En klassiker død eller levende?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En klassiker død eller levende?"

Transkript

1 Hans Henrik Bruun En klassiker død eller levende? Hvad skal vi med Max Weber i dag? Denne artikel af Hans Henrik Bruun er baseret på hans tiltrædelsesforelæsning i november 2003 som adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han drøfter først, hvordan det fortsat kan give mening at studere sociologiens klassikere. Den efterfølgende diskussion af en række centrale begreber og teser hos Max Weber fører til den konklusion, at de i dag i betydeligt omfang har tabt deres relevans. Men Weber forbliver central også for den moderne sociologi, fordi hans tilgang konsekvent reflekterer den grundlæggende spænding mellem vilje og nødvendighed, og fordi den fastholder det etiske moment i samfundsforskerens virke. DANSK SOCIOLOGI 4/03 61

2 Der er i dag næppe nogen der vil bestride, at Max Weber er en af sociologiens store klassikere. Sådan behandles han i universiteternes læseplaner og i fagets lærebøger. Og trænger man til en mere sociologisk bekræftelse på hans klassikerstatus, kan der henvises til det rundspørge, som den internationale sociologforening i 1997 afholdt blandt sine medlemmer om, hvilke sociologiske værker der havde haft størst indflydelse på dem (ISA 1997). Den forfatter der kom ind på en suveræn førsteplads var Max Weber. En undersøgelse, som Heine Andersen (Andersen 2000), for nylig har foretaget blandt danske samfundsvidenskabsmænd om, hvilken forsker der havde haft størst indflydelse inden for deres disciplin, gav samme entydige resultat. Max Weber er altså en stor klassiker. Og, kunne man fristes til at sige, hvad så? Hvad skal vi med klassikerne? Og mere konkret: hvad skal vi med Weber i dag? Det er ikke for at være flabet, at jeg stiller spørgsmålet, men fordi jeg mener at det er relevant, af tre grunde: en personlig, en systematisk-komparativ, og en metodisk. Den personlige grund til, at jeg stiller spørgsmålet om Max Webers relevans i dag, er den, at jeg i de forløbne 35 år, ganske vist med afbrydelser, i mit arbejde med Weber stort set udelukkende har beskæftiget mig med, hvad han måtte antages at have ment med det han havde skrevet. Altså en rent eksegetisk tilgang. I betragtning af hvor forholdsvis svær Weber er at læse, har jeg ikke opfattet denne eksegetiske indsats som meningsløs, og den har forhåbentlig heller ikke været helt nytteløs. Men nu, hvor jeg ved lykkens førelse har fået mulighed for igen at beskæftige mig indgående med sociologien, forekommer det mig rimeligt at forsøge at besvare det spørgsmål, om klassikernes, specielt Webers, tanker faktisk har betydning for sociologien af i dag. Hvis svaret faldt negativt ud, var det måske på tide, at jeg forlod den dystre klassiker med det store sorte skæg og gik over til noget mere nutidigt. Den systematisk-komparative grund til, at spørgsmålet om klassikernes aktuelle betydning forekommer mig relevant, ligger deri, at tilsvarende spørgsmål inden for andre akademiske discipliner ofte ville blive besvaret meget tøvende eller helt negativt. Det gælder vel mest udpræget i de naturvidenskabelige fag og i de tekniske discipliner med medicinen og ingeniørkunsten som fremtrædende eksempler der bygger på dem. Tager man eksempelvis Pasteur, Robert Koch, eller Madame Curie for nu at nævne personer der er nogenlunde samtidige med Weber gælder det vel, at deres storhed helt overvejende defineres i forhold til deres videnskabelige samtid. De behandles på denne baggrund i deres respektive fag med skyldig ærbødighed, men normalt vil man ikke længere beskæftige sig aktivt med deres arbejder, medmindre man direkte driver videnskabshistorie. Det samme gælder interessant nok også, når vi går over på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Historiens grand old men er vel typisk i dag netop historie. Og klassikerne inden for nationaløkonomien, ja selv hos sociologiens fætter statskundskaben, noteres med respekt, men vil normalt ikke fylde meget op i det nutidige landskab. Men med sociologien forholder det sig anderledes. I det sociologiske hus tales der stadig forbløffende meget om, hvem der har støbt fundamenterne. Det afføder naturligt spørgsmålet, om det er meningsfuldt at netop sociologien gør så meget ud af sine klassikere, og specielt af Weber. Dette leder mig over til den tredje 62

3 grund jeg havde til at stille dette spørgsmål, nemlig den metodiske. For mig at se er der en tendens til, at de sociologiske klassikeres betydning bliver taget for given: de citeres og diskuteres, men ofte uden at man stiller spørgsmålet om, hvilken direkte relevans deres tanker har i dag. Og da nu, for at citere Weber selv, videnskabens særlige funktion er at problematisere hvad der konventionelt betragtes som selvindlysende (Weber 2003a:142), giver det for mig at se særlig god mening at stille et ubekvemt spørgsmål ved netop hans konventionelt anerkendte storhed. Er han død eller levende et ikon der sættes lys ved, eller selv en lyskilde? Og hvad skal vi i grunden med ham i dag? I det følgende vil jeg først lidt nærmere drøfte de generelle problemer i forbindelse med behandlingen af samfundsvidenskabernes, og særlig sociologiens, klassikere. På det grundlag vil jeg så tage fat på Weber: først se på nogle af de teser og begreber, som typisk knyttes til hans navn, for at undersøge, hvilken rolle de reelt spiller i dag; derefter gå ind på et par af de områder, hvor man i dag i særlig grad forsøger at bygge systematisk videre på hans ideer; og endelig prøve at formulerere en mere overordnet forståelse af den funktion, som Max Weber har haft og stadig har for sociologien. Hvordan skal man forholde sig til sociologiens klassikere? Det er måske symptomatisk, at jeg ikke har fundet så mange nyere overvejelser over dette spørgsmål, bortset fra nogle betragtninger i Sven Eliaesons nyligt udkomne Max Weber s Methodologies (Eliaeson 2002: ). Til gengæld optog spørgsmålet ikke blot Max Weber, men også flere af sociologiens store navne i 50 erne og 60 erne: Talcott Parsons (1954), Howard Becker (1954), Robert Merton (1968) og Robert Nisbet (1967); og selv om eller måske netop fordi deres udgangspunkt Hans Henrik Bruun Adjungeret Professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. nok var anderledes, end det vi ville anlægge i dag, har de været nyttige for mig i de efterfølgende overvejelser. I naturvidenskaben har man en grundlæggende opfattelse af, at der sker kumulative erkendelsesmæssige fremskridt. Hvad der er tilbagelagt, bliver i det store og hele indoptaget. Nutidens forskere står godt nok på skuldrene af fortidens store skikkelser, men derfor kan de også uanset at de måske selv ikke er så store ånder se længere end selv de store gamle kunne (Becker1954:380; Merton 1968: 27). De har det som fuglekongen, den u- anselige fugl der, da det kom til stykket, kunne flyve højest af alle, fordi den satte sig på ørnens hoved og først lettede derfra, da den store fugl blev træt. I det omfang man mener, at samfundsvidenskaberne, ligesom naturvidenskaberne, kan og bør søge at opnå egentlige kumulative fremskridt, vil den betydning, man tillægger de samfundsvidenskabelige klassikere, blive tilsvarende begrænset. De vil i alt væsentligt, i hvert fald efter en generation eller højst to, gå ind i videnskabshistorien, og meget andet har de ikke at sige eftertiden. Fuglekongesyndromet vil også virke her. Det er også Max Webers opfattelse, at det forholder sig sådan, og han formule- 63

4 rer det, tør man sige, med eftertryk. I sit foredrag Videnskab som levevej tager han sit udgangspunkt i den opfattelse, at det videnskabelige arbejde er bundet sammen med fremskridtsprocessen, og siger derefter: [ ] inden for videnskaben véd enhver af os, at det som han har udrettet vil være forældet om 10, 20, 50 år. Det er det videnskabelige arbejdes skæbne, ja: det er dets mening, som videnskaben må underkaste sig og ofre sig for. og lidt senere, endnu mere tilspidset: [ ] at blive overgået videnskabeligt er ikke blot den skæbne vi alle får, men det mål vi alle har. Vi kan ikke arbejde uden at håbe, at andre vil komme længere end vi. (Weber 2003a:192). Man kan altså ikke påstå, at Weber, ud fra denne synsvinkel, ser den store interesse i at beskæftige sig med klassikerne. Højst kan deres arbejder, siger han, forblive vigtige som nydelsesmidler i kraft af deres kunstneriske kvalitet eller som pædagogisk hjælpemiddel (Weber 2003a:192) 1. Omvendt kan man hæfte sig ved, at det særlige ved samfundsvidenskaberne er at de netop ikke, som naturvidenskaberne, søger efter generelle love, men at forskeren fra gang til gang udvælger emner, der ud fra det ene eller det andet specielle synspunkt har betydning for ham, og forhåbentligt også for hans publikum. I teknisk-filosofisk terminologi: at samfundsvidenskaberne er idiografiske, medens naturvidenskaberne er nomotetiske. Hvis man anlægger denne betragtningsmåde, vil man ikke forvente at samfundsvidenskaberne på samme måde som naturvidenskaberne kan regne med at opnå erkendelsesmæssige fremskridt, der over tid kan kumuleres. Klassikerne ville derfor heller ikke efter en vis tid nødvendigvis blive henvist til videnskabshistorien, og man skulle tro, at det i højere grad ville være berettiget at blive ved med at studere dem. Det er imidlertid desværre en illusion. Selv om man hager sig fast i, at samfundsvidenskaberne ser på det specielle, det særprægede, det enkeltstående interessante, og at de derved adskiller sig afgørende fra naturvidenskaberne, må man samtidig gøre sig klart, at denne tilgang også indebærer, at der over tid bliver anlagt stadigt nye interessekriterier i samfundsvidenskaben, og at de gamle kriterier taber deres relevans. Også dette understreger Weber stærkt, især i sine tidlige metodologiske arbejder (eksempelvis Weber 2003a:126-27). Der er kort sagt ikke nogen hjælp eller trøst at hente hos ham, når det drejer sig om studiet af de sociologiske klassikere: som han ser det, risikerer man ikke blot, at deres resultater er blevet overhalet af det videnskabelige fremskridt, men også, at den synsvinkel de anlagde har mistet sin interesse. Det er jo en barsk relativering af værdien af sociologens herunder, karakteristisk nok, sit eget arbejde, Weber her foretager, og Robert Merton konstaterer da også (1968:29-30), at det er de færreste sociologer, der er indstillet på at leve med den. De fleste placerer sig i stedet i en mere komfortabel, men også logisk mere angribelig, mellemposition, hvor videnskabshistorie og systematisk teori får lov til at flyde sammen, så fortidens store og nutidens små profeter betragtes side om side. Merton og hans meningsfæller slår heller ikke for deres del helt hånden af studiet af klassikerne. Men de insisterer på, at klassikerne må ses i lyset af en levende teoretisk tradition, der er afgørende præget af nutidens interesser, og at 64

5 man derfor må undgå den sterile eksegese, der ser lige så meget på, hvordan en idé indgik i en debat i 1880 erne som på dens betydning i dag (Merton 1968: 30; Berger/Zelditch/Anderson 1966:ixxii). Denne advarsel forekommer jo umiddelbart velbegrundet, men man skal efter min mening være varsom med at endossere den uden videre. Der er naturligvis ikke noget principielt i vejen for at bruge klassikerne utilitaristisk. Det er altså ikke i sig selv illegitimt, som Randall Collins gør det i forordet til en bog han kalder Weberian Sociological Theory 1986, at skrive om de temaer, han vil behandle: These, I venture to propose, are some central themes of a Weberian sociology. Whether this is authentically Weber is a less interesting question than whether it will prove fruitful (Collins 1986:16). Men alligevel skælver man lidt, når man læser sådan en sætning, for fremgangsmåden er ikke uproblematisk. Når man læser klassiske tekster med primært henblik på deres nutidige nytteværdi, vil man tage det lettere, om de derved rives ud af deres oprindelige sammenhæng, hvilket, som også Eliaeson påpeger det (Eliaeson 2002:128-29), kan føre til overfortolkninger og misforståelser. Og det indebærer igen to nærliggende farer. Den ene er, at nutidens forskere på uberettiget vis prøver på at legitimere deres egne ideer ved at henvise til klassikerne for at blive i det billede jeg tidligere brugte: fuglekongen kan pynte sig med lånte ørnefjer 2. Den anden fare er, som Merton (1968: 30) gør opmærksom på, at den utilitaristiske tilgang kan føre til en banalisering, hvor de klassiske begreber og tanker, måske i mere eller mindre forvrænget form, paraderes endeløst og mekanisk, ofte med en refleksmæssig kritikafvisende eller kritikpådragende funktion og derigennem efterhånden mister enhver reel udsagnskraft. Klassikernes tanker risikerer at blive en del af det, man bidsk har kaldt videnskabens bedemøller : rituelle, legitimerende og i konstant brug. Og hvordan er situationen så, når det gælder Max Weber? I første omgang vil jeg tage nogle af de begreber og teser, som hans navn i dag først og fremmest knyttes til, altså noget af det helt centrale weberske arvegods, op til drøftelse. Jeg har valgt princippet om videnskabens værdifrihed og det dermed forbundne objektivitetsbegreb; videre idealtypebegrebet; og endelig den såkaldte protestantismetese. Og selv om der naturligvis er meget andet at hente hos Weber noget af det skal jeg komme tilbage til lidt senere ville jeg alligevel tro, at jeg allerede hermed har taget en betragtelig luns af det felt som rutinemæssigt betegnes som klassikeren Webers væsentlige bidrag til den sociologiske videnskab eller samfundsvidenskaben. For hvert af disse fire begreber eller teser vil jeg ganske kort gennemgå deres indhold og deres betydning, når man placerer dem i deres oprindelige sammenhæng; og derefter vil jeg se lidt på, i hvilket omfang de på deres vej derfra og til deres klassikerstatus i dag kan siges at være blevet ofre for de farer, jeg netop har gennemgået: misforståelserne, banaliseringen, den automatiske anvendelse som legitimering eller som prügelknabe. Lad mig først tage princippet om videnskabens værdifrihed. Det er uløseligt knyttet til Weber, der da også var den første der formulerede det konsekvent (selv om ordet værdifrihed faktisk kun forekommer hos ham i den ene artikel, der har dette princip som sit overordnede tema (Weber 2003a:129-79)). I sin helt grundlæggende form kan det opsummeres derhen, at videnskabelig erkendelse 65

6 og værdier, det der er og det der bør være er to sfærer der logisk set er helt adskilte, og at man ikke kan drage gyldige slutninger om det der bør være, alene ud fra præmisser om det der er. Men man skal vogte sig for at tro, at alt dermed er sagt, og Weber leverer selv en karakteristisk advarsel om, at der her er tale om et begreb, der kræver nærmere fortolkning og forklaring, idet han uden undtagelse i sine værker udstyrer ordet værdifrihed med gåseøjne. For det første viser det sig, når man ser nærmere efter, at princippet om videnskabens værdifrihed, modsat hvad man kunne tro efter ordlyden, i langt højere grad har til hensigt at beskytte værdisfæren, og dens særlige værdighed, end videnskabssfæren. Videnskaben skal ikke anmasse sig til at tro, at den kan levere alle de nødvendige præmisser til at afgøre hvordan noget bør være. Man kunne i virkeligheden med større ret tale om princippet om værdiernes videnskabsfrihed. Og for det andet viser det sig, at videnskabens værdifrihed heller ikke, som man umiddelbart skulle tro, betyder at man kan eller skal holde videnskab og værdier helt adskilt. Som Weber ser det, kan videnskaben udmærket beskæftige sig med værdier som forskningsobjekt. Men derudover er videnskaben uløseligt bundet til værdier som forudsætning for samfundsvidenskabelig forskning overhovedet. Blot er denne værdibinding ikke en egentlig vurdering, men i stedet noget, som Weber i tæt tilslutning til den nykantianske filosofiske skole, specielt Heinrich Rickert, kalder en teoretisk værdirelation eller værdiforbindelse, som danner grundlaget for både forskerens og hans publikums interesse i det emne han beskæftiger sig med. Bunken af arbejder, hvor det drøftes, hvordan denne nykantianske tilgang præcis skal fortolkes i Webers tilfælde, er meget stor sikkert alt for stor og jeg må bekende, at jeg selv har været ansvarlig for at gøre den endnu større (Bruun 1972, 2001). Men så meget er i hvert fald klart, når man ser nærmere efter, at Webers egentlige formål med formuleringen af princippet var at kritisere og bekæmpe bestemte former for videnskabelig begrebsdannelse der indeholdt mere eller mindre gedulgte værdielementer. Det er baggrunden for, at den principielle metodologiske diskussion af værdifriheden er så centralt placeret hos ham, mens han stort set forholder sig tavs om det mere operationelle spørgsmål: hvordan man i praksis kan sikre at ens videnskabelige resultater bliver værdifri. Weber forsøgte sig ganske vist selv i den retning. Som medstifter af Tysk Sociologisk Selskab havde han direkte fået indskrevet værdifrihedskravet i selskabets statutter, og ved dets første årsmøder sad Weber og hans meningsfæller og vogtede som høge på, hvornår talerne forsyndede sig mod princippet og brugte vurderende udtryk i deres redegørelser (v.wiese 1959: 12-13). Det blev efterhånden ikke blot trættende, men også futilt, så meget mere som Weber selv ikke holdt sig tilbage, når det kom til stykket (se f.eks. Weber 1924: 452). Få år efter trak han sig da også ud af selskabet. Det forhindrede ham imidlertid ikke i, da han med denne erfaring bag sig senere skrev sin artikel om værdifrihed, at fastholde kravet. Men det var entydigt formuleret som et etisk pålæg til videnskabsmanden og uden en håndterlig vedføjet brugsanvisning (Weber 2003a:138). Der er altså flere gode, og så at sige indbyggede, grunde til, at værdifrihedskravet må forstås i sin oprindelige idésammenhæng, og det har da heller ikke på sin rejse til det 21. århundrede undgået de farer jeg beskrev. Det er meget naturligt blevet misforstået derhen, at det betød hvad det tilsyneladende handlede om, og Weber er, især i 60 erne og 70 er- 66

7 ne, med dette fejlagtige udgangspunkt blevet angrebet som positivist eller som relativist. De angreb er vel nu stort set forstummet 3. Men til gengæld er værdifrihedsbegrebet blevet banaliseret: det er særdeles citerbart, men ikke særlig frugtbart. Der føres ikke i dag, så vidt jeg kan se, nogen interessant værdifrihedsdiskussion på Webers præmisser. Allerhøjst stiller man det filosofiske spørgsmål, om hans logiske udgangspunkt var korrekt. Den viden, som man opnår ved værdifri videnskabelig stræben, er efter Webers mening objektivt gyldig, og hans første store metodologiske artikel i 1904 (Weber 2003a:65-127) handler netop også om det besværlige, men nødvendige objektivitetsbegreb. Men også her skal man lægge mærke til de sigende gåseøjne, hvormed han omgiver begrebet, ikke blot i titlen på artiklen, men også i den langt overvejende del af de tilfælde, hvor han i dette og et par senere arbejder bruger det. Det er fra starten klart, at objektivitet i hans øjne ikke er, hvad man skulle tro. Som nævnt kan samfundsvidenskabsmanden nemlig kun nærme sig sit stof gennem en forbindelse med værdiforestillinger, altså med noget grundlæggende subjektivt. Objektiv viden opnås nødvendigvis inden for en subjektivt anlagt begrebsmæssig ramme. Igen her står Weber fast på, at resultatet af de videnskabelige anstrengelser har gyldighed som objektiv viden, og det ville være forkert at sige, at han ikke gennemdrøfter de principielle problemer som dette rejser. Men ligesom med hensyn til værdifriheden savner hans overvejelser et egentligt operativt indhold, som senere generationers forskere har kunnet anvende i deres konkrete forskningsprocesser. Weber koncentrerer sig dels om visse filosofiske overvejelser om gyldigheden af resultaterne af en proces hvor sandheden er den styrende værdi, dels om en lang og på mange måder fængslende, men meget abstrakt gennemgang af den type begreber, der er nødvendige for at sikre resultatets objektivitet. Heller ikke her byder han altså, ret beset, på andet end videnskabsetiske principper og kontekstbetingede, om end ganske overbevisende, metodologiske argumenter. Der er tilsyneladende ikke megen inspiration at hente for samfundsforskeren af i dag, og drøftelserne ned gennem tiden om Webers objektivitetsbegreb har derfor også været rent eksegetiske eller baseret på de samme fejltolkninger, som gjorde sig gældende for værdifrihedens vedkommende. Hvis vi går videre til idealtypen, må vi på ny konstatere, at der her er tale om en begrebsdannelse, der er uløseligt knyttet til Webers navn. Han opfandt ganske vist hvad han selv villigt indrømmede hverken benævnelsen eller begrebsindholdet, men var den første der brugte benævnelsen idealtype om denne type begreb. Navnet er i øvrigt som det var tilfældet med værdifriheden og objektiviteten misvisende, for der er netop ikke tale om et ideal; men Weber undlader dog for det meste at anlægge de ellers så sigende gåseøjne omkring ordet idealtype. De almindelige kategorier som man, mest typisk i naturvidenskaben, bruger til at klassificere de fænomener man iagttager og diskuterer, er af den Linnéske type, som vi kender den fra Rostrups Lille Flora : genus proximum, differentia specifica. Men idealtypen er opbygget ud fra en anden logik. Det der kendetegner den er, at der er tale om en tankekonstruktion, hvor de træk ved det pågældende fænomen, som samfundsforskeren finder særlig betydningsfulde, bliver potenseret og plastisk fremhævet for at illustrere, hvad forskeren opfatter som fænomenets egenart eller særpræg, altså det som for ham gør det særlig værd at vide noget om, wissenswert. Det vil derfor principielt være usandsynligt, måske 67

8 ligefrem umuligt, i virkeligheden at genfinde et fænomen, der fuldt ud lever op til idealtypens indhold; og i denne forstand er typen et ideal, en utopi. Webers hensigt med at formulere idealtypebegrebet var da heller ikke at bidrage til det almindelige klassificerende begrebsapparat. Idealtypen havde, som Weber udtrykkeligt skrev det i et brev til Rickert (citeret Bruun 2001:155), den nødvendige funktion at sikre videnskabens værdifrihed, og dermed objektiviteten af dens resultater. Det kan lyde underligt for os, der i dag instinktivt vil se os om efter operative måder at sikre værdifriheden og objektiviteten på. Men, som jeg har prøvet at forklare, Weber motiverede og formulerede disse to begreber ud fra sin samtids metodologiske problematik, og det er også med baggrund i denne problematik, man skal se idealtypen og forstå Webers i og for sig overraskende angivelse af dens funktion i brevet til Rickert. Ud fra et nykantiansk udgangspunkt bidrager idealtypen nemlig, med sin fremhævelse af det specifikke ved fænomenerne, til at forøge og sikre samfundsvidenskabens objektivitet, ligesom det generelle i de naturvidenskabelige begreber giver naturvidenskaben dens objektive karakter. Faktisk kan man, som jeg har forsøgt at vise det (Bruun 2001), direkte se idealtypen som Webers praktiske udgave, i praktisk øjemed, af den nykantianske værdiforbindelse. Idealtypen var ikke alene ideel på den måde, at den var en konstruktion, der ikke havde noget direkte empirisk modsvar; den var også ideel i den forstand, at den, så vidt muligt modsætningsfrit, gengav idéer eller idésystemer der motiverede eller kunne tænkes at motivere handlende individer. I mange tilfælde var gengivelsen af disse ideelle værdisystemer kompletteret med beskrivelser af tilsvarende entydigt konstruerede handlingsforløb, der var baseret på den forudsætning, at de handlende personer rationelt orienterede sig efter idéerne. Denne dobbelte idealitet betød, at idealtypen kunne finde specifik anvendelse som et benchmark: man kunne fastslå afvigelser fra typen i den observerede virkelighed og derigennem søge at finde frem til, i hvilket omfang den faktiske adfærd havde andre motiver eller byggede på en anden form for rationalitet, end dem der var bygget ind i idealtypen. Den nykantianske tilgang til problemstillingen omkring samfundsvidenskabernes objektivitet var levende og havde mening i de første år af det 20. århundrede, men mistede så sin relevans; og det er er i bedste overensstemmelse med denne bundethed til en bestemt periode, at man kan konstatere, at idealtypebegrebet så at sige falmer allerede i Webers egen levetid. Metodologisk skildres det omhyggeligt i hans artikel om objektivitet fra 1904, mens han derefter kun enkelte steder og kursorisk tager det op til mere principiel behandling. Også i praksis bliver han, som tiden går, tilsyneladende mindre og mindre optaget af idealtypebegrebet. Over halvdelen af de anvendelser af ordet der overhovedet findes hos ham, kommer fra 1904-artiklen, og selv om det flyder med typologiseringer i hans senere arbejder, erstattes idealtypen i stigende grad hos ham af konstruktioner, som han betegner som rene typer eller blot typer. I det omfang idealtypebegrebet har overlevet til i dag på anden måde end som genstand for ren eksegese, er det oftest i denne falmede form. Der er fortsat mange typediskussioner og typologiske formuleringer, hvor der udtrykkeligt henvises til Webers idealtype. Men det er de færreste, der respekterer begge idealtypens idealiteter og den logik der følger af dem. Henvisningen til idealtypen er ofte kun en fin etiket, der klæbes på begreber der faktisk anvendes til banale 68

9 klassificerende formål. Og selv når det omhyggeligt anføres ved nye såkaldte idealtyper, at de er konstruerede og uvirkelige, og ikke i deres fulde form genfindes i det empiriske materiale, giver det ikke nogen større metodisk gevinst, fordi den bredere meningssammenhæng er bortfaldet. Idealtypen er for mig at se, med respekt at melde, i dag blevet et metodologisk relikt. Det arbejde af Weber, hvor idealtypen i fuld blomstring spiller den mest centrale rolle, er hans artikel fra 1905 om den protestantiske etik og kapitalismens ånd (Weber 1920:17-206), og som nævnt er hans såkaldte protestantismetese det sidste af de elementer der hyppigt vil blive trukket frem, når man taler om klassikeren Max Weber og hans betydning i dag. Denne tese går som bekendt, urimeligt kort fortalt, ud på, at den asketiske livsholdning og arbejdsmoral, der efter reformationen udviklede sig hos protestanter, især af puritansk eller calvinistisk observans, havde en specifik forbindelse med kapitalismen i dens moderne, rationaliserede form. Webers arbejde indeholder tillige den anden, væsentlige pointe, at puritanerens asketiske livsførelse gjorde ham til kapitalist, og derigennem på længere sigt underminerede askesen. Det er det såkaldte konsekvensparadoks, vi her stilles overfor: den, der tilstræber et mål, kan risikere, at hans stræben i virkeligheden får en anden, måske endda den præcis modsatte, konsekvens. Lad mig til at begynde med understrege, at den ånd der besjæler de tidlige rationelle kapitalister er et begreb, der er konstrueret og postuleret af Weber om end naturligvis med empirisk udgangspunkt. Vi har at gøre med en idealtype af reneste vand. Det samme gælder begrebet om den protestantiske etik, som Weber med udgangspunkt i skrifter fra det 17. og 18. århundrede har komponeret op i en sammenhængende konstruktion. Webers protestantisme-tese er således principielt ikke en tese om sammenhænge i virkeligheden, men om sammenhænge valgslægtskaber, som han selv kalder dem (Weber 1972:305) mellem idealtyper. Det er af samme grund, at Weber afviser at se protestantismetesen fortolket som et modbevis af Karl Marx. Hvad Weber ville påpege var kun, at det lod sig gøre at konstruere plausible og interessante sammenhænge, hvor det materielle moment, kapitalismen, var at finde blandt de afhængige variable, mens det åndelige moment, religiøsiteten, var den uafhængige variabel. Om virkeligheden så faktisk svarede til denne idealtypiske sammenhæng, var et andet og langt vanskeligere spørgsmål. Det er imidlertid bestemt ikke altid sådan, Webers protestantismetese forstås i dag. Som jeg nævnte, har idealtypetankegangen mistet det meste af sin oprindelige mening, og tesen læses derfor ofte som en påstand om faktiske sammenhænge, med det resultat at samfundsforskere stadig bruger tid på at påpege historiske momenter, der skal tjene som empiriske modifikationer eller tilbagevisninger af, hvad de tror var Webers tese. Skulle der endelig være en forsker der som den afgåede professor i historie ved Cambridge Universitet, Patrick Collinson i et indlæg for nylig (Collinson 2003) forsøger at bringe debatten tilbage på det idealtypiske spor, hvor den hører hjemme, har han samtidig en affærdigende bemærkning om tesen, som han betegner som the Weber business with all its mostly redundant intellectual baggage, og som blot er one of those loose ends which needs attention if one is to consider what the Reformation had to do, if anything, with the modern world. Værre endnu bliver det dog, når formodede fagfolk en professor i økonomisk historie ved New York University konstaterer, at ar- 69

10 bejdstiden i Europa er gået stærkest ned i de protestantiske lande, samtidigt med at det er i disse lande, at kirkegangen er gået mest tilbage, og i denne konstatering mener at kunne finde et frisk og slående bevis på Weber-tesens rigtighed. Det hele serveret over fire spalter i New York Times under overskriften: Why America Outpaces Europe (Clue: The God Factor ) (Ferguson 2003). Med sådanne venner af Weber-tesen har den det trods alt nok bedre i Collinsons version, som overflødig intellektuel baggage. Men godt har den det bestemt ikke altid. I denne del af min diskussion har jeg søgt at vise to ting: for det første, at helt centrale elementer af det, man i dag ser som klassikeren Max Webers bidrag til sociologien, kun kan forstås og vurderes præcist, hvis man ser dem i deres oprindelige kontekst at Weber-eksegesen altså for så vidt har bevaret sin mening og betydning; og for det andet, at når disse centrale elementer af Webers arbejde diskuteres og citeres i dag, er de i væsentlig grad løftet ud af deres oprindelige kontekst; de bliver derfor ofte misforstået, og lige så ofte banaliseret og rutiniseret. Og så kunne jeg jo egentlig slutte her, og kaste mig over nogle andre og nyere samfundsforskere. Men det ville være overilet. For tilbage står at forklare den kendsgerning, at selv rykket ud af sin sammenhæng, misforstået, banaliseret og rutiniseret vedbliver Weber i dag at fascinere. Protestantisme-tesen var, som vi så, et åbenbart eksempel på dette. Men der kan let nævnes andre. Lad mig tage hans herredømmesociologi. Webers grundlæggende opfattelse af, at det nøgne herredømme typisk vil iklæde sig eller blive iklædt en eller anden form for legitimitet, såvel som hans tre rene typer af legitimt herredømme: det traditionelle, det karismatiske og det legale betragtes tilsyneladende stadig som relevante i nutidens sociologiske teori. Man konstaterer dog en klar vægtfordeling, hvor det er den karismatiske og den legale herredømmetype, opmærksomheden koncentreres om, specielt overgangen mellem typerne, og her igen ikke mindst det karismatiske herredømmes tendens til, på den ene side, så at sige at nedslides i dagligdagens rutine, og, på den anden side, at gennembryde traditionen og rutinen og atter flamme op. På samme måde er der fortsat stor interesse omkring Webers diskussion af det bureaukrati, som efter hans mening er en meget væsentlig forudsætning for ethvert herredømme, og hvis stadigt stigende magt, specielt over for den politiske ledelse, han ser som et centralt element og et centralt problem i det moderne samfund. (Denne interesse for bureaukratiet er så meget desto mere bemærkelsesværdig, som det moderne bureaukratis vilkår, som vi kender det, på en række punkter afviger ganske betydeligt fra, hvad Weber anså for typisk. Specielt kan man her pege på, at han ser bureaukratiets magt som beroende på faglig uddannelse og på skriftligt nedfældet, faglig, embedshemmelig viden. Den faguddannede embedsmand vil, siger han, på længere sigt for det meste være den ikke-faguddannede minister overlegen, når det gælder om at sætte sin vilje igennem. Den beskrivelse vil, tror jeg, udløse vemodige suk hos djøf ere i dag, hvor den i vid udstrækning synes overhalet af den enkelte borgers og de politiske instansers stærkt stigende indseende med forvaltningen). Også på det bredere religionssociologiske område er interessen for Webers tanker levende. Det er nok ikke så meget detaillerne i hans meget lange og indgående studier af de store verdensreligioner, opmærksomheden i dag samler sig om, men snarere den overordnede logik der bærer dem. Disse verdensreligioner gav igennem lang tid sammenhængende og systematiske svar på spørgsmålet om 70

11 menneskets plads i et kosmos, som ved siden af den dennesidige hverdag omfattede et hinsides. Men gennem en proces, som protestantisme-tesen illustrerede med særlig klarhed, er denne situation frem for alt i Vesten blevet afløst af en modernitet præget af en uddifferentiering af forskellige, hver for sig rationaliserede, livssfærer. I dette moderne samfund findes der ikke længere nogen enkel, bindende verdensforklaring, og den rationalisering som kendetegner livssfærerne bliver, som Weber ser det, stadigt stærkere. Det er en situation, som det er svært for den enkelte at bære, og der vil derfor være både individuelle og kollektive tendenser i retning af at gengive verden dens tabte magi hinsides al rationalitet (Whimster/Lash 1987). Det er ikke svært at se, hvordan moderne mennesker, både samfundsforskere og lægfolk, kan finde tanker som disse relevante 4. Hvad er det, der giver Webers tanker deres exceptionelle overlevelsesevne? Et første moment, elementært men ikke desto mindre sikkert ikke uden betydning, er det, jeg kaldte fuglekongen med de lånte ørnefjer, altså dette at man citerer en stor klassiker simpelthen fordi det giver prestige. Men det peger samtidig i retning af et andet forhold, som jeg ser som helt centralt i denne sammenhæng, nemlig at ørnen Weber er så let at låne fjer fra. Der findes ikke inden for sociologien en weberiansk skole, som man må tilhøre for at kunne bruge ham meningsfuldt. Tværtimod bliver han taget til indtægt af ganske forskellige videnskabelige retninger. Det hænger igen sammen med karakteren af hans arbejder. Mange af dem forblev ufuldstændige. Ved slutningen af ikke mindre end tre af hans metodologiske arbejder står der følgende redaktionelle hjertesuk: En yderligere artikel var forudset (Weber 1968:145, 290, 359). Han havde så meget på hjerte, og der var ikke altid tid til at runde det af. Det lod sig heller ikke, og lader sig ikke, slutte sammen i eet konsistent system. Selv om Weber kunne være tænderskærende systematisk og præcis i visse af sine arbejder, specielt den første del af Wirtschaft und Gesellschaft, er det derfor med god grund, når Dirk Käsler skriver: Max Weber har i en strengt videnskabsteoretisk forstand ikke bidraget til sociologien med nogen teori overhovedet. Hans arbejde består af en uendelig mængde axiomer, præmisser, formodninger, teser, hypoteser og visse teoremer. Den manglende systematik, inkonsistenserne og de forskellige præcisionsniveauer har gjort og gør stadig, at Webers samlede o- pus er et kolossalt stenbrud, som på de mest forskellige måder kunne blive og er blevet udnyttet, bevaret, beundret og besigtiget (Käsler 1979:228-29). Det er indlysende, at den tilgængelighed fra alle sider, som karakteriserer det weberske stenbrud, har gjort det tiltrækkende for eftertidens forskere at gå på opdagelse i det for at finde elementer der syntes at passe i deres sammenhæng, og også har gjort det let for dem at finde sådanne elementer. Sammenhængende med denne åbenhed i Webers arbejder kan man konstatere, at han igen og igen stiller de gode spørgsmål og peger på de væsentlige problemer, men at svarene hvis han overhovedet prøver at levere dem har tendens til ikke at falde entydigt, men at optræde i modsatrettede par. Ser vi tilbage på de begreber, teser og problemområder som jeg har drøftet, springer denne polariserende dobbelthed hele tiden i øjnene. Princippet om videnskabens værdifrihed er baseret på eksistensen af to 71

12 logisk helt adskilte sfærer, værdier og erkendelse. Samfundsvidenskabens objektivitet beror grundlæggende på subjektive momenter. Idealtypen fremhæver det særprægede ved visse fænomener, men som regel sammenkoblet med entydige beskrivelser af, hvordan en person rationelt ville handle ud fra denne særlige motivation. Protestantismetesen tager udgangspunkt i en kristen lære om frelsen i det hinsidige og ender i en dennesidig rationel kapitalistisk adfærd. Herredømmesociologien har udøvelsen af samfundsmæssig magt som sit tema, men tilgangen sker via overvejelser om mulighederne for legitimering af denne magt; den karismatiske legitimitet befinder sig i stadig konflikt med rutiniseringen; den frie politiske ledelse behøver det regelbundne bureaukrati, men risikerer, at det bliver bureaukratiet der får sin vilje. Og i religionssociologien står irrationalitet og rationalisering konstant over for hinanden med moderniteten som rationaliseringens foreløbige triumf, der samtidig konstant vækker nye irrationelle impulser. Ser vi nærmere på disse modstillede par, finder vi, at hvert af dem principielt indeholder den samme overordnede modsætning: på den ene side værdierne, den frie vilje, karismaen, det valgte motiv eller formål på den anden side videnskaben, den givne virkelighed, rutinen, de nødvendige midler for rationel adfærd. Dette er den helt overordnede, uafviselige modsætning, som enhver, der befinder sig i og handler i en samfundsmæssig sammenhæng, må acceptere og forholde sig til. Det bliver derfor også i en overordnet forstand sociologiens mest nødvendige og grundlæggende emne: spændingen mellem hvad mennesket i samfundet vil udrette, og hvad mennesket i samfundet kan udrette og i praksis udretter. Jeg bruger her meget bevidst ordet spænding, fordi det, der efter min mening giver Weber den afgørende betydning for den sociologiske videnskab er, at han ikke søger at formidle mellem disse polariserede modsætninger, men tværtimod fastholder dem 5. Det giver begreberne og begrebsparrene, hvad man kunne kalde analytisk karisma: de forbliver spændende, fordi de indeholder denne elementære spænding. Det mest fremragende eksempel på et sådant spændingsladet begreb er Webers grundlæggende definition, i begyndelsen af Wirtschaft und Gesellschaft, af sociologien: Ved sociologi skal forstås en videnskab som vil give en fortolkende forståelse af social handlen, og dermed en årsagsforklaring af denne handlens forløb og virkninger (Weber 2003b:192). Her har vi værdielementet: det motiv til handlen, som der skal gives en fortolkende forståelse af; vi har den faktiske handlen: det fænomen, hvis forløb og virkninger skal årsagsforklares. Og så har vi det lille uskyldige ord dermed, der indeholder hele spændingen, for hvordan kobler vi motivforståelsen og kausalforklaringen sammen? Store dele af den sociologiske teori har siden Webers dage forsøgt at give svar på dette spørgsmål, og ofte har meget forskellige skoler, ikke altid med rette og altid uden held, påberåbt sig den store klassiker i deres forsøg på at få det endeligt løst. Men når Weber forbliver en frisk inspiration for sociologien, er det netop fordi han i hele sin tilgang erindrer os om, at den sociologiske videnskabs problem afspejler den grundlæggende dobbelthed der ligger i sociologiens genstand, og at videnskaben derfor ikke kan løse dette problem, men kun kan blive ved med at holde sig det for øje. Påpegningen og fastholdelsen af denne fundamentale spænding som den, i en nøddeskal, er indeholdt i det lille ord dermed er efter min mening Max Webers blivende bidrag til den sociologiske 72

13 videnskab. Det er, i en overordnet forstand, det bedste svar på spørgsmålet om, hvad vi skal med Max Weber i dag, og for den sags skyld i morgen. Og så er forelæsningens spørgsmål jo besvaret, og jeg kunne standse her. Men der er et aspekt til, som jeg føler, at det er relevant at tage med. Da jeg forsøgte at beskrive disse tanker for en af mine dialogpartnere under udarbejdelsen af denne forelæsning, spurgte hun: hvad er Webers etiske bidrag? Der vil være dem der mener, at dette spørgsmål er unødvendigt, måske endda illegitimt: samfundsvidenskabsmanden driver sin forskning og sin undervisning, bedre eller dårligere, varetager sin administration, hæver sin løn, og det er så det. Etikken har ingen særlig plads dér. Men efter min mening er det et meget relevant spørgsmål, især fordi det er helt kongruent med Webers egen tilgang. Han beskæftiger sig, som jeg nævnte, i et foredrag med spørgsmålet om videnskaben som levevej (Weber 2003 a: ). Som han ser det, er videnskaben ikke blot en beskæftigelse, den bør også være et kald. Videnskabssfæren har, ligesom de andre livssfærer der i dag har uddifferentieret sig, sin egen etik, nemlig stræben efter sandhed. Formuleringen har betydning, for også her finder vi den fundamentale dobbelthed som jeg drøftede ovenfor: Stræben et selvpåtaget engagement, et mål hvis værdi er ubeviselig; og sandhed den gyldige erkendelse af faktiske forhold som denne stræben skulle resultere i. Hvis videnskab skal være ægte, skal den drives med lidenskab, samtidigt med at dens resultater skal kunne holde for en kølig afprøvning mod virkeligheden. Men koblingen mellem lidenskab og videnskab er ikke blot det nødvendige udgangspunkt for samfundsforskeren; den er også roden til et dilemma som han må se i øjnene. For den erkendelse som forskningen kan føre til, kan vise sig at være ubekvem et ord som Weber har en sammenbidt tilbøjelighed til at anvende. Videnskabens resultater kan være ubekvemme for de herskende i samfundet, og så kræver det civilcourage for forskeren at holde fast ved dem. Men de kan også og det er typisk for Weber, at det altid er dette moment han understreger stærkest være ubekvemme for forskeren selv. Den videnskabelige erkendelse kan udfordre de almene værdier, som forskeren føler sig dybest forpligtet på; eller den kan vise ham tendenser, der går stik imod hvad han ønsker. Og netop i sådanne tilfælde er forpligtelsen til at drive forskningen videre, til, med åbne øjne, at nå den størst mulige klarhed om disse ubekvemme sagforhold, så absolut som vel muligt. Weber oplevede i sit eget arbejde, hvor vanskeligt det kan være for et engageret menneske at afdække sandheden og se den i øjnene. Han, den lidenskabelige nationalist, måtte med sorg se, hvordan hans elskede land af sin politisk dilettantiske ledelse blev drevet ud i Første Verdenskrigs blodige tragedie. Han, der om nogen ønskede at sikre den frie værdisfæres selvstændige værdighed, at give plads for engagementet og det dermed følgende frit påtagne ansvar, måtte i sin forskning konstatere, at den stålhårde rationalisering tilsyneladende var på ubønhørlig fremmarch. Og han, der drev sin forskning med al den lidenskab man kunne ønske, måtte, som vi har set, erkende, at om en generation ville han være overhalet, forældet, passé. Intet under, at han, da han blev spurgt, hvorfor han var videnskabsmand, svarede: Jeg vil se, hvor meget jeg kan udholde. Det er dette ubønhørlige krav om at sætte sandheden højere end bekvemmeligheden, der er Webers etiske arv til sociologien. Det er en ubekvem arv, men den må løftes uanset hvad man i øvrigt måtte mene om 73

14 samfundsvidenskabens klassikere og i særdeleshed om Max Weber. Noter 1. Også Merton (1968:37-38) nævner disse to nyttevirkninger. 2. Det er en risiko som Collins i hvert fald er opmærksom på, men som han måske ikke helt overbevisende får manet i jorden, når han efter den citerede sætning fortsætter med at sige: I have some hopes that it is in the spirit of Weber, and that if he were alive he would not be unhappy with the directions in which his thought has been taken. 3. Man kan dog den dag i dag på Sociologisk Instituts opslagstavle finde en plakat der reklamerer for en tysk artikel betitlet Hvor Weber tager fejl, som netop tager dette misforståede afsæt. 4. Interessen finder åbenbart stadigt nye veje. Således har man i Politiken (9. november 2003) kunnet læse, at den terrorismekonference, som Politiets Efterretningstjeneste for nyligt afholdt, var en god anledning til at få et nærmere kendskab til den tyske sociolog Max Weber. Det viste sig, at en forsker i International Politik på konferencen havde kontrasteret Webers formålsrationalitet - eller rettere, den pågældende forskers tolkning af den - med den moderne tyske sociolog Ulrich Becks refleksive rationalitet med henblik på at berige en efterfølgende debat om sikkerhedsbegrebet. 5. Her kan jeg ikke følge Käsler (1979:230), som drager en formidlende konklusion. Litteratur Andersen, Heine 2000: Influence and Reputation in the Social Sciences How much do Researchers Agree? I: Journal of Documentation, 56, Becker, Howard 1954: Vitalizing Sociological Theory I: American Sociological Review 19, Berger, Joseph/Zelditch Jr.; Morris/Anderson, Bo 1966: Sociological Theories in Progress. Boston: Houghton Mifflin. Bruun, H.H. 1972: Science, Values and Politics in Max Weber s Methodology. København: Munksgaard. Bruun, H.H. 2001: Weber on Rickert: From Value Relation to Ideal Type. I: Max Weber Studies 1, Collins, Randall 1986: Weberian Sociological Theory. Cambridge: Cambridge University Press. Collinson, Patrick 2003: Læserbrev i Times Literary Supplement, 9.september. Eliaeson, Sven 2002: Max Weber s Methodologies. Cambridge: Polity Press. Ferguson, Niall 2003: Why America Outpaces Europe (Clue: The God Factor), New York Times, 6. juni. ISA 1997: isa/books Käsler, Dirk 1979: Einführung in das Studium Max Webers. München: Beck. Merton, Robert 1968: Social Theory and Social Structure (enlarged ed.). New York: Free Press. Nisbet, Robert A. 1967: The Sociological Tradition. London: Heinemann. Parsons, Talcott 1954: Essays in Sociological Theory. New York: Free Press. Weber, Max 1920: Gesammelte Aufsätze zur Religionssoziologie. Tübingen: J. C. B. Mohr. Weber, Max 1924 (red. Marianne Weber): Gesammelte Aufsätze zur Soziologie und Sozialpolitik. Tübingen: J. C. B. Mohr. Weber, Max 1968 (red. Johannes Winckelmann): Gesammelte Aufsätze zur Wissenschaftslehre. Tübingen: J. C. B. Mohr. Weber, Max 1972 (red. Johannes Winckelmann): Die protestantische Ethik II. Kritiken und Antikritiken. Hamburg: Siebenstern. Weber, Max 2003a (red. Heine Andersen, H.H.Bruun, Lars Bo Kaspersen): Udvalgte Tekster, Bind I. København: Hans Reitzels Forlag. Weber, Max 2003b (red. Heine Andersen, H.H.Bruun, Lars Bo Kaspersen): Udvalgte Tekster, Bind II. København: Hans Reitzels Forlag. 74

15 Whimster, Sam/Lash, Scott P (red.): Max Weber, Rationalism and Modernity. London: Allen&Unwin. v. Wiese, Leopold 1959: Die deutsche Gesellschaft für Soziologie. Persönliche Eindrücke in den ersten fünfzig Jahren. I: Kölner Zeitschrift für Soziologie und Sozialpsychologie 11,

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Hvorfor er På Tværs svært?

Hvorfor er På Tværs svært? Hvorfor er På Tværs svært? ATV møde om LAR Schæffergården 26. April 2012 Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs NIRAS 1 når vi ser virkeligheden forskelligt 2 og hvad er det, der er så svært ved det med

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Om sandhed, tro og viden

Om sandhed, tro og viden Om sandhed, tro og viden Flemming Topsøe Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet http://www.math.ku.dk/ topsoe med mange manuskripter se specielt http://www.math.ku.dk/ topsoe/sandhednatfest09.pdf

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Projekt - min bare! Revideret april 2012

Projekt - min bare! Revideret april 2012 Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere