl blev træt. I det omfang man mener, at samfundsvidenskaberne, ligesom naturvidenskaberne, kan og bør søge at opnå egentlige kumulative fremskridt, vil den betydning, man tillægger de samfundsvidenskabelige klassikere, blive tilsvarende begrænset. De vil i alt væsentligt, i hvert fald efter en generation eller højst to, gå ind i videnskabshistorien, og meget andet har de ikke at sige eftertiden. Fuglekongesyndromet vil også virke her. Det er også Max Webers opfattelse, at det forholder sig sådan, og han formule- 63

4 rer det, tør man sige, med eftertryk. I sit foredrag Videnskab som levevej tager han sit udgangspunkt i den opfattelse, at det videnskabelige arbejde er bundet sammen med fremskridtsprocessen, og siger derefter: [ ] inden for videnskaben véd enhver af os, at det som han har udrettet vil være forældet om 10, 20, 50 år. Det er det videnskabelige arbejdes skæbne, ja: det er dets mening, som videnskaben må underkaste sig og ofre sig for. og lidt senere, endnu mere tilspidset: [ ] at blive overgået videnskabeligt er ikke blot den skæbne vi alle får, men det mål vi alle har. Vi kan ikke arbejde uden at håbe, at andre vil komme længere end vi. (Weber 2003a:192). Man kan altså ikke påstå, at Weber, ud fra denne synsvinkel, ser den store interesse i at beskæftige sig med klassikerne. Højst kan deres arbejder, siger han, forblive vigtige som nydelsesmidler i kraft af deres kunstneriske kvalitet eller som pædagogisk hjælpemiddel (Weber 2003a:192) 1. Omvendt kan man hæfte sig ved, at det særlige ved samfundsvidenskaberne er at de netop ikke, som naturvidenskaberne, søger efter generelle love, men at forskeren fra gang til gang udvælger emner, der ud fra det ene eller det andet specielle synspunkt har betydning for ham, og forhåbentligt også for hans publikum. I teknisk-filosofisk terminologi: at samfundsvidenskaberne er idiografiske, medens naturvidenskaberne er nomotetiske. Hvis man anlægger denne betragtningsmåde, vil man ikke forvente at samfundsvidenskaberne på samme måde som naturvidenskaberne kan regne med at opnå erkendelsesmæssige fremskridt, der over tid kan kumuleres. Klassikerne ville derfor heller ikke efter en vis tid nødvendigvis blive henvist til videnskabshistorien, og man skulle tro, at det i højere grad ville være berettiget at blive ved med at studere dem. Det er imidlertid desværre en illusion. Selv om man hager sig fast i, at samfundsvidenskaberne ser på det specielle, det særprægede, det enkeltstående interessante, og at de derved adskiller sig afgørende fra naturvidenskaberne, må man samtidig gøre sig klart, at denne tilgang også indebærer, at der over tid bliver anlagt stadigt nye interessekriterier i samfundsvidenskaben, og at de gamle kriterier taber deres relevans. Også dette understreger Weber stærkt, især i sine tidlige metodologiske arbejder (eksempelvis Weber 2003a:126-27). Der er kort sagt ikke nogen hjælp eller trøst at hente hos ham, når det drejer sig om studiet af de sociologiske klassikere: som han ser det, risikerer man ikke blot, at deres resultater er blevet overhalet af det videnskabelige fremskridt, men også, at den synsvinkel de anlagde har mistet sin interesse. Det er jo en barsk relativering af værdien af sociologens herunder, karakteristisk nok, sit eget arbejde, Weber her foretager, og Robert Merton konstaterer da også (1968:29-30), at det er de færreste sociologer, der er indstillet på at leve med den. De fleste placerer sig i stedet i en mere komfortabel, men også logisk mere angribelig, mellemposition, hvor videnskabshistorie og systematisk teori får lov til at flyde sammen, så fortidens store og nutidens små profeter betragtes side om side. Merton og hans meningsfæller slår heller ikke for deres del helt hånden af studiet af klassikerne. Men de insisterer på, at klassikerne må ses i lyset af en levende teoretisk tradition, der er afgørende præget af nutidens interesser, og at 64

5 man derfor må undgå den sterile eksegese, der ser lige så meget på, hvordan en idé indgik i en debat i 1880 erne som på dens betydning i dag (Merton 1968: 30; Berger/Zelditch/Anderson 1966:ixxii). Denne advarsel forekommer jo umiddelbart velbegrundet, men man skal efter min mening være varsom med at endossere den uden videre. Der er naturligvis ikke noget principielt i vejen for at bruge klassikerne utilitaristisk. Det er altså ikke i sig selv illegitimt, som Randall Collins gør det i forordet til en bog han kalder Weberian Sociological Theory 1986, at skrive om de temaer, han vil behandle: These, I venture to propose, are some central themes of a Weberian sociology. Whether this is authentically Weber is a less interesting question than whether it will prove fruitful (Collins 1986:16). Men alligevel skælver man lidt, når man læser sådan en sætning, for fremgangsmåden er ikke uproblematisk. Når man læser klassiske tekster med primært henblik på deres nutidige nytteværdi, vil man tage det lettere, om de derved rives ud af deres oprindelige sammenhæng, hvilket, som også Eliaeson påpeger det (Eliaeson 2002:128-29), kan føre til overfortolkninger og misforståelser. Og det indebærer igen to nærliggende farer. Den ene er, at nutidens forskere på uberettiget vis prøver på at legitimere deres egne ideer ved at henvise til klassikerne for at blive i det billede jeg tidligere brugte: fuglekongen kan pynte sig med lånte ørnefjer 2. Den anden fare er, som Merton (1968: 30) gør opmærksom på, at den utilitaristiske tilgang kan føre til en banalisering, hvor de klassiske begreber og tanker, måske i mere eller mindre forvrænget form, paraderes endeløst og mekanisk, ofte med en refleksmæssig kritikafvisende eller kritikpådragende funktion og derigennem efterhånden mister enhver reel udsagnskraft. Klassikernes tanker risikerer at blive en del af det, man bidsk har kaldt videnskabens bedemøller : rituelle, legitimerende og i konstant brug. Og hvordan er situationen så, når det gælder Max Weber? I første omgang vil jeg tage nogle af de begreber og teser, som hans navn i dag først og fremmest knyttes til, altså noget af det helt centrale weberske arvegods, op til drøftelse. Jeg har valgt princippet om videnskabens værdifrihed og det dermed forbundne objektivitetsbegreb; videre idealtypebegrebet; og endelig den såkaldte protestantismetese. Og selv om der naturligvis er meget andet at hente hos Weber noget af det skal jeg komme tilbage til lidt senere ville jeg alligevel tro, at jeg allerede hermed har taget en betragtelig luns af det felt som rutinemæssigt betegnes som klassikeren Webers væsentlige bidrag til den sociologiske videnskab eller samfundsvidenskaben. For hvert af disse fire begreber eller teser vil jeg ganske kort gennemgå deres indhold og deres betydning, når man placerer dem i deres oprindelige sammenhæng; og derefter vil jeg se lidt på, i hvilket omfang de på deres vej derfra og til deres klassikerstatus i dag kan siges at være blevet ofre for de farer, jeg netop har gennemgået: misforståelserne, banaliseringen, den automatiske anvendelse som legitimering eller som prügelknabe. Lad mig først tage princippet om videnskabens værdifrihed. Det er uløseligt knyttet til Weber, der da også var den første der formulerede det konsekvent (selv om ordet værdifrihed faktisk kun forekommer hos ham i den ene artikel, der har dette princip som sit overordnede tema (Weber 2003a:129-79)). I sin helt grundlæggende form kan det opsummeres derhen, at videnskabelig erkendelse 65

6 og værdier, det der er og det der bør være er to sfærer der logisk set er helt adskilte, og at man ikke kan drage gyldige slutninger om det der bør være, alene ud fra præmisser om det der er. Men man skal vogte sig for at tro, at alt dermed er sagt, og Weber leverer selv en karakteristisk advarsel om, at der her er tale om et begreb, der kræver nærmere fortolkning og forklaring, idet han uden undtagelse i sine værker udstyrer ordet værdifrihed med gåseøjne. For det første viser det sig, når man ser nærmere efter, at princippet om videnskabens værdifrihed, modsat hvad man kunne tro efter ordlyden, i langt højere grad har til hensigt at beskytte værdisfæren, og dens særlige værdighed, end videnskabssfæren. Videnskaben skal ikke anmasse sig til at tro, at den kan levere alle de nødvendige præmisser til at afgøre hvordan noget bør være. Man kunne i virkeligheden med større ret tale om princippet om værdiernes videnskabsfrihed. Og for det andet viser det sig, at videnskabens værdifrihed heller ikke, som man umiddelbart skulle tro, betyder at man kan eller skal holde videnskab og værdier helt adskilt. Som Weber ser det, kan videnskaben udmærket beskæftige sig med værdier som forskningsobjekt. Men derudover er videnskaben uløseligt bundet til værdier som forudsætning for samfundsvidenskabelig forskning overhovedet. Blot er denne værdibinding ikke en egentlig vurdering, men i stedet noget, som Weber i tæt tilslutning til den nykantianske filosofiske skole, specielt Heinrich Rickert, kalder en teoretisk værdirelation eller værdiforbindelse, som danner grundlaget for både forskerens og hans publikums interesse i det emne han beskæftiger sig med. Bunken af arbejder, hvor det drøftes, hvordan denne nykantianske tilgang præcis skal fortolkes i Webers tilfælde, er meget stor sikkert alt for stor og jeg må bekende, at jeg selv har været ansvarlig for at gøre den endnu større (Bruun 1972, 2001). Men så meget er i hvert fald klart, når man ser nærmere efter, at Webers egentlige formål med formuleringen af princippet var at kritisere og bekæmpe bestemte former for videnskabelig begrebsdannelse der indeholdt mere eller mindre gedulgte værdielementer. Det er baggrunden for, at den principielle metodologiske diskussion af værdifriheden er så centralt placeret hos ham, mens han stort set forholder sig tavs om det mere operationelle spørgsmål: hvordan man i praksis kan sikre at ens videnskabelige resultater bliver værdifri. Weber forsøgte sig ganske vist selv i den retning. Som medstifter af Tysk Sociologisk Selskab havde han direkte fået indskrevet værdifrihedskravet i selskabets statutter, og ved dets første årsmøder sad Weber og hans meningsfæller og vogtede som høge på, hvornår talerne forsyndede sig mod princippet og brugte vurderende udtryk i deres redegørelser (v.wiese 1959: 12-13). Det blev efterhånden ikke blot trættende, men også futilt, så meget mere som Weber selv ikke holdt sig tilbage, når det kom til stykket (se f.eks. Weber 1924: 452). Få år efter trak han sig da også ud af selskabet. Det forhindrede ham imidlertid ikke i, da han med denne erfaring bag sig senere skrev sin artikel om værdifrihed, at fastholde kravet. Men det var entydigt formuleret som et etisk pålæg til videnskabsmanden og uden en håndterlig vedføjet brugsanvisning (Weber 2003a:138). Der er altså flere gode, og så at sige indbyggede, grunde til, at værdifrihedskravet må forstås i sin oprindelige idésammenhæng, og det har da heller ikke på sin rejse til det 21. århundrede undgået de farer jeg beskrev. Det er meget naturligt blevet misforstået derhen, at det betød hvad det tilsyneladende handlede om, og Weber er, især i 60 erne og 70 er- 66

