Absent presence - brugen af computere og smartphones på universitetet

Transkript

1 3. Semester efterår 2014 Hus 04.2 Absent presence - brugen af computere og smartphones på universitetet Christian Thøgersen Fanny Jensen Vejleder: Anne Birgitte Brus

2 Abstract This paper examines the pros and cons by using technological artifacts at a lecture. In these modern times, computers and smartphones are a big part of our everyday lives. We are used to the online communication on social media. We use it all the time, but when we do, we tend to build these walls around us, and disappear into a virtual world. This condition is called absent presence. Absent presence is not a bad thing, except when it happens when your around other people, in a social context or when you are at a lecture. When you are absent presence, you ignore all other things so this condition can have a bad effect on your ability to absorb knowledge. We have studied the possibilities and challenges by using the technological artifacts at a lecture. We have studied this through observations and different theories. We have concluded that there are multiple benefits by using smartphones and computers at a lecture. It can optimize the students' abilities to learn through notes and slides from the lecture on the computer and with the smartphone, you can take pictures of the notes on the blackboard. Some students uses their computers to record the lecture and that way they can re-watch it over and over again which will help them understand the lecture better. The break absent presence allows the students brain, can have a positive effect for the students, because the break helps the students to concentrate for a longer time, which can be very helpful at a lecture. However, if the students gets distracted by the social medias and if these take the attention away from the lecture, it will compromise their ability to learn and the use of technological artifacts will have the opposite effect. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 4 Indledning... 4 Semesterbinding... 5 Problemfelt... 6 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9 Smartphones udbredelse Computer og Internettets udvikling Teori Absent Presence Koncentrationen i en forelæsning Knud Illeris' læringstrekant Metode Indsamling af empiri Observationer på Københavns Universitets Institut for Matematiske Fag Observation 1, den på KU "linear algebra" Observation 2, den på KU Introduktion til matematik for de kemiske fag Observation 3, den på KU "linear Algebra" Deltagende observationer Analyse Diskussion Konklusion Littraturliste

4 Forord Vi vil gerne takke vores vejleder, Anne Birgitte Brus, der igennem hele projektet har hjulpet os og givet os inspiration til at skrive et projekt, som vi fandt rigtig spændende og relevant. Vi vil også gerne takke vores opponent vejleder, Pelle Guldborg, samt vores opponentgruppe der har fulgt vores projekt gennem problemformuleringsseminar og midtvejsevaluering, og har været rigtige gode til at komme med konstruktiv kritik, som vi virkelig har kunne bruge og har taget til os. Til sidst vil vi takke gruppe 18, Anders Mandrup Jensen og Kristian Coff Schang Andersen. De har bidraget til et super samarbejde og støtte under projektskrivningen og under observationerne. Indledning Når man som universitets studerende sidder til forelæsning og Smartphonen eller Facebook pludselig blinker, kan man være tilbøjelig til at flytte koncentrationen fra forelæsningen og hen til mobilen. Dette sker for de fleste og ikke kun i forbindelse med forelæsninger, men også i mange andre sociale sammenhænge, eksempelvis når man er sammen med sine venner. Det er efterhånden blevet en naturlig ting, at tjekke smartphonen - tjekke klokken, sms'er og hurtigt har man også tjekket Facebook, , Instagram osv. Da denne tendens er blevet så inkorporeret i vores hverdag, sker det ofte pr. automatik. Problemet er, at vi ikke selv opdager, at vi gør det. Der er risiko for, at de studerende er fraværende i deres tilstedeværelse i undervisningen. Absent presence - på dansk fraværende tilstedeværelse - vil sige, at man er tilstede i et rum, fysisk, men man er omgivet af en slags fantomvægge (Winther 2009:34). Man registrerer ikke, hvad der sker omkring sig, for man er for optaget af hvad der sker på den lille skærm. Når dette sker i en undervisningssammenhæng, kan det give de studerende en slags pusterum og en chance for at hvile hjernen et øjeblik. Det kan være en god ting med et slags frikvarter, men hvis man ikke kan omstille sig og slå hjernen tilbage på "undervisningsmode", kan det skade læringen og tiden til forelæsningen kan være spildt. 4

5 Semesterbinding For at opfylde vores semesterbinding på 3. semester, Subjektivitet, teknologi og samfund, der "har fokus på relationen mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund" 1 har vi valgt at beskrive smartphonens udvikling gennem tiden. Vi vil beskrive, hvordan smartphonen og computeren har forandret hverdagslivet, ved at gå fra at være en eksklusiv genstand, som kun landets rigeste havde råd til, til at blive et vigtigt redskab i forretningsorienterede sammenhænge til, til sidst at blive allemandseje og et vigtigt redskab til at holde sig opdateret, både på et socialt plan, men også på nyheder ude i samfundet. Dimensionen har fokus på de "[...] forandringer i hverdagsliv som følge af teknologisk udvikling, herunder teknologiers og teknologiske forandringsprocessers samspil med brugerne[...]" 2 Hvilket vi finder relevant i forhold til unges øgede brug af smartphones og computere i undervisning sammenhænge. Den anden dimension vi har valgt i projektet er TSA, Teknologiske systemer og artefakter. Vi har valgt denne dimension, da vores projekt beskæftiger sig med teknologiske systemer og artefakter der er med til at skabe tilstanden absent presence. "Dimensionen omfatter teknologiske systemer og artefakters indre mekanismer og processer samt de effekter disse skaber" 3 De nye teknologiske artefakter gør det muligt at være "online" stort set hele tiden, og der bliver ved med at blive udviklet nye systemer og artefakter der fremmer denne udvikling. 1 Studieordningen, stk. 5, side 4, linje 2. 2 Studieordningen, stk. 5, side 4, linje 7. 3 Studieordningen, stk. 4, side 2, linje 6. 5

6 Problemfelt Vi har valgt at undersøge universitetsstuderendes brug at smartphones og computere i en undervisningssammenhæng, nærmere til en forelæsning. Vi vil undersøge hvordan de studerende, bruger disse teknologiske artefakter og om det hæmmer de studerendes koncentration, eller fremmer læringen. Internettet og elektroniske gadgets, såsom bærebare computere eller smartphones, kan være faktorer, der er med til at fjerne fokus fra de ting, der foregår uden for den elektroniske verden (Vestergaard, 2009:21). Arnt Louw Vestergaard, der har udarbejdet undersøgelser om brugen af computere i HHX klasser, beskriver "PC erne og deres konstante mulighed for at gå på internettet synes at udgøre en selvstændig udfordring. (...) 57% af de unge elever er enige, i at computeren skaber uro. 4 Anvendelse af computeren i skolerne, vil medføre, at unge har svært ved at fjerne fokus fra den og har derved svære ved at følge undervisningen. Computeren er et hjemligt element/objekt og skaber en hyggelig atmosfære, der minder eleverne om deres private hjem (Arnt Louw Vestergaard, 2009:21) 4 Ungdomsforskning, Unge og teknologi, Vestergaard(2009) Side 21, Tredje afsnit, For meget uro. 6

7 Når de studerende har private samtaler på Facebook og har alle deres personlige filer med i undervisningssammenhænge, via deres computer, vil det give dem lyst til at fordybe sig i skærmen, og de føler sig hjemme. De er dermed ikke fokuserede på, hvad der foregår udenfor skærmen, og dette kan virke hæmmende på deres læring. Smartphonen er også en teknologiske artefakt, der medvirker til, at de unge kan være til stede i deres private liv/vennekreds, mens de er i skole. Den danske antropolog Ida W. Winther beskriver smartphonen som en forlænget navlestreng. De unge kan konstant komme i kontakt med venner eller familie og dette gør dem trykke. Mobilen anvendes på mange måder; Den bruges til samtaler, der skrives SMS'er, es, lyttes til musik, findes vej via GPS, man kan læse aviser eller nyheder og på den måde holde sig opdateret på alt hvad der forgår udenfor den fysiske sociale sammenhæng man befinder sig i (Winther, 2009;48.) De lyde, vibrationer eller lysglimt der kommer fra smartphonen, når man modtager opkald, beskeder eller fra spil og andre applikationer, medvirker til, at man hele tiden bliver mindet om den og bliver afbrudt i de ting, man ellers havde fokus på i det fysiske rum.(winther, 2009:50) For ikke "at gå glip" af noget, har man tendens til at stoppe de gøremål, man ellers er i gang med og tjekke smartphonen. Da den er blevet så inkorporeret i hverdagen, er det blevet en normal ting at gøre og mange jonglerer på denne måde mellem den fysiske verden og det virtuelle rum. 7

8 Når smartphonen bliver brugt på et tidspunkt, hvor de unge er sammen med deres venner, eller i en undervisningssammenhæng, bliver de afskærmet fra den fysiske verden af fantomvægge(winther, 2009:51) hvilket kan have en negativ effekt på både de fysiske relationer og læring. Det er dog ikke alle, der kun opfatter dette som noget negativt. Den danske forsker Ditte Laursen har analyseret sms'er og mener at smartphonen faktisk er med til at fremme og udvikle de unges sociale færdigheder(laursen 2007:49). Et aspekt som Winther også har peget imod. Smartphonen og computeren anvendes til at have kontakt til hele verden. Ved hjælp af disse artefakter er vi blevet sociale på en mere global måde, da det nu er muligt at skabe relationer i hele verden og kommunikere med eksempelvis Kina eller New Zealand og få svar med det samme. Gergen beskriver i sin artikel Cell Phone Technology and the Challenge of Absent Presence, hvordan Smartphones forandrer verden. Da telefonen blev udviklet, blev den kun brugt af en lille eksklusiv gruppe, og efterfølgende blev den brugt i mere forretnings relaterede sammenhænge. Teknologien blev dog hurtigt udviklet. Da den blev allemandseje, beskriver Gergen, hvordan folk havde svært til at vænne sig til, at man pludselig kunne være i kontakt med omverden døgnet rundt. I starten så mange det som et problem, at det var muligt at blive forstyrret hele tiden, så der var mange der valgte at gøre deres numre hemmelige. Mange unge vokser i dag op med denne konstante kontakt til omverdenen, mens det stadig er noget, den lidt ældre generation skal vænne sig til. Det er ikke kun i sociale og undervisningssammenhænge smartphonen bliver brugt. Mange bruger den også som en slags tidsfordriv - både når de tager offentlig transport, som busser og toge eller når de kører bil. Ifølge Gerden er der to perspektiver af en telefon. En telefon kan være med til at lukke eller blokere alt, der foregår uden for telefonen og kun fokusere på opkald eller eksempelvis beskeder. Det er forbudt at anvende mobiltelefonen når man kører bil, hvilket skyldes, det Gerden pointere, at man fjerner fokus fra sin omverden og kun koncentrere sig om hvad der sker i telefonen. Han mener også, mobilen kan bruges til at modtage og formidle nyheder. Dette kan gøres hurtigt og enkelt via telefonen. Den er derfor et rigtig god kommunikationsredskab 8

9 Problemformulering Hvilke muligheder og udfordringer har brugen af smartphones og computere under universitetsforelæsninger medført i forbindelse med læring? Arbejdsspørgsmål Hvordan definere man absent presence? Hvordan har smartphones og computere udviklet sig gennem tiden? Smartphones udbredelse. En smartphone er en telefon, der har de samme funktioner som en computer. En smartphone kan logge på nettet, og man kan skrive s og besøge hjemmesider - præcis som på en computer, samtidig med at man også kan ringe, sende sms er og tage billeder. De mest populære styresystemer til smartphones er Android, IOS og Windows Phone. Man kan downloade forskellige apps til sin smartphone. App står for application software og er et computerprogram, der er designet til at køre på en smartphone. Når man downloader de forskellige apps til sin smartphone, har man computerprogrammet liggende på sin telefon. På den måde kræver det kun et enkelt tryk, før man er på sin Facebook profil, spiller et spil eller tjekker sine mails. De fleste nye smartphone har touch skærm, det vil sige at telefonen ikke har knapper som før i tiden, eller kun har et par enkelte. Når man bruger telefonen, trykker man derfor direkte på den trykfølsomme skærm. Den første mobiltelefon der ikke krævede en menneskelig operatør til at forbinde telefonlinjen med brugeren, blev lanceret i 1956 i Sverige. Det var Ericssons model MTA og den vejede 40kg. MTA stod for mobiltelefonisystem A og blev brugt indtil Telefonen havde begrænset signal og havde kun dækning i 4 svenske byer. Motorola udviklede i 1973 den første håndholdte telefon. Den kunne på det tidspunkt købes til ca kr. 9

10 Den første "smartphone" kom i 1997 og var lavet af Nokia. Nokia 9000i kunne modtage fax beskeder, sms'er, mails og havde begrænset netadgang. I 2002 blev den første mobil med kamera udviklet af den amerikanske producent Sanyo. I 2007 lancerede Apple sin første IPhone. Den kombinerede alle de kendte features fra computeren, mobiltelefonen og kamera. Telefonen havde touchscreen og IPhones design har ikke ændret sig synderligt siden den gang. Med Apples IPhones blev smartphones i højere grad tilgængelig for offentligheden, hvor smartphones tidligere var mere erhvervsorienteret. 5 Computer og Internettets udvikling. Siden den først computer blev opfundet, under Anden Verdenskrig i 1946, har denne øget sin indflydelse og popularitet. Den første computer, blev anvendt til at lave beregninger, samt programmere små enkle programmer. Under Anden Verdenskrig blev computeren primært brugt til militære formål, såsom beregninger af missileaffyringer og afkodning af fjendens koder. Senere begyndte man at fokusere på, at lave en computer der var mindre, med flere funktioner og et kraftigere system. Computeren som vi kender den i dag, kan slet ikke sammenlignes med dem fra 1946, der mest af alt mindede om gigantiske regnemaskiner. Den første danske regnemaskine, "GIER", var sammensat af 5000transistore og dioder. I dag består moderne computere af flere millioner transistorer i selve CPU-processoren. I 1976 blev den første computer lavet, med et design der minder om dem vi kender fra i dag. Denne bestod af en tv-skærm et tastatur samt et kabinet. Den mindede dog mest af alt om en gammeldags skrivemaskine. I computer-verdenen er der en konstant kamp om, at lave den hurtigste processor og opnå den højeste grafik. Dette resultere i en konstant strøm af nye og bedre computere til forbrugerne. For eksempel lancerede Apple deres Apple Lisa (1983), der var en ret avanceret maskine, dog havde

11 de presset deres system alt for meget, så de havde en tung grafik i deres system, hvilket resulterede i at computeren aldrig blev en succes. 6 Internettet kom først til verden i 1990, internettet startet som et kommunikations redskab og en måde at sende data til andre. Hurtigt udviklet internettet sig til også at kunne søge på internettet, på samme måde som vi kender fra Google i dag. I løbet af udvikling opstod der salgssider som Amazon, der dengang blev brugt til salg af bøger. Sidenhen er der blevet udviklet forskellige implementeringer på browseren, for eksempel Facebook, Streaming og online spil. I dag er der mange muligheder for anvendelsen af en computer. Via internettet har man adgang til hele den digitale verden. Det er i dag muligt at se live udsendelser fra hele verden samt "tale" med folk fra hele verden via eksempelvis Skype. Mange computere er i dag bærbare. Denne funktion gør det lettere for os, at transportere vores computer. Før i tiden havde man kun store stationære computere, hvilket besværliggjorde transporten af denne. På den bærbare computer har man hele tiden hele sin digitale verden til rådighed. De bærbare computere er klart de mest populær computere for danskerne. Over halvdelen af alle internetbrugere benytter sig i dag af de bærbare. I dag er bærbare computere et næsten uundværligt redskab for mange studerende. Mange af de nye bærbare computere bliver, på samme måde som smartphones, lavet med touchscreen i dag og nogle bliver også lavet så man kan klappe dem sammen den anden vej, så de kan bruges på samme måde som en taplet. 7 Både computerens og smartphonens udvikling og udbredelse har gjort, at disse nu efterhånden er allemandseje og bruges i flere forskellige sammenhænge. Der har været stor debat om, om brugen af smartphones, computere og sociale medier i undervisningen og om dette er hensigtsmæssigt for især helt unge. En af dem, der kritiserer det nye digitale fremskridt er sociolog Frank Furedis. Han mener at unge studerende ""lider" af en digital tilvejebragt uopmærksomhed" 8. Dette står /12 kl Mellem tilstædeværelse og fravær - om unges brug af mobiltelefoner, Winther, Ida W.(2009), ungdomsforskning, side 49 linje

12 dog i kontrast til forsker Ditte Laursens mening. Laursen fremhæver at unge udvikler deres sociale færdigheder gennem disse nye teknologier. Sms, s og sociale medier er dog ikke mere revolutionerende end at de gør hvad brevet har gjort i mange hundrede år. Det giver os muligheden for at kommunikere over lange afstande. De nye teknologier er dog en del hurtigere og gør at vi har mulighed for at kommunikere og få svar lige med det samme og det er det Furedis understreger. I takt med at vi har mulighed for at kommunikere digitalt, er tendensen at man bliver uopmærksom på den fysiske verden omkring sig. Det er disse "digitale vægge", eller fantomvægge, der tager opmærksomheden fra omverdenen og gør at man ender med at være fysisk til stede, med psykisk fraværende, absent presence. 9 Figur 1 - It udstyr med internetadgang 10 Figur 2 - brugen af sociale medier 9 It-anvendelse i befolkningen udgivet Udgivet af Danmarks Statistik. Internetadresse: - Besøgt d (Internet)side 10 tabel 1 10 It-anvendelse i befolkningen udgivet Udgivet af Danmarks Statistik. Internetadresse: - Besøgt d (Internet)side 14 fig

13 Fig 1. viser hvor mange danskere der benytter henholdsvis Stationære computere, bærbare, tablets og smartphones til internet adgang. Det er interessant at se at gruppen på år har det største antal af brugere der bruger bærbare computere og smartphones til internet afgang. Den ældre gruppe bruger i større grad tablets eller stationære computere. Tabellen vidner om, at tendensen til at forsvinde ind i den digitale verden i sociale sammenhænge eller undervisningssammenhænge derfor er størst hos de unge, da de i større grad benytter de bærbare og mest diskrete artefakter. En tablet kan for det meste de samme ting som en smartphone, men den er for det meste en del større og derfor er den ikke lige så nem og diskret at benytte i sociale sammenhænge. Det samme gør sig gældende med den stationære computer. Da den ikke er lige så flytbar som en bærbar computer, bruger man den ofte eget hjem og ikke i undervisningssammenhænge på skolen. Fig. 2 viser hvor mange i den danske befolkning, der benytter sociale medier. Igen på denne graf kan man se, at det er den unge gruppe på mellem 16 og 24 år, der benytter de sociale medier mest. Dette kan hænge sammen med den lette adgang unge i dag har via deres smartphones. Mange sociale events eller nyheder bliver i dag delt på Facebook, så derfor er det vigtigt for de unge at have adgang til Facebook, hvis de vil holde sig opdateret. Disse to grafer bekræfter vores teori om, at absent presence kan være et problem i undervisningssammenhænge, da det er denne aldersgruppe der benytter Facebook mest samt benytter smartphones og bærbare computere mest til internet adgang. Teori Absent Presence Absent presence, eller fraværende tilstedeværelse, som er den danske term, dækker over et begreb, hvor den fælles fysiske situation kommer i anden række til fordel for en social interaktion der forgår i det virtuelle rum (Stald, 2013,7). Dette sker, når mobilen eller computeren hele tiden "melder sig med indkommende kommunikation og tilbyder sig som informationskanal, dokumentationsredskab, underholdning og distraktion." 11 Når man reagerer på dette forstyrrende element og fjerner fokus fra den givne fysiske situation, opstår der som sagt, det Winther kalder for "fantomvægge" midt i det fælles rum (Winther, 2009;51). Man lukker af for den fysiske sociale 11 Stald, Gitte(2009): Mobile Unge-mobil Trivsel. side 7, linje 18 13

14 interaktion og koncentrerer sig om, det der foregår i det virtuelle rum. Når unge er absent presence, betyder det ikke, at de er fraværende. De er faktisk hele tiden "på" og veksler mellem nærvær og fravær i det virtuelle og fysiske rum. Den danske medieforsker Gitte Stald fortæller, hvordan der opstår noget, hun kalder "flydende tid" (Stald, 2013;8). Dette betyder, at unge i en tilstand af absent presence ikke går fra situation til situation. Alle aftaler og samtaler flyder sammen i og med, at de foregår konstant - både fysisk og virtuelt. Den givne situation og nuet kan helt miste sin betydning. Stald kommer med et eksempel fra en situation, hvor hun lavede etnografisk feltarbejde og i den forbindelse fulgte pendleren Thomas, der rejste fra sit hjem i London til Dubai og tilbage på en forretningsrejse. Hun fortæller, hvordan Thomas konstant var i "forretningsmøder" over sin mobil og derfor ikke ænsede sine fysiske omgivelser. For Thomas var omgivelserne ligegyldige, for han kunne gennem sin telefon holde konferencer, booke møder og ændre aftaler. Stald observerede Thomas under hele hans rejse, men Thomas var ikke tilstede på noget tidspunkt, i og med at han var aktiv på et møde et sted i Europa, Kina eller USA, via et virtuelt univers. Koncentrationen i en forelæsning Figur 3 - Bligh, 2000: 182 "figur 1" Til en forelæsning er det ikke muligt for forelæseren at bibeholde de studerendes opmærksomhed 100% gennem hele forelæsningen. Dette skyldes, at hjernen kun kan modtage ny information i ca. 20 min af gangen, hvorefter den har brug for en pause. Forelæserens præstation er bedst i starten af en forelæsning, hvor forelæseren er frisk og klar i hovedet. Denne har forberedt sit stof og er klar til at formidle dette til de studerende. Længere inde i forelæsningen falder forelæserens præstation, dette kan ses i den venstre kurve. Dette kan skyldes de studerendes engagement, 14

15 forelæserens energi og forelæserens egen interesse for stoffet. Det samme sker med de studerende. De studerende kan opretholde fokus i max 20 minutter af gangen (Dahl & Troelsen, 2013: 182). Dette ses på kurven til højre. I starten af en forelæsning er de studerende ukoncentrerede. Dette kan skyldes, at de lige skal falde til ro efter en pause og indstille hjernen på, at de nu sidder i en undervisningssituation. Fokus stiger herefter lige i starten af forelæsningen og falder så efter de 20 minutter. Igen i slutningen af en forelæsning, stiger koncentrationen, og dette skyldes udsigten til den snarlige slutning. Dette ses på kurven til venstre. For at opretholde de studerendes opmærksomhed, kan det være en god ide at implementere en pause efter de 20 minutter. Dette vil hjælpe den studerende til at opretholde fokus og derved øge udbyttet af læringen. Dette kan ses på kurven højre. Efter de studerende har holdt en pause er deres opmærksomhed igen steget, og de er klar til at modtage informationer i 20 minutter til. Til forelæsningen på KU brugte forelæseren sin teknik med de farvede kort til at fange de studerendes opmærksomhed. Det gav de studerende en kort pause, og deres hjerne gik fra at modtage informationer til at tænke selv. Dette gjorde, at de studerende igen var klar til, at modtage information efter denne lille pause. Andre måder dette kan gøres på, er ved at bede de studerende diskutere en bestemt pointe, tage noter for sig selv vedrørende et centralt begreb. Disse aktiviteter gør de studerende kognitivt aktive og skærper deres opmærksomhed. (Dahl&Troelsen, 2013:182) Disse eksempler gør, at hjernen ifølge teorien igen bliver nulstillet og er klar til ny læring. Den didaktiske trekant Universitets pædagogik, side 68, "figur 1" Figur 4 - Den didaktiske trekant, 2013:68 15

16 Undervisning på skoler eller universiteter har til formål at udvikle de studerende, ved hjælp af undervisning. Når der undervises er der tre tilgange til læringsprocessen; stoffet, den studerende og forelæseren. Når de tre tilgange tages i betragtning kan den didaktiske trekant anvendes for at belyse undervisningen. Der er tre læringsteorier; kognitive læringsteorier, Psykodynamiske læringsteorier og mesterlæreteorier (Dolin, 3013:68). Den kognitive læringsteori går ud på, at den studerende kommer til at arbejde aktivt enten alene eller sammen med andre i det stof, som læreren fremlægger. Her går det ud på, at den studerende danner sin egen forståelse af stoffet og læreren får i denne teori en udvendig rolle. Den psykodynamiske læringsteori handler om, at der er et sammenspil mellem den studerende og underviseren, dvs. man skaber gode relationer, mens stoffet får en mere udvendig rolle. Det vil sige at denne læringsteori fokusere på et godt læringsklima, mens stoffet kommer i anden række. Mesterlære går ud på, at læreren viser den studerende, hvordan stoffet skal behandles og korrigerer den studerende ud fra lærerens forståelse. Den studerende får her en udvendig rolle. På universitetet er forelæsningerne anderledes fra den undervisning man modtog i folkeskolen og på gymnasiet. Forelæserne har nogle meget større hold disse skal undervise og det er derfor svært at skabe et sammenspil mellem de studerende og forelæserne. De fleste forelæsninger forgår udelukkende som mesterlære hvor forelæseren formidler stoffet og de studerende tager noter. Knud Illeris' læringstrekant besøgt 11/12 kl Figur 5 - Knus illeris lærings trekant 16

17 Knud Illeris operere med tre dimensioner og to processer, når han taler om læring. Det er en forudsætning at de to processer er i spil, når man skal lære noget. Samspilprocessen er det sammenspil der er med omgivelserne og tilegnelsesprocessen er her hvor den lærende bearbejder de påvirkninger som denne møder i samspillet. Udgangspunktet for denne proces er at knytte de nye påvirkninger til tidligere erfaringer. Det er derfor meget individuelt hvordan eller hvad man lærer, da man nødvendigvis ikke kan knytte de nye påvirkninger til samme erfaringer. Samspillet er mellem individet og omverdenen, mens individets tilegnelse kommer an på indhold og drivkraften. Alle disse ting skal derfor i spil når man skal analysere læring. 14 (Illeris 2006) Metode Til forelæsninger i auditoriet står forelæseren langt fra de studerende. Forelæseren holder sig for det meste oppe ved tavlen, hvor denne oftest viser slides og fortæller ud fra dette. Der er tit 50+ studerende, og de sidder tit spredt ud over et stort rum. Vi har valgt at benytte os af deltagende observationer og observere som komplet observatør. Deltagende observationer vil sige, at vi søger viden om vores genstandsfelt gennem konkret tilstedeværelse. Dette kan gøres på mange måder, eksempelvis gennem "uformelle interviews, small talk, direkte observationer, deltagelse med henblik på indlevelse og selvanalyse, fremprovokerede reaktioner, kollektive diskussioner og dokumentstudier." 15 Deltagende observation, står i kontrast til metoden, hvor man observerer som komplet observatør. Komplet observatør går ud på at man observere som "fluen på væggen"(hammersley og Atkinsom,1987: 316). Man deltager ikke aktivt, men sidder på sidelinjen og observere. Vores begrundelse for at vælge fluen på væggen-metoden er, at man bestræber sig på at forstyrre de naturlige interaktioner mindst muligt (Hammersley og Atkinson, 1987). På denne måde har man dog ingen baggrundsviden om de personer man observere. Man ved ikke om de har personlige problemer, der gør at deres deltagelse i undervisningen halter, eller om de finder stoffet irrelevant og derfor nemmere bliver forstyrret af sociale medier og andre udefrakommende ting. En måde at overkomme dette problem er gennem uformelle interviews og smalltalk. På den måde får vi et større indblik i vores informanters hverdag og tanker (d. 13/12 kl ) 15 Warming, Hanne, Deltagende observationer, side 1, linje 10 17

18 Kommunikationen i et klasserum kan beskrives ud fra en analytisk tredeling (Nuthall 1997:3). Der kan identificeres kommunikative betydningssammenhænge der hhv. omhandler den officielle klassesamtale, den samtale der udspiller sig mellem elever og den private (sam)tale, det vil sige når eleven kommentere ud i luften uden klar adresse til andre.(peter Ø Andersen, 2005:3) Den tredeling, den danske pædagog Peter Øvig Andersens taler om, er blevet skrevet på en tid, hvor teknologien ikke havde samme betydning, som den har i dag. Vi mener derfor, at der i dag er opstået en fjerde dimension, nemlig den samtale der foregår i det virtuelle univers. Det er den samtale, vi finder interessant, for det er den, der foregår, når man er absent presence. Når man er i den officielle klassesamtale, er man "frontstage" (Goffman1971). Man agerer, som man "bør" i en undervisningssammenhæng - man tager noter og lytter interesseret til, hvad forelæseren siger. Når man trækker sig ind i den fjerde kommunikative betydningssammenhæng, er man det Goffman ville kalde "backstage" (Goffman, 1971). Det er her, man er sit autentiske jeg. Det vil sige at man er sig selv, helt ufiltreret og har ingen facade oppe, som eksempelvis i sit private hjem. Her kan man være social med sine venner, samtidig med at man sidder og skal være koncentreret i en undervisningssammenhæng. Når Goffamn taler om at være "backstage", mener han at man psykisk og evt. også fysisk befinder sig i trykke rammer, et sted hvor man kan være sig selv og ikke har behov for at spille en bestemt rolle. Når man absent presence, trækker man sig ind i sig selv og har den samme hemmelige følelse, som man ville have hvis man var "backstage", forskellen er dog at man, når man er absent presence, befinder sig i en fysisk social sammenhæng, hvor man normalt ville være "frontstage". Det er den fjerde dimension, vi ønsker at belyse gennem deltagende observationer og som komplet observatør. Vi vil undersøge, hvordan de studerende påvirkes, når de med stor lethed kan gå fra den officielle klassesamtale til den virtuelle, hvordan de jonglerer mellem de to rum, og om de kan abstrahere fra den virtuelle og gå tilbage til den officielle. Vi har valgt at undersøge dette gennem to informanter. Vi vælger to medstuderende og vil ved hjælp at uformelle interviews og observationer prøve at belyse deres ageren mellem den officielle klassesamtale og den virtuelle i en undervisningssammenhæng. Ud fra Pattons dimension omhandlende åbenhed vedrørende forskningens formål, har vi valgt at arbejde med "fuld 18

19 forklaring af forskningens formål til alle" 16. Dette gør vi for at opnå større nærhed med vores informanter. For at få det mest præcise indblik i deres vaner og måden de agere, mener vi, at det er en fordel at vide, hvad der rører sig i deres liv, om de finder stoffet interessant, og om der er andre faktorer, der gør, at de reagerer, som de gør. Vi har valgt at observere til tre forskellige forelæsninger på hhv. første og andet semester. Vi vil undersøge, hvor ofte de studerende tjekker Facebook og deres smartphones, og hvornår i undervisningen dette forekommer samt hvor hyppigt. Vi vil observere som komplet observatør, for kunne undersøge en større gruppe studerendes ageren under forelæsningerne og som deltagen observatør, for at finde de studerendes motivation for at komme til forelæsningerne. Vi vil lægge mærke til om forelæseren bruger nogle forskellige undervisnings teknikker, eller om det udelukkende forgår med envejs kommunikation. Ydermere vil vi lægge mærke til undervisningslokalet og de studerendes ageren i dette. Indsamling af empiri Observationer på Københavns Universitets Institut for Matematiske Fag. Den 8/12 og den 10/ , har vi i samarbejde med Anders Mandrup Jensen Og Kristian Coff Schang Andersen, som udgør semesterprojektgruppe 18 på den Humanistisk- Teknologiske Bachelor uddannelse på 3. Semester på RUC, observeret Warming, Hanne. Deltagende observationer, side 317, linje 23 19

20 studerende fordelt på tre forelæsninger. Forelæsningerne var henholdsvis to forelæsninger med linear algebra på 2. semester og Introduktion til matematik for de kemiske fag på 1. semester. Alle forelæsninger foregik i samme lokale. Vi valgte at observere som komplet observatør og satte os derfor bagerst i lokalet. Forelæsningslokalet var stort og fordelt i tre nedadgående sektioner. Forelæseren havde en tavle med en overhead og en masse mindre tavler han kunne skrive noter på. De fleste studerende satte sig nederst foran forelæseren i de tre sektioner, mens enkelte var fordelt længere bagved og helt ude i siderne. Fra vores position var det muligt at skabe et godt overblik over lokalet, uden at interagere med de andre studerende. Observation 1, den på KU "linear algebra" Til første forelæsning i Linear Algebra observerede vi ca. 50 personer til forelæsningen, hvor ca. halvdelen havde computere fremme fra starten. Den anden halvdel sad enten med papir og blyant og tog noter i hånden, eller sad bare og lyttede til forelæseren. De fleste studerende satte sig nede foran underviseren fordelt i de tre sektioner. Enkelte spredte sig længere oppe og ude i siderne. Forelæseren brugte i løbet af forelæsningen tavlerne rigtig meget til noter og udregninger, hvilket vi tænker var grunden til at de studerende satte sig så langt foran. Så var det både nemmere at høre forelæseren og se alle noterne på tavlerne. Vi kom tidligt før forelæsningens start og til at starte med var ca. 10 studerende på Facebook, og resten snakkede eller lavede andre ikke skolerelaterede ting, som Facebook, chats eller spil. Nogen af de studerende snakkede og fandt notepapir og blyanter frem. Da forelæsningen startede, lukkede de fleste Facebook ned og åbnede enten Word eller andre programmer til noter, kamera til at optage forelæsningen eller forelæserens slides. Ca. 6 af de studerende med computer slukkede computeren og tog notepapir frem. 3-4 af de studerende sad stadig med Facebook tændt. To elever sad og programmerede på computeren, og dette gjorde de under hele forelæsningen. Ca. 5-7 minutter inde i forelæsningen begyndte ca. 5-6 af de observerede personer med computer at miste koncentrationen og åbnede igen Facebook, eller andre ikke skole relaterede sider. De skiftede frem og tilbage fra Word og Facebook. Langt størstedelen af de studerende sad med noter, bøger og andre skolerelaterede ting. 20

21 Forelæseren havde et system, hvor han på tavlen stillede et spørgsmål og kom med 4 svarmuligheder. Hver af svarmulighederne havde en farve, og de studerende kunne så svare på spørgsmålene ved at holde en lille lap papir i vejret med den farve, som de tænkte repræsenterede det rigtige svar. Forelæseren kunne på den måde følge med i, hvor mange der fulgte forelæsningen og svarede rigtigt eller forkert. Efter ca. 10 min. startede nogle af de studerende bagerst og ude i siderne at småsnakke. Efter ca. 15 min havde omkring 1/4 af de observerede studerende haft deres telefon fremme i kortere perioder, for enten at tjekke klokken eller tage billede af forelæserens noter. Få af de studerende skrev sms'er eller lavede andre "udenoms ting" på mobilen, som Facebook og eller Messenger. De studerende med computer tjekkede umiddelbart ikke mobilen så ofte som de studerende uden computer gjorde. Efter ca. 20 minutter var der kun 10 computer tilbage til forelæsningen. 1-2 sad på Facebook, to programmerede og resten tog noter på computeren. 25 min inde var Facebook åbnet på 1 computer. Der var stadig 10 computere i brug og de resterende 7 tog stadig noter. En enkel af de studerende sad helt ude i siden af lokalet og sov op af væggen under hele forelæsningen. Et par piger på anden række begyndte, at småsnakke ca. 30 min inde i forelæsningen. Småsnakken bredte sig som ringe i vandet og hurtigt var der 7 studerende fordelt på to rækker der snakkede. De blev dog tysset på og stoppede forholdsvis hurtigt herefter. Efter 40 min havde ca. 30 personer haft deres telefon oppe mere end en gang, ca. 3-6 studerende af gangen. De fleste studerende sad med papir og blyant og fulgte forelæsningen koncentreret. De benyttede ikke computer, men tjekkede med jævne mellemrum deres telefon, men kun for at se på klokken eller kort svare på enten Facebook beskeder eller Sms'er. De sad ikke på Facebook og kiggede længe af gangen. 21

22 45 min inde i forelæsningen sad ca. 15 af de observerede elever og snakkede og begyndte så småt at pakke deres noter sammen. Forelæseren gjorde efter 45 minutter opmærksom på at han var ved at være færdig. Ca. 5 elever sad med telefon fremme på dette tidspunkt. Der var 3 elever der havde Facebook tændt i slutningen af forelæsningen. Observation 2, den på KU Introduktion til matematik for de kemiske fag Vi observerede ca. 60 studerende til denne forelæsning. Disse studerende var på 1. semester. Til at starte med havde ca. 15 studerende en computer fremme. Vi var i samme forelæsningslokale som til den første forelæsning og havde igen placeret os bagerst i lokalet for at have det bedste udsyn, så vi kunne følge med i hvad de studerende lavede på deres computere og smartphones. Til at starte med var der er ca. 4-5 der havde smartphones fremme og sad på Facebook og eller spiller spil på smartphonen. Ud af de 15 med computere var der 6 der enten sad på Facebook eller spillede. Resten tog noter fra undervisningen. Ca af de studerende uden computer tog noget i hånden. 10 studerende havde deres smartphones liggende fremme, man fulgte undervisningen. Efter 15 min havde ca. 4-8 af de studerende kigget på deres telefoner en eller flere gange. Ca. 25 min inde i undervisningen var der ikke den store ændring. 30 minutter inde i forelæsningen sad 3 personer og spillede, så på billeder og eller video. Ca. 5 personer var nu på Facebook. 2 af de studerende var på Facebook via smartphonen. Der er en der har siddet på Facebook og en der har spillet spil under hele forelæsning, indtil videre. Mange af de studerende tjekkede enten mobilen eller Facebook på computeren i en kort periode, for hurtigt at rette opmærksomheden tilbage til forelæseren. 22

23 2/3 har i løbet af forelæsningen brugt computer eller smartphone til ikke skole relaterede ting. Mod slutningen af undervisningen begyndte der at være lidt uro. De studerende begyndte at småsnakke og tjekke mobilen hyppigere. Observation 3, den på KU "linear Algebra" Forelæseren begyndte forelæsningen ved at gennemgå nogle arbejdsspørgsmål fra sidste forelæsning. Han gennemgik det ved hjælp af noter på tavlen og slides fra en PowerPoint. Undervejs i forelæsningen brugte forelæseren det samme system med de farvede kort, som han brugte til den første forelæsning vi observerede. Vi observerede ca. 50 studerende og ud af de 50 havde ca. 25 af dem medbragt computere. 24 af dem havde algebra/kodning fremme og sad og fokusere på computeren, mens en enkelt på bagerste række og spillede på computeren. Efter 5 minutter havde 6 studerende haft telefon fremme. Ud af de 25 computere blev ca. 20 af dem brugt til skole relaterede ting. To af de studerende shoppede tøj på internettet, en enkelt spillede og to sad på Facebook. De resterende 20 på computeren sad og tog noter på deres pc eller fulgte med i undervisningen. Resten af de studerende fulgte med i undervisningen og tog noter med papir eller blyant eller sad bare og lyttede. 10 minutter inde i forelæsningen sad de to stadig og shoppede på internettet. Efter minutter var der færre computere fremme, vi talte os frem til 20 computere. Halvvejs i forelæsningen var der to der shoppede, en der spillede og to der sad på Facebook. To studerende sad og skrev koder på computeren og resten brugte computeren til at tage noter fra forelæsningen. Otte telefoner lå synligt fremme hvor af ca. to blev brugt af gangen. 23

24 Efter 25 minutter var der stadig 8-10 telefoner fremme hvor af ca. to blev brugt af gangen. De to studerende der shoppede på internettet fulgte nu undervisningen. 35 min inde i forelæsningen var de to studerende gået i gang med at shoppe igen. En spillede computer, to var på sociale medier og to kodede. De sidste 13 computere blev brugt til skolerelaterede ting. 45 min inde i forelæsningen brugte 15 studerende deres computere. Fem var på Facebook to spillede og resten tog noter. 2/3 dele af de 50 studerende havde på et tidspunkt under forelæsningen haft enten computer eller telefon fremme en eller flere gange og brugt dem til ikke skole relaterede ting. Kun ca. 1/3 del havde fulgt hele undervisningen uden pauser. I alle tre forelæsninger brugte nogle af de studerende deres smartphones til at tage billeder af forelæserens noter og mange af de studerende der benyttede computeren til skolerelateret brug havde forelæserens slides oppe. En enkel studerende i første forelæsning brugte webcamet i sin bærbare computer til at optage hele forelæsningen. Vi har udarbejdet tre kurver, der viser hvornår og hvor mange i forelæsningen, der brugte de teknologiske artefakter til ikke skolerelaterede ting. Vi vil sammenligne dem med indlæringskurven og se om der er en msaaenhæng mellem disse. Vi vil ydermere undersøge om der er forskel på brugen af teknologiske artefakter når de studerende går på andet semester end første semester. Vi vil til sidste perspektivere til vores interviws og analysere på de studerenes motivation for at gå til forelæsninger. 24

25 min. min. min. min. min. min. min. min. min. Ikke skolerelateret brug af computer Ikke skolerelateret brug af smartphone Figur 6 - første forelæsning min. min. min. min. min. min. min. min. min. Ikke skolerelateret brug af computer Ikke skolerelateret brug af smartphones Figur 7 - anden forelæsning 25

26 min. min. min. min. min. min. min. min. min. Ikke skolerelateret brug af computer Ikke skolerelateret brug af smartphones Figur 8 - tredje forelæsning Deltagende observationer Efter første forelæsning, fandt vi to studerende vi ville benytte som informanter. Vi valgte disse to informanter, som vi specielt havde lagt mærke til. Den første var den studerende der havde siddet og sovet op af væggen i det meste af forelæsningen og den anden var en studerende der så ud til at havde fulgt undervisningen koncentreret og kun sjældent havde tjekket sin smartphone. De studerende ville gerne fortælle os om deres oplevelser til forelæsningen, men ville gerne forblive anonyme. Vi kendte ikke informanterne privat eller havde nogen dybere kendskab til deres tænker og følelser. Vores første informant var en mandlig studerende på 24år. Hvad motiverer dig til at gå til forelæsning? At jeg kan få SU, så jeg har råd og tid til at følge min virkelige passion - at fotografere. Hvad skal der til for at en forelæsning fanger din opmærksomhed? Forelæseren skal være levende og spændende at høre på. Gerne lidt humor kan fange mig. Stoffet skal være interessant for mig. Jeg kan bedst følge med i undervisningen, når jeg kan relatere stoffet til noget jeg kender. Det kan derfor svære svært at følge med, når man ikke har læst og 26

27 forberedt sig hjemmefra. Det kan være en fordel at have mulighed for at diskutere stoffet med mine venner, da det kan medvirke at jeg forstår stoffet på nye måder. Hvad gør en forelæsning god/dårlig? En god og spændende forelæser der kan fange de studerende uanset stoffet. En forelæser skal selv brænde for det materiale han/hun formidler. Dårlig formidling. Dårlig tavleorden. Det skal være nemt og overskueligt, at tage gode og brugbare noter. Denne informant virkede ikke interesseret i forelæsningen, men ville glædeligt svare på vores spørgsmål. Vores anden informant var en mandlig studerende på 22 år. Han havde fra vores synsvinkel fulgt undervisningen koncentreret. Hvad motiverer dig til at gå til forelæsning? Mest af alt min samvittighed, altså tanken om at jeg ender med et dårligt resultat i sidste ende, fordi jeg skipper undervisningen, for at blive hjemme. Det er sjældent fordi at jeg glæder mig til undervisningen, så det er for at være ærlig ikke lysten der trækker. Hvad skal der til for at en forelæsning fanger din opmærksomhed? Forelæseren skal virke sikker i sit stof, og gerne have noget erfaring, så han/hun kan relatere stoffet til hverdagssituationer. Samtidig skal læreren ikke bruge tid på ting der i princippet er overflødige, f.eks. små gruppediskussioner hvor det ikke fører til større forståelse af pensum. Til sidst må forelæseren også gerne kunne være i stand til at formidle pensum på en ny måde, og ikke bare genfortælle det der står i bogen Hvad gør en forelæsning god/dårlig? 27

28 En lærer der ikke har styr på sit stof!! trust me, det sker lige nu. Bortset fra disse to informanter var det svært at få de studerende i snak. Dem vi forsøgte at tale med, havde enten ikke tid, eller havde ikke lyst til at medvirke. Analyse Til at belyse undervisningen i forelæsningen, vil vi benytte den didaktiske trekant samt Illeris' læringstrekant. De ulemper og fordele der er ved brugen af smartphones og computere vil vi belyse via læringskurven og vores teori om absent presence. Til de forelæsninger vi observerede på KU, havde forelæseren udviklet en teknik til at inkludere de studerende i undervisningen. Han stillede et spørgsmål på tavlen og herefter gav han de studerende fire forskellige svarmuligheder og 4 forskellige farver der hvert repræsenterede en svarmulighed. De studerende kunne svare på spørgsmålet ved at holde en lap papir i vejret med den farve der repræsenterede det svar de havde valgt. Forelæseren skabte på den måde et sammenspil mellem sig selv og de studerende og han kunne tilmed se hvem der fulgte undervisningen og hvem han havde "tabt". Hvis der ikke var nok svar kunne han uddybe spørgsmålet og på den måde forsøge at få alle med. Hans teknik mindede om en kombination mellem mesterlære og den psykodynamiske læringsteori. Der er klare fordele ved at kombinere teorierne fra den didaktiske trekant, da det ikke er alle studerende der lærer på samme måde. Ved at kombinere undervisnings teknikkerne fanger man et større publikum. For at skabe en god undervisningssituation, er det vigtigt med et godt læringsklima, så de studerende føler sig trykke og tør række hånden op og stille de spørgsmål der er nødvendige for at de lærer og forstår, samt svare på forelæserens spørgsmål og på den måde skabe en konstruktiv dialog. Det er dog også vigtigt at de studerende arbejder aktivt med stoffet, for at danne en bedre forståelse. Dette gør de via den kognitive læringsteori. Hvis man kombinerer disse teorier, tager små fragmenter fra disse og derved danner sin egen undervisning, får man en undervisning der rammer et bredere spektre af studerende. Dette sammenspil mellem forelæser og de studerende 28

29 nævner Illeris også som en central del af læringen. Illeris taler også om at drivkraften er en vigtig dimension der har indflydelse på læringen. Vores første informant var ikke interesseret i undervisningen, men kom til forelæsningerne for at modtage SU, så han kunne dyrke de interesser han virkelig brændte for. I og med at han lå og sov under hele forelæsningen, var det ikke muligt for forelæseren at skabe et sammenspil, som han ellers forsøgte på i de forelæsninger vi observerede, dog ikke direkte. Hans drivkraft var, ifølge hans besvarelser, ikke eksisterende og derfor modtog han ikke læring fra undervisningen. Vores anden informants drivkraft var hans samvittighed. Han mødte op til forelæsningerne, fordi han var interesseret i at opnå gode resultater, der gjorde at han fik en god følelse. Han havde drivkraften og deltog i det sammenspil forelæseren skabte og derfor havde han ifølge Illeris gode forudsætninger for at lære. Han mente desuden at det var en fordel når forelæseren kunne relatere sin forelæsning til hverdagssituationer. Illeris beskriver hvordan en forudsætning for at modtage ny læring er, at man kan koble det sammen med tidligere erfaringer. Når en forelæser kan relatere stoffet til hverdagssituationer, kan det være lettere at koble det op på tidligere erfaringer fra eget liv. Derfor hjælper dette den studerende til at lære og huske stoffet bedre. Vores anden informant forklarede at han fandt små gruppediskussioner overflødige og hellere ville have en forelæser der havde styr på stoffet og kunne formidle det anderledes end det står i kompendiet og kunne relatere dette til hverdagssituationer. Vores første informant fandt at stoffet var lettere at forstå hvis det inkluderede humor og gruppediskussioner, da det bedre kunne fange ham og dermed øge hans fokus. De to informanters besvarelser bekræfter vores hypotese om, at der er forskellige måder at lære på. En kombination af undervisningsteknikkerne fra den didaktiske trekant hjælper til at henvende undervisningen til en større målgruppe. En måde forelæseren kan sikre sig de studerendes opmærksomhed, er ved at benytte teknikkerne fra læringskurven. Dette undersøgte vi til forelæsningerne, ved at lave vores egne kurver over de studerendes brug af smartphones og bærbare computere til ikke skole relaterede, ting i undervisningen og derefter sammenligne dem med læringskurven. 29