Strategi for foreningsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for foreningsudvikling"

Transkript

1 Strategi for foreningsudvikling 1. Baggrund for strategien Den klassiske foreningsmodel er under pres i disse år. Der findes ganske vist stadig meget store foreninger i Danmark, men der er en tendens til, at man er medlem af disse foreninger for at opnå medlemsfordele, engagere sig i en enkeltsag eller dyrke en bestemt aktivitet. En foreningstype som KFUM og KFUKs, der er vant til at bygge på helhedsorientering, demokratisk involvering, et forpligtende fællesskab og et livslangt engagement, bliver stærkt udfordret af en tidsånd, der fremmer individualisme og omskiftelighed. Gode og levedygtige foreninger er imidlertid afgørende for KFUM og KFUKs fremtid. Det står også helt klart for den måde, FremtidsForum tænker på. Det er stadig i de lokale foreninger, at børn og unge møder organisationen og skaber relationer, og uden foreninger ville der heller ikke være grundlag for de store events. Hvor mange der kan være levedygtige, er en anden sag, men at arbejde med deres udvikling er en central opgave for bevægelsen, og det er vi selvfølgelig ikke alene om. Erfaringer fra både samrådsorganisationer og vores egen verden viser, at en fokuseret indsats på foreningsudvikling rykker. FDF arbejder med fokuskredse, KFUM-Spejderne arbejder med konsulent-distrikt-samarbejde omkring foreningsudvikling, og DDS har arbejdet med Den attraktive spejdergruppe. I samrådsregi er vi med i et fælles projekt om foreningsvilkår, som går i gang i 2011 og vil indebære en fælles indsats for at fremme lokalt samarbejde og synlighed for vores foreninger med det formål at sikre deres fremtidige plads ved siden af idrætten i kommunernes bevidsthed (og tilskudskasser). 2. Sammenhæng med Landsmødets handlingsplaner I KFUM og KFUK har der været eksperimenteret en del med fordelingen af opgaver mellem landsbevægelsen og foreningerne omkring udviklingen af foreningerne. Det har været en bevidst strategi at tilskynde til ansættelse af konsulenter på lokalt eller distrikts-niveau, og det har medført, at der nu er fuldtidsstillinger landet over. Det har også været eksperimenteret med fast fordeling af ansvar for distrikter mellem de landsansatte konsulenter (staben). For et par år siden måtte vi skære ned på antallet af landsansatte konsulenter, og dermed opgav vi også tanken om en fast distriktstilknytning og distriktsansvar. Konsulenternes hovedopgave var derefter at reagere på foreningers henvendelse vedr. de faglige områder, de hver især dækker. 1 På Landsmødet i 2010 indgik det i handlingsplanerne som et mål, at Alle foreninger, der har brug for det, får støtte fra udviklingskonsulenter indenfor de næste to år med henblik på at udvikle relevante tilbud til deres lokalområde. Udviklingskonsulenterne bruges primært indenfor deres fagområder. Der stod desuden, at

2 DUFs rådgivning og inspiration formidles videre som effektiv bistand til foreningerne gennem landskonsulenter og landskontor. Formålet med det skulle være, at Foreningerne forholder sig aktivt til deres kommune og sikrer sig gode forbindelser og alliancer. 3. Behov for opsøgende foreningsudvikling Vi har øget promoveringen af konsulenterne som faglige ressourcepersoner, og de bliver også i stigende omfang kaldt på af de foreninger, der har brug for det til deres aktiviteter. I den sammenhæng og andre bliver vi imidlertid opmærksom på, at der er brug for mere end det. Vi hører ofte om steder, hvor landsbevægelsen burde og kunne gøre mere. Det er ikke tilstrækkeligt, at der efterhånden er blevet mange lokalt ansatte, for dels er de ansat til særlige formål og dels er de måske nogle gange for tæt på til at kunne gå ind i tværgående udvikling af foreninger eller distriktsinitiativer. Samtidig har Hovedbestyrelsen gjort en fornyet indsats for at sætte fokus på det arbejde, der udføres af frivillige for at holde et tværgående arbejde på distriktsplan i gang. I forhold til én del af foreningsudviklingen fokus på de unge (voksne) har vi i efteråret 2010 skabt en deltids stilling, som foreløbig løber til medio Den har gjort det muligt at sætte ekstra skub i kontakterne med efterskolerne og den vigtige kobling mellem dem og foreningslivet. Men der er brug for at tænke det ind i en samlet tilgang til foreningsudvikling, og der er brug for flere kræfter til at bakke op om nogle af distrikterne, hvis de skal løfte en opgave med hensyn til at give tilbud til teenagere efter efterskolerne. 4. Definition på foreningsudvikling Foreningsudvikling er en proces, hvor foreningens behov er i centrum, og hvor den selv (eller med eksterne facilitatorer) arbejder sig frem til en fælles opfattelse af, hvor og hvordan den skal udvikle sig, og derefter gør det. De erfaringer, som DDS har opsamlet i Den attraktive spejdergruppe, blev fremlagt på et landsmøde for nogle år siden, til stor inspiration for mange. De peger kort fortalt på tre vigtige elementer, der skal være i balance i den attraktive forening : holdånd, ambitioner og enkelhed. Men vigtigst af alt skal det bindes sammen af ledelse. Det understreger betydningen af ledelsesansvaret for den enkelte forenings udvikling og tilbud. For at en forening kan udvikle sig, skal der sættes fokus på flere dele af arbejdet og især på dens udadvendte relationer. Et meget vigtigt led er fremtidssikring gennem tilgang af nye børn og unge, så gode tilbud til både børn og til alderen år spiller en vigtig rolle. Hele processen med at formidle overgangen fra efterskolerne til foreningslivet indgår som et vigtigt led her. Men der kan også være tale om at udvikle f.eks. nye tilbud i familiearbejdet, som kan række ud til nye målgrupper i lokalsamfundet. 2

3 Der skal ligeledes være en gruppe engagerede medlemmer, der ønsker at udvikle noget i deres forening. Uden en sådan lokal indsats kan landsbevægelsen ikke udrette noget. Konsulenternes rolle i foreningsudviklingen er således at hjælpe foreningen til fælles fodslag, således at medlemmerne får skabt en fælles vision. Foreningsudvikling er for hele foreningen, det er således i princippet alle medlemmer, der skal have mulighed for at blive involveret i processerne omkring foreningens mulige nye fremtid. (også børn og unge) Samtidig kan der være behov for at give medlemmerne ny viden og kompetencer til at kunne løfte de opgaver, som de ønsker at udføre i foreningen. Landsbevægelsen skal støtte, inspirere og dele gode oplevelser og erfaringer, men det er den enkelte forening og dens medlemmer, som skal finde frem til netop deres fremtid. Foreningsudvikling handler også i høj grad om lederudvikling, hvilket erfaringerne fra den attraktive spejdergruppe peger på. Samspillet med Kursus/lederuddannelsesudvalget er derfor meget centralt for strategien. 5. Bud på en strategi Den strategi, vi lægger op til, rummer flere elementer: 1) Alle foreninger skal have tydeligt og klart tilbud om foreningsudviklingsforløb og hvad det indebærer, men muligheden for at indgå i et konkret forløb vil blive vurderet ud fra de lokale forudsætninger, der er til stede (ressourcer, potentiale etc) 2) Et pilotforløb gennemføres for at skabe synlighed om sådan en proces og justere de værktøjer, som konsulenterne kan bruge. Den grundlæggende metode vil være et forløb med en forening af kortere eller længere varighed. 3) Teams og uddannelse af konsulenter og frivillige vil blive prioriteret som en effektiv måde at fremme foreningsudvikling på i løse ad hoc teams mellem både landsansatte konsulenter, lokalt ansatte og frivillige, f.eks. på distriktsniveau 4) Opbygning af netværk mellem foreninger (eller klubber), der ligner hinanden/er i samme situation 5) Udvikling af talenter - kursus for unge mhp at blive ledere, som et redskab for de konsulenter/teams, når de går ind i en proces 6) Efterskolerne tænkes med i foreningsudvikling på to måder: dels ved at øge lærernes kendskab og relation til KFUM og KFUK, og dels ved at skabe forløb på skolerne, som bidrager til udvikling af unge som ledere 6. Uddybning af initiativerne 6.1 PR/kommunikation om tilbuddet til foreningsudvikling Der skal være en tydelig kommunikation omkring tilbuddet til foreningsudvikling. Det er hensigten at starte med at kontakte foreninger både pr. mail og telefonisk for at få klarlagt de behov og muligheder, de står med. 1. Synliggørelse af resultater i lokalforeningerne som er i gang (www, Facebook, Markant, nyhedsbrev osv.) 3

4 2. Tydeligt hvad foreningerne tilbydes ift. foreningsudviklingen (at der er tale om et forløb) 3. Gøre det nemt og attraktivt at booke et team 4. kommunikation til giverne og Y s Men om tiltaget vise at KFUM og KFUK rykker lokalt. 6.2 Lokalforeningsforløb (pilot efteråret 2011-forår 2012) Modulopdelt pakkeløsning, der skræddersyes til den enkelte forenings behov og ønsker ift. målet for deres udvikling. Der vil dog være en række færdige moduler, som man kan plukke fra, og som vil formodes at være nogenlunde gængse ift. behovet i mange foreninger. 1. Fodslag i foreningen - Analyse og afklaring af behov og fokus (et obligatorisk modul, som igangsætter foreningsudviklingen måske af 4-6 timers varighed, så der er god tid til processen og til at få skabt en motivation for forandring) 2. Kapacitetsopbyggende moduler fx: ungeinddragelse, lederrekruttering, projektplanlægning, samarbejde, konflikthåndtering, det kommunale landskab, samarbejde på tværs af foreninger i lokalområdet, kommunikation, FDF-inspiration? (Modulerne skal indeholde en stor del proces, tage udgangspunkt i konkrete behov og skabe refleksion for deltagerne, ikke hard core undervisning, korte oplæg) (xx antal obligatoriske moduler fx i alt fire hen over et år) Mellem modulerne er der ting, som foreningen skal arbejde med. Der vil være en løbende opfølgning fra konsulenterne (obligatorisk) Konsulenterne skal tilbyde coaching/sparring til nøglepersonerne i foreningen, så de kan drive udviklingen fremad (mentorordning?) (et tilbud) Forløbene skal være tilpassede den enkelte forening, men når et forløb bookes kan man undersøge om naboforeningerne vil være med, således man når flere på samme tid, skaber netværk osv. Når en forening indgår i et forløb med støtte fra konsulenter/landsbevægelsen, skal der laves en gensidig forventningsafstemning, sådan at der er enighed om, hvad målet med forløbet og effekten af det skal være. 6.3 Teams og uddannelse af foreningsudviklings-talenter Foreningsudvikling skal optimalt set altid foregå i et samarbejde. Dels fordi ting ofte bliver bedre, når det udvikles i et team, og fordi staben vil have stor gavn af lokalansatte og distriktsfolkenes lokalkendskab. Staben kan til gengæld byde ind med erfaringer udefra. (også en måde at gøre afstanden mellem landsorganisationen og det lokale landskab mindre) Staben skal rykke ud nationalt og hvor som helst. Alle i staben er uddannet i at kunne gennemføre forløb og arbejder efter de samme værktøjer og processer. Lokalt ansatte konsulenter kontaktes altid, før der tages kontakt til deres forening/distrikt. De sidder ofte inde med en viden om foreningen og medlemmer, som ikke kan læses ud af medlemskartoteket. 4 Udover stabens konsulenter er det hensigten at tilbyde interesserede lokalt ansatte, frivillige og nøglepersoner i distriktet uddannelse/træning i at blive eningsudviklere. Alle får samme tilbud, så alle faggrupper er lige. De lokalt ansatte og distriktsfolk kan deltage efter ønske og aftale med evt. arbejdsgivere,

5 både hvor de hører til lokalt, og evt. andre steder. De frivillige, som tilknyttes, kan også rykke ud på landsplan og som udgangspunkt i ukendt landskab. Idéen om samarbejde på tværs af frivillige og ansatte, lokalt og på landsplan er meget vigtig for gennemførelsen af strategien og skal selvfølgelig drøftes med de enkelte foreninger/arbejdsgivere i hvert tilfælde. Følgende teamkonstellationer kan være til stede: Landskonsulent og distriktsperson Landskonsulent og en frivillig Landskonsulent og en lokal ansat Lokalt ansat og en distriktsperson Lokalt ansat og en frivillig Distriktsperson og en frivillig 6.4 Netværksinitiativ Initiativ ift. de stærke foreninger/distrikter de samles og erfaringsudveksler og får input (succes avler succes, så sætter man de stærke sammen bliver de stærkere, undgå at opfinde for mange dybe tallerkner låne af hinandens koncepter) En metode til at nå mange foreninger på en gang. Det betyder ikke, at stærke foreninger ikke må bestille et egentlig udviklingsforløb. Udviklingskonsulenten skal have fokus på alle de områder, hvor det kan være muligt at skabe netværk, f.eks. også mellem teen- og børnesommerlejre. Definition på stærke foreninger/foreninger som ligner hinanden: 10 største teenklubber, børneklubber osv. Diskoklubberne/cafeerne Bestyrelsesfolk fra de ti største foreninger Foreninger, der har ansatte Folk der laver distriktsaktiviteter som understøtter foreningerne lokalt 6.5 Kursus for unge en art talentfabrik Der er behov for at tænke i en større sammenhængende lederuddannelsesstruktur, hvor der over et langt forløb opbygges en række nødvendige kompetencer. Det vil blive gennemtænkt sammen med Kursusudvalget. En konkret idé i denne sammenhæng (som også vil blive drøftet med KSU) er et intensivt ugekursus for KFUM og KFUK-unge i hele landet. Kurset skal give gejst, motivation og klæde de unge på til at skabe udvikling i foreningen. (fx planlægningskompetencer, ideudvikling, konflikthåndtering, teamsamarbejde, personligt lederskab, lokalområdeanalyse, kommunikation, psykologi, ledelse, mødeteknik, forkyndelse, internationale input, projektstyring) Kurset foreslås som en tilbagevendende begivenhed og fx finde sted i påsken og efterårsferien. Kurset skal udvikles og afholdes med unge (kurset vil være en løbende talentfabrik ift. at skaffe nye undervisere til kurset, kickstart og hvad der ellers måtte (op)findes af ungdomskurser i KFUM og KFUK) (kan evt. kes/tilbydes sammen med FDF eller andre organisationer) 5 Erfaringer fra KFUM-Spejderne er, at ungdomskurserne er med til at fastholde de unge i spejderlivet, samt motivere og fastholde de unge i at yde en ledergerning.

6 Og bevidstgøre dem om deres talenter og muligheder som frivillige. Pkt 6 Efterskolestrategi I handlingsplanen fra Landsmødet står der at Kontakten med efterskolerne på landsplan fastholdes gennem møder, repræsentation og lancering af tilbud om Ung Uge, TeenEvent og lederuddannelse (Efterskolekursus). Kontakten mellem foreninger/distrikter og efterskoler lokalt skal understøttes gennem udbredelse af initiativ fra distrikt Syd og Trekanten. Efterskolerne spiller en central rolle både for en foreningsudviklings-strategi (at få unge tilbage fra skolerne) og for vores mulighed for at nå flere unge med vores formål. Men efterskolerne står overfor mange pres både for at få elever og for at rekruttere lærere og forstandere med organisations/mogk-baggrund. Der skal tænkes mere omkring en efterskole-indsats, men i sammenhæng med denne strategi handler det især om koblingen mellem efterskolelivet og virkeligheden i foreninger eller på distriktsplan bagefter. Ideer til strategien kunne være Forløb på efterskolerne hvor de undervises i fx projektstyring og udvikling af events osv., som de så kan fyre af enten på efterskolerne eller lokalt. Efterskoleeleverne som har deltaget registreres i en database så fx lokaltansatte og foreninger kan finde dem og booke dem til opgaver, events, ledertjanser osv.) Give efterskoleeleverne muligheder for at mødes igen, og uddanne sig yderligere (evt. på ungdomslederkurserne eller lign. projektkurser) Et lignende talentfabrikskursus, måske et valgfag kunne laves på efterskolerne og give eleverne motivation for at arbejde i KFUM og KFUK og måske skabe et samarbejde mellem efterskole og den lokale forening, eller en forening, der hvor de unge kommer fra. 7. Tidsplan for strategien Idéen er hurtigt at få gang i prototyper og så tilpasse/teste løbende. Frem for at komme med en færdigpakke, som så måske ikke fungerer. September 2011: nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af nyansat udviklingskonsulent, 2-3 lokalt ansatte og evt. superfrivillige (KSU-folk og/eller andre frivillige med interesse for området) Kommunikation til alle foreninger om det nye tilbud, herunder telefonkontakt med et udvalgt antal foreninger/formænd for at få overblik over behov September 2011 forår 2012: udvikling og testforløb i foreningerne (analyseforløb og div. moduler testes enkeltvis i fem-seks foreninger) Jan-feb 2012: kursus for landskonsulenter, lokaltansatte, distriktspersoner og frivillige. Umiddelbart efter kurset åbnes der for foreningernes booking af udviklingsforløb 6 Jan-april 2012 udvikling af ungdomslederkursus (som skal køre i påsken og efterårsferien)

7 April netværksmøder sættes i gang Løbende evaluering og monitorering af forløbene 8. Mål og succeskriterier Som tidligere nævnt ligger det allerede i handlingsplanen, at alle foreninger, der har behov for hjælp til at udvikle deres aktiviteter, skal have besøg af en udviklingskonsulent, med hovedvægt på arbejdsområderne børn, unge osv. Det krævede blot, at de selv henvendte sig med et specifikt behov. Men virkeligheden er, at foreninger også har brug for hjælp til at videreudvikle sig (i den ene ende af skalaen) eller undgå nedlæggelse (i den anden ende) uden at de nødvendigvis selv henvender sig om hjælp. Målet er derfor, at alle foreninger i KFUM og KFUK, som har potentiale i form af lokale ressourcer, får adgang til en professionel hjælp til at genstarte eller udvikle deres tilbud. Vi har endnu ikke udarbejdet talmateriale som grundlag for at vurdere hvor mange vi kan/skal nå, men det vil kunne fremlægges for HB senere. Det overordnede mål er, at KFUM og KFUK skal bestå af levedygtige veldrevne foreninger med relevante og kvalitetsprægede tilbud til børn, unge og familier. Hvis dette mål nås, vil det givetvis udmønte sig i et øget samlet medlemstal, hvilket selvfølgelig er ønskeligt. Men det primære mål for foreningsudviklingen er at sikre, at organisationen i sin helhed er sund og veldrevet og udvikler sig relevant i forhold til de tilbud, børn og unge i dag og fremover har brug for. På dette punkt vil FremtidsForums tanker og indspil til HB og de fremtidige strategiske satsninger naturligvis spille en stor rolle. Succeskriteriet for indsatsen vil i første omgang være, at en række foreninger kan vise positive tegn på udvikling som led i en foreningsudviklings-proces. 9. Ressourcemæssige implikationer Strategien indebærer først og fremmest en udvidelse med en fuldtidsstilling i staben samt at udviklingskonsulenterne skal prioritere foreningsudvikling højere, og det må blive på bekostning af deres støtte til de landsdækkende udvalg. Den nye stilling får ansvar for at være foregangsperson og koordinator på foreningsudvikling. Konsulentens opgave bliver at udforme værktøjer til kolleger, sikre uddannelsestilbud, koordinere gennemførelsen af strategien og være kontaktled til det foreningsvilkårsprojekt, som vi deltager i sammen med de øvrige samrådsorganisationer. Ressourcemæssigt vil der desuden blive tale om at justere Kursusudvalgets tilbud i lyset af strategien, således at f.eks. talentkurser prioriteres. 7 Som udgangspunkt vil det ikke koste foreningerne noget at indgå i foreningsudviklingsforløb ved hjælp af en landsansat konsulent/stabsmedlem, idet det må anses for at være dækket af medlemskontingentet. I særlige tilfælde kan der dog blive tale om andre eksterne løsninger, som må finansieres ad anden vej.

8 Mht tilbud om uddannelse/træning i foreningsudvikling og evt kompensation til foreninger, der lader lokalt ansatte indgå i længere forløb, må det forventes, at foreningsudvikling skal prioriteres i budgettet for 2012 og at det kan medføre en omprioritering af udvalgenes budgetter, hvis der ikke findes anden luft i budgettet. Udviklingspuljen vil også kunne søges om evt manglende ressourcer til området, som jo netop handler om foreningsudvikling. Godkendt på Hovedbestyrelsesmødet d maj

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre

Læs mere

PUNKT 2 Rapportering på handlingsplan 2012-14

PUNKT 2 Rapportering på handlingsplan 2012-14 PUNKT 2 Rapportering på handlingsplan 2012-14 Hovedbestyrelsens og medarbejdernes tilbagemelding til Landsmødet om, hvad der er sket siden sidste Landsmøde i forhold til de vedtagne målsætninger: 1.a:

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for tre aktivitetsprofiler: Lokale aktivitetsmiljøer Festivaler og

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så?

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så? Rotary iværksætter kampagne Der er fokus på iværksætter kultur i Danmark det er de gode idéer, der skal løfte os ud af den økonomiske krise, skabe arbejdspladser og internationalt skal vi have sat fokus

Læs mere

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie [1] Vojens d. 25. oktober 2014 Vision for breddeidrætten i Haderslev Kommune Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie 2. Indsatsområder

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Vision og handlingsplaner

Vision og handlingsplaner Bilag 02 Punkt 2 Vision og handlingsplaner for KFUM og KFUK i Danmark 2008-2010 Rapportering til Landsmødet 2010 1 Første indsatsområde: Støtte foreningerne i udvikling og udbredelse af børne- og teenaktiviteter

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde Strategikoncept FDF har fire vigtige styringsredskaber for at sikre landsforbundets daglige drift samt sikre en ordentlig implementering af landsforbundets ambition og udviklingsmål. Disse styringsredskaber

Læs mere

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ DS2022 DS2022 Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ Principper for udviklingen: Fra top-down til bottom-up Fra medlem til aktiv medejer Fra centralisering til decentralisering Forudsætning:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Ledelse. Kædechefuddannelsen

Ledelse. Kædechefuddannelsen Ledelse Organisa tion Økonomi Kommunikation Kædechefuddannelsen For kædechefer i frivillige kæder På denne uddannelse udvikles og dyrkes kædechefens viden og færdigheder, så denne har de optimale forudsætninger

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen. Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere