GLOBAL. FN-forbundets medlemsblad NR. 4 MAJ Med fokus på Danmark og menneskerettighederne Humanitær intervention: Skal skal ikke?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBAL. FN-forbundets medlemsblad NR. 4 MAJ 2011. Med fokus på Danmark og menneskerettighederne Humanitær intervention: Skal skal ikke?"

Transkript

1 GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 4 MAJ 2011 Med fokus på Danmark og menneskerettighederne Humanitær intervention: Skal skal ikke?

2 REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/Oliver Chassot ISSN: GLOBAL udkommer næste gang: 30. juni 2011 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning. FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundets rødder går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i GLOBAL s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FNorientering til FN-bladet til FNforbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Tlf.: Det handler om mennesker FN er staternes sammenslutning og samarbejde, men har aldrig kun handlet om staterne og deres snævre interesser. Et hovedformål for FN har fra starten været at varetage befolkningernes interesser kollektivt og individuelt. I dette nummer af Global er to emner i fokus. Det ene er det eftersyn, som FN s Menneskerettighedsråd gennemfører af Danmarks overholdelse af menneskerettighederne. Det andet handler om Ansvaret for at beskytte, en FNdoktrin som aktionen i Libyen i høj grad er begrundet i. Den 2. maj var der høring i Geneve i Menneskerettighedsrådet. Her fremlagde Danmark sin rapport om overholdelse af menneskerettighederne, og der blev stillet spørgsmål fra de øvrige medlemslande i Rådet og også mange andre lande, herunder flere nabolande. Denne lidt latterlige forestilling (citat fra Jyllandsposten leder 10/5) affødte 133 anbefalinger til Danmark. Sammen med ngo-rapporten og den nylige sag om overtrædelse af konventionen om borgerskab til statsløse, viser det, at der faktisk er noget at diskutere. Desværre er citatet fra Jyllandsposten symptomatisk. Der har bredt sig en holdning om, at Danmark er et udpræget foregangsland, og kritik alene skyldes uvidenhed verden over. Lidt ydmyghed hos både regering og meningsdannere ville være klædelig hvis Danmark lukker ørene for andre, så andre lukker andre også ørene for Danmark. Som både den danske ngo-rapport og statsløsesagen har vist, er der noget at komme efter; og FN-forbundets forslag om at få skabt et redskab til at sikre overholdelse af konventionerne er helt relevant. Danmark gennemfører i øjeblikket militære aktioner i Libyen sammen med andre og autoriseret af 10 ja-stemmer i FN s Sikkerhedsråd til resolution Formålet er at beskytte civilbefolkningen i den igangværende borgerkrig i Libyen under henvisning til at FN har en pligt til at beskytte befolkninger, når en regering ikke kan eller vil. At der er opbakning til dette i Sikkerhedsrådet, må man glæde sig over som tilhænger af verdensorden. Forudsætningerne i doktrinen Responsibility to Protect, om indgreb i landes ellers interne forhold ved grove menneskeretskrænkelser, må siges at være opfyldt, hvilket også kom klart til udtryk på FN-forbundets konference 17. maj. Formålet med indgrebet, at beskytte civilbefolkningen, står klart. Rammerne for aktionens handlinger er imidlertid noget uklare. På den ene side opfordres der til at tilvejebringe våbenhvile og forhandlinger, på den anden side lægges der næsten op til regimeskift for at beskyttelsesaktionen kan lykkes. Hvis indsatsen i Libyen skal danne model for andre aktioner er det afgørende, at FN s medlemslande og opinionen verden over ikke bliver i tvivl om at der alene handles ud fra hensynet til civilbefolkningen. Eftermælet må ikke blive: Hov, det var dog en fiks måde at slippe af med Gadaffi på [2] Ole Olsen Formand for FN-forbundets Menneskerettighedsudvalg

3 Indhold Nyt fra FN-forbundet SIDE 4 Danmark og menneskerettighederne SIDE 6 Skal skal ikke? Fra ikke-interventionspolitik til ansvar for at beskytte SIDE 8 Rapporter, udredninger, evalueringer SIDE 11 Bøger SIDE 12 [3]

4 Nyt fra FN-forbundet "Skiftende Folketing har i bred enighed underskrevet og ratificeret FN-konventionerne. Alligevel oplever vi nu, at folketingsmedlemmer sætter spørgsmålstegn ved Danmarks forpligtelser. Det viser, at der har udviklet sig en manglende respekt for FN s normgivende rolle omkring menneskerettigheder. Det er vigtigt, at der ikke kan rejses berettiget tvivl om, at Danmark er et ansvarligt medlem af FN. Ellers risikerer vi, at landene alene fokuserer på egne nationale interesser og afviser at tage medansvar for de fælles globale problemer via FN" Jørgen Estrup, landsformand for FN-forbundet om danske politikeres holdning til Danmarks eksamen menneskerettigheder i starten af maj. Læs mere på de næste sider. Danmark og FN s princip om Responsibility to Protect FN-forbundet og gruppen Parliamentarians for Global Action Denmark afholdt tirsdag den 17. maj 2011 en konference med titlen Danmark og FN s princip om Responsibility to Protect : Hvordan varetager vi vores ansvar for at yde international beskyttelse? I will say that the imperfect nature of our international system implies that we have legitimate fears that concepts can be misused for countries personal agenda. However, this reality does not overshadow the tremendous possibilities that RtoP offers as a framework to push for political will and capacity for better protection of populations Marion Arnoud Princippet om Responsibility to Protect har med sine kun 6 år på bagen stadig et stykke vej, før det kan karakteriseres som en norm i det internationale samfund. Og indtil begivenhederne i Libyen var det ikke noget, der fyldte meget i den folkelige bevidsthed. Men sådan er det ikke længere. Formålet med konferencen var at sikre Danmarks fortsatte opbakning bag princippet om Responsibility to Protect (R2P); og selvom det stod klart, at der stadig er mange uafklarede aspekter af R2P, herunder spørgsmålet om forebyggelse, om early warning systems og etableringen af nationale kontaktpunkter, er det også klart, at den politiske opbakning var der om end forsigtig. FN-forbundet er del af Den Internationale Koalition for R2P: Et globalt netværk af NGO er der arbejder for at fremme R2P på international, regionalt og sub-regionalt niveau I panelet var: Marion Arnoud, International Coalition for the Responsibility to Protect Udenrigsminister Lene Espersen Martin Mennecke Anders Henriksen Se billeder fra konferencen på: Tonny Brems Knudsen Bo Lidegaard, chefredaktør på Politiken Naser Khader Niels Helveg Petersen Jeppe Kofod [4] Holger K. Nielsen Dirigenter: Jørgen Estrup og Bente Nielsen

5 I samarbejde med TNT, FN-forbundet og Soroptimist International inviterer FN s Fødevareprogram (WFP) til Walk the World søndag den 29. maj 2011 kl i København, Kolding, Vejle, Århus og flere andre byer landet over. I alle 24 tidszoner verden over går folk på gaden for at stoppe sult den 29. maj. Gå med og vis din støtte for en god sag! [5]

6 Danmark og menneskerettighederne Den 2. maj 2011 blev Danmark for første gang bedømt i FN s menneskerettighedsråd, der havde gennemgået menneskerettighedssituationen i Danmark. FN-forbundet tog i samarbejde med 9 andre rådsmedlemmer under Institut for menneskerettigheder i efteråret 2010 initiativ til en fælles ngo-rapport. Rapporten indeholder 35 punkters kritik af dansk praksis og lovgivning på menneskerettighedsområdet med tilhørende anbefalinger, alle vedrørende påviste eller truende brud på konventionsforpligtelser. Blandt FN-forbundets prioriteter var: - Debatten om afskaffelse af racismeparagraffen - Udvisning af asylsøgere til Grækenland - Starthjælpen - Vilkårene for handlede kvinder - Anti-terror lovgivningen - Opnåelse af opholdstilladelse - Opnåelse af statsborgerskab. Eksaminationen, som er Danmarks første af slagsen, fandt sted i FN's menneskerettighedsråd i Genève under det såkaldte Universal Periodic Review (UPR). Under bedømmelsen blev der især lagt væk på Danmarks forhold til internationale konventioner, manglende beskyttelse af kvinder, der har været udsat for vold, manglende inklusion af etniske minoriteter i samfundslivet, børns rettigheder - herunder at Danmark ikke har en børneombudsmand, tortur samt hele spørgsmålet om flygtninge og indvandrere. Alt i alt blev det til 133 anbefalinger til Danmark fra FN s menneskerettighedsråd. Regeringen har udmeldt, at den ikke forventer at forholde sig til anbefalingerne før til september, hvad der er den absolut sidste frist. UPR er en mekanisme under Menneskerettighedsrådet, der indebærer, at alle FNmedlemslande inden for en 4- års periode skal have bedømt deres interne menneskerettighedssituation på baggrund af bl.a. en national rapport, der udarbejdes af Udenrigsministeriet selv og interessentrapporter, f.eks. fra ngo er. Sådan vil UPR-processen forløbe: Ultimo 2011: FNs Menneskerettighedsråd vedtager endeligt UPR bedømmelsen af den danske rapport : Den danske regering planlægger og igangsætter initiativer, der sikrer, at UPR anbefalinger udmøntes evt. i samråd med relevante interessenter : Civilsamfund, Institut for Menneskerettigheder, specialister etc. søger dialog med regeringen om samarbejde omkring udmøntningen af UPR anbefalingerne : Civilsamfund, Institut for Menneskerettigheder, specialister etc. monitorerer udmøntningen af UPR-anbefalingerne : Høringsproces herunder oplysningskampagner om den anden nationale UPR rapport udarbejdet af regeringen. 2015: Anden UPR bedømmelse af Danmark finder sted i arbejdsgruppen under Rådet og på baggrund af implementeringen af anbefalinger fra den første UPR bedømmelse af Danmark. Kilde: Institut for Menneskerettigheder [6]

7 LÆS MERE: Den fælles ngo-rapport Danmarks nationale rapport Ngo ernes kritik af den nationale rapport NYTTIGE LINKS: FN s Menneskerettighedsråd i Geneve UN Photo/ Jean-Marc Ferré FN-forbundet mener: Danmark behøver alarmsystem imod overtrædelse af menneskeretskonventioner FN's menneskeretskonventioner er på Danmarks vegne underskrevet og ratificeret af skiftende Folketing i bred enighed. Alligevel kan man nu opleve, at folketingsmedlemmer sætter spørgsmålstegn ved Danmarks forpligtelse til at efterleve de FN bestemmelser, som vi selv frivilligt har påtaget os. Danmark har i mere end 10 år overtrådt de krav på statsborgerskab, som statsløse unge har ifølge FN's konventioner om statsløse personers retsstilling og om børns rettigheder. Inden for en række andre konventioner har Danmark heller ikke levet op til sine forpligtelser, som det vil fremgå af den eksamination på menneskerettighedernes område, som Danmark skal op til mandag d. 2. maj i FN's Menneskerettighedsråd i Genève. FN-forbundet tager afstand fra, at en dansk FN-politik alene fokuserer på egne nationale interesser og afviser at tage medansvar for de fælles globale problemer via FN og andre multilaterale organisationer. Derfor mener FN-forbundet, at Regering og Folketing nu må skabe det redskab - det 'alarm- og overvågningssystem' - som sikrer, at Danmark troværdigt og i praksis lever op til de konventioner, som Folketinget har tilsluttet sig i regi af FN, Europarådet og EU. Regeringens og Folketingets nuværende redskaber har klart vist sig utilstrækkelige. FN-forbundet foreslår derfor, at de af Danmark ratificerede eller tiltrådte konventioner kortlægges og registreres centralt, således at dansk opfølgning af påtagne forpligtelser kan dokumenteres og overvåges løbende. Dette indebærer, at ansvarlige myndigheder, Folketinget og offentligheden når som helst kan foretage en systematisk gennemgang af, om dansk lovgivning og administrativ praksis følger de principper og bestemmelser som Folketinget gennem ratifikation har tiltrådt. FN-forbundet anbefaler, at en sådant 'alarm- og overvågningssystem' udvikles og vedligeholdes af Institut for Menneskerettigheder, som er den af FN anerkendte nationale institution til fremme og sikring af Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Der bør ikke kunne rejses berettiget tvivl om, at Danmark er et ansvarligt medlem af FN - også hvad angår overholdelse af menneskerettighederne. Udtalelsen blev vedtaget på FN-forbundets repræsentantskabsmøde den 30. april 2011 [7]

8 Skal - skal ikke? Fra ikke-interventionspolitik til ansvar for at beskytte Nogle refleksioner over interventioner før og nu. Kan man opstille brugbare kriterier for, hvornår de er berettigede? Af Henrik Døcker Forestillingen om de konflikter, der skulle forebygges, da FN blev oprettet i 1945, var ganske anderledes end i dag. Man kendte naturligvis begrebet borgerkrige verden havde både den spanske og den kinesiske i den umiddelbare fortid at reflektere over. Men for den nye verdensorganisation var det internationale krige, sådan ganske traditionelt, om man må sige, der var fokus på. Det var dét, man skulle undgå. Det var dét, FN skulle være med til at forhindre. Forbuddet mod at blande sig er tøet op Vi kan hilse med glæde, at antallet af krige sådan land mod land (eller flere mod hinanden) har været sjældne siden 2. Verdenskrig. Men ufredelighed har der generelt været masser af. Og ikke så få væbnede interventioner. Dvs. en magts indsættelse af styrker i et andet land som led i en målrettet kommando-aktion, hvis formål ikke har været erobring af territorium. Et fænomen folkeretten har haft svært ved at forholde sig til. Behovet for at opbløde FN-pagtens tilsyneladende forbud mod enhver form for magtanvendelse, som anført i art. 2, stk. 4 er stærkt. stk.7.), er kendt til hudløshed. Og det er lige så vist, at dette kun gælder som en meget overordnet sandhed, og at det som med så mange juridiske regler (såvel i landes interne ret som i folkeretten) er noget, der kan dispenseres fra. Selvforsvar er en oplagt situation. Der har endog været tale om det berettigede i at føre en såkaldt præventiv krig. Populært sagt: at gå til angreb på en fjende, før denne selv slog til. I den ældre folkeret benyttedes udtrykket casus belli om en handling, der kunne udløse berettiget væbnet aktion fra en anden magts side. En sådan krigsudløsende handling var i nutiden f.eks. Egyptens spærring af Tiranstrædet i 1967, hvorved søvejen til Israels eneste havn i Eilat blev blokeret. Det førte til Seksdageskrigen, der som de øvrige mellemøstlige krige blev vundet af Israel. De fleste eksempler på udløsningen af en såkaldt retfærdig krig som følge af blot én eller et sæt af handlinger fra en modparts side er imidlertid omtvistede. Selv om krigens folkeret under navn af humanitær folkeret i vore dage er et stort kapitel, så hersker der dog enorm uenighed mellem verdens ledende magter om hvad der er hvad. Når en række aktivister fra forskellige lande, bl.a. Tyrkiet, i 2010 satte kurs mod det israelsk besatte Gaza med nødhjælp og så blev bordet af israelsk militær, kunne den øvrige verden med undren konstatere, at både Tyrkiet og Israel talte om krænkelser af folkeretten selv om Israels nedskydning af flere ombordværende skete i internationalt farvand. Folkeretten har afskaffet begrebet krig Verdenspressens øjne hvilede på generalsekretær Ban Ki-moon og Sikkerhedsrådet under forhandlingerne, der til sidst førte til vedtagelsen af resolution 1973 (UN Photo/ Mark Garten) At medlemsstaterne ikke må blande sig i, hvad der i det væsentlige hører under en anden stats jurisdiktion (art. 2, Det hele bliver ikke lettere af at de folkeretskyndige i øvrigt nu om dage har afskaffet ordet krig. Ingen magter, der har sat soldater ind i en intervention af den slags, der ikke tilsigter territoriale erobringer, bryder sig selvsagt ikke om at kunne kaldes aggressorer. De har grebet ind i en væbnet konflikt. Det være sig NATO s intervention i Kosovo i 1999, hvor Serbien blev udsat for angreb, eller den nuværende, hvor nogle NATO-magter har grebet ind i Libyen. Man har forsøgt sig med at kalde denne type for indgriben humanitær intervention. Såvel bombardementerne af mål i Serbien (for at redde kosovoalbanerne mod massenedslagtning), som de nuværende luftangreb på Libyens væbnede styrker og byer, der stadig er på oberst Gaddafis hænder, skal efter nutidig sprogbrug ses som beskyttelsesforanstaltninger. [8]

9 Idealister vil gerne se interventionen i Libyen som udtryk for den nu fem år gamle folkeretsnorm, der hedder ansvaret for at beskytte (af de uhøjtidelige amerikanere uanset det alvorlige emne døbt R2P ). Det er FN s Sikkerhedsråd, som er designeret til at bære dette ansvar, eftersom dette råd i henhold til FN-pagten mere generelt har ansvaret for verdens fred og sikkerhed. I den aktuelle situation stemte ingen rådsmedlemmer (medlemsstater) imod, da resolutionen om Libyen-interventionen med det formål at beskytte civilbefolkningen dér skulle til afstemning. Ganske modsat Kosovo-interventionen, hvor Sikkerhedsrådet end ikke blev spurgt. Aktuelt har to stormagter, som bestemt ikke ynder indblanding i deres (og for den sags skyld andre landes) indre anliggender, Rusland og Kina, forholdt sig som passive tilskuere til dramaerne i Mellemøsten, herunder det farligste: Det i Libyen. Russerne ønsker selvklart ingen indblanding i det voldsramte Tjetjenien. Kina vogter nidkært over det religiøst-funderede Tibet. Da nutidens folkeret for omkr. en snes år siden for alvor fik kriminaliseret begreberne folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, nemlig ved at strafsanktionere dem ved straffetribunalerne for Rwanda og Eksjugoslavien og siden hen ved Den Internationale Straffedomstol, forestillede man sig antagelig overvejende en mere eller mindre forsvarsløs befolkning eller befolkningsgruppe som de typiske ofre for disse meget alvorlige forbrydelser. Når en kuet befolkning, som har måttet tåle årelange, grusomme menneskeretskrænkelser, går til oprør, er det en noget anden sag. Interventioner iværksat for at beskytte ens egne Tankerne om særlig streng straf for politisk inspirerede massemord var jo udsprunget af Nazi-Tysklands massemord på jøderne, alene fordi de var jøder. Det bliver straks lidt mere indviklet, hvis det internationale samfund skal kobles på i situationer, der har udviklet sig i form af en intern revolte. Det er jo enhver regerings pligt at sørge for intern ro og orden. For nu at nævne to europæiske områder, hvor de herskende stater har oplevet mange voldsomme, dvs. voldelige, væbnede, udfordringer, men dog aldrig har tabt besindelsen som Gaddafi: Nordirland og Baskerlandet i Spanien. Hvorfor ingen udenforstående magter kunne drømme om at skride ind. Modsat løb situationen til en vis grad løbsk f.eks. i Peru, hvor den venstreorienterede voldsorganisation Den Lysende Sti førte sig voldsomt frem, og regeringen under præsident Alberto Fujimori dræbte oprørere hvad præsidenten siden hen har måttet bøde for: Han idømtes i år fængsel for tortur af og nedskydning af guerillaer. Men ingen fremmed magt intervenerede her. Når det er sket, som f.eks. da Vietnam i invaderede dele af Cambodja for at beskytte derboende vietnamesere mod det blodtørstige Pol Pot-regime, eller da Tanzania i 1979 greb ind mod Idi Amins brutale styre i Uganda, som havde forsøgt at erobre en bid af Tanzania, var der tale om kortere militæraktioner, som knap falder ind under interventionsbegrebet. Tyrkiets invasion af republikken Cypern i 1974 hentede et juridisk grundlag i London- og Zürich-aftalerne, som lå til grund for skabelsen af det selvstændige Cypern i Østatens græske befolkningsflertal havde i en periode foretaget mange drab på tyrk-cyprioter, og Tyrkiet der sammen med Storbritannien og Grækenland havde folkeretlig status som såkaldte garantimagter havde derfor ret til at sende militærstyrker til beskyttelse af tyrkcyprioterne. Ulykkeligvis var stridighederne mellem de to befolkningsgrupper på Cypern så dybtliggende, at Nord- Cypern, overvejende beboet af tyrk-cyprioter, rev sig løs fra republikken. FN har i årevis deltaget i mæglingskonferencer med repræsentanter for henholdsvis Nord-Cyperns og Cyperns (dvs. Syd-Cyperns) regeringer med henblik på at lime staten sammen igen, evt. få dannet en forbundsstat. Stater handler magtpolitisk ikke ud fra følelser Denne store eksercits i nutidshistorien for at eksemplificere og perspektivere de gode humanitære tanker, der ligger bag Sikkerhedsrådets nyopfundne ansvar for at beskytte. Essensen af dette er, at rådet selv bestemmer, hvornår det ønsker at påtage sig dette ansvar, og at det ikke for alvor har udløst nogen interventionsret i andre lande under nærmere givne betingelser. Det diskuteredes for resten også da Myanmar i 2008 oplevede en frygtelig naturkatastrofe, en cyklon, der afskar tusinder af mennesker fra nødhjælp mennesker, som det undertrykkende militærregime ikke ville tillade at modtage hjælp udefra. Men ingen magt påtvang det menneskefjendske styre hjælpen, da det kom til stykket. Akkurat som retstilstanden i et givet land, den såkaldt gældende ret, for det meste sættes ved praksis og sædvaner kun ind imellem gennem retsafgørelser, der igen beror på, at nogen har rejst sagen - ja så er spillet mellem Libyske flygtninge venter i kø på grænsen til Tunesien (UN Photo/ Alexis Duclos) nationerne, den internationale politik, også afhængig af at nogen tager et initiativ, at nogen vover pelsen, og at det lykkes, bl.a. fordi ingen sætter sig imod det. [9]

10 Også FN-delegerede for forskellige lande kan være besjælet af idealisme, men dybest set har stater ingen følelser, og generelt styres verden ikke af højbårne idealer, men af magtpolitik. Staters lyst til at intervenere i fremmede lande vil derfor sjældent være båret af de følelser, som besjæler fredens og frihedens venner, snarere af hvad der er muligt og nyttigt for de stater, der overhovedet vil rage andres kastanjer ud af ilden. Derfor har ingen stater f.eks. mobiliseret en indsatsstyrke til Zimbabwe eller Syrien. Man tør sige, at strømningerne i international politik har taget nye retninger, i hvert fald hvis man betragter det hele i et længere tidsperspektiv. Ikke mindst har USA sadlet om. I mellemkrigsårene var USA ligefrem præget af en isolationisme, placeret, som det var, mellem to verdenshave. Det var så magtfuldkomment, at det både videreførte en Monroe-doktrin (opkaldte efter præsident James Monroe, der formulerede doktrinen i 1823), som afviste enhver form for europæiske indblanding i sine forhold og eksponerede en ikke-indblandingspolitik i Europa. Fra ikke-interventionspolitik til beskyttelsesintervention Mens verden, men måske mest Europa, således kunne betragte den blodige borgerkrig i Spanien ( ) med frygt og bæven, ikke mindst efter at Benito Mussolinis fascistiske Italien intervenerede på monarkisternes side i den, så hyldede de førende europæiske magter (såvel som USA) ikke-interventionspolitikken. USA havde ligefrem en neutralitetslov, der forbød USA at forsyne krigsførende med våben. Frankrig og Storbritannien drømte ikke om at intervenere i Tyskland, selv om Hitler på forskellig vis krænkede Versailles-traktaten (bl.a. gennem excessiv oprustning). Det var dog kun i forhold til Europa, at USA i lang tid holdt sig tilbage. Monroe-doktrinen legitimerede absolut, at USA ligesom regerede i de to verdensdele Nord- og Sydamerika. Der taltes om den store stoks politik, hvorefter USA som en overmagt holdt orden. Således intervenerede USA fx i Guatemala i 1954, da et venstreorienteret styre ville nationalisere amerikanske selskaber, ligesom det greb ind til forsvar for (nord)-amerikansk liv og ejendom i Grenada i 1983 og i Den Dominikanske Republik i Det er almindeligt antaget, at USA stod bag og støttede det højreorienterede kup, der i 1973 styrtede og ombragte Chiles præsident Salvador Allende og banede vejen for Augusto Pinochets diktatur. Mens mange interventioner er blevet fordømt med større eller mindre ret, begrædes de interventioner, der slet ikke rigtig blev til noget. Til sidstnævnte hører fuldbyrdelsen af gruvækkende folkedrab i Rwanda og Bosnien- Hercegovina i 1990 erne, selv om FN i begge tilfælde havde soldater dér. Det blev opfattet som en slags afbigt for FN s magtesløshed i begge disse tilfælde, at Sikkerhedsrådet siden nedsatte særlige straffetribunaler for de to lande. Interventionen i Libyen er det første eksempel på en relativ hurtig intervention, beskyttelsesintervention, kunne man måske kalde den, med henblik på at forebygge udstrakte forbrydelser mod menneskeheden. Folkedrab er efter folkedrabskonventionen af 1948 udslettelse eller forsøg på udslettelse af bestemte folkegrupper på grund af deres afstamning, etniske oprindelse eller religiøse tilhørsforhold. Det er ikke tilfældet i Libyen. Nedskydning af civile i større omfang og over lang tid kan imidlertid falde ind under forbrydelser mod menneskeheden. [10] UN Photo/ Alexis Duclos

11 RAPPORTER, UDREDNINGER, EVALUERINGER ved Henrik Døcker Irans kvaler med Afghanistan og Pakistan Hvordan problemstaterne i det muslimske Asien har det indbyrdes, er noget, antropologen Janne Bjerre Christensen søger at forklare i Strained Alliances: Irans troubles relations with Afghanistan and Pakistan, en 54 siders udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Med den skepsis den øvrige verden betragter Iran, vakte det opsigt, da verdenspressen i okt kunne berette om en gigantisk pengesæk med euro-sedler, som den iranske ambassadør i Afghanistan havde overrakt den afghanske præsident Karzai. Men Afghanistan modtager også millioner af euro fra USA. Det iransk-afghanske forhold og de to lande i det hele taget har dybe fælleshistoriske rødder. Irans sydøstlige provinser er afhængige af vandet fra den afghanske flod Helmand. Dertil kommer der spørgsmålet om repatrieringen af millioner af afghanske flygtninge fra Iran. Tæt ved en mio. afghanere bor stadig i Iran. Under alle omstændigheder er det absolut i Irans interesse at styrke stabiliteten i Afghanistan. Hvad angår Pakistan, så er det afhængig af Irans gas- og oliereserver. (UN Photo/Eric Kanalstein) Det officielle Danmarks politik over for skrøbelige stater Danmark vil i perioden opprioritere sin indsats i verdens såkaldt skrøbelige stater. Prioriteter og principper er beskrevet i 27-siders pjecen Fred og stabilisering, udgivet af Udenrigsministeriet. I denne forbindelse har man talt sig op til hele 43 af den type stater i verden af i dag. Omkr. 600 mio. mennesker er så uheldige at bo i de skrøbelige stater, dvs. dér hvor oprørsgrupper udfordrer statens autoritet, dér hvor almindelige samfundsfunktioner er fraværende. Lande som Somalia, Den Demokratiske Republik Congo og Afghanistan hører til de mest velkendte eksempler. De skiftende forhold, ikke mindst manglen på sikkerhed, vil nødvendiggøre mange hurtigt trufne, ind imellem improviserede, beslutninger. Men det er godt at have nogle grundlæggende principper, og som disse har Danmark formuleret: Tilpasning, samtænkning, risikovillighed og fokusering. I centrum af det hele står den langsigtede politiske proces, der i dag hedder: Statsopbygning. Samtænkningen vil ikke mindst blive søgt realiseret i forbindelse med FN s indsats gennem fredsbevarende styrker og u-landsbistand. (UN Photo/Marco Domino) Foreløbig bedømmelse af burundiske flygtninge integration i Tanzania FN s flygtningehøjkommissær lancerede i 2008 et særligt initiativ for at finde frem til varige løsninger på langvarige flygtningesituationer. Danida s Evalueringsenhed påtog sig efter opfordring fra FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og i samarbejde med UNHCR, at evaluere hvordan opr burundere, der i 1972 flygtede til Tanzania, er faldet til i dette land. Gruppen, der i mellemtiden er vokset til personer, fik i 2010 bevilget tanzaniansk statsborgerskab efter at Tanzania i flere omgang havde strammet sin politik over for flygtninge. I 1993 kom det nemlig i Burundi til nye blodige sammenstød mellem tutsier og hutuer (akkurat som i Rwanda senere), hvilket resulterede i en ny flygtningebølge på mennesker flygtningene vil imidlertid først få papirer på deres nye statsborgerskab, når de er flyttet hen til deres nye lokalsamfund. UNHCR har spillet en aktiv rolle ved gennemførelsen af integrationsprocessen, herunder skaffet donorressourcer. Danida har udtalt sin anerkendelse af indsatsen, men finder, at det er for tidligt at kalde den en succes. Danida har peget på UNHCR s problemer med at decentralisere fra hovedkvarteret i Geneve og tillade flere beslutninger på regionalt plan. (UN Photo/Evan Schneider) Fortsat stor ulighed i mange udviklingslande Ulighed, udviklingshjælp og udvikling var temaet på et seminar, blandt de mange Dansk Institut for Internationale Studier i København holdt i april. Budskaberne er i vidt omfang velkendte, selv om de kommer fra lærde universitetsfolk: Indkomsten pr. indbygger stiger fremdeles stærkere i de rige end i de fattige lande. Det stod såmænd i Verdensudviklingsrapporten (Human Development Report) fra Enhver kan jo konstruere disse sammenligninger, men lad os alligevel gengive den fra konferencepapiret: En person født i Niger kan forvente at leve 26 år færre, få ni år færre undervisning og have en købekraft, der er 53 gange lavere end en person født i Danmark. Mennesker syd for Sahara lider særlig under denne konstante fattigdom. Eksperterne synes dog at være bedre til at beskrive fattigdomssymptomerne end at finde veje ud af dem. Frem for alt forudsætter løsninger også målrettet indsats hos modtagere af bistanden. Meget sættes over styr, når den siddende præsident styrtes ved kup, sådan som det skete i Niger i Ellers hvis den demokratisk valgte præsident ikke kan komme til, fordi den hidtidige præsident ikke vil vige sædet som det skete i år i Elfenbenskysten. (UN Photo/Rozberg) [11]

12 BØGER anmeldt af Henrik Døcker Fornemt værk om 350-års jubilaren: Højesteret Højesteret 350 år, redigeret af Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm & Ditlev Tamm, 477 sider, Gyldendal Danmark Højesteret er én af verdens ældste, netop fyldt 350 år, så det er rimeligt, at jubilaren får noget i retning af et festskrift i den anledning. Flere af forfatterne er højesteretsdommere, så det festlige i positiv henseende er sikret. Med den koncentration af viden og magt, som en højesteret er udtryk for, er det under alle omstændigheder en udfordring at forsøge sig med kritik. Dog har Højesterets dommere måttet finde sig i heftige protester mod deres fede bijobs og i, at der er blevet lagt et loft over, hvor meget den enkelte dommer må tjene ekstra. Strengt taget vedrører det ikke Højesteret som sådan, hvad dommerne laver i deres fritid, og bogen, stor og flot og med adskillige farvefotos, strejfer kun det med, at nogle af dem varetager forskellige offentlige opgaver af generel betydning for retsplejen og domstolene, som det udtrykkes af én af forfatter-dommerne. De sidder i en række nævn og råd, og de er opmænd i voldgiftsretter. Det er dette sidste, som i nogle tilfælde har indbragt enkelte dommere mere pr. år end deres løn. Professor Ditlev Tamm gør i bogen opmærksom på, at Enevældens højesteret på ingen måde var uafhængig, men reelt styredes af kongen og altså var en del af den udøvende magt. Den kunne heller ikke tage stilling til spørgsmål om forholdet mellem borgerne og det offentlige. Først med junigrundloven af 1849 (den nugældende grundlov) blev det muligt at fælde domme vedrørende forvaltningsretlige konflikter, dvs. omgøre den udøvende magts beslutninger.. Det er også Tamm, der i et kapitel om Danmarks højesteret og andre højesteretter beretter om en række lande, der har forfatningsdomstole, altså organer, som er særlig skikket til at løse retskonflikter, der inddrager enkelte landes grundlove. Der er mest behov for forfatningsdomstole i forbundsstater, mener han og tilføjer, at han vanskeligt kan forestille sig sådan én i Danmark. Det er der dog andre højt placerede jurister, der synes med Højesterets afvisning af Irak-sagen in mente. Den selvretfærdige tone, ja nærmest vi-alene-vide -holdning er påfaldende. Som nu den måde, hvorpå bogen omtaler den sag, der af en gruppe danskere søgtes anlagt mod Danmark for at [12] have deltaget i en aggression mod Irak uden sanktion i FN s Sikkerhedsråd. Det anføres i bogen, at folkeretten ikke har grundlovskraft, hvormed det antydes, at Danmarks grundlov i hvert fald i en tænkt situation kan tilsidesætte en dansk folkeretlig forpligtelse. Læseren tilføjes intet nyt ved at lade en højesteretsdommer resumere dommen! Hvis man betragter Højesteret som en slags elysium for retfærdighed, så er det da interessant at få oplyst, at retten i hele perioden ligefrem havde forbud mod at begrunde sine domme, og at den først i 1936 fik pligt til at oplyse om dissenser. Højesteret giver dog i dag ikke særlig fyldige begrundelser, såkaldte præmisser, i sine domme. Det forklares af højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen med, at retten gerne vil udforme det faktiske og det juridiske i en sag så klart og koncist som muligt. Hun refererer dog i modsætning hertil praksis hos Norges Højesteret, hvis domme redegør for dommernes overvejelser, inden dommen fældes, og som derfor skulle give en bedre forståelse, hvorfor en sag falder ud på en bestemt måde. Læseren efterlades efter hendes mening snarere i unødig tvivl om, hvad retstilstanden er på det pågældende område. De udførlige præmisser fra fx Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ofte giver en glimrende beskrivelse af den europæiske menneskeretstilstand på et bestemt retsområde, nævnes ikke. Uden citerede eksempler på det ene og det andet er den forudsætningsløse læser lige klog (eller dum). Megen lærdom er samlet i denne bog. Men lidt mere udefrakommende, kritisk analyse af Højesterets domme havde været livgivende. Et nyt og bedre Latinamerika Niels Boel & Finn Rasmussen: Det nye Latinamerika, 192 sider, Columbus Det er fin og gennemarbejdet bog, cand. mag. Niels Boel og mag. art. Finn Rasmussen har begået om Latinamerika. Det nye ved verdensdelen består bl.a. i dens frigørelse af USA og en øget velstand. Mens 48 pct. af befolkningen i 1998 henregnedes til de fattige, var det i 2009 kun 34,1 pct. Det er dog stadig sådan, at der er grotesk store forskelle mellem rig og fattig. Afstanden mellem de 10 pct. rigeste og de 10 pct. fattigste er 50 til 1. (Til sammenligning er afstanden 10 til 1 i Spanien og 6 til 1 i Norge).

13 Det nære, men også betændte forhold til USA illustreres iflg. bogen af, at USA har væltet eller undermineret over 40 latinamerikansk regeringer i det 20. århundrede. Det i Guatemala i 1954 huskes af mange, det var motiveret af frygt for at den mellemamerikanske republik var kommet under sovjetisk indflydelse. Det skulle hænge sammen med supermagtens stadig øgede investeringer i verdensdelen (fra eksempelvis fra 38 mio. $ til 366 mio. $). Bogen har rigtig mange væsentlige informationer med, såvel historiske som økonomisk/politiske. Men beskrivelsen af USA s opgør med det venstreorienterede sandiniststyre i Nicaragua, hvorunder støtten til de oprørske såkaldte contraer spillede en væsentlig rolle, er for kortfattet gengivet. Men vi får god besked med Argentinas vældige økonomiske nedtur, verdens største statsbankerot i 2001, og så den hestekur, som en halv snes år senere bragte væksten i dette land op på ni pct. Det er bestemt ikke noget glansbillede, der tegnes af Latinamerika: Det er således den mest voldelige verdensdel i verden. Men Colombia bærer prisen, som det værste af alle staterne: 60 for hver indbyggere omkommer hvert år ved en voldelig død (i Danmark er det én pr indb.) Fremgang er der dog sket inden for emnet befolkningspolitik: I Bolivia får gennemsnitskvinden i dag 2,7 børn mod 7,8 for 20 år siden. Politisk samarbejde mellem de latinamerikanske lande har fået et nyt forum i Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR), som bl.a. har medvirket til at forlige stridende parter i Bolivia forud for vedtagelsen af en ny grundlov for landet. USA spiller stadig en stor rolle, således ved støtte til narkobekæmpelse Colombia har f.eks. fået 30 mia. kr. hertil gennem de sidste ti år. Bogen har mange gode skemaer, oversigter og grafer, mens fotomaterialet virker lidt tilfældigt og fx ikke giver portræt af én eneste siddende præsident. P.S. Der tales i bogen om Den internationale krigsforbryderdomstol i Rom. Det må være Den Internationale Straffedomstol i Haag, der sigtes til (dens statut blev undertegnet i Rom). fast både som forfatter til rejseskildringer og som skønlitterær forfatter, og har modtaget en del priser. Man tør sige, at han ikke har sparet sig selv, han har døjet mange afsavn, følt både kulde og sult de særeste steder på kloden. Men han har sandelig også hentet indtryk fra steder, hvor få andre frivilligt ville begive sig hen, til stadighed drevet af sympati med de dårligt stillede. Som fx hos folk i byen Sumgait tæt ved Aserbajdsjans hovedstad Baku. Her stødte han på azerier (aserbajdsjanere) fra det armensk besatte Nagorno-Karabakh, som siden 1994 har levet her under usle forhold. Og som såmænd har modtaget mest hjælp fra Dansk Flygtningehjælp. Han er også en tur i Abkhasien, en del af Georgien, som siden 2008 har været anerkendt af Rusland og Nicaragua som selvstændig stat. Jensens beretning fra 1998 konstaterer, at abkhasierne er et mindretal i deres egen stat, hvilket hænger sammen med den kortvarige krig mellem Abkhasien og Georgien efter Sovjetunionens sammenbrud. Befolkningssammensætningen har muligvis ikke ændret sig væsentligt, siden Jensen var der. Men iflg. andre kilder bor der i dag ca mennesker (i 1989: ), rigtig mange af de opr abkhasiere flygtede i 1990 erne. Men om de nu er kommet tilbage, er uvist. Under alle omstændigheder lider en sådan bog ved, at den blot genoptrykker gamle artikler og ikke på noget punkt fører dem à jour. Det betyder dog kun noget for nogle få af hans kapitler. Generelt har mange af forf.s observationer passende tidløshed til, at de også kan gouteres mange år efter. Det gælder eksempelvis hans gribende fortælling om den bosniske mor, der mistede sine børn under den barbariske borgerkrig i nærheden af byen Mostar (med den berømte bro). Det gælder andre øjebliksbilleder far Cambodja og Afghanistan. Til sidst politiserer han også. Generelt giver han et interessant supplement til dagblade og andre bøger om denne verdens nuværende viderværdighed. En blandet landhandel fra Carsten Jensen Carsten Jensen. Ud Opdagelsesrejser , 536 sider, Gyldendal Om svært rejselystne sagde man tidligere, at de havde bisselæder i støvlerne. En sådan type er Carsten Jensen, der har omkring en snes bøger bag sig. I denne store bog har han samlet en mængde rejseartikler fra et lettere omtumlet liv. Den oprindelige litteraturmagister (mag. art.) har slået sit navn [13]

14 Fordi vi tror på et globalt ansvar Er du det ikke allerede, så husk, du kan blive medlem og støtte vores arbejde Læs mere på [14]

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør 1 Erik André Andersen og Cecilie Felicia Stokholm Banke Internationale retsopgør I december 2008 kan man fejre 60-års jubilæum for to vigtige begivenheder

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Vi ses hos Clement: Mette Frederiksen (optaget 29/1 og udsendt 31/1)

Vi ses hos Clement: Mette Frederiksen (optaget 29/1 og udsendt 31/1) Vi ses hos Clement: Mette Frederiksen (optaget 29/1 og udsendt 31/1) CK: Det har været noget af en uge det her. I tirsdags, der stemte også Socialdemokraterne for den pakke med udlændingestramninger, der

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere