Forord. Rapporten kan hentes via internettet på Kræftens Bekæmpelses portal cancer.dk på adressen:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Rapporten kan hentes via internettet på Kræftens Bekæmpelses portal cancer.dk på adressen: www.cancer.dk."

Transkript

1 3 Formålet med undersøgelsen Patientens møde med sundhedsvæsenet Dataindsamlingen Et vigtigt bidrag Undersøgelsens styregruppe Rapporten kan hentes via internettet Forord Formålet med denne undersøgelse af sygehusenes kommunikation med kræftpatienter har været at belyse nogle af de ydre rammer for den kontakt, hvor sygehuset første gang informerer kræftpatienter om, at de har kræft. De gennemførte analyser og afrapporteringen har været inspireret af publikationen "Patientens møde med sundhedsvæsenet - De mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet", der udkom i Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem en række af de centrale aktører i det danske sundhedsvæsen. Undersøgelsen er gennemført ved telefoninterview af 233 kræftpatienter, som har kontaktet Kræftens Bekæmpelses landsdækkende telefonrådgivning Kræftlinien, der yder anonym og gratis telefonrådgivning til kræftpatienter, pårørende og andre, der har spørgsmål om kræft. Dataindsamlingen blev gennemført i løbet af 3 måneder omkring årsskiftet 2002/2003 (december, januar og februar). Undersøgelsen skal ses som et led i Patienttøtteafdelingens prioritering af opsamlingen af erfaringer fra afdelingens mange kontakter med kræftpatienter og deres pårørende. Det er Patientstøtteafdelingens overbevisning, at klienternes og de interviewedes oplevelser med Sundhedsvæsenet, som de bl.a. kommer til udtryk i denne rapport, giver et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvordan kræftpatienternes møde med sygehusene foregår, og i hvilken retning udviklingen bør gå. Undersøgelsens styregruppe har drøftet og taget stilling til undersøgelsens design, problemstillinger, spørgeskema, analyser og udkast. Styregruppen har bestået af læge Mogens Munch Nielsen (Kræftlinien), læge Finn Tønnesen (Kræftlinien), daværende leder af Kræftlinien sygeplejerske Inger Lise Egholm, chefkonsulent, psykolog Anne Vinkel (Patientstøtteafdelingens sekretariat) samt cand. polit., Ph.D. Niels Anker (Patientstøtteafdelingens sekretariat), der også har udarbejdet notatet og analyserne. Rapporten kan hentes via internettet på Kræftens Bekæmpelses portal cancer.dk på adressen: København, januar 2004 Anne Nissen Afdelingschef for Patientstøtteafdelingen

2 4 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter Indhold: FORORD BAGGRUND, FORMÅL OG PROBLEMSTILLINGER Baggrund og formål Metode og datamateriale ANBEFALINGERNE I "PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET" FLERTALLET AF KRÆFTPATIENTER ER TILFREDSE - MEN EN DEL ER UTILFREDSE PERSONLIG SAMTALE, TELEFONSAMTALE ELLER BREV? Kræftpatienternes holdning De fleste informeres om kræftdiagnosen i en personlig samtale PERSONLIG SAMTALE MED TILSTRÆKKELIG TID - OG UDEN AFBRYDELSER Blev diagnose-samtalen overhørt af fremmede? Kun få fik på forhånd at vide, hvor lang tid lægen havde afsat til diagnosesamtalen Tilstrækkelig tid til diagnosesamtalen? HVEM DELTOG I SAMTALEN? Pårørende Personale OPFØLGNING PÅ SAMTALEN Opfølgende samtale Andre muligheder for støtte og information HOVEDRESULTATER Formål og problemstillinger Hovedresultater OM UNDERSØGELSEN REFERERET LITTERATUR... 45

3 5 1 Baggrund, formål og problemstillinger Baggrund 1.1 Baggrund og formål Hvert år får mere end danskere stillet diagnosen kræft. En diagnose, der er forbundet med angst og en umiddelbar tilstand af kaos, og som ændrer kræftpatienternes liv for bestandigt (1). God kommunikation mellem sundhedspersonalet, kræftpatienterne og de pårørende spiller en vigtig rolle i forbindelse med kræftpatienternes tilpasning til diagnosen og den nye fremtid (2). Figur 1.1. Betydningen af god kommunikation. Sammenhænge mellem kommunikation, patienttilfredshed og behandlingsresultater. God kommunikation mellem personale og patient Mere præcis diagnose Bedre behandlingsbeslutninger Professionel og personlig tilfredsstillelse Større patienttilfredshed Bedre forståelse og erindring af information Reduceret usikkerhed og angst Forøgelse af patientens aktive deltagelse i behandlingen (compliance) Bedre behandlingsresultater Kortere behandlingstid Færre komplikationer Færre klager Mere effektiv ressourceudnyttelse Kilde: Efter (3) L. Fallowfield (1992), her videregivet (let redigeret) fra (4) Zachariae, B. og Petersen, A. F. (2003, p. 10). Betydningen af god kommunikation Resultaterne af de seneste 25 års undersøgelser tyder på, at kommunikation har betydning for en række helbredsparametre. God kommunikation kan bl.a. i kraft af større patienttilfredshed, reduceret angst og forøgelse af patienternes

4 6 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter aktive deltagelse i behandlingen (compliance) føre til bedre behandlingsresultater, kortere behandlingstid, færre komplikationer, færre klager og mere effektiv ressourceudnyttelse (4,5). Også rammerne har betydning Formål Problemstillinger Kommunikationen bør imidlertid ikke kun vurderes ud fra det sagte eller det skrevne. Også de fysiske, kulturelle og organisatoriske rammer kan have betydning for kommunikationen (5). I denne undersøgelse har vi på den baggrund i første omgang valgt at fokusere på rammerne for sygehusenes kommunikation med kræftpatienter. Formålet med undersøgelsen er således at belyse nogle af de ydre rammer for den kontakt, hvor sygehuset første gang informerer kræftpatienter om, at de har kræft. I hvilket omfang får kræftpatienterne denne information i en personlig samtale, i en telefonsamtale eller i et brev? Er der andre patienter eller andre patienters pårørende til stede i rummet under samtalen? Får kræftpatienten på forhånd at vide, hvor lang tid, der er afsat til samtalen? Får kræftpatienten tilbudt en opfølgende samtale? Og bliver kræftpatienten oplyst om muligheden for at få pårørende med til samtalen? Disse og en række andre spørgsmål vedrørende rammerne for kommunikationen med kræftpatienterne belyses i undersøgelsen. Telefoninterview Udgangspunktet for interviewet 1.2 Metode og datamateriale Undersøgelsens datamateriale består af telefoninterview med 233 kræftpatienter, der kontaktede Kræftens Bekæmpelses landsdækkende telefonrådgivning Kræftlinien i løbet af 3 måneder omkring årsskiftet 2002/2003 (december, januar og februar). Interviewet tog udgangspunkt i, hvordan kræftpatienterne første gang fik at vide af sygehuset, at de havde kræft. Det vil sige i forbindelse med den første kontakt med sygehuset, hvor de fik information om kræftdiagnosen. Havde de tidligere fået information om kræftdiagnosen af en læge uden for sygehuset, drejede interviewet sig fortsat om den første diagnosesamtale med sygehuset. Selve indholdet af diagnosesamtalen eller brevet kom man ikke så meget ind på i løbet af interviewet. Det har først og fremmest været de ydre rammer for kommunikationen, som undersøgelsen har fokuseret på. Kræftpatienter, der på interviewtidspunktet (endnu) ikke havde haft kontakt med et sygehus, indgår ikke i undersøgelsen.

5 7 De ydre rammer for kontakten mellem kræftpatienterne og sygehusene "Patientens møde med sundhedsvæsenet" 2 Anbefalingerne i "Patientens møde med sundhedsvæsenet" Omdrejningspunktet for denne undersøgelse er de ydre rammer for kontakten mellem kræftpatienterne og sygehusene. Dermed sættes der i rapporten fokus på flere af de helt fundamentale betingelser for god kommunikation mellem patienterne og sundhedsvæsenet. Disse betingelser danner grundlag for de anbefalinger, som en række af de centrale aktører på sundhedsområdet i 2003 fremsatte i publikationen "Patientens møde med sundhedsvæsenet - De mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet" (5). Anbefalingerne og publikationen indgår i baggrundsmaterialet for det videre arbejde med de menneskelige relationer i "Den Danske Kvalitetsmodel". I undersøgelsen har vi været inspirerede af disse anbefalinger, og i arbejdet med rapporten har vi syntes, det var vigtigt at vurdere, i hvilket omfang undersøgelsens kræftpatienter fik besked om deres kræftdiagnose på en sådan måde, at det levede op til indholdet af nogle af anbefalingerne. Det gælder de anbefalinger, som det har været muligt at sammenligne med undersøgelsesresultaterne 1. Fokus på nogle udvalgte anbefalinger Dermed sætter rapporten fokus på, hvor langt der på forhånd synes at være, før sygehusene lever op til indholdet af nogle af disse få, udvalgte anbefalinger. De anbefalinger, der her sættes fokus på, er anbefalingerne om, at: sundhedspersonalet sikrer, at alvorlige budskaber overbringes ved personligt møde sundhedspersonalet sikrer, at samtalen kan foregå, uden at den overhøres eller afbrydes af andre sundhedspersonalet opfordrer patienten til at tage en pårørende med til samtalen, såfremt det skønnes at kunne støtte patienten sundhedspersonalet sikrer, at overbringelsen af et alvorligt budskab suppleres af et opfølgende møde 1 Undersøgelsen blev ikke designet med henblik på at måle dette, bl.a. fordi dataindsamlingen foregik før udgivelsen af Patientens møde med sundhedsvæsenet.

6 8 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter Anbefalingerne vedrører langt fra selvfølgeligheder Undersøgelsen tager dermed udgangspunkt i en lille - men central - del af de samlede anbefalinger i Patientens møde med sundhedsvæsenet. En meget stor del af undersøgelsens kræftpatienter, nemlig 72 pct. - altså tæt på 3/4 - har fået deres kræftdiagnose oplyst på en sådan måde, at kommunikationen i deres tilfælde ikke lever op til indholdet af en eller flere af de nævnte anbefalinger. Det understreger nødvendigheden af at sikre rammerne for kommunikationen gennem anbefalinger og udarbejdelse af retningslinjer for praksis på de enkelte afdelinger. Figur 2.1. Årsager til, at sygehusenes formidling af kræftdiagnosen ikke levede op til indholdet af de undersøgte anbefalinger. Kræftpatienter, hvor sygehusene ikke havde 'fulgt' mindst 1 af disse anbefalinger. Besked om kræftdiagnose pr. tlf. el. brev 16% Diagnosesamtale overhørt af fremmede 7% Diagnosesamtale blev afbrudt 10% Ikke oplyst om muligheden for at få pårørende med Ikke tilbudt opfølgende samtale 51% 51% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note 1: Procentandelene summer til mere end 100, da antallet af anbefalinger, der ikke er fulgt, kan være større end 1 for den enkelte kræftpatient. Note 2: Kræftpatienter, der svarede "husker ikke" til et eller flere af de enkelte spørgsmål, indgår også i procentgrundlaget. Baggrunden er, at der i denne analyse er anvendt et forsigtighedsprincip for at sikre, at de angivne procentandele ikke overvurderes. Note 3: Kræftpatienter, der fik besked om kræftdiagnosen pr. telefon eller brev, er ikke blevet interviewet om de øvrige forhold i figuren, og indgår dermed kun i figurens øverste søjle. Datagrundlag: 166 kræftpatienter, for hvem mindst 1 af de undersøgte anbefalinger ikke var fulgt. De hyppigste årsager til, at virkeligheden ikke svarede til det anbefalede To yderligere ønsker til diagnosesamtalen Manglende oplysning om muligheden for at få pårørende med og manglende tilbud om en opfølgende samtale udgør de hyppigste årsager til, at formidlingen af kræftdiagnosen ikke levede op til indholdet af en eller flere af de undersøgte anbefalinger. Omkring halvdelen af de kræftpatienter, hvor mindst 1 af anbefalingerne ikke var fulgt, fortæller, at de ikke blevet oplyst om muligheden for at få pårørende med til samtalen. Ligeledes omkring halvdelen var ikke blevet tilbudt en opfølgende samtale, da de fik besked om, at de havde kræft (Figur 2.1). I undersøgelsen har vi også lagt vægt på rammer, der ikke er indeholdt i de nævnte anbefalinger. Det drejer sig om, at det i forbindelse med samtalerne bør

7 9 sikres, at patienterne på forhånd informeres om, hvor lang tid, der er afsat til samtalen, sikres, at den tid, der er afsat, betyder, at patienterne alt i alt føler, at der er tilstrækkelig tid til samtalen Næsten ingen af undersøgelsens kræftpatienter har fået besked om deres kræftdiagnose på en måde, der lever op til de samlede betingelser, der udgøres af de nævnte anbefalinger og de to sidstnævnte ønsker til den personlige samtale. Kræftdiagnosen blev formidlet på en sådan måde, at 95 pct. af undersøgelsens kræftpatienter ikke oplevede, at disse betingelser var opfyldt.

8 10 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter Hvis anbefalingerne bliver efterlevet kan tilfredsheden øges 3 Flertallet af kræftpatienter er tilfredse - men en del er utilfredse En stor del af undersøgelsens kræftpatienter er tilfredse med den måde, de fik besked om deres kræft på. Som det fremgår af dette afsnit, vil tilfredsheden imidlertid kunne øges, hvis anbefalingerne i Patientens møde med sundhedsvæsenet bliver fulgt. Som grundlag for vurderingen af kræftpatienternes tilfredshed blev de stillet spørgsmålet: "Er du tilfreds eller utilfreds med den måde, hvorpå du fik besked om, at du havde kræft?". Svarene og svarmulighederne fremgår af Figur 3.1. Figur 3.1. Undersøgelsens kræftpatienter fordelt efter deres tilfredshed med den måde, hvorpå de fik besked om, at de havde kræft. 70% 65% 60% 50% 40% 30% 24% 20% 10% 11% 0% Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Datagrundlag: 229 kræftpatienter. I figuren er der set bort fra 4 patienter, der svarede "ved ikke". Flertallet er tilfredse, men mange er utilfredse Andre danske undersøgelser Flertallet, dvs. 2/3 af undersøgelsens kræftpatienter er tilfredse med den måde, de fik besked om, at de havde kræft. En temmelig stor del - 24 pct. - af kræftpatienterne udtrykker imidlertid direkte utilfredshed i den forbindelse. Det er en overraskende stor del, når der sammenlignes med andre danske undersøgelser af patienttilfredshed (fx (4), (6) og (7)). Zachariae og Pedersen

9 11 (2003, p. 17) finder fx, at 89 pct. af undersøgelsens nuværende og tidligere kræftpatienter, der var mødt op til behandling eller kontrol i ambulatoriet ved Onkologisk Afdeling D, Århus Kommunehospital kunne karakteriseres som tilfredse med den personlige kontakt til lægen. Der er antagelig flere årsager til forskellene i undersøgelsernes resultater vedr. tilfredshed. For det første er der forskel på, hvad der måles tilfredshed med. Ingen af de øvrige undersøgelser beskæftiger sig således specifikt med diagnosesamtalen. For det andet er der forskel på formuleringen af tilfredshedsspørgsmålene. Således anmodes deltagerne i flere af de øvrige undersøgelser om at tage stilling til, om de er enige/uenige i positivt formulerede udsagn om tilfredsheden, hvor nærværende undersøgelse anvender en neutral formulering af spørgsmålet. For det tredje er der forskelle i undersøgelsernes målgruppe og udvælgelsen af stikprøve. I Århus Amt har man fx allerede arbejdet en del med kvalitetssikring og "de mellemmenneskelige relationer". Figur 3.2. Kræftpatienternes tilfredshed med måden, hvorpå de fik besked om, at de havde kræft - opdelt efter om de belyste anbefalinger blev 'fulgt' eller ej. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 94% 4% 2% Alle udvalgte anbefalinger fulgt 55% 32% 13% Mindst 1 anbefaling ikke fulgt Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Datagrundlag: 195 kræftpatienter. p<0,0001 (Pearson Chi-Square Test). De udvalgte anbefalinger stammer fra Patientens møde med sundhedsvæsenet (5), dvs. anbefalingerne om, at 1) Sundhedspersonalet sikrer, at alvorlige budskaber overbringes ved personligt møde. 2) Sundhedspersonalet sikrer, at samtalen kan foregå, uden at den overhøres eller afbrydes af andre. 3) Sundhedspersonalet opfordrer patienten til at tage en pårørende med til samtalen, såfremt det skønnes at kunne støtte patienten. 4) Sundhedspersonalet sikrer, at overbringelsen af et alvorligt budskab suppleres af et opfølgende møde. Tilfredsheden er markant større, hvor beskeden om kræftdiagnosen levede op til indholdet af anbefalingerne Undersøgelsen tyder på, at utilfredsheden med formidlingen af kræftdiagnosen vil kunne mindskes markant, når sygehusene får indarbejdet og følger anbefalingerne i deres rutiner. Som det ses af Figur 3.2, er tilfredsheden markant større - og utilfredsheden markant mindre - blandt de kræftpatienter, der fik besked om deres kræftdiagnose på en sådan måde, at de nævnte anbefalinger blev fulgt - sammenlignet med de kræftpatienter, hvor mindst 1 af anbefalingerne ikke

10 12 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter blev fulgt 2. Dette tyder på, at kræftpatienternes tilfredshed med den måde diagnosen formidles på, vil kunne øges væsentligt, når de nævnte anbefalinger i Patientens møde med sundhedsvæsenet bliver fulgt. 2 I undersøgelsen blev det dog ikke undersøgt, om sundhedspersonalet opfordrede patienten til at tage en pårørende med til samtalen, men om kræftpatienten blev oplyst om muligheden for at få pårørende med.

11 13 Mere detaljeret belysning 4 Personlig samtale, telefonsamtale eller brev? I dette og de følgende afsnit belyses de ydre rammer for kontakten mellem sygehusene og kræftpatienterne mere detaljeret. Der tages som nævnt udgangspunkt i den kontakt, hvor sygehusene første gang informerer kræftpatienterne om, at de har kræft. Undersøgelsesresultaterne sammenholdes flere steder med anbefalingerne i Patientens møde med sundhedsvæsenet. Kommunikationsformen "Patientens møde med sundhedsvæsenet" Kræftpatienternes holdning 4.1 Kræftpatienternes holdning En af de mest afgørende rammer for dialogen mellem sygehuset og kræftpatienten sættes af kommunikationsformen. Mulighederne for at kommunikere, stille spørgsmål, opfange og imødekomme ønsker og behov - herunder usagte ønsker og behov - påvirkes i høj grad af, om kommunikationen foregår pr. post, pr. telefon eller i en personlig samtale. I Patientens møde med sundhedsvæsenet (5, p.11) anbefales det bl.a., at: Sundhedspersonalet sikrer, at alvorlige budskaber overbringes ved personligt møde. Såfremt særlige omstændigheder gør det nødvendigt at overbringe alvorlige budskaber telefonisk eller skriftligt, bør der straks aftales et personligt, opfølgende møde Anbefalingen om at alvorlige budskaber overbringes ved personligt møde, svarer godt til kræftpatienternes holdning. Til spørgsmålet: "Hvordan bør kræftpatienter efter din mening få besked om, at de har kræft? I en personlig samtale, i en telefonsamtale eller i et brev?" svarer 97% af undersøgelsens kræftpatienter, at beskeden bør gives i en personlig samtale. 4.2 De fleste informeres om kræftdiagnosen i en personlig samtale Undersøgelsens kræftpatienter er blevet spurgt, hvordan de selv første gang fik at vide af sygehuset, at de havde kræft. Om det var i en personlig samtale, i en telefonsamtale eller i et brev.

12 14 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter Størstedelen får oplysning om diagnosen i en personlig samtale... men der er fortsat kræftpatienter, der informeres i telefonen eller i et brev Størst tilfredshed med de personlige samtaler Langt størstedelen af kræftpatienterne - 89 pct. - oplyser, at de første gang fik denne information af sygehuset i forbindelse med en personlig samtale. Tilbage er dog 11 pct., der i en telefonsamtale (9 pct.) eller i et brev fra sygehuset (2 pct.) fik at vide, at de havde kræft. Dette er ikke blot et resultat af fortidens synder. 4 ud af de 5 brev-informerede kræftpatienter og 16 ud af de 21 telefon-informerede kræftpatienter i undersøgelsen fik stillet diagnosen for mindre end 2 år siden. Der synes således fortsat at være kræftpatienter, der informeres om deres kræftdiagnose i telefonen eller i et brev. Ikke overraskende er der størst tilfredshed med kommunikationsmåden blandt de, der blev informeret om diagnosen i forbindelse med en personlig samtale og mindst tilfredshed blandt de, der fik beskeden om kræft i telefonen eller i et brev. Der er således signifikant sammenhæng mellem kommunikationsformen - i betydningen personlig samtale, telefon eller brev - og kræftpatienternes tilfredshed med, hvordan de fik at vide, at de havde kræft (Figur 4.1). Figur 4.1 Kræftpatienternes tilfredshed med måden, hvorpå de fik besked om, at de havde kræft - opdelt efter om beskeden blev givet i en personlig samtale eller pr. telefon eller brev. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 80% 69% 52% 38% 20% 20% 11% 10% 0% Personlig samtale Telefon Brev Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Datagrundlag: 229 kræftpatienter, p=0,0010 (Exact Pearson Chi-Square Test). Årsager til utilfredshed i forbindelse med personlig samtale Som det ses af figuren, er der imidlertid også utilfredshed blandt de kræftpatienter, der fik besked om kræftdiagnosen i forbindelse med en personlig samtale. Der er flere årsager hertil. Det vil også fremgå af de følgende afsnit, der belyser udvalgte dele af rammerne for diagnosesamtalen. Blandt årsagerne peger kræftpatienterne bl.a. på utilstrækkelig tid til samtalen, at lægen ikke var ordentlig forberedt, at samtalen blev overhørt af andre, manglende opfølgning og - meget ofte - en hård, upersonlig og uengageret facon. Det ses af den følgende oversigt over et udpluk af de utilfredse kræftpatienters forklaring på, hvorfor de er utilfredse med den måde, diagnosesamtalen foregik på.

13 15 Svar fra utilfredse kræftpatienter, der blev informeret om kræftdiagnosen i forbindelse med en personlig samtale: For kort tid til samtalen. For lidt opfølgning. Manglende tid til samtalen. Vi satte os ned og lægen slyngede ud - uden indle- dende snak, at jeg havde kræft. Ønskede en psykolog, eller en anden til at følge op på samtalen. Der var andre patienter på stuen. Jeg fik diagnosen, mens jeg nærmest kom ind af døren. Lægen var hurtig, uindfølende og arrogant. Han så ikke på mig - men kiggede kun i journalen. Jeg fik ikke tilbudt nogen ny samtale - selvom lægen udmærket godt kunne se, at min mand og mig var helt ude af den. Det var lidt hurtigt sag t, synes jeg. En ligegyldig måde at få beskeden på. Der var ikke noget personligt engagement fra lægens side. Sygeplejersken var meget sød. Hun viste omsorg og prøvede at trøste efter lægens besked. Lægen, som gav beskeden, virkede som om, denne samtale skulle overstås hurtigst muligt. Han bladrede rundt i papirerne, uden at se op. Sagde så: Ja dette er ikke noget juleeventyr. Derefter var han tavs meget længe - så jeg nåede at tænke alt det værste. Han kiggede væk eller ned i papirerne under samtalen. Måden var for barsk. Man føler diagnosen bliver smidt i hovedet. Kølig facon fra lægens side. Meget hård og upersonlig læge som betegnede sig selv som en hård banan, men en skide dygtig kirurg. Men hun var meget umenneskelig. Det var kaos. Der gik panik i lægen. Han tænkte kun på det akutte i min situation. Jeg skulle opereres med det samme. Uerfaren ung læge som ikke afleverede beskeden på en venlig måde - men koldt og kynisk. Jeg synes, det var en tarvelig og beskidt måde at få beskeden på, umenneskeligt og ubarmhjertigt. Lægens fremtoning var arrogan t. De skulle have været bedre forberedt fra personalets side. For uinvolveret og koldt, men selvfølgeligt svært for personalet at involvere sig i alle, men det er sg'u mit liv, og det havde lunet. Jeg fik diagnosen smidt lige i hovedet, og lægen var hurtigt ude af døren. Information via telefonen: Tilfredshed eller accept? Telefon- og brevinformerede kræftpatienter Umiddelbart overrasker det, at der overhovedet er telefon-informerede patienter, der er tilfredse med kommunikationsmåden (der er ingen af de brevinformerede patienter, der er tilfredse). Yderligere analyser viser, at den udtrykte tilfredshed blandt disse patienter, formentlig i nogle tilfælde skal opfattes som en accept af telefon-samtalen under de givne omstændigheder snarere end egentlig tilfredshed. 20 ud af de i alt 21 telefon-informerede kræftpatienter i undersøgelsen svarer således, at kræftpatienter efter deres mening bør få besked, om at de har kræft, i en personlig samtale.

14 16 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter Accept af besked pr. tlf. Når lægen udviser en venlig og forstående (empatisk) adfærd og evt. tilbyder en opfølgende samtale fx i form af en personlig samtale i umiddelbar forlængelse af telefonsamtalen kan det dog i nogle tilfælde føre til accept/tilfredshed med at få viden om kræftdiagnosen via telefonen. Det fremgår af nogle af de følgende udsagn fra undersøgelsens tilfredse telefon-informerede kræftpatienter: Svar fra tilfredse telefon-informerede kræftpatienter: Jeg fik tilbud om samtale med lægen med det samme. Hun gav sig god tid, og min mand kom efter en halv time. Lægen gav sig lige så god tid i denne samtale. Hun tilbød kontakt, når vi havde brug for det. Jeg havde selv bedt om at blive kontaktet. Jeg fik besked af den samme læge, som havde opereret. Lægen var meget menneskelig, Han tilbød at jeg kunne ringe og få en opfølgende samtale og gav sit private telefon-nummer. Optrådte mege venligt og positivt. Omstændighederne taget i betragtning var det OK. Meget informativ. Meget venlig og gav sig god tid. Utilfredshed med information via tlf. eller brev Hvorfor det er problematisk at informere patienterne om kræftdiagnosen via telefonen og via brev, fremgår af følgende udsagn fra nogle af de utilfredse telefon- og brev-informerede kræftpatienter: Svar fra utilfredse telefon-informerede kræftpatienter: Du fik et chok ved denne besked. Du fik at vide, at det var kræft, og at du skulle have fjernet brystet dagen efter. Grotesk at få at vide at man har kræft, når man er på sin arbejdsplads. Meget utilfreds med måden informationen blev givet på. Dårlig kommunikation med lægerne. Først fik jeg at vide, at alt så fint ud, og at jeg ikke skulle være nervøs for noget. 3 dage efter blev jeg ringet op, og kirurgen sagde: Det ser ikke for godt ud. Du har kræft. Papirerne er sendt til Herlev. Du hører fra dem. Svar fra utilfredse brev-informerede kræftpatienter: Jeg havde ingen mulighed for at tale med en læge efter at have fået brevet. Havde en frygt for kræft før brevet kom. Manglede muligheden for dialog. Det var ikke en behagelig måde at få den endelige diagnose på - havde fået at vide, at det drejede sig om et fund med abnorme celler. Får så et brev, hvor der står, a t du skal til samtale om det videre forløb omkring din kræftsygdom. Konklusion Som disse udsagn viser, bør alvorlige budskaber kun overbringes telefonisk eller skriftligt i helt særlige tilfælde og da med særlig omhu. Det kan ikke udelukkes, at den telefoniske eller skriftlige besked, som nogle af patienterne i undersøgelsen beretter om, straks er blevet fulgt op af en aftale om et personligt, opfølgende møde. Det har vi ikke undersøgt. Men vi kan se, at der

15 17 er en klar statistisk sammenhæng mellem patienternes tilfredshed/utilfredshed og kommunikationsformen. De kræftpatienter, der er blevet informeret om deres diagnose i telefonen eller i et brev er væsentligt mere utilfredse, end de patienter, der er blevet informeret i en personlig samtale.

16 18 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter 5 Personlig samtale med tilstrækkelig tid - og uden afbrydelser I den 6. anbefaling i Patientens møde med sundhedsvæsenet anbefales det bl.a., at: sundhedspersonalet sikrer, at samtalen kan foregå, uden at den overhøres eller afbrydes af andre Problemstillinger i dette afsnit I dette afsnit belyses, i hvilket omfang de diagnose-samtaler, som undersøgelsens kræftpatienter har deltaget i, lever op til indholdet af denne anbefaling. For at sikre en god dialog er det også vigtigt, at sundhedspersonalet har afsat tilstrækkelig tid til samtalen, og at patienten er informeret om, hvor lang tid, der er til rådighed. Disse spørgsmål belyses ligeledes i dette afsnit. De fleste diagnosesamtaler foregår tilsyneladende i enrum 5.1 Blev diagnose-samtalen overhørt af fremmede? Undersøgelsen tyder på, at langt den største del af diagnose-samtalerne foregår, uden at de overhøres af andre. For ca. 95 pct. af de patienter, der i forbindelse med en personlig samtale, fik besked om, at de havde kræft, foregik samtalen således uden, at der var andre patienter eller andre patienters pårørende til stede i rummet under samtalen 3. Ca. 5 pct. af undersøgelsens personlige diagnosesamtaler foregik derimod tilsyneladende, mens der var andre patienter eller andre patienters pårørende til stede i rummet. Problemet forekom stort set udelukkende i de samtaler, der foregik på sengestuerne på sygehuset. Undersøgelsen tyder på, at der var andre til stede i rummet under samtalen hos ca. 1/3 af de patienter, hvis diagnosesamtale foregik på en sengestue. Tilfredsheden er størst, når samtalen foregår i enrum Som ventet er der størst tilfredshed med kommunikationsmåden blandt de kræftpatienter, hvis diagnosesamtale ikke blev overhørt af andre. Når der tages udgangspunkt i de kræftpatienter, der blev informeret via en personlig samtale, er der således klar statistisk sammenhæng mellem a) om andre overhørte samta- 3 Der har været visse metodiske problemer forbundet med analysen af denne problemstilling (se evt. afsnit 9 for en uddybning heraf). Som følge heraf er de resultater, der drejer sig om, hvorvidt diagnose-samtalen blev overhørt af andre, forbundet med lidt større usikkerhed end rapportens øvrige resultater.

17 19 len og b) kræftpatienternes tilfredshed med, hvordan de fik at vide, at de havde kræft (Figur 5.1). Figur 5.1. Kræftpatienternes tilfredshed med måden, hvorpå de fik besked om, at de havde kræft - opdelt efter om samtalen blev overhørt af andre eller ej. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 55% 27% 18% Overhørt af andre 70% 18% 11% Ej overhørt af andre Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Datagrundlag: 159 kræftpatienter der i forbindelse med en personlig samtale fik at vide, at de havde kræft. p=0,0086 (Exact Pearson Chi-Square Test). 2/3 af diagnosesamtalerne foregik på et kontor Men hvor foregår de personlige diagnose-samtaler? Det giver Figur 5.2 et billede af. Som det ses, oplyser næsten 2/3 af undersøgelsens kræftpatienter, at deres diagnosesamtale foregik på et kontor på hospitalet. Knap 1/5 foregik på en sengestue. Ca. 1/6 foregik i et undersøgelsesrum eller lignende, mens 1/20 af samtalerne foregik i et opholdsrum eller venteværelse. Figur 5.2. Kræftpatienterne fordelt efter, hvor samtalen foregik. Kontor på sygehuset 61% Undersøgelsesrum el. lign. 16% Sengestue 18% Opholdsrum/venteværelse 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Datagrundlag: 203 kræftpatienter, der i forbindelse med en personlig samtale fik at vide, at de havde kræft.

18 20 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter Viden om, hvor lang tid, der er til rådighed til samtalen Kun få af kræftpatienterne havde fået information herom 5.2 Kun få fik på forhånd at vide, hvor lang tid lægen havde afsat til diagnosesamtalen Selv om kræftdiagnosen ofte umiddelbart er forbundet med chock og kaos for patienten, kan viden om hvor lang tid, der er til rådighed til samtalen, give patienten en vis mulighed for at disponere og prioritere sine spørgsmål. Samtidig giver det patienten mulighed for at medvirke til at styre samtalen - og for at bede om en ny samtale - før man bliver sendt ud af døren igen og lægen er forsvundet. Det er imidlertid tydeligvis endnu ikke kutyme, at kræftpatienterne informeres om, hvor lang tid der er afsat til samtalen. Som det fremgår af Figur 5.3, havde kun 7 pct. af de kræftpatienter, der fik kræftdiagnosen i forbindelse med en personlig samtale, på forhånd fået at vide hvor lang tid der var afsat til selve samtalen. Figur 5.3. Kræftpatienterne fordelt efter, om de på forhånd fik at vide, hvor lang tid der var afsat til selve samtalen. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 3% Ja i god tid før samtalen Ja, umiddelbart før el. i begyndelsen af samtalen 93% Nej Datagrundlag: 195 kræftpatienter, der i forbindelse med en personlig samtale, fik at vide at de havde kræft. 5.3 Tilstrækkelig tid til diagnosesamtalen? De fleste kræftpatienter mener, at der var tilstrækkelig tid til diagnosesamtalen, men samtidig finder en hel del, at der var for lidt tid til denne alvorlige samtale. Hver 5. oplevede ikke, at der var tilstrækkelig tid til samtalen De patienter, der fik kræftdiagnosen i forbindelse med en personlig samtale, blev således stillet spørgsmålet: Følte du alt i alt, at der var tilstrækkelig tid til

19 21 selve samtalen? Det store flertal - 82 pct. - fandt, at det var der, men 18 pct. altså næsten hver 5. oplevede ikke, at der var tilstrækkelig tid til samtalen 4. Kompensation? Undersøgelsen tyder ikke på, at de patienter, der oplever, at der var for lidt tid til samtalen, får kompensensation herfor i kraft af et tilbud om en ny opfølgende samtale. Sammenlignet med de øvrige var der tværtimod signifikant færre af de kræftpatienter, der følte, at der var for lidt tid til samtalen, der fik tilbud om en ny opfølgende samtale. 36 pct. af de kræftpatienter, der ikke følte, at der var tilstrækkelig tid til samtalen, oplyser, at de fik tilbud om en opfølgende samtale, mens den tilsvarende andel er 64 pct. blandt de kræftpatienter, der følte, at der var tilstrækkelig tid til samtalen 5 6. Det synes i særlig grad at være undersøgelsens kvindelige kræftpatienter, der ikke mener, at der var tilstrækkelig tid til samtalen. 22 pct. af kvinderne svarer således, at de ikke følte, at der var tilstrækkelig tid til samtalen mod 9 pct. af mændene. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant 7. Konsekvenserne af utilstrækkelig tid De kræftpatienter, der ikke følte, at der var tilstrækkelig tid til samtalen, blev i undersøgelsen bedt om at fortælle, hvad dette betød for dem. Som det fremgår af svarene opleves utilstrækkelig tid til samtalen at have medført forvirring, usikkerhed, en følelse af kaos og chock, ubesvarede spørgsmål, frustration, angst og manglende evne til at huske informationerne. Disse følelser er alle forbundet med det at få en kræftdiagnose, men der er ikke tvivl om, at de forstærkes, når patienterne samtidig ikke får tilstrækkelig tid til samtalen. 4 Blandt de kræftpatienter, der fik diagnosen for mindre end 2 år siden er andelen 17 pct. 5 p=0,0024 (Chi-Square Test). Datagrundlag: 188 kræftpatienter, der i forbindelse med en personlig samtale, fik at vide at de havde kræft. 6 Der kan mindst være 2 mulige fortolkninger af dette resultat. For det første kan det hænge sammen med, at de sygehusafdelinger, der ikke prioriterer eller mener, at de har for travlt til at prioritere, at der er tilstrækkelig tid til den alvorlige samtale, har det på samme måde med hensyn til en opfølgende samtale, hvorfor den som regel ikke bliver tilbudt. For det andet kan det hænge sammen med, at kræftpatienterne - i deres svar på, om der var tilstrækkelig tid til selve samtalen - inddrager tiden fra en evt. opfølgende samtale i vurderingen. Uanset hvad der er baggrunden for den fundne sammenhæng, kan det imidlertid konstateres, at 2/3 af de af undersøgelsens kræftpatienter, der svarer, at de ikke følte, at der var tilstrækkelig tid til diagnose-samtalen - ikke blev tilbudt en opfølgende samtale. 7 Dvs. det kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed udelukkes, at resultatet skyldes statistiske tilfældigheder. p=0,0510 (Chi-Square Test). Datagrundlag: 154 kræftpatienter, der i forbindelse med en personlig samtale, fik at vide at de havde kræft.

20 22 Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter Udvalgte kræftpatienters svar på hvad betød det for dem, at der ikke var tilstrækkelig tid til samtalen: At jeg slet ikke havde tid til at komme mig over chokket over diagnosen. Vi var slet ikke kommet ind ad døren, og vi havde ikke sat os endnu før jeg fik diagnosen - mens lægen gloede ned i journalen. I samme åndedrag bad han mig smide alt tøjet på overkroppen. Forvirring. Jeg fik ikke noget at vide, selvom jeg spurgte. Det effterlod mig med mange spørgsmål. Det var frustrende, ensom t, kaotisk. Jeg var i chock. Jeg blev ladt alene med diagnosen. Jeg fik ikke spurgt om noget som helst. Kaos, fordi alt gik så hurtigt. Jeg fik ikke fat i min mand, fordi alt var akut. Jeg fik ikke tid til at græde færdigt. Der var ikke tid til at foreslå behandlingsmuligheder - det var en sludder for en sladder - en ekspeditionsforretning. Samtalen varede kun et par minutter. Det betød, at der var ting, jeg ikke fik nævnt. Det betød, at jeg var i chock. Jeg kom ikke på omgangshøjde. Usikkerhed og mangelfuld information. Jeg var ikke forberedt på information. Jeg havde nogle ubesvarede spørgsmål. Frustration. Der var ikke tid til at stille de spørgsmål, der opstod som følge af beskeden om diagnosen. Jeg sidder på sengekanten, bliver paf, og inden jeg ser mig om, er lægen gået videre til næste patient - Jeg lå på en 4-sengs stue. Usikkerhed, angst. Jeg kunne ikke huske de informationer, jeg fik. Psykisk var det meget hårdt. De var følelseskolde og uinvolverede, og pludselig blev samtalen afsluttet, fordi nu ville de videre. Meddelelsen var givet, men der manglede medfølelse og samtale omkring chocket, og hvad nu når vi kommer hjem. Der blev ikke taget hånd om den psykologiske del overhovedet. Der var ikke tid til at stille spørgsmål. Jeg var ikke rigtigt vågnet op af narkosen. Næsten hver 10. diagnosesamtale blev afbrudt Næsten hver tiende diagnose-samtale blev afbrudt Langt de fleste diagnosesamtaler gennemføres tilsyneladende uden afbrydelser. Ikke desto mindre oplevede næsten hver 10. af undersøgelsens kræftpatienter, at den samtale, hvor de fik at vide, at de havde kræft, blev afbrudt (Figur 5.4) 8. Enkelte oplevede, at samtalen blev afbrudt mere end 1 gang. 8 Blandt de kræftpatienter, der fik diagnosen for mindre end 2 år siden er andelen 8 pct.

21 23 Figur 5.4. Kræftpatienterne fordelt efter, om diagnose-samtalen blev afbrudt. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9% Ja 91% Nej Datagrundlag: 187 kræftpatienter, der i forbindelse med en personlig samtale, fik at vide at de havde kræft. Afbrydelserne bestod fx i, at der var telefon til lægen/personalet, at lægen/personalet blev kaldt væk, at lægen/personalet havde en anden aftale, at folk bankede på og kom ind, eller at personsøgeren bippede. Konsekvenser Flere af kræftpatienterne gav udtryk for, at afbrydelserne fik konsekvenser for samtalen 9. Konsekvenserne fremgår af den følgende tekstboks. Kræftpatienternes svar på, hvilke konsekvenser det fik for diagnose-samtalen, at den blev afbrudt: Jeg blev forvirret. Det var forstyrrende. Jeg følte mig ikke i fokus. Man stopper op - samtalen ændrer lidt karakter. Samtalen blev flyttet til den næstfølgende hverdag. Yderligere analyser har ikke afsløret klare tegn på, at det især er visse grupper af kræftpatienter, der oplevede afbrydelser af diagnose-samtalen. 9 Datagrundlaget er for utilstrækkeligt til, at det er meningsfuldt at angive procent-andele.

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET Resumé af PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Vibeke Bech Thøgersen Kommentarrapport

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Vibeke Bech Thøgersen Kommentarrapport MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Vibeke Bech Thøgersen Kommentarrapport 15. Hvordan sikrede lægen og/eller personalet sig, at du var den rigtige patient? Andet: Blev tiltalt ved navn 16. Hvis du

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Sår- og Varice Ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Den

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer. med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer. med Second opinion ordningen Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftens Bekæmpelse Patientstøtteafdelingen Maj 2005 2 3 Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Sår- og Varice Dagafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Den

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børneortopædisk sektor Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Plastikkirurgisk Ambulatorium Organkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET ØNH-klinikken Øresund Kommentarrapport

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET ØNH-klinikken Øresund Kommentarrapport MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 ØNH-klinikken Øresund Kommentarrapport 15. Hvordan sikrede lægen og/eller personalet sig, at du var den rigtige patient? Andet: Blev spurgt til vores e-mailadresse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Nyreambulatoriet, Viborg Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder/albue sektoren Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Dagkirurgi drift, ortopædi Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Reumatologisk Afdeling U Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Øre-, næse- og halsambulatorium Øreafdelingen Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Klinisk Diætist Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit T2 Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk Medicinsk Ambulatorium, Horsens Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Onkologiske Senge Herning Onkologisk Afdeling, Herning Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på FERTILITETSKLINIK Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Diskretion på sygehuse - En undersøgelse i Kræftens Bekæmpelses digitale brugerpanel

Diskretion på sygehuse - En undersøgelse i Kræftens Bekæmpelses digitale brugerpanel Kræftens Bekæmpelse Diskretion på sygehuse - En undersøgelse i Kræftens Bekæmpelses digitale brugerpanel Februar 2017 Patientstøtte & Lokal Indsats Introduktion til undersøgelsen I november 2016 spurgte

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Endokrinologisk Ambulatorium, Viborg Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Idrætsklinikken, Tage-Hansens gade Ortopædkirurgisk Afdeling E Århus Sygehus

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Kirurgisk Afdeling (Holstebro/Herning) Hospitalsenheden

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik øjne Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 I 2006 er der for første gang gennemført en detaljeret tilfredshedsundersøgelse på Hospitalsenheden Vest ud fra et

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Diætist Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik søvn Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk amb. Viborg Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Urologisk Ambulatorium Organkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 15-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NOTAT UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 JUNI Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis

NOTAT UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 JUNI Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis NOTAT UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 JUNI 2017 Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis www.ekvis.dk FORORD ekvis har i samarbejde med Rambøll Management Consulting

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Neurologisk Ambulatorium Neurologisk afdeling Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afdeling R170 Hæmatologisk Afdeling R Århus Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 42 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 32% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen Hjemmeplejen kommunal leverandør Uanmeldt tilsyn november 2012 WWW.BDO.DK Uanmeldt tilsyn, Hjemmeplejen Kommunal

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Medicinsk Afdeling M2 Medicinsk Afdeling, Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013 Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på A7 Børneafdeling A Aarhus Universitetshospital 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 for Region

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit M3 Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Svangreambulatoriet Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Skejby Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Patienthotel Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg Den Landsdækkende

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4 ONKOLOGISK AFD. D Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit M 2121, Skive Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup

Læs mere