VIDEN VæKST BalaNCE. Overimplementering af EU-regler
|
|
- Lise Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDEN VæKST BalaNCE Overimplementering af EU-regler November 2013
2 Overimplementering af EU-regler Den globale finansielle og økonomiske krise har ramt Danmark hårdt private arbejdspladser er gået tabt alene i krisens to første år, og væksten ligger fortsat tæt på nul. Vi står derfor i en situation med et stærkt behov for ny dynamik og nye arbejdspladser. Det er erhvervslivet, der skal skabe de nye jobs og ny vækst i samfundet. Det er derfor helt centralt, at virksomhederne oplever gode rammevilkår og styrket konkurrenceevne overfor udlandet. God offentlig regulering spiller en central rolle i den forbindelse. Enkel og fleksibel erhvervsregulering understøtter vækst, mens tung og uklar regulering er en effektiv bremse på udvikling og konkurrenceevne. Tidligere analyser fra det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium har vist, at når de administrative byrder reduceres med 1 mia. kr., så forbedres BNP med 1,4 mia. kr.. Dertil kommer, at god regulering er med til at forbedre konkurrenceevnen overfor udlandet og dermed sikre eksport og arbejdspladser i Danmark. En meget stor andel af Danmarks lovgivning tager sit afsæt i EU-lovgivning. Derfor er det helt essentielt, at Danmark gennemfører EU-reglerne på en hensigtsmæssig måde. Desværre har der i Danmark gennem mange år været tradition for at overimplementere EU-regler. I den internationale debat bliver overimplementering også kaldt gold-plating, fordi der bliver lagt et ekstra lag guld ovenpå reglerne. Overimplementering indebærer, at Danmark gennem national lovgivning og/eller administrativ praksis vælger at gå videre end det, EU-reglerne kræver, og længere end hvad gennemsnittet af de øvrige EU-lande gør. Dette har en betydelig negativ effekt på opretholdelsen af arbejdspladser i Danmark og den økonomiske vækst i det danske samfund som helhed. Konsekvensen er, at danske virksomheder skal overholde flere ufleksible og omkostningsdrivende krav end deres europæiske konkurrenter og det forringer dansk erhvervslivs konkurrenceevne i forhold til de øvrige EU-lande. Der har generelt i lovgivningsarbejdet været en åbenlys mangel på konsekvensberegninger både i forhold til konkurrenceevne og beskæftigelse forud for indførelsen af de danske overimplementeringer. De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af at vælge overimplementering fremfor en alternativ løsning har dermed i de fleste tilfælde været helt ukendte. Derudover har den konkrete udmøntning af en række overimplementeringer vist sig i praksis at have betydeligt større konsekvenser, end man havde forventninger om, da man vedtog regelsættet. Dertil kommer, at en del af overimplementeringerne har sneget sig ind via bekendtgørelser, administrativ praksis mv., som Folketinget ikke har haft lejlighed til at drøfte og tage reel stilling til. I figuren på næste side er illustreret på enkel vis, hvad overimplementering er, og hvordan den medfører ekstra belastning for danske virksomheder. Side 2
3 Overimplementering - en barriere for vækst og arbejdspladser Danske særregler og administrativ praksis, der ligger ud over EU-kravene, er overimplementering og belaster konkurrenceevnen. Belastning over minimumskrav Evt. skærpet praksis Dansk overimplementering Tab af konkurrenceevne EU-gennemsnitlig implementering EU-krav EU-krav Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 3
4 Side 4
5 Overimplementeringer - særlig på miljøområdet Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over hvilke danske love og regler, der er udtryk for dansk overimplementering af EU-regler. Der er således heller intet overblik over overimplementeringernes samlede konsekvenser for konkurrenceevne og arbejdspladser. Landbrug & Fødevarer har gennemført en kortlægning af de mest skadelige overimplementeringer, der i dag rammer landbruget og fødevareerhvervet. Disse overimplementeringer finder særligt sted på miljøområdet. Landbrug & Fødevarer vurderer, at nogle af de meget alvorlige overimplementeringer for erhvervet ligger indenfor rammerne af: Habitatdirektivet - der kan indebære betydelige barrierer ved udvidelse af anlæg. Sevesodirektivet - hvor Danmark har fastsat 10 gange lavere grænseværdier for ammoniak end direktivet kræver samt lavere grænseværdier for klor. Nitratdirektivet - hvor Danmark har fastsat langt snævrere rammer for gødskning end vores konkurrerende lande, uanset om der er tale om robust eller sårbar jord. Kontrolforordningen vedrørende kødkontrol - der indebærer, at danske virksomheder betaler højere omkostninger for kontrol. Vandrammedirektivet - hvor langt størstedelen af Danmarks vandløb klassificeres som naturlige, selvom en del heraf er tilpasset afvanding. IE-direktivet - hvor Danmark har ladet betydeligt flere virksomheder og husdyrbrug omfatte af en miljøgodkendelsesordning, end IE-direktivet kræver. Eksempelvis er kvægbrug ikke omfattet af IE-direktivet. Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) - der er administrativt tunge, og via nationale særregler udsætter landmænd for dobbeltsanktioneringer. Regelsættenes indhold er kort gennemgået i hæftets bilag. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 5
6 Konsekvenser for konkurrenceevne, beskæftigelse og samfundsøkonomi Som nævnt før er det ikke umiddelbart muligt at give en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser af danske EU-overimplementeringer. Der er dog ingen tvivl om, at konsekvenserne er særdeles omfattende. Dette illustreres af en række konkrete tilfælde: Videncentret for Landbrug har beregnet, at alene reglerne om undergødskning i nitratdirektivet giver Danmark et nettotab i størrelsesordenen 1,6-3,3 mia. kroner årligt afhængigt af kornpriserne. Landbrug & Fødevarer har i en analyse fra 2011 beregnet, at såfremt man gennemfører de fremlagte vandplaner i relation til Vandrammedirektivet, vil det betyde, at et stort antal arbejdspladser fjernes fra Danmark. Alene i forarbejdningssektoren (slagterier, mejerier mv.) estimeres tabet op til beskæftigede. Det kan koste danske virksomheder et betydeligt millionbeløb pr. anlæg at implementere de ekstra krav til køleanlæg mv., som overimplementeringen af Sevesodirektivet medfører. Ovenstående er naturligvis kun enkeltstående eksempler, men de giver et tydeligt fingerpeg om, at overimplementeringernes samlede konsekvenser er meget alvorlige. Landbrug & Fødevarer vurderer derfor, at en reduktion af overimplementeringerne i Danmark - under hensyntagen til andre faktorer, som f.eks. miljø, fødevaresikkerhed mv. - vil kunne styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne markant og medføre vigtige samfundsmæssige gevinster i form af øget BNP og nye arbejdspladser. Reglerne om undergødskning giver Danmark et nettotab i størrelsesordenen 1,6-3,3 mia. kroner årligt afhængigt af kornpriserne. Side 6
7 Hvordan undgår vi overimplementering i fremtiden? Hvis man skal undgå, at man i fremtiden overimplementerer i dansk lovgivning, bør der skelnes mellem to forhold: Eksisterende overimplementereringer, som findes i vores nuværende love og praksis. Fremtidige overimplementeringer, der kan fremkomme, når Danmark på nationalt plan skal gennemføre nye EU-regler i de kommende år. Som udgangspunkt bør målet derfor være, at man løbende konsekvensvurderer og rydder op i eksisterende lovgivning. Samtidig bør der sættes en effektiv stopper for overimplementering i ny lovgivning. I England har man i årevis arbejdet med overimplementering og med en fast målsætning om, at overimplementeringer helt skal undgås. Det er det britiske erhvervsministerium, der er ansvarlig for implementeringen af EU-regler. Praksis hos de engelske myndigheder skal sikre færrest mulige byrder for erhvervslivet, og overimplementering af ny lovgivning er som udgangspunkt ikke tilladt. Det britiske erhvervsministerium har i den forbindelse udstedt detaljerede retningslinjer, som skal følges ved al implementering af nye EU-regler, så overimplementeringer minimeres eller helt undgås. Den engelske praksis har medvirket til, at man i England kan træffe oplyste politiske valg, der baserer sig på en reel vurdering af lovgivningens konsekvenser for virksomhederne. Med inspiration fra den engelske praksis har Landbrug & Fødevarer udarbejdet en model, der kan medvirke til at forhindre fremtidige, skadelige overimplementeringer i Danmark. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 7
8 Model til at undgå fremtidige overimplementeringer af EU-regler Den generelle koordinering af EU-rettede aktiviteter, herunder aktiviteter i relation til det indre marked og implementering af EU-regulering, samles centralt eksempelvis i Finansministeriet eller Erhvervs- og Vækstministeriet. Senest 14 dage efter offentliggørelsen af f.eks. et direktiv, skal de implicerede ministerier fremsende en implementeringsplan til Finansministeriet eller Erhvervs- og Vækstministeriet herunder skal der redegøres for hvilke regler, der skal udarbejdes, samt at der ikke sker overimplementeringer. Der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der detaljeret redegør for hvilke og hvor store omkostninger, implementeringen vil medføre. Denne konsekvensanalyse skal godkendes af en uafhængig komité. Implementeringsplanen samt den godkendte konsekvensanalyse skal herefter fremsendes til en politisk overvågningskomité, der skal godkende denne. Herudover skal det hele tiden undersøges, om det er muligt at implementere EU-regler gennem frivillige ordninger mv. Regulering skal undgås i videst mulig udstrækning. Der skal ske løbende inddragelse af erhvervslivet og andre interessenter. Herefter kan reguleringen udformes. Der skal indføres krav om, at der skal ske revision af de indførte regler 5 år efter endt implementering med henblik på at sikre, at implementeringen har været vellykket og ikke har været mere byrdefuld end forudsat. I modsat fald skal reglerne justeres, så de kommer i overensstemmelse med det forudsatte. Side 8
9 Der er behov for løbende konsekvensvurdering af eksisterende lovgivning Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 9
10 Tiltag, der skal sikre en effektiv implementering af EU-regler i Danmark For at sikre færre byrder og bedre konkurrenceevne for erhvervet fremover, er det afgørende, at politikerne beslutter at arbejde for at fjerne de eksisterende overimplementeringer og undgå at indføre nye. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for at etablere nogle grundlæggende principper og organisatoriske rutiner, som kan sikre, at Danmarks konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse ikke lider unødig skade af tilfældige overimplementeringer. Derudover er der behov for at gennemføre en række konkrete tiltag for at imødegå de mest skadelige overimplementeringer. Eksisterende overimplementeringer: Der bør gennemføres et systematisk serviceeftersyn af de eksisterende danske overimplementeringer. Det generelle mål skal være, at overimplementeringerne justeres, så Danmark kommer på niveau med EU-gennemsnittet. Som led heri gennemføres et nabotjek, så det klarlægges, på hvilke områder Danmark opstiller strengere krav, og om vores nabolande har gennemført EU-regler på en smartere og mere fleksibel måde. Eksisterende overimplementeringer bør tilbagerulles i det omfang, de ikke er udtryk for bevidste politiske valg baseret på klare økonomiske konsekvensanalyser. Fremtidige EU-implementeringer: Der bør etableres et princip om, at der som udgangspunkt ikke sker dansk overimplementering af fremtidige EU-regler. Klar organisatorisk forankring og ekstern overvågning: Der bør gennemføres en ny model for håndtering af implementering af EU-regler. Modellen skal med inspiration i de engelske erfaringer omfatte en central, koordinerende EU-enhed samt uafhængige komiteer, der godkender konsekvensvurderingerne af nye regler. Øget gennemsigtighed og bedre politisk beslutningsgrundlag: Der bør sikres et styrket politisk beslutningsgrundlag via øget gennemsigtighed om konsekvenser af (over-)implementering af ny og eksisterende lovgivning. Der skal fortsat opstilles skøn over de administrative byrder ved ny regulering (AMVAB), men dette skal suppleres med estimater for reguleringens konsekvenser for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Derudover skal konsekvenserne af en minimumsimplementering af EU-regler altid afklares, så der foreligger et sammenligningsgrundlag/benchmark. EITU-princip: Der bør indføres et EITU-princip for alle nye regler (både implementering af EU-regler, og generelt for nationale regler). EITU-princippet indebærer et princip om en-ind to-ud : Hvis der indføres en ny, byrdefuld regel, skal der fjernes to andre regler med byrder svarende til det dobbelte af de indførte byrder. Der er endvidere behov for konkret handling på en række områder, hvor de danske overimplementeringer har ført til uforudsete, negative effekter. Eksempelvis er der behov for et servicetjek af den danske implementering af EU-regler på følgende områder. Side 10
11 Behov for servicetjek af dansk overimplementering Habitatdirektivet - Der bør iværksættes en undersøgelse af, om der er juridisk fundament for Natur- og Miljøklagenævnets meget restriktive praksis vedrørende udvaskning af kvælstof til internationale naturbeskyttelsesområder, bl.a. gennem en afdækning af praksis i andre EU-lande. - Der skal ses på, hvordan direktivet administreres i forhold til erhvervets udviklingsmuligheder, så det gøres lettere og mere fleksibelt at gennemføre udvidelser. - Konkret bør man revurdere kravene i forhold til naturtyper, som ikke er omfattet af direktivet. Derudover bør der udarbejdes lovgivning om væsentlighedsbegrebet i habitatdirektivet, som klarlægger, at ikke enhver påvirkning kan anses som væsentlig. Sevesodirektivet herunder reglerne for ammoniakkøleanlæg - Reglerne er langt mere byrdefulde end først antaget. Der er derfor behov for en mere klar og simpel administration samt krav, der tager højde for, at køleanlæggene allerede er gennemregulerede. - Når det nye Seveso III-direktiv implementeres, bør den eksisterende overimplementering fjernes, så f.eks. fødevarevirksomheder i Danmark ikke omfattes af det regelsæt, der har til formål at håndtere risici fra eksempelvis en stor kemikaliefabrik. - Den eksisterende administrationspraksis kan omlægges uden øget risiko for personer, der opholder sig på omkringliggende arealer, da der allerede er regler på området, der sikrer dette. Nitratdirektivet - De danske regler skal bringes på niveau med andre EU-landes regler. - Regelsættet skal revideres, bl.a. som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Reguleringen bør målrettes de enkelte vandområders sårbarhed, så miljøindsatsen bliver omkostningseffektiv, og der skabes mulighed for øget produktion uden forøgelse af udledningen. - Der bør ske en afbureaukratisering af de danske gødskningsregler, herunder sikres mere fleksibilitet samt flere alternativer til at kunne imødekomme miljøkrav, så vi får mere målrettet regulering i stedet for den generelle regulering, vi har i dag. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 11
12 Kontrolforordningen kødkontrollen - Medlemsstaternes kontrolforpligtelse og finansiering af kontrollen bør revurderes i forbindelse med drøftelserne om et nyt kontrolregime, så der opnås en større harmonisering, og det afklares hvilke kontroludgifter, der reelt skal betales af erhvervet. Vandrammedirektivet - Miljøministeren bør i den kommende implementering af vandrammedirektivet gå efter en minimumsløsning og anvende de undtagelsesmuligheder, som direktivet giver mulighed for. Side 12
13 IE-direktivet - Der bør laves regel- og praksisændringer, så der sker en reel minimumsimplementering af IE-direktivet. Eksempelvis bør alle kvægbrug og alle andre mindre husdyrbrug fritages for at skulle igennem en lang og besværlig godkendelsesproces. - Der kan i den forbindelse også henvises til anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg II og anbefalingerne fra Husdyrreguleringsudvalget, hvoraf hovedparten fortsat ikke er gennemført. Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) - Der bør gennemføres et samlet serviceeftersyn af KO-reglerne, så det sikres, at danske landmænd ikke møder flere belastende og ufleksible krav end deres konkurrenter i andre EU-lande. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 13
14 Bilag Eksisterende overimplementeringer - udvalgte eksempler Habitatdirektivet Habitatdirektivet vedrører udpegning af særlige bevaringsområder. I den danske implementering af reglerne har man i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug opdelt ammoniakfølsom natur i 3 kategorier, der alle skal tages hensyn til f.eks. ved godkendelse af husdyrbrug. På trods af at det kun er kategori 1-områderne, der er omfattet af habitatdirektivets regler, har man i Danmark valgt også at gennemføre en streng regulering i forhold til kategori 2 og 3 ud fra de samme principper. I november 2011 traf Natur- og Miljøklagenævnet en principiel afgørelse om udvaskning af nitrat til internationale naturbeskyttelsesområder i forbindelse med miljøgodkendelse af et husdyrbrug. Afgørelsen betyder, at enhver udvidelse af husdyrbrug i områder med stigende husdyrtryk (målt som antal dyreenheder) medfører krav om, at bedriften ved en godkendelse skal reducere kvælstofudvaskningen til et niveau svarende til, hvad et plantebrug ville udvaske. Det er muligt at give afslag på en ansøgning om etablering eller udvidelse, alene fordi dyretrykket i et område er stigende. Denne praksis er en klar overimplementering af habitatdirektivet. Hidtil har det især været udvidelser af husdyrbrug, der har været belastet af den meget strenge fortolkning af habitatreglerne. Men der viser sig nu desværre også eksempler på, at den strenge fortolkning af habitatreglerne udbredes til andre virksomhedstyper med den konsekvens, at vækst- og udviklingsmuligheder hæmmes i Danmark. Sevesodirektivet, herunder regler for ammoniakkøleanlæg Sevesodirektivet har til formål at regulere sikkerheden på de virksomheder, der indebærer en risiko for større uheld. Store oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer, giftige stoffer og miljøfarlige stoffer udgør en særlig risiko, hvis der sker uheld. Virksomheder med sådanne oplag er derfor omfattet af særlige regler og karakteriseres som risikovirksomheder. Den danske implementering af Sevesodirektivet indeholder en overimplementering, som bl.a. betyder, at mindre ammoniakkøleanlæg omfattes af de meget byrdefulde og helt unødvendige særregler. Danske virksomheder er således omfattet af de danske regler, når deres anlæg rummer mere end 5 tons ammoniak, mens direktivet alene omfatter anlæg, der rummer mere end 50 tons ammoniak. Danmark har således fastsat 10 gange lavere grænseværdier. De komplicerede danske særregler har alvorlige konsekvenser for en lang række danske virksomheder, f.eks. slagterier og mejerier, som bruger ammoniak som kølemiddel. Det kan koste danske virksomheder et betydeligt millionbeløb pr. anlæg at implementere de ekstra krav til køleanlæg mv., som overimplementeringen af Sevesodirektivet bevirker. Samtidig er det tvivlsomt, om de tekniske løsninger, der skal implementeres, kan anvendes i praksis. Side 14
15 Køleanlæggene er allerede godkendt i henhold til Arbejdstilsynets regler og EU-regler til trykbærende udstyr. Der er således allerede en streng regulering på området, der skal sikre anlæggene mod uheld. Nitratdirektivet Formålet med nitratdirektivet er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderligere forurening af denne art. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne: Udpege sårbare zoner de danske myndigheder har udpeget hele Danmark som sårbar zone. Udarbejde kodeks for godt landmandskab. Udarbejde handlingsprogram, som skal justeres hvert 4. år. I handlingsprogrammet skal der stilles krav til bl.a. udbringningstidspunkter, opbevaringskapacitet af husdyrgødning og tilførsel af gødning. De danske, meget specifikke og restriktive krav vedrørende kvælstoftildeling mv. skaber uhensigtsmæssige rammevilkår, som påvirker landbrugets konkurrenceevne negativt. Danske bedrifter møder således flere administrative krav og mindre fleksible handlemuligheder, end deres konkurrenter i andre EU-lande som f.eks. Tyskland og Sverige. Følgende er især problematisk: Hele Danmark er udlagt som nitratfølsomt område, og man er derfor afskåret fra at foretage en differentieret indsats på nitratområdet. I Danmark er såvel den tilladte mængde af tilført husdyrgødning, som det tidsrum, der må udbringes husdyrgødning i, mere restriktive end i de andre EU-lande. Kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er procentenheder højere i Danmark end i de andre EU-lande. I flere lande er der, som i Danmark, lagt et loft over tilførsel af kvælstof i husdyr- og handelsgødning, men loftet (normen) er betydeligt lavere i Danmark. Dansk regulering af landbrugets nitratanvendelse mv. er primært gennemført ved generelle regler for alle landmænd og alle områder uanset om de er sårbare eller robuste i forhold til nitratpåvirkning. Det er f.eks. et specifikt problematisk dansk krav, at der maksimalt må gødskes med kvælstof svarende til 15 pct. under økonomisk optimum. Økonomisk optimum betyder, at hvis der fra denne mængde tilføres yderligere gødning, vil omkostningerne ved tilførsel af gødning være større end den økonomiske værdi af de forøgede afgrøder. Undergødskningen betyder lavere udbytter og dårligere råvarekvalitet. Videncentret for Landbrug har estimeret, at Danmarks nettotab i alt ved undergødskning er i størrelsesordenen 1,6 til 3,3 mia. kr. årligt afhængigt af kornpriserne. Ved priser som i efteråret 2012 er det beregnede tab dobbelt så stort som ved de gennemsnitlige priser for de sidste 5 år. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 15
16 Side 16
17 Opkrævning af minimumsgebyrer for kødkontrol ville reducere udgiften med ca. 85 mio. kr. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 17
18 Kontrolforordningen kødkontrollen Forordningen fastlægger en lang række principper for fødevarekontrol. Således fremgår det af forordningen, at kontrollen skal foretages regelmæssigt på grundlag af en risikovurdering, og at kontrollen skal foregå uden forudgående varsel. Det fremgår endvidere, at det er medlemsstaternes ansvar, at der er tilstrækkelige ressourcer til at udføre kontrollen med lovgivningen på en hensigtsmæssig måde. I Danmark foretager Fødevarestyrelsen og i et vist omfang NaturErhvervstyrelsen - kontrollen med overholdelse af lovgivningen på foder-, fødevare-, og veterinærområdet. Finansiering af kontrollen i Danmark sker ved brugerbetaling for de faktiske omkostninger ved styrelsernes kontrol. I forordningsteksten er der i visse tilfælde direkte fastsat takster (kontrolpriser). Det er især tilfældet for kontrol med animalske fødevarer. EU-kommissionen har fået udarbejdet en konsulentrapport, som klart illustrerer, at der er stor forskel på, om medlemsstaterne overhovedet tager betaling for kontrollen eller alene opkræver de minimumsgebyrer, der er fastsat i forordningen. I Danmark er der tradition for, at erhvervet betaler alle udgifter forbundet med offentlig kontrol. Alene kødkontrollen, som er kontrol med kød på slagterierne (efter slagtning), beløber sig til 252,5 mio. kr. årligt. Såfremt man i Danmark begrænsede sig til at opkræve minimumsgebyrerne, ville udgiften være ca. 85 mio. kr. lavere. Samtidig er der i kontrolomkostningerne i visse tilfælde indregnet afledte kontroludgifter for myndighederne, som f.eks. uddannelse af personale på slagterierne og myndighedernes lovforberedende arbejde (på foderområdet), som betales af erhvervet. I direkte forlængelse af finansieringsaspektet ligger spørgsmålet, hvorvidt medlemsstaterne reelt udfører kontrol på et ensartet niveau og på tilsvarende kontrolområder. F.eks. er kontrollen med mærkning af fødevarer generelt et område, der er fokus på i Danmark. Det er fra myndighederne blevet oplyst, at der ikke på samme måde udføres kontrol i de øvrige medlemslande. Danske fødevareproducenters konkurrenceevne er direkte påvirket af, at deres kontrolomkostninger er så høje. EU-landenes uens håndtering af kontrolomkostningerne medfører en skævvridning af konkurrencen på det indre marked til ulempe for danske virksomheder. Side 18
19 Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet har til formål at sikre, at alt overfladevand opnår god økologisk tilstand. Det indeholder en række generelle bestemmelser, der bl.a. fastsætter tidsfrister og regler for anvendelse af undtagelsesbestemmelser. Danmark er pt. i færd med at gennemføre implementeringen af direktivet. Det væsentligste problem ved den planlagte implementering er, at der ikke er gennemført grundige konsekvensanalyser af effekterne på økonomi, beskæftigelse osv. Dette skal udlægges til kommunerne, der næppe i alle tilfælde har de fornødne kompetencer hertil. Konsekvensen risikerer at blive, at myndighedernes indsats vil mangle sammenhæng mellem krav og byrder på den ene side og reelle miljøgevinster på den anden side. Herudover er langt den største del af Danmarks vandløb tilpasset afvanding, men en stor del af disse er alligevel ved vandløbsklassifikationen klassificeret som naturlige, selvom en del burde klassificeres som stærkt modificerede eller kunstige. Denne vandløbsklassifikation skyldes den danske vejledning fra Naturstyrelsen. Vejledningen ligger til grund for klassifikationen af vandløbene. Her indgår muligheden for at anvende dræning af landbrugsarealer ikke som argument for at kunne klassificere et vandløb som stærkt modificeret. I den oprindelige EU-vejledning indgår denne mulighed, og følgelig kunne og burde et større antal vandløb være klassificeret som stærkt modificerede med mindre indsats og færre byrder til følge. Med den valgte vandløbsklassifikation har man på forhånd afskåret sig fra at kunne tage en række undtagelsesmuligheder i brug, idet vandrammedirektivet giver mulighed for at lave undtagelser fra direktivets krav, hvis disse krav er urimeligt byrdefulde. Et andet problem er, at der i de danske vandplaner i praksis kun er brugt generelle virkemidler f.eks. efterafgrøder, randzoner langs søer og vandløb og dyrkningsrestriktioner, der ikke er målrettet de konkrete dyrkningsområder. Disse virkemidler har til formål at forhindre, at der eksempelvis udvaskes kvælstof til vandet. Vandrammedirektivet lægger imidlertid op til en konkret, målrettet og omkostningseffektiv indsats, hvor man får mest miljø for pengene i stedet for generelle virkemidler, der ikke tager højde for konkrete forhold mv. Brugen af generelle virkemidler indebærer tillige, at der helt mangler synergier over til andre udfordringer, og der er stort set ingen metodefrihed/fleksibilitet. Konsekvenserne af den planlagte overimplementering af vandrammedirektivet kan blive vidtrækkende. Mangelfuld vedligeholdelse af vandløb vil føre til forringet afvanding af de dyrkede arealer mv. Der er som nævnt ikke gennemført egentlige konsekvensvurderinger fra statens side, men det drejer sig potentielt om et tab på adskillige millioner kroner - muligvis endda milliarder kroner. I en analyse fra 2011 har Landbrug & Fødevarer beregnet, at de fremlagte vandplaner alt andet lige alene i forarbejdningssektoren (slagterier, mejerier mv.) vil fjerne arbejdspladser. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 19
20 Side 20
21 IE-direktivet IE-direktivet (direktiv om industrielle emissioner) udgør EU s regelsæt for, hvordan de største industrivirksomheder og svine- og fjerkræbrug i EU skal miljøgodkendes. Direktivet sætter bl.a. rammen for hvilke oplysninger, der skal indsendes ved ansøgning om miljøgodkendelse, og hvilke vilkår der skal fastsættes, hvis myndighederne giver miljøgodkendelse til en virksomhed eller et svine- eller fjerkræbrug på baggrund af en ansøgning. Herudover fastsætter direktivet rammerne for miljøtilsyn på de omfattede virksomheder og svine- og fjerkræbrug, ligesom direktivet fastsætter regler for revurderingen af miljøgodkendelser. Det danske godkendelsessystem er mere vidtgående end krævet i direktivet. Bl.a. er der i Danmark knap virksomheder og husdyrbrug, der er underlagt krav om en miljøgodkendelse. Hvis Danmark derimod fulgte reglerne i direktivet, ville alene virksomheder og svine- og fjerkræbrug være underlagt miljøgodkendelseskravet. I Danmark skal eksempelvis kvægbrug og mindre husdyrbrug gennem en lang og tidskrævende godkendelsesprocedure, der er ligeså økonomisk og administrativ byrdefuld som en godkendelse efter reglerne i IE-direktivet. Der bør gennemføres de fornødne regel- og praksisændringer, så der sker en mere reel implementering af IEdirektivet. Der bør i den forbindelse gennemføres et tjek af godkendelsesordningen for kvægbrug og mindre husdyrbrug med henblik på at vurdere, om et komplekst godkendelsessystem er nødvendigt i disse sagstyper. Herudover kan henvises til anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg II og anbefalingerne fra Husdyrreguleringsudvalget, som rummer løsningerne på mange af de ovenstående problemer. Meget få af anbefalingerne er endnu implementeret. Der bør gennemføres et tjek af godkendelsesordningen Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 21
22 Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) Krydsoverensstemmelse (KO) betyder, at de bedrifter, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand. Det kan betyde nedsættelse af landbrugsstøtten, hvis ikke reglerne overholdes. Reglerne er implementeret i dansk ret gennem den såkaldte GLM-bekendtgørelse og KO-bekendtgørelsen. I KO-regi skal danske landmænd overholde nationale krav, der er et resultat af implementering af EU-regler. Når direktiver bliver overimplementeret eller de nationale myndigheder på anden måde går længere, end EU kræver, bliver landmændene mødt med flere regler end nødvendigt. Det kan udløse et træk i landbrugsstøtten. I Danmark er flere regler end nødvendigt omfattet af KO, selvom reglerne i udgangspunktet er KO uvedkommende. Disse danske overimplementeringer er både administrativt og økonomisk byrdefulde for landmændene. Herudover medfører det en større risiko for at blive sanktioneret med et træk i landbrugsstøtten. Som eksempel kan der peges på konkrete krav fra KO-bekendtgørelsen: Krav Gyllebeholder udstyret med alarm Gyllebeholdere, der er placeret i en afstand af 100 meter eller mindre fra et vandløb eller en sø, der er større end 100 m 2, skal have monteret en gyllealarm. Det samme gælder for beholdere, som ligger i et område, hvor terrænet skråner mere end 6 grader fra beholderen mod et vandløb eller en tilsvarende sø som ovenfor. Side 22
23 Krav Etablering af gyllebarriere omkring gyllebeholder Ved gyllebeholdere, der er placeret i en afstand af 100 meter eller mindre fra et vandløb eller en sø, der er større end 100 m 2 og tillige ligger i et område, hvor terrænet skråner mere end 6 grader fra beholderen mod et vandløb eller en tilsvarende sø som ovenfor, skal der etableres en gyllebarriere. Kravet får først virkning fra I husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor kravene har juridisk ophæng, anføres det, at reglerne om gyllealarmer og gyllebarrierer er implementering af nitratdirektivet. I det politiske forlig, hvor det blev besluttet at indføre kravene, er der ikke nogen henvisning til implementering af EU-lovgivning. Gyllealarmer og gyllebarrierer er ikke almindelig praksis i andre EU-lande, ligesom kravet ikke eksplicit fremgår af nitratdirektivet. Der er tale om en dansk overimplementering, der bliver belagt med KO, selvom kravene burde betragtes som selvstændig national lovgivning, hvor en overtrædelse ikke kan KO-sanktioneres. Gældende regler skal naturligvis overholdes, og der bør være sanktioner, hvis dette ikke sker. Det bør imidlertid sikres, at danske landbrugs overholdelse af EU-reglerne ikke administreres mere byrdefuldt end andre EU-landes. Det er bl.a. centralt, at kun de nødvendige regler pålægges med KO. Derfor bør reglerne, der er belagt med KO, gennemgås med henblik på at fjerne unødige overimplementeringer i den danske regulering, så danske landmænd ikke møder mere belastende og ufleksible krav end deres konkurrenter i andre EU-lande. Overimplementering af EU-regler - November 2013 Side 23
24 Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på over 148 milliarder kroner årligt og med beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt. Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, November Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W
Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Natur & Miljø 2014
Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Natur & Miljø 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler går
Læs mereOverimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014
Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereImplementering af byrdelettelser er gået i stå
Ema Radmilovic, konsulent emra@di.dk, 28772859 SEPTEMBER 2018 Implementering af byrdelettelser er gået i stå Reduktion af erhvervslivets byrder skal føre til, at virksomhederne oplever færre byrder og
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereNy husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering
Læs mereØkonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Læs mereNotat til kommunerne om koordinering af krydsoverensstemmelseskontrollen 2013 mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunerne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Arealtilskud/Bæredygtighed/KMSJ/ Sagsnr./dok.nr.: / 12-8025-000943 Dato: 18.december 2012
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereOverimplementering i DK - sammenligning med andre lande?
Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande? Helle Tegner Anker KU/Science Natur & Miljø 2014 Oversigt Overimplementering som begreb Hvad er overimplementering? Det EU-retlige perspektiv Forskellige
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereFremtidens regulering af arealer og staldanlæg
Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering
Læs mereMiljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune
Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereNabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016
Nabotjek af kvælstofog fosforregulering Plantekongres Den 21. januar 2016 Analysens elementer Beskrivelse af EU-direktiver Sammenligning af landbrugssektoren og miljøforhold Sammenligning af kvælstof-
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 84 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 84 Offentligt MINISTEREN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketinget Dato J. nr. 28. september 2017 2016-5643
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereHøring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereDansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet
Justitsministeriet Lovafdelingen Sendt pr. mail til: lovkvalitetskontoret@jm.dk 18. august 2017 Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Dansk Erhverv konstaterer, at Justitsministeriet
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade Frederiksberg V. Indstilling: Uddybende bemærkninger:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturerhvervsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 Frederiksberg V 16. december 2014 Dok. Nr. D14-95962 Dyrenes Beskyttelse afgiver hermed bemærkninger til høring
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereÅbning af Landsskuet i Herning den 4. juli 2013
Åbning af Landsskuet i Herning den 4. juli 2013 Tak for invitationen. Det er en stor fornøjelse at være med til at åbne Landsskuet i Herning. Dyrskuer er altid fulde af inspiration, og man er klar til
Læs mereØkonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne
Økonomisk analyse 16. marts 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Fødevarevirksomhedernes forventninger
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereNabotjek af kvælstof- og fosforregulering
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk belhvl@ftnet.dk Dato: 24. august 2016 Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereRammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden
Læs mereSærlig eksportforsikring understøtter danske job
Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr
Til parterne på vedlagt høringsliste Dyrevelfærd & Veterinærmedicin J.nr. 2018-15-31-00431 Ref. BEBTH Dato: 12-10-2018 Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Høringen
Læs mere7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereNOTAT. December 2018
NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereFornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til parterne på vedlagte høringsliste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 9. februar 2016 Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs meremejep@nst.dk nst@nst.dk
Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser
Læs mereMiljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune
Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereEuropaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.
Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereSAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold
Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 5. december 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh:
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 161 Bilag 1 Offentligt 6. februar 2019 J.nr. 2018-5799 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 47 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 47 Offentligt J.nr. SN 2001-401-1373 Den 25. august 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 stillet af Folketingets
Læs mereEuropaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser
Læs mereTILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING
TILSYNSPLAN Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING Indhold 1. Indledning... 2 2. Geografisk område... 2 3. Virksomheder og landbrug som Ishøj Kommune
Læs mereMiljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug
Miljøtilsynsplan For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Indledning Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, har på baggrund af den nye Miljøtilsynsbekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013, udarbejdet en
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mere9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed
9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har
Læs mereTil Teknisk Udvalg. Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts Den 11. februar Natur og Miljø
Til Teknisk Udvalg Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts 2011 Den 11. februar 2011 Miljøgodkendelser af husdyrbrug Status 31. december 2010 Byrådet besluttede den 24. september 2008, at
Læs mereErhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne
Til høringsparterne Erhvervsregulering J.nr. 2018-8806 Ref. MAESA/LISVI Den 13. august 2018 Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (tilladelse til ammoniakbehandling af halm og til
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereEU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Læs mereBrush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016
1 Brush-up Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 Disposition Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Forslag
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereRandzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen
Randzoner status på implementering Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen Grøn Vækst Lov om randzoner (Lov nr. 591 af 14. juni 2011) er et led i implementeringen af Grøn Vækst. Formål med randzonerne
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mere