VIDEN VæKST BalaNCE. Overimplementering af EU-regler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDEN VæKST BalaNCE. Overimplementering af EU-regler"

Transkript

1 VIDEN VæKST BalaNCE Overimplementering af EU-regler November 2013

2 Overimplementering af EU-regler Den globale finansielle og økonomiske krise har ramt Danmark hårdt private arbejdspladser er gået tabt alene i krisens to første år, og væksten ligger fortsat tæt på nul. Vi står derfor i en situation med et stærkt behov for ny dynamik og nye arbejdspladser. Det er erhvervslivet, der skal skabe de nye jobs og ny vækst i samfundet. Det er derfor helt centralt, at virksomhederne oplever gode rammevilkår og styrket konkurrenceevne overfor udlandet. God offentlig regulering spiller en central rolle i den forbindelse. Enkel og fleksibel erhvervsregulering understøtter vækst, mens tung og uklar regulering er en effektiv bremse på udvikling og konkurrenceevne. Tidligere analyser fra det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium har vist, at når de administrative byrder reduceres med 1 mia. kr., så forbedres BNP med 1,4 mia. kr.. Dertil kommer, at god regulering er med til at forbedre konkurrenceevnen overfor udlandet og dermed sikre eksport og arbejdspladser i Danmark. En meget stor andel af Danmarks lovgivning tager sit afsæt i EU-lovgivning. Derfor er det helt essentielt, at Danmark gennemfører EU-reglerne på en hensigtsmæssig måde. Desværre har der i Danmark gennem mange år været tradition for at overimplementere EU-regler. I den internationale debat bliver overimplementering også kaldt gold-plating, fordi der bliver lagt et ekstra lag guld ovenpå reglerne. Overimplementering indebærer, at Danmark gennem national lovgivning og/eller administrativ praksis vælger at gå videre end det, EU-reglerne kræver, og længere end hvad gennemsnittet af de øvrige EU-lande gør. Dette har en betydelig negativ effekt på opretholdelsen af arbejdspladser i Danmark og den økonomiske vækst i det danske samfund som helhed. Konsekvensen er, at danske virksomheder skal overholde flere ufleksible og omkostningsdrivende krav end deres europæiske konkurrenter og det forringer dansk erhvervslivs konkurrenceevne i forhold til de øvrige EU-lande. Der har generelt i lovgivningsarbejdet været en åbenlys mangel på konsekvensberegninger både i forhold til konkurrenceevne og beskæftigelse forud for indførelsen af de danske overimplementeringer. De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af at vælge overimplementering fremfor en alternativ løsning har dermed i de fleste tilfælde været helt ukendte. Derudover har den konkrete udmøntning af en række overimplementeringer vist sig i praksis at have betydeligt større konsekvenser, end man havde forventninger om, da man vedtog regelsættet. Dertil kommer, at en del af overimplementeringerne har sneget sig ind via bekendtgørelser, administrativ praksis mv., som Folketinget ikke har haft lejlighed til at drøfte og tage reel stilling til. I figuren på næste side er illustreret på enkel vis, hvad overimplementering er, og hvordan den medfører ekstra belastning for danske virksomheder. Side 2

3 Overimplementering - en barriere for vækst og arbejdspladser Danske særregler og administrativ praksis, der ligger ud over EU-kravene, er overimplementering og belaster konkurrenceevnen. Belastning over minimumskrav Evt. skærpet praksis Dansk overimplementering Tab af konkurrenceevne EU-gennemsnitlig implementering EU-krav EU-krav Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 3

4 Side 4

5 Overimplementeringer - særlig på miljøområdet Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over hvilke danske love og regler, der er udtryk for dansk overimplementering af EU-regler. Der er således heller intet overblik over overimplementeringernes samlede konsekvenser for konkurrenceevne og arbejdspladser. Landbrug & Fødevarer har gennemført en kortlægning af de mest skadelige overimplementeringer, der i dag rammer landbruget og fødevareerhvervet. Disse overimplementeringer finder særligt sted på miljøområdet. Landbrug & Fødevarer vurderer, at nogle af de meget alvorlige overimplementeringer for erhvervet ligger indenfor rammerne af: Habitatdirektivet - der kan indebære betydelige barrierer ved udvidelse af anlæg. Sevesodirektivet - hvor Danmark har fastsat 10 gange lavere grænseværdier for ammoniak end direktivet kræver samt lavere grænseværdier for klor. Nitratdirektivet - hvor Danmark har fastsat langt snævrere rammer for gødskning end vores konkurrerende lande, uanset om der er tale om robust eller sårbar jord. Kontrolforordningen vedrørende kødkontrol - der indebærer, at danske virksomheder betaler højere omkostninger for kontrol. Vandrammedirektivet - hvor langt størstedelen af Danmarks vandløb klassificeres som naturlige, selvom en del heraf er tilpasset afvanding. IE-direktivet - hvor Danmark har ladet betydeligt flere virksomheder og husdyrbrug omfatte af en miljøgodkendelsesordning, end IE-direktivet kræver. Eksempelvis er kvægbrug ikke omfattet af IE-direktivet. Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) - der er administrativt tunge, og via nationale særregler udsætter landmænd for dobbeltsanktioneringer. Regelsættenes indhold er kort gennemgået i hæftets bilag. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 5

6 Konsekvenser for konkurrenceevne, beskæftigelse og samfundsøkonomi Som nævnt før er det ikke umiddelbart muligt at give en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser af danske EU-overimplementeringer. Der er dog ingen tvivl om, at konsekvenserne er særdeles omfattende. Dette illustreres af en række konkrete tilfælde: Videncentret for Landbrug har beregnet, at alene reglerne om undergødskning i nitratdirektivet giver Danmark et nettotab i størrelsesordenen 1,6-3,3 mia. kroner årligt afhængigt af kornpriserne. Landbrug & Fødevarer har i en analyse fra 2011 beregnet, at såfremt man gennemfører de fremlagte vandplaner i relation til Vandrammedirektivet, vil det betyde, at et stort antal arbejdspladser fjernes fra Danmark. Alene i forarbejdningssektoren (slagterier, mejerier mv.) estimeres tabet op til beskæftigede. Det kan koste danske virksomheder et betydeligt millionbeløb pr. anlæg at implementere de ekstra krav til køleanlæg mv., som overimplementeringen af Sevesodirektivet medfører. Ovenstående er naturligvis kun enkeltstående eksempler, men de giver et tydeligt fingerpeg om, at overimplementeringernes samlede konsekvenser er meget alvorlige. Landbrug & Fødevarer vurderer derfor, at en reduktion af overimplementeringerne i Danmark - under hensyntagen til andre faktorer, som f.eks. miljø, fødevaresikkerhed mv. - vil kunne styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne markant og medføre vigtige samfundsmæssige gevinster i form af øget BNP og nye arbejdspladser. Reglerne om undergødskning giver Danmark et nettotab i størrelsesordenen 1,6-3,3 mia. kroner årligt afhængigt af kornpriserne. Side 6

7 Hvordan undgår vi overimplementering i fremtiden? Hvis man skal undgå, at man i fremtiden overimplementerer i dansk lovgivning, bør der skelnes mellem to forhold: Eksisterende overimplementereringer, som findes i vores nuværende love og praksis. Fremtidige overimplementeringer, der kan fremkomme, når Danmark på nationalt plan skal gennemføre nye EU-regler i de kommende år. Som udgangspunkt bør målet derfor være, at man løbende konsekvensvurderer og rydder op i eksisterende lovgivning. Samtidig bør der sættes en effektiv stopper for overimplementering i ny lovgivning. I England har man i årevis arbejdet med overimplementering og med en fast målsætning om, at overimplementeringer helt skal undgås. Det er det britiske erhvervsministerium, der er ansvarlig for implementeringen af EU-regler. Praksis hos de engelske myndigheder skal sikre færrest mulige byrder for erhvervslivet, og overimplementering af ny lovgivning er som udgangspunkt ikke tilladt. Det britiske erhvervsministerium har i den forbindelse udstedt detaljerede retningslinjer, som skal følges ved al implementering af nye EU-regler, så overimplementeringer minimeres eller helt undgås. Den engelske praksis har medvirket til, at man i England kan træffe oplyste politiske valg, der baserer sig på en reel vurdering af lovgivningens konsekvenser for virksomhederne. Med inspiration fra den engelske praksis har Landbrug & Fødevarer udarbejdet en model, der kan medvirke til at forhindre fremtidige, skadelige overimplementeringer i Danmark. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 7