7 ne, med dette fejlagtige udgangspunkt blevet angrebet som positivist eller som relativist. De angreb er vel nu stort set forstummet 3. Men til gengæld er værdifrihedsbegrebet blevet banaliseret: det er særdeles citerbart, men ikke særlig frugtbart. Der føres ikke i dag, så vidt jeg kan se, nogen interessant værdifrihedsdiskussion på Webers præmisser. Allerhøjst stiller man det filosofiske spørgsmål, om hans logiske udgangspunkt var korrekt. Den viden, som man opnår ved værdifri videnskabelig stræben, er efter Webers mening objektivt gyldig, og hans første store metodologiske artikel i 1904 (Weber 2003a:65-127) handler netop også om det besværlige, men nødvendige objektivitetsbegreb. Men også her skal man lægge mærke til de sigende gåseøjne, hvormed han omgiver begrebet, ikke blot i titlen på artiklen, men også i den langt overvejende del af de tilfælde, hvor han i dette og et par senere arbejder bruger det. Det er fra starten klart, at objektivitet i hans øjne ikke er, hvad man skulle tro. Som nævnt kan samfundsvidenskabsmanden nemlig kun nærme sig sit stof gennem en forbindelse med værdiforestillinger, altså med noget grundlæggende subjektivt. Objektiv viden opnås nødvendigvis inden for en subjektivt anlagt begrebsmæssig ramme. Igen her står Weber fast på, at resultatet af de videnskabelige anstrengelser har gyldighed som objektiv viden, og det ville være forkert at sige, at han ikke gennemdrøfter de principielle problemer som dette rejser. Men ligesom med hensyn til værdifriheden savner hans overvejelser et egentligt operativt indhold, som senere generationers forskere har kunnet anvende i deres konkrete forskningsprocesser. Weber koncentrerer sig dels om visse filosofiske overvejelser om gyldigheden af resultaterne af en proces hvor sandheden er den styrende værdi, dels om en lang og på mange måder fængslende, men meget abstrakt gennemgang af den type begreber, der er nødvendige for at sikre resultatets objektivitet. Heller ikke her byder han altså, ret beset, på andet end videnskabsetiske principper og kontekstbetingede, om end ganske overbevisende, metodologiske argumenter. Der er tilsyneladende ikke megen inspiration at hente for samfundsforskeren af i dag, og drøftelserne ned gennem tiden om Webers objektivitetsbegreb har derfor også været rent eksegetiske eller baseret på de samme fejltolkninger, som gjorde sig gældende for værdifrihedens vedkommende. Hvis vi går videre til idealtypen, må vi på ny konstatere, at der her er tale om en begrebsdannelse, der er uløseligt knyttet til Webers navn. Han opfandt ganske vist hvad han selv villigt indrømmede hverken benævnelsen eller begrebsindholdet, men var den første der brugte benævnelsen idealtype om denne type begreb. Navnet er i øvrigt som det var tilfældet med værdifriheden og objektiviteten misvisende, for der er netop ikke tale om et ideal; men Weber undlader dog for det meste at anlægge de ellers så sigende gåseøjne omkring ordet idealtype. De almindelige kategorier som man, mest typisk i naturvidenskaben, bruger til at klassificere de fænomener man iagttager og diskuterer, er af den Linnéske type, som vi kender den fra Rostrups Lille Flora : genus proximum, differentia specifica. Men idealtypen er opbygget ud fra en anden logik. Det der kendetegner den er, at der er tale om en tankekonstruktion, hvor de træk ved det pågældende fænomen, som samfundsforskeren finder særlig betydningsfulde, bliver potenseret og plastisk fremhævet for at illustrere, hvad forskeren opfatter som fænomenets egenart eller særpræg, altså det som for ham gør det særlig værd at vide noget om, wissenswert. Det vil derfor principielt være usandsynligt, måske 67

8 ligefrem umuligt, i virkeligheden at genfinde et fænomen, der fuldt ud lever op til idealtypens indhold; og i denne forstand er typen et ideal, en utopi. Webers hensigt med at formulere idealtypebegrebet var da heller ikke at bidrage til det almindelige klassificerende begrebsapparat. Idealtypen havde, som Weber udtrykkeligt skrev det i et brev til Rickert (citeret Bruun 2001:155), den nødvendige funktion at sikre videnskabens værdifrihed, og dermed objektiviteten af dens resultater. Det kan lyde underligt for os, der i dag instinktivt vil se os om efter operative måder at sikre værdifriheden og objektiviteten på. Men, som jeg har prøvet at forklare, Weber motiverede og formulerede disse to begreber ud fra sin samtids metodologiske problematik, og det er også med baggrund i denne problematik, man skal se idealtypen og forstå Webers i og for sig overraskende angivelse af dens funktion i brevet til Rickert. Ud fra et nykantiansk udgangspunkt bidrager idealtypen nemlig, med sin fremhævelse af det specifikke ved fænomenerne, til at forøge og sikre samfundsvidenskabens objektivitet, ligesom det generelle i de naturvidenskabelige begreber giver naturvidenskaben dens objektive karakter. Faktisk kan man, som jeg har forsøgt at vise det (Bruun 2001), direkte se idealtypen som Webers praktiske udgave, i praktisk øjemed, af den nykantianske værdiforbindelse. Idealtypen var ikke alene ideel på den måde, at den var en konstruktion, der ikke havde noget direkte empirisk modsvar; den var også ideel i den forstand, at den, så vidt muligt modsætningsfrit, gengav idéer eller idésystemer der motiverede eller kunne tænkes at motivere handlende individer. I mange tilfælde var gengivelsen af disse ideelle værdisystemer kompletteret med beskrivelser af tilsvarende entydigt konstruerede handlingsforløb, der var baseret på den forudsætning, at de handlende personer rationelt orienterede sig efter idéerne. Denne dobbelte idealitet betød, at idealtypen kunne finde specifik anvendelse som et benchmark: man kunne fastslå afvigelser fra typen i den observerede virkelighed og derigennem søge at finde frem til, i hvilket omfang den faktiske adfærd havde andre motiver eller byggede på en anden form for rationalitet, end dem der var bygget ind i idealtypen. Den nykantianske tilgang til problemstillingen omkring samfundsvidenskabernes objektivitet var levende og havde mening i de første år af det 20. århundrede, men mistede så sin relevans; og det er er i bedste overensstemmelse med denne bundethed til en bestemt periode, at man kan konstatere, at idealtypebegrebet så at sige falmer allerede i Webers egen levetid. Metodologisk skildres det omhyggeligt i hans artikel om objektivitet fra 1904, mens han derefter kun enkelte steder og kursorisk tager det op til mere principiel behandling. Også i praksis bliver han, som tiden går, tilsyneladende mindre og mindre optaget af idealtypebegrebet. Over halvdelen af de anvendelser af ordet der overhovedet findes hos ham, kommer fra 1904-artiklen, og selv om det flyder med typologiseringer i hans senere arbejder, erstattes idealtypen i stigende grad hos ham af konstruktioner, som han betegner som rene typer eller blot typer. I det omfang idealtypebegrebet har overlevet til i dag på anden måde end som genstand for ren eksegese, er det oftest i denne falmede form. Der er fortsat mange typediskussioner og typologiske formuleringer, hvor der udtrykkeligt henvises til Webers idealtype. Men det er de færreste, der respekterer begge idealtypens idealiteter og den logik der følger af dem. Henvisningen til idealtypen er ofte kun en fin etiket, der klæbes på begreber der faktisk anvendes til banale 68

9 klassificerende formål. Og selv når det omhyggeligt anføres ved nye såkaldte idealtyper, at de er konstruerede og uvirkelige, og ikke i deres fulde form genfindes i det empiriske materiale, giver det ikke nogen større metodisk gevinst, fordi den bredere meningssammenhæng er bortfaldet. Idealtypen er for mig at se, med respekt at melde, i dag blevet et metodologisk relikt. Det arbejde af Weber, hvor idealtypen i fuld blomstring spiller den mest centrale rolle, er hans artikel fra 1905 om den protestantiske etik og kapitalismens ånd (Weber 1920:17-206), og som nævnt er hans såkaldte protestantismetese det sidste af de elementer der hyppigt vil blive trukket frem, når man taler om klassikeren Max Weber og hans betydning i dag. Denne tese går som bekendt, urimeligt kort fortalt, ud på, at den asketiske livsholdning og arbejdsmoral, der efter reformationen udviklede sig hos protestanter, især af puritansk eller calvinistisk observans, havde en specifik forbindelse med kapitalismen i dens moderne, rationaliserede form. Webers arbejde indeholder tillige den anden, væsentlige pointe, at puritanerens asketiske livsførelse gjorde ham til kapitalist, og derigennem på længere sigt underminerede askesen. Det er det såkaldte konsekvensparadoks, vi her stilles overfor: den, der tilstræber et mål, kan risikere, at hans stræben i virkeligheden får en anden, måske endda den præcis modsatte, konsekvens. Lad mig til at begynde med understrege, at den ånd der besjæler de tidlige rationelle kapitalister er et begreb, der er konstrueret og postuleret af Weber om end naturligvis med empirisk udgangspunkt. Vi har at gøre med en idealtype af reneste vand. Det samme gælder begrebet om den protestantiske etik, som Weber med udgangspunkt i skrifter fra det 17. og 18. århundrede har komponeret op i en sammenhængende konstruktion. Webers protestantisme-tese er således principielt ikke en tese om sammenhænge i virkeligheden, men om sammenhænge valgslægtskaber, som han selv kalder dem (Weber 1972:305) mellem idealtyper. Det er af samme grund, at Weber afviser at se protestantismetesen fortolket som et modbevis af Karl Marx. Hvad Weber ville påpege var kun, at det lod sig gøre at konstruere plausible og interessante sammenhænge, hvor det materielle moment, kapitalismen, var at finde blandt de afhængige variable, mens det åndelige moment, religiøsiteten, var den uafhængige variabel. Om virkeligheden så faktisk svarede til denne idealtypiske sammenhæng, var et andet og langt vanskeligere spørgsmål. Det er imidlertid bestemt ikke altid sådan, Webers protestantismetese forstås i dag. Som jeg nævnte, har idealtypetankegangen mistet det meste af sin oprindelige mening, og tesen læses derfor ofte som en påstand om faktiske sammenhænge, med det resultat at samfundsforskere stadig bruger tid på at påpege historiske momenter, der skal tjene som empiriske modifikationer eller tilbagevisninger af, hvad de tror var Webers tese. Skulle der endelig være en forsker der som den afgåede professor i historie ved Cambridge Universitet, Patrick Collinson i et indlæg for nylig (Collinson 2003) forsøger at bringe debatten tilbage på det idealtypiske spor, hvor den hører hjemme, har han samtidig en affærdigende bemærkning om tesen, som han betegner som the Weber business with all its mostly redundant intellectual baggage, og som blot er one of those loose ends which needs attention if one is to consider what the Reformation had to do, if anything, with the modern world. Værre endnu bliver det dog, når formodede fagfolk en professor i økonomisk historie ved New York University konstaterer, at ar- 69

10 bejdstiden i Europa er gået stærkest ned i de protestantiske lande, samtidigt med at det er i disse lande, at kirkegangen er gået mest tilbage, og i denne konstatering mener at kunne finde et frisk og slående bevis på Weber-tesens rigtighed. Det hele serveret over fire spalter i New York Times under overskriften: Why America Outpaces Europe (Clue: The God Factor ) (Ferguson 2003). Med sådanne venner af Weber-tesen har den det trods alt nok bedre i Collinsons version, som overflødig intellektuel baggage. Men godt har den det bestemt ikke altid. I denne del af min diskussion har jeg søgt at vise to ting: for det første, at helt centrale elementer af det, man i dag ser som klassikeren Max Webers bidrag til sociologien, kun kan forstås og vurderes præcist, hvis man ser dem i deres oprindelige kontekst at Weber-eksegesen altså for så vidt har bevaret sin mening og betydning; og for det andet, at når disse centrale elementer af Webers arbejde diskuteres og citeres i dag, er de i væsentlig grad løftet ud af deres oprindelige kontekst; de bliver derfor ofte misforstået, og lige så ofte banaliseret og rutiniseret. Og så kunne jeg jo egentlig slutte her, og kaste mig over nogle andre og nyere samfundsforskere. Men det ville være overilet. For tilbage står at forklare den kendsgerning, at selv rykket ud af sin sammenhæng, misforstået, banaliseret og rutiniseret vedbliver Weber i dag at fascinere. Protestantisme-tesen var, som vi så, et åbenbart eksempel på dette. Men der kan let nævnes andre. Lad mig tage hans herredømmesociologi. Webers grundlæggende opfattelse af, at det nøgne herredømme typisk vil iklæde sig eller blive iklædt en eller anden form for legitimitet, såvel som hans tre rene typer af legitimt herredømme: det traditionelle, det karismatiske og det legale betragtes tilsyneladende stadig som relevante i nutidens sociologiske teori. Man konstaterer dog en klar vægtfordeling, hvor det er den karismatiske og den legale herredømmetype, opmærksomheden koncentreres om, specielt overgangen mellem typerne, og her igen ikke mindst det karismatiske herredømmes tendens til, på den ene side, så at sige at nedslides i dagligdagens rutine, og, på den anden side, at gennembryde traditionen og rutinen og atter flamme op. På samme måde er der fortsat stor interesse omkring Webers diskussion af det bureaukrati, som efter hans mening er en meget væsentlig forudsætning for ethvert herredømme, og hvis stadigt stigende magt, specielt over for den politiske ledelse, han ser som et centralt element og et centralt problem i det moderne samfund. (Denne interesse for bureaukratiet er så meget desto mere bemærkelsesværdig, som det moderne bureaukratis vilkår, som vi kender det, på en række punkter afviger ganske betydeligt fra, hvad Weber anså for typisk. Specielt kan man her pege på, at han ser bureaukratiets magt som beroende på faglig uddannelse og på skriftligt nedfældet, faglig, embedshemmelig viden. Den faguddannede embedsmand vil, siger han, på længere sigt for det meste være den ikke-faguddannede minister overlegen, når det gælder om at sætte sin vilje igennem. Den beskrivelse vil, tror jeg, udløse vemodige suk hos djøf ere i dag, hvor den i vid udstrækning synes overhalet af den enkelte borgers og de politiske instansers stærkt stigende indseende med forvaltningen). Også på det bredere religionssociologiske område er interessen for Webers tanker levende. Det er nok ikke så meget detaillerne i hans meget lange og indgående studier af de store verdensreligioner, opmærksomheden i dag samler sig om, men snarere den overordnede logik der bærer dem. Disse verdensreligioner gav igennem lang tid sammenhængende og systematiske svar på spørgsmålet om 70

11 menneskets plads i et kosmos, som ved siden af den dennesidige hverdag omfattede et hinsides. Men gennem en proces, som protestantisme-tesen illustrerede med særlig klarhed, er denne situation frem for alt i Vesten blevet afløst af en modernitet præget af en uddifferentiering af forskellige, hver for sig rationaliserede, livssfærer. I dette moderne samfund findes der ikke længere nogen enkel, bindende verdensforklaring, og den rationalisering som kendetegner livssfærerne bliver, som Weber ser det, stadigt stærkere. Det er en situation, som det er svært for den enkelte at bære, og der vil derfor være både individuelle og kollektive tendenser i retning af at gengive verden dens tabte magi hinsides al rationalitet (Whimster/Lash 1987). Det er ikke svært at se, hvordan moderne mennesker, både samfundsforskere og lægfolk, kan finde tanker som disse relevante 4. Hvad er det, der giver Webers tanker deres exceptionelle overlevelsesevne? Et første moment, elementært men ikke desto mindre sikkert ikke uden betydning, er det, jeg kaldte fuglekongen med de lånte ørnefjer, altså dette at man citerer en stor klassiker simpelthen fordi det giver prestige. Men det peger samtidig i retning af et andet forhold, som jeg ser som helt centralt i denne sammenhæng, nemlig at ørnen Weber er så let at låne fjer fra. Der findes ikke inden for sociologien en weberiansk skole, som man må tilhøre for at kunne bruge ham meningsfuldt. Tværtimod bliver han taget til indtægt af ganske forskellige videnskabelige retninger. Det hænger igen sammen med karakteren af hans arbejder. Mange af dem forblev ufuldstændige. Ved slutningen af ikke mindre end tre af hans metodologiske arbejder står der følgende redaktionelle hjertesuk: En yderligere artikel var forudset (Weber 1968:145, 290, 359). Han havde så meget på hjerte, og der var ikke altid tid til at runde det af. Det lod sig heller ikke, og lader sig ikke, slutte sammen i eet konsistent system. Selv om Weber kunne være tænderskærende systematisk og præcis i visse af sine arbejder, specielt den første del af Wirtschaft und Gesellschaft, er det derfor med god grund, når Dirk Käsler skriver: Max Weber har i en strengt videnskabsteoretisk forstand ikke bidraget til sociologien med nogen teori overhovedet. Hans arbejde består af en uendelig mængde axiomer, præmisser, formodninger, teser, hypoteser og visse teoremer. Den manglende systematik, inkonsistenserne og de forskellige præcisionsniveauer har gjort og gør stadig, at Webers samlede o- pus er et kolossalt stenbrud, som på de mest forskellige måder kunne blive og er blevet udnyttet, bevaret, beundret og besigtiget (Käsler 1979:228-29). Det er indlysende, at den tilgængelighed fra alle sider, som karakteriserer det weberske stenbrud, har gjort det tiltrækkende for eftertidens forskere at gå på opdagelse i det for at finde elementer der syntes at passe i deres sammenhæng, og også har gjort det let for dem at finde sådanne elementer. Sammenhængende med denne åbenhed i Webers arbejder kan man konstatere, at han igen og igen stiller de gode spørgsmål og peger på de væsentlige problemer, men at svarene hvis han overhovedet prøver at levere dem har tendens til ikke at falde entydigt, men at optræde i modsatrettede par. Ser vi tilbage på de begreber, teser og problemområder som jeg har drøftet, springer denne polariserende dobbelthed hele tiden i øjnene. Princippet om videnskabens værdifrihed er baseret på eksistensen af to 71

12 logisk helt adskilte sfærer, værdier og erkendelse. Samfundsvidenskabens objektivitet beror grundlæggende på subjektive momenter. Idealtypen fremhæver det særprægede ved visse fænomener, men som regel sammenkoblet med entydige beskrivelser af, hvordan en person rationelt ville handle ud fra denne særlige motivation. Protestantismetesen tager udgangspunkt i en kristen lære om frelsen i det hinsidige og ender i en dennesidig rationel kapitalistisk adfærd. Herredømmesociologien har udøvelsen af samfundsmæssig magt som sit tema, men tilgangen sker via overvejelser om mulighederne for legitimering af denne magt; den karismatiske legitimitet befinder sig i stadig konflikt med rutiniseringen; den frie politiske ledelse behøver det regelbundne bureaukrati, men risikerer, at det bliver bureaukratiet der får sin vilje. Og i religionssociologien står irrationalitet og rationalisering konstant over for hinanden med moderniteten som rationaliseringens foreløbige triumf, der samtidig konstant vækker nye irrationelle impulser. Ser vi nærmere på disse modstillede par, finder vi, at hvert af dem principielt indeholder den samme overordnede modsætning: på den ene side værdierne, den frie vilje, karismaen, det valgte motiv eller formål på den anden side videnskaben, den givne virkelighed, rutinen, de nødvendige midler for rationel adfærd. Dette er den helt overordnede, uafviselige modsætning, som enhver, der befinder sig i og handler i en samfundsmæssig sammenhæng, må acceptere og forholde sig til. Det bliver derfor også i en overordnet forstand sociologiens mest nødvendige og grundlæggende emne: spændingen mellem hvad mennesket i samfundet vil udrette, og hvad mennesket i samfundet kan udrette og i praksis udretter. Jeg bruger her meget bevidst ordet spænding, fordi det, der efter min mening giver Weber den afgørende betydning for den sociologiske videnskab er, at han ikke søger at formidle mellem disse polariserede modsætninger, men tværtimod fastholder dem 5. Det giver begreberne og begrebsparrene, hvad man kunne kalde analytisk karisma: de forbliver spændende, fordi de indeholder denne elementære spænding. Det mest fremragende eksempel på et sådant spændingsladet begreb er Webers grundlæggende definition, i begyndelsen af Wirtschaft und Gesellschaft, af sociologien: Ved sociologi skal forstås en videnskab som vil give en fortolkende forståelse af social handlen, og dermed en årsagsforklaring af denne handlens forløb og virkninger (Weber 2003b:192). Her har vi værdielementet: det motiv til handlen, som der skal gives en fortolkende forståelse af; vi har den faktiske handlen: det fænomen, hvis forløb og virkninger skal årsagsforklares. Og så har vi det lille uskyldige ord dermed, der indeholder hele spændingen, for hvordan kobler vi motivforståelsen og kausalforklaringen sammen? Store dele af den sociologiske teori har siden Webers dage forsøgt at give svar på dette spørgsmål, og ofte har meget forskellige skoler, ikke altid med rette og altid uden held, påberåbt sig den store klassiker i deres forsøg på at få det endeligt løst. Men når Weber forbliver en frisk inspiration for sociologien, er det netop fordi han i hele sin tilgang erindrer os om, at den sociologiske videnskabs problem afspejler den grundlæggende dobbelthed der ligger i sociologiens genstand, og at videnskaben derfor ikke kan løse dette problem, men kun kan blive ved med at holde sig det for øje. Påpegningen og fastholdelsen af denne fundamentale spænding som den, i en nøddeskal, er indeholdt i det lille ord dermed er efter min mening Max Webers blivende bidrag til den sociologiske 72

13 videnskab. Det er, i en overordnet forstand, det bedste svar på spørgsmålet om, hvad vi skal med Max Weber i dag, og for den sags skyld i morgen. Og så er forelæsningens spørgsmål jo besvaret, og jeg kunne standse her. Men der er et aspekt til, som jeg føler, at det er relevant at tage med. Da jeg forsøgte at beskrive disse tanker for en af mine dialogpartnere under udarbejdelsen af denne forelæsning, spurgte hun: hvad er Webers etiske bidrag? Der vil være dem der mener, at dette spørgsmål er unødvendigt, måske endda illegitimt: samfundsvidenskabsmanden driver sin forskning og sin undervisning, bedre eller dårligere, varetager sin administration, hæver sin løn, og det er så det. Etikken har ingen særlig plads dér. Men efter min mening er det et meget relevant spørgsmål, især fordi det er helt kongruent med Webers egen tilgang. Han beskæftiger sig, som jeg nævnte, i et foredrag med spørgsmålet om videnskaben som levevej (Weber 2003 a: ). Som han ser det, er videnskaben ikke blot en beskæftigelse, den bør også være et kald. Videnskabssfæren har, ligesom de andre livssfærer der i dag har uddifferentieret sig, sin egen etik, nemlig stræben efter sandhed. Formuleringen har betydning, for også her finder vi den fundamentale dobbelthed som jeg drøftede ovenfor: Stræben et selvpåtaget engagement, et mål hvis værdi er ubeviselig; og sandhed den gyldige erkendelse af faktiske forhold som denne stræben skulle resultere i. Hvis videnskab skal være ægte, skal den drives med lidenskab, samtidigt med at dens resultater skal kunne holde for en kølig afprøvning mod virkeligheden. Men koblingen mellem lidenskab og videnskab er ikke blot det nødvendige udgangspunkt for samfundsforskeren; den er også roden til et dilemma som han må se i øjnene. For den erkendelse som forskningen kan føre til, kan vise sig at være ubekvem et ord som Weber har en sammenbidt tilbøjelighed til at anvende. Videnskabens resultater kan være ubekvemme for de herskende i samfundet, og så kræver det civilcourage for forskeren at holde fast ved dem. Men de kan også og det er typisk for Weber, at det altid er dette moment han understreger stærkest være ubekvemme for forskeren selv. Den videnskabelige erkendelse kan udfordre de almene værdier, som forskeren føler sig dybest forpligtet på; eller den kan vise ham tendenser, der går stik imod hvad han ønsker. Og netop i sådanne tilfælde er forpligtelsen til at drive forskningen videre, til, med åbne øjne, at nå den størst mulige klarhed om disse ubekvemme sagforhold, så absolut som vel muligt. Weber oplevede i sit eget arbejde, hvor vanskeligt det kan være for et engageret menneske at afdække sandheden og se den i øjnene. Han, den lidenskabelige nationalist, måtte med sorg se, hvordan hans elskede land af sin politisk dilettantiske ledelse blev drevet ud i Første Verdenskrigs blodige tragedie. Han, der om nogen ønskede at sikre den frie værdisfæres selvstændige værdighed, at give plads for engagementet og det dermed følgende frit påtagne ansvar, måtte i sin forskning konstatere, at den stålhårde rationalisering tilsyneladende var på ubønhørlig fremmarch. Og han, der drev sin forskning med al den lidenskab man kunne ønske, måtte, som vi har set, erkende, at om en generation ville han være overhalet, forældet, passé. Intet under, at han, da han blev spurgt, hvorfor han var videnskabsmand, svarede: Jeg vil se, hvor meget jeg kan udholde. Det er dette ubønhørlige krav om at sætte sandheden højere end bekvemmeligheden, der er Webers etiske arv til sociologien. Det er en ubekvem arv, men den må løftes uanset hvad man i øvrigt måtte mene om 73

14 samfundsvidenskabens klassikere og i særdeleshed om Max Weber. Noter 1. Også Merton (1968:37-38) nævner disse to nyttevirkninger. 2. Det er en risiko som Collins i hvert fald er opmærksom på, men som han måske ikke helt overbevisende får manet i jorden, når han efter den citerede sætning fortsætter med at sige: I have some hopes that it is in the spirit of Weber, and that if he were alive he would not be unhappy with the directions in which his thought has been taken. 3. Man kan dog den dag i dag på Sociologisk Instituts opslagstavle finde en plakat der reklamerer for en tysk artikel betitlet Hvor Weber tager fejl, som netop tager dette misforståede afsæt. 4. Interessen finder åbenbart stadigt nye veje. Således har man i Politiken (9. november 2003) kunnet læse, at den terrorismekonference, som Politiets Efterretningstjeneste for nyligt afholdt, var en god anledning til at få et nærmere kendskab til den tyske sociolog Max Weber. Det viste sig, at en forsker i International Politik på konferencen havde kontrasteret Webers formålsrationalitet - eller rettere, den pågældende forskers tolkning af den - med den moderne tyske sociolog Ulrich Becks refleksive rationalitet med henblik på at berige en efterfølgende debat om sikkerhedsbegrebet. 5. Her kan jeg ikke følge Käsler (1979:230), som drager en formidlende konklusion. Litteratur Andersen, Heine 2000: Influence and Reputation in the Social Sciences How much do Researchers Agree? I: Journal of Documentation, 56, Becker, Howard 1954: Vitalizing Sociological Theory I: American Sociological Review 19, Berger, Joseph/Zelditch Jr.; Morris/Anderson, Bo 1966: Sociological Theories in Progress. Boston: Houghton Mifflin. Bruun, H.H. 1972: Science, Values and Politics in Max Weber s Methodology. København: Munksgaard. Bruun, H.H. 2001: Weber on Rickert: From Value Relation to Ideal Type. I: Max Weber Studies 1, Collins, Randall 1986: Weberian Sociological Theory. Cambridge: Cambridge University Press. Collinson, Patrick 2003: Læserbrev i Times Literary Supplement, 9.september. Eliaeson, Sven 2002: Max Weber s Methodologies. Cambridge: Polity Press. Ferguson, Niall 2003: Why America Outpaces Europe (Clue: The God Factor), New York Times, 6. juni. ISA 1997: isa/books Käsler, Dirk 1979: Einführung in das Studium Max Webers. München: Beck. Merton, Robert 1968: Social Theory and Social Structure (enlarged ed.). New York: Free Press. Nisbet, Robert A. 1967: The Sociological Tradition. London: Heinemann. Parsons, Talcott 1954: Essays in Sociological Theory. New York: Free Press. Weber, Max 1920: Gesammelte Aufsätze zur Religionssoziologie. Tübingen: J. C. B. Mohr. Weber, Max 1924 (red. Marianne Weber): Gesammelte Aufsätze zur Soziologie und Sozialpolitik. Tübingen: J. C. B. Mohr. Weber, Max 1968 (red. Johannes Winckelmann): Gesammelte Aufsätze zur Wissenschaftslehre. Tübingen: J. C. B. Mohr. Weber, Max 1972 (red. Johannes Winckelmann): Die protestantische Ethik II. Kritiken und Antikritiken. Hamburg: Siebenstern. Weber, Max 2003a (red. Heine Andersen, H.H.Bruun, Lars Bo Kaspersen): Udvalgte Tekster, Bind I. København: Hans Reitzels Forlag. Weber, Max 2003b (red. Heine Andersen, H.H.Bruun, Lars Bo Kaspersen): Udvalgte Tekster, Bind II. København: Hans Reitzels Forlag. 74

15 Whimster, Sam/Lash, Scott P (red.): Max Weber, Rationalism and Modernity. London: Allen&Unwin. v. Wiese, Leopold 1959: Die deutsche Gesellschaft für Soziologie. Persönliche Eindrücke in den ersten fünfzig Jahren. I: Kölner Zeitschrift für Soziologie und Sozialpsychologie 11,

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben?

Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben? Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben? Indledning: Samfundsvidenskaben skiller sig ud fra naturvidenskaben, idet den kommunikativt indgår i deltagerrollen med dens genstandsfelt, som hverdagssproget

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere