BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om vagters arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om vagters arbejdsmiljø"

Transkript

1 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om vagters arbejdsmiljø

2 Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser i samarbejde med repræsentanter for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening, Dansk Funktionærforbund, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Dansk El-forbund og Forbundet af Offentligt Ansatte. Vejledningen er den første af sin art om arbejdsmiljøforhold inden for vagtbranchen og kan hentes på hjemmesiden Vejledningen bygger på en kortlægning af forholdene, hvoraf områder som vold, trusler om vold, skiftende arbejdstider og belysning, meget gående arbejde i kulde/varme og træk og de uforudsete hændelser nævnes som de væsentligste. Således beskrives de påvirkninger, man skal være opmærksom på samt forslag til, hvorledes disse kan imødegås. Vejledningen henvender sig til vagter, arbejdsledere, arbejdsgivere og sikkerhedsorganisationen. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Indholdsfortegnelse Indledning Vagtbranchens arbejdsmiljøproblemer Vagters arbejdsopgaver Ronderende vagter Alarmpatruljer Servicevagter/Centervagter Faste vagter Værdi- og sikkerhedstransporter.3 Butikskontrollanter Socialvagter Hvad er et godt arbejdsmiljø Uddannelsesmæssige forudsætninger Arbejdspladsvurdering Organisering af sikkerhedsarbejdet.7 Sikkerhedsudvalg De væsentligste påvirkninger og belastninger inden for de forskellige arbejdsområder Forebyggende foranstaltninger...12 Fysiske- og ergonomiske belastninger Belysningsforholdene Fodtøjets gå- stå- og skridegenskaber Tunge og uhensigtsmæssige løft, skub af byrder Nyanskaffelser og nyindretning af vagtkøretøjer Stillesiddende og stående arbejdsstillinger Arbejdstøjet Krav til udstyr og udrustning Personlige værnemidler Arbejdsorganisering Velfærdsforanstaltninger Psykiske påvirkninger Gode råd om, hvordan man trapper en konflikt ned Krisehjælp Arbejdsskader Anmeldelse af arbejdsulykker Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader..18 Kommunikation og sikkerhed Henvisninger til love og bkg Adresser

3 Indledning Vagtbranchen består af mange forskellige typer virksomheder, fra de mindre personligt ejede firmaer, over større vagtselskaber, til offentlige arbejdsgivere og store multinationale koncerner. Vagtbranchens arbejdsmiljøproblemer En baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1993 til 1999 viser, at der er mange væsentlige arbejdsmiljøproblemer forbundet med at arbejde som vagt. Denne baggrundsanalyse underbygges yderligere af en kortlægning af de væsentligste arbejdsmiljøproblemer blandt en række medarbejdere med forskellige vagtfunktioner, som er blevet gennemført i sommeren Kortlægningen er udarbejdet for BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Erfaringerne fra kortlægningen er derefter indarbejdet i denne branchevejledning, der skal hjælpe vagtvirksomhederne og de offentlige arbejdsgivere på området, så de sammen med deres medarbejdere kan sætte fokus på arbejdsmiljøet og forbedre det på de felter, hvor der er behov herfor. Vejledningen peger på nogle af de vigtigste tiltag for at kunne udføre vagtarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, Vagters arbejdsopgaver er mangeartede og kan f.eks. være: At overvåge, at menneskers liv eller velfærd ikke trues At beskytte kundernes virksomheder mod ulovlig indtrængen At observere brand, tyveri, hærværk og energispild i og omkring bygninger og rapportere til deres kontrolcentral At betjene og servicere virksomhedernes kunder At forebygge skader og yde service over for kunderne. Vigtigt! Det er ikke vagters opgave at udføre politimæssige opgaver! 1

4 Nogle af de karakteristiske vagttyper kan beskrives således Ronderende vagter kommer på de enkelte virksomheder på forskellige tidspunkter, normalt uden for almindelig arbejdstid og gennemfører ronderinger efter særlige instrukser, hvor de kontrollerer, at der ikke er unormale forhold. Alarmpatruljer udsendes til de virksomheder, som vagtfirmaet har kontrakt med, når der kommer en alarm fra virksomheden. Alarmpatruljen skal hindre, at der sker skader på virksomheden, og hvis skaden er sket begrænse den, enten selv - eller ved at tilkalde assistance. Ronderende vagter og alarmpatruljer kan også medbringe forsvarshunde på særligt udsatte opgaver. 2

5 Servicevagter er uniformerede vagter i store supermarkeder på banegårde, i gågader og butikscentre, hvor de ofte kaldes centervagter. De skal forebygge butikstyveri, hærværk, urovækkende adfærd ved, f.eks. drikkeri, vold, trusler om vold og chikane mod kunderne. De skal også kunne informere, assistere og hjælpe publikum til rette. Vagter skal ikke imødegå butikstyveri etc., jævnfør den indrammede tekst på side 1. Værdi- og sikkerhedstransporter er transport af penge, smykker, værdipapirer og andre letomsættelige værdier. Transporterne foretages i særligt udstyrede biler der, afhængig af risikoniveauet, kan være bemandet med to vagter. Faste vagter (receptionseller portvagter) har ofte meget alsidige arbejdsopgaver. Udover adgangskontrol kan det være postfordeling, telefonomstilling og overvågning af interne alarmsystemer. 3

6 Butikskontrollanter er butiksdetektiver, der går i eget tøj, så de ligner almindelige kunder. Butikskontrollanter skal holde øje med, at kunder og ansatte ikke forlader forretningen med varer, der ikke er betalt for. Hvis de observerer ulovligheder, giver de sig til kende og tilkalder en servicevagt eller firmaets ansatte. Socialvagter er tekniske servicemedarbejdere (f.eks. rådhus- og biblioteksbetjente), der fungerer på samme måde som servicevagter og faste vagter. Deres opgave er at vejlede og informere, samt dæmpe urolige klienter og andre besøgende på rådhuse, biblioteker, bistandskontorer og andre offentlige arbejdspladser. 4

7 Hvad er et godt arbejdsmiljø? Et godt arbejdsmiljø er for en vagt en god arbejdsplads, hvor man trives godt. Det vil sige, en tryg og sikker arbejdssituation i et arbejdsmiljø fri for skadelige fysiske og psykiske påvirkninger. Altså en arbejdssituation, hvor risikoen for ulykker og arbejdsbetingede lidelser er effektivt forebygget, så der hverken på kort eller langt sigt opstår forhold på arbejdspladsen, som kan påvirke helbredet i negativ retning. Såvel arbejdsgiverne og de ansatte, som de firmaer de betjener, har et medansvar for at skabe dette gode arbejdsmiljø. De vagter, der var med i kortlægningen, var generelt glade for deres arbejde. Det de satte mest pris på ved at arbejde som vagt var: Friheden Kammeratskabet Lønnen Arbejdsforholdene Menneskekontakten Udfordringerne Ansvar og service Fast nattevagt Arbejdsmiljøet og Alsidigheden. 5

8 6 Uddannelsesmæssige forudsætninger For at kunne bestride vagtarbejdet på forsvarlig måde, skal arbejdsgiveren sikre sig, at medarbejderen har gennemgået grundkursus for vagtfunktionærer i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om vagtvirksomhed eller har gennemgået den del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, der giver kvalifikationer svarende til grundkursus for vagtfunktionærer. Dokumentation for at have gennemført grundkursus for vagtfunktionærer, eller den nævnte del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, skal indsendes til den politimyndighed, der godkender den. Arbejdsgiveren bør desuden sikre sig, at ansøgeren er fysisk og mentalt rustet til at kunne udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Inden en vagt påbegynder sit arbejde, skal arbejdsgiveren sørge for, at vagten har de nødvendige forudsætninger og den fornødne instruktion samt oplæring i sine opgaver, herunder blevet gjort bekendt med de ulykkes- og sundhedsfarer, som arbejdet kan medføre. Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdsgiveren skal i henhold til lov om arbejdsmiljø udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Formålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljøforholdene, som kan danne grundlag for et systematisk arbejdsmiljøarbejde med iværksættelse af nødvendige forebyggende initiativer. APV skal udarbejdes for hvert enkelt arbejdssted, og den skal være tilgængelig for både arbejdsgiveren, de ansatte og Arbejdstilsynet. Sikkerhedsorganisationen og/ eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med APV. Det er herefter arbejdsgiverens ansvar i samarbejde med sikkerhedsorganisationen at opstille en handlingsplan for, hvornår problemerne kan løses, og hvem der skal sikre, at de bliver løst. En APV skal både omfatte det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. APV skal indeholde følgende elementer: Identifikation og kortlægning af vagtstedets arbejdsmiljøforhold Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøforholdene Prioriteret handlingsplan med tidsfrister for løsning af vagtstedets arbejdsmiljøproblemer Retningslinier for opfølgning på handlingsplaner Angivelse af, hvem der har ansvaret for opfølgningen, og hvordan der skal følges op. Den enkelte arbejdsplads har frihed til at vælge den metode, der passer dem bedst til gennemførelse af deres APV. En APV skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne og senest hvert 3. år. Der henvises til APV materiale udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser, 2000.

9 Organisering af sikkerhedsarbejdet På alle arbejdspladser med 5 ansatte eller derover skal der oprettes en sikkerhedsorganisation. Den skal omfatte en sikkerhedsgruppe, som består af en sikkerhedsrepræsentant valgt af og blandt de ansatte, samt arbejdslederen for det pågældende arbejdsområde eller afdeling i virksomheden. Der skal oprettes en sikkerhedsgruppe for hver arbejdslederområde. Sikkerhedsgruppernes opgave er at arbejde for at løse alle sikkerheds- og sundhedsproblemer, inden for det område de repræsenterer. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsgruppen i planlægningen af alle større ændringer i: Arbejdets organisering Ændrede arbejdsgange Nye eller ændrede processer Nyanskaffelser Indførelse af ny teknologi. Sikkerhedsgruppen skal også deltage i: Undersøgelse og analyse af ulykker og tilløb til ulykker Samt deres forebyggelse. Arbejdsgiveren skal tilmelde nyvalgte og udpegede medlemmer af sikkerhedsgruppen til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest 4 uger efter valget og være gennemført inden 8 måneder. Arbejdsgiveren skal afholde udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens og arbejdslederens hverv i sikkerhedsorganisationen, herunder alle udgifter og indtægtstab i forbindelse med de lovpligtige kurser og møder m.v.. Dette gælder også tillæg m.v., som ellers ville være opnået, samt for den eventuelle ekstratid, der bruges til f.eks. transporttid på de lovpligtige kurser. Sikkerhedsudvalg På virksomheder med mere end 20 ansatte, skal der desuden oprettes et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget består af to sikkerhedsrepræsentanter valgt af og blandt alle virksomhedens sikkerhedsrepræsentanter, samt to arbejdsledere valgt af og blandt de udpegede ledere i sikkerhedsgrupperne. Arbejdsgiveren, eller en ansvarlig repræsentant for denne, der kan handle på arbejdsgiverens vegne, er født formand for udvalget. Sikkerhedsudvalget skal lede, planlægge og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i hele virksomheden i samarbejde med sikkerhedsgrupperne. Udvalget skal holde ordinære møder mindst en gang hvert kvartal, samt ekstraordinært, hvis der sker ulykker, sundhedsskader eller tilløb til ulykker. Der kan afholdes ekstraordinære møder efter formandens skøn, eller hvis mindst to udvalgsmedlemmer anmoder om det. Sikkerhedsudvalget skal to gange årligt holde møde med samtlige sikkerhedsgrupper. Arbejdstilsynet tillader i konkrete tilfælde og efter skriftlig ansøgning afvigelse fra ovenstående bestemmelser. Der henvises til rammeaftale om fleksibilitet i sikkerhedsorganisationen, 1998, mellem organisationerne. Aftalen giver f.eks. mulighed for at sammenlægge sikkerhedsudvalget (SIU) med samarbejdsudvalget (SU), samt at den valgte sikkerhedsrepræsentant (SiR) også kan være tillidsrepræsentant m.m. Organisationerne rådgiver om indgåelse af virksomhedsaftaler, som er en forudsætning for udnyttelse af muligheden i rammeaftalen. 7

10 De væsentligste påvirkninger og belastninger inden for de forskellige arbejdsområder Med baggrund i resultaterne fra kortlægningen og baggrundsanalysen af de anmeldte arbejdsulykker beskrives i de følgende afsnit de væsentligste påvirkninger og belastninger i vagtbranchen. Det er vigtigt, at virksomhederne og sikkerhedsgrupperne tager disse iagttagelser med, når de skal vurdere arbejdsmiljøet inden for de enkelte arbejdsområder. Ronderende vagters vigtigste fysiske belastninger ved arbejdet handler om belastning af bevægeapparatet, d.v.s., forstuvninger af arme, ben og fødder, samt rygskader. Årsagerne til disse skader stammer ofte fra fald på grund af, at man mister orienteringen, når belysningen skifter mellem lys og mørke. En anden årsag til faldulykker kan findes i fodtøjets stå- gå- og antiskridegenskaber. Overbelastninger af ben, herunder især knæ og fødder nævnes som problemer på grund af trapper og lange gangstrækninger på hårde eller ujævne underlag. Kemiske risici på grund af stoffer eller dampe i lokalerne. Nikkelallergi fra kontakt med nøgler dørhåndtag o.l., nævnes også som problemer. Stress, på grund af tidspres, trusler om vold og direkte voldsrisiko medfører alvorlige psykiske belastninger. 8

11 Alarmpatruljer Som navnet beskriver, udfører de deres arbejde på steder, hvor en alarm er udløst. Det betyder, at risikoen for at møde uvedkommende kan medføre overfaldsrisiko, bilkørsel under stress, skadelig støj fra den udløste alarm, udslip af røg, dampe, eller stoffer. Servicevagter/ centervagters arbejdsmiljø er belastet af meget gående og stående arbejde, men de vigtigste påvirkninger kommer fra konfrontationer i forbindelse med bortvisninger eller tilbageholdelser, der i visse situationer kan udvikle sig til voldelige episoder. Ubehagelige konfrontationer kan belaste de enkelte vagters psykiske arbejdsmiljø. 9

12 Faste vagter receptions- og portvagters arbejdsmiljø præges meget af stillesiddende og -stående arbejde. Faste vagter har, på grund af deres stillesiddende og -stående arbejde, en øget risiko for at pådrage sig kredsløbsforstyrrelser. Socialvagters opgaver spænder vidt, fra traditionelle rådhus- og biblioteks- betjentopgaver med vagt, kørsel, postfordeling, til flytning af møbler og andet gods, der medfører fysiske/ergonomiske belastninger. De psykiske og voldelige belastninger, der fremkommer, er når socialvagterne skal dæmpe eller passivisere urolige klienter på bistandskontorer og andre offentlige arbejdspladser. 10

13 Værdi- og sikkerhedstransporter De altoverskyggende problemer er her risikoen for vold, røveri og trusler om vold. Selve voldstruslen er den mest psykisk belastende. Tidspresset under transporterne hører ligeledes med til de væsentlige psykiske belastninger. Desuden giver dårlige siddestillinger og ud/indstigningsforholdene i køretøjerne, varerummets indretning og de tunge uhensigtsmæssige løft, store fysiske belastningsproblemer. Kemiske påvirkninger kan også være en risiko som følge af udslip af røg og væsker, fra udløste alarmer i elektronisk sikrede kufferter. 11

14 Forebyggende foranstaltninger Følgende nævnte forebyggende foranstaltninger er mulige løsninger, der kan medvirke til at fjerne eller minimere de ulykkesog sundhedsfarer, der kan påvirke vagters arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen kan udnytte disse foranstaltninger ved at indarbejde dem i virksomhedens APV. Fysiske og ergonomiske belastninger De fysiske belastninger ved arbejdet som vagt koncentrerer sig meget om de såkaldte bevægeapparatskader, d.v.s., forstuvninger af arme, ben og fødder som følge af faldulykker. Årsagerne til disse skader kan være belysningsforholdene, da det er en kendsgerning, at øjet kan have behov for en periode på op til 20 min. for at omstille sig fra lys til mørke. Det betyder, at en vagt, der går direkte fra et oplyst rum til en mørk kælder eller ud i en gård om natten, kan være blændet. For at modvirke dette kan vagten: Undlade at tænde lyset Være særligt agtpågiven i de situationer, hvor blænding kan forekomme. 12 En anden årsag til bevægeapparatskader kan være, fodtøjets gå- ståog skridegenskaber under forskellige temperaturforhold og underlag. Det er vigtigt at vælge fodtøj ud fra følgende forhold: Temperatur og fugtighed Underlagets beskaffenhed (ujævnt, hårdt, glat m.v.) Gående eller stående arbejde Stødabsorberende såler Har god pasform Sidder godt fast om foden. Rygskader kan ofte have sit udspring i tunge og uhensigtsmæssige løft, skub af byrder, f.eks. tunge gitre, porte og døre el.lign., dårlige arbejdsstillinger ved siddende arbejde. Derfor er det vigtigt, at der er Tekniske hjælpemidler til rådighed, hvor der forekommer tunge løft

15 Samt at tunge porte mv., der håndteres manuelt, er indrettet, så træk/skub kan foregå forsvarligt, evt. ved at portlukningen kan foregå elektrisk eller på anden måde indrettes, så belastningen nedsættes. En gennemgang af den enkelte arbejdsplads, hvor arbejdet planlægges sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan være med til at forebygge skader. Følgende forskellige ergonomiske hensyn bør overvejes ved nyanskaffelser og nyindretning af vagtkøretøjer: Ind- og udstigningsforhold Førersædets indstillingsmuligheder, f.eks. drejeligt sæde Justerbart rat Varme i sæderne. Hvis hunde indgår i vagten, bør de placeres i separat kabine i vagtvognen med selvstændig ventilation. Arbejdstøjet skal have gode Termiske egenskaber, så det kan klare at beskytte vagten under skiftende temperaturer Komfortmæssige egenskaber, så det er behageligt at arbejde i. Det er desuden vigtigt: At der er tilstrækkeligt med brugbare rummelige lommer At der er de påkrævede reflekser, så vagten er tydeligt synlig under skiftende belysningsforhold. For faste vagters vedkommende kan de stillesiddende og stående arbejdsstillinger desuden medføre kredsløbsforstyrrelser, herunder åreknuder. De forebyggende foranstaltninger er: Aktive pauser, d.v.s., at vagten benytter de muligheder, der findes for at bevæge sig Samt at lære at stimulere venepumpen i sine ben Variere sidde- og arbejdsstilling At hvis der er tale om overvågningsarbejde via. skærm, skal arbejdspladsen indrettes, og arbejdet organiseres i overensstemmelse med de bestemmelser, der fremgår af bkg. om arbejde ved skærmterminaler. 13

16 Krav til udstyr og udrustning Arbejdsgivere skal sikre sig, at medarbejderne er instrueret i korrekt brug af det udleverede udstyr og udrustning. Efterfølgende punkter kan medvirke til at forbedre vagtens arbejdsmiljø: At der tages hensyn til den vægtmæssige belastning af nøgletasker At hvis man anvender bæltetasker, er de mindre belastende for ryggen, end skuldertasker At radioerne skal være driftsikre under alle forhold At selvom det offentlige net er overbelastet, kan man komme igennem med nødopkald At radioer monteret i vagtkøretøjer skal kunne betjenes, uden at færdselssikkerheden kompromitteres At stiksikre veste og andet nødvendigt udstyr udleveres efter behov. Personlige værnemidler kan være nødvendige, men er nødløsninger, som til gengæld skal anvendes, hvor det ikke er muligt at gennemføre anden forebyggelse ved eksempelvis: Indretningen af arbejdspladsen Fjernelse af faren Teknologisk forbedret udstyr. 14

17 Arbejdets organisering i vagtfirmaer handler om klare aftaler vedrørende ydelserne til kunderne, dels om at den enkelte vagt instrueres præcist om sine arbejdsopgaver hos den pågældende kunde. Herunder skal de væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger på vagtopgaverne afklares. Hvor arbejdet foregår som skiftevagter, er det vigtigt at gå fra dagvagt til aftenvagt til nattevagt (med-urs-rotation). Vagternes længde bør tilrettelægges, så den enkelte vagt får en hvileperiode på mindst 11 timer inden for hvert døgn. Inden for hver 7 døgns periode skal den enkelte vagt have et fridøgn i forlængelse af en daglig hvileperiode. Velfærdsforanstaltninger I henhold til bekendtgørelsen om skiftende arbejdspladsers indretning skal arbejdsgiveren sørge for, at den ansatte under vagten via egnede lokaler, skurvogne, samlingssteder eller på anden rimelig måde har adgang til: Toilet Passende spiseplads Håndvask Forsvarlig opbevaring af tøj og personlige ejendele Der skal tillige være adgang til omklædning, hvis der, som følge af arbejdets art foretages omklædning Tørring af arbejdstøjet, hvis arbejdet medfører, at tøjet bliver vådt. Formålet med dette krav er at sikre, at vagten er tilstrækkeligt udhvilet til at udføre sit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 15

18 Psykiske påvirkninger Det er vigtigt for en vagt at have stor indflydelse på: Planlægningen af sit arbejde Vagtplanen, og Gennemførelsen af vagten. Denne indflydelse kan være med til at reducere nogle af stressfaktorerne. Andre stressfaktor er de mere eller mindre konstante trusler om vold eller overfald, som en stor del af de ansatte i vagtbranchen udsættes for. I områder, hvor risikoen er til stede, bør det undgås, at vagten arbejder alene. Træning i konflikthåndtering kan også have en forebyggende effekt 16

19 Her følger et par gode råd om, hvordan man kan trappe en konflikt ned Lad være med at se konflikten som en personlig magtkamp Undervurder ikke den anden forvent det uventede Det er vigtigt at høre på den anden person (derfor behøver man ikke at give den anden ret) Tal roligt til folk, men vær bestemt. Giv entydige budskaber Undgå at fortælle de andre, hvordan de er - hold dig til sagen Undgå at blive vred i situationen, men giv besked om, at grænsen er nået Giv modparten mulighed for at komme ud af situationen med æren i behold Læg ikke hele din sjæl i konflikten men hold en professionel distance Kend dine egne stærke og svage sider Kend dine egne grænser for, hvor langt du vil gå Husk altid: Det er din situation! Du kan være med til at trappe konflikten op eller ned. Krisehjælpen kan omfatte et arbejdspladsberedskab i form af Kollegial psykisk førstehjælp Professionel psykisk hjælp, f.eks. i form af krisesamtaler hos psykolog Opbakning og støtte fra ledelsen til at få gennemført den nødvendige hjælp Krisepolitikken bør være nedskrevet og kendt af alle. Der udbydes også specielle kurser i konfliktløsning og håndtering, men alle selv de dygtigste og stærkeste personer har grænser for, hvornår bægeret er fyldt. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren sammen med sin sikkerhedsorganisation udarbejder en krisepolitik for virksomheden. Den kan træde i funktion i tilfælde, hvor en medarbejder har været udsat for en voldelig eller truende situation, som vedkommende har svært ved at håndtere alene. 17

20 18 Arbejdsskader I tilfælde, hvor en medarbejder kommer ud for en arbejdsskade, en voldsom hændelse, vold eller trusler om vold, skal dette indberettes til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen i de foranstaltninger, der er behov for at forebygge lignende situationer med. Anmeldelse af arbejdsulykker Såfremt skaden medfører en sygedag ud over tilskadekomstdagen, skal skaden anmeldes til Arbejdstilsynet. Hvis skaden kan medføre krav om erstatning eller udgifter til behandling, skal skaden desuden anmeldes til arbejdsskadeforsikringsselskabet. Det er vigtigt, at vagtvirksomheden registrerer alle arbejdsskader og tilløb til sådanne og udarbejder en intern statistik til brug for sikkerhedsorganisationen. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader En arbejdsbetinget lidelse er en sygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet, eller de forhold arbejdet foregår under. Alle formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader skal anmeldes til Arbejdstilsynet og evt. Arbejdsskadestyrelsen, hvis skadelidte ønsker anmeldelsen behandlet med henblik på evt. erstatning. Arbejdsgiveren skal efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskader anmelde pludselige løfteskader til sit forsikringsselskab. Pr. 1. januar 1999 har arbejdsgiveren ikke pligt til at anmelde erhvervssygdomme. Enhver har ret til at anmelde en arbejdsbetinget lidelse eller pludselig løfteskade. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser alene på mistanken om, at lidelsen stammer fra forhold på arbejdet. Arbejdsmedicinske klinikker anmelder også arbejdsbetingede lidelser. Anmeldelse skal ske på den blanket, der er udarbejdet af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Blanketten udleveres af disse myndigheder. Kommunikation og sikkerhed Af hensyn til vagtens personlige sikkerhed er det yderst vigtigt, at arbejdsgiveren sørger for et effektivt kommunikationssystem, der anvendes til de rutinemæssige sikkerhedsopkald. Lige så vigtigt er det, at vagten altid kan komme i direkte forbindelse med en døgnbemandet kontrolcentral, som kan formidle omgående assistance i tilfælde af livstruende eller farlige situationer.

21 Henvisninger til love og bekendtgørelser anvendt i forbindelse med udarbejdelse af denne vejledning Justitsministeriets bekendtgørelse om vagtvirksomhed nr. 963 af 23. december 1986 med senere ændringer. Socialministeriets bekendtgørelse nr af 17. dec om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11 oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler nr af 15. december Bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler nr af 15. december 1992 med senere ændringer. Bekendtgørelse om skiftende arbejdspladsers indretning nr. 290 af 5. maj 1993 med senere ændringer. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 867 af 13. oktober 1994 med senere ændringer. Bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler nr af 18. december 1996 med senere ændringer. Bekendtgørelse om uddannelse af sikkerhedsgruppens medlemmer nr. 457 af 14. juni Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde nr. 10 af 6. januar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed pr. 1. oktober At-meddelelse nr , Dec Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser. At-meddelelse nr , Februar 1997 Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. At-meddelelse nr , Sep Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdspladser. At-anvisning nr , April 1999 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At vejledning D.4.1, Juni 2000 om kortlægning af psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelse om hviletid og fridøgn m.v. nr af 20. december 1996 med senere ændringer. 19

22 Adresser Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax.: Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby Tlf.: Fax.: BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Fællessekretariat Sundkrogskaj København Ø Tlf.: Fax.: Arbejdsgiversekretariat Sundkrogskaj København Ø Tlf.: Fax.: Arbejdsledersekretariat Vermlandsgade København S Tlf.: Fax.: Arbejdstagersekretariat Trommesalen 3, 2. sal 1614 København V Tlf.: Fax.:

23 Lay-out: Søren Sørensen s Tegnestue Tryk: PrintDivision 1. udgave, 1. oplag år 2001 ISBN nr Varenummer Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljørådets Service Center

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service-

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? En pjece til dig fra din klub Social og sundhedshjælpere og Hjemmehjælpere Revideret august 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE. og hvad man kan gøre for at undgå belastninger

EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE. og hvad man kan gøre for at undgå belastninger EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE og hvad man kan gøre for at undgå belastninger Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opbygning

Sikkerhedsorganisationens opbygning Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opbygning Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Alene-arbejde må man det?

Alene-arbejde må man det? Alene-arbejde må man det? Forord Alene-arbejde er ikke en risikofaktor i sig selv, men ansatte skal ikke sættes til arbejde som er særligt farligt at udføre alene, og ansatte som arbejder alene må ikke

Læs mere

Værktøjskasse om Alenearbejde

Værktøjskasse om Alenearbejde Hotel og restauration Værktøjskasse om Alenearbejde og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

For en sikkerheds skyld. Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter

For en sikkerheds skyld. Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter For en sikkerheds skyld y Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter INDHOLD Arbejdsmiljøloven................... side 1 Fordeling af pligterne................ side 2 Sikkerhedsorganisationen............. side

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Branchevejledning. sikkerhed. og arbejdsmiljø i sygetransportvogne. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. sikkerhed. og arbejdsmiljø i sygetransportvogne. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning sikkerhed og arbejdsmiljø i sygetransportvogne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 8 Nummer: 2687 Titel: Vagtservice Kort titel: Vagtservice Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I jobområdet vagtservice

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Ved et møde i Sikring A/S sikkerhedsudvalg i februar 2002 bliver virksomhedens oversigt over arbejdsskader for 2001 fremlagt og gennemgået.

Ved et møde i Sikring A/S sikkerhedsudvalg i februar 2002 bliver virksomhedens oversigt over arbejdsskader for 2001 fremlagt og gennemgået. CASE VAGTER CASE VAGTER Situation nr. 1 Vagtfirmaet Sikring A/S blev etableret i 1990 med det formål at tilbyde virksomheder store og små en moderne og effektiv vagtservice omfattende ronderende vagter

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

APV og Trivselsundersøgelsen 2015

APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Rapporten er lavet d.31-01-2015 APV og Trivselsundersøgelsen 2015 02 Afgrænsninger Skabelon: Kronologisk rapport Områder: APV Kortlægning: APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Denne rapport: Borgmesterkontoret

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 3 dec. 2004 Tilmeld dig til årskonferencen den 25. januar 2005 og kom og hør om resultaterne af arbejdsmiljøundersøgelsen Sidste papirudgave af Arbejdsmiljønyt så tilmeld dig

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP...

FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP... FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP... Et godt psykisk arbejdsmiljø giver større arbejdsglæde og færre sygedage Derfor er det på tide at trække i arbejdstøjet og arbejde for et endnu

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2687 Titel: Vagtservice Kort titel: Vagtservice Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I jobområdet vagtservice

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering Branchevejledning om ArbejdsPladsVurdering på kontorarbejdspladser OPFØLGNING KORTLÆGNING HANDLINGSPLAN VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Velfærd for buschauffører

Velfærd for buschauffører Velfærd for buschauffører Jan Aage Hansen Forhandlingssekretær 3F Transportgruppen Kampmannsgade 4 DK-1790 København V jan.aage.hansen@3f.dk 2 Aalborg rutebilstation 3 Velfærd for buschauffører Ved indgang

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker DET HUMANISTISKE FAKULTET ARBEJDSMILJØUDVALGET SAGSNOTAT Vedr.: Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker 8. NOVEMBER 2004 FAMU Sagsbehandler: Nina Qvistgaard NJALSGADE 80 2300 KØBENHAVN

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere