Tal og Fakta - Tema. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober 2010

Transkript

1 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober

2 - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober

3 - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade Tlf.: Fax: E-post inm@inm.dk Redaktionen er afsluttet d.. oktober.

4 Indholdsfortegnelse Indledning. Sammenfatning Kursistsammensætningen Undervisningsaktiviteten Prøveoplysninger Udviklingen over tid. Kursistsammensætning og undervisningsaktivitet i Kursisterne fordelt på hhv. køn og nationalitet Kursisternes fordelt på henvisningskategori Kursister fordelt på køn og henvisningskategori Undervisningsaktiviteten opgjort på undervisningslektioner og fravær Undervisningsaktiviteten opgjort på moduler. Prøver på danskuddannelserne i Danskuddannelsernes afsluttende prøver Tilmeldte, gennemførte og beståede prøver Karaktergennemsnit. Udviklingen i perioden - Antallet af kursister i perioden - Antallet af kursister på hver af danskuddannelserne i perioden - Antallet af kursister fordelt på henvisningskategorier i perioden - undervisnings på danskuddannelserne i perioden - Antal personer som gennemførte PD, PD og PD i perioden - Beståelsesprocenten ved PD, PD og PD i perioden - Karaktergennemsnit ved PD, PD og PD i perioden - Bilag

5 Indledning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgiver år ligt en rapport om aktiviteten på danskuddannelserne. Denne rapport er baseret på data in dberettet til ministeriet fra landets udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge. Rapporten indeholder et afsnit, som beskriver kursistsammensætningen, samt undervisningsaktiviteten på danskuddannelserne i. Derudover indeholder rapporten yderligere to afsnit, som præsenterer tal for hhv. de afsluttende prøver ved danskuddannelserne i samt nogle hovedtal for udviklingen i kursistsammensætningen, undervisningsaktiviteten samt de afsluttende prøver i perioden -. I forhold til tidligere rapporter er afsnittet omkring prøverne blevet udvidet. Der henvises til rapportens bilag for en oversigt over kursistsammensætningen og undervisningsaktiviteten for hver af udbyderne af danskuddannelse i. Danskuddannelsesloven - målgruppe og tilbud Den nuværende hovedlov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. trådte i kraft den. januar og afløste dermed lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Loven er efterfølgende ændret og revideret fl e- re gange. For at være omfattet af danskuddannelsesloven skal en udlænding som udgangspunkt være fyldt år, have fast lovligt ophold i Danmark og være folkeregistreret i en kommune. Udlændinge, der er EU/EØS-borgere eller schweizere, og som ikke bor i Danmark, men arbejder eller har virksomhed her i landet (EU-grænsependlere), er også omfattet af danskuddannelsesloven. Den enkelte udlænding, som er omfattet af danskuddannelsesloven, har som hovedregel ret til op til tre års danskuddannelse. Danskuddannelserne til voksne udlændinge er et kommunalt ansvar og bliver udbudt på enten kommunale eller private sprogcentre eller andre offentligt godkendte uddannelse s- steder. Det er kommunen, der fører tilsynet med, at undervisningen gennemføres efter gældende regler. Når udlændinge bliver henvist til de ordinære danskuddannelser, indplaceres de på en af følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse (DU) tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe sk o- lebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål. Danskuddannelse (DU) tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en fo r- holdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse (DU) tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

6 De tre danskuddannelser er opdelt i moduler, og de enkelte kursister på de tre forskellige danskuddannelser indplaceres på det modul, som svarer til deres kvalifikationer. Hvert modul afsluttes med en test. Oprykning på et nyt modul kræver, at modultesten på det foregående modul er bestået. DU og DU indeholder hver seks moduler og afsluttes med hhv. Prøve i Dansk og Prøve i Dansk. DU består ligeledes af seks moduler, men Prøve i Dansk tages allerede efter modul. på DU er bl.a. til dem, der gerne vil l æ- se videre på en uddannelse i Danmark. I så fald afsluttes et med Studieprøven, der er adgangsgivende til en række videregående uddannelser. Figuren nedenfor viser de tre danskuddannelsers opbygning. Figur A: De tre danskuddannelsers opbygning. Studieprøven Skriftligt Mundtligt C Prøve i Dansk B Prøve i Dansk Mundtligt Prøve i Dansk Mundtligt Skriftligt B Skriftligt,,, og A A Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse A, A, B, B og C relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer De tre danskuddannelser tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse. Dans k-

7 uddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisning en uden for normal arbejdstid. Ud over de tre ordinære danskuddannelser er der pr.. juli etableret et særligt a r- bejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud (intro-dansk) for nyankomne udenlandske arbejdstagere. For at være omfattet af dette tilbud skal en udlænding være over år, indrejst i Danmark inden for det seneste år og have ordinær beskæftigelse samt fast lo v- ligt ophold og ret til at arbejde i landet. Udlændinge kan også benytte sig af tilbuddet, hvis de er EU-grænsependlere. Tilbuddet om intro-dansk omfatter højest s undervisning i op til år og måneder. Hensigten med tilbuddet er, at det i særlig grad skal tilpasses kursistens arbejde og de behov for danskkundskaber, som kursisten har i denne forbindelse. I modsætning til de ordinære danskuddannelser omfatter intro-dansk ikke afsluttende modultest eller prøver. I lighed med de ordinære danskuddannelser er tilbuddet om intro-dansk vederlagsfrit for den enkelte udlænding. Deltagelse i introdansk udelukker ikke, at vedkommende efterfølgende kan gå over på en ordinær danskuddannelse, ligesom en udlænding kan vælge at afbryde undervisningen på intro-dansk med henblik på at følge en ordinær danskuddannelse. Samlet set skal danskuddannelsen dog stadig afvikles inden for den tre-årige uddannelsesret. En udlænding, der er startet på en ordinær danskuddannelse, kan derimod ikke vælge at gå over på intro-dansk. Kommunerne har ansvaret for at tilbyde intro-dansk og vejlede de nyankomne arbejdstagere om muligheden herfor.

8 . Sammenfatning Nedenfor fremhæves de væsentligste tal for aktiviteten hos udbyderne af danskuddannelse for voksne udlændinge i : Kursistsammensætningen:. kursister fulgte undervisningen på en af de tre danskuddannelser for voksne udlændinge i. Der er enkelte kursister, som har modtaget undervisning på mere end én danskuddannelse. Dette betyder, at antallet af danskuddannelses på de tre danskuddannelser i var.. Disse fordeler sig med pct. på Danskuddannelse, pct. på Danskuddannelse og pct. på Danskuddannelse. Kvinderne er generelt i overtal på alle danskuddannelserne. Totalt set udgjorde kvinderne pct. af alle kursister i. pct. af alle kursisterne på danskuddannelserne i har en nationalitet fra et ikke-vestligt land. Denne andel er væsentligt større på Danskuddannelse og betydelig mindre på Danskuddannelse. En stor del af kursisterne på Danskuddannelse var på offentlig ydelse (introduktionsydelse, starthjælp/kontanthjælp eller dagpenge) og modtog således danskuddannelse som led i et introduktionsprogram eller som et aktivt tilbud fra kommunen. Over halvdelen af kursisterne på Danskuddannelse og var selvforsørgende uden for integrationsloven, dvs. typisk arbejdskraftindvandrere, som er i beskæftigelse, studerende eller personer, som forsørges på anden vis, f.eks. af en ægtefælle. Undervisningsaktiviteten: Der blev i alt tilbudt.. undervisningslektioner á ca. minutter på danskuddannelserne i. Det er pct. flere end året før. pct. af de tilbudte undervisningslektioner i blev udbudt på Danskuddannelse og. Det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist var lekt i- oner på Danskuddannelse, lektioner på Danskuddannelse og lektioner på Danskuddannelse i. Kursister, som var på offentlig ydelse (introduktionsydelse, starthjælp/kontanthjælp eller dagpenge), fik i gennemsnit tilbudt flere undervisningslektioner end personer, som var selvforsørgende i.

9 Fraværsprocenten var højest blandt kursister på Danskuddannelse og i. Prøveoplysninger: Der var tilmeldt tilsammen. og. kursister til Prøve i Dansk, Prøve i Dansk og Prøve i Dansk i hhv.. og. prøvetermin. Størstedelen af de tilmeldte kursister var tilmeldt Prøve i Dansk. Blandt samtlige kursister, som var tilmeldt Prøve i Dansk, Prøve i Dansk og Prøve i Dansk, var der i alt pct., som bestod den afsluttende prøve i begge prøveterminer i. Beståelsesprocenten er højere blandt kursister, som går til Prøve i Dansk og Prøve i Dansk end Prøve i Dansk. Der var tilsammen og kursister, som var tilmeldt Prøve i Dansk, Prøve i Dansk og Prøve i Dansk i hhv.. og. prøvetermin som selvstuderende. Beståelsesprocenten blandt de selvstuderende kursister var lavest ved Prøve i Dansk. Udviklingen over tid: Antallet af kursister er steget fra. i til. i, svarende til en stigning på ca.. kursister. Antallet af danskuddannelses på Danskuddannelse og er steget med hhv. ca.. og. fra til. På Danskuddannelse har der derimod været et fald på ca. uddannelses i samme periode. Der har i perioden til været en stigning på ca.. selvforsørgende kursister uden for integrationsloven på danskuddannelserne. Antallet af tilbudte undervisnings er steget med ca., mio. fra til. Antallet af kursister, som har gennemført Prøve i Dansk, Prøve i Dansk og Prøve i Dansk, har været forholdsvis stabil fra til. Beståelsesprocenten for kursister, som ikke er selvstuderende ved Prøve i Dansk, Prøve i Dansk og Prøve i Dansk, har været meget stabil siden. prøvetermin. Der har været et lille fald i karaktergennemsnittet for ikke-selvstuderende kursister ved Prøve i Dansk og Dansk siden. prøvetermin.

10 . Kursistsammensætning og undervisningsaktivitet i I dette afsnit præsenteres en række detaljerede statistikker for kursistsammensætningen og undervisningsaktiviteten i. I nogle tilfælde foretages der i teksten sammenligninger til tal for og. Der henvises desuden til afsnit, som viser en række hovedtal for udviklingen fra til. I de anvendte statistikker mangler der oplysninger om undervisningsaktiviteten fra Sprogcenter Vest for. kvartal og hele samt fra Samkurser for hele. Dette b e- tyder, at tallene for undervisningsaktiviteten for samt de to foregående år fremstår lidt lavere, end de reelt har været. Tabel viser, at der i har været. danskuddannelses (også benævnt DU) på danskuddannelserne. Disse fordeler sig med ca. pct. på DU, ca. pct. på DU og pct. på DU. Tabel : DU- på hver danskuddannelse og kursister,. Antal og pct. Antal Pct. DU., % DU., % DU., % I alt (DU-)., % I alt (kursister på mindst én DU). Note: Der mangler data for Samkurser for hele. De. DU- omfatter. kursister. Således har et antal kursister haft undervisning på mere end én danskuddannelse i. Et sådant skift i danskuddannelse kan være begrundet i mange forhold, f.eks. en revurdering af kursistens forudsætninger for indplaceringen på den enkelte danskuddannelse. Kursisterne fordelt på hhv. køn og nationalitet I tabel ses kursisterne fordelt på køn på hver danskuddannelse i. Af tabel fremgår det, at der generelt var flest kvinder, der fulgte undervisningen på en af de tre danskuddannelser i. Således udgjorde kvinder ca. pct. af alle kursisterne på danskuddannelserne i og mænd ca. pct. Dette stemmer overens med billedet fra tidligere år. Kønsfordelingen for er nogenlunde ens for DU og DU, hvor kvinderne udgjorde hhv. ca. og pct., medens DU har en betydelig større overvægt af kvinder, idet ca. pct. af alle kursister var kvinder. I havde Sprogcenter Vest kursister. De tre første kvartaler af havde Sprogcenter Vest derimod kursister. Samkurser havde i i alt kursister. Med en kursist forstås en person, som har fået tilbudt undervisnings i løbet af året.

11 Tabel : Kursister fordelt på køn på hver danskuddannelse,. Pct. Samtlige DU DU DU kursister Kvinder, %, %, %, % Mænd, %, %, %, % I alt, %, %, %, % Antal.... Note: Der mangler data for Samkurser for hele. I kolonnerne for de tre danskuddannelser er angivet DU-, mens der i kolonnen samtlige kursister er tale om kursister. Summen af DU- er ikke identiske med antal kursister, da enkelte kursister har haft undervisning på mere end én danskuddannelse. I tabel og ses kursisterne fordelt på nationalitet på hver danskuddannelse i. For nationalitet er der i tabel foretaget en gruppering i ikke -vestlige versus vestlige lande. For et mindre antal kursister har der ikke været indberettet en nationalitetskode, eller den indberettede nationalitetskode har ikke været valid. Tabel : Kursister fordelt på nationalitet på hver danskuddannelse,. Pct. DU DU DU Samtlige kursister Ikke-vestlig, %, %, %, % Vestlig, %, %, %, % Uoplyst, %, %, %, % I alt, %, %, %, % Antal.... Note: Der mangler data for Samkurser for hele. I kolonnerne for de tre danskuddannelser er angivet DU-, mens der i kolonnen samtlige kursister er tale om kursister. Summen af DU- er ikke identiske med antal kursister, da enkelte kursister har haft undervisning på mere end én danskuddannelse. På DU var stort set alle kursister fra et ikke-vestligt land i (, pct.). På DU var der i samme periode også en stor overvægt af kursister fra ikke -vestlige lande, medens der på DU var en mindre overvægt af kursister fra vestlige lande. Overordnet var ca. pct. af alle kursister i fra et ikke-vestligt land, hvilket er et fald i forhold til og, hvor andelen var hhv. pct. og pct. Tabel (næste side) viser de ti største nationaliteter på danskuddannelserne i. Af tabellen fremgår det, at ca. pct. af kursisterne på danskuddannelser i havde en polsk baggrund. Den næststørste gruppe af kursister havde en tysk baggrund (, pct.). Yderligere analyser (ikke medtaget her) viser, at størstedelen af kursisterne med en polsk og tysk baggrund er personer, som er kommet til Danmark som arbejdstager e.

12 Tabel : Kursister fordelt på udvalgte nationaliteter,. Antal og pct. Polen., % Tyskland., % Kina., % Tyrkiet., % Filippinerne., % Thailand., % Ukraine., % Rumænien., % Irak., % Litauen., % Øvrige., % I alt., % Note: Der mangler data for Samkurser for hele. Antal Pct. Kursisternes fordelt på henvisningskategori Kursisterne kan blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisning s- kategorier. Disse henvisningskategorier er beskrevet i faktaboks nedenfor. Faktaboks : Henvisningskategorier I Integrationsloven med ydelse er kursister, der modtager introduktionsydelse, og som er henvist til danskuddannelse som en del af et introduktionsprogram (fra. august tilbydes gruppen et integrationsprogram). Denne gruppe består af udlændinge som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge der har haft opholdstilladelse i mindre end år, og som skal tilbydes et fuldt introduktionsprogram. I Integrationsloven uden ydelse er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et introduktionsprogram (fra. august et integrationsprogram), men som ikke modtager introduktionsydelse. Denne gruppe består af udlændinge, der har haft opholdstilladelse i mindre end år, og som alene tilbydes danskuddannelse, fordi de ikke har ret til introduktionsydelse, enten fordi deres opholdsgrundlag er betinget af, at de kan blive forsørget af ægtefællen/samleveren, eller fordi de er i beskæftigelse. K kontanthjælpsmodtagere er kursister, som modtager kontanthjælp eller starthjælp og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A dagpengemodtagere er kursister med udenlandsk statsborgerskab, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A dagpengemodtagere er kursister med dansk statsborgerskab, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. S selvforsørgende er kursister, der er henvist til danskuddannelse som selvforsørgende og skal betale et deltagergebyr. Gruppen består som udgangspunkt af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde, og af udlændinge, som har været i Danmark i længere end år, og som ikke modtager en forsørgelsesydelse. S selvforsørgende er kursister, der er henvist til danskuddannelse som selvforsørgende og ikke skal betale et deltagergebyr. Gruppen består som udgangspunkt af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde, og af udlændinge, som har været i Danmark i længere end år, og som ikke modtager en forsørgelsesydelse. R rekvireret undervisning er kursister, der deltager i danskuddannelse, som er selvstændigt rekvireret, f.eks. som et kursus for en gruppe medarbejdere på en virksomhed, som virksomheden har rekvireret hos udbyderen. Denne undervisning falder uden for lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Ø øvrige er kursister, som af forskellige årsager ikke kan registreres i en af de ovenstående henvisningskategorier. Uoplyst er kursister, der ikke har fået registreret en henvisningskategori i danskundervisningsdatabasen.

13 Tabel A og B viser, hvilken henvisningskategori der er den oftest forekommende på hver af danskuddannelserne. Tabel A: Kursister fordelt på henvisningskategorier på hver danskuddannelse,. Antal. Samtlige DU DU DU kursister Henvist efter integrationsloven med ydelse (I).. Henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I)... Kontanthjælpsmodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K).. Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udenlandsk statsborger (A). Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dansk statsborger (A) Selvforsørgende der betaler gebyr (S)... Selvforsørgende der ikke betaler gebyr (S)... Rekvireret undervisning (R) Øvrige kursister Uoplyst. I alt.... Note: Der mangler data for Samkurser for hele. I kolonnerne for de tre danskuddannelser er angivet DU-, mens der i kolonnen samtlige kursister er tale om kursister. Summen af DU- er ikke identiske med antal kursister, da enkelte kursister har haft undervisning på mere end én danskuddannelse. Tabel B: Kursisterne fordelt på henvisningskategorier på hver danskuddannelse,. Pct. DU DU DU Samtlige kursister Henvist efter integrationsloven med ydelse (I), %, %, %, % Henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I), %, %, %, % Kontanthjælpsmodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K) Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udenlandsk statsborger (A) Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dansk statsborger (A), %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, % Selvforsørgende der betaler gebyr (S), %, %, %, % Selvforsørgende der ikke betaler gebyr (S), %, %, %, % Rekvireret undervisning (R), %, %, %, % Øvrige kursister, %, %, %, % Uoplyst, %, %, %, % I alt % % % % Note: Der mangler data for Samkurser for hele. I kolonnerne for de tre danskuddannelser er angivet DU-, mens der i kolonnen samtlige kursister er tale om kursister. Summen af DU- er ikke identiske med antal kursister, da enkelte kursister har haft undervisning på mere end én danskuddannelse. De fleste kursister har fået indberettet én henvisning til danskundervisningsdatabasen. Henvisningskategorien kan dog godt være ændret i løbet af danskuddannelsen, hvis grundlaget for kursistens deltagelse ændres. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende har opbrugt sin tre-årige uddannelsesret, men fortsat tilbydes danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis kursisten således har flere indberettede henvisninger er kategorien til disse opgørelser taget for den henvisning, som er den seneste før sidste modulstartdato inden udgangen af på den pågældende DU for den pågældende kursist.

14 Som nævnt i forbindelse med tabel kan den samme person gå på flere danskuddannelser i samme år. I totalen yderst til højre ( samtlige kursister ) vises tallene derfor henover alle danskuddannelser, således at hver person kun tæller én gang, og henvisning skategorien er her taget fra den seneste henvisning, som ligger før sidste startdato på en dans k- uddannelse før udgangen af. I kolonnerne for de tre danskuddannelser er det der - imod DU-, som er angivet, og personer, som har gået på mere end én da nskuddannelse i samme år, vil således optræde to gange. Det ses af tabel A og B, at en stor del af kursisterne på DU var på offentlig ydelse (introduktionsydelse, starthjælp/kontanthjælp eller dagpenge) og modtog således dansku d- dannelse som led i et introduktionsprogram eller som et aktivt tilbud fra kommunen. Til sammenligning var over halvdelen af kursisterne på DU og DU selvforsørgende uden for integrationsloven (S og S), dvs. typisk arbejdskraftindvandrere, som er i beskæftigelse, studerende eller personer som forsørges på anden vis, f.eks. af en ægtefælle. Kursister fordelt på køn og henvisningskategori Tabel viser fordelingen af mænd og kvinder for hver kombination af henvisningskategori og danskuddannelse. Som det også fremgik af tabel, var kvinderne i overtal på alle tre danskuddannelser i. Hvis man ser nærmere på kønsfordelingen for hver kombination af henvisningskategori og danskuddannelse i tabel, fremgår det, at det for næsten alle kategorier gjaldt, at and e- len af kvinder er større end andelen af mænd. En af de få undtagelser er dog henvisningskategorien I (henvist efter integrationsloven med ydelse), hvor der var relativt flest mænd i. Tabel : Kursisternes kønsfordeling opgjort på henvisningskategori og danskuddannelse,. Pct. DU DU DU Samtlige kursister Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd I, %, %, %, %, %, %, %, % I, %, %, %, %, %, %, %, % K, %, %, %, %, %, %, %, % A, %, %, %, %, %, %, %, % A, %, %, %, %, %, %, %, % S, %, %, %, %, %, %, %, % S, %, %, %, %, %, %, %, % R %, %, %, %, %, %, %, % Øvrige kursister, %, %, %, %, %, %, %, % Uoplyst, %, %, %, %, %, %, %, % I alt, %, %, %, %, %, %, %, % Note: Der mangler data for Samkurser for hele. For beskrivelse af henvisningskategorier henvises til faktaboks.

15 Undervisningsaktiviteten opgjort på undervisningslektioner og fravær I resten af dette afsnit beskrives undervisningsaktiviteten opgjort på undervisningslekti o- ner, fravær og moduler. I blev der i alt tilbudt.. undervisningslektioner á ca. minutter. Det er.. flere lektioner end i, svarende til en stigning på pct. Disse lektioner fordelte sig med pct. på DU, pct. på DU og pct. på DU. I tabel ses summen af tilbudte undervisningslektioner fordelt på henvisningskategori for hver af de tre danskuddannelser i. I er summen af tilbudte undervisningslektioner på DU størst for gruppen af kursister henvist efter integrationsloven som selvforsø r- gende (I), hvilket stemmer godt overens med, at den hyppigste henvisningskatego ri på DU er I-kursisterne. På DU og DU er summen af tilbudte undervisningslektioner størst for hhv. kursister henvist efter integrationsloven som selvforsørgende (I) og selvforsørgende kursister uden for integrationsloven, der betaler gebyr (S). Tabel : Summen af tilbudte undervisningslektioner (i. ) fordelt på henvisningskategorier for hver danskuddannelse,. Antal. Samtlige DU DU DU kursister Henvist efter integrationsloven med ydelse (I) Henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I).. Kontanthjælpsmodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K) Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udenlandsk statsborger (A) Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dansk statsborger (A) Selvforsørgende der betaler gebyr (S)... Selvforsørgende der ikke betaler gebyr (S). Rekvireret undervisning (R) Øvrige kursister Uoplyst I alt.... Note: Der mangler data for Samkurser for hele. I kolonnerne for de tre danskuddannelser er angivet tilbudte undervisningslektioner for DU, mens der i kolonnen samtlige kursister er angivet tilbudte undervisningslektioner for kursister. Summen af tilbudte undervisnings på danskuddannelserne er derfor ikke identisk med tilbudte undervisningslektioner for samtlige kursister. Tabel viser det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist opgjort på henvisningskategori og danskuddannelse.

16 Tabel : Det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist opgjort på henvisningskategori og danskuddannelse,. Samtlige DU DU DU kursister Henvist efter integrationsloven med ydelse (I) Henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I) Kontanthjælpsmodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K) Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udenlandsk statsborger (A) Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dansk statsborger (A) Selvforsørgende der betaler gebyr (S) Selvforsørgende der ikke betaler gebyr (S) Rekvireret undervisning (R) Øvrige kursister Uoplyst I alt Note: Der mangler data for Samkurser for hele. I kolonnerne for de tre danskuddannelser er angivet tilbudte undervisningslektioner for DU, mens der i kolonnen samtlige kursister er angivet tilbudte undervisningslektioner for kursister. Summen af tilbudte undervisnings på danskuddannelserne er derfor ikke identisk med tilbudte undervisningslektioner for samtlige kursister. Det ses af tabel, at det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner for samtl i- ge kursister i var, hvilket er lektioner mindre end i. Kursister henvist efter integrationsloven med ydelse (I) fik i gennemsnitligt tilbudt undervisning s- lektioner og var dermed den kursistgruppe, der fik tilbudt flest lektioner i. Gruppen af selvforsørgende kursister uden for integrationsloven fik derimod tilbudt betydelig fæ r- re med i gennemsnit mellem og undervisningslektioner. Kursister, der modtag rekvireret undervisning (R), var dem, der fik tilbudt færrest lektioner i, med i gennemsnit tilbudte undervisningslektioner. Set for hver danskuddannelse var det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner på DU, på DU og på DU i. Dette viser, at der bliver brugt flere lære r- ressourcer pr. kursist på DU end på DU og DU samt flere ressourcer på DU end på DU. Dette hænger sammen med, at DU og DU er målrettet kursister, der ikke kan læse og skrive i forvejen, eller som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Tabel viser kursisternes gennemsnitlige fraværsprocent opgjort på henvisningskategori og danskuddannelse i. Som det fremgår af tabellen, er der ikke stor forskel på det gennemsnitlige fravær på DU og DU, mens fraværet på DU er lidt lavere. I var det samlede antal fraværslektioner i alt.. lektioner, hvilket svarer til pct. af det samlede antal tilbudte undervisningslektioner. I forhold til er fraværsprocenten således steget med procentpoint. Det skal bemærkes, at der ikke kan siges noget om årsagerne til fraværet.

17 Tabel : Kursisternes gennemsnitlige fraværsprocent opgjort på henvisningskategori og danskuddannelse,. DU DU DU Samtlige kursister Henvist efter integrationsloven med ydelse (I), %, %, %, % Henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I), %, %, %, % Kontanthjælpsmodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K) Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udenlandsk statsborger (A) Dagpengemodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dansk statsborger (A), %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, % Selvforsørgende der betaler gebyr (S), %, %, %, % Selvforsørgende der ikke betaler gebyr (S), %, %, %, % Rekvireret undervisning (R), %, %, %, % Øvrige kursister, %, %, %, % Uoplyst, %, %, %, % I alt, %, %, %, % Note: Der mangler data for Samkurser for hele. I kolonnerne for de tre danskuddannelser er angivet fraværsprocent for DU-, mens der i kolonnen samtlige kursister er angivet fraværsprocent for kursister. Hvis der ses på de enkelte henvisningskategorier, viser tabellen, at kursister henvist efter integrationsloven som selvforsørgende (I) var en af de kursistgrupper, som havde det laveste fravær i. Omvendt var kursister, som deltog i undervisningen som selvforsørgende uden for integrationsloven (S og S) eller som kontanthjælpsmodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K), de grupper, som havde det højeste fravær i. Dette var ligeledes tendensen tidligere år. Det skal bemærkes, at opgørelsen af fravær i høj grad afhænger af udbydernes registreringspraksis. Undervisningsaktiviteten opgjort på moduler Hver danskuddannelse er opdelt i seks moduler. For at rykke op på det næste modul skal kursisten bestå en modultest. Derfor vil en række kursister have modtaget undervisning på flere moduler i løbet af et år, og kursisten vil tælle med flere gange i nedenstående figur. Eksempelvis vil en kursist, som i løbet af har modtaget undervisning på modul, og, tælle som tre modul. Antallet af modul er således et udtryk for det samlede antal moduler, som de. kursister i tilsammen har modtaget undervisning på. Figur viser antallet af modul opgjort på moduler og danskuddannelse i. På DU og DU var der i alt hhv.. og. modul i, mens der var i alt. modul på DU. Prøve i Dansk tages som nævnt allerede efter. modul.

18 Figur : opgjort på moduler og danskuddannelse,. Antal.... DU DU DU Note: Der mangler data for Sprogcenter Vest for. kvartal og hele. Der mangler data for Samkurser for hele. Af figur ses en tendens til, at relativt flere kursister på DU og DU har fulgt undervisning på det første modul end på de øvrige moduler i. Omvendt er modulene mere jævnt fordelt på DU. Denne forskel skyldes formentlig, at mange af kursisterne på DU og DU udgøres af nyankomne udlændinge i form af arbejdskraftindvandrere, der opholder sig i Danmark i en kortere periode og derfor kun når at gennemføre få moduler. På alle tre uddannelser er der færrest modul på det afsluttende modul. Tabel viser kursisternes gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner og fraværsprocent opgjort på de enkelte moduler på hver af danskuddannelserne i. Tabel : Kursisternes gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner og gennemsnitlige fraværsprocent opgjort på moduler på hver danskuddannelse,. Timer pr. kursist DU DU DU I alt Fravær i procent Timer pr. kursist Fravær i procent Timer pr. kursist Fravær i procent Timer pr. kursist Fravær i procent, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, %, % I alt, %, %, %, % Note: Der mangler data for Samkurser for hele.

19 Rækkerne og kolonnerne, hvor der står i alt, viser her de vægtede gennemsnit af modulene på tværs af hhv. moduler og danskuddannelser. Som det også fremgik af tabel, er det gennemsnitlige fravær nogenlunde ens på DU og DU. Af tabel ses det, at fraværet på alle tre danskuddannelser var lavest på modul i. Derudover fremgår det, at fraværet på DU og DU tenderer til at være stigende med nummeret på modulet. Mht. det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist pr. modul på hver af danskuddannelserne viser tabellen, at tallet i er højere på DU end på både DU og DU. Derudover fremgår det, at det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist pr. modul på alle tre danskuddannelser under ét tenderer til at være højere jo længere kursisterne er nået på de enkelte uddannel ser. Med vægtet gennemsnit forstås gennemsnittet henover alle de individuelle modul. er eller danskuddannelser med mange modul kommer derved til at veje mere end moduler eller danskuddannelser med færre modul.

20 . Prøver på danskuddannelserne i I dette afsnit beskrives resultaterne fra de afsluttende prøver på Danskuddannelse, og. Danskuddannelse og afsluttes med hhv. Prøve i Dansk (PD) og Prøve i Dansk (PD). Danskuddannelse kan afsluttes med Prøve i Dansk (PD) efter modul og St u- dieprøven (SP) efter modul. Som nævnt er Studieprøven adgangsgivende til en række videregående uddannelser. Danskuddannelsernes afsluttende prøver De afsluttende prøver indeholder alle fire sproglige discipliner: Lytteforståelse Mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Hver prøve har hhv. to, tre eller fire prøvedele. Figur B nedenfor viser, hvilke prøvedele den enkelte prøve består af. Figur B: Hvilke prøvedele de afsluttende prøver på danskuddannelserne består af. Prøve: Prøvedele: Prøve i Dansk Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse/skriftlig fremstilling Prøve i Dansk Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Prøve i Dansk Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Studieprøven Lytteforståelse Mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Den mundtlige prøve ved PD, PD eller PD vægtes dobbelt i forhold til prøverne i læs e- forståelse og skriftlig fremstilling. Studieprøvens fire delprøver vægtes ens i udregningen af kursistens samlede gennemsnit. Fra og med vinterprøven (prøvetermin november-december ) blev -skalaen afløst af -trins-skalaen. Fra vinterprøven og senere er Prøve i Dansk, Prøve i Dansk og Prøve i Dansk bestået, hvis kursisten opnår et samlet karaktergennemsnit på eller derover på -trins-skalaen, når der er taget højde for vægtningen af prøverne som omtalt ovenfor. For Studieprøven gælder det, at alle delprøver skal bestås med karakteren eller derover.

21 Karaktergennemsnit for alle Karaktergennemsnit for beståede Andel bestået Ikke bestået Bestået Andel gennemført Gennemført Tilmeldt Tal og Fakta - Tema Tilmeldte, gennemførte og beståede prøver De følgende afsnit er baseret på kursisternes resultater ved de afsluttende danskprøver i. Prøverne er afholdt dels i maj-juni, dels i november-december. I tabel ses tal for tilmeldte, gennemførte (dvs. gik til prøve) og beståede kursister fordelt på prøver og prøveterminer for samtlige kursister i de to prøveterminer i. Der tages i tabel således ikke højde for, om en person gik til de enkelte prøvedele som selvstuderende eller ej. Dette er derimod tilfældet i tabel og. Tabel : Tilmeldte, gennemførte, beståede kursister samt karaktergennemsnit ved den afsluttende prøve, fordelt på prøver og prøveterminer,. Termin (maj-juni ) Prøve i Dansk % %,, Prøve i Dansk % %,, Prøve i Dansk.. %. %,, I alt.. %. % - - Studieprøven % %,, Termin (november-december ) Prøve i Dansk % %,, Prøve i Dansk % %,, Prøve i Dansk.. %. %,, I alt.. %. % - - Studieprøven % %,, Note: I kolonnen Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. Kolonnen Andel bestået angiver beståelsesprocenten blandt kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Prøve i Dansk, og kræver et samlet gennemsnit på mindst, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte delprøver. Studieprøven kræver som minimum karakteren i samtlige prøvedeler. Der mangler data for Samkurser for hele. Tabel viser, at der var. og. kursister tilmeldt en af de afsluttende prøver i Dansk, Dansk og Dansk i hhv. prøveterminen i maj-juni og november-december. I prøvetermin var størstedelen af kursisterne ( pct.) tilmeldt Prøve i Dansk (PD). pct. af kursisterne var tilmeldt Prøve i Dansk (PD), mens kun pct. af kursisterne var tilmeldt Prøve i Dansk (PD). Tallene for den. prøvetermin i er næsten identiske. I prøveterminen maj-juni gennemførte pct. af samtlige tilmeldte kursister alle delprøver i deres prøve. Andelen af kursister, der var tilmeldt PD, som gennemførte alle prøvedele, var pct., mens hhv. pct. og pct. af de tilmeldte kursister på PD og PD gennemførte alle delprøver. Til sammenligning gennemførte kun pct. af de kursister, der var tilmeldt Studieprøven, alle delprøver. I prøveterminen november-december var tallene næsten identiske med undtagelse af tallene for Studieprøven, hvor gennemførselsprocenten var pct. I begge prøveterminer i er forskellen i andelen af kursi-

22 ster, som har gennemført alle delprøver i prøven, markant mellem Studieprøven og de øvrige danskprøver, hvilket formentlig skyldes, at samtlige prøvedele i Studieprøven skal bestås. Derfor vil nogle kursister vælge ikke at gennemføre den mundtlige del af prøven, hvis de dumper til den skriftlige del, og disse kursister vil derfor ikke fremgå af det samlede antal kursister, der gennemførte Studieprøven. Dette forhold gælder ikke for de ø v- rige prøver, hvor kursisten består, hvis der opnås et samlet karaktergennemsnit på eller mere. Tabel viser endvidere andelen af kursister, der bestod den samlede prøve blandt de kursister, der har gennemført samtlige prøvedele. Samlet set har både pct. af denne kursistgruppe bestået deres afsluttende Prøve i Dansk, Dansk eller Dansk i prøveterminen maj-juni og prøveterminen november-december. Blandt kursister, der gennemførte alle prøvedele ved PD, bestod og pct. i hhv. prøvetermin og prøvetermin. Blandt kursister, som gennemførte alle prøvedele ved PD, var andelen hhv. og pct. ved de to terminer, mens den blandt kursister ved PD var hhv. og pct. En mulig forklaring på den lavere beståelsesprocent ved PD end ved PD og PD er, at en større andel af kursisterne, som går til PD, er selvstuderende, end tilfældet er ved PD og PD. Selvstuderende kursister, som går til f.eks. PD, er nødvendigvis ikke visiteret til DU og har derfor måske ikke de fornødne danskkompetencer til at bestå alle prø vedele indeholdt i PD. Endelig ses det af tabel, at karaktergennemsnittet for alle kursister, som gennemførte alle prøvedele, ikke varierer nævneværdigt på tværs af prøver og pr ø- veterminer. Ved de afsluttende prøver på Danskuddannelse, og er der som nævnt også mulighed for at gå til prøve som selvstuderende. Tabel og viser tallene fra tabel opdelt på selvstuderende og ikke-selvstuderende kursister. Tabel : Tilmeldte, gennemførte, beståede kursister samt karaktergennemsnit for selvstuderende kursister ved den afsluttende prøve, fordelt på prøver og prøveterminer,. Termin (maj-juni ) Tilmeldt Gennemført Bestået Andel bestået Karaktergennemsnit for beståede Karaktergennemsnit for alle Prøve i Dansk %,, Prøve i Dansk %,, Prøve i Dansk %,, I alt % - - Termin (november-december ) Prøve i Dansk %,, Prøve i Dansk %,, Prøve i Dansk %,, I alt % - - Note: I kolonnen Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. Kolonnen Andel bestået angiver beståelsesprocenten blandt kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Prøve i Dansk, og gennemsnit på mindst, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. Der mangler data for Samkurser for hele.

23 Af tabel fremgår det, at tilsammen og selvstuderende kursister var tilmeldt en af de afsluttende prøver i Dansk, Dansk og Dansk i hhv. prøveterminen i maj -juni og november-december. Det svarer til at hhv. pct. og pct. af samtlige tilmeldte kursister ved PD, PD eller PD var selvstuderende i. og. prøvetermin. Ved PD var pct. og pct. af de tilmeldte kursister selvstuderende i de to prøvete r- miner i. Til sammenligning var andelen af tilmeldte kursister, som var selvstuderende, ved PD hhv. pct. og pct. og ved PD hhv. pct. og pct. i de to prøveterm i- ner. Størstedelen af de selvstuderende kursister gik til Prøve i Dansk. Af tabel ses også andelen af selvstuderende kursister, der bestod den samlede prøve blandt de selvstuderende kursister, der har gennemført samtlige prøvedele. Eksempelvis fremgår det, at beståelsesprocenten er betydelig lavere for selvstuderende kursister ved PD ( og pct.) end for selvstuderende kursister ved PD og PD (mellem og pct.). Tabel viser tallene for ikke-selvstuderende kursister. Tabel : Tilmeldte, gennemførte, beståede kursister samt karaktergennemsnit for ikke-selvstuderende kursister ved den afsluttende prøve, fordelt på prøver og prøveterminer,. Termin (maj-juni ) Tilmeldt Gennemført Bestået Andel bestået Karaktergennemsnit for beståede Prøve i Dansk %,, Prøve i Dansk %,, Prøve i Dansk... %,, I alt... % - - Karaktergennemsnit for alle Termin (november-december ) Prøve i Dansk %,, Prøve i Dansk %,, Prøve i Dansk... %,, I alt... % - - Note: I kolonnen Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. Kolonnen Andel bestået angiver beståelsesprocenten blandt kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Prøve i Dansk, og gennemsnit på mindst, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. Der mangler data for Samkurser for hele. Sammenholdes tabel og fremgår det desuden, at både beståelsesprocent og karaktergennemsnit ved PD for kursister, som ikke er selvstuderende, er betydelig højere end for selvstuderende kursister i. I. prøvetermin var der eksempelvis pct. af de selvstuderende kursister ved PD som bestod med et samlet karaktergennemsnit på eller derover mod pct. af de ikke-selvstuderende kursister ved PD. I samme prøvetermin var karaktergennemsnittet ved PD for selvstuderende kursister endvidere, mod, for ikke-selvstuderende kursister.

24 Karaktergennemsnit Tabel viser fordelingen af kursisternes karaktergennemsnit for samtlige kursister, der har gennemført alle prøvedele ved hhv. prøvetermin maj-juni og prøvetermin novemberdecember. Tabel : Fordelingen af karaktergennemsnit opdelt på prøver og prøveterminer,. Termin (maj-juni ) Prøve i Dansk --< -< -< - i alt Antal Procent % % % % % Prøve i Dansk Antal Procent % % % % % Prøve i Dansk Antal. Procent % % % % % Termin (november-december ) Prøve i Dansk Antal Procent % % % % % Prøve i Dansk Antal Procent % % % % % Prøve i Dansk Antal. Procent % % % % % Note: Tabellens data er baseret på de kursister, der har gennemført alle prøvedele. Der mangler data for Samkurser for hele. I er der på alle prøver relativt flest kursister, som har opnået et karaktergennemsnit på eller mere, men mindre end. Dette er tilfældet for pct. af kursisterne, som gennemførte alle prøvedele ved PD ved prøvetermin maj-juni og pct. i prøvetermin november-december. De tilsvarende tal for PD er hhv. pct. og pct. og for PD hhv. pct. og pct. Ved begge prøveterminer i er der endvidere en tendens til, at en større andel af kursisterne ved PD opnår karakterer i toppen (-) og i bunden (under, dvs. ikke bestået), end tilfældet er for kursister ved PD og PD. Således har pct. af kursisterne ved PD opnået et gennemsnit på eller højere ved prøvetermin maj -juni, mens det kun er tilfældet for pct. ved PD og pct. af kursisterne ved PD. Ved samme prøvetermin har endvidere pct. af kursisterne ved PD og pct. af kursisterne ved PD opnået et gennemsnit på under, mens det er tilfældet for pct. ved PD. Ved prøvetermin november-december har hhv. pct. og pct. af kursisterne ved PD og PD bestået med et karaktergennemsnit på eller derover, mens pct. af kursisterne har bestået PD med et karaktergennemsnit på eller højere. Om vendt har pct. af kursisterne ved PD opnået et gennemsnit, der er mindre end, mens det tilsvarende gælder for pct. og pct. af kursisterne ved hhv. PD og PD.

25 . Udviklingen i perioden - I dette afsnit vises og beskrives nogle hovedtal for udviklingen i kursistsammensætningen, undervisningsaktiviteten og de afsluttende prøver i perioden -. Antallet af kursister i perioden - I figur ses det samlede antal kursister, som har modtaget undervisning på mindst é n af de tre danskuddannelser i -. I fulgte. kursister en (eller flere) af de tre danskuddannelser mod. i og. i. I den nævnte tidsperiode har der således været en stigning i antallet af kursister på ca.. kursister svarende til pct. Figur : Antal kursister, Note: Der mangler data for Sprogcenter Vest for. Kvartal og hele. Der mangler data for Samkurser for. Antallet af kursister på hver af danskuddannelserne i perioden - I figur ses antallet af kursister, som har fået tilbudt undervisning på hver af de tre danskuddannelser. Den samme person kan have modtaget undervisning på mere end én danskuddannelse, hvorfor summen af DU- i f.eks. i figur er større end antal kursister i i figur. Fordelingen af kursister på danskuddannelserne har ændret sig en smule i perioden. Sål e- des foregik pct. af alle DU- på DU i mod pct. i. Til sammenligning foregik kun pct. af alle DU- på DU i mod pct. i. Opgjort i absolutte tal har stigningen i antallet af DU- på DU og DU været hhv. ca.. og. fra til. I samme periode har der på DU derimod været et fald i antal let af DU på ca..

26 Figur : Antal kursister på hver danskuddannelse, -.. DU DU DU Note: Der mangler data for Sprogcenter Vest for. kvartal og hele. Der mangler data for Samkurser for hele. Summen af kursister på hver af danskuddannelserne de enkelte år i figur er større end antallet af kursister på danskuddannelserne i alt de enkelte år i figur, da enkelte kursister har gået på mere end én danskuddannelse. Antallet af kursister fordelt på henvisningskategorier i perioden - I figur ses antallet af kursister fordelt på henvisningskategorier fra til. Figur : Antal kursister fordelt på henvisningskategorier, -... I og I K A og A S og S R, Ø, Uoplyst Note: Der mangler data for Sprogcenter Vest for. kvartal og hele. Der mangler data for Samkurser for hele. En beskrivelse af henvisningskategorierne kan ses i faktaboks. Henvisningskategorien er taget fra den seneste henvisning, som ligger før sidste startdato på en danskuddannelse før udgangen af et år. Af figur fremgår det, at der har været en markant stigning i antallet af selvforsørgende kursister uden for integrationsloven (S og S) på ca.. kursister fra til. I udgjorde de selvforsørgende kursister uden for integrationsloven pct. af samtlige kursister mod pct. i. I samme periode har der været en lille stigning i antallet af

27 kursister omfattet af integrationsloven (I og I), mens antallet af kursister, som er kontanthjælpsmodtagere (K), er faldet. undervisnings på danskuddannelserne i perioden - I figur ses det samlede antal tilbudte undervisningslektioner (i.) for hver dansku d- dannelse i -. Af figuren fremgår det, at der på DU og DU har været en stigning i antal tilbudte undervisnings fra til. Samlet set er der sket en stigning i antal tilbudte undervisnings fra til på ca., millioner. Stigningen skal ses i lyset af det stigende kursistantal på danskuddannelserne fra til på ca.. kursister, idet antal tilbudte undervisnings pr. kursist, som nævnt i afsnit, har været næsten uændret i perioden -. Figur : Antal tilbudte undervisnings (i.) på hver danskuddannelse, -... DU DU DU Note: Der mangler data for Sprogcenter Vest for. kvartal og hele. Der mangler data for Samkurser for hele. Antal personer som gennemførte PD, PD og PD i perioden - Af figur (næste side) fremgår det, at antallet af kursister, som gennemførte samtlige prøvedele ved enten PD, PD og PD har været nogenlunde uændret i perioden - på trods af, at der fra til har været en stigning i antallet af kursister på ca.. kursister. Det skal understreges, at tallene ikke tager højde for udviklingen i antallet af selvstuderende og ikke-selvstuderende kursister, som gennemførte enten PD, PD eller PD. En mulig forklaring på et næsten konstant antal kursister, som gennemfører samtlige pr ø- vedele over tid, kan være, at mange af de kursister, som modtog undervisning i, endnu ikke er kommet så langt i deres danskuddannelse, at de er klar til at gå til den afsluttende prøve. En anden mulighed er, at mange af de selvforsørgende kursister uden for integrationsloven, som udgjorde pct. af samtlige kursister i, er mindre tilbøjelige til at gå til de afsluttende prøver end de øvrige kursistgrupper på danskuddannelserne, da mange af dem opholder sig midlertidigt i Danmark.

28 Figur : Antal kursister som gennemførte PD, PD og PD, PD PD PD Note: Der mangler data for Sprogcenter Vest for. kvartal og hele. Der mangler data for Samkurser for hele. Beståelsesprocenten ved PD, PD og PD i perioden - Figur viser beståelsesprocenten for ikke-selvstuderende ved PD, PD og PD fra. prøvetermin til og med. prøvetermin. Figur : Beståelsesprocenten for ikke-selvstuderende ved PD, PD og PD i perioden. prøvetermin -. prøvetermin. PD PD PD. termin. termin. termin. termin. termin Note: Der mangler data for Sprogcenter Vest for. kvartal og hele. Der mangler data for Samkurser for hele. Beståelsesprocenten er beregnet på baggrund af kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Prøve i Dansk, og med gennemsnit på mindst, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. I figur er kun medtaget beståelsesprocenten for ikke-selvstuderende kursister, eftersom der, som nævnt i afsnit, især ved PD er mange selvstuderende kursister, som ikke nødvendigvis er visiteret til DU. Dertil kommer, at beståelsesprocenten for de selvstuderen-

29 de kursister ved PD er betydelig lavere end for ikke-selvstuderende i. Udsving i antallet af selvstuderende en enkelt prøvetermin vil således kunne påvirke beståelsespr o- centen mærkbart. Af figuren fremgår det, at beståelsesprocenten for ikke-selvstuderende kursister har været forholdsvis stabil i de fem prøveterminer for alle tre prøver. Karaktergennemsnit ved PD, PD og PD i perioden - Af figur ses karaktergennemsnit for ikke-selvstuderende kursister ved PD, PD og PD fra. prøvetermin til og med. prøvetermin. Figur : Karaktergennemsnit for ikke-selvstuderende ved PD, PD og PD i perioden. prøvetermin -. prøvetermin. DP DP DP,,,,,,,,,,,,,,,. termin. termin. termin. termin. termin Note: Der mangler data for Sprogcenter Vest for. kvartal og hele. Der mangler data for Samkurser for hele. Beståelseskrav: Prøve i Dansk, og med gennemsnit på mindst, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. Ligesom i figur er der kun medtaget tal for ikke-selvstuderende kursister. Af figuren ses det, at der har været et lille fald i karaktergennemsnittet for ikke-selvstuderende kursister ved PD over tid. Dette er ligeledes tilfældet ved PD. Ved PD har karakterge nnemsnittet derimod været næsten uændret over tid. En mulig forklaring på faldet i karaktergennemsnittet ved PD og PD kan være ændringer i sammensætningen blandt kursister, som går til prøven.