Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: Det digitale samfund Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen"

Transkript

1

2 Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax:

3 IT- og Telestyrelsen November 2009 >

4 Indhold > Forord 6 1 Indledning 7 2 Digital infrastruktur Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for at styrke den danske digitale infrastruktur Investeringer Mulige adgange til internettet Priser på telefoni og bredbånd Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi Forbrug af informations- og kommunikationsteknologi Roaming Internationale sammenligninger 26 3 Befolkningens it-færdigheder Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for at styrke danskernes it-færdigheder Befolkningens it-færdigheder PC-kørekort Mobile færdigheder Internationale sammenligninger 50 4 Digitalt indhold og tjenester Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digitalt indhold og tjenester for borgere og virksomheder Befolkningens brug af it 57 Download af spil, musik, film og tv-serier Tre eksempler på befolkningens brug af digitale tjenester 63 Digital Sundhed i Danmark 63 Sms billetter 64 Bibliotekernes musiklån via internet Registrerede hjemmesider E-handel 67 NemHandel Udbud og anvendelse af den offentlige sektors it-tjenester 69 Borger.dk 72 Virk.dk Internationale sammenligninger 73 5 Informationssikkerhed Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for informationssikkerhed Befolkningens informationssikkerhed 78

5 5.4 Informationssikkerhed og sociale netværkstjenester Informationssikkerhed i virksomheder Informationssikkerhed i offentlige institutioner Digital signatur 94 6 Grøn it Hovedresultater Videnskabsministeriets initiativer for grøn it Befolkningens anskaffelse af computer Befolkningens anvendelse af computer Befolkningens bortskaffelse af computere Virksomhedernes anskaffelse af it-udstyr Virksomheders mål og initiativer for at reducere energiforbrug Virksomheders tilbud om hjemmearbejde til ansatte Kilder og metode Oversigt over anvendte kilder Detaljeret kildebeskrivelse 120 Kilder fra IT- og Telestyrelsen 120 Kilder fra Danmarks Statistik Figuroversigt Tabeloversigt 126

6 Forord > For 40 år siden blev grundstenen lagt til internettet et fænomen, som sidenhen har fået en særdeles stor betydning for vores liv. Dengang var der ikke mange mennesker, der havde fantasi til at forestille sig, hvad internettet ville kunne bruges til. I dag skal den danske befolkning forholde sig til et stigende antal digitale tjenester og muligheder. Fortrolighed med teknologien er en forudsætning for de flestes arbejdsliv. Med internettet kan man også komme i kontakt med offentlige myndigheder på alle tider af døgnet, når eksempelvis selvangivelsen skal indberettes, eller når nyfødte skal navngives. De digitale muligheder påvirker også vores privatliv. En travl børnefamilie kan både ordne deres bankforretninger og bestille dagligvarerne på nettet. Internettet er også blevet et vigtigt redskab i kontakten med venner og familie. Alene i den voksne befolkning er 1,7 millioner tilknyttet en online social netværkstjeneste. Vi er også blevet fortrolige med mobiltelefonens muligheder. De fleste kan ikke gå uden for en dør uden mobilen, og den bruges ikke kun til at tale og sende sms er med. Inden for de seneste par år er der sket en væsentlig udvikling af tjenester til mobilen. Man kan allerede anvende mobiltelefonen til at købe billetter til offentlig transport flere steder i landet, og der er store forventninger til, at mobiltelefonen kan anvendes som betalingsmiddel i fremtiden. Det seneste år har vi set en voldsom udvikling inden for kombinationen af internet og mobilitet. Danskerne vil have adgang til internettet døgnet rundt, ligegyldigt hvor de er, og det mobile bredbånd giver denne mulighed. I takt med at teknologiens muligheder er vokset, kan vi konstatere, at danskernes kommunikations- og medievaner har ændret sig markant. Fra udelukkende at være passive modtagere af information via fjernsyn, radio eller avis er danskerne blevet aktive brugere og medskabere af indhold via internettet. Jeg er sikker på, at vi vil se en stigning i denne tendens over de næste år. I denne publikation bliver der gjort status på Danmarks digitale samfund inden for en række områder. Videnskabsminister Helge Sander November

7 1 Indledning > Det digitale samfund beskriver danskernes tilgang, holdninger og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologien, IKT, ud fra en række statistiske undersøgelser. Publikationen fokuserer primært på den danske befolknings brug af IKT, men belyser også den offentlige sektors og danske virksomheders brug af IKT. Publikationen er struktureret efter regeringens fem målsætninger på IKT-området. Målsætningerne skal sikre, at Danmark har optimale vækstvilkår som vidensamfund. Kapitel 1. Infrastruktur: Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. Danskerne skal have nem adgang til hurtige og billige bredbåndsforbindelser, der kan håndtere fremtidens indhold. Alle skal kunne benytte internettet uafhængigt af tid og sted. Kapitlet gennemgår telesektorens investeringer i infrastruktur, mulige adgange til internettet, pris, udbredelse og forbrug af fastnet- og mobiltelefoni samt bredbånd. Afslutningsvis sammenlignes udbredelse og priser for bredbånd internationalt. Kapitel 2. Befolkningens it-færdigheder: Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur. Kapitlet beskriver danskernes computer- og internetfærdigheder baseret på tal fra Itbarometeret og danskernes mobile færdigheder ud fra en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Afslutningsvis sammenlignes it-færdighederne i Danmark med de øvrige nordiske lande og EU-lande. Kapitel 3. Digitalt indhold: Danskerne bruger infrastrukturen i praksis, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte. I kapitlet gennemgås befolkningens anvendelse af en række digitale tjenester, herunder e-handel, samt udbud og anvendelse af den offentlige sektors digitale tjenester. Endelig sammenlignes danskernes brug af de digitale tjenester med befolkningerne i de øvrige nordiske lande og EU-lande. Kapitel 4. Sikkerhed: Danskerne følger sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen. I kapitlet gennemgås befolkningens generelle it-sikkerhedsvaner, brug af sociale netværkstjenester samt it-sikkerhed i private virksomheder og i den offentlige sektor. Endelig ses der på udbredelse og brug af og holdninger til digital signatur. Kapitel 5. Grøn it: Grøn it skal aktivt bidrage til en reduktion af miljøbelastningen i Danmark. Kapitlet belyser befolkningens anskaffelse, brug og bortskaffelse af computere. Herefter gennemgås virksomhedernes anskaffelse af it og tiltag for at reducere energiforbruget fra it-udstyr. Endelig gennemgås virksomhedernes øvrige energibegrænsende aktiviteter ved hjælp af it. 7

8 2 Digital infrastruktur > De færreste danskere kan i dag forestille sig en dagligdag uden adgang til den digitale infrastruktur. Den digitale infrastruktur er en integreret del af vores hverdag på linje med veje, vand og elektricitet. Bredbånd kan betragtes som danskernes primære adgangsvej til vidensamfundet. En velfungerende elektronisk infrastruktur er derfor væsentlig for borgere og virksomheder. Regeringen arbejder derfor på at sikre, at Danmark har en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. 2.1 Hovedresultater Investeringer De samlede investeringer i telesektoren har været stigende siden 2003 og var i 2008 på 9,6 milliarder kr. Mulige adgange til internettet Over 99 procent af de danske husstande og virksomheder har mulighed for at få bredbånd ADSL-forbindelser er tilgængelige for over 99 procent af befolkningen, og et flertal har også mulighed for at få adgang til internettet med et kabelmodem. Adgangen til optiske fibre er steget kraftigt de seneste år. Priser Fra 1999 til 2009 er priserne for mobiltelefoni faldet knap 80 procent og prisen for en 2 Mbit/s bredbåndsforbindelse er faldet over 80 procent Godt halvdelen af den danske befolkning skønner at have en mobilregning på under 200 kr. om måneden. Udbredelse Antallet af mobilabonnementer er steget fra 43 pr. 100 indbyggere i 1999 til 126 pr. 100 indbyggere i Derimod er antallet af fastnetabonnentlinjer faldet fra 67 pr. 100 indbyggere i 1999 til 41 pr. 100 indbyggere i 2009 Antallet af bredbåndsforbindelser er blevet fordoblet fra 2004 til 2008, og Danmark har den højeste bredbåndsudbredelse i EU Bredbåndshastighederne er stigende. Ved udgangen af 2008 havde næsten 90 procent af bredbåndsforbindelserne en downstreamhastighed på mindst 2 Mbit/s. Forbrug Mobiltelefonen bliver benyttet i stadig højere grad både til samtaler, sms er og mms er, mens der bliver ringet mindre fra fastnettelefoner 63 procent af befolkningen har haft mobiltelefonen med til udlandet inden for det seneste år. Internationale sammenligninger Priserne på mobiltelefoni i Danmark er blandt de absolut laveste i OECDlandene. 8

9 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at styrke den danske digitale infrastruktur Alle borgere i Danmark har via forsyningspligten krav på at få leveret visse basale teleydelser som fastnettelefoni og særlige handicaptjenester. Inden udgangen af 2010 forventes det, at alle danskere har adgang til bredbånd. Fremtidens udfordringer kræver fremtidens teknologiske løsninger. Derfor skal det sikres, at danske borgere, virksomheder og myndigheder kan bruge den nyeste teknologi til gavn for innovation og vækst. Videnskabsministeren har derfor taget initiativ til at nedsætte en højhastighedskomité, der skal komme med forslag til initiativer til, hvordan vi kan sikre højhastighedsforbindelser i Danmark til gavn for borgere og virksomheder. Visionen for Højhastighedskomiteen er, at Danmark over de kommende år bør udvikle sig til et egentligt højhastighedssamfund, hvor såvel borgere som private og offentlige virksomheder hvor som helst og når som helst kan få adgang til internethastigheder, der kan håndtere de mest avancerede bredbåndstjenester. Højhastighedskomiteen kommer med sine anbefalinger inden udgangen af Videnskabsministeriet afholder inden udgangen af 1. kvartal 2010 auktion over frekvenser i 2,5 GHz-frekvensbåndet. 2,5 GHz-frekvensbåndet giver yderligere mulighed for at øge kapaciteten og hastigheden i forhold til mobilt bredbånd. Dermed understøttes nye og avancerede anvendelsesmuligheder i nettet, som medvirker til at fremme en digital infrastruktur i verdensklasse. IT- og Telestyrelsen gennemfører løbende undersøgelser af forskellige telemarkeder. På den baggrund skræddersys reguleringen til konkurrencesituationen på de enkelte områder af telemarkedet. Især på bredbåndsområdet har markedsundersøgelserne haft en afgørende betydning. Gennem markedsundersøgelserne er TDC blevet pålagt en række forpligtelser, som gør, at de alternative udbydere har en reel mulighed for at udbyde bredbåndsprodukter, der kan bidrage til både udvikling og konkurrence på bredbåndsmarkedet. 9

10 2.3 Investeringer Figur 1: Investeringer i telesektoren Mia. kr Mia kr ,0 10,8 7,7 7,3 5,6 5,2 5,7 5,3 6,9 7,4 6,2 6,6 9,1 9,6 8,0 8, Investeringer i løbende priser Investeringer i faste priser (2000 priser) Nationalregnskabets nettoinvesteringer Kilde: Økonomiske nøgletal 2008, IT- og Telestyrelsen Teleinvesteringerne er opgjort som telesektorens årlige anlægsinvesteringer. 1 Udviklingen siden 2001 har været præget af en periode med et fald indtil 2003 (fra 11 milliarder til 5,6 milliarder kr.), hvorefter der har været en konstant stigning med en investering på 9,6 milliarder kr. i løbende priser. De årlige investeringer i telesektoren følger den generelle konjunkturudvikling i samfundet, hvilket er illustreret med udviklingen i nationalregnskabets nettoinvestering. Bemærkelsesværdigt er det dog, at investeringerne i 2008 er øget med ca. 0,5 milliarder kr. i forhold til Således er de samlede investeringer som nævnt på 9,6 milliarder kr. i 2008, selv om den generelle økonomi er blevet ramt af krise og samtidig med, at der kan observeres et fald i nettoinvesteringerne. I 2008 var der i OECD-sammenhæng også en positiv udvikling i omfanget af investeringer i telesektoren. Den globale finansielle krise kan altså endnu ikke aflæses i investeringstallene i telesektoren. Der er dog flere virksomheder, som for deres internationale aktiviteter har indberettet, at der forventes et stort fald i investeringerne i Det må således forventes, at investeringerne i Danmark også vil falde. 1 De samlede bruttoinvesteringer i 2008 i konkrete aktiver, herunder investering i anskaffelse af ejendom (land og bygninger), anlæg (f.eks. omstillingsudstyr, transmissionsudstyr, kontorudstyr og køretøjer), investering i fastnet (dog ikke medregnet kabel-tv-net brugt udelukkende til tv), mobilnet (dog ikke medregnet licenser) og i andet telekommunikationsnet (internet, satellit og kabeltelekommunikationsudstyr). Omkostninger til at skaffe nye kunder er ikke omfattet. 10

11 Tabel 1: Arbejdsproduktivitet * 2007* Procentvis årlig vækst Gennemsnitlig procentvis årlig vækst Arbejdsproduktivitet 2,7 2,5 1,3 1,0-2,8 5,7 3,5 2,9 2,7 1,7 0,3 0,5 2,8 It-kapitalintensitet 0,4 0,3 0,3 0,3 0,2 0,0 0,2 0,8 0,6 0,5 0,3 0,3 0,4 Anden kapitalintensitet 1,2 0,4 0,0-0,4-1,0 2,0 1,8 0,8 1,0-0,2 0,7-0,2 0,9 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 186, Danmarks Statistik * Foreløbige tal Danmarks Statistik offentliggjorde i april 2009 en oversigt over udviklingen i arbejdsproduktiviteten. Oversigten viser, at investeringerne i informations- og kommunikationsteknologi og software har haft en væsentlig betydning for væksten i arbejdsproduktiviteten fra Således bidrog investeringerne med en gennemsnitlig årlig stigning på 0,3 procent. 2 Til sammenligning har investeringer i andet kapitalapparat 3 medført et negativt vækstbidrag til arbejdsproduktiviteten på 0,2 procent. Tidligere var det næsten udelukkende investeringer i maskiner mv., som gav produktivitetsforøgelser fra kapitalapparatet, men siden 1980 erne har informationsog kommunikationsteknologi haft en væsentlig positiv betydning for udviklingen i produktiviteten. Investeringer i informations- og kommunikationsteknologi har bidraget betydeligt til væksten i arbejdsproduktiviteten fra starten af 1980 erne og frem til i dag. 2 Danmarks Statistik nr. 186 d. 27. april Danmarks Statistik definerer it-kapitalintensiteten som software samt informations- og kommunikationsudstyr. 3 Investeringer i maskiner og inventar ekskl. IKT-kapital, erhvervsbygninger, anlæg, transportmidler, boliger, stambesætninger, originalværker og efterforskningsboringer. 11

12 2.4 Mulige adgange til internettet Den danske bredbåndsinfrastruktur er under konstant udbygning. Den teknologiske udvikling medfører, at der kommer nye teknologier, og at de nuværende teknologier bliver udnyttet mere effektivt, således at brugerne opnår højere hastigheder. Oversigt over teknologiske muligheder for at få adgang til internettet Analogt modem er adgang via en traditionel telefonlinje med en hastighed op til 56 kbit/s. ISDN er betegnelsen for en tjeneste, der bruger den traditionelle telefonlinje til både telefonitjenester og til en dataforbindelse med en hastighed på op til 128 kbit/s. xdsl er en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant heraf. xdsl udbydes i dag med hastigheder op til 50 Mbit/s (VDSL 2). Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-nettet gør det muligt at sende og modtage datasignaler, samtidig med at der sendes radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 50 Mbit/s (overvejende til private husstande). FWA, Fixed Wireless Access er et radiobaseret adgangssystem til overførsel af tale og data mellem to faste positioner. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHzbåndet og i 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. WiMAX, World wide interoperability for Microwawe Access er et radiobaseret adgangssystem. Systemet kan bruges både til etablering af punkt-til-punkt-forbindelser og til punkt-til-multipunkt-forbindelser, hvor en basisstation betjener et antal terminaler. WiMAX rummer mulighed for en vis terminalmobilitet. WiFi, Wireless Fidelity er et trådløst lokalnet, der forlænger rækkevidden af en fastnetforbindelse. Det er primært udviklet til at give trådløs bredbåndsadgang indendørs. WiFi benyttes også til at give internetadgang via offentlige hotspots i cafeer, hoteller, busser, tog m.m. Mobilt bredbånd er den mest brugte betegnelse for en højhastighedsforbindelse via et mobilt kommunikationssystem. I dag udbydes mobilt bredbånd alene over 3G/UMTSsystemet. Det er i dag teoretisk muligt at få en downloadhastighed på 16 Mbit/s. Den typiske downloadhastighed er dog væsentligt lavere. Optiske fibre er et transmissionsmedium, hvor signalerne føres gennem lysledere ved hjælp af lyssignaler. Den kapacitet, der kan opnås med optiske fibre, er stort set ubegrænset og forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidigt nedlagt optiske fibre. Virksomheder og husstande forbindes nu i stigende udstrækning til disse fibre med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. 12

13 Figur 2: Teknologineutralt dækningskort over faste bredbåndsteknologier 2008 Kilde: Bredbåndskortlægning 2008, IT- og Telestyrelsen Kortet viser den samlede dækning af faste bredbåndsforbindelser i Danmark uanset teknologi opgjort i forhold til postnumre. I godt 95 procent af de danske postnumre kan mere end 95 procent af husstandene få en bredbåndsforbindelse. Over halvdelen af postnumrene har en dækningsgrad på over 99 procent, og kun tre postnumre har en dækningsgrad på mellem 85 og 90 procent. På baggrund af oplysninger fra de mobile bredbåndsoperatører skønner IT- og Telestyrelsen, at visse husstande og virksomheder, som ikke har adgang til de faste bredbåndsforbindelser, kan få adgang til mobilt bredbånd. Det er derfor sandsynligt, at den faktiske dækningsgrad er højere end angivet i visse postnumre. 13

14 Figur 3: Teknologiopdelt bredbåndsdækning i procent Procent ADSL Kabel Fiber/LAN Kilde: Bredbåndskortlægning , IT- og Telestyrelsen Ovenstående figur viser dækningsgraden for de mest udbredte bredbåndsteknologier. 4 ADSL-forbindelser med en downstreamhastighed på 512 kbit/s er tilgængelig for over 99 procent af de samlede husstande og virksomheder i Danmark. Det betyder, at der er under husstande og virksomheder i Danmark, som ikke kan få bredbånd via ADSL. Kabelmodem har siden 2004 været tilgængeligt for 60 procent af husstande og virksomheder i Danmark. Adgangen til optiske fibre i hjemmet er steget kraftigt siden 2003, hvor fire procent kunne få adgang til fiber mod 18 procent i Priser på telefoni og bredbånd Nedenfor ses prisudviklingen for de seneste 11 år inden for mobiltelefoni, fastnettelefoni samt bredbånd. Særligt for mobil og bredbånd har der været en markant udvikling i priserne til gavn for forbrugerne. 4 Dækningsgraden betegner, hvor stor en andel af danske husstande og virksomheder, der har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse (mindst 144 kbit/s downstreamhastighed) med den nævnte teknologi. 14

15 Tabel 2: Prisudvikling på billigste landsdækkende 5 abonnement Mobil som Mobil som Bredbånd Bredbånd Fastnet supplement alternativ mindst mindst 90 minutter 150 minutter 300 minutter 2048/ /512 kbit/s kbit/s Pris for det billigste abonnement Juli kr. 191 kr. 216 kr. - - Juli kr. 180 kr. 186 kr. 995 kr. - Juli kr. 171 kr. 187 kr. 849 kr. - Juli kr. 171 kr. 188 kr. 785 kr. - Juli kr. 119 kr. 187 kr. 780 kr. - Juli kr. 115 kr. 186 kr. 530 kr. - Juli kr. 92 kr. 184 kr. 459 kr. - Juli kr. 92 kr. 181 kr. 459 kr. - Juli kr. 67 kr. 181 kr. 328 kr. - Juli kr. 68 kr. 181 kr. 169 kr. 249 kr. Juli kr. 49 kr. 181 kr. 169 kr. 194 kr. Ændring '99-'09 (løbende priser) -80% -74% -16% -83% -22% Ændring '99-'09 (faste priser) -84% -79% -32% -86% -23% Kilde: It-borger.dk, IT- og Telestyrelsen Prisen på fastnettelefoni oplevede et kraftigt fald i år 2000, hvor prisen faldt til 186 kr. om måneden imod 216 kr. om måneden i Herefter er prisen stagneret omkring 181 kr. pr. måned. Priserne for mobiltelefoni og bredbånd har været konstant faldende de seneste ti år. Prisen på mobiltelefoni som supplement til fastnet er faldet 6 med 84 procent målt i faste priser fra 159 kr. i 1999 til 32 kr. i Der har været store prisfald på bredbåndsforbindelser gennem de seneste ti år. Prisen for en 2 Mbit/s forbindelse er faldet fra 995 kr. om måneden i 2000 til 169 kr. om måneden i 2009, hvilket svarer til et fald på 86 procent målt i faste priser. Udviklingen på bredbåndsområdet de seneste år er bl.a. karakteriseret ved, at der udbydes stadigt større hastigheder. Det sker i praksis ofte ved, at udbyderne opgraderer kundernes forbindelser til uændrede abonnementspriser. Dermed udmøntes prisfaldet ikke i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet til en forbedret tjeneste til samme pris. Udviklingen på mobilområdet må tilskrives en effektiv konkurrence, hvor flere end 30 selskaber udbyder mobiltelefoni. Samtidig fravælger flere og flere forbrugere fastnettelefonen til fordel for mobiltelefonen, hvilket har betydet en mindre eller slet ingen konkurrence på fastnetområdet. Det kan forklare, at priserne de senere år har været stagnerende. 5 Et landsdækkende abonnement kan tilbydes til minimum 80 procent af befolkningen. 6 Prisen dækker de samlede omkostninger for et mobilabonnement, der anvendes i tillæg til et fastnetabonnement. Der foretages 60 opkald af i alt 90 minutters varighed om måneden. 15

16 Tabel 3: Prisudvikling det seneste år på billigste landsdækkende abonnement Mobil som supplement Mobil som alternativ Mobil med sms Fastnet Bredbåndstelefoni Bredbånd mindst Bredbånd mindst 90 minutter 150 minutter 30 minutter minutter 300 minutter 2.048/ / sms kbit/s kbit/s Prisudvikling det seneste år, billigste abonnementer Juli kr. 72 kr. 91 kr. 233 kr. 115 kr. 169 kr. 249 kr. Juli kr. 51 kr. 68 kr. 233 kr. 111 kr. 169 kr. 194 kr. Ændring '08-'09 (løbende priser) -18% -29% -25% 0% -3% 0% -22% Ændring '08-'09 (faste priser) -19% -30% -26% -1% -5% -1% -23% Kilde: IT- og Telestyrelsen De forbrugsprofiler, der bruges i teleguiden, blev opdateret i 2003 og igen i december For at en sammenligning af priserne over tid ikke skal være påvirket af ændrede forbrugsmønstre i forbrugsprofilerne, er der i Tabel 1 brugt samme forbrugsprofil gennem hele perioden. Det er den forbrugsprofil, der var gældende i perioden , der er brugt for hele perioden. I Tabel 3 er udviklingen det seneste år illustreret med de aktuelle forbrugsprofiler, som har været brugt siden december Den nyeste forbrugsprofil adskiller sig først og fremmest fra de tidligere, ved at en større andel af samtalerne går til mobil. Da opkald til mobil er dyrere end til fastnet, er de priser for mobil- og fastnetforbrugsprofilerne, der indgår i Tabel 3, højere end priserne for de tilsvarende forbrugsprofiler i Tabel 2. Figur 4: Månedlige udgifter for mobilabonnementer % 80% 60% % 20% 0% I alt år år år år år år kr Mellem 101 og 200 kr/måned Mellem 201 og 400 kr/måned Ved ikke / kan ikke skønne/ ønsker ikke at svare Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmark Statistik Mere end 401 kr Har ikke mobiltelefon 53 procent af den voksne befolkning skønner, at de har en mobilregning på mindre end 200 kr. om måneden. Der er dog variation mellem aldersgrupperne, hvor tendensen er, at jo yngre man er, jo større mobiltelefonregning har man. Således har 32 procent af de årige en regning på kr. pr. måned, og 21 procent har en mobilregning på mere end 401 kr. pr. måned. Tendensen kan også aflæses i antallet, der har en mobilregning på mindre end 100 kr., hvor andelen for de årige er på 16 procent, mens andelen blandt de årige er på 51 procent. 16

17 2.6 Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi I takt med at bredbånd og telefoni er blevet mere tilgængeligt både fysisk og økonomisk, er udbredelsen af de forskellige teknologier også steget blandt husstande og virksomheder. Denne udvikling kan aflæses i befolkningens besiddelse af forbrugsgoder, som er tilknyttet IKT-infrastrukturen. Figur 5: Udbredelse af fastnetabonnentlinjer og mobilabonnementer Fastnetabonnentlinjer Mobilabonnementer Kilde: Telestatistik 1. halvår 2008 og Teestatistik 1..halvår 2009, IT- og Telestyrelsen Figuren viser antallet af fastnetabonnentlinjer og mobilabonnementer fra udgangen af 1. halvår 1999 til udgangen af 1. halvår Bemærk, at abonnementer til mobilt bredbånd er inkluderet i tallene. Antallet af mobilabonnementer er konstant stigende siden Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er, at udbredelsen i 2005 oversteg 100 hvilket betyder, at der er flere mobilabonnementer i Danmark, end der er indbyggere. Ved udgangen af første halvår 2009 var der således knap 126 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere i Danmark. Omvendt er antallet af fastnetabonnentlinjer konstant faldende i perioden. Ved udgangen af 1. halvår 2009 var der således knap 41 fastnetabonnentlinjer pr. 100 indbyggere mod 67 i ved udgangen af første halvår Det betyder, at der var over tre gange så mange mobilabonnementer som fastnetabonnentlinjer ved udgangen af 1. halvår Tabel 4: Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder efter forbrugsart og tid Årstal Procent af husstande Computer Internet Andel af husstande med computer, der også har internet Kilde: Statistikbanken, Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder, Danmarks Statistik

18 På familieniveau er der sket en kraftig udvikling i antallet af computere i familiens besiddelse. I 2009 har hele 86 procent af alle familier en computer, hvilket er næsten en fordobling siden Siden 2006 har andelen af husstande med computer ligget stabilt omkring 85 procent. Antallet af husstande med internetadgang er ligeledes vokset kraftigt fra 10 procent i 1997 til godt 80 procent i perioden Andelen af husstande, der både har en computer og adgang til internettet, er stigende fra I 1997 havde kun 21 procent af de familier, der havde en computer i hjemmet, adgang til nettet. I 2009 er det hele 94 procent af de familier, der har adgang til en computer, der også har adgang til internettet. Der er en lille andel af de familier, der har adgang til en computer, som ikke har adgang til internettet. Figur 6: Antallet af internet- og bredbåndsforbindelser Tusinde h h h h h h h h h h h Internetabonnementer Bredbåndsabonnementer Internetabonnementer under 144 kbit/s Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen Der har været en konstant stigning i antallet af internet- og bredbåndsforbindelser siden Antallet af internetforbindelser er steget fra i 1. halvår af 2004 til i 1. halvår Bredbåndsforbindelserne udgør en stadig større del af internetforbindelserne. Således er andelen af bredbåndforbindelser steget fra 55 procent i 1. halvår af 2004 til knap 96 procent af alle internetforbindelser i 1. halvår af 2009, hvilket svarer til 37,1 bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere. Tabel 5: Årsager til ikke at have bredbånd Bredbånd er for dyrt Bredbånd er ikke tilgængeligt Har adgang til bredbånd andre steder Har ikke brug for bredbånd Andre årsager Procent af husstande uden bredbånd Danmark EU Island Norge Sverige Kilde: Information Society Indicators, Eurostat Af dem, som ikke har en bredbåndsforbindelse, mener knap halvdelen, at det ikke er nødvendigt. Der er 16 procent, der mener, at det er for dyrt, mens 20 procent ikke har 7 Bemærk at de adspurgte kunne angive flere svarmuligheder. Summen af besvarelserne kan derfor blive over 100 procent. 18

19 bredbånd, fordi de ikke har adgang til det i deres område. Når man sammenligner Danmark med EU og de andre nordiske lande, er mønstret det samme. Dog er der markant færre, der ikke har købt bredbånd i Danmark på grund af prisen, end der er i EU. Omvendt topper alle de nordiske lande i fravalget af bredbånd på grund af behovet. En naturlig forklaring på dette kan være den store udbredelse, som betyder, at andelen, som fravælger bredbånd på grund af behovet, kommer til at fylde relativt meget. Figur 7: Udbredelse af faste bredbåndsforbindelser fordelt på teknologi Tusinder h h h h h h h h h h h h h xdsl mindst 144 kbit/s Kabelmodem mindst 144 kbit/s Øvrige mindst 144 kbit/s Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen xdsl er stadig den mest benyttede teknologi. Antallet af xdsl-abonnementer faldt dog for første gang fra 1. halvår 2008 til 2. halvår Fiberforbindelser har oplevet en stærkt positiv vækst siden starten af 2007, hvor der var godt forbindelser. Dette tal er steget til ved udgangen af 1. halvår af Det er ikke kun antallet af bredbåndsabonnementer i Danmark, der er steget. Hastigheden på bredbåndsforbindelserne er også steget kraftigt inden for de seneste par år. 19

20 Figur 8: Udbredelse af teknologineutrale downloadhastigheder % 80% 5% 3% 17% 7% 10% 4% 6% 25% 18% 8% 27% 60% 29% 38% 8% 40% 29% 45% 40% 28% 20% 44% 33% 17% 16% 0% 17% 11% 8% 1. h h h h h Mindst 144 kbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 8 Mbit/s Mindst 8 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s Uspecificeret hastighed Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen, Ved udgangen af 1. halvår 2007 var 44 procent af bredbåndsforbindelserne under 2 Mbit/s. Ved udgangen af 1. halvår 2009 var 91 procent af forbindelserne mindst 2 Mbit/s. 4 Mbit/s er den mest udbredte hastighed med en markedsdel på 40 procent af alle bredbåndsabonnementer. Udviklingen af UMTS-net har betydet, at mobilnet også er brugbart til abonnementer, der kun ønsker at bruge internet og ikke mobiltelefoni. I statistikken for 1. halvår 2008 skelner IT- og Telestyrelsen mellem rene dataabonnementer og dataabonnementer med mulighed for tale. Tabel 6: Mobilt bredbånd h I alt 1. h h h Antal abonnementer Dataabonnementer med mulighed for tale Rene dataabonnementer I alt Markedsandele 2. h h h h Procent Dataabonnementer med mulighed for tale - 73,4% 70,8% 67,6% Rene dataabonnementer - 26,6% 29,2% 32,4% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen Bemærk, at tallene er baseret på estimater. Visse udbydere tilbyder deres mobilabonnenter adgang til flere net med forskellig kapacitet. Disse udbydere har derfor været nødt til at foretage et estimat. 20

21 Ved udgangen af 1. halvår 2009 var der dataabonnementer med mobilt bredbånd, som udelukkende blev anvendt til ren datatrafik via f.eks. USB-modem er og dataindstikskort til computere. Det er en fordobling i antallet af rene dataabonnementer i forhold til 1. halvår Andelen af dataabonnementer, der kun bruges til data, er også steget. Således var 32,4 procent af dataabonnementerne rene dataabonnementer ved udgangen af 1. halvår Forbrug af informations- og kommunikationsteknologi Figur 9: Udvikling i telefonitrafik Milliarder minutter ,9 11,3 11,3 10,0 9,1 8,9 2,0 2,2 2,4 10,7 10,5 10,0 10,0 9,4 9,5 9,3 9,3 8,0 7,3 6,6 6,3 5,5 5,3 4,8 4,8 4,2 3,7 3,9 4,5 3,1 3,3 4,5 2,7 4,9 9,0 4,1 8,9 5,1 3, h h h h h h h h h h h Fastnettrafik Mobiltelefoni Samlet trafik Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen h h Der kommunikeres mindre på fastnettet end tidligere. Der er således sket et fald fra 10 milliarder minutter i 1. halvår af 2003 til 3,8 milliarder minutter i 1. halvår af Dette kan skyldes nedgangen i antallet af abonnementer på PSTN og ISDN. Tidligere foregik størstedelen af datatrafikken til internettet via PSTN og ISDN, og internettrafikken herfra blev inkluderet i fastnettrafikken. Med tiden er PSTN og ISDN blevet erstattet af bredbåndsteknologier. Internettrafikken fra bredbåndsteknologierne medtages ikke i fastnettrafikken, hvilket er medvirkende til faldet heri. Omvendt er antallet af minutter fra mobiltelefonabonnementer steget. Således var der for første gang flere talte mobilminutter end fastnetminutter i 1. halvår af Stigningen i mobiltrafik er dog mindre end faldet i fastnettrafikken, og den samlede trafik er således faldet fra knap 12 milliarder minutter i 2003 til knap 9 milliarder minutter ved udgangen af første halvår Faldet skal ses i sammenhæng med, at andre tjenester stilles til rådighed for befolkningen. Det kan være direkte supplementtjenester som online VoIP, Voice over IP, som tilbydes over internettet i form af f.eks. Skype. En anden forklaring på faldet i opkaldsminutter kan være det stigende forbrug af tekstbaseret kommunikation. Den kan foregå via sms, men muligheden for at kommunikere via andre tjenester som e- mail og sociale netværkstjenester, f.eks. Twitter og Facebook, kan være en medvirkende årsag til, at befolkningen ikke ringer så ofte som tidligere. 21

22 Figur 10: Antal sendte sms og mms Milliarder sms ,5 0,5 1. h ,5 2,3 2. h ,0 4,2 1. h ,6 8,2 2. h ,0 1. h ,5 12,3 12,0 2. h ,9 1. h ,9 5,3 2. h ,2 5,8 1. h ,4 6,1 2. h ,5 1. h Millioner mms 40 6,5 6,3 6,5 35, ,0 34, h h Sms (venstre skala) Kilde: Telestatistik 1. halvår 2009, IT- og Telestyrelsen Mms (højre skala) Der har været et stigende forbrug af sms og mms siden 2003 og indtil 1. halvår af Figuren viser antal sendte sms i milliarder, mens mms tælles i millioner. Antallet af sendte sms er steget konstant indtil 2. halvår 2008, hvor der var et lille fald i antallet af sendte sms. Antallet af sendte mms har generelt været stigende indtil 1. halvår Figur 11: Gennemsnitligt antal sendte sms pr. abonnement pr. dag ,4 3,8 1.h h ,2 4,5 4,8 4,9 5,3 5,2 5,6 5,3 5,5 1.h h h h h h h h h Kilde: IT- og Telestyrelsen Stigningen i antallet af sms skyldes ikke kun en stigning i antallet af abonnementer, men også at hver abonnent dagligt sender flere sms. Således blev der i 1. halvår 2004 sendt 3,4 sms pr. abonnement om dagen mod mere end 5,5 sms i 1. halvår Det mobile UMTS-net har mulighed for at tilbyde højere hastighed på datatjenester, hvor man med en avanceret mobiltelefon eller en bærbar computer med modem kan gå på nettet eller downloade software. 22

23 Figur 12: Datatrafik pr. mobilabonnement fordelt på abonnementstype Milloner MB h h h h h Datatrafik uden tale (før 1.h total datatrafik) Kilde: Telestatistik 1. halvår , IT- og Telestyrelsen Datatrafik med tale Datatrafik via mobiltelefoner eller via dongles/indstikskort til computere er steget markant siden 1. halvår Mængden af data sendt i 1. halvår 2007 svarer til godt to procent af den samlede mængde data sendt i 1. halvår af Denne udvikling skyldes hovedsageligt et øget antal abonnementer på dongles/indstikskort. Godt 96 procent af datatrafikken i 1. halvår af 2009 var fra dataabonnementer uden mulighed for taletrafik. 2.8 Roaming De priser, som danske mobiludbydere har opkrævet af deres kunder, når kunderne anvender mobiltelefonen til samtaler uden for Danmark, har været meget høje. Tilsvarende har det været i andre lande. Derfor vedtog EU i juni 2009 en ny forordning om mobiltelefoni. Den betyder, at priserne for at bruge mobiltelefonen i et andet EU-land er faldet. F.eks. er prisen for at sende sms fra et andet EU-land til Danmark faldet fra ca. 2,50 kr. til omkring 1 kr. Når man bruger sin mobiltelefon i et fremmed land, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at der er prisforskelle på de forskellige tjenester i forhold til Danmark. Det betyder bl.a., at tjenester, der er gratis i Danmark som f.eks. at modtage et opkald, kan koste penge, når man bruger sin telefon i udlandet. Man kan læse mere om roaming på Danskerne benytter i høj grad muligheden for at tage mobiltelefonen med til udlandet. Danske forbrugere har modtaget mellem 25 og 35 millioner opkaldsminutter i udlandet pr. kvartal i perioden april marts I samme periode har forbrugerne foretaget mellem knap 38 og 53 millioner opkaldsminutter i kvartalet. Man kan dog ikke sammenligne forbruget mellem de fire kvartaler, da der er store sæsonudsving på grund af øget rejseaktivitet i sommermånederne. 23

24 Tabel 7: Roamingtrafik fra danske mobilabonnementer Periode 2. kvartal kvartal kvartal kvartal 2009 Opkald foretaget i udlandet (millioner minutter) 45,0 53,3 37,9 38,7 Opkald modtaget i udlandet (millioner minutter) 28,8 34,6 25,2 27,0 Antal sms sendt fra udlandet (millioner sms) 28,6 51,7 26,4 30,5 Datatrafik hentet i udlandet, i alt (1.000 MB) Datatrafik hentet i udlandet, i søsternet (1.000 MB) Datatrafik hentet i udlandet, i fremmed net(1.000 MB) Kilde: IT- og Telestyrelsen På trods af forventede sæsonudsving er den samlede datatrafik steget fra knap 7 millioner MB i 2. kvartal 2008 til 14,5 millioner MB i 1. kvartal i Det skyldes bl.a., at danske operatører kan have søsterselskaber i andre lande, eksempelvis Sverige, hvor forbrugerne har mulighed for at hente datatrafik gratis eller til en lavere pris via et søsternet. Således er andelen af datatrafik hentet i et søsternet mellem seks og ti gange større end den mængde datatrafik, der bliver hentet i et fremmed net. Næsten to tredjedele, 63 procent, af dem, der har mobiltelefon, har haft den med til udlandet inden for det seneste år. En tredjedel af dem, der har en mobiltelefon, har haft mobiltelefonen med til udlandet inden for de seneste tre måneder. Figur 13: Seneste medtagelse af mobiltelefon til udlandet, procent af dem der har en mobiltelefon 2009 Procent I alt år år år år år år Inden for de sidste tre måneder For mere end et år siden Har aldrig været i udlandet / ved ikke / ønsker ikke at svare Inden for det sidste år, men ikke de sidste tre måneder Har aldrig haft en mobiltelefon med til udlandet Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik Der er ikke den store forskel på, hvornår personer i aldersgruppen år med mobiltelefon sidst havde den med til udlandet. Andelen af personer, som tager deres mobiltelefon med, når de rejser, er noget mindre blandt de årige. Blandt de årige tog 40 procent mobiltelefonen med til udlandet inden for det seneste år, mens en tilsvarende andel aldrig har haft deres mobiltelefon med til udlandet. 24

25 Tabel 8: Benyttelse af telefontype i udlandet 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet sidste år Arbejdstelefon eller tjenestemobil, særligt udleveret til udland Privat Begge dele Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik Ti procent af dem, der tog mobiltelefonen med til udlandet inden for det seneste år, havde taget en arbejdstelefon med. 78 procent havde deres private mobiltelefon med, og 12 procent havde taget både en arbejdstelefon og en privat telefon med. Blandt de årige, der havde taget en mobiltelefon med til udlandet, havde over en tredjedel deres arbejdstelefon med, enten kun denne eller sammen med en privat mobiltelefon. Tabel 9: Brug af mobiltelefonen i udlandet til at foretage opkald eller aflytte telefonsvareren 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for 3 mdr Ja Nej Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik Knap tre fjerdedele af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, foretog opkald eller aflyttede telefonsvareren. Blandt de årige og de årige var andelen lidt mindre, da ca. to tredjedele foretog opkald eller aflyttede telefonsvareren. Tabel 10: Brug af mobiltelefonen i udlandet til at modtage opkald 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for 3 mdr Ja Nej Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik Tre fjerdeledele af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, anvendte mobiltelefonen til at modtage opkald. Blandt de årige var andelen, som modtog opkald, lavest, her modtog 68 procent opkald. Den højeste andel findes blandt de årige, hvor 80 procent modtog opkald. Tabel 11: Brug af mobiltelefonen i udlandet til at sende sms eller mms 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for 3 mdr Ja Nej Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, sendte sms eller mms. Alder spiller en vis rolle her, ligesom den generelt gør i forhold til brug af sms og mms. Således var andelen, der sendte sms eller mms fra udlandet, højest blandt de to yngste aldersgrupper og lavest blandt de årige. 87 procent af de årige, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, sendte sms eller mms, mens 99 procent af alle årige sendte sms inden for de seneste tre måneder. Blandt de årige, der havde en 25

26 mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, sendte 77 procent sms eller mms. Blandt samtlige årige med mobiltelefon var det kun 57 procent, der sendte sms inden for de seneste tre måneder. Tabel 12: Brug af mobilen i udlandet til at bruge ikke-gratis datatrafik 2009 Alder I alt 16-24år 25-34år 35-44år 45-54år 55-64år 65-74år Procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for 3 mdr Ja Nej Ønsker ikke at svare/ved ikke Kilde: Befolkningens brug af internet 2009, Danmarks Statistik procent af dem, der havde en mobiltelefon med til udlandet inden for de seneste tre måneder, brugte mobiltelefonen til at modtage eller afsende datatrafik. Benyttelse af datatrafik er den form for anvendelse, hvor der er den største forskel på de forskellige aldersgrupper. Således anvendte 21 procent af de årige mobiltelefonen til datatrafik, blandt de årige var andelen fem procent, og blandt de årige var andelen på kun tre procent. Hele 36 procent af de årige, der havde en mobiltelefon med til udlandet, havde en arbejds- eller tjenestemobil med. Samtidig er de årige den aldersgruppe, hvor den laveste andel anvender avancerede tjenester til mobiltelefonen. 2.9 Internationale sammenligninger Danmark har siden 2006 været det OECD-land med flest bredbåndsabonnementer pr. indbygger. 9 I OECD s seneste opgørelse af bredbåndsudbredelsen har Danmark 37,2 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere 10. Holland er nummer to med 35,8 bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere. OECD-gennemsnittet ligger på 22,4. 9 OECD definerer bredbånd som internettilslutninger med en downstreamkapacitet på mindst 256 kbit/s. 10 Bemærk, at OECD benytter befolkningstallet fra et tidligere tidspunkt på året, end EU gør. Sammen med forskellene i definitionen på bredbånd medfører dette, at EU s og OECD s tal for bredbåndsudbredelsen er forskellige. 26

27 Figur 14: Bredbåndsudbredelse i udvalgte OECD-lande 2009 Procent Danmark Holland Norge Island Korea OECD gennemsnit Sverige Finland England Belgien Frankrig Tyskland USA Australien Japan Spanien Irland Italien Portugal Grækenland Tyrkiet DSL Kabel Fiber/LAN Øvrige Kilde: OECD Broadband Statistics, OECD Mexico Danmark har en teknologineutral adgang til udbredelsen af bredbånd, hvilket betyder, at det er markedet, der bestemmer, hvilke teknologier, der skal satses på. Dette forhold afspejles i undersøgelsen af bredbåndsudbredelsen i OECD. Danmark ligger både i top i forhold til den generelle bredbåndsudbredelse, og blandt de fem øverste lande i forhold til udbredelsen af hver enkelt accessteknologi (DSL, kabel og fiber). Ud over Danmark er det kun Norge, der markerer sig med at have væsentlige markedsandele inden for hver teknologi. Figur 15: Priser på mobiltelefoni maj 2009 Lavt forbrug Danmark Finland Norge Sverige Island Tyskland Holland England Spanien Mexico Korea USA USD, PPP Abonnement Tale Sms og mms Kilde: OECD Telecoms Price Benchmarking Baskets, OECD/Teligen maj

28 Figur 16: Priser på mobiltelefoni maj 2009 Højt forbrug Finland Danmark Holland Norge Sverige England Island Tyskland Spanien Korea USA Mexico Abonnement Tale Sms og mms Kilde: OECD Telecoms Price Benchmarking Baskets, OECD/Teligen maj USS, PPP Danmark placerer sig blandt de billigste lande, når priser på mobiltelefoni bliver sammenlignet på tværs af OECD-lande. Danmark har de laveste priser på mobiltelefoni i OECD for forbrugere, der har lavt forbrug. Ved et mellemforbrug ligger Danmark stadig godt placeret på en tredjeplads, og for højt forbrug er Danmark nummer to, kun marginalt dyrere end Finland. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en prissammenligning over tre forskellige forbrugsmønstre, hvor priser på abonnementer, tale, sms og mms indgår. De tre forbrugsmønstre opdeles i lavt, mellem og højt forbrug. En sammenligning af indholdet viser, at Danmark har meget lave priser på abonnement og sms. Prisen på tale ligger på niveau med de andre lande i OECD. Samlet set ligger prisen på mobiltelefoni i Danmark langt under OECD-gennemsnittet, og de danske forbrugere betaler kun mellem 37 og 45 procent af OECD-gennemsnitsprisen. 28

29 3 Befolkningens it-færdigheder > Gode it-færdigheder er af stor betydning for den enkelte borger, for deltagelse i samfundslivet, for konkurrenceevnen og for den offentlige sektors og virksomhedernes digitalisering og produktivitet. 3.1 Hovedresultater Befolkningens it-færdigheder Fra 2003 til 2009 er der sket en stigning i andelen af befolkningen, der anvender computer og internet. Modsat tidligere anvender næsten alle computerbrugere i dag også internettet Befolkningens it-færdighedsniveau er uændret fra 2007 til 2009 Alder, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet er de faktorer, der har den største betydning for en persons it-færdighedsniveau Næsten halvdelen af befolkningen mener, at de har behov for at styrke deres it-færdigheder både i forhold til arbejdslivet og dagligdagen i øvrigt Manglende interesse, tid og behov er de væsentligste barrierer for at blive bedre til it. Mobile færdigheder De mest populære funktioner på mobiltelefonen er vækkeur og kamera, mens yngre i høj grad lytter til musik og radio, anvender bluetooth og spiller på deres mobiltelefon Sms-beskeder er den klart mest udbredte mobile tjeneste En stor del af dem, der sjældent eller aldrig bruger computer, anvender mobiltelefonen til f.eks. at sende sms er og som vækkeur. Internationale sammenligninger Den danske befolknings computer- og internetfærdigheder er noget højere end gennemsnittet for de 27 EU-lande og på niveau med de øvrige nordiske lande. 29

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal Det digitale samfund 212 Danmarks digitale vækst i tal Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 1. Digital vækst 5 2. IKT-infrastruktur 28

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk/it-og-telestatistik ISSN: 1903-3745 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Telebranchens omsætning

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 35 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Kapitlets opbygning Befolkningens it-produkter Adgang til pc og internettet Befolkningens brug af internettet Formål med brug af

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2009 Summary in Danish OECD-kommunikationsudsigt 2009 Sammendrag på dansk Denne tiende udgave af OECD Communications Outlook, som udarbejdes hvert andet år, sætter fokus på

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her

Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her Du får det hele i ét stik Hos Stofa vil vi gerne have tilfredse kunder. Derfor gør vi os umage med alt, hvad vi laver. For dig

Læs mere

Kom godt i gang. Læs om dine muligheder. Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS

Kom godt i gang. Læs om dine muligheder. Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS Kom godt i gang Læs om dine muligheder Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS Mobilopsætning Spærring af opkald Data på din mobil Mobilt bredbånd Og meget meget mere Callme.dk Velkommen

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013

Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013 Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: [Indsæt nummer] Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Telebranchens omsætning 4 Telebranchens

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Velkommen til den mobile verden

Velkommen til den mobile verden Velkommen til den mobile verden Hos Call me fokuserer vi på at gøre det nemt for dig at købe din nye mobil, mobilt bredbånd eller mobiltilbehør. Du kan handle på www.callme.dk, når du har tid og til priser

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 13 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 13 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 14 Foto omslag: Martin Lundø Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/itbefolkningeu

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2013

Telestatistik Første halvår 2013 Telestatistik Første halvår 213 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil

YouSee Mobil. Få det, som du vil YouSee Mobil Få det, som du vil Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning og lynhurtig mobil internetforbindelse,

Læs mere

Hallo, hallo - ved du hvad det koster? Fokus på mobilopkald til Færøerne og Grønland

Hallo, hallo - ved du hvad det koster? Fokus på mobilopkald til Færøerne og Grønland Hallo, hallo - ved du hvad det koster? Fokus på mobilopkald til Færøerne og Grønland IT- og Telestyrelsen Februar 2009 > Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Fokus på mobilopkald til Færøerne og Grønland

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005 Informationssamfundet Danmark It-status 25 Information Society Denmark ICT Status 25 IKT er afgørende for produktivitet og innovation Det står efterhånden klart for de fleste, at globaliseringen stiller

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

ACN Digital Telefonservice. Generelt

ACN Digital Telefonservice. Generelt ACN Digital Telefonservice Generelt 1. Hvad skal jeg bruge, for at drage fordel af ACN Digital Telefonservice? Kunder skal have en bredbånds internetforbindelse med en uploadhastighed på mindst 128 Kbps

Læs mere

Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil

Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil Maj 2016 Indholdsfortegnelse 1. Tillægsaftalen 1 2. Grundmoduler og tilvalgsmoduler... 2 3. Taksering og begrænsninger... 4 3.A. Minuttaksering... 4 3.B. Forbrugsafregnet

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Informationssamfundet Danmark

Informationssamfundet Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Informationssamfundet Danmark It-status 2006 Information Society Denmark ICT Status 2006 IT- og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2012

Telestatistik Andet halvår 2012 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Hovedabonnement m. binding 159,20 79,20 159,20 159,20 159,20 159,20 79,20. Hovedabonnement u. binding - - 559,20 559,20 - - 559,20

Hovedabonnement m. binding 159,20 79,20 159,20 159,20 159,20 159,20 79,20. Hovedabonnement u. binding - - 559,20 559,20 - - 559,20 Priser Grundpriser MBB Dag MBB 299 MBB 239 MBB159 MBB 129 MBB 79 MBB 40 Oprettelse Hovedabonnement m. binding 159,20 79,20 159,20 159,20 159,20 159,20 79,20 Hovedabonnement u. binding - - 559,20 559,20

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere