FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler"

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler

2 Forebyggelsespakke indeklima i skoler Sundhedsstyrelsen, Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Projektgruppe: Barbara Hjalsted, overlæge, Sundhedsstyrelsen (Projektleder) Mia Fischerman, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Katrine Finke, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen Niels Sandø, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Manuskript og faglig redaktion: Lis Keiding, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Margit Nørgård-Edmund, assisterende læge, Sundhedsstyrelsen Jette Blands, læge, Sundhedsstyrelsen Redaktionel bearbejdning og gennemskrivning: Lene Halmø Terkelsen, journalist Tak for bidrag fra: Rasmus Challi, specialkonsulent, Dansk Center for Undervisningsmiljø Geo Clausen, lektor, DTU Birgitte Brinck, børneungelæge, Frederiksberg kommune. Emneord: indeklima, skoler, børns sundhed, indlæring, særligt følsomme børn, rengøring, energirenovering, luftkvalitet, ventilation, forebyggelse, sundhedsfremme, kommune, evidens, sundhedsprofiler, sundhedsøkonomi, social ulighed, planlægning Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 22. november 2012 ISBN trykt udgave: Elektronisk ISBN: Design & layout: Bysted A/S Trykt oplag: Tryk: Arco

3 INDholdsfortegnelse fakta 4 Grundlæggende viden om indeklima 5 Dårlig luftkvalitets effekter på sundheden 7 Forekomst 8 Tal på sundhed i kommunen 9 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET 10 EVIDENS OG VIDENSGRUNDLAG 11 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats 12 anbefalinger 14 RAMMER 14 Information og undervisning 16 Tidlig opsporing 17 implementering og opfølgning 20 KOMPETENCER 20 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 20 MONITORERING OG INDIKATORER 21 litteratur OG henvisninger 22 FOREBYGGELSESPAKKE Indeklima i skoler 3

4 Fakta Formålet med forebyggelsespakken om indeklima i skoler er at understøtte kommunernes indsats for at forbedre kvaliteten af indeklimaet i skolerne med fokus på god luftkvalitet og passende temperatur i undervisningslokalerne samt udarbejdelse af de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger. Indeklima Indeklima omfatter elementerne luft, lyd, lys og temperatur. Udformningen af bygninger, herunder ventilations- og akustiske forhold og inventar, er væsentlige forhold af betydning for indeklimaet. Indeklimaet afhænger også af antallet af brugere i forhold til rummets størrelse samt af støjniveau og daglige rutiner for bl.a. oprydning og rengøring. Der ligger et stort potentiale i at sikre et godt indeklima i skolerne. Skolen er et vigtigt opholdssted, der i Danmark dagligt huser over en halv million børn og unge og fungerer som arbejdsplads for ca lærere m.fl. Desuden anvendes skolebygningerne mange steder også uden for undervisningstiden. Luftkvaliteten i en del danske skoler overholder ikke de gældende anbefalinger, og en forbedring kan have stor positiv effekt på trivsel, koncentrationsevne og indlæring hos eleverne. Et uhensigtsmæssigt indeklima kan få væsentlige negative konsekvenser for børnenes videre uddannelsesmuligheder og sundhed. Forebyggelsespakken koncentrerer sig om kvaliteten af indeklimaet i kommunernes skoler med særligt fokus på eleverne, bl.a. fordi de ikke har en så detaljeret regulering af deres indeklima som lærerne. Hovedvægten er lagt på luftkvalitet, fordi det er en af de væsentligste faktorer for indeklimaet. Der er evidens for effekten af indsatser på området. Andre vigtige indeklimaaspekter som lyd- og lysforhold, PCB og radon behandles ikke indgående i denne forebyggelsespakke, ligesom indeklima i andre kommunale institutioner ikke er medtaget her, selvom mange af problemstillingerne og handlemulighederne er tilsvarende. Særlige påvirkninger af indeklimaet kan forekomme i skolens faglokaler, men denne forebyggelsespakke omhandler udelukkende indeklimaet i lokaler, hvor der ikke håndteres fx kemikalier i forbindelse med undervisningen. 4 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

5 Grundlæggende viden om indeklima En lang række faktorer påvirker luften i indeklimaet: CO 2. Stammer fra udåndingsluften fra de personer, der opholder sig i rummet. CO 2 -indholdet i luften er en god indikator på luftkvaliteten i et undervisningslokale og på, hvor godt lokalet er ventileret 1, 2. Støv og partikler. Mængden afhænger af, hvor meget der tilføres rummet og af rengøringsstandarden, mens aktiviteterne i rummet har betydning for, hvor meget støv der hvirvles op. Desuden kan et dårligt vedligeholdt mekanisk ventilationsanlæg tilføre luften støv, herunder partikler, skimmelsvampesporer og andre allergener 3. Dyrehår m.v. Overføres fra især børn, der har kæledyr i hjemmet. Stærke dufte og lugte fra de personer, der opholder sig i rummet, og fra fx skraldespande, visse gulvbelægninger og evt. duftende rengøringsmidler. Luftbårne smitstoffer (bakterier, vira m.v.). Spredes ved udånding, host og nys 4, 5. Høj eller lav relativ luftfugtighed. Tilførslen af fugt afhænger dels af antallet af personer, der opholder sig i rummet (hhv. fra udånding og fordampning fra huden), dels af evt. problemer med utætte tage eller fugtige gulvkonstruktioner. Temperatur og årstid er desuden af betydning for den relative luftfugtighed. Skimmelsvampesporer i vandskadede bygninger. Fugt i byggematerialer er en forudsætning for skimmelsvampevækst, men skimmelsvampesporer og dele af skimmelsvampe kan også sidde på tørre overflader, der før har været våde. Afgivelse af gasser og partikler fra byggematerialer og inventar. Dette gælder især ved nyanskaffelser, men også i eksisterende materialer, fx giftigt PCB i gamle vinduesfuger, elementfuger m.m., som kan have bredt sig til andre af bygningens materialer 6, 7, 8. Udendørs luftforurening. Kan være en kilde til forurening i indeluften som følge af udvekslingen mellem indeluft og udeluft 3. Radon. Er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, som i varierende omfang kan komme fra især jorden via utætheder ind i skolers indeklima. Forekomst af radon i indeklimaet kan også variere med ventilationsforhold 9. FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler 5

6 Andre faktorer af betydning for indemiljøet omfatter: Temperatur og træk. Både luftens og overfladernes temperaturer, samt ujævn temperaturfordeling, herunder kolde gulve og vægge, har betydning for den oplevede temperatur. I klasseværelset stiger temperaturen ofte i løbet af timen. Solindfald øger også temperaturen. Oplevelsen af træk skyldes en lokal afkøling af kroppen, fx pga. luftstrømme 7. Lydens art og styrke. Både støjkilder og de akustiske forhold er bestemmende for lyden i et lokale. Kilder til støj kan typisk være brugen af lokalet, herunder antal elever i klassen, undervisningsform og adfærd. De fysiske rammer, herunder dårlige akustiske forhold med fx lang efterklangstid, kan forstærke støjen 3, 10. Lysets kvalitet og styrke. Dagslysets adgang til rummet, solindfald, kvaliteten af den elektriske belysning (bl.a. flimmer og lysets fordeling i rummet), rummets farver, genskin fra overflader, mulighed for afskærmning etc. har betydning for lysets kvalitet og styrke 3, 11. Alle indeklimapåvirkninger varierer over tid, tid på døgnet og årstid. Fx stiger CO 2 -koncentrationen og temperaturen i et lokale ofte markant i løbet af en undervisningstime 11. De forskellige faktorer kan være indbyrdes afhængige, fx stiger den relative luftfugtighed, når temperaturen sænkes, ligesom solindfald gennem vinduer kan påvirke rumtemperaturen. Personbelastningen i forhold til rumstørrelsen, dvs. hvor mange personer pr. m 3, der opholder sig ad gangen i et rum, har generelt stor betydning for luftkvaliteten, både selvoplevet og målt 11, SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

7 Dårlig luftkvalitets effekter på sundheden Indeklima med dårlig luftkvalitet påvirker både den fysiske og psykiske sundhed samt selvoplevet trivsel i negativ retning. Et dårligt indeklima i skolen kan påvirke præstation og indlæring negativt, og hvis en stor del af undervisningen i skolen over tid foregår i et dårligt indeklima, kan det være medvirkende årsag til ringere uddannelsesforløb og afledte udgifter på længere sigt. En forbedring af indeklimaet vil dog også give resultater her og nu, idet man med det samme vil få mere oplagte elever, bedre indlæring og færre sygedage (se afsnittet Evidens og vidensgrundlag ). Børn kan påvirkes på en anden måde end voksne af dårligt indeklima, da de fortsat er under udvikling og derfor kan være mere følsomme. Samtidig klager børnene mindre over indeklimasymptomer end voksne og er også senere til at justere fx beklædning, hvis de har det for varmt. Samfundsøkonomiske konsekvenser af bedre luftkvalitet i grundskolen er i 2012 skønnet ud fra, at eleverne bl.a. bliver dygtigere og mere produktive i deres arbejdsliv, og at lærere får mindre sygefravær 13. Nedenfor nævnes de hyppigste symptomer på dårlig luftkvalitet: Irritation i øjne, næse og svælg, hoste og træthed, tunghedsfornemmelse i hovedet og hovedpine, sanseubehag i form af lugtgener, lysgener og temperaturmæssigt ubehag, fx kolde hænder/fødder, varmefølelse og træk i nakken 1, 11, 14, 15, 16, 17. Koncentrationsbesvær, nedsat motivation og udholdenhed samt dårligere indlæringsevne 2, 18, 19, 20. Forværrede astma-allergi-, herunder høfebersymptomer, samt øget hyppighed af luftvejsinfektioner 21, 22. Særligt følsomme børn Børn, der i forvejen har indlærings- eller koncentrationsproblemer kan rammes hårdere end deres klassekammerater af den negative effekt, som et dårligt indeklima har på indlæring. Dette kan bidrage til at øge social ulighed i sundhed 18, 23. Børn med astma og allergi samt andre kroniske luftvejslidelser vil være særligt følsomme overfor luftkvaliteten i indeklimaet, idet deres luftveje i forvejen er irriterede. Disse børn vil få symptomer fra deres luftveje, længe før andre børn reagerer, og symptomerne kan være mere udtalte. Læs mere om denne særligt følsomme gruppe på hjemmesiden Børn, der har eller lige har overstået en luftvejsinfektion kan være mere følsomme overfor dårlig luftkvalitet 4. En bedring af indeklimaet vil gavne alle og kan forebygge yderligere barrierer for indlæring og sundhed hos særligt følsomme børn. FOREBYGGELSESPAKKE Indeklima indeklima i skoler 7

8 ForekomsT CO 2 -koncentrationen i danske skoler: Danske skoler har i stort omfang problemer med for høj CO 2 -koncentration 1, 2, 24. En undersøgelse foretaget i 2010 viste, at over halvdelen (56 procent) af skolerne havde gennemsnitlige CO 2 -koncentrationer, der lå væsentligt over det anbefalede maksimale niveau på 1000 ppm 2. Langt flere danske end norske og svenske skoler har forhøjet CO 2 -niveau. En væsentlig årsag menes at være, at man i vore nabolande i højere grad anvender mekanisk ventilation af klasseværelser 2. Udvalgte resultater fra elevers oplevelse af skolers indeklima: Danske skoleelever rapporterer i stort omfang utilfredshed med indeklimaet på deres skole og symptomer som følge heraf, fx ubehag og koncentrationsbesvær. Det er især varme, træk og dårlig luft, der generer børnene, som gerne vil inddrages i forslag til forbedringer 18, procent af eleverne rapporterer, at der er for varmt i klassen hver dag eller et par gange om ugen. Heraf oplever knapt halvdelen (42 procent), at de har svært ved at koncentrere sig, hvis lokalet er for varmt eller koldt. Selv små udsving i temperaturen opfattes som ubehageligt procent af eleverne oplever meget larm i klasselokalet mindst et par gange om ugen. Cirka 33 procent oplever, at der er meget larm hver dag. Af disse har 83 procent tit eller engang imellem svært ved at koncentrere sig på grund af larmen SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

9 tal på sundhed i kommunen I en gennemsnitskommune med indbyggere vil der være skoleelever i alderen år. Baseret på Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse over de åriges oplevelse af indeklimaet kan det estimeres, at 26 : Y Y Y (53 procent) af eleverne kan ofte eller meget ofte opleve for meget støj i timerne, mens 10 procent aldrig eller stort set aldrig er generet af støj elever (42 procent) kan ofte eller meget ofte opleve for høj eller for lav temperatur i klasseværelset. Det er mest udtalt blandt de ældste elever, og flere piger (60 procent) end drenge (43 procent) kan være generede elever (36 procent) kan ofte eller meget ofte opleve dårlig luft i klasseværelset. Det er mest udtalt blandt de ældste elever, og flere piger (57 procent) end drenge (43 procent) kan være generede FOREBYGGELSESPAKKE Indeklima i skoler 9

10 Lovgivning på området De regelsæt, der konkret har betydning for indeklimaet i skoler, er skrevet ind i flere ministeriers lovgivninger. En standard om frivillig klassificering af indeklimaet er også udarbejdet. Lovene omhandler dels det byggetekniske, dels brugernes rettigheder. Det drejer sig om følgende love og standarder m.v.: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø også kaldet undervisningsmiljøloven. LBK nr. 166 af 14/03/ Undervisningsmiljøloven omhandler elevers ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og fremme udvikling og læring. Uddannelsesstedets ledelse skal sørge for, at der mindst hvert tredje år udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt af forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på skolen i trykt form og offentliggøres på skolens hjemmeside, så elever og andre interesserede kan se den. Lov om arbejdsmiljø også kaldet arbejdsmiljøloven. LBK nr af 7. september 2010, som ændret ved lov nr af 21. december 2010 og lov nr. 597 af 14. juni Arbejdstilsynets hjemmel til at stille krav fremgår overordnet af arbejdsmiljøloven 28. Hjemlen bag de materielle krav Arbejdstilsynet kan stille til indeklimaet fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni Arbejdstilsynets vejledning, A.1.2, 2. udgave, januar Denne vejledning om indeklima gælder lærernes arbejdsmiljø. Den fastlægger bl.a., hvad temperaturen bør være under normale klima- og arbejdsforhold. Vedrørende ventilation anføres krav til luftskifte, temperatur og fugtighed, forholdsregler mod træk og procedurer for vedligehold af ventilationsanlæg. Bygningsreglementet 2010, BR Bygningsreglementet gælder for nybyggeri og bygninger, der gennemgår gennemgribende ombygning/renovering. Her stilles krav til materialer, pladsforhold, støj, termiske forhold, ventilation og luftkvalitet, herunder maksimalt tilladelig CO 2 -koncentration i undervisningslokaler. Der er bl.a. også regler for lyd, efterklangstid, rummets størrelse og dagslysets adgang til rummet. Der stilles dog ikke krav til temperatur i undervisningslokalet. Dansk Standards Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer, DS 3033, 1. udgave Dansk Standard har udarbejdet en frivillig klassificering til at bestemme indeklimaets kvalitet. Klassificeringen omfatter i alt ni indeklimaparametre, og på baggrund heraf inddeler standarden indeklimaet i fem kvalitetsklasser, hvoraf den midterste svarer til bygningsreglementets krav. Man har tilstræbt, at klassificeringen skal være let at anvende og omkostningseffektiv. 10 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

11 Evidens og vidensgrundlag Der er effektive metoder til at forbedre indeklimaet. I denne forebyggelsespakke er der overvejende taget afsæt i danske studier. Der er dog også medtaget viden fra andre, især nordiske, lande. De anbefalede indsatser i forebyggelsespakken er baseret på evidens fra forskellige typer af undersøgelser, som spænder fra systematiske litteraturgennemgange, interventionsstudier over erfaringsopsamlinger til forekomst af gener baseret på elevers vurdering af indeklimaet i skolerne. Der indgår også anbefalinger på områder, hvor der fortsat er behov for udvikling og mere dokumentation, men hvor der vurderes at være et stort potentiale for forebyggende indsatser. Ventilation er en af de mest betydningsfulde indsatser til bedring af indeklimaet. Mekanisk ventilation og styret naturlig ventilation har i praksis vist sig at kunne sænke CO 2 -niveauet mere effektivt end manuel, naturlig ventilation. Udover at tilføre frisk luft og nedbringe CO 2 -niveauet kan en korrekt ventilation nedbringe eller regulere en række andre faktorer som støv, fugt, gasser, lugt, temperatur etc. 2, 3, 7, 30. En forbedring af luftkvaliteten i undervisningslokalet gennem øget tilførsel af udeluft kan forbedre elevernes præstation. En undersøgelse har påvist, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt udgangspunkt medførte en præstationsforbedring på op til 14 procent. Ved en matematiktest forøgedes andelen af beståede elever med 2,9 procent for hver ekstra liter udeluft, der blev tilført eleven per sekund. I en læsetest var andelen tilsvarende 2,7 procent. Det er især hastigheden, hvormed opgaverne løses, der bedres markant 1, 31, 32. Evnen til at løse koncentrationskrævende opgaver hos børn forringes med op til 15 procent, når de opholder sig i lokaler med dårlig luftkvalitet mht. ventilation og temperatur 25, 32. En stigning i CO 2 -koncentrationen på 1000 ppm i indeluften i forhold til udeluftens niveau hang i en amerikansk undersøgelse sammen med en stigning i sygefravær hos eleverne fra 10 procent til 20 procent 51. Regulering af temperaturen har stor effekt. I forhold til at løse koncentrationskrævende opgaver øges andelen af beståede elever med to-fire procent, for hver grad temperaturen sænkes fra 25 til 20 grader. Hvis temperaturen holdes på grader for stillesiddende arbejde, kan der opnås op til 20 procent højere udbytte, mens højere temperaturer betyder, at eleverne bliver mindre oplagte og langsommere til at løse koncentrationskrævende opgaver 17, 32. FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler 11

12 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats I de senere år har der været stigende fokus på indeklima, undervisningsmiljø og hygiejne i kommunerne. Nogle kommuner har gode erfaringer med undervisningsmiljøvurderinger både hvad angår klassificering af indeklimaets kvalitet og elevernes oplevelse af indeklimaet. Der er ikke krav om, at man skal anvende bestemte metoder, værktøjer eller systemer til at udarbejde undervisningsmiljøvurderingen. Nogle kommuner har haft særligt indeklimakyndige konsulenter til at gennemgå indeklimaet i skolerne 33, 34, 35. Etablering af optimal ventilation giver generelt de største udfordringer på skoler af ældre dato, idet der i bygningsreglementet siden 1995 har været stillet krav om, at ventilationen skal opretholde et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima, enten via mekanisk ventilation i nybyggeri eller ved benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som fx større rumvolumener pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder brug af tværventilation. Tværventilation kræver åbninger i to sider af rummet 6, 12. Flere kommuner har erfaringer med større renoveringer af skoler pga. konstateret dårligt indeklima herunder med fugt, skimmelsvamp og PCB. Deres erfaringer kan komme andre kommuner til gavn 33, 35. Mange kommuner er opmærksomme på luftkvaliteten i undervisningslokalerne, og at naturlig ventilation uden automatisk styring ikke er optimal. Der skal ifølge undervisningsmiljøloven udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering for hver skole mindst hvert tredje år, hvor bl.a. elevernes oplevelser af indeklimaet kan kortlægges. I denne sammenhæng kan status samt eventuelle forbedringsmuligheder for indeklimaet også kortlægges. Det er dog kun cirka en tredjedel af landets kommuner, der har foretaget de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger på samtlige af kommunens skoler. Det betyder, at der er et uudnyttet potentiale på mange danske skoler med hensyn til at afdække status og forbedringsmuligheder for indeklimaet 27. I hæftet Indeklima i skoler Status og konsekvenser 1, gives et overblik over indeklimaforhold og forbedringspotentialer i danske skoler. Til inspiration findes eksempler på skolepolitikker med udgangspunkt i astma-/allergiområdet på Her er der også link til Vesterkærets Skole i Aalborg, hvor der arbejdes målrettet med at indrette skolen, så den understøtter et godt indeklima, også for børn med astma eller allergi. 12 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

13 Energirenovering kan forbedre indeklimaet, hvis der tages højde for det i renoveringsprocessen, og vil kunne give besparelser på længere sigt i form af et mindre energiforbrug samt mere sundhed og bedre indlæring hos eleverne 4, 6, 33, 36. Energirenoveringer kan gennemføres som ESCO-projekter (Energy Service Company), hvor en virksomhed indgår en aftale om en garanteret besparelse med kunden. Ved denne metode tilbagebetales de udgifter, der har været til investeringer via energibesparelserne. Tilbagebetalingen sker over en aftalt årrække, fx 10 år. Herefter vil gevinsten fra energibesparelsen overgå til skolen 37. Eksempel på ESCO-projekt i Kalundborg Kommune I Kalundborg Kommune blev otte kommunale ejendomme, herunder to skoler, energioptimeret i Energiforbedringerne skete som resultat af et partnerskab mellem kommunen og en såkaldt ESCO-virksomhed. Energiforbedringerne har krævet en investering på 20 millioner kroner. Forbedringerne forventes at reducere bygningernes energiforbrug med 21 procent, svarende til 1,5 mio. kr. årligt. Det særlige ved aftalen er, at der garanteres en energireduktion på 21 procent. Det betyder, at kommunen med sikkerhed ved, at investeringen er tilbagebetalt i løbet af ca. 13 år. Hvis besparelserne ikke opnås, betaler virksomheden differencen til Kalundborg Kommune. Medfører forbedringerne derimod en højere besparelse end garanteret, deles overskuddet ligeligt mellem kommunen og firmaet, og investeringen tilbagebetales dermed endnu hurtigere. De konkrete forbedringer er udformet således, at de, udover energibesparelser, medfører et bedre indeklima. Se mere på Kalundborgs Kommunes hjemmeside: FOREBYGGELSESPAKKE Indeklima i skoler 13

14 ANBEFALINGER Det anbefales, at kommunen iværksætter indsatser for at højne kvaliteten af indeklimaet inden for følgende tre indsatsområder: Rammer, information og undervisning samt tidlig opsporing. De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som i højere grad forudsætter mere opsøgende arbejde samt udvikling af ny viden og kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet der er en videreudvikling af indsatserne i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygningen af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Ledelsesmæssig opbakning vil styrke muligheden for at få det fulde udbytte af indsatserne. Det vil have størst effekt at iværksætte flere anbefalinger. Hvis kommunen er nødt til at prioritere, anbefales det at kortlægge, hvilke af kommunens skoler eller dele af disse, der har størst problemer med luftkvaliteten i undervisningslokaler og begynde her. Derudover er det oplagt at prioritere skoler, der skal gennemgå renovering, og hvor man i den forbindelse kan skabe forbedring af luftkvaliteten i undervisningslokaler. RAMMER Undervisningsmiljøvurderinger Skolernes indeklima kortlægges ud fra de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, der skal gennemføres mindst hvert tredje år, og der følges op med udgangspunkt i disse vurderinger. Arbejdspladsvurderinger og skolesundhedstjenestens rapporter vedrørende skolens indeklima kan understøtte arbejdet. Inspiration til handling: Se boksen nedenfor om praktiske tiltag til vedligeholdelse af et godt indeklima. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) rådgiver i undervisningsmiljøspørgsmål. Se spørgeskema, vejledning m.m. på samt på Teknologisk Instituts hjemmeside, hvor der findes et skema til en hurtig indledende vurdering af indeklimaet 38. Overholdelse af bygningsreglementet Bygningsreglementets krav til indeklima overholdes i de skolelokaler, hvor der undervises. Grundniveau Udviklingsniveau 14 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

15 Udbredelse og styrkelse af indeklimaindsatsen Kommunerne arbejder for en højere kvalitet på indeklimaområdet end den, bygningsreglementet stiller krav om, fx at benytte byggematerialer og inventar med den lavest mulige afgivelse af forureninger til indeklimaet 6. Derudover kan indeklimaet i flere lokaler end selve undervisningslokalerne undersøges, ligesom man kan forbedre udendørsarealer med henblik på at motivere eleverne til at gå ud i frikvarterer. Indsatsen kan udbredes systematisk til skolerne og uddannelsesinstitutionerne i kommunen. Inspiration til handling: Se de fem klasser i Dansk Standards frivillige klassificering 11. I forhold til udendørsarealer kan der hentes inspiration i forebyggelsespakken om fysisk aktivitet på Kommunal politik Der indarbejdes et indeklimafokus i kommunens sundhedspolitik og skolepolitik. Politikken kan hensigtsmæssigt omfatte mål for og beskrivelse af: Standard og kvalitet af indeklimaet i kommunens skoler med fokus på undervisningslokaler. Gennemførelse og opfølgning på undervisningsmiljøvurderingerne. Sikring af gode dagligdags rutiner i skolerne med præcisering af læreres og elevers ansvar. Klar ansvarsfordeling blandt skoleaktører, herunder for håndtering af akutte indeklimaproblemer. Formidling, opfølgning og regelmæssig revision af politikken. Hensyn til personer med særlige behov, fx personer med astma eller allergi. Inspiration til handling: Se boksen side 18 om praktiske tiltag til vedligeholdelse af et godt indeklima. Læs mere på og Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside hvor der findes en klasserumsberegner, der kan benyttes til at beregne, hvorvidt lokalet passer til det antal personer, som det anvendes til. Derudover henvises til hvor ledere, lærere og elever kan hente hjælp og inspiration til at sikre et godt arbejds- og undervisningsmiljø i forbindelse med om- eller nybygning af skoler. På findes eksempler på skolepolitikker med udgangspunkt i astma-/allergiområdet. Handleplaner på kommunale skoler Der udarbejdes handleplaner på kommunernes skoler for at udmønte den kommunale politik vedr. indeklima. Inspiration til handling: Læs mere på samt i anvisningen Energieffektive skoler. Ventilation, lys og akustik fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Derudover kan der hentes inspiration i Arbejdstilsynets Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger 7 og Skolelederforeningen og FOA s Bedre fysisk undervisningsmiljø en vejledning 30. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler 15

16 Overholdelse af enkle daglige rutiner Gode indeklimarutiner indføres og vedligeholdes på kommunens skoler. Inspiration til handling: Se boksen Eksempler på enkle daglige rutiner til fremme af et godt indeklima på side 18. Rådgivning og koordination Skolerne tilbydes rådgivning om indeklima. Det kan være gavnligt, at der sker en koordinering i fx skoleforvaltningen. Koordineringen kan sikre, at der skabes et overblik over organisation, kompetencer, udfordringer og indsatser på området. Indsamling af oplysninger, erfaringer fra kommunens skoler og formidling af gode eksempler kan indgå i dette arbejde, ligesom kommunerne på tværs kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer. Gennemgang af indeklima i skolen Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder rådgivning om indeklima og gennemgår indeklimaet systematisk sammen med relevante parter, fx teknisk forvaltning. Således vil indsatser på skoler med det dårligste indeklima kunne prioriteres først. Inspiration til handling: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 39 samt Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge 40. information og undervisning Undervisning af elever Betydningen af godt indeklima indgår i skolernes sundhedsundervisning. Inspiration til handling: Faghæfte 21. Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og 49, 50 familiekundskab, der findes på og Ren dag god dag Inddragelse af brugere Elever, lærere, skolebestyrelse og andre brugere med tæt tilknytning til skolen sikres information om betydningen af et godt indeklima, ligesom der oplyses om skolens handleplan på området, samt hvordan disse personer selv kan medvirke til at forbedre indeklimaet. Skolen informerer forældre om indeklimainitiativer, fx på hjemmeside, ved forældremøder og i elevråd. Inspiration til handling: Ren dag god dag 50 Grundniveau Udviklingsniveau 16 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

17 Tidlig opsporing Håndtering af nye indeklimaproblemer Der foreligger retningslinjer for håndtering af indeklimaproblemer og mistanke herom på de enkelte skoler (i deres handleplaner). Det sikres ligeledes, at alle daglige brugere af skolerne ved, hvordan de kan give deres observationer videre, så indeklimaet kan blive undersøgt både akut og systematisk. Inspiration til handling: Der findes apparater til at måle CO 2 i undervisningslokalet. Skærpet opmærksomhed fra skolesundhedstjenesten og skoletandplejen Skolesundhedstjenesten og skoletandplejen er opmærksomme på mulige indeklimasymptomer og informerer skoleledelsen ved mistanke herom. Skolesundhedstjenesten (kommunallæge og sundhedsplejerske) oftest i samarbejde med teknisk forvaltning inddrages efter behov. Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal lægefaglige kompetencer altid inddrages. Fremme af tidlig opsporing Lærere og sundhedsprofessionelle tilbydes viden, der kan medvirke til tidlig opsporing af indeklimaproblemer på kommunens skoler. Samarbejde med almen praksis om indeklimasymptomer Som et led i samarbejdet med almen praksis, fx med praksiskonsulenter, sættes fokus på tidlig opsporing af symptomer på dårligt indeklima. Der orienteres gensidigt om konkrete indeklimaproblemer på skoler, og når der observeres flere personer fra samme skole med symptomer, der kan skyldes dårligt indeklima. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler 17

18 Eksempler på enkle daglige rutiner til fremme af et godt indeklima Gode dagligdags rutiner til fremme af et godt indeklima sættes i system: Klasselokalet forlades i pauser og frikvarterer, så eleverne får frisk udeluft. Udluftning foretages som minimum efter hver time (à 45 minutter) i lokaler uden mekanisk ventilation. Overtøj hænges udenfor klasselokalet. Vinduer afskærmes ved solindfald. Mad spises så vidt muligt et andet sted, end hvor der undervises, eksempelvis udendørs i eksisterende rammer. Der tømmes skraldespande ved behov. Eleverne benytter fiberklude til rengøring. Fiberklude opsamler bedre støvet end fejning med kost. Eksempler på praktiske tiltag til vedligeholdelse af et godt indeklima i skolen Ventilationsbehov Der fastsættes ventilationsbehov i forhold til persontæthed i de konkrete klasselokaler. Tilførsel af frisk luft gennem vinduer er ofte ikke tilstrækkelig, og mekanisk ventilation giver generelt lavere CO 2 niveauer end tilførsel af frisk luft alene gennem vinduer. Som minimum anbefales filtrering af den kontinuerlige luftudveksling. Styret naturlig ventilation kan i nogle tilfælde være en løsning. For naturlig ventilation bør ventilationsåbningerne i hht. bygningsreglementet placeres således, at den indkomne luft er mindst muligt forurenet. Desuden bør trafikstøj så vidt muligt undgås. Trækgener forsøges undgået. Det er en fordel, hvis der er vinduer, som man selv kan åbne 3, 11, 17. Drift af ventilation Eksisterende mekanisk ventilationssystem kontrolleres med passende mellemrum for at vurdere, om driften er i orden og reguleres efter det aktuelle behov. Det renses, justeres, og filtre skiftes regelmæssigt og ved opstået behov 3. Fugt og skimmelsvamp Ved tegn på fugt og skimmelsvamp i bygninger eller dele af bygninger foretages undersøgelser. Ligeledes undersøges bygninger med høj risiko for frembrud. Ved bekræftet mistanke om fugt og skimmelsvamp undersøges nærmere for dette evt. med hjælp fra professionelle. Den Grundniveau Udviklingsniveau 18 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

19 kommunale sundhedstjeneste, det vil her sige kommunallæge (og sundhedsplejerske) oftest i samarbejde med teknisk forvaltning, inddrages mhp. en fælles sundhedsfaglig og teknisk vurdering. Der henvises til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters publikation: Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum og Sundhedsstyrelsens publikation Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning 39, 41, 52. Termiske forhold Temperaturen indstilles efter behov. En særlig opmærksomhed rettes mod de systemer, der automatisk op- og nedreguleres: Nogle virker med en sådan forsinkelse, at der opleves gener i store dele af skoledagen. Radiatorventiler kontrolleres jævnligt, og det sikres, at termostaten registrerer rummets temperatur optimalt 11, 25, 42. Lydforhold Der skal iht bygningsreglementet anvendes de rette materialer til både rumadskillelse og isolation. Støj i det enkelte klasseværelse nedbringes ved hjælp af enkle praktiske foranstaltninger, som fx dupper under stole, samt ved bevidst indretning af lokalet og valg af inventar mht. lydrefleksion osv. Derudover nedbringes støjen ved at inddrage eleverne og anvende pædagogiske metoder 3, 10, 14, 43, 44. Lysforhold Lysforhold gennemgås med henblik på at sikre godt samspil mellem kunstigt lys og dagslys: Der vælges passende kunstig belysningstype og sikres mulighed for solafskærmning og passende indretning, når interaktive tavler og andet elektronisk udstyr anvendes 3, 14, 45. Rengøring Lokaler gennemgås med henblik på at sikre let og effektiv rengøring. Rengøringsbehov fastsættes ud fra lokaletype og mængde af aktiviteter i klasselokalerne. Rengøringsrutiner gennemgås jævnligt og opdateres efter behov. Støvophobning på hylder, lamper mv. begrænses, evt. i form af lukkede skabe. Overtøj hænges på gangen. Hvis der er gardiner eller persienner, rengøres disse med jævne mellemrum. Rengøring med kost, som kan hvirvle støv op, erstattes af rengøring med fx fiberklud. Det sikres desuden, at regler om tømning af skraldespande i klassen sættes i system 4, 46, 47, 48. Gulvtæpper, som er vanskelige at rengøre effektivt, fjernes. Emissioner fra f.eks. printere og kopimaskiner fjernes ved udsugning. Der vælges parfumefri rengøringsmidler, som giver så få gener i indeklimaet som muligt. Rengøringsmidler må heller ikke påvirke gulvbelægningen. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler 19

20 Implementering OG opfølgning kompetencer Skoleledelse, tekniske serviceledere, skolesundhedstjeneste og arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne opdateres med relevant aktuel viden om betydningen af indeklimaets kvalitet for helbred og indlæring og har viden om indsatser, der kan skabe bedre indeklima. Opkvalificering af relevante faggrupper kan med fordel foretages i et samarbejde mellem flere kommuner. Kommunen kan med fordel have adgang til eksperter indenfor indeklima i skoler, som fx kan rådgive om undersøgelse af indeklimaproblemer på de kommunale skoler og angive muligheder for forbedringer. Skoleledere, lærere og elever bør have viden om betydningen af indeklimaets kvalitet for helbred og indlæring og kende de mulige indsatser for bedre indeklima i skolerne, herunder betydningen af gode dagligdags rutiner. samarbejde og partnerskaber I forhold til arbejdet med at skabe godt indeklima på skolerne er der en lang række aktører, som hensigtsmæssigt kan indgå samarbejde: Undervisningsmiljørepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og lærere på kommunens skoler. Skoleledelserne. Skolernes tekniske serviceledere og rengøringspersonale. Den kommunale sundhedstjeneste, der rådgiver og vejleder om børns sundhed og trivsel relateret til indeklima og ydre miljøforhold, kan hensigtsmæssigt inddrages i udarbejdelsen af indeklimafokus i sundhedspolitikker, i planlægningen af nybyggeri og ved ombygninger/renovering af skoler og dagtilbud 39, ved mistanke om miljøfremmede stoffer m.v. Embedslæge inddrages ved behov via den kommunale sundhedstjeneste. Arbejdstilsynet inddrages ved behov ift. indeklima og miljøfremmede stoffer. Praktiserende læge, børneafdeling, regionale arbejds- og miljømedicinske afdelinger kan være relevante samarbejdspartnere i forbindelse med yderligere kortlægning og udredning ved ophobning af indeklimarelaterede symptomer. Særligt teknisk indeklimakyndige personer, der kan samarbejde med skoleledelsen om tilsyn med skoler ved akutte problemer. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), der kan rådgive bredt. Supplerende kan det være relevant at indgå partnerskab med følgende aktører: Arbejdsmiljøcentret. Universiteter (fx Danmarks Tekniske Universitets Center for indeklima og energi (ICIEE) samt Statens Byggeforskningsinstitut) og andre videnscentre (Dansk Center for Undervisningsmiljø, regionale arbejds- og miljømedicinske afdelinger, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) mv.). Arkitekter, rådgivende ingeniørfirmaer med speciale i indeklima. Astma-Allergi Danmark. 20 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

21 Monitorering og indikatorer Monitorering er nyttig som led i kommunens egen kvalitetsudvikling samtidig med, at den kan bidrage til at gøre evidensen for effektive indsatser på indeklimaområdet mere solid. På skolerne kan indeklimaet monitoreres ved at benytte eksisterende (elektroniske) spørgeskemaer til at undersøge brugernes oplevelse af indeklimaet, fx Dansk Standards Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer eller Dansk Center for Undervisningsmiljøs spørgeskema- og benchmarkingsystem Termometeret, der kan benyttes til at undersøge brugernes oplevelse af indeklimaet 11, 19. Man skal være opmærksom på, at der kan være forskellige usikkerheder, når børn skal vurdere indeklimaet, fx variationer over tid og mulig tilvænning 17, 18. Kommunen kan med fordel anskaffe simple instrumenter til måling af temperatur, CO 2, støj og evt. luftfugtighed og på skift udlåne dem til kommunens skoler til kontrol af disse parametre. Visuelle CO 2 -indikatorer kan medføre en forbedret luftkvalitet ved at påvirke adfærden hos elever og lærere. Følgende indikatorer kan overvejes til monitorering af kommunens indeklimaindsats på skolerne: Andel af skoler i kommunen, der udfører de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger. Andel af skoler, der bruger Dansk Center for Undervisningsmiljøs spørgeskema Termometeret og Dansk Standards frivillige klassifikation. Brugertilfredshed med uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. CO 2 - og temperaturmålinger i skolerne. Elev og lærerfravær (som bl.a. påvirkes af indeklima). Hvor der er brug for mere viden, der bl.a. kan bidrage til udvikling af specifikke grænseværdier for børn, vil det være gunstigt at effektevaluere, fx i form af indlæringstests, fraværsstatistikker og spørgeskemaundersøgelser. Effektevaluering kan fx ske i partnerskab med andre kommuner, regioner og forskningsinstitutioner. FOREBYGGELSESPAKKE Indeklima i skoler 21

22 Litteratur OG henvisninger 1 Toftum J, Wargocki P, Clausen G. Indeklima i skoler Status og konsekvenser. København: FOA; Ryssing Menå H, Larsen EM. Indoor Environment in Schools. Master s Thesis, Kgs. Lyngby: DTU Byg; February Statens Byggeforskningsinstitut. Energieffektive skoler. Ventilation, lys og akustik (SBianvisning 212, 1. udgave). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut; Sundhedsstyrelsen. Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. København: Sundhedsstyrelsen; Indeklimaportalen. om indeklimamærket. København: BAR FOKA, BAR U&F og BAR SoSu; Arbejdstilsynet. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger: At-Vejledning A.1.2, 2.udgave, Januar København: Arbejdstilsynet; PCB-guiden. En guide fra Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, Socialministeriet, Slots- og ejendomsstyrelsen som led i handlingsplan mod PCB i bygninger. Findes på: 9 Sundhedsstyrelsen om radon København: Sundhedsstyrelsen; Göteborgs Universitet, Enheten för Arbets- och miljömedicin, Avdelningen för samhällsmedicin och folkhälsa. God ljudmiljö i förskola og skola krav på rum, bygg- och indredningsprodukter för minskat buller (Rapport nr.4, 2011). Sverige: Göteborgs universitet; Dansk Standard. Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer (DS 3033, 1.udgave). Charlottenlund: Dansk Standard; Energistyrelsen. Bygningsreglementet (BR10). København: Energistyrelsen; Slotsholm i samarbejde med Center for indeklima og Energi, DTU, og DREAMgruppen. Samfundsøkonomiske konsekvenser af bedre luftkvalitet i grundskolen. København: Slotsholm a/s; Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg. Sunde skoler. Indeklimaforhold i undervisningsrum og institutioner for børn (By og Byg Resultater 015). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut; SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

23 15 Csobod E, Rudnai P, Vaskovi E. School Environment and Respiratory Health of Children (Search). International research project report within the programme Indoor air quality in European schools: Preventing and reducing respiratory diseases. Regional Environment Center for Central and Eastern Europe; Simoni M, Annesi-Maesano I, Sigsgaard T, Norback D, Wieslander G, Nystad W, Canciani M, Sestini P, Viegi G. School air quality related to dry cough, rhinitis and nasal patency in children. The European Respiratory Journal Apr;35(4): Wargocki P, Wyon D. The effects of moderately raised classroom temperatures and classroom ventilation rate on the performance of schoolwork by children. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. HVAC&R Research March 2007;13(2): Børnerådet. Indeklima i klasseværelset, Panelrapport nr.1/maj København: Børnerådets Børne- og Ungepanel; Dansk Center for Undervisningsmiljø. Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen, Termometertal fra skoleåret Randers: DCUM; Statens Institut for Folkesundhed. Health effects of noise on children and perception of the risk of noise, København: Syddansk Universitet, SDU; Miljøstyrelsen. Status og perspektiver på indeklimaområdet. København: Miljøstyrelsen; juni Meyer HW. Skoleundersøgelsen i København, Et Indeklimastudie. Ph.d.-afhandling. København: Hovedstadens Sygehusfælleskab; December Sundhedsstyrelsen. Ulighed i Sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen; Wargocki P, Wyon D. The effects of outdoor air supply rate and supply air filter condition in classrooms on the performance of schoolwork by children. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. HVAC&R Research March 2007;13(2): Mendell MJ and Heath GA. Do Indoor Pollutants and Thermal Conditions in Schools Influence Student Performance?, A Critical Review of the Literature. Indoor Air Journal. 2005;15: Sundhedsstyrelsen. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner København: Sundhedsstyrelsen; FOREBYGGELSESPAKKE Indeklima i skoler 23

24 27 Undervisningsministeriet. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, LOV nr.166 af 14/03/2001. København: Undervisningsministeriet; Beskæftigelsesministeriet. Lov om arbejdsmiljø LBK nr 1072 af 07/09/2010. København: Beskæftigelsesministeriet; Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. LBK nr. 96 af 13/02/2001, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006 og BEK nr 1709 af 15/12/2010. København: Beskæftigelsesministeriet; Skolelederforeningen og FOA. Bedre fysisk undervisningsmiljø en vejledning. København: Skolelederforeningen og FOA; September Haverinen-Shaughnessy U, Moschandreas DJ, Shaughnessy RJ. Association between substandard classroom ventilation rates and students academic achievement. Indoor Air 2011;21: Wargocki P, Wyon D. Research Report on Effects of HVAC On Student Performance. American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. ASHRAE Jr Oct.;48: Energiforum Danmark. Energimærkning, En guldgrube af information. Glostrup: Energiforum Danmark i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm; Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kvalitetsvurdering af grundskolernes Undervisningsmiljøvurderinger. December Randers: DCUM; BAR Undervisning & Forskning. København: Branchemiljørådet (BAR), Undervisning & Forskning; Sundhedsstyrelsen. Tænk sundhed ind i miljøet. Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats. København: Sundhedsstyrelsen; September Energistyrelsen. Fremme af energitjenester og brug af ESCO s, NOTAT fra Energistyrelsen. København: Energistyrelsen; 10.januar Teknologisk Institut 39 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen; SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

25 40 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge: BEK nr.1344 af 03/12/2010. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet; Indenrigs- og Socialministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum: Vejledning nr.47 af 27/06/2008. København: Indenrigs- og Socialministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen; Arbejdstilsynet. Temperaturer i rum på faste arbejdssteder. Arbejdstilsynet: At-vejledning A.1.12., Marts København: Arbejdstilsynet; Videncenter om Arbejdsmiljø. Om natten er der stille, men om dagen (Branchevejledning om støj i daginstitutioner), 1. udgave. København: Branchemiljørådet (BAR) Social & Sundhed; Branchemiljørådet. Støj i skolen, BAR tema støj 2006, opdateret København: Branchemiljørådet (BAR); Arbejdstilsynet. Kunstig belysning på faste arbejdssteder: At-vejledning A.1.5., Februar København: Arbejdstilsynet; Arbejdstilsynet. Rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder: At-vejledning A.1.4., December København: Arbejdstilsynet; Arbejdsmiljøinstituttet. Kvalitetskrav for rengøring i kontorer, skoler og daginstitutioner, AMI s dokumentationsrapport nr. 5. September København: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI); Hansen PV. Sundhed, miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde. København: Forlaget Munksgaard Danmark; Undervisningsministeriet. Faghæfte 21. Fælles mål, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. København: Undervisningsministeriet; Kommunernes Landsforening (KL), 3F, Forbundet af offentligt ansatte (FOA) i samarbejde. Ren dag god dag. København; August Shendell CG et al. Associations between classroom CO2 concentrations and student attendance in Washington and Idaho. Indoor Air. 2004;14: Sundhedsstyrelsen. Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for Sundhedsstyrelsens faglige rådgivning. København: Sundhedsstyrelsen; FOREBYGGELSESPAKKE Indeklima i skoler 25

26 26 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

27 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne. Serien af forebyggelsespakker omhandler følgende temaer: Alkohol Fysisk Aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad & måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak Som en introduktion til arbejdet med forebyggelsespakkerne har Sundhedsstyrelsen udarbejdet publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. På www. sst.dk/forebyggelsespakker kan du bl.a. se introduktionspublikationen, samtlige forebyggelsespakker og anbefalinger fordelt på målgrupperne børn, unge, voksne, ældre og særlige målgrupper. Publikationerne kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Rosendahls-Schultz Grafisk på tlf Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Telefon Telefax

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler

FOREBYGGELSESPAKKE. indeklima i skoler FOREBYGGELSESPAKKE indeklima i skoler Forebyggelsespakke indeklima i skoler Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Forebyggelsespakke om indeklima i skoler

Forebyggelsespakke om indeklima i skoler Forebyggelsespakke om indeklima i skoler Indholdsfortegnelse Fakta Grundlæggende viden om indeklima Indeklimaets effekt på sundheden Forekomst Tal på sundhed i kommunen Lovgivning på området Evidens og

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau

Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefaling U Røgfri matrikel Alle kommunens ejendomme gøres røgfri indendørs og udendørs. ØPU 1 Tjekliste for Forebyggelsespakke

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE 6 1466 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK I SAMARBEJDE MED CENTER FOR INDEKLIMA OG ENERGI VED DANMARKS TEKNISKE

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning for Lexmark C772n på baggrund af Instituttets standardiserede emissionsprøvning på printeren. Model Lexmark

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Ved besøgene blev følgende konstateret og oplyst: (rumstørrelser er opmålt/oplyst af teknisk serviceleder).

Ved besøgene blev følgende konstateret og oplyst: (rumstørrelser er opmålt/oplyst af teknisk serviceleder). Bilag 3: Påbud om at sikre et tilfredsstillende indeklima mht luftkvalitet og temperatur i undervisningslokaler samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkomme påbuddet

Læs mere

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ ELEVERNES ARBEJDSMILJØ PÅ DALGASSKOLEN. ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ DALGASSKOLEN 2006-2007 Indhold: Side: Redegørelse for anvendelse af "Termometeret" 2 Overordnet sammendrag af undersøgelsen 3 Mødeplan

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø hp color LaserJet 4600dtn Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard, på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Energi besparelser Det er legende let!

Energi besparelser Det er legende let! + Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser

Læs mere

Skoleventilation Fokus på godt indeklima

Skoleventilation Fokus på godt indeklima Skoleventilation Fokus på godt indeklima Indeklimaet i skolen er lige så vigtigt som undervisningsmetoden. Forbedring af indeklimaet i skolen skal derfor opprioriteres. Det vil give klare fordele mht.

Læs mere

og sundhed i boliger 2012

og sundhed i boliger 2012 Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet Indeklima og sundhed i boliger 2012 Tirsdag 17. april kl. 9.00 til 16.00 Aalborg Universitet

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Sådan rengøres skydebaner

Sådan rengøres skydebaner Sådan rengøres skydebaner De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Fokus på rengøring i ny pjece De Danske Skytteforeninger udgiver med denne skrivelse en pjece om, hvordan man rengør

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

2014 Undervisningsmiljøvurdering

2014 Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undervisningsmiljøvurdering For erhvervsuddannelserne Tradium Svarprocent: 67% (1023 besvarelser ud af 1529 mulige) Vurdering af det sociale, fysiske og æstetiske miljø (hvis valgt i undersøgelsen)

Læs mere

AHI INTERNATIONAL SCHOOL

AHI INTERNATIONAL SCHOOL Undervisningsmiljø vurdering for Ahi Internationale Skole.(December 09) Ahi Internationale Skoles miljø vurdering er foretaget i overensstemmelse med undervisningsmiljøloven af 14-3, 2001. Målet er, at

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning

Læs mere

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Branchevejledning om INDEKLIMA på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013 UMV Sådan! Dato: 18-3-2011 Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel

Læs mere

Indeklima i klasseværelset

Indeklima i klasseværelset BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / maj 2012 Indeklima i klasseværelset BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Indeklima i klasseværelset 1 BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Indeklima i klasseværelset

Læs mere

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik

Læs mere

Notat om status for Forebyggelsespakkerne (SST) i Rebild Kommune

Notat om status for Forebyggelsespakkerne (SST) i Rebild Kommune Notat Notat om status for Forebyggelsespakkerne (SST) i Rebild Kommune Der er i perioden fra medio maj 2013 til medio juni 2013 udarbejdet status for arbejdet med sstyrelsens Forebyggelsespakker i Rebild

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen

2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Elevtrivselsundersøgelsen Uddannelsescenter Holstebro Svarprocent: 77% (955 besvarelser ud af 1247 mulige) Elevtrivsel 1 Uddannelsescenter Holstebro Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland)

Læs mere

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe j.nr. 6-3-3/1/HLH Orientering fra : Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe. Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 11 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222

Læs mere

Arbejdspladsvurdering 2014 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data

Arbejdspladsvurdering 2014 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data Arbejdspladsvurdering 204 på Nordsjællands Efterskole - sammenstilling af indsamlede data Fysiske forhold A. Skolens rum Lokalitet / aktivitet Ikke A Pladsforhold 5 2 A2 Gulve/vægge/loft 0 A3 Indretning

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Rengøring på Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Rengøring på Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Rengøring på Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden

Læs mere

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup Måling af PCB afindeluftindeluften Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sagsbehandler Jytte V. Jensen Mobil: 2726 4584 Mail: jvj@obh-gruppen.dk Godkendt af Mads Peacock

Læs mere

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid

Læs mere

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 07, 2015 Indeklima i skoler Status og konsekvenser Toftum, Jørn; Wargocki, Pawel; Clausen, Geo Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

UMV-RAPPORT. (Undervisningsmiljøvurdering)

UMV-RAPPORT. (Undervisningsmiljøvurdering) Juni 2014 UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere