Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Pædiatrisk Ambulatorium, Regionshospital Herning

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Pædiatrisk Ambulatorium, Regionshospital Herning Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Regionshospitalet Herning. Børneafdelingen, Børneambulatoriet. Samarbejdsrelationer Nærmeste samarbejdspartnere for Børneambulatoriet er: Personale fra C1 og C2, Børnegruppen, sundhedsplejen, BUR, sagsbehandlere, praktiserende læger. Der er ansat hospitalsklovn i afdelingen. Der er ansat psykolog i afdelingen. Der er tilknyttet socialrådgiver til det pædiatriske område. Patient/borger kategorier Børneambulatoriet er en selvstændigt fungerende del at pædiatrisk afdeling, der har med de børn at gøre, der ikke har brug for døgnobservation, behandling og pleje. Børneambulatoriet dækker 6 kommuner i Region Midtjylland. Det betyder at vi dækker et område med ca børn i alderen 0-18 år. I Børneambulatoriet undersøges, behandles og vejledes børn i alderen 0-15(18) år med medicinske sygdomme. Børnene kommer til ambulant undersøgelse. ambulant kontrol/behandling, kontrol i forbindelse med kronisk sygdom eller ambulant opfølgning efter indlæggelse. Børnene er henvist fra egen læge, speciallæge, de pædiatriske afdelinger eller andet sygehus. Børn med cancer, som er i behandling på Skejby Sygehus kommer i ambulatoriet til blodprøvetagning og lignende. Centrale kliniske problemstillinger De kliniske problemstillinger udspringer af de enkelte patientforløb og det enkelte barns og den enkelte families behov og problemer. Kompleksiteten hos barnet og familien er individuel. At lære barnet/familien at kende Sygepleje til børn med trivselsproblemer. August 2011 Side 1 af 14

2 Sygepleje til børn med ernæringsproblemer. Kommunikationsformer. At etablere en tillidsfuld kontakt. At hjælpe og støtte barnet/familien til at mestre sygdom. At undervise og vejlede om forebyggende og sundhedsfremmende aspekter. Samarbejde med forældre/barn om at varetage egen sundhed og egenomsorg. Sygepleje til forældre med manglende forældreressourcer. Sygepleje til familien med problematisk forældre/barn samspil. Sygepleje til børn med diabetes. Sygepleje til børn med astma og allergi. Sygepleje til børn med urologiske sygdomme. Sygepleje til børn med psykosomatiske sygdomme. Sygepleje til det kronisk syge barn Planlægning og koordinering af kontakten til ambulatoriet. Sygepleje til børn med neurologiske sygdomme. Sygepleje til børn kardiologiske sygdomme. Sygepleje til børn med endokrinologiske sygdomme. Sygepleje til børn med vækstproblemer. Sygepleje til børn med gastroenterologiske sygdomme. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på Pædiatrisk ambulatorium: Afsnitsledelsen: 1 Afdelingssygeplejerske. Personalet på Pædiatrisk ambulatorium består af: 9 distriktssygeplejersker med specialviden. Overlæger med specialviden. Reservelæger Lægestuderende. Sekretærer. Servicemedarbejdere. 1 psykolog tilknyttet pædiatrisk afdeling. 1 socialrådgiver tilknyttet pædiatrisk afdeling x1 ugentligt. Pædiatrisk ambulatorium har en klinisk vejleder som er ansvarlig for sygeplejestuderende i afdelingen. Børneambulatoriet er opdelt i forskellige specialeambulatorier: Distriktspædiatrisk ambulatorium, som dækker børn med generelle problematikker. Diabetes og endokrinologiambulatorium, som dækker endokrinologiske problemer herunder diabetes. Neurologiambulatorium, som dækker de neurologiske lidelser. Urologiambulatorium, som dækker alle former for nyre- og urinvejslidelser, samt problematikker omkring urininkontinens. Allergiambulatorium, som dækker børn med astma og allergiproblemer. Gastroenterologiskambulatorium, som dækker sygdomme i mave-tarm kanalen. Kardiologiambulatorium, som dækker børn med hjertesygdomme. Socialpædiatriskambulatorium, som dækker børn med problematikker af August 2011 Side 2 af 14

3 psykosomatisk karakter. Til alle ambulatorier er der tilknyttet sygeplejersker og læger med særlig viden indenfor specialet. Udover de fastsatte ambulatorier har sygeplejerskerne deres egne sygeplejeambulatoriedage. Sygeplejerskerne og lægerne i ambulatoriet har også en del udadrettede aktiviteter. De arbejder mono- og tværfagligt i barnets hjemmemiljø. Bland andet ved besøg i hjemmet, besøg på specialinstitutioner, i skoler og børnehaver. Sygeplejersker og læger har i fællesskab både astmaskole og diabetesskole. Samarbejdet i afdelingen: Arbejdet med familierne foregår ud fra kontaktlæge/kontaktsygeplejerske princippet. Sygeplejersken i ambulatoriet arbejder selvstændigt med afklaring og løsning af de aktuelle problemstillinger i forhold til de enkelte familier. Den kortvarige kontakt med barn og forældre stiller store krav til sygeplejersken, da man på kort tid må sikre sig, at man med udgangspunkt i barnets behov, har forstået familiens problemstilling, har afdækket familiens ressourcer og derudfra giver familien en forsvarlig og brugbar handlingsplan. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På pædiatrisk ambulatorium vil det være muligt, at tilrettelægge de kliniske studier således at de studerende får mulighed for indføring i den pædiatriske sygepleje. I det følgende gives et detaljeret eksemplarisk forløb, der beskriver hvilke plejeområder og problemstillinger, der er mulighed for at fordybe sig i som studerende. Patientforløb: Ambulante børn med astma fra ca. 6 års alderen. Ambulatoriet modtager en henvisning der beskriver det aktuelle problem. Modtager kopi af relevante undersøgelser fra egen læge, hvis det er egen læge der har visiteret. Disse patienter kan også diagnosticeres på Afdeling C2 og opstarte behandling der. Skal i pædiatrisk ambulatorium ved besøg nr. 2. Henvisningen visiteres til allergiambulatoriet, som er det team der skal følge barnet. Besøg 1 Læge og sygeplejerske samtale med familien: Anamnese Afdække hvilke problemer barnet ser. Afdække hvilke problemer forældrene ser. Hvad er familiens behov/ressourcer. Hvilke problemer ser vi. Lægen: Objektiv undersøgelse. Diagnose behandling prognose. August 2011 Side 3 af 14

4 Opstart eller vurdering af medicinsk behandling. Hvis behandling er iværksat hos egen læge, skal barnet ud af behandlingen medmindre der kan demonstreres en positiv reversibilitetstest. Udlevere recept, informere om fornyelse. Udfylde brev til socialforvaltningen om kronisk sygdom. Der skal dokumenteres en plan for behandling og pleje i journalen. Der skal dokumenteres i journalen at forældrene er informeret om planen. Sygeplejersken: Vitalografundersøgelse og evt. reversibilitetstest. Priktest. Vægt og længde føre vækstkurve. Evt. forberede til blodprøver. Introduktion og træning af barnet i brug af devicer. Samtale om pædagogik og vaner vedr. medicin. Dagbog og peakflow. Udlevere skriftligt materiale om astma, medicin, devicer, allergener, sanering, sociale muligheder. Samtale om tilskud til medicin og sanering. Udlevere visitkort med navn på kontaktpersoner. Evt. planlægge anstrengelsestest inden 2. besøg. Besøg 2. Sygeplejersken: Afdække hvilke problemer barnet ser. Afdække hvilke problemer forældrene ser(evt.søskende) Hvilke problemer ser sygeplejersken. Vægt, længde Vitalografundersøgelse. Evt. anstrengelsestest. Reversibilitetstest. Vurdere behandlingseffekten. Vurdere rigtig brug af devicer. Vurdere daglig gennemførelse af behandling. Sikre at forældrene og barnet forstår brugen af forebyggende og anfaldsmedicin. Gennemgang af dagbog. Instruktion og træning i peakflow. Vejledning i sanering. Sikre at familien har forstået sygdommen og provokerende faktorer. Evt. kontakt til skole og daginstitution. Orientering om Allergiforening. Journalen skal til orientering eller konferering hos kontaktlæge. Besøg 3. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 efter 4 måneder. Besøg 4. Læge og sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 og 3 efter 8 måneder. Hjemmebesøg: Sygeplejerske: Børn der er mide og skimmelsvampe allergikere. August 2011 Side 4 af 14

5 Evt. også besøg på daginstitution eller skole. Beskrive boligens stand. Boligens indretning. Rummenes størrelser. Udluftningsmuligheder. Barnets værelse, størrelse, gulvbelægning. sengen, sengetøj, udluftningsmuligheder, hvor står sengen. Hvis der er gener fra skole eller daginstitution beskrives indeklimaet her. Besøg 5. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 og 3 efter 14 måneder. Besøg 6. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2, 3 og 5 efter 20 måneder. Sammen med familien vurderes det om barnet er klar til astmaskole. Besøg 7. Læge og sygeplejerske: Gennemføres som 4. besøg 6 måneder efter astmaskole, herudover vurderes det: Om barnet og forældrene har forståelse for sygdommen og behandlingen. Om barnet kan afsluttes til egen læge og konsultere egen læge 2 gange årligt. Om barnet skal fortsætte i allergiambulatoriet ved sygeplejerske efter behov 1-4 gange årligt og kontaktlæge 1 gang årligt. Mål/kundekvalitet: At familien føler sig hjulpet med det problem de kom med. Barn og forældre føler sig hørt og informeret. At familien oplever respekt for deres barn og sig selv. At familien bliver medinddraget i beslutninger om barnets pleje og behandling. At familien oplever sammenhæng i indsatsen. At familien kender deres kontaktperson. At familien får forståelse for diagnosen. At familien kender plan for forløbet. Sygeplejefaglige opgaver I det følgende beskrives nogle af de sygeplejefaglige opgaver der relevante i forhold til modul 12 og de temaer og det indhold der er i dette modul: Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 12: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. At kunne argumentere selvstændigt for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At kende og anvende de kliniske retningslinjer. At være opsøgende i forhold til litteratur. At formidle den nyeste viden til ressourcepersonerne og personalet. At begrunde den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt. Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder. August 2011 Side 5 af 14

6 Fastlagt studieaktivitet: Klinisk kvalitetsudvikling ( se modulbeskrivelsen ) At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specielle sygeplejefaglige problemstillinger. Er ansvarsbevidst overfor barnet og forældrene og andre samarbejdspartnere. At udføre og begrunde den grundlæggende sygepleje selvstændigt. At udføre og begrunde den specielle sygepleje til barnet og familien selvstændigt. Selvstændigt tilrettelægge og udføre sygeplejen ud fra planlagte mål. Fagligt selvstændigt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patient forløb. Have overblik over udvalgte patientforløb. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. At kende, begrunde og bruge BT, puls, SAT, temperatur, blodsukker, VAS, urinstix, mm som dataindsamlingsmetoder. Obs. og give/procedure vedr. at give smertestillende. At kende begrunde og bruge de relevante dataindsamlingsmetoder i forhold til den aktuelle diagnose. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. At kende og anvende de kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer. Selvstændigt kunne søge, vurdere, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet, ved at bruge de internationale og nationale sundhedsfaglige databaser. Herunder Regionsproceduredatabaser(E-DOK) og Nationale kliniske retningslinjer. At Kunne vurdere sundhedsteknologiens betydning for sygeplejen. Eks. patientsikkerhed. At kunne beherske udvalgte elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer. Herunder E-DOK, Medicinadministration, elektroniske blanketter, Labka o.a.. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. At være kontaktperson for 2-3 børn i overensstemmelse med modulets overordnede fokus på selvstændig professionsudøvelse og i forhold til afdelingens normale procedure. At kunne have overblik og selvstændigt prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen til en mindre gruppe patienter. At kunne vurdere og uddelegere sygeplejeopgaver under hensyntagen til medarbejdernes kompetencer og behov for faglig og personlig udvikling og faglig udveksling. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser, reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. At udføre sygepleje under hensyntagen til barnets selvstændighedsgrad og forældrenes medbestemmelse. Identificerer og reflekterer over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Kan inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte August 2011 Side 6 af 14

7 sygeplejehandlinger. Formidler viden under hensyntagen til barnet og forældrenes medinddragelse. Indgår i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. Inddrage de didaktiske overvejelser i vejledning børn og forældre, herunder vurdere læringsbehov, forudsætninger, planlægge og udføre undervisning, afklar læringsmål, undervisningsindhold, tilrettelæggelse og evaluering. Overvejelser om forskellige samtaleformer. Udføre sygepleje under hensyntagen til børn og forældres ønske om medbestemmelse. Deltage aktivt i refleksion på afdelingen og i andre fora. Vejlede og undervise medstuderende og andre fagprofessionelle. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. At redegøre for muligheder knyttet til kvalitet- og udviklingsarbejde. At redegøre for barrierer i forhold til kvalitet- og udviklingsarbejde. At kende og anvende teori om implementering. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. At dokumentere selvstændigt i journalen. At medinddrage barn og/eller forældre i sygeplejen og mål for sygeplejen. Kan varetage de administrative opgaver i forhold til konsultationen med børn og forældre. At medinddrage barnets/forældrenes ønsker og ressourcer i sygeplejen. Under hensyntagen til det sygeplejefaglige skøn selvstændigt analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger. Under hensyntagen til det sygeplejefaglige skøn, drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser tilknyttet disse. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Fastlagt studieaktivitet: Klinisk kvalitetsudvikling. Være opsøgende og undrende. Være opmærksom på mulige udviklingsprojekter. Selvstændigt kunne inddrage og anvende sygeplejefagets metoder i tilrettelæggelsen af pleje og behandling herunder: Specialiserede dataindsamlingsmetoder og analyse af indsamlede data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Analysemetoder til bearbejdning af sygeplejefaglige problemstillinger. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. At kunne beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter (kende og anvende indikation, dispensering og administrationsvej, administrationsteknikker, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering, interaktioner og compliance ). Kan beherske lægemiddelregning ved anvendte præparater. Selvstændigt kunne observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning og evt. interaktion og reagere på dette hos udvalgte patienter. Kan undervise børn og forældre i håndtering af medicin. Overholder de hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger. August 2011 Side 7 af 14

8 Kan søge information om lægemidler selvstændigt. Give iv-medicin til udvalgte patienter under hensyntagen til ovenstående. Udviklings- og forskningsområder og tiltag På Pædiatrisk ambulatorium er der fokus på fortsat udvikling af sygeplejen. I øjeblikket arbejdes der med revision af de kliniske retningslinier og instrukser for sygeplejen. I afdelingen er der specielt fokus på: Undervisning i forhold til patienten. Patientens/familiens læring. Motiverende samtale. Du bestemmer. Sundhedspædagogik. Individuelt og i grupper. Den værdsættende tilgang. Tværfagligt samarbejde og vidensdeling. Medicinmodulet MEM. Patientfortællinger og vidensdeling. Kontaktpersonfunktion. Forældresamarbejdet. Sygepleje på højt fagligt niveau med familien i fokus. For at sikre den enkelte personalemedlems kompetenceudvikling, afholdes der en gang årligt medarbejderudviklingssamtale ( MUS ). Møder i afsnittet: Mandag tirsdag - torsdag fredag møde fra Planlægning af arbejdet og kort orientering fra et udvalgt speciale. Onsdag møde fra Omhandler et speciale- og primært patientrelateret emne. 3. onsdag undervisning af læger, sygeplejersker på pædiatrisk afdeling. Denne undervisning er primært angående behandling. Hver 2. måned gangmøde for læger, sygeplejersker og sekretærer vedrørende arbejdsgange i forhold til patient forløb. Primært på behandling. Visitation 2 x ugentlig. 1 x månedligt møde med socialrådgiver vedrørende generelle problemstillinger. 1 x ugentligt supervision med psykolog. Hver 2. måned møde med sygeplejersker. Omhandler primært faglig udvikling. De tværfaglige møder omhandler vidensdeling. Ofte vil dette foregå via patientfortællinger, der har en stor betydning når viden skal deles. Arbejdsmiljø: For at sikre et godt arbejdsmiljø har afsnittet 1 arbejdsmiljøleder og 1 arbejdsmiljø- og sikkerheds repræsentant, som blandt andet gennemfører arbejdspladsvurderinger hvert 2. år. Desuden gennemføres der medarbejdertilfredshedsundersøgelse hvert 2. år. Der er i Pædiatrisk afdeling uddannet et team af medarbejdere, som kan debriefe personalet som har været involveret i en kritisk hændelse eller belastende situation i de enkelte afsnit. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder August 2011 Side 8 af 14

9 samt udviklings- og forskningsmetoder Vi arbejder målrettet med dokumentation af sygeplejen. Systematikken har sit afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens evne til observation, vurdering, problemløsning, dokumentation samt kommunikative og praktiske færdigheder. Afdelingen har udarbejdet mål for sygeplejen. Børneambulatoriets plejeform er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet i forløbene. I pædiatrisk afdeling er der udarbejdet et værdigrundlag, der omhandler helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familien prioriteres højt. Alle patienter der skal have forløb, mere end et besøg på Ambulatoriet, tildeles kontaktpersoner. Journalen anvendes til dokumentation af sygeplejen. De tværfaglige møder i afdelingen har vidensdeling som mål. Ofte vil dette foregå via patientfortællinger, der har stor betydning når viden om andres erfaring skal deles. Der tages hensyn til det individuelle i et tværfagligt forum. Den daglige sygeplejekonference er blandt andet et refleksionsrum, hvor indholdet kan være vanskelige problemstillinger i relation til daglige kontakter i konsultationen, etiske dilemmaer og daglig planlægning i ambulatoriet. Udviklings- og forskningsmetoder: Som en del af Den danske Kvalitetsmodel bliver afsnittets sygeplejefaglige retningslinier revideret og lagt i det elektroniske dokument system, E-DOK. Audit metoden anvendes bl.a. til bestemmelse af om alle patienter har fået tildelt kontaktperson, om der er lagt plan i journalen og om dokumentationen lever op til nationale kvalitetskriterier. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode med udgangspunkt i målet med modulets læringsudbytte. Den kliniske periode på modul 11 strækker sig over 10 uger. Studietiden i de kliniske studier tilrettelægger den studerende selv i samråd med den kliniske vejleder, således at der tages hensyn til det studiefaglige tema. Læringsmiljø /Studiemiljø Pædiatrisk Ambulatorium kan tilbyde et godt studiemiljø. Pædiatrisk afdeling har en ledelse og et personale der vægter uddannelse højt og den studerende vil møde kvalificeret personale. Den studerende vil i den kliniske periode indgå i autentiske sygeplejesituationer og August 2011 Side 9 af 14

10 patientforløb i samspil med sygeplejersker og læger. Der er et tæt samspil med skolen med henblik på at styrke forholdet mellem teori og praksis. Da alle lærer forskelligt kan undervisningen planlægges så der tages hensyn til den enkeltes læringsstil og motivation. Den studerende kan gennemgå planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulets tema, kompetencer og bedømmelseskrav. På Pædiatrisk Ambulatorium har vi følgende forventninger til den studerende: At den studerende er ansvarlig og tager initiativ til at opsøge læringssituationer. At den studerende synliggør over for det øvrige personale hvad det aktuelle studiefokus er. At den studerende forholder sig kritisk observerende i forhold til egen og andres sygepleje. At den studerende arbejder målrettet og ansvarlig i forhold til egen individuel studieplan. At den studerende er udforskende i forhold til sygepleje og det omgivende samfund. At den studerende kan reflektere over egen viden, holdninger, færdigheder og relationer. At den studerende kan forholde sig konstruktivt i forhold til tilbagemeldinger. Den studerende har adgang til IT dels som redskab til læring og som genstand for læring. Afsnittet har studierum med relevant litteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til vejledningsopgaven, for den enkelte studerende. Den kliniske vejleder er ikke en del af afsnittets normering i de perioder hvor der er sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder introducerer den studerende til afsnittet. Den kliniske vejleder deltager i den formelle studieplansdrøftelse, kliniske prøve og slutevaluering. Den kliniske vejleder støtter og vejleder den studerende i at finde studieegnede situationer. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige vejledning og kliniske undervisning. I det omfang det er muligt vil den kliniske vejleder deltage i patientsituationer med den sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder vil ugentlig evaluere med den studerende. Den kliniske vejleder giver individuel vejledning i form af før- under- og eftervejledning. Den kliniske vejleder planlægger og deltager i ugentlige refleksionsøvelser i afsnittet, på den måde vil den studerendes praksis, udviklings- og forskningsbaserede viden blive sat i spil. Refleksionsøvelserne vil ofte foregå i samarbejde med studerende på Børneambulatoriet. Følgende kan forventes af de sygeplejersker som dagligt vejleder: At de formidler deres kliniske viden til den studerende. At de giver feedback til den studerende. At de giver tilbagemeldinger til den kliniske vejleder i forhold til den studerendes kompetenceniveau. August 2011 Side 10 af 14

11 At de er kliniske rollemodeller. At de støtter og stimulerer den studerende i forhold til det valgte studiefokus. At de stimulerer til refleksion, stiller spørgsmål og problematiserer og i størst mulig omfang lader den studerende finde svaret. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har en bred og solid klinisk erfaring. Den kliniske erfaring er fortrinsvis med den pædiatriske sygepleje, men også klinisk erfaring med den medicinske og kirurgiske sygepleje og primær sygepleje. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Følgende moduler: 1. Klinisk vejlederuddannelse. 2. Obligatorisk modul. 3. Forandrings- og læreprocesser 4. Kommunikation 5. Formidlings- og undervisningspraksis. 6. Afgangsprojekt. Master i Klinisk Sygepleje, Århus Universitet 2011 Der kan forventes følgende af den kliniske vejleder: Åbenhed, ærlighed, respekt og anerkendelse. Accept af forskellighed. Introducerer den studerende til afsnittet. Deltager i studieplansdrøftelsen ved studiestart. Støtter og vejleder den studerende i forhold til den individuelle studieplan. Introducerer pædagogiske metoder. Imødekommer den studerendes læringsprofil. Støtter og inspirerer den studerende til at finde studieegnede situationer. Giver mulighed for daglig opfølgning på sygeplejefaglige problemstillinger. Giver individuel vejledning ud fra Lauvås og Handals forståelse af før-, under- og eftervejledning Deltager i refleksionsøvelser. Medvirker ved den obligatoriske kliniske prøve. Giver anbefalinger for videre studier. Samarbejder med uddannelsesinstitutionen. Er bindeled mellem de studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i vejledningsmæssige spørgsmål. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Regionshospitalets Hernings hjemmeside, kvalitetsudvikling, hygiejne håndbog, ledelse, bibliotek mm. Opslagsværk. Region Midtjyllands elektroniske dokumentsystem. Opslagsværk. Medicinadministration, lægemidlers virkning/bivirkning Sygeplejeetiske retningslinjer Etik. Blufærdighed. August 2011 Side 11 af 14

12 Sundhedsloven. Patienters retsstilling. Den danske kvalitetsmodel. Akkreditering, standarder, indikatorer Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundheds væsenet Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser(LUP) Udarbejdelse af kliniske retningslinjer Bøger Bakka, J.F. og Fivelsdal, E. (2004) Organisations teori, København: Handelshøjskolens Forlag. Organisation, struktur, kultur, ledelse, beslutning og forandrings processer. Bendix, H.W. et.al. (2008) Hospitalsledelse, København: Børsens Forlag, Generel Ledelses, personale ressourcer Bydam, J. (red) (2003) Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale, København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busk. Evidens begrebet, kvalitativ og kvantitativ forskning, implementering, audit, organisations forandring. Egerod, I. et.al (2000) Dokumentation og kvalitets udvikling, København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busk. Dokumentation, sundhedsinformatik, epidemiologi, randomiserede kliniske undersøgelse, medicinsk teknologivurdering, kvalitetsudviklings metoder, etik Falk. B, (1996) At være der, hvor du er, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Eksistentiel omsorg Hiim, H. og Hippe, E. (2009) Undervisningsplanlægning for faglærere, København: Gyldendal. Vejledning, den didaktiske relations model Jensen, T.K og Johnsen, T.J (2001) Sundhedsfremme i teori og praksis, Århus: Forlaget Philosophia. Sundhedsfremme, sundhedspædagogik, Kvalitativ metode Kjærgaard, J. et.al (red) (2001) Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet København: Munksgaard Kvalitetsudviklingsprocessen, problemidentifikation, kvalitetsmål og indikatorer, dataindsamling og datahåndtering Kristoffersen, N. J., (red), (2002), Almen Sygepleje 2, Gads Forlag. Sygeplejeprocessen. Perdersen, B.L. og Mogensen, T. (red.) (2003) Patientsikkerhed fra sanktion til læring, København: Munksgaard. Patientperspektiv, Utilsigtede hændelser, forebyggelse, analysemetoder, patientklage og erstatning Saugstad, T. og Mach-Zagal, R. (2003) Sundhedspædagogik for praktikere, København: Munksgaard. Sundhedspædagogik, magtrelationer og didaktik. Stifoss-Hansen, H. og Kallenberg, K. (1999) Livssyn sundhed og sygdom, København: Hans Reitzels Forlag, Livssyn, religion, åndelig omsorg. Jesper Juul (2000) Smil vi skal spise Sundhedsstyrelsen(2008) Mad til spædbørn og småbørn Hanås, R.(2006) Type 1 diabetes hos børn, unge og unge voksne Adams, P. (1998)Sygebesøg Aborelius, E. Hvorfor gør de ikke som vi siger. Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner Hilber, O. og Munck, A. m.fl. (2006)Allergiske lidelser. Opslagsværker Birkler, Jacob (2009) Etik i sundhedsvæsenet. København. Munksgaard Danmark. Fahmy, P. og Knudsen, T.B. (2009) Blodprøver, København: Munksgaard. August 2011 Side 12 af 14

13 Hansen H. (red), (2007), Teknikker og procedurer, København, Munksgaard. Knudsen, A. (2002), Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen, København, Munksgaard Lovring, I. mfl. (2009), Farmakologi, Medicingivning og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, O. (red), (2002), Anatomi og fysiologi, København: Munksgaard. Olsen, I. (2003) Famakologi for sygepleje studerende, Københvn: Munksgaard. Medicin administration, lægemiddelbivirkninger og interaktioner, administrationsformer Artikler: Nielsen, C. mfl., Model for at lære praktisk sygepleje, Sygeplejersken 2007, nr. 17. Trangbæk (2008), Udvikling af sygeplejestuderendes informationskompetence i klinisk praksis, klinisk sygepleje, nr. 4 Pjecer: Diverse pjecer om børnesygdomme. Udarbejdet i regionalt samarbejde. Regionshospital Herning Artikler: Børn og mad Sunde børn leger bedst Forbrugerstyrelsen Ulla Lebahn 2007 DVD: Om astma Astra Zeneca Astma hos småbørn Astra Zeneca Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, vil der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. August 2011 Side 13 af 14

14 Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen August 2011 Side 14 af 14