Strategi for foreningsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for foreningsudvikling"

Transkript

1 Strategi for foreningsudvikling 1. Baggrund for strategien Den klassiske foreningsmodel er under pres i disse år. Der findes ganske vist stadig meget store foreninger i Danmark, men der er en tendens til, at man er medlem af disse foreninger for at opnå medlemsfordele, engagere sig i en enkeltsag eller dyrke en bestemt aktivitet. En foreningstype som KFUM og KFUKs, der er vant til at bygge på helhedsorientering, demokratisk involvering, et forpligtende fællesskab og et livslangt engagement, bliver stærkt udfordret af en tidsånd, der fremmer individualisme og omskiftelighed. Gode og levedygtige foreninger er imidlertid afgørende for KFUM og KFUKs fremtid. Det står også helt klart for den måde, FremtidsForum tænker på. Det er stadig i de lokale foreninger, at børn og unge møder organisationen og skaber relationer, og uden foreninger ville der heller ikke være grundlag for de store events. Hvor mange der kan være levedygtige, er en anden sag, men at arbejde med deres udvikling er en central opgave for bevægelsen, og det er vi selvfølgelig ikke alene om. Erfaringer fra både samrådsorganisationer og vores egen verden viser, at en fokuseret indsats på foreningsudvikling rykker. FDF arbejder med fokuskredse, KFUM-Spejderne arbejder med konsulent-distrikt-samarbejde omkring foreningsudvikling, og DDS har arbejdet med Den attraktive spejdergruppe. I samrådsregi er vi med i et fælles projekt om foreningsvilkår, som går i gang i 2011 og vil indebære en fælles indsats for at fremme lokalt samarbejde og synlighed for vores foreninger med det formål at sikre deres fremtidige plads ved siden af idrætten i kommunernes bevidsthed (og tilskudskasser). 2. Sammenhæng med Landsmødets handlingsplaner I KFUM og KFUK har der været eksperimenteret en del med fordelingen af opgaver mellem landsbevægelsen og foreningerne omkring udviklingen af foreningerne. Det har været en bevidst strategi at tilskynde til ansættelse af konsulenter på lokalt eller distrikts-niveau, og det har medført, at der nu er fuldtidsstillinger landet over. Det har også været eksperimenteret med fast fordeling af ansvar for distrikter mellem de landsansatte konsulenter (staben). For et par år siden måtte vi skære ned på antallet af landsansatte konsulenter, og dermed opgav vi også tanken om en fast distriktstilknytning og distriktsansvar. Konsulenternes hovedopgave var derefter at reagere på foreningers henvendelse vedr. de faglige områder, de hver især dækker. 1 På Landsmødet i 2010 indgik det i handlingsplanerne som et mål, at Alle foreninger, der har brug for det, får støtte fra udviklingskonsulenter indenfor de næste to år med henblik på at udvikle relevante tilbud til deres lokalområde. Udviklingskonsulenterne bruges primært indenfor deres fagområder. Der stod desuden, at

2 DUFs rådgivning og inspiration formidles videre som effektiv bistand til foreningerne gennem landskonsulenter og landskontor. Formålet med det skulle være, at Foreningerne forholder sig aktivt til deres kommune og sikrer sig gode forbindelser og alliancer. 3. Behov for opsøgende foreningsudvikling Vi har øget promoveringen af konsulenterne som faglige ressourcepersoner, og de bliver også i stigende omfang kaldt på af de foreninger, der har brug for det til deres aktiviteter. I den sammenhæng og andre bliver vi imidlertid opmærksom på, at der er brug for mere end det. Vi hører ofte om steder, hvor landsbevægelsen burde og kunne gøre mere. Det er ikke tilstrækkeligt, at der efterhånden er blevet mange lokalt ansatte, for dels er de ansat til særlige formål og dels er de måske nogle gange for tæt på til at kunne gå ind i tværgående udvikling af foreninger eller distriktsinitiativer. Samtidig har Hovedbestyrelsen gjort en fornyet indsats for at sætte fokus på det arbejde, der udføres af frivillige for at holde et tværgående arbejde på distriktsplan i gang. I forhold til én del af foreningsudviklingen fokus på de unge (voksne) har vi i efteråret 2010 skabt en deltids stilling, som foreløbig løber til medio Den har gjort det muligt at sætte ekstra skub i kontakterne med efterskolerne og den vigtige kobling mellem dem og foreningslivet. Men der er brug for at tænke det ind i en samlet tilgang til foreningsudvikling, og der er brug for flere kræfter til at bakke op om nogle af distrikterne, hvis de skal løfte en opgave med hensyn til at give tilbud til teenagere efter efterskolerne. 4. Definition på foreningsudvikling Foreningsudvikling er en proces, hvor foreningens behov er i centrum, og hvor den selv (eller med eksterne facilitatorer) arbejder sig frem til en fælles opfattelse af, hvor og hvordan den skal udvikle sig, og derefter gør det. De erfaringer, som DDS har opsamlet i Den attraktive spejdergruppe, blev fremlagt på et landsmøde for nogle år siden, til stor inspiration for mange. De peger kort fortalt på tre vigtige elementer, der skal være i balance i den attraktive forening : holdånd, ambitioner og enkelhed. Men vigtigst af alt skal det bindes sammen af ledelse. Det understreger betydningen af ledelsesansvaret for den enkelte forenings udvikling og tilbud. For at en forening kan udvikle sig, skal der sættes fokus på flere dele af arbejdet og især på dens udadvendte relationer. Et meget vigtigt led er fremtidssikring gennem tilgang af nye børn og unge, så gode tilbud til både børn og til alderen år spiller en vigtig rolle. Hele processen med at formidle overgangen fra efterskolerne til foreningslivet indgår som et vigtigt led her. Men der kan også være tale om at udvikle f.eks. nye tilbud i familiearbejdet, som kan række ud til nye målgrupper i lokalsamfundet. 2

3 Der skal ligeledes være en gruppe engagerede medlemmer, der ønsker at udvikle noget i deres forening. Uden en sådan lokal indsats kan landsbevægelsen ikke udrette noget. Konsulenternes rolle i foreningsudviklingen er således at hjælpe foreningen til fælles fodslag, således at medlemmerne får skabt en fælles vision. Foreningsudvikling er for hele foreningen, det er således i princippet alle medlemmer, der skal have mulighed for at blive involveret i processerne omkring foreningens mulige nye fremtid. (også børn og unge) Samtidig kan der være behov for at give medlemmerne ny viden og kompetencer til at kunne løfte de opgaver, som de ønsker at udføre i foreningen. Landsbevægelsen skal støtte, inspirere og dele gode oplevelser og erfaringer, men det er den enkelte forening og dens medlemmer, som skal finde frem til netop deres fremtid. Foreningsudvikling handler også i høj grad om lederudvikling, hvilket erfaringerne fra den attraktive spejdergruppe peger på. Samspillet med Kursus/lederuddannelsesudvalget er derfor meget centralt for strategien. 5. Bud på en strategi Den strategi, vi lægger op til, rummer flere elementer: 1) Alle foreninger skal have tydeligt og klart tilbud om foreningsudviklingsforløb og hvad det indebærer, men muligheden for at indgå i et konkret forløb vil blive vurderet ud fra de lokale forudsætninger, der er til stede (ressourcer, potentiale etc) 2) Et pilotforløb gennemføres for at skabe synlighed om sådan en proces og justere de værktøjer, som konsulenterne kan bruge. Den grundlæggende metode vil være et forløb med en forening af kortere eller længere varighed. 3) Teams og uddannelse af konsulenter og frivillige vil blive prioriteret som en effektiv måde at fremme foreningsudvikling på i løse ad hoc teams mellem både landsansatte konsulenter, lokalt ansatte og frivillige, f.eks. på distriktsniveau 4) Opbygning af netværk mellem foreninger (eller klubber), der ligner hinanden/er i samme situation 5) Udvikling af talenter - kursus for unge mhp at blive ledere, som et redskab for de konsulenter/teams, når de går ind i en proces 6) Efterskolerne tænkes med i foreningsudvikling på to måder: dels ved at øge lærernes kendskab og relation til KFUM og KFUK, og dels ved at skabe forløb på skolerne, som bidrager til udvikling af unge som ledere 6. Uddybning af initiativerne 6.1 PR/kommunikation om tilbuddet til foreningsudvikling Der skal være en tydelig kommunikation omkring tilbuddet til foreningsudvikling. Det er hensigten at starte med at kontakte foreninger både pr. mail og telefonisk for at få klarlagt de behov og muligheder, de står med. 1. Synliggørelse af resultater i lokalforeningerne som er i gang (www, Facebook, Markant, nyhedsbrev osv.) 3

4 2. Tydeligt hvad foreningerne tilbydes ift. foreningsudviklingen (at der er tale om et forløb) 3. Gøre det nemt og attraktivt at booke et team 4. kommunikation til giverne og Y s Men om tiltaget vise at KFUM og KFUK rykker lokalt. 6.2 Lokalforeningsforløb (pilot efteråret 2011-forår 2012) Modulopdelt pakkeløsning, der skræddersyes til den enkelte forenings behov og ønsker ift. målet for deres udvikling. Der vil dog være en række færdige moduler, som man kan plukke fra, og som vil formodes at være nogenlunde gængse ift. behovet i mange foreninger. 1. Fodslag i foreningen - Analyse og afklaring af behov og fokus (et obligatorisk modul, som igangsætter foreningsudviklingen måske af 4-6 timers varighed, så der er god tid til processen og til at få skabt en motivation for forandring) 2. Kapacitetsopbyggende moduler fx: ungeinddragelse, lederrekruttering, projektplanlægning, samarbejde, konflikthåndtering, det kommunale landskab, samarbejde på tværs af foreninger i lokalområdet, kommunikation, FDF-inspiration? (Modulerne skal indeholde en stor del proces, tage udgangspunkt i konkrete behov og skabe refleksion for deltagerne, ikke hard core undervisning, korte oplæg) (xx antal obligatoriske moduler fx i alt fire hen over et år) Mellem modulerne er der ting, som foreningen skal arbejde med. Der vil være en løbende opfølgning fra konsulenterne (obligatorisk) Konsulenterne skal tilbyde coaching/sparring til nøglepersonerne i foreningen, så de kan drive udviklingen fremad (mentorordning?) (et tilbud) Forløbene skal være tilpassede den enkelte forening, men når et forløb bookes kan man undersøge om naboforeningerne vil være med, således man når flere på samme tid, skaber netværk osv. Når en forening indgår i et forløb med støtte fra konsulenter/landsbevægelsen, skal der laves en gensidig forventningsafstemning, sådan at der er enighed om, hvad målet med forløbet og effekten af det skal være. 6.3 Teams og uddannelse af foreningsudviklings-talenter Foreningsudvikling skal optimalt set altid foregå i et samarbejde. Dels fordi ting ofte bliver bedre, når det udvikles i et team, og fordi staben vil have stor gavn af lokalansatte og distriktsfolkenes lokalkendskab. Staben kan til gengæld byde ind med erfaringer udefra. (også en måde at gøre afstanden mellem landsorganisationen og det lokale landskab mindre) Staben skal rykke ud nationalt og hvor som helst. Alle i staben er uddannet i at kunne gennemføre forløb og arbejder efter de samme værktøjer og processer. Lokalt ansatte konsulenter kontaktes altid, før der tages kontakt til deres forening/distrikt. De sidder ofte inde med en viden om foreningen og medlemmer, som ikke kan læses ud af medlemskartoteket. 4 Udover stabens konsulenter er det hensigten at tilbyde interesserede lokalt ansatte, frivillige og nøglepersoner i distriktet uddannelse/træning i at blive eningsudviklere. Alle får samme tilbud, så alle faggrupper er lige. De lokalt ansatte og distriktsfolk kan deltage efter ønske og aftale med evt. arbejdsgivere,

5 både hvor de hører til lokalt, og evt. andre steder. De frivillige, som tilknyttes, kan også rykke ud på landsplan og som udgangspunkt i ukendt landskab. Idéen om samarbejde på tværs af frivillige og ansatte, lokalt og på landsplan er meget vigtig for gennemførelsen af strategien og skal selvfølgelig drøftes med de enkelte foreninger/arbejdsgivere i hvert tilfælde. Følgende teamkonstellationer kan være til stede: Landskonsulent og distriktsperson Landskonsulent og en frivillig Landskonsulent og en lokal ansat Lokalt ansat og en distriktsperson Lokalt ansat og en frivillig Distriktsperson og en frivillig 6.4 Netværksinitiativ Initiativ ift. de stærke foreninger/distrikter de samles og erfaringsudveksler og får input (succes avler succes, så sætter man de stærke sammen bliver de stærkere, undgå at opfinde for mange dybe tallerkner låne af hinandens koncepter) En metode til at nå mange foreninger på en gang. Det betyder ikke, at stærke foreninger ikke må bestille et egentlig udviklingsforløb. Udviklingskonsulenten skal have fokus på alle de områder, hvor det kan være muligt at skabe netværk, f.eks. også mellem teen- og børnesommerlejre. Definition på stærke foreninger/foreninger som ligner hinanden: 10 største teenklubber, børneklubber osv. Diskoklubberne/cafeerne Bestyrelsesfolk fra de ti største foreninger Foreninger, der har ansatte Folk der laver distriktsaktiviteter som understøtter foreningerne lokalt 6.5 Kursus for unge en art talentfabrik Der er behov for at tænke i en større sammenhængende lederuddannelsesstruktur, hvor der over et langt forløb opbygges en række nødvendige kompetencer. Det vil blive gennemtænkt sammen med Kursusudvalget. En konkret idé i denne sammenhæng (som også vil blive drøftet med KSU) er et intensivt ugekursus for KFUM og KFUK-unge i hele landet. Kurset skal give gejst, motivation og klæde de unge på til at skabe udvikling i foreningen. (fx planlægningskompetencer, ideudvikling, konflikthåndtering, teamsamarbejde, personligt lederskab, lokalområdeanalyse, kommunikation, psykologi, ledelse, mødeteknik, forkyndelse, internationale input, projektstyring) Kurset foreslås som en tilbagevendende begivenhed og fx finde sted i påsken og efterårsferien. Kurset skal udvikles og afholdes med unge (kurset vil være en løbende talentfabrik ift. at skaffe nye undervisere til kurset, kickstart og hvad der ellers måtte (op)findes af ungdomskurser i KFUM og KFUK) (kan evt. kes/tilbydes sammen med FDF eller andre organisationer) 5 Erfaringer fra KFUM-Spejderne er, at ungdomskurserne er med til at fastholde de unge i spejderlivet, samt motivere og fastholde de unge i at yde en ledergerning.

6 Og bevidstgøre dem om deres talenter og muligheder som frivillige. Pkt 6 Efterskolestrategi I handlingsplanen fra Landsmødet står der at Kontakten med efterskolerne på landsplan fastholdes gennem møder, repræsentation og lancering af tilbud om Ung Uge, TeenEvent og lederuddannelse (Efterskolekursus). Kontakten mellem foreninger/distrikter og efterskoler lokalt skal understøttes gennem udbredelse af initiativ fra distrikt Syd og Trekanten. Efterskolerne spiller en central rolle både for en foreningsudviklings-strategi (at få unge tilbage fra skolerne) og for vores mulighed for at nå flere unge med vores formål. Men efterskolerne står overfor mange pres både for at få elever og for at rekruttere lærere og forstandere med organisations/mogk-baggrund. Der skal tænkes mere omkring en efterskole-indsats, men i sammenhæng med denne strategi handler det især om koblingen mellem efterskolelivet og virkeligheden i foreninger eller på distriktsplan bagefter. Ideer til strategien kunne være Forløb på efterskolerne hvor de undervises i fx projektstyring og udvikling af events osv., som de så kan fyre af enten på efterskolerne eller lokalt. Efterskoleeleverne som har deltaget registreres i en database så fx lokaltansatte og foreninger kan finde dem og booke dem til opgaver, events, ledertjanser osv.) Give efterskoleeleverne muligheder for at mødes igen, og uddanne sig yderligere (evt. på ungdomslederkurserne eller lign. projektkurser) Et lignende talentfabrikskursus, måske et valgfag kunne laves på efterskolerne og give eleverne motivation for at arbejde i KFUM og KFUK og måske skabe et samarbejde mellem efterskole og den lokale forening, eller en forening, der hvor de unge kommer fra. 7. Tidsplan for strategien Idéen er hurtigt at få gang i prototyper og så tilpasse/teste løbende. Frem for at komme med en færdigpakke, som så måske ikke fungerer. September 2011: nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af nyansat udviklingskonsulent, 2-3 lokalt ansatte og evt. superfrivillige (KSU-folk og/eller andre frivillige med interesse for området) Kommunikation til alle foreninger om det nye tilbud, herunder telefonkontakt med et udvalgt antal foreninger/formænd for at få overblik over behov September 2011 forår 2012: udvikling og testforløb i foreningerne (analyseforløb og div. moduler testes enkeltvis i fem-seks foreninger) Jan-feb 2012: kursus for landskonsulenter, lokaltansatte, distriktspersoner og frivillige. Umiddelbart efter kurset åbnes der for foreningernes booking af udviklingsforløb 6 Jan-april 2012 udvikling af ungdomslederkursus (som skal køre i påsken og efterårsferien)

7 April netværksmøder sættes i gang Løbende evaluering og monitorering af forløbene 8. Mål og succeskriterier Som tidligere nævnt ligger det allerede i handlingsplanen, at alle foreninger, der har behov for hjælp til at udvikle deres aktiviteter, skal have besøg af en udviklingskonsulent, med hovedvægt på arbejdsområderne børn, unge osv. Det krævede blot, at de selv henvendte sig med et specifikt behov. Men virkeligheden er, at foreninger også har brug for hjælp til at videreudvikle sig (i den ene ende af skalaen) eller undgå nedlæggelse (i den anden ende) uden at de nødvendigvis selv henvender sig om hjælp. Målet er derfor, at alle foreninger i KFUM og KFUK, som har potentiale i form af lokale ressourcer, får adgang til en professionel hjælp til at genstarte eller udvikle deres tilbud. Vi har endnu ikke udarbejdet talmateriale som grundlag for at vurdere hvor mange vi kan/skal nå, men det vil kunne fremlægges for HB senere. Det overordnede mål er, at KFUM og KFUK skal bestå af levedygtige veldrevne foreninger med relevante og kvalitetsprægede tilbud til børn, unge og familier. Hvis dette mål nås, vil det givetvis udmønte sig i et øget samlet medlemstal, hvilket selvfølgelig er ønskeligt. Men det primære mål for foreningsudviklingen er at sikre, at organisationen i sin helhed er sund og veldrevet og udvikler sig relevant i forhold til de tilbud, børn og unge i dag og fremover har brug for. På dette punkt vil FremtidsForums tanker og indspil til HB og de fremtidige strategiske satsninger naturligvis spille en stor rolle. Succeskriteriet for indsatsen vil i første omgang være, at en række foreninger kan vise positive tegn på udvikling som led i en foreningsudviklings-proces. 9. Ressourcemæssige implikationer Strategien indebærer først og fremmest en udvidelse med en fuldtidsstilling i staben samt at udviklingskonsulenterne skal prioritere foreningsudvikling højere, og det må blive på bekostning af deres støtte til de landsdækkende udvalg. Den nye stilling får ansvar for at være foregangsperson og koordinator på foreningsudvikling. Konsulentens opgave bliver at udforme værktøjer til kolleger, sikre uddannelsestilbud, koordinere gennemførelsen af strategien og være kontaktled til det foreningsvilkårsprojekt, som vi deltager i sammen med de øvrige samrådsorganisationer. Ressourcemæssigt vil der desuden blive tale om at justere Kursusudvalgets tilbud i lyset af strategien, således at f.eks. talentkurser prioriteres. 7 Som udgangspunkt vil det ikke koste foreningerne noget at indgå i foreningsudviklingsforløb ved hjælp af en landsansat konsulent/stabsmedlem, idet det må anses for at være dækket af medlemskontingentet. I særlige tilfælde kan der dog blive tale om andre eksterne løsninger, som må finansieres ad anden vej.

8 Mht tilbud om uddannelse/træning i foreningsudvikling og evt kompensation til foreninger, der lader lokalt ansatte indgå i længere forløb, må det forventes, at foreningsudvikling skal prioriteres i budgettet for 2012 og at det kan medføre en omprioritering af udvalgenes budgetter, hvis der ikke findes anden luft i budgettet. Udviklingspuljen vil også kunne søges om evt manglende ressourcer til området, som jo netop handler om foreningsudvikling. Godkendt på Hovedbestyrelsesmødet d maj

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre

Læs mere

PUNKT 2 Rapportering på handlingsplan 2012-14

PUNKT 2 Rapportering på handlingsplan 2012-14 PUNKT 2 Rapportering på handlingsplan 2012-14 Hovedbestyrelsens og medarbejdernes tilbagemelding til Landsmødet om, hvad der er sket siden sidste Landsmøde i forhold til de vedtagne målsætninger: 1.a:

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1 Aktivering af netværket omkring Landsstævnet Netværksstrategi del 1 Indledning Dette dokument er første del af netværksstrategien. Her præsenteres det strategiske fundament for en mere netværksbaseret

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 PUNKT 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for tre aktivitetsprofiler: Lokale aktivitetsmiljøer Festivaler og

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Foreningsudvikling. Styrk foreningen. En kursusrække der gør din forening mere attraktiv

Foreningsudvikling. Styrk foreningen. En kursusrække der gør din forening mere attraktiv Foreningsudvikling Styrk foreningen En kursusrække der gør din forening mere attraktiv En styrket bestyrelse giver en styrket forening Styrk foreningen består af 6 kurser, der kan vælges enkeltvis eller

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie [1] Vojens d. 25. oktober 2014 Vision for breddeidrætten i Haderslev Kommune Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie 2. Indsatsområder

Læs mere

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så?

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så? Rotary iværksætter kampagne Der er fokus på iværksætter kultur i Danmark det er de gode idéer, der skal løfte os ud af den økonomiske krise, skabe arbejdspladser og internationalt skal vi have sat fokus

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Læringsforløb for frivillige

Læringsforløb for frivillige Læringsforløb for frivillige Indholdsfortegnelse Om læringsforløbet.....s. 3 Om forløbet.......s. 3 Læringsfilosofi..s. 4 Certificering som baba..s. 4 Oversigt over forløbet....s. 5 Detaljeret oversigt

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vision og handlingsplaner

Vision og handlingsplaner Bilag 02 Punkt 2 Vision og handlingsplaner for KFUM og KFUK i Danmark 2008-2010 Rapportering til Landsmødet 2010 1 Første indsatsområde: Støtte foreningerne i udvikling og udbredelse af børne- og teenaktiviteter

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

ENGAGEMENT. Y s MEN INTERNATIONAL. og gør det nu! ÅRSTEMA. Region Danmark. -gør det frivilligt,medmenneskeligt

ENGAGEMENT. Y s MEN INTERNATIONAL. og gør det nu! ÅRSTEMA. Region Danmark. -gør det frivilligt,medmenneskeligt ÅRSTEMA ENGAGEMENT -gør det frivilligt,medmenneskeligt og gør det nu! Engagement kan udleves på mange måder: 1) Nogle yder en stor indsats med at lægge et alsidigt og spændende program for klubmøderne

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik

De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik Bliv frivillig fordi du gerne vil være ambassadør for badminton og badmintonsportens værdier du har stor kærlighed for badmintonsporten -

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Baggrund for Vækst via Ledelse Vækst via Ledelse Et nationalt

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices GENEREL INDLEDNING Den foreløbige erfaring i initiativet Udvikling af god virksomhedsservice er, at der er fire områder, der i praksis er i fokus for udviklingen af god virksomhedsservice i de seks medvirkende

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Beretning for Landsdel 1 2011-2013

Beretning for Landsdel 1 2011-2013 Beretning for 2011-2013 To år er gået siden sidst og det er nu igen tid ti landsdelsmøde. Det betyder også, at det er tid til at se tilbage på de to år der er gået og beskrive hvad landsdelsledelsen har

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere