Kom i gang. - idræt for ikke-motionsvante grupper. Træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom i gang. - idræt for ikke-motionsvante grupper. Træning"

Transkript

1 Kom i gang - idræt for ikke-motionsvante grupper Træning

2

3 INDHOLD INDHOLD Forord... 2 Partnerskaber og samarbejde... 3 Hvordan indgå partnerskab til gavn for ikke-motionsvante? Hvilke muligheder er der for at finde partnere?... 5 Mulige partnerskaber og støttemuligheder... 6 Støttemuligheder... 6 Fokuspunkter for partnerskaber... 7 Ikke-motionsvante børn og unge... 8 Samarbejde med skoler og institutioner... 9 Ikke-motionsvante voksne og ældre...11 Fakta om fysisk aktivitets betydning for sundheden...12 Træning/fysisk aktivitet forbedrer kroppens funktionsevne Effekt ved forebyggelse og behandling med fysisk aktivitet Motion og overvægt Elementer i livstilsændring og vægttab for overvægtige Fakta om kostens betydning for sundheden...17 Hvilken motionsform skal man vælge?...21 Aktivitetsmuligheder for børn og voksne Aktivitetsmuligheder for voksne og ældre...25 Referencer...27 DIFs uddannelsesmaterialer...28 Tak for gode ideer til materialet til: Benny Christensen, Lars Dalhoff, Michael Evensen, Birthe Henriksen, Sanne Honoré, Ole Jacobsen, Linda Kruse, Henriette Boye Kyhl, Kirstine Langagergaard, Hanne Larsen, Inger Madsen og Jørgen Nielsen.

4 2 Kom i gang FORORD Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år Danmarks Idræts-Forbund nedsatte i 2002 en arbejdsgruppe, der skulle medvirke til at fremme det sundhedspolitiske arbejde i DIF, og det er som et led i dette arbejde, at Idræt for ikke-motionsvante grupper skal ses. Fysisk aktivitet er ikke længere en naturlig del af hverdagen for alle og skal derfor struktureres. Her er det, at foreningen som et naturligt omdrejningspunkt træder frem. DIF håber med materialet at kunne støtte interesserede forbund og klubber med inspiration, rådgivning og vejledning. Med udgangspunkt i materialet udbydes der endvidere et 6 timers igangsætningskursus, der har til formål at få sat supplerende aktivitetsmuligheder i gang, få etableret samarbejde omkring nye initiativer samt få synliggjort allerede kendte muligheder, så også gruppen af ikke-motionsvante mennesker får større muligheder for at deltage i foreningslivets glæder. Groft sagt har vi 3 livsstilsfaktorer: Rygning, overvægt og fysisk inaktivitet. Flere undersøgelser viser, at et stigende antal mennesker har en dagligdag, som er præget af fysisk inaktivitet. Der er sket en fordobling af svært overvægtige danskere fra 1987 til Det medvirker til, at stadig flere mennesker har en øget risiko for en række følgesygdomme, samt lever uden den glæde motion kan medvirke til at skabe fysisk, psykisk og socialt. DIF repræsenterer i dag mere end 1 million aktive idrætsudøvere, men problemerne knyttet til inaktivitet er et samfundsproblem. Idrætten har mange muligheder for at bidrage til løsningen ved at tilbyde gode fysiske aktiviteter, der øger livskvaliteten, og dermed begrænser udviklingen af risikofaktorer for livstruende sygdomme. Flere steder i materialet bliver det påvist, at det nytter at være fysisk aktiv - og der er ingen tvivl om, at DIF s specialforbund og vores medlemsforeninger kan tilbyde en lang række af aktiviteter, der kan forbedre sundheden hos det enkelte individ. DIF ser det som en stor og spændende udfordring at medvirke til at aktivere de mennesker, der i dag har behov for at være fysisk aktive, men som af forskellige grunde ikke har fundet interesse i idræt eller magtet at overskride barrierer for at deltage i motion og fysisk aktivitet. Med dette materiale håber vi, at mange nye initiativer vil komme i gang. Else Trangbæk DIF s bestyrelse Sundheds- og uddannelsespolitisk ansvarlig

5 Kom i gang 3 Partnerskabet bygger på et tillidsbaseret samarbejdsforhold præget af en stærk dialog og procesoptimering for at sikre samarbejdets succes og gennemførelse. PARTNERSKABER OG SAMARBEJDE Partnerskaber er i de sidste par år blevet et populært begreb, der bruges i flæng om alt lige fra idrætsforeningers samarbejde med den lokale børne- og ungdomsforvaltning, om gæstelærerbesøg i kommunens børnehaver til langvarige samarbejder mellem private virksomheder og kommunen. Eller som det store partnerskab mellem staten og Københavns kommune om at udvikle Ørestadsregionen, hvor man blev enige om at oprette Ørestadsselskabet. Et partnerskab er (kan være) et samarbejde mellem en idrætsforening og en eller flere samarbejdspartnere fra f.eks. det offentlige og eller private sektor, og hvor grundlaget er en kontrakt, der er baseret på indholdet af en mere eller mindre detaljeret projektog opgavebeskrivelse. Når man skelner mellem partnerskab og samarbejde, skyldes det, at der er forskelle i præmisser, muligheder og fordele/ulemper ved samarbejdsformen. Partnerskab er baseret på en bindende kontrakt. Det betyder, at der er klarhed over økonomi, tidsperspektiv, arbejdsfordeling osv. Dette kan selvsagt være en fordel, idet projektet kan blive mere strømlinet. Derimod kan denne kontrakt betyde, at det er svært at justere på projektet undervejs. Det kan virke stift og formelt, og det faste tidsperspektiv kan vise sig at blive et problem for forankringen. Et samarbejde er derimod et mere løst koblet netværk af interessenter, der ikke nødvendigvis alle tager ansvar for hele processen. Idet man ikke er bundet af en kontrakt, kan der være bedre mulighed for justeringer og tilpasning af projektet undervejs. På den anden side kan samarbejdspartnere springe fra midt i forløbet. Derfor kan det være svært at få overblik og klarhed over økonomi, tidsperspektiv, arbejdsfordeling osv. Det er værd at overveje disse ting, inden idrætsforeningen sætter et partnerskab eller samarbejde i søen. Uanset om man vælger den ene eller den anden form, skal projektets spilleregler være lagt helt fast. Hvem gør hvad, hvem forpligter sig til hvad, hvem kan beslutte hvad osv. Problemet med fysisk inaktivitet i større dele af befolkningen kan selvsagt ikke løses uden politisk bevågenhed, men den organiserede idræt kan med sine kompetencer gøre en indsats på dette område. Dette kan med fordel sættes i værk i samarbejde eller partnerskab med offentlige institutioner og/eller private partnere. Den ideelle model for idrætsforeninger, der tager dette sociale ansvar på sig, er at indgå partnerskaber med organisationer eller institutioner, som har samme interesser. Hvordan indgå partnerskab til gavn for ikke-motionsvante? Idrætsforeningerne må afklare en række overvejelser, før de indgår i en partnerskabsmodel og siden hen måske en kontrakt. Idrætsforeningens parathed med hensyn til: Holdninger fra medlemmernes side til at indgå i velfærdsservice. Eksisterende kompetencer (trænere, ledere) i foreningen. Andre mulige afledte konsekvenser i relation til foreningens øvrige virksomhed. Opbygning af samarbejdsmodel og projektbeskrivelse mellem parterne, der blandt andet indeholder: Baggrund for partnerskab Fælles udviklingsperspektiver og projektide Afklaring af fælles værdisæt Enighed om projektmodel (afklaringsfase, planlægningsfase og gennemførelsesfase) Rollefordeling Spilleregler (en kommunal partner har ofte en række ufravigelige regler)

6 4 Kom i gang Projektstyring Hvem kan beslutte hvad, hvor meget og hvornår? Hvem gør hvad, hvem forpligter sig til hvad? Hvem vurderer succesen? Hvordan styres projektet? Ressourceforbrug Budget for partnerskabet Ejerskab af projektet Alle parter sikres højt ejerskab af projektet Inviter alle interessenter Tilstræb en vind/vind situation, hvor alle parter får noget ud af projektet. Andre klubber Banken Gør plads til, at man kan udvikle og korrigere projektet undervejs. Metoder - hvad skal ske og hvordan? Projektplan Aktiviteter Kommunikation af partnerskab Udviklingsmål og konkrete resultatmål Mål formuleret efter SMART-modellen (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte) Økonomiske incitamenter for partnerne Gensidig læring Trænere Klubben/ bestyrelsen Forældreforening Tøjsponsorer Projektperiode Exit strategi, hvis partnerskabet mislykkes Evaluering og dokumentation Opsamling af erfaringer Eventuel formulering af konkrete anbefalinger Partnerskabet bygger herudover på et tillidsbaseret samarbejdsforhold præget af en stærk dialog og procesoptimering for at sikre samarbejdets succes og gennemførelse. Spillereglerne for aftalen lægges fast, så rollefordelingen fremstår klart. Alle parter i aftalen udpeger en kontaktperson, der løbende sikrer, at der holdes fast i projektet. I alle partnerskabets faser er det idrætsforeningen, som er den udfarende kraft, om end samarbejdspartnere udvælges omhyggeligt, således at de også har et ejerskab af projektet. Projektlederen er således normalt udpeget af og ansvarlig overfor idrætsforeningen. Kommunen Medlemmer Lav interessentmodellen for det pågældende projekt.

7 Kom i gang 5 Hvilke muligheder er der for at finde partnere? Børn og unge Voksne og ældre Andre Private sektor Offentlige sektor Frivillige selvorganiserede Foreningsorganiserede Ud fra skemaet er det muligt at finde ud af, om den givne ide kan finde partnere i de øvrige sektorer. Hvilke parter er der tale om, konkrete firmaer, forvaltninger, sammenslutninger, organisationer? Overvej, hvorfor de øvrige sektorer skal indgå et partnerskab med idrætsforeningen indenfor det givne projekts ide - spørgsmål som: Hvad kan der være af fælles udviklingsperspektiver? Hvad kan eksterne partnere få ud af partnerskabet? På kort sigt og på langt sigt. Hvorfor skulle de eksterne partnere ikke indgå i et partnerskab - og hvad er de kritiske succesfaktorer? Hvilke værdier vil blive sat under pres i foreningen ved indgåelse af partnerskab? Hvilke skjulte ressourcer har vi i foreningen at tilbyde i et partnerskab? Hvad skal vi have ud af at indgå et partnerskab? På kort sigt og på langt sigt. Overvej på ny hvorfor idrætsforeningen er interesseret i partnerskabet. Ved udvælgelsen af hvilke samarbejdspartnere idrætsforeningen tager kontakt til, stiller man ligeledes en række spørgsmål, der skal anskueliggøre, om det nu også er den helt rigtige partner, der søges kontakt til såsom: Hvad kan de? Hvad vil de? Hvad gør de? Find svar på spørgsmålene for hver tænkelig samarbejdspartner, etabler kontakten, præsenter projektets ide, og lad projektet udvikle sig derfra.

8 6 Kom i gang Mulige partnerskaber og støttemuligheder Listen af mulige (samarbejds)partnere er lang. Her er opstillet en række; der kan sikkert findes endnu flere ikke mindst i lokalområdet. Afhængig af målgruppen (børn, unge, voksne, ældre) og den konkrete aktivitet, der samarbejdes om, vil nogle partnere være mere oplagte end andre. DIF/specialforbund Idrætssamvirker Kommunale instanser Amter Skoler Ungdomsskoler SFO Ungdomsklubber Daginstitutioner Uddannelsesinstitutioner Beboer-/boligforeninger Fagforeninger Faglige foreninger Sundhedssystem: læger, sundhedsplejersker Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Ældresagen Medicinalindustrien Forsikringsselskaber Hjemmeplejen/hjemmehjælpere Humanitære foreninger Patientforeninger Sociale gadearbejdere Indvandrerforeninger Andre integrationsforeninger Erhvervslivet Kulturelle institutioner Andre foreninger, idræt/spejdere mv. Uddannelsesinstitutioner, seminarier, universiteter Oplysningsforbund Højskoler Efterskoler Behandlingsinstitutioner Apoteker Biblioteker Bankoklubber Bridgeklubber Projekter - kvarterløft og lignende Fonde Medier (aviser, radio, TV) Støttemuligheder Der er meget stor forskel på de lokale støttemuligheder. Det er vigtigt at finde frem til den eller de rigtige person(er) i kommunen. Ellers kan man bruge megen tid på at tale med de forkerte. Derfor er det vigtigt at stille spørgsmålet: Hvor skal jeg gå hen? Hvem skal jeg gå til? Den kommunale støtte vil som udgangspunkt være baseret på folkeoplysningsloven og være rettet mod aktiviteter for børn og unge. Den enkelte kommune fastsætter selv sin egen tilskudsordning ud fra lokale forhold, og derfor skal man altid starte med at henvende sig til fritidskonsulenten. Nogle små kommuner har måske ikke en egentlig fritidskonsulent, og man skal derfor kontakte folkeoplysningsudvalgets sekretær. Derudover kan den enkelte kommune have særlige støttemuligheder i andre fagudvalg, men det skal fritidskonsulenten kunne vejlede om. I nogle kommuner kan der stadig være mulighed for støtte til motionssvage ældre i socialudvalget. Det vil normalt blive konteret som omsorgsarbejde. Ofte kan de lokale ældreorganisationer eller pensionistforeninger hjælpe med informationer. Den hensigtsmæssige fremgangsmåde med henblik på at finde eksterne midler, er at søge ind på de respektive hjemmesider. Her vil typisk være oplysninger om støttemuligheder og endda ansøgningsskemaer. Ved telefonisk henvendelse, er det vigtigt at få fat i den rigtige person, der lige netop har ansvar for det specifikke område, i dette tilfælde ikke-motionsvante. Rent faktisk strander mange projekter på, at man ikke rammer det rigtige niveau i den organisation, som man ønsker at opnå støtte fra. Amter (f.eks. sundheds-, kultur- og fritidsforvaltningen) Kommuner (socialforvaltningen, kultur- og fritidsforvaltningen) Sundhedsstyrelsen Hjerteforeningen Diabetesforeningen Andre patient- eller sygdomsbekæmpende organisationer Lokale sponsorer

9 Kom i gang 7 Et overordnet råd er at være tålmodig og søge politisk opbakning til initiativerne først, dette gør oftest mulighederne bedre. Fokuspunkter for partnerskaber Ved at indgå et partnerskab med en offentlig eller privat partner kan idrætsforeningen opnå indtægtsforøgelse ved kontingent fra flere medlemmer og måske en udvikling af faciliteterne, der kan komme alle medlemmer til gavn. Udover økonomiske fordele kan idrætsforeningen også opnå et psykologisk kick ved at indgå i det store nationale løft for at skabe flere aktive motionister, og dermed en bedre folkesundhed. Ydermere kan dette engagement betyde en goodwill for foreningen. har pensionisterne mulighed for at benytte faciliteterne i dagtimerne. Den indledende øvelse går ud på at finde frem til relevante samarbejdspartnere. Derudover skal der skabes et produkt, som idrætsforeningen kan tilbyde de motionssvage grupper. Dernæst skal der findes en metode for kontakten til interessenterne, og der kan skabes basis for at indgå en samarbejdsaftale, hvorefter et partnerskab kan etableres. Goodwill for foreningen Et projekt med fysisk inaktive børn, voksne og ældre kan også give prestige i idrætsverdenen, hvor klubben kan fungere som lokomotiv og model for andre klubber. Foreningen kan forøge sin PR-værdi ved at markedsføre sig som en forening, der tænker bredt og tager ansvar. På kort sigt kan projektet give en række helt nye medlemmer, og således få børn og voksne ind i foreningen, som ellers ville stå udenfor. På kort sigt kan foreningen få nye ledere blandt de voksne og på længere sigt kan børnene berige foreningen som ledere, dommere eller lignende. Foreningen har mulighed for at få en goodwill i lokalområdet, hvor politikere, institutioner og den lokale befolkning får et billede af en forening, der ikke blot er en klub for de indviede, men også en forening, der tager et socialt ansvar. Projektets succes er også afhængig af samarbejdspartnere, der kan være en stor hjælp med henblik på rekruttering af deltagere. Slår man kræfterne sammen får projektet en større gennemslagskraft, hvilket sikrer, at omfanget kan vise sig bæredygtigt. Flere og flere idrætsforeninger i den organiserede idræt, etablerer i disse år motionsfaciliteter (lysløjper i skoven, minibaner, motionscentre, beachvolleybaner etc.), der på mange måder kan matche faciliteterne i den kommercielle og offentlige sektor. Ofte er disse faciliteter etableret med henblik på at kunne benyttes af foreningsaktivitet, der tit begrænser sig til at finde sted i eftermiddags- og aftentimerne samt i weekenderne. Faciliteterne kan således udnyttes yderligere i dagtimerne, hvilket vil tilgodese behovet hos mange børn, unge, voksne og ældre i de motionssvage grupper. Eksempelvis vil skoleklasser med børn og unge være potentielle brugere. Ligeledes

10 8 Kom i gang IKKE-MOTIONSVANTE BØRN OG UNGE Fælles for børnene, der befinder sig i denne gråzone er, at de ikke søger bevægelse. De flygter væk fra bevægelsen mod stillesiddende lege. Én af målgrupperne for foreningernes initiativer i forhold til Idræt for ikke-motionsvante er inaktive børn og unge. De børn og unge som er indenfor foreningernes rækkevidde befinder sig i en gråzone, der kan beskrives på følgende måde: Børn som har oplevet idræt, men som ikke har haft positive oplevelser eller succes med dette. De befinder sig derfor i periferien af idrætsmiljøet, og kan gennem en målrettet indsats blive idrætsaktive igen. Børn som ikke har oplevet idræt, og hvis dagligdag består af stillesiddende aktiviteter. Man kan betegne dem som inaktive børn. De er ikke nødvendigvis overvægtige, men er blot ikke blevet stimuleret til fysisk aktivitet. De har derfor ikke oplevet glæden ved idræt. Børn, som på grund af overvægt, ikke har kunnet følge med i idrætsaktiviteterne og derfor fravalgt dem. Overvægten gør, at de har vanskeligt ved umiddelbart at indgå i en idrætsaktivitet med ikke-overvægtige børn. Gråzonen kunne beskrives med mange flere eksempler, men disse er blot fremhævet for at skabe et billede af, hvor foreningslivet kan sætte ind i form af ny aktivitet. Den nye aktivitet skal altså ikke være rettet mod de allerede aktive børn, men mod de børn, som er umiddelbart indenfor foreningens rækkevidde. Fælles for børnene, der befinder sig i denne gråzone er, at de ikke søger bevægelse. De flygter væk fra bevægelsen mod stillesiddende lege. For at lokalisere disse børn kan man i relation til skolen iagttage mange faktorer: Glemmer deres idrætstøj Deltager sjældent i idrætstimerne Har mange fraværsdage Bliver ofte mobbet Overvejelser inden I går i gang Beslut hvilken børnegruppe I aldersmæssigt henvender jer til Hvilke ressourcer menneskeligt såvel som økonomisk har I? Hvilke faciliteter har I (både inden- og udendørs)? Hvilke instruktører er egnede? Husk, at det ofte er de voksne erfarne, der er bedst til bl.a. denne målgruppe

11 Kom i gang 9 Samarbejdspartnere/partnerskaber Hvordan reklamere/medieomtale Hvordan kan jeres organisation indsluse de nye medlemmer? Lav en rollefordeling Lav en tidsplan (Se i øvrigt afsnit om projektstyring side 4) Fastholdelse Tryghed, faste holdepunkter og positive oplevelser er ekstra vigtigt for at fastholde børnene i foreningen så vær opmærksom på følgende faktorer: Tag godt imod børnene, ikke mindst de første gange Der skal være gennemgående personer/ instruktører Hav en opmærksomhed omkring den enkelte Der skal være kvalitet og faglighed i selve aktiviteten Det må gerne være sjove aktiviteter Alle skal kunne være med uanset alder, køn og kunnen Variation og progression medvirker til motivation Aktiviteterne kan med fordel være tværidrætslige med udgangspunkt i foreningens idrætsaktiviteter Den nye aktivitet skal have en status i foreningen, der gør det muligt for børnene at føle sig som en del af foreningen Læg op til socialt samvær Den pædagogiske ramme skal kort sagt være kontinuerlig, entydig og med faste rammer. Der stilles store krav til aktivitetslederen, der skal fungere både som ildsjæl og rollemodel. Man skal optræde energisk og motiverende og have god flair for at observere børnenes behov for aktivitet. Det vil være optimalt at være to ledere, idet der på den måde hele tiden er en ekstra hånd til at tage sig af de enkelte børn, kontroverser og trøst, mens den anden kan fokusere på afviklingen af aktiviteten. Ydermere kan dette tillade, at lederen er med til at spille og lege. Der er brug for en høj grad af involvering i den enkelte i form af coaching og fordybelse. Der er mulighed for, at det kan foregå i de tidlige eftermiddagstimer, hvis foreningen kan finde en leder/instruktør, der har fri på dette tidspunkt. Samarbejde med skoler og institutioner Idrætsforeningen kan tilbyde samarbejdspartnere en ekspertise i fysisk aktivitet for børn som en værdifuld ekstra ingrediens i børnenes hverdag og et supplement til den aktivitet, der allerede foregår i skoler, SFO er og daginstitutioner. Idrætslederne har en kompetence indenfor leg og spil, som kan være fordrende i arbejdet med at gøre inaktive børn til aktive børn. For den enkelte lokale forening findes der en række helt oplagte lokale samarbejdspartnere, der dels kan hjælpe med at spotte de børn og unge, som kan drage nytte af at deltage i den nye aktivitet i foreningen, og dels kan være behjælpelig med praktisk, pædagogisk og økonomisk assistance. Som udgangspunkt ligger ansvaret for aktiviteten dog hos idrætsforeningen, der har den idrætsfaglige ekspertise. Et partnerskab med en lokal institution vil naturligvis bero på velvilje fra institutionens side, det være sig leder, ansatte som forældre. Dette vil selvsagt variere meget fra sted til sted, hvorfor den indledende analyse af institutionens interesse i projektet ikke kan understreges for kraftigt. Derfor vil der i det følgende blive taget højde for de lokale forskelle ved brug af ordet kan ved hver mulig partner. Skoler kan være behjælpelige med faciliteter, såsom redskaber og lokaler. Ydermere kan skolen tage ansvaret for at spotte de af skolens elever, som kan nyde godt af projektet. Skolen kan dække en ganske bred aldersgruppe. Et samarbejde med skolelederen og idrætslærerne vil være optimalt. Daginstitutioner kan ligeledes være behjælpelige med faciliteter, såsom redskaber og lokaler. Daginstitutioner kan også tage ansvaret for at spotte de børn, der bør tilbydes aktiviteten. Aldersgruppen er mere specifik, hvorved indsatsen kan blive mere homogen og målrettet. Et samarbejde med institutionslederen og idrætspædagoger er at foretrække. SFO er kan være behjælpelige med lokaler og redskaber, og muligvis også med økonomi. SFO en kan ligeledes tage ansvaret for at spotte børnene til aktiviteten. Der er tale om en specifik aldersgruppe, hvilket kan gøre projektet homogent og målrettet.

