Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter"

Transkript

1 Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr smerten,somdetværsteafalt,ogholdersigsåvidtmuligtfri afden,mennesketopførersigsådansålængedeter ufordærvetogladersigledeafsinoprindeligenatur (Cicero,iRey,1995,s.1) 4.august2010 Udarbejdetaf AnneBeritNielsen Vejleder GrettyMirdal typeenhedersvarende til82,9normalsider

2 Abstract InresearchthereisabasisforseeingaconnectionbetweenthecriteriasforPTSDandpaindisorderas definedindsmiv,andtheaimofthispaperistoexaminehowthisconnectioncanbeconceptualized. Thepapershowshowthedistinctionbetweenbodyandpsychecanbetracedalongwaybackintime, andthatitstilltodayinfluencesthewayforexamplesufferingiscategorizedindiagnosticmanuals. Hereyoustillseeremnantsofmechanisticconceptionsofhumanbeings,aswellasofDescartesand Freudsviewsonhysteria. Becauseoftheseparationofandtheattemptstofindconnectionsbetweenpsycheandsoma,thepaper seekstoestablishabalancebetweenclinicalpsychologyandtheneuropsychologicalfield.ifyouseek tounderstandifthereisalinkbetweenbodyandpsycheyoucan tjustlookatoneofthesefields. TheconsequencesforassumptionsaboutpainderivedfromDescartesandthemechanisticconceptsof manarediscussed.newresearchaboutpainisdrawnintothediscussionofandtheanswerstothe mainquestion.paindisorderbelongstothecategoryofsomatoformconditionsandisapsychiatric diagnosisindsmiv,anditisshownthatthisdiagnosisdoesn tseemadequateifyoutakeintoaccount, whatwein2010knowaboutthepsychologyandphysiologyofpain.becausecentralprocessesinthe braincanbesensitizedandpaincanbecentrallymaintainedwithoutanyperipheraldamages,because oftheplasticityofthebrainandoffaultyregulationsintheneuroendocrineprocesses. Thehistoryoftraumaisexamined.Thisconcepthasalwayshadsomekindofchameleonicexistence, therehasneverbeenonlyonemetatheoryaboutit.differentresearchersfromdifferentfieldshave chippedinwiththeirconcepts forexamplethecardiologiststermsoldiersheartortheneurologist understandingoftraumaasabreakdowninanalreadyweekenednervussystem.theadventofthe diagnosisptsdasaconsequenceofthesufferingsbroughtonbythevietnamwarhasmainstreamed thecathegorizationofdamagescausedbytraumas.buttherestillaremoresymptomsthan conceptualizedinptsd,andthisabstractionisbeingdiscussed.importantelementsseemtobe omitted,forexamplepains,thatcanbeaccountedforbythediagnosisdesnos(disorderofexstreem StressNotOtherwiseSpecified)basedonresearchinthisfield.Processesofmemoryhave asshown inhistorybyjanetandfreud significancefortraumas.becauseofmemorywebecomeexperienced, andwiththehelpofexperienceweunderstandtheworldanew.itisourexperiencethatinfluencesthe perceptionsofourselves,ofoursurroundingsandofourselvesinthesesurroundings. Thepaperinvestigateshowtheseprocessescanshedsomelightontheconnectionbetweenpainand PTSD.Especiallytheimplicitpartofmemoryseemstoplayanimportantpartintheformof conditioningandgeneralizations,butalsophenomenonsasstatedependentlearningandcontextual memoryseemstocontributewithknowledgeandperspectivestoexplainhowpainandptsdcan mutuallymaintaineachother.thestructuresinthebrain,thatplayapartinmemoryprocesses and especiallyamygdala areofrelevance.inresearchatemporary windowintime hasbeenuncovered, whereespeciallyavoidancebehaviorisshowntobeofimportanceinthelongtermfortheriscto developptsdandchronicpain.thisphenomenonisdiscussedandrelatedtoprocessesofmemory andtotheresearchthispaperisbasedupon. Itisconcluded,thatavoidancebehaviorandmemoryareimportantelementsintheestablishingand maintenanceofptsdaswellasofpain,andthatmemorycanbeamediatorforthesetwo phenomenons withtheinterventionofavoidancebehavior.

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 5 PROBLEMSTILLING... 7 Problemformulering... 7 SPECIALETSOPBYGNING... 8 SMERTE...11 CENTRALENEDSLAGISMERTENSHISTORIE...11 Specificitetsteorien...15 Gatecontrolteorien...17 FRAAKUTTILKRONISKSMERTE...26 Erkroniskesmerterpsykosomatiskesmerter?...29 Smertesygdom...30 Epidemiologi...32 Kritikafsmertesompsykiatriskdiagnose...35 TRAUME...38 NEDSLAGITRAUMETSHISTORIE...38 Traumeogmodernitet...38 CentralebidragfraCharcot,JanetogFreud...39 FRAAKUTTRAUMETILPOSTTRAUMATISKSTRESSSYGDOM...42 Traumesomdiagnose...42 Posttraumatiskstresssygdom...45 Uspecificeretsygdommeafekstremstress...46 Epidemiologi:...48 Multiplerisikofaktorer...49 Peritraumatiskereaktioner...53 Frygtsystemet...53 Fysiologiskmobilisering...58 Mentalmobilisering...59 ProblemstillingervedrørendediagnosenPTSD...61 HUKOMMELSESSYSTEMERNE...66 MULTIPLEHUKOMMELSESSYSTEMER...66 Særlighukommelseforsærligebegivenheder?...69 Klassiskbetingning...71

4 Frygtbetingning...72 Genkaldelse...77 Implicithukommelse,PTSDogsmerter...81 HukommelsesprocessersommediatormellemsmerterogPTSD...85 KRONISKSMERTEOGPTSD...87 FOREKOMST...87 Enundersøgelse...88 RisikofaktorerforsmerterogPTSD...90 KONKLUSION...94 AFSLUTTENDEKOMMENTAR...96 LITTERATURLISTE:...97

5 Indledning Derharsidendemodernevidenskabersopståenværettraditionforatforetageendistinktion mellemkropogpsyke.denmedicinskevidenskabhartagetsigafkroppen,ogpsykologienaf psyken.freud,dervarneurolog,søgtemedsinpsykoanalytisketeoriatskabeenforståelseaf sammenhængenmellemkropogpsyke,ogudvikledesåledesteorienomdrifterneogdeindre psykiskespændingstilstande,derblevudløstinogetkropsligt.fxblevhysteri,medsmerteri oglammelseafekstremiteter,setsometsomatiskudtrykforenindrepsykisk spændingstilstand,derigenkunnebringestilophørviapsykoanalysen. PåFreudstid,såvelsomidag,erderingenheltpræcisdefinitionafhvaddissefænomener indeholder.datidenshysteriogneuroser,somindeholdtenkausalitetstænkningfrapsyketil kroperinutidens,anno2010,diagnosemanualerhhv.dsmivogicd10blevetafløstafmere deskriptivetermer,underenkategorisomatiseringslidelser,somindeholder:udefinerbar somatoformlidelse,konversionssygdom,smertesygdomme,hypokondriermfl.(apa,2007, WHO,2006). Mirdal(1999)pegeriendiskussionafpsykosomatikpåatkausalitetstænkningenikkeer bragttilophørmeddennuværendemeredeskriptivesymptomfokuseringidsmivogicd10, idetderfxstadigibegrebetsomatiseringslidelseimplicithenvisestil,atderernogetsom somatiseres,ogdettenogetliggerligeforatværenogetpsykologisk.hvorimodenandenpart idebatten,birket Smith(2009)hævderatkausalitetstænkningenhelterfjernetfraden nyeredeskriptivediagnostikidsmiv.derersåledesidagblandtfagfolkfraforskelligesider affagetikkeenighedom,hvordanmanskaltilgå,ellerforstådissenyebegrebsdannelser, samtforståfænomenerne,somliggertilgrundherfor. Atdererensammenhængmellempsykisketilstandeogkropsligereaktionerogkropslige tilstandeogpsykiskereaktioner,skalmanvelblottænkepåsårelativtbanale hverdagsfænomener,somatmødeenkærven,hvorselvegensynetledertiletsmil.smileter etkropsligtudtrykforenindretilstand.ellersomsamman&macqueen(2008)skriveri deresartikel Depression,migraine,andcardiovasculardisease:sadnessreallycanbreakyour heart,atdererenoverdødelighedhosdeprimerede,dersamtidigogsåliderafen

6 hjertesygdom,sammenlignetmedmatchendekontrolgruppe,dererdiskussionomhvordan dennesammenhængskalforstås,mendererfundetendysreguleringafhpaaksenhos deprimerede,ogdetersandsynligt,atenfølsomhedidennemedførerforandrede neurohormonelletilstande,derkanføretilbådehjertesygdommeogafindvikledevejeogsåtil migræne.spitzeretal.(2009)harligeledesietstudiemed3171deltagerefundet,atdereren sammenhængmellemposttraumatiskstressdisorder(ptsd),ogrisikoforatudvikle sygdommesomastma,bronkitisoggigtsygdomme. JegharundermitstudiearbejdetienhjemmeplejegruppeiStorkøbenhavn.Herharjegmødt borgere,somegentligikkevarrigtigtsygeimedicinskforstand,mensomharhaftsværtved atklaredereshverdagsliv,bl.a.pga.udefinerbarevedvarendesmerter.smerter,somderikke varnogenmedicinskforklaringpå.nårmanhargivetsigtidtilatlytteogværenysgerrigpå deresliv,rummerlivshistorienoftemangepsykiskebelastninger,ogdetharværetmin oplevelse,atderofteharværettaleomsværeoginogletilfældeogsåtraumatiseredeliv.både ipsykologienogidemedicinsketermeranvendesordettraume,sombetyderslag,som betegnelseforenskademoddenfysiskeellerpsykiskeintegritet.begrebetdækkerbredtog traumerkanmedførebådepsykologiskekonsekvenser,menogsåskadermodkroppender gørondt. Særligtenborgerharfæstnetsigiminerindring,fordihunoftekomikonfliktmedsine hjælpere,ogofteefterfølgendehavdeforværringafsinesmerter.detteoghjemmehjælpernes diskussionerogforståelserafderesborgere,harledtminetankerhenpådistinktionen mellemkropogpsyke,somgårigenimedicinskuforklarligekroniskesmerter,ogogså kommertiludtrykinoglehjemmehjælperesforståelseafderesborgere:fxvedatudtrykke undrenover,hvadhunfårudafathavesmerter,implicit,atdeteretpsykologiskbehov,der søgesdækket,ogsomhunblotikkeeksplicitgiverudtrykfor. Derforsøgerjegatundersøge,hvordansammenhængenmellemsværeliv,traumerog somatiskesymptomer,somsmerter,kanforstås.jegvilispecialetikkebeskæftigemigbredt medkrop psykediskussionen,menforholdemigtiletelementafdenne.

7 Problemstilling Dereriforskningenbelægforsammenhængmellemtraumerogkroniskesmerter,undersøgt ihenholdtilkriterierneforptsdogsmertesygdomidsmiv(maunder,2009;otisetal.,2003; 2006,Vanderkolketal.,1996;Nijenhuisetal.,2003).Forskningenpegerendviderepåat patienter,somliderafptsdogkroniskesmerter,oplevermereintensesmerterog følelsesmæssigstress(jeneweinetal.,2009;). KriterietforatfådiagnosensmertesygdomifølgeDSMIVer,atderikkeernogenmedicinsk årsagtilsmerterne,ogatpsykologiskefaktorerervurderettilathaveenstorrollefor begyndelse,sværhedsgrad,forværringellerfastholdelseafsmerten(apa,2007,s.503min oversættelse),oghvisderforeliggerenalmenmedicinsktilstand,vurderespsykologiske faktoreratspilleenvæsentligrolleifastholdelseogforværringafsmerten. HovedkriterietforatfådiagnosenPTSDerenoplevetlivsfare, Personenoplevede,varvidnetil, eller(var)konfronteretmedaktuelletrusleromdød,alvorligskade,ellerentrusselmodegen ellerandresfysiskeintegritet og personensreaktioninvolveredeintensangst,hjælpeløshed, ellerrædsel (APA,2007,s.467minoversættelse).Sådanneforholdmenesisigselvatgive anledningtilkompleksereaktionerpåforskelligeniveauerikrop,hjerneogpsyke.disse processervilblivebelyst,ogjegvilsepåomoghvordansådanenoplevelsekanbidragetilat kastelysoverproblemstillingen. Problemformulering MedudgangspunktiatdererforskningsmæssigtbelægforensammenhængmellemPTSDog medicinskuforklarligekroniskesmerter,viljegredegøreforog medudgangspunkti diskussionafrelevanteteorier søgeatbelysehvordandennesammenhængmellemtraumer ogsmerterkankonceptualiseres. ErderensameksistensmellemsmerterogPTSDudenegentligkausalitet,ellererderen kausalitet,ogifaldderfindesensådan,giverdetsåmeningattaleomdetenefænomensom dentilgrundliggendetilstand,ogdenanden,somafledt?kandetofænomeneropretholde

8 hinanden,ellerkanmanoverhovedetlavesådanendistinktion?disseproblematikkerer emnetforspecialet,ogjegvilforsøgeatvurdere,hvilkeforklaringerdererholdbare. Specialetsopbygning Tilsvarpåproblemformuleringenvilopgavenbeståaf4kapitler. 1)Omhandlercentralenedslagismertenshistorieognyereteorieromsmerte,2)FraTraume tilptsd,3)omhukommelsessystemerne,4)omptsdogsmerter Specialetbevægersigifeltetfordenkliniskesundhedspsykologi,ienvestligkultur.Deter såledesdennediskursproblemfeltetbelysesgennem,velvidendeatandrekulturelle konteksterkanhaveandreforståelseraftraumerogsmerter,ogforståderesudtryk anderledes,ogtilskrivedemandenmening.opgavensproblemfeltgårpåtværsaftraditionelt adskiltefagdiscipliner,nemligdenkliniskepsykologiogneuropsykologien.jegharvalgtat inddragebeggefelter,oghåberat,detderhervedevt.tabesafdetaljeringsgradidybden, genvindesibreddenpga.størreoverblikoverområdet. Kapitel1 Derertocentralenedslagismertenshistorie,somharvistsigathavevæsentligbetydningfor nyereteoriudviklingogdiagnostik,nemligfreudogdescartes.deresbetydninganalyseresog diskuteresiforholdtilnyereteoriudviklingpåområdetomforståelseafkroniskesmerter, nemligmelzacks(1996)udviklingafgatecontrolteorien,ogitillæghertilteoriom neuromatrixen,ogsmertesygdom,somenpsykiatrisksygdomidsmiv. Detvises,hvordandennediagnostik,ogopfattelsenafsmerte,somsomatiseringslidelse indeholderreminiscenserfrafortidigedualistiskeforståelserafmennesketogsmerter,der ikkeeropdateretmednutidigvidenpåområdet.velvidende,atderseskomorbiditetmellem smerterogandrepsykiatriskelidelser,vildetteikkeblivebelyst.jeganvenderordetsmerte omkroniskesmerterogvedvarendesmerter,somdækkeroverdenvedvarendesmerte,ognår ikkeandetfremgår,erdetdenvedvarendesmertesommenes.nårdeterakutsmerteder refererestil,vildetfremgå.jegbeskæftigermigikkemedsmerteoplevetspecifiktifxryg,i

9 nakke,ellerimave,mengenereltmeddetvedvarendesmertefænomen,udenaktuelperifer skade. Kapitel2 Centralenedslagitraumetshistorieafdækker,hvorbrogetbegrebetshistorieer,oghvor storedeleafkroppen,dererinvolveretunderentraumatiskhændelse.forskelligefaglige specialerligefrakardiologientilneurologienharsetdét,somhørendeunderderesområde. Meduddragafbidragfradenkliniskepsykologisspædestart,nemligCharcot,FreudogJanet viseshvordandepåforskelligvisharhaftblikpåhukommelsensbetydning,som mellemkomstfordetvedvarendetraume.udviklingenfradetakuttetraumetilptsd undersøges.abstraheringenafdemangeartedesymptomeriptsddiagnosenanalyseresog diskuteres,idetderihistorienharværetfokuspådesomatiskesymptomeritraumet,ogdette synesglemtiptsd,hvorimoddetstadigerendelafdetkompleksetraumefænomen, DESNOS.Desærligeperitraumatiskereaktionerbelysesidetdeantagesatværemedvirkende tilposttraumatiskekompleksereaktioner.idsmivomptsdskelnesderikkemellemtraume typer,mentraumererforskellige,fxerderforskelpå,athåndtereenkampsituationikrig,der vareruger,atværeinvolveretientrafikulykke,somkunvarerminutter,ogerfaringermed misbrugibarndommenbegåetaffamiliemedlemmer,måskeoverflereår.smerteri forbindelsemedtraumersomincestermåskeanderledesinvaderende,endsmerterrelateret tilenmotorcykelulykke.menderskelnessåledesikkefortraumetype,ogdererejhelleri PTSDtagethøjdeforudviklingafsmerter,somenkonsekvensaftraumet.Iforlængelseaf ovenståendebliverdetdiskuteret,hvorvidtdetkanlegitimeresatkategoriseresåforskellige traumetyperunderenogsammediagnose. Jegbeskæftigermigikkemeddistinktionenmellemtraumerogkriser.Derermange forskelligekriseteorier,ogdetkanretfærdiggøres,atentraumatiskbegivenhedidenakutte faseudgørenkrisesituation,idetordetkrisekommerafdetgræskekrisis,derbetyder afgørelseellerdom. DerharipsykologienefterErikEriksonværettraditionforatdelekriserindi udviklingskriserogtraumatiskekriser.udviklingskrisernevardenødvendige,sombragteet barnvidereidetsudvikling,hvordetraumatiskekriseransåssommereuventede begivenheder.fxskriverchristensenogfriis Hasché(2004,s.233),atenægtefællesdød kanresultereientraumatiskkrise,hvisdødsfaldetskyldesenpludseligulykkeellerselvmord,

10 hvorimodetforventetdødsfaldefterlangsygdomsperiodevilblivebetragtetsomen udviklingskrise.ifølgedefinitionenpåptsd,kanbeggedeleværetraumatiserende,ogelklit (1994)pegerpåattraumeogPTSDharafløstkrisebegrebet.Derfindesspecifikkekoblinger indenforpsykologienmellemteorierompersonlighed,oghvemderudviklerptsd,menjeg harvalgtatgåudenomdisse,ogistedetsepåforskningindenforområdet,dertagerafsætiat forståreaktionerneudfratilpasningsduelighediforholdtiloverlevelse.denne forskningstraditionerfunderetpåforskningidyremodeller,ogjegfinderdenervelegnettilat belysefeltet.jeganvenderhhv.ordenetraumerogptsdomdetvedvarendetraume,for afveksling,mennårdeterkonstateretptsdihenholdtilforskning,bliverdetteanvendt. Kapitel3 Bådeitraumetshistorieoginyereteorieromvedvarendesmertererderfokuspåelementer afhukommelsen.detliggerimplicitidetforhold,atnogetervedvarende(hertraumeog smerter),atderogsåersketenellerandenformforlæring,uhensigtsmæssigellerej.freud ogjanetvaropmærksommepåhukommelsesprocessernesbetydningvedtraumer,menmed forskelligekonsekvenser.hukommelseerinvolveretistortsetalt,hvadviforetageros,oger kompleksesystemer,ogdeterenantagelse,atderunderepisodemedintensstressskeren ændringihukommelsesprocesserne.detderidagkendessomdenimplicittehukommelse, synesatkunneforklaredefænomenersomalleredefreudogjanetvaropmærksommepå,og detteelementbliverdiskuteret,ogvurderetiforholdtil,hvordandetkanbidragetilen uhensigtsmæssigopretholdelseaftraumerogsmertervialæringogerindringsfænomener. Detvurderes,atdetmedhukommelsensommellemkomstermuligtatpegepåfleremulige dynamikker,hvorihukommelsesprocesserbidragertilopretholdelse ogogsåtil konstitueringafgensidighed iopretholdelseafsmerterogtraumer. Kapitel4 HvadmedierermellemsmerterogPTSD?Enundersøgelsegennemgås,ogresultaternepeger påettidsligtvinduepå6månedertil1åreftertraumet,hvortidligudviklingafpsykologiske symptomerogsomatiseringharbetydning,forhvemdersenereudviklersmerterogptsd. Disseanalyseresogvurderessomrisikofaktoriforholdtilhukommelsensfunktionfor opretholdelseafsmerterogptsd.afslutningsvisvilproblemstillingenblivebesvaretog konklusionerneperspektiveret.

11 Smerte Centralenedslagismertenshistorie Derhargennemalletiderværetfokuspåsmerteogdensfunktion.Idetidligecivilisationer såssmerteiforbindelsemedsygdomsomenkonsekvensafovernaturligekræfterogsom strafforjordiskesynder.manmente,atsmertervardæmoner,ellerenstraffraguderne,som blevforsøgtfordrevetmedbønner,amuletterogtryllerier.smertensfunktionsomstrafvar adfærdsregulerendebådefordenenkelte,menogsåforgruppen(finger,1994).bådedet GræskePoineogdetLatinskePoena,hvorafdetEngelskePainerafledtfra,betyderstraf (Nordquist,2009;Finger,1994). Nårmandykkernedilitteraturenomsmerte,erderforskelligehistorier,derbekræfter forskelligetidersverdensanskuelse.ifølgerey(1993)haropfattelsenafsmertealtidværeten kombinationafkulturelleogsocialefaktorer,denharikkehaftdensammebetydninggennem tiderneelleriforskelligecivilisationer.forståelserogtilgangetilsmerteharværetpåvirketaf mennesketstroogoverbevisning,omhvorvidtsmerteharværetnogetderskulleundgås, elleropsøges,som,fxmartyrerderlider forengodsagsskyld,andredergårpåglødendekul fordideterenantagelse,atdetergodtfornoget,andreigensultersigforatopnårenselseaf sjælen(ibid.).religioniforskelligeudgaverharspilletstorrolleforforståelseafsmerter. Kristendommen,ikkemindstidenkatolskekirke,betragtededelidendesomtætterepå Kristus,ellersomGudsudvalgte,derskullesåmangeprøvelserigennemideresjordiskeliv, ligesomogsåkristusvardet(rey,1993). Irenæssancenvoksedeforskelligeparallelleperspektiverpåverden,mennesketogdetsnatur frem,bl.a.blevderudvikletetbiomedicinskreduktionistiskperspektivpåmennesketogdets smerte.udfradenneoptikvarbegrebersomsjæl,ellersindikkenødvendigeforatbeskrive fysiologiskefunktionerelleradfærd.detsynspunkt,atkropogpsykevartoadskilteog uafhængigeenheder,varenalmindeligantagelse(gatchel&kishino,2006).ogsådescartes havdeidet17.århundredefokuspåadskillelseafsomaogpsyke,oghanlagdegrundtildet såkaldtemekanistiskeperspektivpåmennesket;atkropogpsykevartoadskilteenheder, hvorkroppenfungerersomenmaskine,ogmennesketudmærkersigfraøvrigedyrearterved

12 athaveensjæl,somstyrermaskineriet,harenfriviljeogkantræffemoralskebeslutninger, dennesjælskulleifølgedescarteshavesædeihypofysen(rey,1993,s.92f;rosenzweig,etal., 2005).Descartesbeskrevensmerteruteikroppen,hanpegedepåatenydreperiferskadeaf kroppenledtetilenoplevelseafsmerte,derformåttederværeenkanalfrasmertestedtilet centerihjernen,dervarcentrumfordenneoplevelse.descartesharmeddenneantagelselagt grundtilforskelligeudgaveraf,hvaddersenereblevkaldtspecificitetsteorien,sombliver præsenteretsenereikapitlet(melzack,1996;montes Sandoval,1999).Descartes prioriterede,defineredeogsystematiseredetænkningenogsjælenfremforkroppen.når Descartestilskrivesatværeidemagertilspecificitetsteorienerdetteorienpåetspekulativt grundlag,idetmanpådentidendnuikkehavdekortlagtforskelligesensoriskeogmotoriske nervebanerikroppentilogfrahjernen(rey,1993). Detmekanistiskeperspektivpåkropogpsykehavdeforskelligevarianter,envarden animistisketilgang,somtillagdesjælenstorbetydning. Sjæleninterveneredepåkroppen,ogoplevetsmerteblevfortolketsomettegnpåatsjælen led,ogkropsligsmertevaretforsøgfrasjælenpåatfrigøresigselv(ibid.,s.106f).derved blevdatidenshysterioguforklarligesmerteformeranset,foratværeenkropsliggørelseaf sjæleligogmentallidelse,ogpatientenhavdeetansvarforegensmerte idetteuperfekte stadiehosmennesket,nårderikkeerharmonimellemdenfrieviljeogønsker,desmeredyrisk ermennesketidetsmangelpåpassendegrunde,filosofiogreligiontilatbringerotilderessjæl (BoissierdeSauvagesiIbid.,minoversættelse). Religionenspillerogsågennemrenæssancenogoplysningstidenenrolleisynetpåsmerte, menfårkonkurrenceafandreverdenssyn.antagelserneomsmertevekslerdenæste århundreder,mestudbredterforskelligeudgaverafdetmekaniskemenneskesynogdermed ogsåspecificitetsteorien,somfårforskelligekonsekvenser,forhvordansmerterforståsog tilgås.derersåledesforskelligevildskud,forståelserogfortolkningerafsmerte,ogantagelsen om,atsjælenspillerenrolleharfortsatforskelligeudtrykdekommendeårhundrederfxer detenantagelse,atsocialeklasserspillerenrolle,forhvilkenslagssmertemanfår,derer smerteforderige,ogsmertefordefattige(ibid.). Fxopfattessmerteriforbindelsemedgigtsomværendefordevelstillede, (gigten) respekterervarmelande( )påvirkerikkefattigebefolkningsgrupperellernomadiskefolkefærd:

13 deterensygdomfortempereredeklimaer,civiliseredelande,ogstorebyer.reumatismeeri kontrastalmindeligihverenzoneoghverenbreddegrad,ogrammerpåsammetid,bonden, byboerne(og)deisoleredemennesker( )eterdearistokratiskesygdomme,somgenerelt foretrækkerderigeklasser;etgæstfritbord,intellektuelleaktiviteteroginaktivitet prædisponererentildet.reumatismeangriberalle,oghvisdetharenpræferenceerdetdesyge, somføreretfattigtkedeligtliv ((TX,1884,s.190)Ibid.s.233,minoversættelse). Ogsåhersesenblanding,delsafdetdualistiskeperspektiv,menogsåafreligionensrollei perspektivetpå,hvemderfårhvilkesmerter.dearistokratiske,somviaderesstander tætterepågud,fårenandenogfinereslagssygdommeogsmerter,enddesygeogfattigegør. Atderernogetomantagelserne,atmenneskerideindustrialiseredelandefårenandenslags sygdomme,enddederleveriikkeindustrialiseredelandeogdermedogsåharenanden livsførelseerenandensnaksetmednutidensvidenogverdensbillede,ogmådenatforståog beskrivesmertesygdommepåidatidenharrodietandetverdenssynenddet,deridaganno 2010hersker.Sygdommeforderigevilidagkaldeslivsstilssygdommeogtilskrivesvel sjældenteksplicitmerenogenværdimæssigbedresocialstatus,selvomderdogstadiger reminiscenserafogsådetteinutidensdiagnoseidsmivforsomatoformelidelser,hvoraf kroniskesmertererendiagnose,somdetvilfremgåsenereikapitlet. Etandet,ommanvil,vildtskudihistorienomkringsmerterogsomatoformetilstande,skal nævnes,ogsåfreud( )beskæftigedesigmedsmerter,dogsøgtehanikkeat udvikleenteorispecifiktomsmerter,menomuforklarligesomatiskesymptomer,herunder ogsåsmerter.idehistoriskkanmanfølgefreudsforståelseafsmerteversusnydelsetilbagetil ideernefradetantikkegrækenlandogsokrates`filosofiomsmertesomdetmodsatteaf nydelse,oghvordannydelsefrisættersjælen,oghvordanheledetpsykiskeapparatviadrifter ersatoppåatopnånydelsethepleasureprinciple.ydermerekandetogsåsesatfreudvar inspireretaftidsåndensforestillinger,omatumiddelbartuforklarligesmertervaretudtryk foratsjælenled,ogkroppensreaktionerblevdensudtrykfor,ogmådeatsøgeatkommeaf meddennelidelse.freudhavdesåkaldtehysteriskekvinderisinpsykoanalyse,hysteriskei denforstandatdehavdekropsligesymptomer,somsmerteroglammelser,derikkekunne givesnogenmedicinskforklaringpå.

14 Driftenudspringerafenpirringskildeogdenførste,nårbarnetersultenogvilhavemælkfra sinmodersbryst.dissedrifterudviklesogkantageandreformer,ogdervedudvikler mennesketifølgepsykoanalysenheledetspsykologiskeogintellektuelleapparat driften fremtræderforossometgrænsebegrebmellemdetsjæleligeogdetsomatiske,sompsykisk repræsentantfordepirringer,derstammerfradetindreafkroppenognårfremtilsjælen,og somenmålestokfordetarbejdskrav,( )dererpålagtdetsjæleligesomfølgeafdets sammenhængmeddetlegemlige (Freud,1915,s.126). Heraffremgåratdesstørrebelastningpåsjælenviadrifterne,sompga.såvelydresomindre kravkanværeuacceptableogdervedumiddelbartuønskede,desstørresymptomatologii kroppen.nårjegbemærker,atfreudsantagelsereretandetvildskudiantagelseromsmerte, erdetikkeforatforklejnefreudsbetydning,menligesomidetforegående,hvorderkanvære nogetrigtigtiatforskelligelivsstilekalderpåforskelligeformerforsygdomme,vildetværeet blindtsporatforudsætte,atdetisigselvattilhøreensocialklasse,rigsomfattigerårsagtil enspecifiksygdom.freudsantagelseromkropsligefænomenersomudtrykforindre spændingstilstandehoskvinderogudviklingenafdenforbudtefantasi,somårsagtildisse fænomener,ermeddenvidenviharidag,efterminbedsteoverbevisningikkeenfarbarvejat gåisøgenefteratforståfænomenersomkroniskesmerter.menfreudsøgteogsåatforstå sammenhængmellemkropogpsyke,ogsåatpsykiskstress(sjælensarbejdspres)kan forværreogfastholdeenkropsligsymptomatologi,deterenantagelse,derstadiggælder,som detvilfremgåsenere. Religionensperspektivholdtikkeved,ellerdetvedblevikkeatværedetdominerende perspektivpåhverkenverdenellersmerter.idenvestligeverdenharvidenskabernevundet fremogerofficielttrådtistedetforreligionerne,verdensopfattelsenerændret.forskellige Gudererikkeisåhøjgradstyrendeforforståelseafosselvogverden,oglivetlevesnuforde flestesvedkommendeikkelængereiforholdtilenreligionsbudogmedhenblikpåetlivefter dette. Mangefysiologiskesompsykologiskefænomenerforståsidagudfrahvilke tilpasningsfunktionerdeharforatsikremennesketsoverlevelse.smerteeringenundtagelse, ogfraetnaturvidenskabeligtevolutionsbiologiskperspektivharsmerteet adfærdsregulerendeformål,ogmantalernuitermersom,atdernumedicinskertraditionfor atinddelesmerterefterderesvarighed,omdeerakutteellerkroniske.videnskabernehar

15 muliggjortennytænkemådeognysystematikiorganiseringafviden,ogdermedmuliggjort enudforskningafsmertesomoplevelse,ihjernenogsomfunktion. Smertemedførerenadfærd,somfjernerdeneksponerededelafkroppenfrasmertekilden,og kandervedføretilenbeskyttelseafkroppen(rosenzweig,etal.2005,s.237f).detmenesat smertehartrefunktioner:kortvarigsmerte,fårosperreflekstilatflytteosvækfrakildentil smerte,langvarigsmertefremmerandenadfærd,nemligsøvn,inaktivitet,atdrageomsorgfor sigselv,indtagemadogdrikke,adfærdderfremmerhelbredelse.ogselvesmerteudtrykket ellerskriget,tjenersometsocialtsignal,ogtjenertilatfremmeomsorgsadfærdhosandre (Ibid.). Smertensesstadigsomadfærdsregulerende,menidagafandregrundeend,dadenvaren straffraguderellerdæmoner.smerteernødvendigtforatsikrevoresoverlevelse,hvisikkevi kanfjerneosfratingderfremkalderden,kanviikkepasseordentligtpåvoreskrop,og menneskerderafforskelligegrundeikkekanfølesmerter,dørdaogsåentidligdød(ibid.). Tidligeresomnuharsmertehaftenadfærdsregulerendefunktion,dengangiforholdtilen gudellerdæmon,idagiforholdtilosselvogvoresomgivelser. Specificitetsteorien Specificitetsteorienvarimangeårdendominerendeantagelseomsmerter(Rey,1993; Melzack,1996).Denantageratdererspecifikkesmertefibre,ruterogsmertecentreihjernen. Smertebliverheranskuetsometspecifiktogenkeltsanseprojektionssystem,hvorenydre skadeaktiverernociceptorer 1,somernerverderideresreceptorererspecialiseretiat registrereogsignaleresmertestimulitilhjernengennemenspecifiksmertekanalirygmarven tiletsmertecenterihjernen. Begivenhederidenøvrigeverdeneruløseligtforbundetmedudviklingafforståelseaf forskelligefænomener,såledeshavdedenamerikanskeborgerkrigmangesårede,ogkrigen førtetiletstortomfangafamputationsoperationer,disseamputationermedførtesmerterhos 1 Idagvedmanatderogsåfindesnonnociceptorisksmerter,somkommerfranervesystemetselv,ogsåkendt somnervesmerter,dettefænomenkunneikkeforklaresellerforståsmedspecificitetsteorien

16 soldaterneiformaffantomsmerterogkausalgia,sidstnævnteerenbrændendesmerteved beskadigelseafenperifernerve,hvorenhverberøringudløservoldsommesmerteri området 2 (Rey,1993).Idatidenvardetikkealtidmuligtatskelnepsykologiskefølgerog traumerfrakrigenfraeksistensenafenvirkeligsmerte,somvaredelængeeftersåropheling, ogmangeforstodogfortolkededissesmerteoplevelserpåsammemåde,somøvrigepsykiske eftervirkninger,ogsomenforestilletsmerte(ibid.,s.228). Dervarsmertefænomenersomovenstående,somspecificitetsteorienikkekunneforklare, menfxogsåkroniskesmerterudenvarigvævsskade,ogforskelligbetydningafpsykosociale faktorer(gatchel&kishino,2006),mendetførteikketilenrevisionafteorieniførste omgang.istedetblokerededenteoretiskeantagelse,forhvadderkunnevidesomsmerter,og patientermeduforklarligesmerterblevsendttilpsykiater(melzack,1996;rey,1993). Ydermerevilleoperationerpåsmertesensoriskebanerifølgespecificitetsteorienafhjælpe kroniskesmerter,mendetvarikketilfældet,smerternevendtetilbage(melzack,1996). Antagelsenomsmertesomenkeltesanseprojektionertiletcenterihjernenvardominerende fremtil1950erne(ibid.;melzack&katz,2006).denstoreopponenttilspecificitetsteorienvar mønsterteorierne,sombegyndteatflyttefokusvækfradenperiferesansningtildedorsale hornirygmarvenogi1920blevteorienomenportmekanismeirygmarvensdorsalehorn udvikletafotfridfoerster,detvarherenteori,atetsystemkanhæmmeetandet.i1943kom Livingstoneopmedantagelsenomettilbageløbidedorsalehorn,somkunneforklarehvorfor smertekunneeksisterelængeefterhealingafdenperifereskadevarsket(finger,1994; Melzack&Katz,2006).Ideteorier,derfulgteefterspecificitetsteorien,varderikkenogender inkluderedeeneksplicitrolleforhjernenismerteprocessenandetendsompassivmodtager afsansestimuli(melzack,1996). 2 Manvedidag,atdennetypesmerteertegnpåforstyrrelseridetsympatiskenervesystem,oglidelsenmenesat værecentraltbetinget,samtidigmedatdenbeskadigedenerveudviklerenøgetfølsomhedoverfor neurotransmittere,dettekanmedføreøgetsmerteoplevelse,somdetvilfremgåigennemgangafgatecontrol teorien

17 Gatecontrolteorien Denmestindflydelsesrigeteoriomsmerter,somtagerhøjdefordelshjernensomaktør,dels foratpsykologiskeogsocialefaktoreriindividetshistorie 3 ogsåharbetydningforsmerte oplevelsenergatecontrolteorien,ogitillægbegrebsliggørelsenafenneuromatrix,somblev foreslåeti1965afdelsmelzackogwallogmelzack(ibid.).imodsætningtilspecificitets teorienogdeøvrigeteorieromsmerte,antagerdenne,atsmerteerenmultidimensionel oplevelse,somerproduceretafspecifikkemønstreafnerveimpulser,derervidtdistribuereti etneuraltnetværkihjernen,neuromatrixen.dereridenneteoriindarbejdetcentralekontrol processerihjernen,somvigtigdelismerteprocessen.nerveimpulserkanbliveaktiveretaf entenperiferesensoriskeinput,ellercentraltihjernenudenperiferstimulation. Neuromatrixenerbestemtogmodificerbarafmultiplefaktorer,såsomgenetik,sensoriske erfaringeroglæring(melzack,1996;gatchel&kishino,2006,s.150).gatecontrolog neuromatrixteorienersomantagelseromsmerteidagveldokumenteretogfinderbred opbakning(sebl.a.rosenzweig,etal.2005;colvin,2006;gatchel&kishino,2006;rey,1993; Moont,etal.,2010;Latremoliere&Woolf,2009). Gatecontrolteorienoverserikkedevigtigepointerfraspecificitetsteorienidenakutte smerte,omsanseprojektionerfraperifereskader,menforstårsigselvsometbidragmednye perspektiverpådeteksisterende,isæriforholdtilforståelseafhjernensrolle,oghvadangår kroniskesmerter(melzack,1996). Ianerkendelseafatsmerteerforskelligogsometudtrykfor,hvormangekompleksetingder spillersammenismerteoplevelsererderudvikletadskilligemåleinstrumentertilatmåle smertersintensitet,varighed,faktorerderudløsersmerten,indflydelsepåhverdagsliv,humør ogpatientensforståelseogvurderingafsmerten.iforbindelsemedudviklingafgatecontrol teorienharmelzack(1996)ogsåværetmedtilatdesigneenspørgeguidetilundersøgelseaf patientersoplevelseafsmerte,detteskalkortnævnesheridetdesignetafdenneogsåpeger påanerkendelseafsmertenskompleksitet.ènofteanvendtmetodeifølgemelzack(1996)er McGillssmertespørgeskema,sombestårafordklasser,derdækkerområderne;sanse 3 ogsåafandrekonceptualiseretsomstress diathesismodellen,detatmangeindividuellesårbarhedsfaktorer, biologiske,psykologiskeogsocialespillerenrolleforhvemderudviklerkroniskstress(chapman,etal.,2008).

18 diskrimination,emotionellekvalitetogenoverordnetkognitivevaluerendekvalitet.patienten skalvælgedeord,derbeskriverderessmerteoplevelsebedst.spørgeskemaeterdesignet sådanatdetkanskelnemellemsmertesyndromer,idetdererforskelpåsmerte. Gatecontrologteorienomneuromatrixenermuliggjortepga.denekspanderendevidenskab, bådehvadangårmetodertilatfrembringeviden,ogdenvidendererblevettilgængeligom nervesystemeroghjerne,ogdetvarsåledessomofteiopdagelsenafnyesammenhængelidt ettilfælde,atmelzackkompåsporetafatcentraleprocesserihjernenogsåmåttespilleen rolleismerteoplevelsen(ibid).melzack(1996,s130f)beskriverhvordanhanssamarbejde meddonaldo.hebbi1950erneledtehamidebaner.hebbhavdehundedervarisoleredefor socialeinput,oghebbvarinteresseretiatundersøge,omdennesocialeisolationpåvirkede hundenesintelligens.dahundeneblevsluppetudafderesisolationfikmelzackmulighedfor atafprøveomsocialisolationhaveindflydelsepåsmerteperception.melzacktændteen tændstik,deisoleredehundesnusedetilden,traksigvækprrefleks,menkomtilbageog snusedeigenogigen.kontrolhundeneopførtesigheltanderledes,deundgikdentændte tændstik.sammetendensgjordesiggældende,nårstimulivarennål,deblevprikketmed.de spørgsmål,derblevrejstafdetteogandreforsøg,var:oplevedehundeneikkesmerte,eller skulledelæremeningenafforskelligestimuliatkende,oglæreatbetydningenafentændt tændstik,ellerennålermerefarligeendandreslagsinput. DetteførteadåreogmangeundersøgelserseneretilatMelzackkonkluderede,atdeisolerede hundehavdesværtvedatdiskrimineremellemstimuli,mestpga.dereshøjeniveauaf arousal.detførtetiludviklingafenhypoteseomatnogleinputfxdentændtetændstik,når hjernenhurtigere,vedatsendeviastorehurtigefibreogheraktivereneuraleprocesser,som påvirkernedadisystemet,dervirkersomengatecontrolvedatblokereforsmertefulde stimuliisynapsen,påetniveauirygmarvensdorsalehorn.denneteoriervidereudvikletog afprøvetsiden(melzack,1996;melzack&katz,2006;latremoliere&woolf,2009). Sidenerteorienomneuromatrixenkommettil,hvorcentraledeleafhjernenspillerenaktiv rolleismerteprocessen,bådehvadangårmoduleringafsmerteinputs,menogsåhvadangår genereringafsmerte,hvoringenperiferestimuliopretholdes.dettenyeelementiudviklingaf hjernensrolleigenereringafsmerteprocessererveldokumenteretinyereforskning(sebl.a. fordetaljeretgennemgangafprocesserpåneuronniveau,latremoliere&woolf,2009;ogfor

19 amygdalasspecifikkerolleneugerbaueretal.,2004).detersåledesidaggennemenkobling afspecificitetsteori,derkunkunneforklarenogetafsmerteprocessen,overgatecontrol,og neuromatrix,atakutte,somkroniske,nociceptoriskeogikkenociceptoriskesmerteridag forstås(latremoliere&woolf,2009).nedenståendefigur1,frarosenzweig,etal.,2005s. 243,viser:a)smerterutenisystemetfraperiferskadetilhjerneb)hjernens moduleringsmekanismegennemportkontrollenirygmarven.samtdeforskelligeniveaueri hjernestammen,somerinvolveretismertekommunikation. Figur1

20 Hjerne,rygmarvogkroperforbundetafnervesystemer,disseerdeltopiCentral nervesystemet(cns)ogidetautonome(ans) ogsomatiskenervesystem. CNSfungererprimærtihjerneogrygmarv,ogdetautonomeharyderligetoinddelinger,det sympatiske ogparasympatiskenervessystem(kolb&wishaw,2009,s.55ff). Rygmarvenindgårsomendelafdetcentralenervesystem.Nedenståendefigur2,fra Rosenzweig,etal. 2005,s.32,viser rygmarvensanatomi. Stortsetal kommunikation mellemhjerneog kropgårgennem nerverirygmarvens rødder,undtagetde 12kranienerver. Rygmarvenenderud ihjernestammens MedullaogPons (Rosenzweig,etal., 2005,s.30f). Figur2 Detsomatiskenervesystembestårafrygmarvs oghjernenervertilogfrasanseorganer, muskleroghud.detskaberbevægelseogoversætterinformationtilcnsinklusivsyn,hørelse, smerte,temperaturogdenpositionkroppenhar.anseryderligereopdeltidetsympatiske ogdetparasympatiskenervesystem,ansbalancererkroppensindreorganergennemdet parasympatiskenervesystem,somsørgerforafslapning,oggennemdetsympatiske nervesystem,somsørgerforaktivitetogarousal,somogsåerendelafsmerteprocessen,som detvilfremgåsenere(kolb&wishaw,2009,s.55f).

21 Gatecontrolteorienforeslåratoverførelsenafnerveimpulserfraperiferesensoriskenerver tilrygmarvensdorsalehornermoduleretafenportmekanismeidetdorsalehorn. Vedvævsskadebliverderkommunikeretitretrin,førstsenderdeperifæresensoriskenerver idetvæv,dererbeskadiget,tilnerverirygmarvensdorsalehorn,somsendervideretil hjernen,detvardennedel,afsmerteprocessen,somspecificitetsteorienbeskrev.de sensoriskesmertenervererplastiskeogkanændrederesresponspåkorttid. Smerteimpulsenaktivererforskelligeområderihjernen,hvorthalamusfungerersom mellemstation,ogfordelersignalertilandreområder,sommotoriskkortexogdelimbiske strukturer.deteromdiskuterethvilkestrukturerderhørertildenlimbiskestruktur,men almindeligviserderenighedomfølgende:cingulateogparahippocampalegyri,hippocampus, amygdala,septalkernerne,hypotalamus,ogdeleafmidthjernen,somdenreticulare formationoglugtesansen(nolte,2002,s.569;ledoux,2002). Nedenståendefigur3,fraKolb&Wishaw,2009,s.567,viserhvilkestrukturerderindgåridet limbiskesystem.delimbiskestrukturerervigtigekomponenteriselvesmerteoplevelsen. Portmekanismenirygmarvenerunderpåvirkningaf denrelativemængdeafaktivitetismåogstore nervefibre,ogdetserudtilatstorefibrehæmmer impulsoverførelsenoglukkerportenogderved hæmmersmerteimpulsen,hvordesmåfibrefremmer overførelsenogåbnerporten,ogåbnerfor smerteimpulsen(melzack&katz,2006,s.130).selve portenudgøresafforbindelseogkommunikationvia neurokemisketransmitterstoffermellem nervecellerneisynapsen,somerdenkløft,derer mellemnervecellerne.receptorernesomer kommunikationsstedforbådeind ogudgående kommunikationinervecellerneerogsåden,derkan blokeresogåbnesaltefterhvilkeneurotransmittere, Figur3

22 dererisynapsen.hjernenkanaltsåsendesmertemodificerendeimpulsernedadisystemet, ogisærligetilfældeblokereheltellerdelvistforsmerten,somdetsesisværeulykker,krig mm,hvordeimpliceredeikkeharoplevetsmertepåtrodsafsværeskader(melzack&katz, 2006;Rosenzweigetal.2005).Deterentese,atdennetotaleellerdelviseblokeringaf smerteoplevelserskernårfrygtsystemet 4 eraktiveret,ogatdetteviaamygdalakanstyre smertesystemet.dervedkandelvistellertotaltfraværafsmerteoplevelseimegetkritiske situationerskyldes,atfrygtsystemetharførsteprioritetforatsikreoverlevelse,ogderfor aktivererportmekanismenirygmarven(chapman,etal.,2008).frygtresponsogsmerteimpulskanhæmme 5 smerteoplevelser(melzack,1996;moont,etal.,2010;panksepp,1998). Nåroverførelsescellerneirygmarvennåretkritiskniveauaktivereshandlingssystemet,som erdeneuraleprocesserihjernen,derigangsættesvedsmerteimpulsogudgøresafde fysiologiskeprocesser,affekter,emotioner,samtbevidstoplevelseogtanke.denemotionelle responsaktiveresviaamygdalaoghypothalamus,ogaktivererdervedogsådetendokrine responssystem,somop ognedregulererforskelligeafkroppensfunktionerviahormoner, somfxhpaaksen,derersatiforbindelsemedstressoplevelse. HPAaksenforbinderdeleafhjernenmedbinyrerne,somerrelevantvedakutsmerte,stress ogfrygt.hpaerenforkortelseafhypothalamic(hypotalamus) Pituitary(hypofyse) Adrenal(binyrebarken). HPAaksenudgørendelafdetsympatiskeogdetparasympatiskenervesytem.Dereren hurtigogenlangsomresponsfrahpa.denhurtige,hvorhypothalamuskommunikerervia cellerognervebanerihjernestammenslocusceruleus,somfrigivernoradrenalin 6,og kommunikererviarygmarventilbinyrerne,hvorderfrigivesadrenalin,somforbereder kroppenpåhurtigebevægelsersomflugtellerkamp,ogdenlangsommehpaakse,somkan tageframinuttertiltimer,herfrigiverhypotalamuscortikotropinreleasingfactor(crf), somsørgerforatbinyrebarkenfrigiverkortisol.kortisolharforskelligefunktioner,og fungererbl.a.vedatlukkenedforkropsfunktioner,somikkeerumiddelbartnødvendigefor 4 Blivergennemgåetikapitelomtraumer 5 Moontetal.(2010)harundersøgtdenneeffekt,menmedenlidtandenhypotesesomudgangspunkt,nemlig omhvorvidtændretsmerteperceptionogsåkanfremmesvedkognitivdistraktion,ogatfokuservækfraden smertefuldeoplevelse,ogdeterfundetatkognitivdistraheringkanreduceresmerteoplevelse. 6 Nordadrenalineretneurohormon,detadskillersigfraneurotransmittervedatdetbådefindesperifertogi hjernestammen(vanstegeren,2008)

23 denaktuellesituation,fxinsulin,sådanatleverenkanfrigivesukkertilmusklerne,og immunforsvaretbliverligeledeslukketdelvistned(nolte,2002,s.280;kolb&wishaw,2009, s.192f).dererenparallelprocesmellemhpaogcrf,somarbejdersammenforeffektivtat forbedreoverlevelse,nårkonfronteretmedenfare(dyregrov,etal.,2000).denhurtigerute sørgerforatøgeopmærksomhedenogbringeumiddelbarsikkerhedsadfærdfremogfå kroppenvækfrasmertekilden,denlangsommeligeledes,mendennemuliggørogsåandre funktioner,somikkeumiddelbarterrelevantefordenakuttesmerte,menforeneventuel kampreaktionientruendesituation. Gatecontrolteoriensfokuspåændringeriinputirygmarvensdorsalehornogdetdynamiske samspilmedhjernenogneuromatrixenismerteprocessenharenkliniskindflydelse;de psykologiskefaktorer,somfxangstogstress,derifxspecificitetsteorienblevansetforat værereaktionerpåsmerteoplevelsen,blivernuenintegreretdeliselvesmerteprocessen (Melzack&Katz,2006),ogdeninternationaleassociationforsmertestudier,harinkluderet bådeemotionellesåvelsomkognitivereaktioneriselvedefinitionenafsmerte,ogsmerte bliverdefineret somenubehageligsensoriskogemotioneloplevelsesatiforbindelsemed potentielvævsskade,ellerbeskrevetitermerafensådanskade (Pincus,2006,s.164f,min oversættelse). Athjernenisigselvspillerencentralrolleigenereringafsmerteoplevelseerderfundetstøtte forhospatienterdererparaplegiske,ellerharfåetforetagetamputationafekstremiteter, mensomstadigopleversmerteridelammedeelleramputeredelemmer.ibeggetilfældeer derlukketafforsansestimulifradeperifereafferentenervertilhjernen,iførstnævnteved,at derersketenaflukning/afskæringpåselverygmarvensnervebaner,somforhindrer nerveimpulserneiatsende,vedsidstnævnteerselvekropsdelenfjernet,ogdervedogsåde sensoriskenerverfradennedel.disseobservationerpegerpåathjernenisigselvkan produceresmerteoplevelse(melzack,1996).detteersenereveldokumenteretianden forskning(latremoliere&woolf,2009;neugerbauer,etal.,2004). Observationerneomkringfænomenersomfantomsmerterogsmerterhosmenneskermed totaltbrudpårygmarvsnerverneharifølgemelzack&katz(2006)førttilfirekonklusioner, derpegerpåenmodelfornervesystemet:

24 1.Nårfantomlemmerligesomandredeleafkroppenfølessåvirkeligeerdetræsonabeltat konkludere,atoplevelseafdenkrop,someksisterererstyretafdesammeneuraleprocesseri hjernen,somstyreroplevelsenafdenkropsom ikkeerder pga.amputering.disse hjerneprocessereralmindeligvisaktiveretogmoduleretafinputfrakroppen,mendekan ogsågøresiggældendeifraværafinput.2.dekvaliteter,vinormaltfølerfrakroppen, inklusivesmerte,bliverogsåføltifraværetafinputfrakroppen.deoprindeligemønstre,som liggertilgrundforkvalitetenafoplevelseerideneuralenetværkihjernen,stimulikantrigge dissemønstre,mendeproduceresikkealeneafstimuli.3.kroppenerperciperetsomen enhedogeridentificeretsometkropsselv,adskiltfraandremenneskerogomgivelserne. Denneerfaringafenenhederudgangspunktfororienteringidetomkringliggendemiljø,oger produceretafcentraleneuraleprocesserogkanikkeudelukkendestammefradetperifere nervesystemellerrygmarven.4.hjerneprocessernesomliggertilgrundforkropsselveter indbyggetafgenetiskspecifikation,selvomdetteindbyggedesubstratmåværemodulerbart aferfaringer(melzack&katz,2006,s.133f). Melzack(1996)meneratoplevelsenafetkropsselvharbetydningforoplevelseafsmerte.Det anatomiskegrundlageretstortspredtnetværkafneuroner,sombestårafloopsmellem thalamusogkortexogkortexogdelimbiskeområder.melzackharkaldtdetteområdeforen neuromatrix(ibid.).billeddannelsesteknikkerstøtterteorienomenneuromatrix,idetderkan påviseshvilkeområderafhjernendereraktiveismerteprocessering,nemligsomasensorisk kortex,insulareregioneroganteriorcengulatecortex,denmodsattesideafthalamuserofte ogsåaktiv,delimbiskestrukturerhvorafanteriorcengulatekortexerinkluderet,synesat væreetafdesteder,hvorderfindesnociceptoriskereceptoreroghvorendogeneopioderer involveretiatmodulerebådeakutogvedvarendesmerte(colvin,2006,s.352;latremoliere &Woolf,2009).Endogenopiodeerdenneurotransmitter,derikroppenfungerersom smertehæmmer. Degentagnecykliskeprocesserogsynteserinerveimpulserneineuromatrixenbidragermed etkarakteristiskmønster,sommelzackkalderforneurosignaturen.neurosignaturen indeholdervidenommønstreneinerveimpulserne,somflydergennemdet,deterproduceret afmønstretafsynaptiskeforbindelseriheleneuromatrixen(ibid.).allesanseinputfra kroppenbliverprocesseretineuromatrixen,ogdeleafdenerspecialiserettilatprocessere

25 informationrelaterettilstoresensoriskebegivenhederfxulykker,temperaturskiftog stimuleringaferogenezoner,dissedelekanbeslaglæggesubsignatureridenstørre neurosignatur,sådanatopmærksomhedogbevidsthedbliverrettetmoddennebegivenhed (Ibid.,LeDoux,2003).Neurosignatureneretkontinuerligtoutputfrakropsselvetoger projekterettilområderihjernen,hvorstrømmeafnerveimpulsererkonverterettilen kontinuerligvekslendestrømafopmærksomhed,derudoveraktivererneurosignaturen neuromatrixentilatskabebevægelse,ogetlignendemønsteraktivererrygmarvensneuroner tilatforberedemusklernepåkompleksehandlinger. Hjernenerplastisk,detvilsigeatdesynaptiskeforbindelsermodulereskontinuerligti forholdtil,hvilkestimulihjernenmodtager.plasticitetiforholdstilsmerterepræsenterer funktionelleforandringerellersomatiskhukommelseskabtinervesystemetafskadereller andrepatologiskebegivenheder(melzack&katz,2006). Sensoriskeforstyrrelseriforbindelsemednerveskaderharentætforbindelsetil centralnervesystemetsfunktioner.skaderpånerverkanføretiludviklingafforøgetneuronal aktivitetpåforskelligeniveaueridetsomasensoriskesystem.fxkanderforekommeforøget plasticitetviacelledeling,somfxensvulst,derudgårfraennervecelle,ligesombortskæringaf ennerveellerdeleherafmedførerspontantforøgetaktivitetidetdorsalehorn.ved overskæringafrygmarvsnerversesogsåforøgetaktivitetibådedetdorsalehorn,rygmarvens trigimentalenerverogithalamus(ibid.s.140). Demodtagendeområderkanudvidesogspontanaktivitetskabticentralnervesystemet,som følgeafperifernerveskade,erdelvistmedieretafforandringeridenormalehæmningsprocesseridetdorsalehorn.idetintaktenervesystem,skabesderennormalhæmningafdet dorsalehornsneuronervedstimuleringaflocoscoereculusognucleusraphemagnus,som beggeerkernerihjernestammen.førstnævnteindeholdernoradrenalin,ogharneuronerder sendertilstortsethelecns,opadstigendeneuronergårgennemthalamus,hypothalamus,de limbiskeområderogtilsidsttilkortex,alleområderikortexmodtagernoradrenalin,mentil somasensoriskkortexerdensærligtæt.nedadgåendenerversendertilandredeleaf hjernestammenogtilallerygmarvensniveauer.noradrenanergineuronerspillerenstorrolle iatfastholdeårvågenhedogskærpeopmærksomhedogderudoverregulereandre neuroendokrinesystemer,sombl.a.hpaaksen.vedenoverskæringafrygmarvsnerverne,vil

26 stimuleringafdisseområderfremme,mereendhæmmedetdorsalehornsneuroner,ogdette ersatiforbindelsemedøgetsmerteoplevelseogkroniskesmerter(nolte,2002,s.281f). Fraakuttilkronisksmerte Idenakuttesmerte,dersomregelopstårsomfølgerafvævsskade,ognociceptoriske aktivering,dersenderviadetperiferenervesystemtildetdorsalehornirygmarven,hvorder skerenop ellernedreguleringafsmerteimpulsenfrahjernestammen,ogcentraleprocesseri hjernen,ogneuroendokrinesystemer,somhpaaksenbliveraktiveret,sombl.a.også beskrevetafmelzack&katz(2006).detersåledesnogetmerekomplekseprocesserdereri gangend,detderfxblevantagetpådescartestid,hvordetantogesatsmertevarenenkelt sanseprojektiontilhjernen.manvedidagathjernenerenaktivaktørigenereringaf smerteoplevelse.menhvadskerder,nårdenakuttesmertebliverkronisk,nårderikke længereernogenaktuelvævskade?somvistafmelzack&katz(2006)skerderen overaktiveringafneuronerirygmarvensdorsalehorn,nårikkederernogensensoriskeinput. DererifølgeMelzack&Katz(2006)ogLatremoliere&Woolf(2009)evidensforatintens skadeligstimuleringskaberensensitiveringicentralnervesystemet,såledesatet smerteområdekanudvidesbådecentraltogperifert,ogatsmertekanaktiveresafstimulider ikkealmindeligvisvillefremkaldesmerteforpatienten.deterdettefænomensomgørsig gældendeforpatientermedkroniskesmerterudenenegentligkontinuerligvævsskade (Ibid.).Imangekliniskesmertesyndromerersmerteikkelængerebeskyttende,smerten opstårspontantogkanblivefremkaldtafikkenociuosstimuli,somfxvedallodoni,ogkan opretholdesogforlængessomresponstilnociousstimuli,somvedhyperalgesia,ogydermere spredesigudoverstedetforselveskaden,somvedsekundærhyperalgesia(ibid.). Derertoformerforsensitivering,periferogcentral. Perifersensitiveringrepræsentererenreduktionitærsklenfornociceptoriskestimuliogen forstærkningafresponsfornociceptorer,somopstårnårdeperiferesensoriskeneuronerer udsatforinflammationellervævsskade.perifersensitiveringbidragermedtiløgetfølsomhed afdetnociceptoriskesystem,ogtilhypersensitivitetpådetpågældendested,så

27 repræsentererdetdogenformforsmerte,somerfremkaldtafaktiveringafnociseptorer, menmedlaveretærskel,ogkrævergenereltenfortløbendeperiferpatologiforatblive opretholdt. VedCentralsensitiveringderimodogikontrasttilovenstående,rekrutteresderi neuromatrixennyeinputtilnociceptoriskruter,inklusivedederikkenormaltfungerersom sådan.derproduceressmertehypersensitiveringiikkeinflammatoriskvæv,vedencentral forandringafsensoriskresponsfraalmindeligeinput,ogdervedforøgessmertefølsomhed langtidefterdenoprindeligesmerteårsagerforsvundet,ogderingenperiferpatologiertil stede.centralsensitiveringeretresultatafforandringeriegenskaberneineuronerneicns, ogdennesmerteoplevelseerikkelængerekoblet,somakutsmerteerdettiltilstedeværelse, intensitetellervarighedafperiferstimuli(ibid.).centralsensitiveringsvarertilenfunktionel forandringineuronerogkredsløbinociceptiverutergennemneuroaksen,pga.forøget membranexicitabilitet,somerenstigningineuronensaktionspotentialer,ogaltsåøget responserogmodtagelseafstimuli,ogderskerenrekrutteringafandreikkenociceptiske neuroner,nårdensynaptiskeeffektiviteterforøget,ogdervedændresogudvides smertemodtageområdet(ibid.). Veddennegeneraliseringafstimuli,allodoni,kansmerteaktiveresvedstress,uro,angstog taktilstimulering,somalmindeligvisikkevilfremkaldesmerteoplevelse,idetcentrale processerineuromatrixenaktiveresogopretholderengensidigpåvirkning. Krämeretal(2008)bekræftermedeteksperimentaltstudie,hvorogsåbilleddannelses teknikker 7 afhjerneneranvendtdenneteoriomallodoni,hvordeterfundetatforventning omenkommendesmertestimulipåhåndryggen,kanfremkaldeaktivitetisammeområderaf hjernen,deralmindeligviskuneraktiveretvedsmerteoplevelse dettehosdeltagere,derhar erfaringmedallodoni,menikkehosdeltagere,derikkehardenneerfaring.dettepegerpåat erfaringmedogforventningomsmerter,kanforværreogproducerenyesmerter(ibid.). Krämeretal(2008)pegerpåatderkanværeforskelligegrundetilatforventningogerfaring medsmerterskaberaktivitetideområderafhjernen,deralmindeligvisersatiforbindelse medsmerteoplevelse:derkanopståenpermanentforstærkningafnociceptiveprocesseri 7 derfindesforskelligeteknikker,idenneundersøgelseeranvendtfunktionalmagneticresonanceimaging (fmri),sommegetforenkletsagtmålerblodoxygenleveldependent,ogsåforkortetboldniveauetved aktivitet,idetdetantagesatblodgennemstrømningietområdeafhjernenerudtrykforaktivitetidette pågældendeområde(kolb&wishaw,2009).

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.## DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#

Læs mere

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER! Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

Indledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning... 4. Videnskabsteori og metode... 5. Introduktion til empiri..6

Indledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning... 4. Videnskabsteori og metode... 5. Introduktion til empiri..6 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL1..3 Indledning....3 Problemformulering.....4 Opgavensopbygning.... 4 Metodeafsnit..5 Videnskabsteoriogmetode.... 5 Introduktiontilempiri..6 Metodertilempiriindsamling. 6 Teoriafsnit.7

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

Bachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08

Bachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08 Bachelorjan.2012 DetTværkulturelleForældresamarbejde LærkeSchouI08 1Indledning Alforståelseberorpåforforståelse.Deterenfordomattro,atmaningenfordommehar 1 Integrationeretbegrebsomdeflestedanskereerbekendtmedidag.Ordetoptræder

Læs mere

Modul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling

Modul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling Modul 4 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling April 2015 Indholdsoversigt for modul 4 Rehabilitering, ICF og mål/handleplan Opgave 1: en affektiv

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.

Læs mere

Medarbejdere og Medborgerskab

Medarbejdere og Medborgerskab MedarbejdereogMedborgerskab EtspecialeommedarbejdernesstrategiskerolleiDanfoss samfundsansvarligeprofil. AalborgUniversitet August2011 Kommunikation Af CamillaStigaard Anslag:168045 Sidetal:70,02 Noteverythingthatcanbecountedcounts,and

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

Følg%rytmen%og%gå%RASk!%

Følg%rytmen%og%gå%RASk!% Følg%rytmen%og%gå%RASk% Et%kvantitativt%eksperimentelt%studie%af%rytmisk%auditiv% stimulation%til%facilitering%af%gangkinematik%hos%tidlig%stadie% Parkinson%patienter% Udarbejdetaf: DanielSkakMazhari5Jensen

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

NM-2500 Infrarød madras for smertebehandling, fibromyalgi, gigt, sygdomsforebyggelse og velvære

NM-2500 Infrarød madras for smertebehandling, fibromyalgi, gigt, sygdomsforebyggelse og velvære Det er en ren nydelse at fornemmer den infrarøde varmeterapi og de negative ioner fra denne fuld-større 1 / 7 2 / 7 NM-2500 Turmalin keramik madras for sygdomsforebyggelse, smertelindring og meget mere.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

!,,, Den.juridiske.9.og.afsætningsøkonomiske.behandling.af. skjult.reklame. 4,med,særligt,henblik,på,produktplaceringer,,

!,,, Den.juridiske.9.og.afsætningsøkonomiske.behandling.af. skjult.reklame. 4,med,særligt,henblik,på,produktplaceringer,, Bachelorafhandling...Maj.2014.. Erhvervsjuridisk,institut, HA(jur.),,,,,, Den.juridiske.9.og.afsætningsøkonomiske.behandling.af. skjult.reklame. 4,med,særligt,henblik,på,produktplaceringer,,.................

Læs mere

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé(

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé( Abstract DetteprojektomhandlertoafJamieOliversmadprogrammermedhenblikpåat analysereogfortolkehansmaskulinitetidisse.voresanalysestrategiharvi konstrueretaffilmanalytiskebegreberogifortolkningenanvenderviraewynw.

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda InstitutforMarketingogorganisation Forfatter: LineBeringKristensen(301075) Vejleder: BjarneR.Schlichter Enempiriskanalyseafkritiskesuccesfaktorerved implementeringenafetcrmsystem etstudieafaualumniogimplementeringenafgerda

Læs mere

Vejledning angående kontrakten

Vejledning angående kontrakten Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen

Læs mere

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- - Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen

Læs mere

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10 P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

Fremtidig!positionering!af! Rema!1000!

Fremtidig!positionering!af! Rema!1000! Fremtidigpositioneringaf Rema1000 InstitutforMarketingogOrganisation Bachelorafhandling Forfatter:ChrisSecherChristensen HAAAlmen6.semester Studienr.:201208006 Vejleder:MargitNsofor Antalanslageksklusivmellemrum:107.161

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Argumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation

Argumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation Semester Forslag til konkrete tiltag/opgaver Kompetence Teamets noter 1. semester Introduktion til skriveprocessens enkelte faser Tilegnelse af basale skrivefærdigheder som fx afsnitsinddeling og praktiske

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Vi har i denne opgave undersøgt hvordan fixie cyklens udvikling og udbredelse, i et

Vi har i denne opgave undersøgt hvordan fixie cyklens udvikling og udbredelse, i et Resume: Viharidenneopgaveundersøgthvordanfixie cyklensudviklingogudbredelse,iet socioteknisksystem,bliverpåvirketaffaktorersomsocialegrupper,identitetog subkulturer.dissefaktorerermedtilatbestemmehvordandennecykeltypeergåetfra

Læs mere

Et indblik i studielivet gennem Instagram

Et indblik i studielivet gennem Instagram KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert

Læs mere

KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!

KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER! DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard%

Læs mere

Motivationsteorier#i#videnssamfundet#

Motivationsteorier#i#videnssamfundet# HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere

Læs mere

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand! Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2016 Hansenberg,

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

NY MED GIGT!!Hæfte!udarbejdet!af!FNUG!!Foreningen!af!unge!med!gigt!!!

NY MED GIGT!!Hæfte!udarbejdet!af!FNUG!!Foreningen!af!unge!med!gigt!!! NY MED GIGT HæfteudarbejdetafFNUG Foreningenafungemedgigt Februar2013 -DEN GODE KONSULTATION- Dengodekonsultationsomenproces Nedenståendeafsniterensammenfatningafdeforskelligeoplægogdiskussionerfrakurset

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Specialpædagogiske kompetencer

Specialpædagogiske kompetencer Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Værdiansættelse af Djurslands Bank

Værdiansættelse af Djurslands Bank HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere