Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen
|
|
- Bjørn Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen
2 Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling, imitation, leg og spil 5. Mead og Giddens
3 George Herbert Mead
4 En klassiker? G.H.M. er reelt, målt i betydning efter 2. verdenskrig, en af sociologiens klassiske mester tænkere (Marx, Weber, Durkheim, Simmel) Men han var lidt for ung, lidt for mærkelig, for svagt publicerende og ikke primært optaget af sociologiens projekt.
5 Georg Herbert Mead var Filosof Påvirket af Hegel I lighed med vennen Dewey, eksponent for den amerikanske pragmatisme Betegnede sig selv som behavorist Forblev skrivebords sociolog men var stærkt engageret i praktisk, socialt arbejde Posthum verdensberømmelse via studerende noter
6 G.H.MEADS INDSATS KORT FORTALT
7 G.H.MEADs indsats G.H.Mead er blevet fremstillet som eksponent for hhv. amerikansk pragmatisme og symbolinteraktionismen, men han opfattede sig selv som behavorist. Han udformede den mest sporsættende model for identitetsdannelse og socialisering i den ældre (før 2. verdenskrig) sociologi og socialpsykologi. Hans teori om selvets dannelse har øvet afgørende indflydelse på den moderne sociologi og social psykologi (ex. Goffman, Berger&Luckmann, Giddens) Han forfulgte sin vision om en social psykologi gennem teori udvikling indenfor tre områder : - kommunikation gennem betydningsbærende handlinger = interaktion - konstruktion af selv identitet - leg og spil som handlingskontekst
8 Vi må blive den anden, før vi kan blive os selv. Cooley Jeg kan kun få øje på mig selv, når jeg lærer at se mig med den andens øjne.
9 1. MEADS NYE SOCIALPSYKOLOGI
10 Meads social psykologi Social psykologien er IKKE studiet af de psykologiske mekanismer bag menneskets sociale adfærd. Social psykologien BØR VÆRE studiet af kommunikation (meningsbærende interaktion) som grundlaget for både samfund og det menneskelige
11 Forhistorien
12 Socialpsykologien sættes på sporet : Durkheim & Tarde diskuterer imitation & selvmord Paris 1903
13 Gabriel Tarde om Tendenser & modebølger Både mode, sociale tendenser og afvigelser er resultatet af social læring = imitation. De styres af Imitationens 3 love : 1. Loven om tæt kontakt: Vi imiterer dem vi omgås 2. Loven om top-down spredning af det nye : Høj status imiteres af lav status 3. Loven om forskydning : Det nye berører altid noget tilsvarende gammelt. Enten ved at fortrænge det, eller ved at fusionere med det.(bilen forskyder hestevognen)
14 Durkheim om selvmord som et ustyrligt fænomen To typer årsager til selvmord : Tilstedeværelse af normer : Altruistisk selvmord ( ærens vej ) =foreskreven selvmord Fatalistisk selvmord ( det sociale fængsel )= håbløshedens selvmord Fravær af normer: Anomisk selvmord (svage normer) =grådighedens selvmord Egoistisk selvmord (svage værdier)=forvirringens selvmord
15 To sociologiske spor i socialpsykologien Durkheim Normer & positioner skaber social adfærd & påvirker person-variable Fokus : social struktur, internalisering Spor : Parsons, Bourdieu, struktur funktionalisme, Tarde Ansigt-til-ansigt møder skaber imitation= dynamik og adfærdsforandringer Fokus : social interaktion, mødet Spor : Chicagoskolen, Goffman, kultur- og subkulturstudier
16 den Sociale Handling - Omdrejningspunktet for den nye socialpsykologi Den sociale handling er En RESPONSIV handling, dvs en der både responderer og skaber respons Orienteret mod SOCIALE OBJEKTER Dvs objekter der har fælles anvendelse og betydning indenfor et socialt fællesskab *et teleskop er kun et teleskop for dem, der forstår at bruge genstanden som sådan.]
17 Hvad vil det sige at en handling er responsiv i fht. en hændelse? Alternativt : del af en interaktion?
18 Batesons kritik af Behavorismens perspektiv Behavorismens påstand om at en sekvens af hændelser = en interaktionskæde = en observatørs konstruktioner At klassificere hændelser som hhv. : stimulus, respons og forstærker er en vilkårlig konstruktion Hændelser der betragtes som interaktive(gensidigt betingede) bør betragtes som systemiske
19 DET INTERAKTIVE PERSPEKTIV ifl Bateson At betragte menneskers adfærd ud fra et interaktivt perspektiv er at betragte de handlinger, der forekommer i en given situation som indbyrdes responsive. Enhver hændelse i en interaktiv sekvens kan fungere eller opfattes som både stimulus, respons og forstærker. Hvordan den konkrete hændelse betegnes, afhænger af hvorledes den interaktive sekvens i dens helhed konstrueres : a1 b1 a2 b2 a3 b3 Den markerede handling a2 kan altså betragtes på tre måder : Per spiller bold med Poul Lise griber bolden Per skælder ud Lise græder. Per skælder ud kan betragtes som : - årsag til at Lise begynder at græde - respons på at Lise greb bolden - forstærker i forhold til den forudgående interaktion mellem Per, Poul og Lise.
20 Den Nye Social Psykologi er Relationel Vores verden er den verden vi bruger Vi er vore relationer Konstruktivistisk Et Respons er ikke en refleks, men et valg. Pragmatisk Vores oplevelse af omverdenen er bestemt af vores brug af omverdenen.
21 Interaktion/Responsivitet
22 2. SELVET SKABES GENNEM INTERAKTION MED ANDRE
23 Selv-identiteten dannes gennem spejling i den anden
24 Vi må blive den anden, før vi kan blive os selv. Cooley Jeg kan kun få øje på mig selv, når jeg lærer at se mig med den andens øjne.
25 Mead : Selv-Refleksion & Selv-identitet, forudsætter en kommunikation om selvet med andre, fordi : -mit selv må være synligt for mig i den andens adfærd - Og jeg må være i stand til at tolke den andens adfærd
26 Behavoristiske tilgange Stimuli + (forstærker) respons (1) Klassisk betingning (2) Operant betingning forstærker belønning stimuli respons straf hæmning el@learning.aau.dk
27 Behavoristisk læringsteori anvendt Jeg handler praktisk i verden (succes/fiasko, forventnings opfyldelse / forstyrrelse) = operant betingning betydningsfulde andre kommenterer min adfærd (ros/kritik) = klassisk betingning.
28 Succes/fiasko Selvets to kontekster person praksis resultat Praksis- Kontekst =S/R interaktion Kritik & Ros Signifikante andre Social- Kontekst= symbolsk interaktion
29 EKSKURS Om Selvet og Identitet
30 Selvets grundbetydning Agency (se sig selv som aktøren der skaber handlinger og effekter) Kontinuitet (se sig selv som en kontinuitet over fortid-nutid-fremtid) Afgrænsning (skelne mellem mig og ikke-mig)
31 Person & Selv samfundsvidenskabernes dualistiske forestilling om individet Personen = individets yderside, det offentlige, sociale aspekt. Selvet =individets inderside, det private, for andre skjulte aspekt Gennem interaktionen med den sociale omverden, sker der en gensidig påvirkning mellem de to aspekter
32 . Person Offentlig Yderside Position Synlig Social Kollektivt fastlagt og sanktioneret Anerkendelse Selv & Person : Individets to aspekter Selv Privat Inderside Krop Skjult Psykologisk Individuelt sanset og erfaret Eksistens
33 Identitet som forklaring på social adfærd Selv identitet refererer til individets forestillinger om, hvem og hvordan det er Vores selv identitet påvirker derfor vores adfærd, i det omfang vores adfærd er refleksivt styret.
34 Personlighed & selv-identitet Personligheden = individet an sich Styrer adfærden direkte ( stærkt over-jeg ) Selv-identiteten =individet für sich Styrer adfærden indirekte via selvoplevelsen ( jeg er et pænt menneske )
35 To opfattelser af menneskers identitet ESSENTIALISME : det giver mening at tale om en sand eller autentisk identitet. F.eks. En identitet der er baseret på et kerne-selv ( give udtryk for, hvem man virkelig er - bare du ville være dig selv ) KONSTRUKTIVISME : identiteter referer til konstruktioner, der sammenknytter to sæt forskelle : a. Personlige egenskaber (være,gøre) og b. Landkort af sociale forskelle (Eigils søn,adelig, ugift,rig)
36 Jeg et, mig et - Selv & Mind. 3. JEG & MIG - SELV & MIND.
37 Selvet som Objekt SELVET Opstår i og med individet bliver et OBJEKT for sig selv. Det opstår altså gennem selvrefleksionen Vi begynder med at være et OBJEKT FOR ANDRE Derefter bliver vi et OBJEKT FOR OS SELV. Det sker ved vi OVERTAGER ANDRES PERSPEKTIV på os selv.
38 Selvet som proces mig et de andres perspektiv på individet/mit blik på mig selv som objekt Objektet( jeg er kedelig ) The known Et billede, en forestilling Struktur/fortid Jeg et Individets respons på mig et Subjektet( jeg handler ) The knower En aktør, der : Skaber billedet Responderer på billedet Emergens /fremtid
39 Jeg & mig Selvets 2 aspekter Jeg et = det handlende selv, selvet som den der erfarer Mig et = det erfarede selv. Selv et som set af Jeg et. William James : The Principles of Psychology (1890) samt Psychology (1907) G. H. Mead: Mind, Self and Society (1933)
40 G.H. Meads teori om Selvet & Identiteten Forskellen mellem : a. være en krop/handling b. have en krop/have udført en handling. Selv et = en proces med to faser : a. Jeg et = ren væren/handling. Nu et orienteret mod fremtid b. mig et = vores billede af væren/handling = af os selv.fortiden. Orienteret mod gentagelsen. To pointer : a. usamtidighed mellem handling refleksion b. mig et dannes ved at jeg et overtager den andens billede af selvet. - c. Dialektik mellem Struktur og Emergens.
41 Mind Det selvrefleksive samspil mellem Jeg & mig, samt de andre MIND er et kommunikativt netværk, der omfatter mere end individet. Mind er et systemisk perspektiv på selvet og dets dannelse
42 (3) Mead om Selvet som to faser I en proces: Jeg et og mig et Hvem er det Jeg der er opmærksom på det sociale mig? Jeg et, der taler og husker I nu et, er I næste øjeblik en del af mit mig, sådan som jeg erindrer det. Jeg et er personens respons på andres holdninger. Som de fremtræder for personen. Mig et er det organiserede sæt holdninger som andre retter mod individet. Hvordan Jeg et vil respondere på mig et (de andres holdninger) er altid uforudsigeligt. Jeg et fremtræder kun gennem vores erindring. Det nye kommer fra Jeg et men det er mig et der giver struktur og form til selvet. el@learning.aau.dk
43 Relationen mellem mig et og Jeg et udgør G.H.Meads HEGELIANSKE aspekt. Jeg et som mig ets anti-tese.
44 G.H.Mead om dannelsen af mig et Indgå I rutiniserede interaktive relationer Spejle sig I en Konkret, Signifikant Anden = Et situationelt Selv Udvikle et Stabilt Selv-billede = mig et Via den abstrakte Generalisere de Anden
45 Mead om konstruktion af den personlige identitet Den andens handlinger i en interaktiv sekvens (respons) ikke blot en kommentar til personens egen, forudgående handling (stimulus). det er også en kommentar til personen selv som objekt. En person konstruerer sin identitet, ved at gøre den andens oplevelse af sin adfærd til sin egen. Processen begynder i det konkret situationelle og relationelle, hvor der er en konkret, betydningsfuld anden der kommenterer konkrete handlinger.( mor er vred på mig, når jeg gør sådan og sådan ) Processen slutter med generaliserede identiteter, andre og handlingstyper. ( man, jeg og hykleri ) Der foregår en samtidig, parallel konstruktion af hhv Identitet, samfund og Kompetencer (= handlingstyper, og den rigtige måde at udføre dem på)
Selv-identitet som kontekst for Læring
Selv-identitet som kontekst for Læring Læringsteori 3 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 G.H.Mead & Anthony Giddens om Identitetsskabelse IDENTITETSDANNELSE & SELVET Først et par begreber
Læs mereBehavorisme, Konstruktivisme mm.
Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereOn The Shoulders Of Giants Jan Molin August 2019
George Herbert Mead (1863-1931) "Romanticism is a reconstruction of the self through the self's assuming the roles of the great figures of the past" HISTORIE KONTEKST RELATIONER HISTORIE: Filosofi graduate
Læs mereBehavorisme,Konstruktivisme
Behavorisme,Konstruktivisme interaktion & individuel rekonstruktion af viden Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereLedelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015
Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereTilværelsespsykologi Radikalisering
Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede
Læs mereJames G. March Beslutningsadfærd i organisationer:
James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret
Læs mereGrønlandske Hus d. 27. nov. 2014
Køb bøgerne i dag Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014 V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereKvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist
Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereAnalyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?
Bilag 1 Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven? Analyse af aktiviteten Hvilke sanser bringes i spil? (taktil, smage,
Læs mereMotivation og forskellighed
Bøger om ledelse af frivillige sælges Motivation og forskellighed V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereSociokulturelle teorier om Læring
Sociokulturelle teorier om Læring Læringsteori 5 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Indhold Socio-kulturelle læringsteorier Lave & Wenger Yrjö Engeström 1. Socio-kulturelle læringsteorier
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereOPVARMNING! Forår 2010
OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende
Læs mere1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereOperant indlæring 2017
Operant indlæring 2017 Operant betingning 1 Operant indlæring - grundprincipper Under klassisk indlæring er responsen udløst i hunden (refleks), forbinder to handlinger Under operant indlæring er responsen
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereLandskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth
Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj 2018 Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Temaer Læringsmiljø muligheder og udfordringer Dannelse i dagplejen Hvad skal vi være
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde
Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereTRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?
TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk
Læs mereHvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereSkab motiverede medarbejdere
Køb bøgerne i dag 240 kr. / 180 kr. Mobil: Swipp Skab motiverede medarbejdere V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver
Læs mereFrivillighed, ledelse og motivation
Køb bøgerne i dag Frivillighed, ledelse og motivation V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereHvervning og. motivation
Hvervning og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivation V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde Ulønnet
Læs mereVelkommen. nsdag d. 30. marts 2011
I Velkommen nsdag d. 30. marts 2011 Et bud på en ny lærerautoritet Der findes ingen sandheder om, hvad en lærerautoritet skal bestå af, og hvordan den bedst udvikles. Men der findes mere eller mindre kvalificerede
Læs mereInklusion og eksklusion
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereMere om at give og modtage feedback
Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs merePORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereDet deltagende/ handlende jeg er den del af personligheden, der gør ting.
Det observerende jeg Det observerende jeg har den funktion, at det kan sanse, iagtage, opfatte, begribe, hvad alle de andre dele af personligheden gør, med undtagelse af det trancenderende jeg. Kan heller
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereSUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET
Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereCoaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse
Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Om frivillighed i DK Der er mange foreninger
Læs merePRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark
Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereIndledning Problemformulering Emneafgrænsning
Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor der stilles store krav til det enkelte menneske, også til personer med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Tidligere blev disse personer anbragt på
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereKlassisk indlæring 2019
Klassisk indlæring 2019 1 Pavlov s hunde 2 1 Klassisk betingning (indlæring) Klassisk indlæring bruges sjældent som en bevist indlæring. MEN så alligevel Operant betingning Klassisk betingning (tillært
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereDøgninstitutionens betydning for anbragte unges identitetsdannelse
Marie- Louise Krog, nor11212 Bachelorprojekt Døgninstitutionens betydning for anbragte unges identitetsdannelse The influence of the residential institution for the identity of young persons in care Marie-Louise
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereKan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?
Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereSTOP! Ka vi ik lige ta den igen?
STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut
Læs mereIndhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori
Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre
Læs mereHVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT?
Center for Rusmiddelforskning Psykologisk institut, business and social sciences AARHUS UNIVERSITET HVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT? Et sociologisk blik på hverdagen i stofmisbrugsbehandling v. cand.scient.soc.,
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder
Læs mereFonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse
Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget
Læs mereHvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Læs mereBliv verdens bedste kommunikator
Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg
Læs merePÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen
PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mere