12 10 Kom i gang Sundhedsplejersken (eller evt. skolelægen) kan tage ansvaret for at spotte de børn i lokalmiljøet, som kan have gavn af at benytte tilbuddet om fysisk aktivitet. Sundhedsplejersken kan være en meget vigtig brik i bestræbelserne på at sprede budskabet i de rigtige retninger. Ligeledes kan sundhedsplejersken også være et omdrejningspunkt i forældrekontakten, og endvidere når det gælder rådgivning om kost og velvære. Dansk Skoleidræt (DS) er en landsdækkende organisation, der er opbygget af et netværk af amtsforeninger, som igen er opbygget af et netværk af skoler. En kontakt til den lokale amtsforening gennem DS kan være vejen til at finde en skole at samarbejde med. Husk at få afklaret spillereglerne for samarbejdet. Hvilken rolle spiller de enkelte parter i ordningen? Hvem har ansvaret for rekrutteringen? osv. (se side 4)

13 Kom i gang 11 Foreningen kan udbyde tilbud om, at hele familien kan dyrke motion sammen f.eks. fredag aften, lørdag formiddag eller eftermiddag, idet mange børnefamilier udtrykker/undskylder sig med, at de ikke har tid til selv at dyrke motion pga. en travl hverdag. IKKE-MOTIONSVANTE VOKSNE OG ÆLDRE Der er flere gode grunde til at motionere også som voksen og ældre. Motion medvirker blandt andet til: At udskyde den fysiologiske aldringsproces Trivselsoverskud i hverdagen En følelse af overskud - bl.a. til at tackle hverdagens stressmomenter At have overskud til sine børn - og senere børnebørn At være i form til naturoplevelser i hverdagen At få en bedre søvn At have mindre behov for medicin nu og senere i livet At være i form til fortsat seksualliv gennem livsforløbet Først skal I som forening gennemdrøfte, hvor mange ressourcer I i første omgang vil investere. Her vil det være bedst at henvende sig til raske inaktive personer for at komme i gang. Start eventuelt med de voksne, der følger deres børn til træning uden at medvirke. Eller foreningen kan udbyde tilbud om, at hele familien kan dyrke motion sammen f.eks. fredag aften, lørdag formiddag eller eftermiddag, idet mange børnefamilier udtrykker/undskylder sig med, at de ikke har tid til selv at dyrke motion pga. en travl hverdag. Hvordan ellers komme i kontakt med en ny målgruppe: Lave events/åbent hus Personlig kontakt ved stævner/opvisninger Sørge for at rekruttere begge køn Målgruppe Fysisk inaktive i alderen år og opefter. Mulige årsager til inaktivitet kan være: Sociale begrænsninger Manglende familiemæssige traditioner Dårlige oplevelser med idræt Har mistet deres idrætsidentitet Opfatter ikke at idrætstilbudene henvender sig til dem Mangler konkret, direkte information Fysiske skavanker Overvejelser inden I går i gang Beslut hvilken målgruppe I vil henvende jer til Hvor mange ressourcer menneskeligt og økonomisk råder I over? Hvilke faciliteter råder I over (både inden- og udendørs)? Hvilke instruktører er egnede? Samarbejdspartnere/partnerskaber Hvordan reklamere/medieomtale? Er jeres foreningsstruktur indrettet til at optage nye målgrupper? Lav en rollefordeling Lav en tidsplan Hvordan kommer vi videre? Fastholdelse Tryghed, faste holdepunkter og positive oplevelser er ekstra vigtigt for en ny målgruppe, så vær opmærksom på følgende faktorer: Tag godt imod de nye især de første gange Der skal være gennemgående personer/ instruktører Hav en opmærksomhed omkring den enkelte Der skal være kvalitet og faglighed i aktiviteterne Alle skal kunne være med uanset forudsætninger og dagsform Variation og progression medvirker til motivation Det må gerne være sjove aktiviteter Bland jeres egen idræt med tværidrætslige aktiviteter og udfordringer Og ikke mindst lægge op til socialt samvær efter aktiviteten

14 12 Kom i gang FAKTA OM FYSISK AKTIVITETS BETYDNING FOR SUNDHEDEN Idrætsaktiviteten skal skabe glæde og velvære. De biologiske gevinster ved fysisk aktivitet er kendt af de fleste, og synes indlysende. På trods af denne viden er sygdomme på baggrund af manglende fysisk aktivitet stærkt stigende i det danske samfund. Der er altså ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem viden og handling. Opgaven, i forhold til at få motionssvage grupper i gang, har derfor i høj grad en pædagogisk karakter. Her kan idrætsforeningerne træde til med aktivitetstilbud, som er rettet mod grupper, som normalt ikke færdes i foreningsmiljøet. Inden man udbyder denne aktivitet, må man sætte sig en række forhold for øje. Idrætsaktiviteten skal skabe glæde og velvære. Det er også vigtigt med en blød start og en langsom progression i øvelserne. Der er ingen grund til at blive udmattet ved første træning. En naturlig fysisk træthed og fornemmelse af at have brugt sin krop kan skabe en positiv følelse, mens udmattelse kan opfattes negativt og skræmme den nye idrætsaktive væk. Når man eksempelvis supplerer aktiviteten med løbende at holde øje med de målbare faktorer, som fysisk aktivitet indvirker på, er det meget vigtigt, at man ikke forventer mirakler. Derfor er det vigtigt også at tilbyde socialt samvær før, under og efter aktiviteten. Der skal arbejdes med tålmodighed og langsigtet. Sidst er det værd at fastslå, at det aldrig er for sent at begynde at motionere (endsige for tidligt). Det er blot vigtigt at finde det rigtige startniveau. Træning/fysisk aktivitet forbedrer kroppens funktionsevne Kredsløbet Kredsløbet (hjertet og blodkarrene) påvirkes primært i aktiviteter, hvor de store muskler i kroppen bruges til bevægelse, og det vil sige alle de idrætsgrene, hvor f.eks. løb, cykling, svømning, skiløb, rulleskøjteløb og roning (både forlæns og baglæns) indgår. Stort set alle boldspil er også gavnlige, fordi løb næsten altid indgår i aktiviteten. Både en enkelt træningsgang såvel som et organiseret træningsforløb bidrager med en række positive ændringer i kroppen. Det er dog også væsentligt at fastslå, at for at opnå vedvarende effekter, er det nødvendigt at udføre fysisk aktivitet regelmæssigt, helst 1 2 time dagligt (rengøring, cykelture, gåture, græsslåning mv.) udover de ugentlige træningsgange i foreningen. De mest markante gavnlige ændringer, der sker som følge af træning, er flg.: Indholdet af sukker i blodet bliver mindre, fordi musklerne primært forbrænder sukker under fysisk aktivitet og træning. Blodets indhold af fedtstoffer bliver lavere, fordi der er en øget forbrænding under fysisk aktivitet og træning. Hjertet vil blive større og stærkere - og primært vil hjertets pumpeevne blive bedre. Hjertets hvilepuls vil på grund af ovennævnte ændringer blive lavere, medens den maximale hjertefrekvens vil forblive uændret. Altså et sundere hjerte, der får bedre arbejdsbetingelser, og bliver mindre slidt. Øget blodvolumen - dvs. kredsløbet har mere blod, hvorved der bliver mere blod til rådighed for de arbejdende muskler. De muskler, der er aktive i forbindelse med respirationsarbejdet, vil påvirkes

15 Kom i gang 13 af træningen, og dette medfører at den maksimale lungeventilationen kan forøges i størrelsesordenen ca. 10 %. Dvs. luften kan trænge dybere og derved øges lungekapaciteten. For mennesker med luftvejsproblemer vil det betyde, at de oplever en lettelse ved hverdagsaktiviteter. Muskulaturen Ved starten af styrketræning vil man kunne opleve en bedre koordinering af muskelaktiveringen. Dette skyldes udelukkende, at man bliver bedre til at stimulere de nerver, der aktiverer de muskler, man træner. De mest markante gavnlige ændringer der sker som følge af træning er flg.: 1. En persons aktivitetsmønster har betydning for energiomsætningen i muskulaturen. Idrætsaktiviteter, der har korte og meget intensive arbejdsperioder, men samtidig indeholder relativt lange pauser, vil som oftest medføre at muskulaturen vil foretrække sukkerstoffer (kulhydrater) som energikilde. Aktiviteter, der er intensive og ikke har nævneværdige pauser indlagt, vil betyde, at både fedt og kulhydrat omsættes. Energiomsætningen i musklen afhænger af, hvilke næringsstoffer der tilføres musklen, enzymaktiviteten i muskelcellerne samt iltforsyningen til de muskelceller der er aktive. Energiomsætningen i muskulaturen vil altså blive påvirket ved alle typer af arbejde, men være forskellig afhængig af arbejdsbelastning. 2. Styrketræningen er en træningsform, der udover at påvirke energiomsætningen i muskulaturen også medfører ændringer i muskulaturen, der har en strukturel karakter. Der sker en tilvækst i mængden af de proteiner, der er ansvarlig for muskelsammentrækningen - derved forøges tværsnitsarealet, og musklen bliver stærkere. Ændring i kondital min Varighed af idrætsaktiviteten Ændring i kondital % Træningsintensitet i % af VO2 max Ændring i kondital % min min % >100% Personens udgangsniveau målt som kondital. Tilpasset efter Wenger & Bell 1986.

16 14 Kom i gang Skematisk illustrering af, at muskelstyrketræning påvirker fibrenes størrelse både i ung og voksen alder, og når man bliver gammel. Det gælder både type 1 og type 2 fibre. Ovennævnte ændringer vil ske for alle individer uanset om det er børn, unge, voksne eller ældre, der træner. Derudover vil styrketræning hos den voksne og ældre befolkning være med til at mindske det fald i muskeltværsnit (muskelmasse), der sker som følge af aldringsprocessen og den (formentlig) deraf øgede inaktivitet. Se figur ovenfor. = Langsom type I =Hurtig type I Pubertet Ung voksen Aldrin g (reduceret antal fibr e) Styrketræning Figur fra Sundhedsstyrelsens udgivelse, Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling (fig. 48). Koordination Hvorvidt koordinationsevnen bevares bedre med regelmæssig træning er ikke tilbundsgående undersøgt, men erfaringer fra idrætten og også fra musikkens verden taler for dette. Ældre udøvere, der har vedligeholdt deres træning i en årrække, er ofte i stand til at udføre komplicerede og hurtige bevægelser med stor sikkerhed. Det er også eftervist, at regelmæssig træning af muskulaturen betyder, at de aldringsmæssige ændringer af samspillet mellem nervesystem og muskulatur kan reduceres markant. Effekt ved forebyggelse og behandling med fysisk aktivitet I de seneste år er der præsenteret en række internationale forskningsresultater, der viser at fysisk aktivitet har en forebyggende og helbredende effekt på mange af de sygdomme, der til dels er livsstilsbetingede. Herunder kommer en kort gennemgang af nogle få af de sygdomme, der forekommer i stort omfang i Danmark, og hvor det er eftervist, at træning og fysisk aktivitet har en gavnlig effekt. Hjerte-kar sygdomme (iskæmiske hjertesygdomme og forhøjet blodtryk) En række risikofaktorer spiller ind, når man skal vurdere risikoen for at udvikle hjerte-kar sygdomme. Fysisk inaktivitet er sammen med rygning, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterolniveau i blodet de fire faktorer, der bidrager mest til at udvikle livstruende hjerte-kar sygdomme. I store amerikanske samt i mindre skandinaviske undersøgelser har man påvist, at fysisk aktive mennesker nedsætter deres risiko betydeligt for at udvikle den type af sygdomme. Som et udtryk for den fysiske træningstilstand anvendes ofte konditallet (den maksimale iltoptagelse i forhold til kropsvægten). På figurerne på næste side ses, hvorledes en stor del af befolkningen fordeler sig med hensyn til kondital (se figurerne for hhv. kvinder og mænd på næste side), og hvordan risikoen for at udvikle livstruende sygdomme markant forøges, når man kommer under et kondital på omkring 28 for kvinder og ca. 30 for mænd. Set i lyset af at konditallet falder fra omkring de 30 år, og at konditionsniveauet blandt de mindst fysisk aktive skolebørn i Danmark er blevet lavere gennem de sidste 10 år, betyder det at kommende generationer vil have betydelig højere risiko for at dø tidligere. RR betyder relativ risiko.

17 Kom i gang 15 Procentuel fordeling % Procentuel fordeling % RR (Relativ risiko) % RR (Relativ risiko) % RR RR Fordeling (%) Maksimal iltoptagelse (ml x kg x min ) Maksimal iltoptagelse (ml x kg x min ) -1-1 Figur 2A & B, fra Sundhedsstyrelsens udgivelse, Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling, 2003 (figur 69 og 70). Baseret på Blair og medarbejderes studium i den relative risiko for død angivet i relation til maksimal iltoptagelse. Inkluderet i graferne er også konditionsniveauet for kvinder og mænd i befolkningen i dag. Disse tal stammer fra et omfattende studium udført i Sverige i begyndelsen af 1990 erne og er formentlig repræsentative, også for den danske befolkning. Resultaterne angiver, at en stor del af befolkningen, både kvinder og mænd, har et kondital, der er så lavt, at de ligger i den zone, hvor der er en markant forøget risiko for tidlig død. Type 2 diabetes (ikke insulinkrævende diabetes) Den fysiske aktivitet virker både forebyggende og kan også bruges i behandlingen, når en person har fået stillet diagnosen type 2 diabetes. Endvidere kan fysiske aktiviteter og træning bruges i behandlingen af insulinresistens, dyslipidæmi (forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet) samt ved overvægt og fedme, der ofte kan optræde inden en egentlig diagnosticering af type 2 diabetes finder sted. Både udholdenhedsprægede aktiviteter som cykling, roning, svømning og løb såvel som styrketræningsaktiviteter har vist at have en gavnlig effekt på type 2 diabetes. Træningen medfører, at insulin sensitiviteten forbedres, og at glukose- og fedtkoncentrationen normaliseres. Derudover vil længerevarende træning medføre en tilvækst i muskelmassen, der vil forøge hvilestofskiftet og øge kroppens evne til at forbrænde fedt og kulhydrater. Som angivet under afsnittet omkring kredsløbet, er det vigtigt for at opnå de gunstige effekter, at man udfører den fysiske aktivitet regelmæssigt, dvs. man starter langsomt for at nå frem til at motionere 1 2 time dagligt. Rygsmerter Der er indtil videre kun moderate beviser for, at fysisk aktivitet og træning kan mindske kroniske gener/smerter i ryggen. De træningsformer, der har udvist positive resultater, bygger på McKenzie-metoden, eller er udformet/gennemført som intensiv dynamisk styrketræning. Den effekt som den fysiske træning har på hjerte- og karsystemet er med til at sænke kolesterol- og triglycerid koncentrationen i blodet samt sænke middelblodtrykket. Dette sker blandt andet ved, at antallet af de små blodkar (kapillærer) der leverer sukker og fedtstof til musklerne forøges, samt at stress-hormonerne adrenalin og noradrenalin ikke udskilles i så stort omfang hos den trænede person.

18 16 Kom i gang Motion og overvægt Inaktivitet og overvægt følges ofte ad. Overvægt hænger sammen med både aktivitetsniveau, og den kost som man indtager. Vi har valgt at lægge et særligt fokus på overvægt og kost velvidende, at der kan være mange andre årsager til inaktivitet. Afsnittet kan bruges direkte som udgangspunkt for en snak med de nye medlemmer. Store befolkningsundersøgelser har vist, at det er bedre at være overvægtig og i god form end at være normalvægtig og i dårlig form i forhold til udvikling af livsstilssygdomme. Motion øger konditionen og kan hjælpe med at fastholde vægten, men bidrager kun i begrænset omfang til vægttab. Det anbefales, at man er fysisk aktiv 1 2 time pr. dag og forpustet mindst en gang om ugen. Men det er vigtigt at starte stille og roligt med motion et par gange ugentlig og så øge antallet af motionsgentagelser efterhånden, så kroppen og motivationen kan følge med. BMI Overvægt defineres på befolkningsniveau via målet Body Mass Index (BMI). BMI udregnes ved vægt [kg] / (højde [m] x højde [m]). Dvs. en person der vejer 100 kg og er 1,85 høj, vil have et BMI på 100 / (1,85 x 1,85) = 29. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier. Siden 1987 er der sket en stigning på næsten 75%. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse. Aktuelt er 30-40% af den voksne befolkning overvægtige (BMI > 25), hvilket svarer til mere end 1,3 mio. danskere % er svært overvægtige (BMI > 30), hvilket svarer til ca danskere. Næsten vejer så meget, at de har alvorlige problemer med deres helbred som følge af deres overvægt (BMI > 35). Forekomsten af svær overvægt bliver større og større i alle aldersgrupper, særligt blandt de årige mænd. Tallene stiger hurtigst hos de årige, svarende til en næsten fordobling (90%) hos de unge mænd og 66% hos unge kvinder i perioden Udfra målinger på sessioner fra 2002 er der således ca unge svært overvægtige mænd! Overvægt har en social gradient. Således er forekomsten højere blandt førtidspensionister, efterlønsmodtagere, arbejdsløse og ikke faglærte-arbejdere end blandt selvstændige og funktionærer. Dette afspejles ligeledes geografisk, hvor amter med høj arbejdsløshed også har en høj forekomst af overvægt f.eks. Bornholm og Syd- og Vestsjælland. Mange overvægtige har dårlige oplevelser omkring det at bruge deres krop, idet den står i vejen for positive oplevelser. De er ikke vant til at røre sig og bryder sig ikke om at mærke høj puls og sved - fejlfortolker kroppens signaler som advarsler i stedet for velbehag. Overvægtige har ofte mange fordomme omkring idræt og er en gruppe, der er svær at få i gang og motivere. I forbindelse med motion får man en større appetit, og derfor regulerer mange overvægtige deres energiindtag højere op, hvis de er aktive. Derved taber de sig kun langsomt. For at genoprette det dårlige forhold til kroppen og fysisk aktivitet bør man undgå monotone kalorietællende/skridttællende bevægelsesformer. Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at inspirere til et liv med regelmæssig motion, kræver det gode oplevelser. Motivationen bør være, at det føles godt og er sjovt - ikke hvor meget man fedtforbrænder mm. Vigtige faktorer for motion for overvægtige: Skab en god stemning Hav et trygt miljø hvor der er plads til at kvaje sig, uden det bliver ubehageligt Skab gode oplevelser gennem at den enkelte oplever at lykkes Hav forskellige valgmuligheder, hvis det handler om bestemte bevægelsesformer Gå langsomt i gang og vær opmærksom på, at det kræver tid at få indlært bevægelsesmønstre Hav lege og spil hvor der er plads til latter og sved på panden Hav samarbejde som et vigtigt element Elementer i livsstilsændring og vægttab for overvægtige 1) Mad 2) Fysisk aktivitet 3) Professionel hjælp til overvægtige med store psykosociale problemer Typiske fejl ved de tilbudte behandlinger/ vægttabsprogrammer i Danmark er, at der kun fokuseres på ét af punkterne og typisk kun punkt 1. Dette leder til uhensigtsmæssige vægtsvingninger. De fleste personer med svære overvægtsproblemer har brug for hjælp på alle tre punkter, men idrætsklubber og foreninger kan hovedsageligt gøre noget ved punkt 2 og muligvis lidt ved punkt 1. Hvad angår punkt 3, hjælper det selvfølgelig at give opbakning, etablere specielle hold for overvægtige, positiv opmærksomhed, støtte, samt sørge for at der ikke foregår mobning mm. i selve klubben. Hvis den overvægtige er meget belastet på punkt 3 (som regel meget svært overvægtige), må man erkende sine begrænsninger.

19 Kom i gang 17 Hvis den overvægtige gennemfører en livsstilsændring via fysisk aktivitet, sker der ofte store ændringer i kropssammensætning, som ikke nødvendigvis kan måles på vægten. FAKTA OM KOSTENS BETYDNING FOR SUNDHEDEN I nedenstående bliver overvægt og svær overvægt benyttet som termer for den tilstand, hvor der er mere fedtmasse på kroppen, end sundt er. Ordene fedme og tykke er bevidst undgået, idet disse betegnelser kan medvirke til at udstille personerne med tilstanden unødigt, og er med til at fastholde myter og holdninger til overvægtige som personer uden kontrol, dovne og ulækre. Hvad grupper af overvægtige selv vælger at blive kaldt er naturligvis en diskussion værd - men det bør ikke være støttepersonerne, som afgør dette. WHO klassificerer overvægt således (inddelingen refererer til helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvægt og gælder kun for voksne): Klassifikation BMI (kg/m 2 ) Helbredsrisiko Undervægt <18,5 Afhænger af årsagen til undervægten Normalvægt 18,5-24,9 Overvægt >25 Middel Moderat overvægt 25-29,9 Let øget Svær overvægt >30 Klasse I 30-34,9 Middel øget Klasse II 35-39,9 Kraftigt øget Klasse III >40 Ekstrem øget På individniveau kan andre mål anvendes mere hensigtsmæssigt f.eks. tøjstørrelser, spejlet, målebånd. Hvis den overvægtige gennemfører en livsstilsændring via fysisk aktivitet, sker der ofte store ændringer i kropssammensætning, som ikke nødvendigvis kan måles på vægten. En anden gevinst ved at bruge andre metoder til at måle fremskridt end vægten, er at den overvægtige får fokus på sin egen krop, hvordan det mærkes i tøjet og ser ud i spejlet, i stedet for at stirre sig blind på nogle ikke-kropslige tal. Hvis den overvægtige oplever en positiv gevinst ved at blive vejet, kan muligheden stilles til

20 18 Kom i gang rådighed, men gør det ikke for ofte (højest hver 14. dag). De mest pålidelige målinger fås ved altid at benytte samme vægt på ca. samme tidspunkt på dagen og for kvinder på samme tidspunkt i menstruationscyklus. Konsekvenser I tabellen er angivet nogle af de vigtigere komplikationer, der forekommer med øget hyppighed hos personer med svær overvægt (BMI > 30). Komplikationer RR Type-2 diabetes 5-10 Hjerte-kar-sygdom 2 Apopleksi (slagtilfælde) 2-3 Forhøjet blodtryk 3-5 Galdesten 3-4 Slidgigt 2-3 Åndedrætsbesvær (inkl. søvnapnø) 3-4 Hormon- og fertilitetsforstyrrelser (kvinder) 2 Kræft 1,4 Risikogrupper En række faktorer påvirker udviklingen af overvægt f.eks. Fysiologiske Psykologiske Sociale Biologiske Adfærdsmæssige faktorer Sociale forhold Familierelationer Netværk Uddannelse Ægteskabelig status Kultur el baggrund mm. Personer fra familier med svær overvægt har en øget risiko for selv at udvikle svær overvægt. Årsagen kan være såvel genetiske faktorer som kost- og motionsvaner samt psyko-sociale problemer i familien. Livsfaseskift kan være baggrund for udvikling af overvægt. Det kan f.eks. være skift i forhold til ændrede jobforhold eller følelsesmæssige problemstillinger, hvor mad f.eks. anvendes som medicin. Storrygere tager ofte på i vægt, hvis de holder op med at ryge. Desuden findes der en række medicintyper, som øger risikoen for, at man tager på i vægt. Biologiske faktorer Alder Køn Race Medfødte handicaps Risikoen for at få pågældende komplikation, hvis man er normalvægtig (BMI 18,5-25), er sat til 1,0. Den relative risiko (RR) viser, hvor mange gange risikoen for at få den pågældende komplikation er øget, hvis man er svært overvægtig (BMI > 30), i forhold til hvis man er normalvægtig. F.eks. er risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom 2 gange større for svært overvægtige personer. Andre alvorlige konsekvenser er de psykosociale problemer som f.eks. dårlig livskvalitet, ensomhed, isolation, mobning, lavt selvværd, depression, angst, udstødelse af arbejdsmarkedet og manglende netværk. Fysisk tilstand Hjertefunktion Lungefunktion Insulin følsomhed Kondition Fedtsyr e i blod mm. Model om tilstandene Livsstil Rygning Inaktivitet Alkohol og spisevaner mm. Psykisk tilstand Selvtillid Selvv ærd Psykisk str essniveau mm.

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere