modstand Når sproget gør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "modstand Når sproget gør"

Transkript

1 Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af vigtige sproglige færdigheder udebliver helt. Forskningsprojekt Af Lone Sundahl Olsen International forskning tyder på, at 5-7 % af alle børnehavebørn har en afvigende eller forsinket sprogudvikling, uden at der findes nogen åbenlys forklaring (Tomblin et al., 1997). Børnene har ikke problemer med hørenedsættelse, generelle indlæringsvanskeligheder eller åbenbare emotionelle eller neurologiske forstyrrelser, og de har en normal nonverbal IQ. Ofte forbinder man børns sprogvanskeligheder med udtaleproblemer, men faktum er, at der findes en gruppe af børn, der foruden eller i stedet for udtaleproblemer har så store vanskeligheder med at forstå og producere sprog, at det er svært for dem at forstå og gøre sig forståelige i kommunikation med andre. Forskningsmæssigt bruger man betegnelsen Specific Language Impairment (SLI) til at beskrive denne gruppe af børn. I dansk klinisk praksis findes SLI ikke som en selvstændig dia gnose, hverken i DSM-IV-TR eller den europæiske ICD- 10. I den sidste finder man diagnoserne sprogudtryksforstyrrelse, ekspressiv dysfasi samt sprogopfattelsesforstyrrelse, impressiv dysfasi. Dette betyder, at fagfolk, selv om de arbejder med børn med sprogvanskeligheder og har et kendskab til denne gruppe af børn, ikke har en klinisk praksisdiagnose eller standardiserede værktøjer til at identificere dem. Langtidsstudier af børn med SLI viser, at de har det svært i sociale sammenhænge og ofte bliver udsat for mobning og oplever nederlag i uddannelsessystemet (Conti-Rams- den et al., 2001; Conti-Ramsden, Botting, & Faragher, 2001; Gathercole & Alloway, 2006). Børn med SLI har op til 40 % risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelser eller egentlig psykiatriske lidelser, hvoraf den mest almindelige diagnose er ADHD (Gathercole & Alloway, 2006; Leonard, 1998). Børn med SLI er et samfundsmæssigt problem, både menneskeligt og samfundsøkonomisk. De fleste psykologer, som arbejder med børn i fx PPR eller børnepsykiatrien, har kendskab til autisme, men selv om forskning tyder på, at SLI er op imod syv gange mere almindelig end netop autisme (ibid.), har mange psykologer kun meget begrænset viden om børn med SLI. Som jeg vil vise i det følgende, er den psykologiske vinkel på disse børn yderst befordrende i både forskning, udredning og intervention. Identifikation af børn med SLI På dansk mangler vi viden om, hvordan vi identificerer børn med SLI og adskiller dem sikkert fra andre forstyrrelser, hvor sproget påvirkes. Identifikation af børn med SLI forværres blandt andet af, at der er tale om en gruppe med store individuelle forskelle. Fælles for børnene er, at de generelt klarer sig dårligere sprogligt end andre børn på samme alder. I sprogtestning af børn med forsinket sprogudvikling ser man ofte, at disse har en sprogforståelse og sprogproduktion svarende til et PSYKOLOG NYT

2 MODELFOTO: BAM/SCANPIX FAKTA Projekt & temadag Projekt NASUD er treårigt rammeprojekt støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Gennem systematiseret eksperimentel forskning søger projektet at give et nuanceret billede af den typiske sproglige udvikling hos børn i alderen 3-12 år og at tegne et billede af de kognitive, sociale og psykologiske vanskeligheder hos børn med en atypisk sprogudvikling. Se NASUD arrangerer en international temadag om sprogforstyrrelser 29. september Se Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet afholder en international konference om sprogforstyrrelser og tosprogethed 29. september-1. oktober Se 4 PSYKOLOG NYT

3 yngre barn. Matcher man SLI-børnene med en gruppe af yngre børn, der har samme ordforråd, vil man se et dyk i deres sprogforståelse og produktion inden for bestemte sproglige område. Problemer med bøjningsmorfologi (bøjning af verber), negationer, spørgsmål, artikler har været peget på som mulige områder, hvor man vil se et dyk i SLIbørnenes præstation, og disse områder er derfor ofte blevet fremdraget som identifikationsområder for børn med SLI (Leonard, 1998). Problemet vanskeliggøres ved, at man fra sprog til sprog ser store forskelle i de mulige identifikationsområder. Der er forskel på, hvordan SLI-barnets vanskeligheder kommer til udtryk på fx engelsk og dansk, dvs. inden for hvilke sprogområder man ser et dyk i præstationen. Ud over at det giver vanskeligheder med at identificere børn med SLI, gør det det svært at finde årsagen til disse børns sprogvanskeligheder. Man har derfor søgt en forklaring på SLI-barnets vanskeligheder, som ikke udelukkende går på de sproglige vanskeligheder. En række empiriske undersøgelser peger således i retning af, at børn med SLI har generelle vanskeligheder med processering (bearbejdning) og hukommelse (Conti-Ramsden et al., 2001; Lum, Gelgec, & Conti-Ramsden, 2010; Ullman & Pierpont, 2005). Bearbejdningsvanskeligheder hos SLI-børn Forskningsmæssigt er det veldokumenteret, at SLI-børn ofte har betydelige vanskeligheder på andre områder end sproget, fx motoriske og visuelle problemer og vanskeligheder med mentale repræsentationer og symbolsk leg (Leonard, 1998). Man har dog også fundet, at SLI-børn har problemer med arbejdshukommelsen og processeringen (ibid.). En hypotese er, at der er et uheldigt samspil mellem SLIbarnets arbejdshukommelse eller bearbejdningsressourcer og de sproglige træk ved det sprog, som barnet skal tilegne sig, og det er dette samspil, som vanskeliggør tilegnelsen. Bearbejdningsvanskelighederne er forsøgt belyst ud fra dimensionerne kapacitet og hastighed. Begrænset kapacitet refererer til en begrænset eller ineffektiv hukommelse, mens reduceret hastighed refererer til en for langsom processering. Megen forskning har påvist, at børn med SLI har vanskeligt ved fx at gentage vrøvleord (Ellis-Weismer, Evans, & Hesketh, 1999) og gentage sætninger (Conti-Ramsden et al., 2001), hvad man tager som indikation for, at SLI-børn har problemer med kapaciteten. Andre studier har påvist, at SLI-børn er signifikant langsommere end typisk sprogudviklende børn i ikke-sproglige opgaver, hvor børnene fx skulle trykke på en knap, når de så en bestemt figur, og en anden knap, hvis figuren ikke var der (Leonard et al., 2007). Et fund, som tydeligt indikerer problemer med hastigheden i bearbejdningen af det visuelle materiale. Mange lignende fund er rapporteret, som bekræfter disse (Leonard, 1998). På den baggrund er det relevant at spørge, om der overhovedet findes specifikke sproglige vanskeligheder? Eller er sproglige vanskeligheder en af flere manifesteringer af en generel kognitiv dysfunktionel processering? Forskningsresultaterne tyder på generelle bearbejdningsvanskeligheder, men disse vanskeligheder bliver formodentlig særlig tydelige i forbindelse med tilegnelse af sproglige færdigheder, hvor man er meget afhængig af at kunne identificere små forskelle (Knüppel 2009). Den samtidige eksistens af lav kapacitet og lav hastighed er således ufordelagtig for barnets tilegnelse af sproglige færdigheder, særligt når belastningen i den sproglige informationsmængde stiger som i forbindelse med mere komplekse grammatiske strukturer som spørgsmål og negationer. Forskningen i Danmark På Institut for Kommunikation & Psykologi på Aalborg Universitet er der et forskningsprojekt i gang omkring Normal og Atypisk Sproglig Udvikling hos Danske førskolebørn og skolebørn projekt NASUD. Et af formålene er at undersøge sammenhængen mellem hukommelse, processering og sproglige færdigheder hos danske børn med SLI. PSYKOLOG NYT

4 20 børn, der alle opfylder kriterierne for SLI, og 30 typiske børn i alderen 4-8 år er blevet undersøgt med forskellige materialer. Børnenes forståelse og produktion af forskellige grammatiske strukturer er blevet sammenlignet med både deres verbale og nonverbale hukommelse og med deres evne til at lagre og processere verbalt materiale. De foreløbige, ikke-publicerede resultater viser, at SLIbørnene scorer signifikant dårligere på hukommelsestestene end både aldersmatchede og sprogmatchede typisk udviklende børn. Endvidere indikerer resultaterne, at test, der inddrager en kombination af både lagring og processering, er bedre til at forudsige et barns præstation i en standardiseret sprogforståelsestest end test, der udelukkende måler lagring (fx tal eller sætningsgengivelse). Sammenlignet med jævnaldrende typisk sprogudviklende børn har danske børn med SLI vanskeligheder med samtidig lagring og processering af verbalt materiale. Når de endelige resultater fra undersøgelsen foreligger, vil de give en øget viden om SLI og om de bagvedliggende kognitive vanskeligheder. Om psykologens rolle Den nye forskning på området indikerer således, at SLI ikke er en domænespecifik forstyrrelse, der udelukkende påvirker det verbale område, men at der er tale om et mere domænegenerelt deficit, der knytter sig til funktioner i hukommelsen og processeringen. Forskningen tyder således på, at ordet specifik i termen SLI bør sættes i parentes. Med denne viden rykker SLI-børnene tættere på det genstandsfelt, vi som psykologer ofte beskæftiger os med. Men hvordan kan vi så som psykologer anvende disse forskningsmæssige indsigter og teoretiske overvejelser i vores kliniske arbejde med SLI-børn? Her er det værd at overveje de specialpædagogiske indsatser, som børn med sprogmangler ofte får tilbudt i dag. Når et barn i dag identificeres som havende sprogvanskeligheder, består den indledende behandling ofte af et forløb, hvor sprogfærdighederne forsøges forbedret gennem direkte gentagne fokus på udtale, ordforråd eller grammatisk viden. Ofte er det således talepædagoger, audiologopæder og andre med uddannelsesmæssig baggrund i det sproglige og pædagogiske felt, som har kontakten med disse børn i den indledende udredning og behandling. Psykologen inddrages som regel først langt senere i forløbet, når den sproglige intervention ikke giver de forventede resultater eller barnets sprogvanskeligheder på anden måde indvirker forstyrrende på barnets dagligdag. Med vores viden om de langsigtede konsekvenser af SLI er det oplagt, at jo tidligere intervention, vi kan tilbyde disse børn, desto bedre. Udnytter man samtidig de bearbejdningsvanskeligheder, som børn med SLI ser ud til at have, forekommer psy kologens inddragelse i arbejdet relevant. 6 PSYKOLOG NYT

5 MODELFOTO: BAM/SCANPIX Udredningsmæssigt bør psykologen inddrages i vurderinger af barnets hukommelse og eksekutive funktioner, da man herved kan få indblik i det enkle barns kognitive styrker og svagheder, som indvirker på barnets mulighed for lagring og processering af sprog. Bearbejdnings- og hukommelsesvanskelighederne bør inddrages i intervention med barnet med sproglige vanskeligheder. Man kan opstille mindst tre forskellige interventionsniveauer (Gathercole & Alloway, 2006; Knüppel, 2009; Montgomery, 2003). Det første fokuserer på at afhjælpe deficittet i den specifikke hukommelsesfunktion dvs. en intervention rettet mod træning og egentlig forbedring af barnets hukommelse. Det andet niveau fokuserer på at udvikle hukommelsesstøttende strategier til at facilitere lagring og processering; her kunne visuel støtte i form af fx billeder anvendes i kombination med den sproglige træning. Det tredje niveau er en reducering af belastningen på arbejdshukommelsen ved fx at implementere forudsigelighed og struktur i hverdagen i institutionen, så barnet ikke skal bruge sine begrænsede ressourcer på dette. Herved frigives der flere ressourcer til at bearbejde det sproglige input omkring barnet. Der eksisterer dog foreløbig kun sparsom forskning i effekten af allerede eksisterende hukommelsesinspirerede interventionstilgange Der findes psykologer i Danmark, der arbejder inden for feltet og gør et stort og godt arbejde for disse børn, men der findes også psykologer, der til trods for at de i hverdagen arbejder med børn, kun har en meget begrænset viden om børns kommunikative udvikling. Med den store viden, vi har om de langsigtede risikofaktorer ved sproglige vanskeligheder og de mulige negative konsekvenser for det enkle barns sociale og udannelsesmæssige muligheder, forekommer en tidlig målrettet helhedsindsats til disse børn meget vigtig. I denne helhedsindsats har vi som psykologer meget at bidrage med, både i relation til forskning, udredning og behandling. Lone Sundahl Olsen, cand.psych. Ph.d.-stipendiat, projekt NASUD, Institut for Kommunika tion & Psykologi, Aalborg Universitet REFERENCER Conti-Ramsden, G., Botting, N., & Faragher, B. (2001). Psycholinguistic markers for specific language impairment (SLI). Journal of Child Psychology and Psychiatry, 42(6), Ellis-Weismer, S., Evans, J.L., & Hesketh, L.J. (1999). An examination of verbal working memory capacity in children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 42(5), Gathercole, S.E., & Alloway, T.P. (2006). Practioner review: Short-term working memory impairments in neurodevelopmental disorders: Diagnosis and remedial support. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 47(1), Knüppel, A. (2009). Hukommelseskarakteristika hos børn med specifikke sproglige vanskeligheder: En identifikationsmulighed? Aalborg Universitet, Upubliceret speciale. Leonard, L., B. (1998). Children with specific language impairment, Cambridge, MA: MIT Press. Leonard, L., B., Weismer, S.E., Miller, C.A., Francis, D.J., Tomblin, J.B., & Kail, R. (2007). Speed of processing, working memory, and language impairment in children. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 50(2), 408. Lum, J.A.G., Gelgec, C., & Conti-Ramsden, G. (2010). Procedural and declarative memory in children with and without specific language impairment. International Journal of Language and Communication Disorders, 45(1), Montgomery, J.W. (2003). Working memory and comprehension in children with specific language impairment: What we know so far. Journal of Communication Disorders, 36, Tomblin, J.B., Records, N., L., Buckwalter, P., Zhang, X., Smith, E., & O Brien, M. (1997). Prevalence of specific language impairment in kindergarten children. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 40(6), Ullman, M.T., & Pierpont, E.I. (2005). Specific language impairment is not specific to language: The procedural deficit hypothesis. Cortex, 41, PSYKOLOG NYT

6. august 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Ordene driller

6. august 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Ordene driller 13 6. august 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening Ordene driller Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling langsomt eller vigtige færdigheder udebliver helt. Skal psykologer interessere sig for

Læs mere

Speciale udarbejdet af: Ane Knüppel. Kandidatstudiet i psykologi ved Aalborg Universitet

Speciale udarbejdet af: Ane Knüppel. Kandidatstudiet i psykologi ved Aalborg Universitet Hukommelseskarakteristika hos børn med specifikke sproglige vanskeligheder - en identifikationsmulighed? Speciale udarbejdet af: Ane Knüppel Vejleder: Studium: Fag: Kristine Jensen de Lopéz Kandidatstudiet

Læs mere

Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder

Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.

Læs mere

Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder

Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Hvad vil jeg gerne lære jer?

Hvad vil jeg gerne lære jer? Sprog er inklusion: betydningen af evidensbaserede specifikke og konsoliderende sproglige praksisformer i hele barnets hverdagsliv. Børnesprogsforsker, Pia Thomsen, Lektor, ph.d. Børneaudiologopædi, ISK,

Læs mere

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen, KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,

Læs mere

Aalborg Universitet. Danske børn med sprogforstyrrelser Olsen, Lone Sundahl. Publication date: 2013. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Danske børn med sprogforstyrrelser Olsen, Lone Sundahl. Publication date: 2013. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Danske børn med sprogforstyrrelser Olsen, Lone Sundahl Publication date: 2013 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Sundahl Olsen, L. (2013).

Læs mere

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) 16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af

Læs mere

Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder

Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder Præsentation af igangværende ph.d.-projekt, FUA s jubilæumskonference, 2012 Hanne Trebbien Daugaard Projektet er en del af Language

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske

Læs mere

Resultater af danske skolebørns forståelse af grammatik belyst ved TROG-2dk Af Kristine Jensen de López & Ane Knüppel

Resultater af danske skolebørns forståelse af grammatik belyst ved TROG-2dk Af Kristine Jensen de López & Ane Knüppel Resultater af danske skolebørns forståelse af grammatik belyst ved TROG-2dk Af Kristine Jensen de López & Ane Knüppel I følgende artikel præsenteres de første data fra pilotversionen af TROG-2dk (TROG:Test

Læs mere

De små læser. Hukommelsesleg og støttende og trænende it-programmer

De små læser. Hukommelsesleg og støttende og trænende it-programmer De små læser Læsning og skrivning i indskolingen 3. og 4. maj 2011 Comwell Rebild Bakker Hukommelsesleg og støttende og trænende it-programmer fra Mikro Værkstedet v/ Søren Aksel Sørensen og Gerda Nielsen

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn

Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet Gør tanke til handling VIA University College Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet Betydningen af sprogets pragmatiske side og daginstitutionens muligheder

Læs mere

Internationalt adopterede børn og sprogtilegnelse. Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland?

Internationalt adopterede børn og sprogtilegnelse. Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland? Internationalt adopterede børn og sprogtilegnelse Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland? Sprogets betydning Sprogets store betydning i vores samfund: Socialt Udtrykke

Læs mere

Ikke høre, ikke se. Af Jesper Dammeyer m.fl. Sansehandicappet

Ikke høre, ikke se. Af Jesper Dammeyer m.fl. Sansehandicappet Sansehandicappet Af Jesper Dammeyer m.fl. Ikke høre, ikke se Personer med sansehandicap illustrerer på hver deres måde, hvordan tabet influerer på personens udvikling ved at påvirke den sproglige, den

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen - Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

BØRN. cerebral parese

BØRN. cerebral parese BØRN Selvaccept og anerkendelse Børn med CP er vant til at adskille sig fra andre børn med hensyn til fysisk formåen. I det umiddelbare møde med barnet med CP vil det ofte være denne del af barnets personligmed

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Vejledning i udredning af specifikke sproglige vanskeligheder hos børn

Vejledning i udredning af specifikke sproglige vanskeligheder hos børn Version: 04.11.08 Vejledning i udredning af specifikke sproglige vanskeligheder hos børn Resume Denne vejledning indeholder anbefalinger til god praksis i den logopædiske udredning af børn i alderen 4

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

SLI ER MERE END BLOT FORSINKET UDVIKLING AF SPROGLIGE FÆRDIGHEDER. Lone Sundahl Olsen & Kristine Jensen de López

SLI ER MERE END BLOT FORSINKET UDVIKLING AF SPROGLIGE FÆRDIGHEDER. Lone Sundahl Olsen & Kristine Jensen de López 485 Psyke & Logos, 2010, 31, 485-504 SLI ER MERE END BLOT FORSINKET UDVIKLING AF SPROGLIGE FÆRDIGHEDER Lone Sundahl Olsen & Kristine Jensen de López Danske børn, der opvokser med en specifik sprogforstyrrelse

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Mennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring

Mennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring Mennesker skaber hinanden Arbejdshukommelse Arbejdshukommelse og læring Almen forskning vedr. evnen til at danne nye hjerneceller og styrke forbindelsen imellem hjernens celler leder til forståelser af

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse

Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse 1. Intro... 2 2. Præsentation... 2 3. Case... 2 4. Teoretiske perspektiver... 4 5. Børn med sproglige vanskeligheder... 4 6. Analysen af Tras-skemaet...

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området. Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Interview med Catherine Lord leder af University of Michigan Autism and Communication Disorders Center

Interview med Catherine Lord leder af University of Michigan Autism and Communication Disorders Center Interview med Catherine Lord leder af University of Michigan Autism and Communication Disorders Center Catherine Lord er formand for "Committee on Educational Interventions for Children with Autism" under

Læs mere

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere