HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION?

Transkript

1 HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION? CHALOTTE GLINTBORG, PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) OLE SVEJSTRUP UDVIKLINGSKONSULENT, AARHUS KOMMUNE

2 Refleksioner over ord og begreber Den aktive borger Rehabilitering: hverdagsrehabilitering, psykosocial rehabilitering o.s.v. Co-creation/samskabelse Community work Medborgerskab Etc. 2

3 Hvad siger Aristoteles? (Den første kilde, der omtaler en borger og har givet følgende definition på en borger) Den, som har adgang til at tage del i rådgivende og dømmende myndighed, kalder man altså borger i denne stat Hvad siger vi i Danmark: Borger betegnelsen opstår i Danmark i forbindelse med lov om indfødsret fra 1776, hvori der for første gang tales om statens borgere, altså at borgerbegrebet knyttes sammen med nationalstaten. På samme tidspunkt begyndte man at bruge ordet medborger i en forståelse af, at borgerne er aktive i forhold til samfundsudviklingen. 3

4 Hvornår har borgere været inaktive? Formlen på den aktive borger har hidtil været : Borgere +rettigheder = aktive borgere Udtrykt i: Konventioner lovgivning - retssystemet 4

5 At være aktiv på den rigtige måde? Hvem definerer hvad det er den rigtige måde at være aktiv på? Statsdefineret aktiv borger Den institutionaliserede aktive borger Har borgeren hidtil være inaktive? 5

6 Rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger Og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret;

7 Tilgange og metoder Etik Metoder

8 Definitioner på Recovery "Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger. (Anthony, 1993)

9 Forståelsesramme Forforståelser Recovery definition Rehabilitering definition Handling indsats metoder

10 Hvad er det lige med koordination? Hvad er det og virker det? 10

11 Koordination og sammenhængende indsatser et nyt begreb? 1970: Socialreformskomissionens (1973) anden betænkning; Det sociale tryghedssystem Service og bistand. Denne betænkning à lovforslag, fremlagt af socialminister, Eva Gredal (1974) og som i april 1976 blev til Lov om Social Bistand (Bistandsloven). Sloganet i Bistandsloven: En indgang til kommunen, hvilket man ønskede at opnå ved at samle en række specialiserede love i én, og som skulle forvaltes i en enhedsforvaltning i kommunen. DVS à 40 års øvelse i at koordinere! 11

12 Udfordringerne ved koordination 5 bud: 1 Koordinatorfunktionen en ledelsesfunktion på borgerniveau 2 Magt 3 Kompetencer 4 Manglende dokumenteret effekt af koordination 5 Inkonsistent begreb 12

13 1. Koordinatorfunktionen - en ledelsesposition på borgerniveau En koordinator kan være en medarbejder eller et koordinationsteam, der tager ledelse og ansvar i den enkelte borgeres sag, ledelsen er ikke afgrænset til enkelte definerede underorganisationer i en enkelt forvaltning, men går på tværs af mange organisationer, forvaltninger og endda også på tværs af sektorer. Derved kan en person eller et team, der typisk er kommunalt ansatte, da rehabiliteringsansvaret med kommunalreformen i 2007, primært blev en kommunal opgave, varetage en rolle som koordinator på den enkelte borgers vegne ind i en regional funktion. En koordinatorfunktion bryder dermed ind i et fastlagt hierarkisk ledelsessystem og vil på denne måde kunne komme til at udfordre ledelsespositioner og ledelsessystemer. Opgaveopdelingen i regioner og kommuner er manifesteret så massivt, at der skal to parallelle politiske systemer til for at klare styringen af opgaveområderne. Hvorfor er det så vi tænker, at en basismedarbejder med en hævdet koordinationskompetence skulle kunne bryde disse barrierer af ledelsesstrukturer (magt) og politik? Det viser sig således også svært 40 års bestræbelse har som beskrevet ikke båret frugt. Kilde: Glintborg & Svejstrup,

14 2. Magt Koordinatorrollen kræver en udstrakt delegeret magt på tværs af adskillige forvaltninger og sektorer. Dette kan være svært realiserbart i en kommunalforvaltning når koordinatorfunktionen skal tildeles magt, skal der samtidig afgives magt fra andre. Det kan være problematisk, hvis en kommunal medarbejder med ledelseskompetence, skal agere ind i et regionalt område, idet regionale medarbejdere skal afgive magt til kommunale medarbejdere. En problematik, der har vist sig at være vanskelig og uoverskueligt, hvorfor det ses relevant, at koordinationsforpligtigelsen legitimeres lovgivningsmæssigt - dvs., at det ikke kun er venligt mente tilkendegivelser eller intentioner og anbefalinger i diverse vejledninger. Regeringen må lovgivningsmæssigt konstruere en position for en koordinator, der skal have en retsmæssig virkning fra et borgerperspektiv Kilde: Glintborg & Svejstrup,

15 3. Kompetencer Faglige kompetencer, som kan refererer til det faglige speciale, hvor borgeren har sin funktionshæmning (psykisk lidelse, senhjerneskade, etc.), men som en del af de faglige kompetencer er også at kunne håndtere den helhedsorienterede handicapforståelse, der er udtrykt i ICF og som er i DK ofte danner rammen for det koordinerede rehabiliteringsforløb. Organisationsforståelse, hvordan de forskellige hjælpesystemer er opbygget, hvordan der ageres i forskellige virksomhedskulturer og ikke mindst, hvordan omgivelserne i civilsamfundet inddrages i rehabiliteringsforløbet. At kunne tage ledelse ved faktisk at rammesætte rehabiliteringsforløbet, indkalde til møder med en sådan autoritet, at aktørerne faktisk møder op og kunne tage beslutninger på tværs af andre forvaltningsområder end der hvor koordinatoren selv er ansat, det kræver pondus og ledelseserfaring, samt en legitimitet. 15

16 4. Dokumenteret effekt af koordination? Kun 9 internationale effektstudier ingen i DK (Glintborg & Hansen, 2014). forskningsprojekt-udvikler-ny-definition-af-begrebet-koordination 16

17 5. Inkonsistent begreb Flere forskellige danske definitioner på koordination Sikre modtagelse af patienten umiddelbart efter udskrivning på sygehuset, deltage i udskrivningssamtalen, således personen får tidlig kontakt i det kommunale regi, og der sker en overdragelse af relevant viden til primærsektor med henblik på at initiere relevante rehabiliteringstilbud. Planlægning + Information = Koordination Kilde: MTV, 2011 Kilde: Sats på sammenhæng af Nemming & Hollænder,

18 MTV ens definition: fokus på personplan dvs. at følge den enkelte borger. Vægtning af en hurtig visitation til tilbud og således sikre sammenhæng i indsatsen. Nemming og Hollænders def: Større vægtning af processen sammenlignet med MTV ens beskrivelse, der er mere borgernær. Koordination foregår her mere på systemniveau à Måske skaber dette sammenhæng, men hvad med helhedsperspektivet? 18

19 Pointe 1: Sikrer koordination helhedsorientering: Nej! Et missing link: Bio Psyko? Social? Hvor er den psykologiske rehabilitering? Rehabilitation Psychology is a specialty area within psychology which assists the individual with an injury or illness which may be chronic, traumatic and/or congenital, including the family, in achieving optimal physical, psychological and interpersonal functioning. The rehabilitation psychologist consistently involves interdisciplinary teamwork as a condition of practice and services within a network of biological, psychological, social, environmental and political considerations in order to achieve optimal rehabilitation goals. index.aspx 19

20 Psykologisk rehabilitering: rehabilitering af den indre livsverden Personer med en erhvervede lidelser oplever ofte følelsesmæssige problemer som de største begrænsninger i livet efter en funktionsnedsættelse (eks. hjerneskade) Målsætningsarbejde og rehabilitering inddrager primært borgerens ydre livsverden, forstået som den fysiske krop, aktivitet og deltagelse à et vigtigt område overses rehabilitering af borgerens indre livsverden, forstået som mestring af personlige identitetsmæssige og følelsesmæssige udfordringer, som på sigt kan udvikle sig til psyko-sociale følger (depression, angst, PTSD, etc.). 20

21 Pointe 2: Ny model til sikring af vigtige faktorer i overgange (organisatoriske og personlige) Transitionsmodel (Turner et al, 2008) 21

22 Tilgange til koordination Mens den relationelle koordinering (Gitell, 2009) kan være et bud på sikring af sammenhæng i indsatsen, kan transitionsmodellen være en mulig model til sikring af et helhedsorienteret perspektiv i den rehabiliterende indsats. 22

23 Pointe 3: Ny definition af koordination Koordination i rehabiliteringsforløb er en kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål og med øje for borgerens fysiske, psykologiske og sociale støtte og udviklingsbehov i organisatoriske og livsmæssige transitioner. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat Kilde: Glintborg,

24 Ved at inkludere et hensyn til borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov i definitionen af koordination kan man skabe dette dobbeltblik på koordinering: på organisatorisk niveau af de faglige indsatser, for at skabe sammenhæng i forløbet, og med hensyn til borgeren i dennes transitioner for at sikre en helhedsorienteret tilgang. 24

25 Opsummering: Mine tre hovedpointer 1. Vi har brug for et styrket felt i rehabilitering: Psykologisk rehabilitering 2. Vi har brug for nye modeller til forståelse af overgange: Transitionsmodellen 3. Vi har brug for en klar definition af koordination i rehabilitering: Et bud blev præsenteret. 25

26 Referencer Gittell, J.H. (2009). High performance healthcare: Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience. McGraw-Hill, New York. Glintborg, C. & Svejstrup, O. (2014). Rehabilitering og Koordinering. Hvis målet er en helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliteringsindsats, er svaret da koordinering? En artikel om koordinationsbegrebet, koordinatorrollen og koordinering i socialt arbejde. I: Socialkritik, nr 137, februar. Glintborg, C. & Hansen, T.G.B. (2014). Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview. Socialstyrelsen. Glintborg, C. & de Lopéz (in process). Koordination i et nyt lys - sikring af de psykologiske indsatser i hjerneskaderehabiliteringen. Turner, B.J., Fleming, J.M., Ownsworth, T.M., & Cornwell, P. L. (2008). The transition from hospital to home for individuals with acquired brain injury: A literature review and research recommendations. Disability and Rehabilitation, 30(16),