HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION?"

Transkript

1 HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION? CHALOTTE GLINTBORG, PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) OLE SVEJSTRUP UDVIKLINGSKONSULENT, AARHUS KOMMUNE

2 Refleksioner over ord og begreber Den aktive borger Rehabilitering: hverdagsrehabilitering, psykosocial rehabilitering o.s.v. Co-creation/samskabelse Community work Medborgerskab Etc. 2

3 Hvad siger Aristoteles? (Den første kilde, der omtaler en borger og har givet følgende definition på en borger) Den, som har adgang til at tage del i rådgivende og dømmende myndighed, kalder man altså borger i denne stat Hvad siger vi i Danmark: Borger betegnelsen opstår i Danmark i forbindelse med lov om indfødsret fra 1776, hvori der for første gang tales om statens borgere, altså at borgerbegrebet knyttes sammen med nationalstaten. På samme tidspunkt begyndte man at bruge ordet medborger i en forståelse af, at borgerne er aktive i forhold til samfundsudviklingen. 3

4 Hvornår har borgere været inaktive? Formlen på den aktive borger har hidtil været : Borgere +rettigheder = aktive borgere Udtrykt i: Konventioner lovgivning - retssystemet 4

5 At være aktiv på den rigtige måde? Hvem definerer hvad det er den rigtige måde at være aktiv på? Statsdefineret aktiv borger Den institutionaliserede aktive borger Har borgeren hidtil være inaktive? 5

6 Rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger Og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret;

7 Tilgange og metoder Etik Metoder

8 Definitioner på Recovery "Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger. (Anthony, 1993)

9 Forståelsesramme Forforståelser Recovery definition Rehabilitering definition Handling indsats metoder

10 Hvad er det lige med koordination? Hvad er det og virker det? 10

11 Koordination og sammenhængende indsatser et nyt begreb? 1970: Socialreformskomissionens (1973) anden betænkning; Det sociale tryghedssystem Service og bistand. Denne betænkning à lovforslag, fremlagt af socialminister, Eva Gredal (1974) og som i april 1976 blev til Lov om Social Bistand (Bistandsloven). Sloganet i Bistandsloven: En indgang til kommunen, hvilket man ønskede at opnå ved at samle en række specialiserede love i én, og som skulle forvaltes i en enhedsforvaltning i kommunen. DVS à 40 års øvelse i at koordinere! 11

12 Udfordringerne ved koordination 5 bud: 1 Koordinatorfunktionen en ledelsesfunktion på borgerniveau 2 Magt 3 Kompetencer 4 Manglende dokumenteret effekt af koordination 5 Inkonsistent begreb 12

13 1. Koordinatorfunktionen - en ledelsesposition på borgerniveau En koordinator kan være en medarbejder eller et koordinationsteam, der tager ledelse og ansvar i den enkelte borgeres sag, ledelsen er ikke afgrænset til enkelte definerede underorganisationer i en enkelt forvaltning, men går på tværs af mange organisationer, forvaltninger og endda også på tværs af sektorer. Derved kan en person eller et team, der typisk er kommunalt ansatte, da rehabiliteringsansvaret med kommunalreformen i 2007, primært blev en kommunal opgave, varetage en rolle som koordinator på den enkelte borgers vegne ind i en regional funktion. En koordinatorfunktion bryder dermed ind i et fastlagt hierarkisk ledelsessystem og vil på denne måde kunne komme til at udfordre ledelsespositioner og ledelsessystemer. Opgaveopdelingen i regioner og kommuner er manifesteret så massivt, at der skal to parallelle politiske systemer til for at klare styringen af opgaveområderne. Hvorfor er det så vi tænker, at en basismedarbejder med en hævdet koordinationskompetence skulle kunne bryde disse barrierer af ledelsesstrukturer (magt) og politik? Det viser sig således også svært 40 års bestræbelse har som beskrevet ikke båret frugt. Kilde: Glintborg & Svejstrup,

14 2. Magt Koordinatorrollen kræver en udstrakt delegeret magt på tværs af adskillige forvaltninger og sektorer. Dette kan være svært realiserbart i en kommunalforvaltning når koordinatorfunktionen skal tildeles magt, skal der samtidig afgives magt fra andre. Det kan være problematisk, hvis en kommunal medarbejder med ledelseskompetence, skal agere ind i et regionalt område, idet regionale medarbejdere skal afgive magt til kommunale medarbejdere. En problematik, der har vist sig at være vanskelig og uoverskueligt, hvorfor det ses relevant, at koordinationsforpligtigelsen legitimeres lovgivningsmæssigt - dvs., at det ikke kun er venligt mente tilkendegivelser eller intentioner og anbefalinger i diverse vejledninger. Regeringen må lovgivningsmæssigt konstruere en position for en koordinator, der skal have en retsmæssig virkning fra et borgerperspektiv Kilde: Glintborg & Svejstrup,

15 3. Kompetencer Faglige kompetencer, som kan refererer til det faglige speciale, hvor borgeren har sin funktionshæmning (psykisk lidelse, senhjerneskade, etc.), men som en del af de faglige kompetencer er også at kunne håndtere den helhedsorienterede handicapforståelse, der er udtrykt i ICF og som er i DK ofte danner rammen for det koordinerede rehabiliteringsforløb. Organisationsforståelse, hvordan de forskellige hjælpesystemer er opbygget, hvordan der ageres i forskellige virksomhedskulturer og ikke mindst, hvordan omgivelserne i civilsamfundet inddrages i rehabiliteringsforløbet. At kunne tage ledelse ved faktisk at rammesætte rehabiliteringsforløbet, indkalde til møder med en sådan autoritet, at aktørerne faktisk møder op og kunne tage beslutninger på tværs af andre forvaltningsområder end der hvor koordinatoren selv er ansat, det kræver pondus og ledelseserfaring, samt en legitimitet. 15

16 4. Dokumenteret effekt af koordination? Kun 9 internationale effektstudier ingen i DK (Glintborg & Hansen, 2014). forskningsprojekt-udvikler-ny-definition-af-begrebet-koordination 16

17 5. Inkonsistent begreb Flere forskellige danske definitioner på koordination Sikre modtagelse af patienten umiddelbart efter udskrivning på sygehuset, deltage i udskrivningssamtalen, således personen får tidlig kontakt i det kommunale regi, og der sker en overdragelse af relevant viden til primærsektor med henblik på at initiere relevante rehabiliteringstilbud. Planlægning + Information = Koordination Kilde: MTV, 2011 Kilde: Sats på sammenhæng af Nemming & Hollænder,

18 MTV ens definition: fokus på personplan dvs. at følge den enkelte borger. Vægtning af en hurtig visitation til tilbud og således sikre sammenhæng i indsatsen. Nemming og Hollænders def: Større vægtning af processen sammenlignet med MTV ens beskrivelse, der er mere borgernær. Koordination foregår her mere på systemniveau à Måske skaber dette sammenhæng, men hvad med helhedsperspektivet? 18

19 Pointe 1: Sikrer koordination helhedsorientering: Nej! Et missing link: Bio Psyko? Social? Hvor er den psykologiske rehabilitering? Rehabilitation Psychology is a specialty area within psychology which assists the individual with an injury or illness which may be chronic, traumatic and/or congenital, including the family, in achieving optimal physical, psychological and interpersonal functioning. The rehabilitation psychologist consistently involves interdisciplinary teamwork as a condition of practice and services within a network of biological, psychological, social, environmental and political considerations in order to achieve optimal rehabilitation goals. index.aspx 19

20 Psykologisk rehabilitering: rehabilitering af den indre livsverden Personer med en erhvervede lidelser oplever ofte følelsesmæssige problemer som de største begrænsninger i livet efter en funktionsnedsættelse (eks. hjerneskade) Målsætningsarbejde og rehabilitering inddrager primært borgerens ydre livsverden, forstået som den fysiske krop, aktivitet og deltagelse à et vigtigt område overses rehabilitering af borgerens indre livsverden, forstået som mestring af personlige identitetsmæssige og følelsesmæssige udfordringer, som på sigt kan udvikle sig til psyko-sociale følger (depression, angst, PTSD, etc.). 20

21 Pointe 2: Ny model til sikring af vigtige faktorer i overgange (organisatoriske og personlige) Transitionsmodel (Turner et al, 2008) 21

22 Tilgange til koordination Mens den relationelle koordinering (Gitell, 2009) kan være et bud på sikring af sammenhæng i indsatsen, kan transitionsmodellen være en mulig model til sikring af et helhedsorienteret perspektiv i den rehabiliterende indsats. 22

23 Pointe 3: Ny definition af koordination Koordination i rehabiliteringsforløb er en kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål og med øje for borgerens fysiske, psykologiske og sociale støtte og udviklingsbehov i organisatoriske og livsmæssige transitioner. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat Kilde: Glintborg,

24 Ved at inkludere et hensyn til borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov i definitionen af koordination kan man skabe dette dobbeltblik på koordinering: på organisatorisk niveau af de faglige indsatser, for at skabe sammenhæng i forløbet, og med hensyn til borgeren i dennes transitioner for at sikre en helhedsorienteret tilgang. 24

25 Opsummering: Mine tre hovedpointer 1. Vi har brug for et styrket felt i rehabilitering: Psykologisk rehabilitering 2. Vi har brug for nye modeller til forståelse af overgange: Transitionsmodellen 3. Vi har brug for en klar definition af koordination i rehabilitering: Et bud blev præsenteret. 25

26 Referencer Gittell, J.H. (2009). High performance healthcare: Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience. McGraw-Hill, New York. Glintborg, C. & Svejstrup, O. (2014). Rehabilitering og Koordinering. Hvis målet er en helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliteringsindsats, er svaret da koordinering? En artikel om koordinationsbegrebet, koordinatorrollen og koordinering i socialt arbejde. I: Socialkritik, nr 137, februar. Glintborg, C. & Hansen, T.G.B. (2014). Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview. Socialstyrelsen. Glintborg, C. & de Lopéz (in process). Koordination i et nyt lys - sikring af de psykologiske indsatser i hjerneskaderehabiliteringen. Turner, B.J., Fleming, J.M., Ownsworth, T.M., & Cornwell, P. L. (2008). The transition from hospital to home for individuals with acquired brain injury: A literature review and research recommendations. Disability and Rehabilitation, 30(16),

SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT

SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT ÅRSKURSUS, 17. OKTOBER 2015 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL

Læs mere

KAN DET BETALE SIG AT KOORDINERE? DE BIO-PSYKO-SOCIALE OUTCOME AF KOORDINERET REHABILITERING

KAN DET BETALE SIG AT KOORDINERE? DE BIO-PSYKO-SOCIALE OUTCOME AF KOORDINERET REHABILITERING KAN DET BETALE SIG AT KOORDINERE? DE BIO-PSYKO-SOCIALE OUTCOME AF KOORDINERET REHABILITERING KL KONFERENCE D. 26 MARTS 2014 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG

Læs mere

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

GRIB MENNESKET! ÅRSMØDE VØLUND, JUNI 2016 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D I PSYKOLOGI,

GRIB MENNESKET! ÅRSMØDE VØLUND, JUNI 2016 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D I PSYKOLOGI, GRIB MENNESKET! ÅRSMØDE VØLUND, JUNI 2016 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D I PSYKOLOGI, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE?

VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE? VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE? N E T V Æ R K S M Ø D E, S O C I A L S T Y R E L S E N D. 4. 3. 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R D E V

Læs mere

PSYKOLOGISK REHABILITERING: AT KOMME SIG SOM MENNESKE EFTER HJERNESKADE

PSYKOLOGISK REHABILITERING: AT KOMME SIG SOM MENNESKE EFTER HJERNESKADE PSYKOLOGISK REHABILITERING: AT KOMME SIG SOM MENNESKE EFTER HJERNESKADE NEURODAGEN D. 4.10.16 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde tada@phmetropol.dk Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

VELKOMMEN TIL SESSION 3

VELKOMMEN TIL SESSION 3 SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 3 Samarbejde om sundhedsudfordringer drivere og barrierer for kommunerne og regionernes fælles indsats SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

Læs mere

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis 1 HVAD ER ALMEN PRAKSIS ROLLE? Almen praksis funktion Generalist Gatekeeper Tovholder for den lægelige behandling Kontinuitet 2 FAMILIELÆGE Hvor

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014

Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Center for Politik og Organisation Politisk Service Team Dagsorden 25-08-2014 14/5104 Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Deltagere: Bente Borg Donkin, Politiker Birthe Bringsjord,

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Oplæg om recovery-orientering

Oplæg om recovery-orientering Oplæg om recovery-orientering KommuneKontaktRådet Hovedstaden Temamøde 4.sept 2013 Udviklingskonsulent Peter Boldsen Socialforvaltningen Århus Kommune Oversigt Temaer 1. Recovery og rehabilitering. 2.

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Rehabilitering håb, selvbestemmelse og selvforståelse lvbestemmelse og

Rehabilitering håb, selvbestemmelse og selvforståelse lvbestemmelse og Rehabilitering håb, selvbestemmelse og selvforståelse lvbestemmelse og v/. Mogens Seider, leder af Fountain House, København samt Formand for Dansk selskab for psykosocial rehabilitering. & Chalotte Glintborg,

Læs mere

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik 10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki VUM og Rehabilitering Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki Rehabilitering Plan for workshoppen VUM og rehabilitering. Ressourcefokus i udredningen Inddragelse

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Skovvænget. Metodekatalog Skovvænget er et bo- og rehabiliteringstilbud der er drevet af Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed.

Skovvænget. Metodekatalog Skovvænget er et bo- og rehabiliteringstilbud der er drevet af Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed. Skovvænget Metodekatalog 2017 Indledning, Skovvænget er et bo- og rehabiliteringstilbud der er drevet af Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed. Skovvænget er oprettet som bo- og rehabiliteringstilbud

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Skovvænget. Metodekatalog Skovvænget er et bo- og rehabiliteringstilbud der er drevet af Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed.

Skovvænget. Metodekatalog Skovvænget er et bo- og rehabiliteringstilbud der er drevet af Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed. Skovvænget Metodekatalog 2016 Indledning, Skovvænget er et bo- og rehabiliteringstilbud der er drevet af Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed. Skovvænget er oprettet som bo- og rehabiliteringstilbud

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Rehabiliteringsstrategier

Rehabiliteringsstrategier Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade MED AFSÆT I EVALUERINGEN AF TI KOMMUNALE PULJEPROJEKTER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Den

Læs mere

Målsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007

Målsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007 Målsætninger og handleplaner Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007 Påsken 2000 Hedalen Norge Omdrejningspunkter Hvem sætter målene Hvilke mål sættes Er det godt nok kan det blive bedre Rehab.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen Rehabilitering Definitioner, udfordringer og muligheder Onsdag den 27. februar 2013 Kl. 12:30 13:30 MarselisborgCentret P. P. Ørums Gade 8, 8000 Århus C 1 Program MarselisborgCentret

Læs mere

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Resultater projekt KORE Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Erfaringer fra projektet Vi er tidligere i gang med planlægning i forløbene Vi udfærdiger,

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Hvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere. Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk

Hvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere. Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk Hvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk Fire pointer om forløbskoordination Kræver en forløbsledelse oftest tværsektoriel

Læs mere