Strategi for foreningsudvikling
|
|
- Michael Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for foreningsudvikling 1. Baggrund for strategien Den klassiske foreningsmodel er under pres i disse år. Der findes ganske vist stadig meget store foreninger i Danmark, men der er en tendens til, at man er medlem af disse foreninger for at opnå medlemsfordele, engagere sig i en enkeltsag eller dyrke en bestemt aktivitet. En foreningstype som KFUM og KFUKs, der er vant til at bygge på helhedsorientering, demokratisk involvering, et forpligtende fællesskab og et livslangt engagement, bliver stærkt udfordret af en tidsånd, der fremmer individualisme og omskiftelighed. Gode og levedygtige foreninger er imidlertid afgørende for KFUM og KFUKs fremtid. Det står også helt klart for den måde, FremtidsForum tænker på. Det er stadig i de lokale foreninger, at børn og unge møder organisationen og skaber relationer, og uden foreninger ville der heller ikke være grundlag for de store events. Hvor mange der kan være levedygtige, er en anden sag, men at arbejde med deres udvikling er en central opgave for bevægelsen, og det er vi selvfølgelig ikke alene om. Erfaringer fra både samrådsorganisationer og vores egen verden viser, at en fokuseret indsats på foreningsudvikling rykker. FDF arbejder med fokuskredse, KFUM-Spejderne arbejder med konsulent-distrikt-samarbejde omkring foreningsudvikling, og DDS har arbejdet med Den attraktive spejdergruppe. I samrådsregi er vi med i et fælles projekt om foreningsvilkår, som går i gang i 2011 og vil indebære en fælles indsats for at fremme lokalt samarbejde og synlighed for vores foreninger med det formål at sikre deres fremtidige plads ved siden af idrætten i kommunernes bevidsthed (og tilskudskasser). 2. Sammenhæng med Landsmødets handlingsplaner I KFUM og KFUK har der været eksperimenteret en del med fordelingen af opgaver mellem landsbevægelsen og foreningerne omkring udviklingen af foreningerne. Det har været en bevidst strategi at tilskynde til ansættelse af konsulenter på lokalt eller distrikts-niveau, og det har medført, at der nu er fuldtidsstillinger landet over. Det har også været eksperimenteret med fast fordeling af ansvar for distrikter mellem de landsansatte konsulenter (staben). For et par år siden måtte vi skære ned på antallet af landsansatte konsulenter, og dermed opgav vi også tanken om en fast distriktstilknytning og distriktsansvar. Konsulenternes hovedopgave var derefter at reagere på foreningers henvendelse vedr. de faglige områder, de hver især dækker. 1 På Landsmødet i 2010 indgik det i handlingsplanerne som et mål, at Alle foreninger, der har brug for det, får støtte fra udviklingskonsulenter indenfor de næste to år med henblik på at udvikle relevante tilbud til deres lokalområde. Udviklingskonsulenterne bruges primært indenfor deres fagområder. Der stod desuden, at
2 DUFs rådgivning og inspiration formidles videre som effektiv bistand til foreningerne gennem landskonsulenter og landskontor. Formålet med det skulle være, at Foreningerne forholder sig aktivt til deres kommune og sikrer sig gode forbindelser og alliancer. 3. Behov for opsøgende foreningsudvikling Vi har øget promoveringen af konsulenterne som faglige ressourcepersoner, og de bliver også i stigende omfang kaldt på af de foreninger, der har brug for det til deres aktiviteter. I den sammenhæng og andre bliver vi imidlertid opmærksom på, at der er brug for mere end det. Vi hører ofte om steder, hvor landsbevægelsen burde og kunne gøre mere. Det er ikke tilstrækkeligt, at der efterhånden er blevet mange lokalt ansatte, for dels er de ansat til særlige formål og dels er de måske nogle gange for tæt på til at kunne gå ind i tværgående udvikling af foreninger eller distriktsinitiativer. Samtidig har Hovedbestyrelsen gjort en fornyet indsats for at sætte fokus på det arbejde, der udføres af frivillige for at holde et tværgående arbejde på distriktsplan i gang. I forhold til én del af foreningsudviklingen fokus på de unge (voksne) har vi i efteråret 2010 skabt en deltids stilling, som foreløbig løber til medio Den har gjort det muligt at sætte ekstra skub i kontakterne med efterskolerne og den vigtige kobling mellem dem og foreningslivet. Men der er brug for at tænke det ind i en samlet tilgang til foreningsudvikling, og der er brug for flere kræfter til at bakke op om nogle af distrikterne, hvis de skal løfte en opgave med hensyn til at give tilbud til teenagere efter efterskolerne. 4. Definition på foreningsudvikling Foreningsudvikling er en proces, hvor foreningens behov er i centrum, og hvor den selv (eller med eksterne facilitatorer) arbejder sig frem til en fælles opfattelse af, hvor og hvordan den skal udvikle sig, og derefter gør det. De erfaringer, som DDS har opsamlet i Den attraktive spejdergruppe, blev fremlagt på et landsmøde for nogle år siden, til stor inspiration for mange. De peger kort fortalt på tre vigtige elementer, der skal være i balance i den attraktive forening : holdånd, ambitioner og enkelhed. Men vigtigst af alt skal det bindes sammen af ledelse. Det understreger betydningen af ledelsesansvaret for den enkelte forenings udvikling og tilbud. For at en forening kan udvikle sig, skal der sættes fokus på flere dele af arbejdet og især på dens udadvendte relationer. Et meget vigtigt led er fremtidssikring gennem tilgang af nye børn og unge, så gode tilbud til både børn og til alderen år spiller en vigtig rolle. Hele processen med at formidle overgangen fra efterskolerne til foreningslivet indgår som et vigtigt led her. Men der kan også være tale om at udvikle f.eks. nye tilbud i familiearbejdet, som kan række ud til nye målgrupper i lokalsamfundet. 2
3 Der skal ligeledes være en gruppe engagerede medlemmer, der ønsker at udvikle noget i deres forening. Uden en sådan lokal indsats kan landsbevægelsen ikke udrette noget. Konsulenternes rolle i foreningsudviklingen er således at hjælpe foreningen til fælles fodslag, således at medlemmerne får skabt en fælles vision. Foreningsudvikling er for hele foreningen, det er således i princippet alle medlemmer, der skal have mulighed for at blive involveret i processerne omkring foreningens mulige nye fremtid. (også børn og unge) Samtidig kan der være behov for at give medlemmerne ny viden og kompetencer til at kunne løfte de opgaver, som de ønsker at udføre i foreningen. Landsbevægelsen skal støtte, inspirere og dele gode oplevelser og erfaringer, men det er den enkelte forening og dens medlemmer, som skal finde frem til netop deres fremtid. Foreningsudvikling handler også i høj grad om lederudvikling, hvilket erfaringerne fra den attraktive spejdergruppe peger på. Samspillet med Kursus/lederuddannelsesudvalget er derfor meget centralt for strategien. 5. Bud på en strategi Den strategi, vi lægger op til, rummer flere elementer: 1) Alle foreninger skal have tydeligt og klart tilbud om foreningsudviklingsforløb og hvad det indebærer, men muligheden for at indgå i et konkret forløb vil blive vurderet ud fra de lokale forudsætninger, der er til stede (ressourcer, potentiale etc) 2) Et pilotforløb gennemføres for at skabe synlighed om sådan en proces og justere de værktøjer, som konsulenterne kan bruge. Den grundlæggende metode vil være et forløb med en forening af kortere eller længere varighed. 3) Teams og uddannelse af konsulenter og frivillige vil blive prioriteret som en effektiv måde at fremme foreningsudvikling på i løse ad hoc teams mellem både landsansatte konsulenter, lokalt ansatte og frivillige, f.eks. på distriktsniveau 4) Opbygning af netværk mellem foreninger (eller klubber), der ligner hinanden/er i samme situation 5) Udvikling af talenter - kursus for unge mhp at blive ledere, som et redskab for de konsulenter/teams, når de går ind i en proces 6) Efterskolerne tænkes med i foreningsudvikling på to måder: dels ved at øge lærernes kendskab og relation til KFUM og KFUK, og dels ved at skabe forløb på skolerne, som bidrager til udvikling af unge som ledere 6. Uddybning af initiativerne 6.1 PR/kommunikation om tilbuddet til foreningsudvikling Der skal være en tydelig kommunikation omkring tilbuddet til foreningsudvikling. Det er hensigten at starte med at kontakte foreninger både pr. mail og telefonisk for at få klarlagt de behov og muligheder, de står med. 1. Synliggørelse af resultater i lokalforeningerne som er i gang (www, Facebook, Markant, nyhedsbrev osv.) 3
4 2. Tydeligt hvad foreningerne tilbydes ift. foreningsudviklingen (at der er tale om et forløb) 3. Gøre det nemt og attraktivt at booke et team 4. kommunikation til giverne og Y s Men om tiltaget vise at KFUM og KFUK rykker lokalt. 6.2 Lokalforeningsforløb (pilot efteråret 2011-forår 2012) Modulopdelt pakkeløsning, der skræddersyes til den enkelte forenings behov og ønsker ift. målet for deres udvikling. Der vil dog være en række færdige moduler, som man kan plukke fra, og som vil formodes at være nogenlunde gængse ift. behovet i mange foreninger. 1. Fodslag i foreningen - Analyse og afklaring af behov og fokus (et obligatorisk modul, som igangsætter foreningsudviklingen måske af 4-6 timers varighed, så der er god tid til processen og til at få skabt en motivation for forandring) 2. Kapacitetsopbyggende moduler fx: ungeinddragelse, lederrekruttering, projektplanlægning, samarbejde, konflikthåndtering, det kommunale landskab, samarbejde på tværs af foreninger i lokalområdet, kommunikation, FDF-inspiration? (Modulerne skal indeholde en stor del proces, tage udgangspunkt i konkrete behov og skabe refleksion for deltagerne, ikke hard core undervisning, korte oplæg) (xx antal obligatoriske moduler fx i alt fire hen over et år) Mellem modulerne er der ting, som foreningen skal arbejde med. Der vil være en løbende opfølgning fra konsulenterne (obligatorisk) Konsulenterne skal tilbyde coaching/sparring til nøglepersonerne i foreningen, så de kan drive udviklingen fremad (mentorordning?) (et tilbud) Forløbene skal være tilpassede den enkelte forening, men når et forløb bookes kan man undersøge om naboforeningerne vil være med, således man når flere på samme tid, skaber netværk osv. Når en forening indgår i et forløb med støtte fra konsulenter/landsbevægelsen, skal der laves en gensidig forventningsafstemning, sådan at der er enighed om, hvad målet med forløbet og effekten af det skal være. 6.3 Teams og uddannelse af foreningsudviklings-talenter Foreningsudvikling skal optimalt set altid foregå i et samarbejde. Dels fordi ting ofte bliver bedre, når det udvikles i et team, og fordi staben vil have stor gavn af lokalansatte og distriktsfolkenes lokalkendskab. Staben kan til gengæld byde ind med erfaringer udefra. (også en måde at gøre afstanden mellem landsorganisationen og det lokale landskab mindre) Staben skal rykke ud nationalt og hvor som helst. Alle i staben er uddannet i at kunne gennemføre forløb og arbejder efter de samme værktøjer og processer. Lokalt ansatte konsulenter kontaktes altid, før der tages kontakt til deres forening/distrikt. De sidder ofte inde med en viden om foreningen og medlemmer, som ikke kan læses ud af medlemskartoteket. 4 Udover stabens konsulenter er det hensigten at tilbyde interesserede lokalt ansatte, frivillige og nøglepersoner i distriktet uddannelse/træning i at blive eningsudviklere. Alle får samme tilbud, så alle faggrupper er lige. De lokalt ansatte og distriktsfolk kan deltage efter ønske og aftale med evt. arbejdsgivere,
5 både hvor de hører til lokalt, og evt. andre steder. De frivillige, som tilknyttes, kan også rykke ud på landsplan og som udgangspunkt i ukendt landskab. Idéen om samarbejde på tværs af frivillige og ansatte, lokalt og på landsplan er meget vigtig for gennemførelsen af strategien og skal selvfølgelig drøftes med de enkelte foreninger/arbejdsgivere i hvert tilfælde. Følgende teamkonstellationer kan være til stede: Landskonsulent og distriktsperson Landskonsulent og en frivillig Landskonsulent og en lokal ansat Lokalt ansat og en distriktsperson Lokalt ansat og en frivillig Distriktsperson og en frivillig 6.4 Netværksinitiativ Initiativ ift. de stærke foreninger/distrikter de samles og erfaringsudveksler og får input (succes avler succes, så sætter man de stærke sammen bliver de stærkere, undgå at opfinde for mange dybe tallerkner låne af hinandens koncepter) En metode til at nå mange foreninger på en gang. Det betyder ikke, at stærke foreninger ikke må bestille et egentlig udviklingsforløb. Udviklingskonsulenten skal have fokus på alle de områder, hvor det kan være muligt at skabe netværk, f.eks. også mellem teen- og børnesommerlejre. Definition på stærke foreninger/foreninger som ligner hinanden: 10 største teenklubber, børneklubber osv. Diskoklubberne/cafeerne Bestyrelsesfolk fra de ti største foreninger Foreninger, der har ansatte Folk der laver distriktsaktiviteter som understøtter foreningerne lokalt 6.5 Kursus for unge en art talentfabrik Der er behov for at tænke i en større sammenhængende lederuddannelsesstruktur, hvor der over et langt forløb opbygges en række nødvendige kompetencer. Det vil blive gennemtænkt sammen med Kursusudvalget. En konkret idé i denne sammenhæng (som også vil blive drøftet med KSU) er et intensivt ugekursus for KFUM og KFUK-unge i hele landet. Kurset skal give gejst, motivation og klæde de unge på til at skabe udvikling i foreningen. (fx planlægningskompetencer, ideudvikling, konflikthåndtering, teamsamarbejde, personligt lederskab, lokalområdeanalyse, kommunikation, psykologi, ledelse, mødeteknik, forkyndelse, internationale input, projektstyring) Kurset foreslås som en tilbagevendende begivenhed og fx finde sted i påsken og efterårsferien. Kurset skal udvikles og afholdes med unge (kurset vil være en løbende talentfabrik ift. at skaffe nye undervisere til kurset, kickstart og hvad der ellers måtte (op)findes af ungdomskurser i KFUM og KFUK) (kan evt. kes/tilbydes sammen med FDF eller andre organisationer) 5 Erfaringer fra KFUM-Spejderne er, at ungdomskurserne er med til at fastholde de unge i spejderlivet, samt motivere og fastholde de unge i at yde en ledergerning.
6 Og bevidstgøre dem om deres talenter og muligheder som frivillige. Pkt 6 Efterskolestrategi I handlingsplanen fra Landsmødet står der at Kontakten med efterskolerne på landsplan fastholdes gennem møder, repræsentation og lancering af tilbud om Ung Uge, TeenEvent og lederuddannelse (Efterskolekursus). Kontakten mellem foreninger/distrikter og efterskoler lokalt skal understøttes gennem udbredelse af initiativ fra distrikt Syd og Trekanten. Efterskolerne spiller en central rolle både for en foreningsudviklings-strategi (at få unge tilbage fra skolerne) og for vores mulighed for at nå flere unge med vores formål. Men efterskolerne står overfor mange pres både for at få elever og for at rekruttere lærere og forstandere med organisations/mogk-baggrund. Der skal tænkes mere omkring en efterskole-indsats, men i sammenhæng med denne strategi handler det især om koblingen mellem efterskolelivet og virkeligheden i foreninger eller på distriktsplan bagefter. Ideer til strategien kunne være Forløb på efterskolerne hvor de undervises i fx projektstyring og udvikling af events osv., som de så kan fyre af enten på efterskolerne eller lokalt. Efterskoleeleverne som har deltaget registreres i en database så fx lokaltansatte og foreninger kan finde dem og booke dem til opgaver, events, ledertjanser osv.) Give efterskoleeleverne muligheder for at mødes igen, og uddanne sig yderligere (evt. på ungdomslederkurserne eller lign. projektkurser) Et lignende talentfabrikskursus, måske et valgfag kunne laves på efterskolerne og give eleverne motivation for at arbejde i KFUM og KFUK og måske skabe et samarbejde mellem efterskole og den lokale forening, eller en forening, der hvor de unge kommer fra. 7. Tidsplan for strategien Idéen er hurtigt at få gang i prototyper og så tilpasse/teste løbende. Frem for at komme med en færdigpakke, som så måske ikke fungerer. September 2011: nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af nyansat udviklingskonsulent, 2-3 lokalt ansatte og evt. superfrivillige (KSU-folk og/eller andre frivillige med interesse for området) Kommunikation til alle foreninger om det nye tilbud, herunder telefonkontakt med et udvalgt antal foreninger/formænd for at få overblik over behov September 2011 forår 2012: udvikling og testforløb i foreningerne (analyseforløb og div. moduler testes enkeltvis i fem-seks foreninger) Jan-feb 2012: kursus for landskonsulenter, lokaltansatte, distriktspersoner og frivillige. Umiddelbart efter kurset åbnes der for foreningernes booking af udviklingsforløb 6 Jan-april 2012 udvikling af ungdomslederkursus (som skal køre i påsken og efterårsferien)
7 April netværksmøder sættes i gang Løbende evaluering og monitorering af forløbene 8. Mål og succeskriterier Som tidligere nævnt ligger det allerede i handlingsplanen, at alle foreninger, der har behov for hjælp til at udvikle deres aktiviteter, skal have besøg af en udviklingskonsulent, med hovedvægt på arbejdsområderne børn, unge osv. Det krævede blot, at de selv henvendte sig med et specifikt behov. Men virkeligheden er, at foreninger også har brug for hjælp til at videreudvikle sig (i den ene ende af skalaen) eller undgå nedlæggelse (i den anden ende) uden at de nødvendigvis selv henvender sig om hjælp. Målet er derfor, at alle foreninger i KFUM og KFUK, som har potentiale i form af lokale ressourcer, får adgang til en professionel hjælp til at genstarte eller udvikle deres tilbud. Vi har endnu ikke udarbejdet talmateriale som grundlag for at vurdere hvor mange vi kan/skal nå, men det vil kunne fremlægges for HB senere. Det overordnede mål er, at KFUM og KFUK skal bestå af levedygtige veldrevne foreninger med relevante og kvalitetsprægede tilbud til børn, unge og familier. Hvis dette mål nås, vil det givetvis udmønte sig i et øget samlet medlemstal, hvilket selvfølgelig er ønskeligt. Men det primære mål for foreningsudviklingen er at sikre, at organisationen i sin helhed er sund og veldrevet og udvikler sig relevant i forhold til de tilbud, børn og unge i dag og fremover har brug for. På dette punkt vil FremtidsForums tanker og indspil til HB og de fremtidige strategiske satsninger naturligvis spille en stor rolle. Succeskriteriet for indsatsen vil i første omgang være, at en række foreninger kan vise positive tegn på udvikling som led i en foreningsudviklings-proces. 9. Ressourcemæssige implikationer Strategien indebærer først og fremmest en udvidelse med en fuldtidsstilling i staben samt at udviklingskonsulenterne skal prioritere foreningsudvikling højere, og det må blive på bekostning af deres støtte til de landsdækkende udvalg. Den nye stilling får ansvar for at være foregangsperson og koordinator på foreningsudvikling. Konsulentens opgave bliver at udforme værktøjer til kolleger, sikre uddannelsestilbud, koordinere gennemførelsen af strategien og være kontaktled til det foreningsvilkårsprojekt, som vi deltager i sammen med de øvrige samrådsorganisationer. Ressourcemæssigt vil der desuden blive tale om at justere Kursusudvalgets tilbud i lyset af strategien, således at f.eks. talentkurser prioriteres. 7 Som udgangspunkt vil det ikke koste foreningerne noget at indgå i foreningsudviklingsforløb ved hjælp af en landsansat konsulent/stabsmedlem, idet det må anses for at være dækket af medlemskontingentet. I særlige tilfælde kan der dog blive tale om andre eksterne løsninger, som må finansieres ad anden vej.
8 Mht tilbud om uddannelse/træning i foreningsudvikling og evt kompensation til foreninger, der lader lokalt ansatte indgå i længere forløb, må det forventes, at foreningsudvikling skal prioriteres i budgettet for 2012 og at det kan medføre en omprioritering af udvalgenes budgetter, hvis der ikke findes anden luft i budgettet. Udviklingspuljen vil også kunne søges om evt manglende ressourcer til området, som jo netop handler om foreningsudvikling. Godkendt på Hovedbestyrelsesmødet d maj
Hovedbestyrelsens forslag til toårsmål
PUNKT 4.1 Hovedbestyrelsens forslag til toårsmål 2018-20 PUNKT 4.1 Landsmødeguide del 2 KFUM OG KFUK i DAnmark 16 Lokale aktivitetsmiljøer Frivillighed Sammenhængskraft TOÅRSMÅL 2018-20 BAGGRUND Landsmødet
Læs mereHÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE
HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og
Læs mereDansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017
Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en
Læs mereNy VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025
Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereArbejdsdrøftelse 2017
Arbejdsdrøftelse 2017 I år skal der arbejdes med foreningens vision for 2017-2018. Du kan her læse hvilke visioner bestryelsen har haft i tankerne. HVILKE DELE AF VISIONEN KOMMER TIL AT PÅVIRKE DIG, OG
Læs mereNye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025
Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre
Læs mereUdviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF
Udviklingsmål 2016 2018 Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF FOTO BO LUDVIGSEN, RIEKE POPPE, THOMAS HEIE NIELSEN Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer
Læs merePUNKT 2 Rapportering på handlingsplan 2012-14
PUNKT 2 Rapportering på handlingsplan 2012-14 Hovedbestyrelsens og medarbejdernes tilbagemelding til Landsmødet om, hvad der er sket siden sidste Landsmøde i forhold til de vedtagne målsætninger: 1.a:
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets
Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereFDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Læs mereEn lederuddannelse for københavnske klubber. Den attraktive forening
En lederuddannelse for københavnske klubber Den attraktive forening Marts-december 2018 Den attraktive forening Skal din forening gå forrest? 2 Skal DIN forening være et endnu bedre og endnu mere attraktivt
Læs mereEn lederuddannelse for københavnske klubber. Den attraktive forening
En lederuddannelse for københavnske klubber Den attraktive forening Marts-december 2018 Den attraktive forening Skal din forening gå forrest? 2 Skal DIN forening være et endnu bedre og endnu mere attraktivt
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereEvaluering af strategikoncept
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) x Beslutningsbilag (B)
Læs mereHaderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse
E N U M M O K V E L S 17-18 0 R 2 i E m e D HA ig for livet - Lederakaat dblive en endnu bedre leder l Bevæg d ste nye skridt ti ør Tag det f Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse 2
Læs mereKlubudviklingsprojekter
Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på
Læs mereArbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012
Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereFormål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.
HOLBÆK KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Holbæk Kommune. Forord Holbæk
Læs mereAktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1
Aktivering af netværket omkring Landsstævnet Netværksstrategi del 1 Indledning Dette dokument er første del af netværksstrategien. Her præsenteres det strategiske fundament for en mere netværksbaseret
Læs mereHVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?
HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereFrivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereDEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN
DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereForord. Annette Westh Formand for Udvalget for Sundhed og Kultur
E N U M M O K S 17/18 e leder Æ 0 2 N i S m e L bedr rakad HA n endnu et - Lede for liv blive e t g i a d l i g t t æ d v i r Be st nye sk r ø f t e d Tag Forord Det er med stor fornøjelse, at jeg skriver
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereRekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger
Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Bevæg dig for livet - Lederakademi 2018/19 Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder
HALSNÆS KOMMUNE Bevæg dig for livet - Lederakademi 2018/19 Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder Forord Det store folkelige fællesskab vi deler med hinanden i Halsnæs, får en af sine
Læs merePUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025
PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for tre aktivitetsprofiler: Lokale aktivitetsmiljøer Festivaler og
Læs mereDIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15
En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk
Læs mereFælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018
Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018 Demokratisk samtale På Landsmødet 2017 blev det besluttet at igangsætte en evaluering af, hvordan vi i Alternativet udvikler politik. Hovedbestyrelsen
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFormands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet
Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet
Læs mereStrategi og handleplan for Hjernesagen
Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereForeningsudvikling. Styrk foreningen. En kursusrække der gør din forening mere attraktiv
Foreningsudvikling Styrk foreningen En kursusrække der gør din forening mere attraktiv En styrket bestyrelse giver en styrket forening Styrk foreningen består af 6 kurser, der kan vælges enkeltvis eller
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereHøjfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv
Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereMennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet)
Mennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet) Andre forslag: - sammen når vi endnu længre - sammen skaber vi fremtiden - sammen mod fremtiden - sammen skaber vi velfærd - og
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereForeningsudvikling. Styrk foreningen. En kursusrække, der gør din forening mere attraktiv
Foreningsudvikling Styrk foreningen En kursusrække, der gør din forening mere attraktiv 2 Nobody is perfect, but a team can be Citat: Raymond Meredith Belbin Hvad er Styrk Foreningen? 3 Styrk foreningen
Læs mereFDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse
STILLINGSOPSLAG FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse Vi søger en dygtig leder, der kan være en central kulturbærer i en værdistærk organisation. Du kommer til
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereSundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web
Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter
Læs mereArena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning
Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)
Læs mereDagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie
[1] Vojens d. 25. oktober 2014 Vision for breddeidrætten i Haderslev Kommune Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie 2. Indsatsområder
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereENGAGEMENT. Y s MEN INTERNATIONAL. og gør det nu! ÅRSTEMA. Region Danmark. -gør det frivilligt,medmenneskeligt
ÅRSTEMA ENGAGEMENT -gør det frivilligt,medmenneskeligt og gør det nu! Engagement kan udleves på mange måder: 1) Nogle yder en stor indsats med at lægge et alsidigt og spændende program for klubmøderne
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereDemokratiske Iværksættere Indhold
Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereVi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.
Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLæringsforløb for frivillige
Læringsforløb for frivillige Indholdsfortegnelse Om læringsforløbet.....s. 3 Om forløbet.......s. 3 Læringsfilosofi..s. 4 Certificering som baba..s. 4 Oversigt over forløbet....s. 5 Detaljeret oversigt
Læs mereUDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER
UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012
Læs mereUdviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Læs mereDe følgende spørgsmål omhandler din forenings oplevelse af foreningsudviklingsforløbet via BEVÆG DIG FOR LIVET.
Evaluering af BEVÆG DIG FOR LIVET - foreningsudviklingsforløb De følgende spørgsmål omhandler din forenings oplevelse af foreningsudviklingsforløbet via BEVÆG DIG FOR LIVET. Når du besvarer spørgeskemaet,
Læs mereDet Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereMIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereFormål. Udviklingsforløb på 1½ år
Dagsorden Hvem tager referat? Faser i projektet Opgaver i hhv. styregruppe, kommunikationsgruppe og borgerinvolveringsgruppe Etablering af styregruppe, kommunikationsgruppe og borgerinvolveringsgruppe
Læs mereSocialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget. Procesplan for den socialøkonomiske indsats
-, handicap- og hjælpemiddeludvalget Procesplan for den socialøkonomiske indsats 2018-2021 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...- 2 - INTRODUKTION...- 3 - PROCESPLANENS OPBYGNING...- 3 - TIDSPLAN
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereIFK og DGI Lederuddannelse i København Et uddannelsesforløb med leder- og foreningsudvikling fra januar 2018 januar 2019
IFK og DGI Lederuddannelse i København Et uddannelsesforløb med leder- og foreningsudvikling fra januar 2018 januar 2019 Målgruppe Bestyrelsesmedlemmer i folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune
Læs mereSkolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mere