8 Model til at undgå fremtidige overimplementeringer af EU-regler Den generelle koordinering af EU-rettede aktiviteter, herunder aktiviteter i relation til det indre marked og implementering af EU-regulering, samles centralt eksempelvis i Finansministeriet eller Erhvervs- og Vækstministeriet. Senest 14 dage efter offentliggørelsen af f.eks. et direktiv, skal de implicerede ministerier fremsende en implementeringsplan til Finansministeriet eller Erhvervs- og Vækstministeriet herunder skal der redegøres for hvilke regler, der skal udarbejdes, samt at der ikke sker overimplementeringer. Der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der detaljeret redegør for hvilke og hvor store omkostninger, implementeringen vil medføre. Denne konsekvensanalyse skal godkendes af en uafhængig komité. Implementeringsplanen samt den godkendte konsekvensanalyse skal herefter fremsendes til en politisk overvågningskomité, der skal godkende denne. Herudover skal det hele tiden undersøges, om det er muligt at implementere EU-regler gennem frivillige ordninger mv. Regulering skal undgås i videst mulig udstrækning. Der skal ske løbende inddragelse af erhvervslivet og andre interessenter. Herefter kan reguleringen udformes. Der skal indføres krav om, at der skal ske revision af de indførte regler 5 år efter endt implementering med henblik på at sikre, at implementeringen har været vellykket og ikke har været mere byrdefuld end forudsat. I modsat fald skal reglerne justeres, så de kommer i overensstemmelse med det forudsatte. Side 8

9 Der er behov for løbende konsekvensvurdering af eksisterende lovgivning Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 9

10 Tiltag, der skal sikre en effektiv implementering af EU-regler i Danmark For at sikre færre byrder og bedre konkurrenceevne for erhvervet fremover, er det afgørende, at politikerne beslutter at arbejde for at fjerne de eksisterende overimplementeringer og undgå at indføre nye. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for at etablere nogle grundlæggende principper og organisatoriske rutiner, som kan sikre, at Danmarks konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse ikke lider unødig skade af tilfældige overimplementeringer. Derudover er der behov for at gennemføre en række konkrete tiltag for at imødegå de mest skadelige overimplementeringer. Eksisterende overimplementeringer: Der bør gennemføres et systematisk serviceeftersyn af de eksisterende danske overimplementeringer. Det generelle mål skal være, at overimplementeringerne justeres, så Danmark kommer på niveau med EU-gennemsnittet. Som led heri gennemføres et nabotjek, så det klarlægges, på hvilke områder Danmark opstiller strengere krav, og om vores nabolande har gennemført EU-regler på en smartere og mere fleksibel måde. Eksisterende overimplementeringer bør tilbagerulles i det omfang, de ikke er udtryk for bevidste politiske valg baseret på klare økonomiske konsekvensanalyser. Fremtidige EU-implementeringer: Der bør etableres et princip om, at der som udgangspunkt ikke sker dansk overimplementering af fremtidige EU-regler. Klar organisatorisk forankring og ekstern overvågning: Der bør gennemføres en ny model for håndtering af implementering af EU-regler. Modellen skal med inspiration i de engelske erfaringer omfatte en central, koordinerende EU-enhed samt uafhængige komiteer, der godkender konsekvensvurderingerne af nye regler. Øget gennemsigtighed og bedre politisk beslutningsgrundlag: Der bør sikres et styrket politisk beslutningsgrundlag via øget gennemsigtighed om konsekvenser af (over-)implementering af ny og eksisterende lovgivning. Der skal fortsat opstilles skøn over de administrative byrder ved ny regulering (AMVAB), men dette skal suppleres med estimater for reguleringens konsekvenser for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Derudover skal konsekvenserne af en minimumsimplementering af EU-regler altid afklares, så der foreligger et sammenligningsgrundlag/benchmark. EITU-princip: Der bør indføres et EITU-princip for alle nye regler (både implementering af EU-regler, og generelt for nationale regler). EITU-princippet indebærer et princip om en-ind to-ud : Hvis der indføres en ny, byrdefuld regel, skal der fjernes to andre regler med byrder svarende til det dobbelte af de indførte byrder. Der er endvidere behov for konkret handling på en række områder, hvor de danske overimplementeringer har ført til uforudsete, negative effekter. Eksempelvis er der behov for et servicetjek af den danske implementering af EU-regler på følgende områder. Side 10

11 Behov for servicetjek af dansk overimplementering Habitatdirektivet - Der bør iværksættes en undersøgelse af, om der er juridisk fundament for Natur- og Miljøklagenævnets meget restriktive praksis vedrørende udvaskning af kvælstof til internationale naturbeskyttelsesområder, bl.a. gennem en afdækning af praksis i andre EU-lande. - Der skal ses på, hvordan direktivet administreres i forhold til erhvervets udviklingsmuligheder, så det gøres lettere og mere fleksibelt at gennemføre udvidelser. - Konkret bør man revurdere kravene i forhold til naturtyper, som ikke er omfattet af direktivet. Derudover bør der udarbejdes lovgivning om væsentlighedsbegrebet i habitatdirektivet, som klarlægger, at ikke enhver påvirkning kan anses som væsentlig. Sevesodirektivet herunder reglerne for ammoniakkøleanlæg - Reglerne er langt mere byrdefulde end først antaget. Der er derfor behov for en mere klar og simpel administration samt krav, der tager højde for, at køleanlæggene allerede er gennemregulerede. - Når det nye Seveso III-direktiv implementeres, bør den eksisterende overimplementering fjernes, så f.eks. fødevarevirksomheder i Danmark ikke omfattes af det regelsæt, der har til formål at håndtere risici fra eksempelvis en stor kemikaliefabrik. - Den eksisterende administrationspraksis kan omlægges uden øget risiko for personer, der opholder sig på omkringliggende arealer, da der allerede er regler på området, der sikrer dette. Nitratdirektivet - De danske regler skal bringes på niveau med andre EU-landes regler. - Regelsættet skal revideres, bl.a. som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Reguleringen bør målrettes de enkelte vandområders sårbarhed, så miljøindsatsen bliver omkostningseffektiv, og der skabes mulighed for øget produktion uden forøgelse af udledningen. - Der bør ske en afbureaukratisering af de danske gødskningsregler, herunder sikres mere fleksibilitet samt flere alternativer til at kunne imødekomme miljøkrav, så vi får mere målrettet regulering i stedet for den generelle regulering, vi har i dag. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 11

12 Kontrolforordningen kødkontrollen - Medlemsstaternes kontrolforpligtelse og finansiering af kontrollen bør revurderes i forbindelse med drøftelserne om et nyt kontrolregime, så der opnås en større harmonisering, og det afklares hvilke kontroludgifter, der reelt skal betales af erhvervet. Vandrammedirektivet - Miljøministeren bør i den kommende implementering af vandrammedirektivet gå efter en minimumsløsning og anvende de undtagelsesmuligheder, som direktivet giver mulighed for. Side 12

13 IE-direktivet - Der bør laves regel- og praksisændringer, så der sker en reel minimumsimplementering af IE-direktivet. Eksempelvis bør alle kvægbrug og alle andre mindre husdyrbrug fritages for at skulle igennem en lang og besværlig godkendelsesproces. - Der kan i den forbindelse også henvises til anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg II og anbefalingerne fra Husdyrreguleringsudvalget, hvoraf hovedparten fortsat ikke er gennemført. Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) - Der bør gennemføres et samlet serviceeftersyn af KO-reglerne, så det sikres, at danske landmænd ikke møder flere belastende og ufleksible krav end deres konkurrenter i andre EU-lande. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 13

14 Bilag Eksisterende overimplementeringer - udvalgte eksempler Habitatdirektivet Habitatdirektivet vedrører udpegning af særlige bevaringsområder. I den danske implementering af reglerne har man i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug opdelt ammoniakfølsom natur i 3 kategorier, der alle skal tages hensyn til f.eks. ved godkendelse af husdyrbrug. På trods af at det kun er kategori 1-områderne, der er omfattet af habitatdirektivets regler, har man i Danmark valgt også at gennemføre en streng regulering i forhold til kategori 2 og 3 ud fra de samme principper. I november 2011 traf Natur- og Miljøklagenævnet en principiel afgørelse om udvaskning af nitrat til internationale naturbeskyttelsesområder i forbindelse med miljøgodkendelse af et husdyrbrug. Afgørelsen betyder, at enhver udvidelse af husdyrbrug i områder med stigende husdyrtryk (målt som antal dyreenheder) medfører krav om, at bedriften ved en godkendelse skal reducere kvælstofudvaskningen til et niveau svarende til, hvad et plantebrug ville udvaske. Det er muligt at give afslag på en ansøgning om etablering eller udvidelse, alene fordi dyretrykket i et område er stigende. Denne praksis er en klar overimplementering af habitatdirektivet. Hidtil har det især været udvidelser af husdyrbrug, der har været belastet af den meget strenge fortolkning af habitatreglerne. Men der viser sig nu desværre også eksempler på, at den strenge fortolkning af habitatreglerne udbredes til andre virksomhedstyper med den konsekvens, at vækst- og udviklingsmuligheder hæmmes i Danmark. Sevesodirektivet, herunder regler for ammoniakkøleanlæg Sevesodirektivet har til formål at regulere sikkerheden på de virksomheder, der indebærer en risiko for større uheld. Store oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer, giftige stoffer og miljøfarlige stoffer udgør en særlig risiko, hvis der sker uheld. Virksomheder med sådanne oplag er derfor omfattet af særlige regler og karakteriseres som risikovirksomheder. Den danske implementering af Sevesodirektivet indeholder en overimplementering, som bl.a. betyder, at mindre ammoniakkøleanlæg omfattes af de meget byrdefulde og helt unødvendige særregler. Danske virksomheder er således omfattet af de danske regler, når deres anlæg rummer mere end 5 tons ammoniak, mens direktivet alene omfatter anlæg, der rummer mere end 50 tons ammoniak. Danmark har således fastsat 10 gange lavere grænseværdier. De komplicerede danske særregler har alvorlige konsekvenser for en lang række danske virksomheder, f.eks. slagterier og mejerier, som bruger ammoniak som kølemiddel. Det kan koste danske virksomheder et betydeligt millionbeløb pr. anlæg at implementere de ekstra krav til køleanlæg mv., som overimplementeringen af Sevesodirektivet bevirker. Samtidig er det tvivlsomt, om de tekniske løsninger, der skal implementeres, kan anvendes i praksis. Side 14

15 Køleanlæggene er allerede godkendt i henhold til Arbejdstilsynets regler og EU-regler til trykbærende udstyr. Der er således allerede en streng regulering på området, der skal sikre anlæggene mod uheld. Nitratdirektivet Formålet med nitratdirektivet er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderligere forurening af denne art. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne: Udpege sårbare zoner de danske myndigheder har udpeget hele Danmark som sårbar zone. Udarbejde kodeks for godt landmandskab. Udarbejde handlingsprogram, som skal justeres hvert 4. år. I handlingsprogrammet skal der stilles krav til bl.a. udbringningstidspunkter, opbevaringskapacitet af husdyrgødning og tilførsel af gødning. De danske, meget specifikke og restriktive krav vedrørende kvælstoftildeling mv. skaber uhensigtsmæssige rammevilkår, som påvirker landbrugets konkurrenceevne negativt. Danske bedrifter møder således flere administrative krav og mindre fleksible handlemuligheder, end deres konkurrenter i andre EU-lande som f.eks. Tyskland og Sverige. Følgende er især problematisk: Hele Danmark er udlagt som nitratfølsomt område, og man er derfor afskåret fra at foretage en differentieret indsats på nitratområdet. I Danmark er såvel den tilladte mængde af tilført husdyrgødning, som det tidsrum, der må udbringes husdyrgødning i, mere restriktive end i de andre EU-lande. Kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er procentenheder højere i Danmark end i de andre EU-lande. I flere lande er der, som i Danmark, lagt et loft over tilførsel af kvælstof i husdyr- og handelsgødning, men loftet (normen) er betydeligt lavere i Danmark. Dansk regulering af landbrugets nitratanvendelse mv. er primært gennemført ved generelle regler for alle landmænd og alle områder uanset om de er sårbare eller robuste i forhold til nitratpåvirkning. Det er f.eks. et specifikt problematisk dansk krav, at der maksimalt må gødskes med kvælstof svarende til 15 pct. under økonomisk optimum. Økonomisk optimum betyder, at hvis der fra denne mængde tilføres yderligere gødning, vil omkostningerne ved tilførsel af gødning være større end den økonomiske værdi af de forøgede afgrøder. Undergødskningen betyder lavere udbytter og dårligere råvarekvalitet. Videncentret for Landbrug har estimeret, at Danmarks nettotab i alt ved undergødskning er i størrelsesordenen 1,6 til 3,3 mia. kr. årligt afhængigt af kornpriserne. Ved priser som i efteråret 2012 er det beregnede tab dobbelt så stort som ved de gennemsnitlige priser for de sidste 5 år. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 15

16 Side 16

17 Opkrævning af minimumsgebyrer for kødkontrol ville reducere udgiften med ca. 85 mio. kr. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 17

18 Kontrolforordningen kødkontrollen Forordningen fastlægger en lang række principper for fødevarekontrol. Således fremgår det af forordningen, at kontrollen skal foretages regelmæssigt på grundlag af en risikovurdering, og at kontrollen skal foregå uden forudgående varsel. Det fremgår endvidere, at det er medlemsstaternes ansvar, at der er tilstrækkelige ressourcer til at udføre kontrollen med lovgivningen på en hensigtsmæssig måde. I Danmark foretager Fødevarestyrelsen og i et vist omfang NaturErhvervstyrelsen - kontrollen med overholdelse af lovgivningen på foder-, fødevare-, og veterinærområdet. Finansiering af kontrollen i Danmark sker ved brugerbetaling for de faktiske omkostninger ved styrelsernes kontrol. I forordningsteksten er der i visse tilfælde direkte fastsat takster (kontrolpriser). Det er især tilfældet for kontrol med animalske fødevarer. EU-kommissionen har fået udarbejdet en konsulentrapport, som klart illustrerer, at der er stor forskel på, om medlemsstaterne overhovedet tager betaling for kontrollen eller alene opkræver de minimumsgebyrer, der er fastsat i forordningen. I Danmark er der tradition for, at erhvervet betaler alle udgifter forbundet med offentlig kontrol. Alene kødkontrollen, som er kontrol med kød på slagterierne (efter slagtning), beløber sig til 252,5 mio. kr. årligt. Såfremt man i Danmark begrænsede sig til at opkræve minimumsgebyrerne, ville udgiften være ca. 85 mio. kr. lavere. Samtidig er der i kontrolomkostningerne i visse tilfælde indregnet afledte kontroludgifter for myndighederne, som f.eks. uddannelse af personale på slagterierne og myndighedernes lovforberedende arbejde (på foderområdet), som betales af erhvervet. I direkte forlængelse af finansieringsaspektet ligger spørgsmålet, hvorvidt medlemsstaterne reelt udfører kontrol på et ensartet niveau og på tilsvarende kontrolområder. F.eks. er kontrollen med mærkning af fødevarer generelt et område, der er fokus på i Danmark. Det er fra myndighederne blevet oplyst, at der ikke på samme måde udføres kontrol i de øvrige medlemslande. Danske fødevareproducenters konkurrenceevne er direkte påvirket af, at deres kontrolomkostninger er så høje. EU-landenes uens håndtering af kontrolomkostningerne medfører en skævvridning af konkurrencen på det indre marked til ulempe for danske virksomheder. Side 18

19 Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet har til formål at sikre, at alt overfladevand opnår god økologisk tilstand. Det indeholder en række generelle bestemmelser, der bl.a. fastsætter tidsfrister og regler for anvendelse af undtagelsesbestemmelser. Danmark er pt. i færd med at gennemføre implementeringen af direktivet. Det væsentligste problem ved den planlagte implementering er, at der ikke er gennemført grundige konsekvensanalyser af effekterne på økonomi, beskæftigelse osv. Dette skal udlægges til kommunerne, der næppe i alle tilfælde har de fornødne kompetencer hertil. Konsekvensen risikerer at blive, at myndighedernes indsats vil mangle sammenhæng mellem krav og byrder på den ene side og reelle miljøgevinster på den anden side. Herudover er langt den største del af Danmarks vandløb tilpasset afvanding, men en stor del af disse er alligevel ved vandløbsklassifikationen klassificeret som naturlige, selvom en del burde klassificeres som stærkt modificerede eller kunstige. Denne vandløbsklassifikation skyldes den danske vejledning fra Naturstyrelsen. Vejledningen ligger til grund for klassifikationen af vandløbene. Her indgår muligheden for at anvende dræning af landbrugsarealer ikke som argument for at kunne klassificere et vandløb som stærkt modificeret. I den oprindelige EU-vejledning indgår denne mulighed, og følgelig kunne og burde et større antal vandløb være klassificeret som stærkt modificerede med mindre indsats og færre byrder til følge. Med den valgte vandløbsklassifikation har man på forhånd afskåret sig fra at kunne tage en række undtagelsesmuligheder i brug, idet vandrammedirektivet giver mulighed for at lave undtagelser fra direktivets krav, hvis disse krav er urimeligt byrdefulde. Et andet problem er, at der i de danske vandplaner i praksis kun er brugt generelle virkemidler f.eks. efterafgrøder, randzoner langs søer og vandløb og dyrkningsrestriktioner, der ikke er målrettet de konkrete dyrkningsområder. Disse virkemidler har til formål at forhindre, at der eksempelvis udvaskes kvælstof til vandet. Vandrammedirektivet lægger imidlertid op til en konkret, målrettet og omkostningseffektiv indsats, hvor man får mest miljø for pengene i stedet for generelle virkemidler, der ikke tager højde for konkrete forhold mv. Brugen af generelle virkemidler indebærer tillige, at der helt mangler synergier over til andre udfordringer, og der er stort set ingen metodefrihed/fleksibilitet. Konsekvenserne af den planlagte overimplementering af vandrammedirektivet kan blive vidtrækkende. Mangelfuld vedligeholdelse af vandløb vil føre til forringet afvanding af de dyrkede arealer mv. Der er som nævnt ikke gennemført egentlige konsekvensvurderinger fra statens side, men det drejer sig potentielt om et tab på adskillige millioner kroner - muligvis endda milliarder kroner. I en analyse fra 2011 har Landbrug & Fødevarer beregnet, at de fremlagte vandplaner alt andet lige alene i forarbejdningssektoren (slagterier, mejerier mv.) vil fjerne arbejdspladser. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 19

20 Side 20

21 IE-direktivet IE-direktivet (direktiv om industrielle emissioner) udgør EU s regelsæt for, hvordan de største industrivirksomheder og svine- og fjerkræbrug i EU skal miljøgodkendes. Direktivet sætter bl.a. rammen for hvilke oplysninger, der skal indsendes ved ansøgning om miljøgodkendelse, og hvilke vilkår der skal fastsættes, hvis myndighederne giver miljøgodkendelse til en virksomhed eller et svine- eller fjerkræbrug på baggrund af en ansøgning. Herudover fastsætter direktivet rammerne for miljøtilsyn på de omfattede virksomheder og svine- og fjerkræbrug, ligesom direktivet fastsætter regler for revurderingen af miljøgodkendelser. Det danske godkendelsessystem er mere vidtgående end krævet i direktivet. Bl.a. er der i Danmark knap virksomheder og husdyrbrug, der er underlagt krav om en miljøgodkendelse. Hvis Danmark derimod fulgte reglerne i direktivet, ville alene virksomheder og svine- og fjerkræbrug være underlagt miljøgodkendelseskravet. I Danmark skal eksempelvis kvægbrug og mindre husdyrbrug gennem en lang og tidskrævende godkendelsesprocedure, der er ligeså økonomisk og administrativ byrdefuld som en godkendelse efter reglerne i IE-direktivet. Der bør gennemføres de fornødne regel- og praksisændringer, så der sker en mere reel implementering af IEdirektivet. Der bør i den forbindelse gennemføres et tjek af godkendelsesordningen for kvægbrug og mindre husdyrbrug med henblik på at vurdere, om et komplekst godkendelsessystem er nødvendigt i disse sagstyper. Herudover kan henvises til anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg II og anbefalingerne fra Husdyrreguleringsudvalget, som rummer løsningerne på mange af de ovenstående problemer. Meget få af anbefalingerne er endnu implementeret. Der bør gennemføres et tjek af godkendelsesordningen Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 21

22 Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) Krydsoverensstemmelse (KO) betyder, at de bedrifter, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand. Det kan betyde nedsættelse af landbrugsstøtten, hvis ikke reglerne overholdes. Reglerne er implementeret i dansk ret gennem den såkaldte GLM-bekendtgørelse og KO-bekendtgørelsen. I KO-regi skal danske landmænd overholde nationale krav, der er et resultat af implementering af EU-regler. Når direktiver bliver overimplementeret eller de nationale myndigheder på anden måde går længere, end EU kræver, bliver landmændene mødt med flere regler end nødvendigt. Det kan udløse et træk i landbrugsstøtten. I Danmark er flere regler end nødvendigt omfattet af KO, selvom reglerne i udgangspunktet er KO uvedkommende. Disse danske overimplementeringer er både administrativt og økonomisk byrdefulde for landmændene. Herudover medfører det en større risiko for at blive sanktioneret med et træk i landbrugsstøtten. Som eksempel kan der peges på konkrete krav fra KO-bekendtgørelsen: Krav Gyllebeholder udstyret med alarm Gyllebeholdere, der er placeret i en afstand af 100 meter eller mindre fra et vandløb eller en sø, der er større end 100 m 2, skal have monteret en gyllealarm. Det samme gælder for beholdere, som ligger i et område, hvor terrænet skråner mere end 6 grader fra beholderen mod et vandløb eller en tilsvarende sø som ovenfor. Side 22

23 Krav Etablering af gyllebarriere omkring gyllebeholder Ved gyllebeholdere, der er placeret i en afstand af 100 meter eller mindre fra et vandløb eller en sø, der er større end 100 m 2 og tillige ligger i et område, hvor terrænet skråner mere end 6 grader fra beholderen mod et vandløb eller en tilsvarende sø som ovenfor, skal der etableres en gyllebarriere. Kravet får først virkning fra I husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor kravene har juridisk ophæng, anføres det, at reglerne om gyllealarmer og gyllebarrierer er implementering af nitratdirektivet. I det politiske forlig, hvor det blev besluttet at indføre kravene, er der ikke nogen henvisning til implementering af EU-lovgivning. Gyllealarmer og gyllebarrierer er ikke almindelig praksis i andre EU-lande, ligesom kravet ikke eksplicit fremgår af nitratdirektivet. Der er tale om en dansk overimplementering, der bliver belagt med KO, selvom kravene burde betragtes som selvstændig national lovgivning, hvor en overtrædelse ikke kan KO-sanktioneres. Gældende regler skal naturligvis overholdes, og der bør være sanktioner, hvis dette ikke sker. Det bør imidlertid sikres, at danske landbrugs overholdelse af EU-reglerne ikke administreres mere byrdefuldt end andre EU-landes. Det er bl.a. centralt, at kun de nødvendige regler pålægges med KO. Derfor bør reglerne, der er belagt med KO, gennemgås med henblik på at fjerne unødige overimplementeringer i den danske regulering, så danske landmænd ikke møder mere belastende og ufleksible krav end deres konkurrenter i andre EU-lande. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 23

24 Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på over 148 milliarder kroner årligt og med beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt. Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, November Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Natur & Miljø 2014

Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Natur & Miljø 2014 Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Natur & Miljø 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler går

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Notat til kommunerne om koordinering af krydsoverensstemmelseskontrollen 2013 mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunerne.

Notat til kommunerne om koordinering af krydsoverensstemmelseskontrollen 2013 mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunerne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Arealtilskud/Bæredygtighed/KMSJ/ Sagsnr./dok.nr.: / 12-8025-000943 Dato: 18.december 2012

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Miljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug

Miljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Miljøtilsynsplan For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Indledning Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, har på baggrund af den nye Miljøtilsynsbekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013, udarbejdet en

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

TILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING

TILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING TILSYNSPLAN Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING Indhold 1. Indledning... 2 2. Geografisk område... 2 3. Virksomheder og landbrug som Ishøj Kommune

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 112 Bilag 1 Offentligt Vipperød, den 7. november 2014 Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Tak for muligheden for

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD

Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD MILJØBESKYTTELSESLOVENS 19 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

747-S022507-116 HSC/hel/kmp 30.09.2015 Normansvej 1 8920 Randers NV Tel. +45 7015 1000 Fax. + 45 7221 1781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.

747-S022507-116 HSC/hel/kmp 30.09.2015 Normansvej 1 8920 Randers NV Tel. +45 7015 1000 Fax. + 45 7221 1781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain. 747-S022507-116 HSC/hel/kmp 30.09.2015 Normansvej 1 8920 Randers NV Tel. +45 7015 1000 Fax. + 45 7221 1781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 140 ansatte, heraf 55 jurister Advokatpartnerselskab

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Februar 2014 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01049/Dep. sagsnr. 12073 14. oktober 2011 FVM 942 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Landbo Syd. Krydsoverensstemmelse 2014. 20. Oktober 2014

Landbo Syd. Krydsoverensstemmelse 2014. 20. Oktober 2014 Landbo Syd Krydsoverensstemmelse 2014 20. Oktober 2014 Kodeks for det gode kontrolbesøg Vibeke Højbjerg Enhed for Landbrugskontrol 20. Oktober 2014 Kontrolstrategi 2013-16 6 strategiske indsatsområder

Læs mere

Status 14. Marts 2013

Status 14. Marts 2013 Status 14. Marts 2013 Vagn Lundsteen, direktør, BL 17-03-2013 1 Vandplanerne er ophævet - hvad skal der til før de bliver lovlige? Der skal laves en, som forudsat, basisanalyse i overensstemmelse med direktivet.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 4 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Bedre jobmatch. - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats

Bedre jobmatch. - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Bedre jobmatch - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Februar 2014 Bedre jobmatch - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Dansk erhvervsliv er fortsat præget af den økonomiske krise. 200.000

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer?

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Hvad sker der på Axelborg og Christiansborg? Hvad gør L&F lige pt. for landbrugs- og fødevareerhvervet? Hvor er vi mht. 2013-problematikken? Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og Vejledning om krydsoverensstemmelse 2015.

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og Vejledning om krydsoverensstemmelse 2015. Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Kontrol Miljø- & Økologikontrol J. nr.: 14-8025-000173 og 14-570-000008 Dato: 27. november 2014 kamhal Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 28467 Den 17. november 2014 FVM 340 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag IV

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere