ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen"

Transkript

1 ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

2 l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^ vwvw.l<b.cjl<

3

4 ve-s xoueeule möuoi^x -2S11 s« vvll?? 1

5

6

7 W e j t e d n i n g t Z!ind!B5>!!rjni!>S!Mi>kie for landboere og Andre. Af T. /tl. Trautnkr, Fystku; for,5?ens Stift. 'öden Kennen,! cte Kjsbcnliavn. Forlzgt nk A. D. ^ltiudothr» Pogh^ndrl. Trvkt ho» Nielsen» Lydiche

8

9 9!aar jeg, til Trods for at der allerede er fremkommen flere Boger paa Dansk saavel om Sundhedslcere som om Sygepleje, dog herved fremkommer med en ny, er det fordi disse Boger, hvor gode de end i og for sig kunne vcere, dog ikke synes mig bestemte for den egentlige Landbostand, hvis Forhold jo i saa mange Henseender, og maaske isoer i denne Sag, ere sorskjellige sra Bybeboernes. Paa Landboerne har min Opmcerksomhed ncermest voeret rettet og jeg har isoer fremdraget de Sider, hvor der begaaes de voerste Fejl og hersker de vcerste Fordomme, idet jeg troer at disse vcesentlig skyldes Ubekjendtskab med, hvad der er det Rette. Tet vil kun lidet nytte, at opstille Hygiejnens strengeste Fordringer, derved opnaaes kun, at Folk intet gjore. idet de blive mismodige og sige..dette kan vi umulig opfylde, saa maa det gaa som hidtil". Jeg har derfor sogt at lcrmpe mig efter Forholdene, som de nu en Gang ere givne, og strcebt at vise, at der endda kan udrettes meget. Nogle ville maaske indvende, at der er medtaget sor meget af Anatomi. Fysiologi. Fysik osv.. men det er min Tro. at det ikke nytter at sige til Landbefolkningen dette skal du gjore og dette maa du ikke gjore", vil man udrette noget, maa den selv kunne indse Rigtigheden af det. der forlanges, og Grunden til, at det kroeves. Andre ville mene, at der Sygeplejen er anvendt alt for mange Ord paa at forklare simple Smaating, som alle maa kjende. Hertil kan 1«

10 jeg kun svare, at betragtet hver for sig, kan maaske mange af disse Ting synes ubetydelige, men tilsammen krceves de til en god Sygepleje, as hvilken ofte Liv og Dod afhcenger. Sygeplejen er ikke skreven for Sygeplejersker af Profession, oplcerte til deres Gjerning paa et Hospital, hvor de hver Dag saa disse Ting at se; den er bestemt for Kvinder, der maaske for forste Gang skulle pleje en Syg i Hjemmet, og den er vcesentlig bestemt for Landboere, hvor jeg ikke troer man kan vcere for vidtloftig i sin Beskrivelse. Hvis jeg ved denne lille Bog kan bidrage lidt til, at Folk saa bedre Begreber end hidtil om. hvad der er nyttigt og nodvendigt til Sundhedens Bevarelse og dens Generhvervelse. er min Hensigt naaet. Hvor vidt jeg har voeret heldig med at gjore den let fattelig, derom maa andre domme. Det er mit Haab. at den mulig kan benyttes paa Folkehojskoler, af Skolelærere og Andre, som have god Lejlighed til at paavirke Befolkningen. Tillige maa jeg bringe min Tak til det kongelige Suudhedskollegium, hvis velvillige Bedommelfe af Bogen har bidraget til. at det Clafenfke Fideicommis stotter dens Udgivelse med et Pengebidrag, uden hvilket det ikke vilde vcere muligt at scelge Bogen saa billigt som nu, hvad sorhaabentlig vil bidrage til dens Udbredelse. T- M. Trautner. Det maa vistnok betragtes som et Tegn paa, at der har vceret Trang til en saadan lille Vejledning i Sundhedstoere og Sygepleje, at forste Oplag paa 2000 Explr. i Lobet af 3 Aar er udsolgt. I dette ny Oplag er foretagne enkelte Forandringer, der dog ere af mindre Betydning. T M Trautner.

11 I. Obigen og ^en8 Tmgivel^r. boligens Bestaffenhed har en overordentlig stor Betydning for Sundhedens Bevarelse iscer hos os, hvor Folk leve saa meget mere inde end i de sydligere Lande, og hvor Klimaet en stor Del af Aaret noder os til at holde vore Huse aflukkede - for den ydre Luft. En stor Del af Boligerne paa Laudet, faavel Gaarde som Huse, ligger spredt omkring paa Markerne og i hoj Grad udsat for Vind og Lejr. Er man i Stand dertil, bor man vcelge Beliggenheden saaledes, at der er Lce for de paa Stedet herstende Vinde; findes Lcr ikke, kan man selv skaffe sig det ved rigelig Trcrplantniug og Anlceg as Have udenom Boligen. Derved fkcermes ikke blot Bygningerne og deres Beboere mod det barske Vejrlig, men Huset saaer et venligere og mere indbydende Udseende. Byggegrunden. Langt vigtigere end Lce er det dog, at Byggepladsen er sund. Der er to Ting, som man navnlig maa loegge Mcerke til ved Valget as Grunden, det er G rund luften og Grundvandet. Grundluft. Enhver Jord indeholder Luft. Alle v6d, at Dyr. som Muldvarpe, Orme ofv., leve i Jorden; dette kunne de kun, fordi den indeholder Luft, thi, som vi senere skulle lcere, ethvert Dyr behover Luft for at leve. Mennesker, der ere blevne begravede ved Jordskred, have levet flere

12 6 1. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. Dage dcekket af Jord. fordi Luften har kunnet trcenge igjennem Jorden i tilstrcekkelig Moengde. De forskjellige Jordarter indeholde en forskjellig Moengde Luft; man kan undersoge det ved at fylde Jord i et hojt Glas til et bestemt Mcerke og da hoelde Vand paa, til dette naaer Moerket. Den Mcengde Vand. der bruges, for at uaa Mcerket. svarer til den Luft. som findes i Jorden, men som bliver uddrevet af Vandet. Prover man med forskjellige Jordarter, vil nian finde, at der bruges mere eller mindre Vand. for at naa Mcerket. og at disse altsaa indeholde mer eller mindre Luft. 100 Dele Grus kunne saaledes indeholde 35 Dele ^ Denne Grundluft staar i en uafbrudt Forbindelse med Luften over Jorden, og det er derfor af hojeste Vigtighed, at den er ren. men dette kan den ikke voere. naar Jorden er fyldt med forraadnede Dele af Dyr og Planter. Dels udvikler Forraadnelfe fladelige Luftarter, dels trives mange Smitstoffer bedst og formere sig stoerkest. hvor der er forraadnede Dele til Stede til deres Ernoering. Saadanne indeholdes imidlertid i al Muldjord og det er derfor vigtigt, at denne fores bort fra Grunden, man vil bygge paa. Om Vinteren, naar Husene ere opvarmede, stiger Grundluften navnlig rast op i Husene; vil man derfor sikkre stg mod dennes skadelige Indflydelse, maa man sorge for, at der under hele Huset findes et uigjennemtrcengeligt Lag ai Cementbeton, Tjcerebetou. (eu Blanding af Lsr. Tjcere og Sand) eller i det Mindste af fast stampet, fedt Blaalsr. Hvor der er Kjoeldere. bor Gulvet i disse dannes af et faadant Lag.. ^ ^ c» ^ Grundvand. Overalt nede l Jorden nndes Vand. uashcengig af om det nylig har regnet eller ikke. men dette Vand findes paa de forskjellige Steder og til de forshelllge Aarstider i meget forskjellig Dybde. Dette Vand kalden Grundvandet, det er det. vi söge, naar vi grave en Bron^. Brondens Dybde ashoenger af Grundvandets Hojde. dens Vandstand stiger og falder med Grundvandet, der vexler efter Aarstiden. Grundvandet spiller en stor Rolle med Hensyn til Sundheden; staaer det for noer ved Overfladen, bliver Grunden fugtig, og denne Fugtighed stiger op l Husene. Naar Grundvandet synker. troengil^kuften ned i

13 1. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. Jorden og udfylder dets Plads, derved faaer de i Jorden voerende Plantedele og dyriske Stoffer Lejlighed til at raadne; jo hyppigere denne Vexel af Vand og Luft finder Sted, desto lettere gaaer Forraadnelsen for sig, og de ved Forraadnelsen fremkomne Luftarter og Smitstoffer fores ved Grundluften op i Husene og fremkalde Sygdomme. Det er saaledes eftervist, at i München, hvor Tyfus grasserer stcerkt, tager Sygdommen til, naar Vandet i Brondene falder; den aftager, naar Vandet stiger. Ville vi bygge os et Hus, bor vi forst grave Brenden og se, hvor hojt Grundvandet staar; viser det sig, at det staar for hojt, maa hele Grunden omhyggelig droen es. saa at Grundvandet kan afledes. Ogsaa Overfladevandet maa man overalt aflede fra Huset, saavel Tagdryp og andet Regnvand, som navnlig alt Spildevand, der paa ingen Maade maa have Lov til at trcekke ned i Jorden. Undergrunden. Paa Landet, hvor man ved ny Byg ninger ofte er saa heldig stillet, at man selv kan vcelge sin Plads til Boligen, bor man derfor forst se hen til Grund vandets Stand og Grundens Beskaffenhed. Man bor ikk.' vcrlge en sid Grund i Noerheden af en Sump, hvis Ud dunstninger kunne blive stadelige. heller ikke et Hul nede imellem Bakker eller under en stejl Skrcent. men man bor lcrgge sit Hus enten oppe paa Bakken eller paa Skraaningen. iscer den mod Syd, hvor Sol og Lys ret kan komme til Huset. Loegges det paa Skraaningen, bor man sorge for vel at aflede det Vand, der kommer ovenfra fra Bakken. Hvor man kan faae Grus og Sten til Undergrund, er dette det bedste, dernoest Sand, mindre godt er L6r, og dyb Muldjord er flet paa Grund af de mange Plantedele, den indeholder. I ethvert Tilfoelde maa man nndgaa et Sted. hvor der tidligere har vceret Modding, eller hvor andre forraadnede Ting. som nedgravede Aadsler, fordcrrve Jordbunden. Har man bygget sit Hus paa et godt suudt Sted. maa man ogsaa sorge for. at det kan vedblive at vcere sundt, og derfor stadig passe paa alt, hvad der kan bringe For doervelse, hvilket paa Landet navnlig skör ved tre Ting: Moddinger, Spildevandet og Latrinerne. Beddingen. Moddingen kaldes jo Landmandens Guld

14 8 i. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. grube, det er derfor underligt at se, hvor ligegyldigt den ofte behandles, saa at den i Stedet for en Guldgrube kan blive til en Mordergrube. Oftest findes den inde i Gaarden, undertiden spredt over den halve eller hele Gaard, jcrvnlig svommende i Vand. Den bor for det Forste, saavel af Skjonheds som af Sundheds Hensyn, findes udenfor Gaarden, ikke noer op til Vaaningshuset, men bag Staldlcengen, hvorfra den skal have sin storste Tilforsel. Derncest bor den vcere ordentlig opsat, saaledes at den egentlige Godning stadig dcekkes af Halmen og at intet ligger spredt omkring. Helst bor den findes i en Fordybning, enten muret med Mursten i Cement eller brolagt med Kampesten, sat i et forsvarligt Lag af godt Blaalsr. Herved undgaaes det, at de kraftige flydende Bestanddele af Godningen enten danne en stinkende Sump eller lobe bort og overalt forpeste Luften, eller trcekke ned i Jorden og fylde denne med skadelige sorraadnede Stoffer. Ved jcevnlig at oppumpe den flydende Godning og ose den ud over Moddingen, vil denne tillige i hoj Grad forbedres. Spildevand. Ikke sjcelden ser man udenfor Kokken og Bryggers Jorden fugtig, opblodt, ja en hel Sump, hvor Wuder og Hons stadig traffes, sogende Fode. Dsr lngter ikke godt, thi det er Spildevandet, der altid indeholder en hel Del Plante- og Dyrestoffer, Madrester og lignende, og som derfor let gaar i Forraadnelse. Det sordcerver Luften lige ved Huset, saa at Vinduerne ej kunne lukkes op, og trcekker ned i Jorden og forpester ligeledes denne, foruden at det giver Fugtighed til Huset. Der bor altid sorges for et forsvarligt Af lob for Spildevandet, det bor fores saa langt bort, inden det troekker i Jorden, at Huset ingen Skade saar af det. Daglig bor, iscer om Somren, saadanne Aslob renses og udskylles. Latriner. I ikke saa Gaarde og Huse findes slet ikke Latriner, saa man har det uhyggelige Syn og den ilde Lugt af menneskelige Excrementer langs Udhusene, ja Bornene gaa ikke engang altid saa langt bort, men scette sig bagom Huset lige under Vinduerne. Hvor der findes Latriner, ere de ofte i hoj Grad uhensigtsmæssige, smaa utcette, saa det blceser ind allevegne og Sneen fyger derind, hvorved de, der benytte dem, i blottet Tilstand udscrttes for

15 1. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. 9 Troek og Kulde. Oftest ere de kun blotte Gruber, gravede ned i den lose Jord; de oprenses kun, naar de ere fulde, og ere derfor en stadig Kilde til flet Luft og hvad der er vcerre, Jorden optager uafbrudt forraadnede, skadelige Stoffer fra dem, hvorved Grundvandet og Grundluften fordcerves. Voerst er det, naar de findes i Ncerheden af Bronden eller naar Jordlaget har en saadan Hoeldning, at Voedske fra dem gjennem Jorden kan sive ned til Brondvandet. Mangen en Tyfus er fremkommen ved saadant sordcervet Drikkevand, isoer naar der har voeret Tyfns paa Stedet, og den Syges Excrementer ere blevne kastede i Latrinet. Latriner bor altid findes fjernt fra Bronden og ikke for noer ved Vaaningshuset; de bor bestaa af begede Kasser eller Tonder, som hyppigt tommes. Udgiften hertil er ikke stor; vil man ikke lave soeregne Tonder hertil, kan man med ringe Bekostning ved at overskjoere en Petroleumstonde saa 2 ret gode Beholdere, naar de forsynes med Hanke til at boere dem bort i. En god Maade at holde Lugten borte paa fra Latriner og til tillige at forhindre skadelige Smitstoffer fra at udbrede sig, er ved daglig at stro et Lag Aske, Torvesmul eller findelt Muldjord oveni Latrinet; herved indvindes tillige meget vigtige Godningsstoffer, som ellers gaa tabt i Luften. Meget hensigtsmcrssigt er det, naar de flydende Dele kan holdes sondrede fra de faste, hvilket ikke er vanskeligt at opnaa, ved foran i Latrinet at have en Beholder, hvori Urinen opsamles, derved formindskes i boj Grad den ilde Lugt. Brgnden. To Tredjedele af det menneskelige Legeme bestaar af Vand, derfor troenge vi :il megen Vcedste for at bevare Legemet. Den bedste Drik er godt rent Vand, men paa Landet drikkes destovoerre altfor lidt deraf og der gjores ogsaa altfor lidt, for at det kan voere sundt og godt. Mange Huse eje ikke engang en Brond, men nojes med Vand fra Vandhuller og Damme, og mange Bronde have en saa ringe Dybde, at de kun indeholde Overfladevand og derfor ikke ere stort bedre end Vandhuller. Bi onde, satte af Kampesten, ere meget nhensigtsmcesfige, ofte blive de Bolig for Rotter og andre Dyr, der dels jcrvnlig drukne og fordoerve Vandet, naar de raadne, dels gjore det urent paa andre Maader. Af en god Brond maa det fordres, at

16 10 1. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. den er tilstrækkelig dyb til at naa det rene Grundvand, og at den kan bevare Vandet rent. Den maa vcere fjernet fra Latriner og Moddinger, saa at den intet Tillob faar fra dem enten over eller under Jorden. Bedst opmures den af broendte Sten i Cement, omgivet med et tykt uigjennemtrcengeligt Lag af Blaalsr lige ned til Bunden eller i al Fald saa langt ned, at kun Grundvandet kan komme ind i Bronden. Overfladen om Brenden maa voere brolagt og hoiere end Gaarden, saa at Regn og Spildevand ikke kan lobe ned i den ovenfra. Den maa vcere lukket med et Laag mod Stov og Snavs, hvorfor der ogsaa helst bor bruges Pumper i Stedet for Vippe eller Vinde. Bronde, der ere forsynede med disse sidste, bor lukkes med 2 Halvlaag til at oplukke med Hcengsler, naar Bronden skal benyttes. Ligger Bronden i Ncerheden a^ en Kirkegaard, maa det paases, at Jordlagets Heldning ikke ci saaledes, at Vandet fra denne, der er besmittet af Ligene, kan komme ned til Brondvandet. Selv om alle Forsigtighedsregler ere tagne, maa Bronde dog en Gang imellem oprenses, hvilket meget lettere kan ske ved murede Bronde end ved de gammeldags af Kampesten. Stuehuset. Navnlig ved Stuehuset gcelder det, at man har en god og tor Undergrund, hvorfra hverken Fugtighed eller slet Luft kan troenge op i Huset. Rundt om Huset maa der voere et brolagt Fortov med Rendesten til at optage Tagdryppet. Umiddelbart over Grundstenene indmures et for Vandet uigjennemtrcengeligt Lag som Skifer eller Asfaltpapir, der kan forhindre Grundfugtigheden fra at stige op i Murene. Ved Luftrum under Gulvene, som gjennem Aabninger i Ydermurene, med Riste for. staa i Forbindelse med den ydre Luft, forhindres Svamp sra at angribe Bjcelker og Gulv. Hvor der iugeu Kjoeldere findes, bor der under Gulvene findes et Lag Beton eller stampet Blaalsi. som kan forhindre Grundluften fra at trange op. I istner, der skulle tjene til Opholdsværelser, bor der ikke vcere Lergulve, der ere vanskelige at holde rene og give megen Stov. Mnrstensgnlve ere meget kolde, bor indskroenkes til dokken og Bryggers, hvor de indrettes saaledes, at Vandet nemt kan saa Aslob. ^ ^ Vi se desto vcerre alt for ofte paa Landet, at man

17 1. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. flytter ind i ny o Pforte, halvt fcerdige Huse, dette er i hoj Grad skadeligt for Sundheden, Gigt og Nyresygdomme er jevnlig Folgen. Ved enhver Bygnings Opforelse medgaar en hel Del Vand, saavel til Kalkens Loefkning og Slagning som til at fugte Stenene med. Dette Vand faar oste ikke Tid til atter at fordampe, inden Vceggene afpudses, og disse kunne derfor synes torre, skjont de indvendig endnu indeholde megen Fugtighed. Naar saadaune ny Vcerelser tages i Brug, viser der sig derfor ogsaa mange Steder fugtige Pletter, hvor Muren ikke er i Stand til at optage den Vanddamp, der udvikles fra Madlavning og fra Menneskenes Aandedrcrt, hvilket en fuldstændig tor Vceg fuldt kan optage i sig og lade fordampe fra sig igjen udadtil. Den bedste Torre findes i Luften i Marts og April Maaneder. Beliggenhed. Stuehuset bor loegges saaledes, at alle Opholdsværelser saa Sol. Dette naas bedst ved at lcegge Gavlene i Nord og Syd, man kan da have Kokken, Mcelkestue og Spisekammer, som man helst vil have kolige, i den nordre Ende af Huset. Soveværelset maa helst vende mod Ost, saa det faar Morgensol; derved opnaar man, at der om Sommeren bliver mindre ophedet, til man skal i Seng. og at Udluftningen af Sengene, der jo gerne sier om Morgenen, kun gjores, mens Solen staar paa. I de fleste Gaarde haves rigelig Plads, som desvcerre saa oste savnes i Byerne, men den benyttes for det Meste kun daarligt. Almindelighed staa en stor Sal og flere Vcerelser tomme, mens Beboerne knibe sig ind i et eller to Vcerelser, Dag og Nat. Soveværelset. Jo mere Luft og Lys, der kan komme ind i et Voerelse, desto bedre er det for Sundheden. Derfor bor Vinduerne indtage saa stor en Del som mulig af Vcegfladen, de bor naa hojt op mod Loftet og have store Ruder, der holdes godt rene og klare. Alle Vinduer bor have Beslag, saa at de kunne oplukkes. Det hyppigste er imidlertid, at Sovevcerelse og Dagligstue ere et Voerelse. og det ikke blot hos Husmcrnd og Daglejere, bvor det knebne Rum paabyder det, men ogsaa i Gaarde, hvor der iovrigt er rigelig Plads. Det gjores mest af gammel Vane. thi om Somren kan det ikke siges at gjores. for at spare Broende. Selv i nyere Gaarde, hvor der haves to

18 12 I. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. Stner til Brug, ser man om Vinteren ofte kun Soveværelset opvarmet, saa at det tillige bruges til Opholdsværelse om Dagen', man bor da l)ellere lukke srisk Lust ind om østenen, naar man gaar i Seng, og sove i et koldt Vcerel^e, end ligge i den kvalme Luft. Alkover. At Soveværelset tillige bruges til Dagligstue medsorer en anden i hoj Grad skadelig og sordcervelig Uskik, at Sengene lukkes inde i Alkover, for at vcere skjulte om Dagen. Der kan ikke let tcenkes noget mere skadeligt for Sundheden end saadanne Alkovesenge, som Folket hcenger ved med stor Forkjoerlighed, saa at de endog ikke sjcelden indrettes i ny opsorte Gaarde og Huse. Ofte findes stodende op til hinanden paa den ene Vceg, og naar ^oerelset ikke er dybt nok, blive de da saa korte, at de Sovende maa ligge krum i dem. Tillukket med Dore, med Glasruder i eller Gardiner for, forhindre de en ordentlig Udluftning af Sengklcederne, fom derfor stadig holde sig klamme vg fuatiae ved Menneskets Sved og Uddunstninger uuder Sovnen. Rummet uuder Sengen er afspcerret med Broedder, saa at Luften ikke kan komme ind og gjennemtrcenge Underlaget, hvorfor Sengehalmen let bliver muggen og fugtig. Vceagene i Alkoven holde sig fugtige, ofte besatte med Skimmel, iscer hvor der er Ydermur, hvorfor denne ikke smden inde i Alkoven kan trceffes beslaaet med Ror eller yalm, der holder paa Stovet og kan blive et Gjemmested for Smitstoffer. Ikke sjcelden trceffes Syge som Sunde liggende i dem med Dorene tillukkede, hvorved Luften hurtig sordcerves, da Alkoven saa kommer til at ndgjore et lille aflukket Rum for sig. Det Samme gjcelder. om end i mindre Grad. om de med Omhceng forsynede fritstaaende Senge. Sengene. Hvor Sengene ikke ere anbragte i ^llkovi^ men staa frit. maa de i Reglen paa Landet siges at vcere aode. Husmoderen scetter sin Wre i, at have saa mange gode solide Sengklceder som muligt, og selv i fattigere Hufe er Scngklceder det, der forst sorges for. Landbefolkningen er vcennet til at ligge varmt, for varmt maa man sige, thi den Sovende kommer gjerne til at ligge i en joevn Svcd bele Natten. Selv i den varmeste Sommertid ser man sjcelden Tcepper men kun tykke uldne Dyner, ja man kan trceffe Folk sovende til Middag fuldt paaklcedte i Sengen

19 1. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. 13 med Overdynen paa. En Fejl er det, at der ncesten altid benyttes los Halm i Sengene, thi vel er Halmen varm, men den er tillige tilbojelig til at optage en Mcengde Stov og Uddunstninger, hvilket bedst ses, naar Sengene redes og der rores op i Sengehalmen, hvor Stovet da ryger rundt i Vcerelset, og just ikke altid deu behageligste Duft slaar En imode. Lejet paa den lose Halm bliver hurtigt daarligt, idet Halmen snart sammentrykkes, hvor Legemets Vcegt hviler, derfor er det uhensigtsmoessigt i mange Sygdomme, isoer hvor den Syge kun daarligt taaler at flyttes. Halmen skiftes desvcrrre ofte alt for sjcelden. stjont Materialet haves ved Haanden og intet koster. Alt dette vil let kunne afhjcelpes, naar man i Stedet for at lade Halmen ligge los stopper den i en simpel Scek eller Matras af Lcerred af Sengens Storrelse. Loerredet kan vaskes, naar det bliver smudsigt og Scekken let boeres ud i Loen, for at fyldes paa Ny med ren Halm. Naar Scekken har en Aabning. paa Langs, der kan snores eller bindes sammen, kan Halmen let daglig pusles, ved at en Arm stikkes ind og rorer op i den. Underlaget bliver ved en saadan Scek mere fast og jcevnt, og. naar en Underdyne lcrgges paa, blodt og varmt nok. Om Sommeren bor de tunge uldne Overdyner ombyttesmed tyndere liuuede eller med Toepper, hvortil kan benyttes Hestedoekner eller tomme Dynevaar. Sengkloederne bor daglig udluftes for aabne Vinduer, jevnlig bankes, for at befries for Stov og af og til, naar Vejret tillader det. torres i Luften i Solen eller i en varm Bagerovn. Lagenerne bor holdes rene og voere vel afdampede, naar de ester Vasken lcrgges rene paa. Tytlldets Vlrrelse. Et Voerelse troenger desvcrrre alt for ofte saavel i By som paa Land, i hoj Grad til Forbedring, det er Tjenestefolkenes. Hvor vigtigt er det ikke for Husbonden, at hans Tyende er rask og bvor lidet gjores der ikke. for at det kan vcere det. Skjont denne Klasse jo i Reglen er i den sundeste og kraftigste Alder, hersker der dog megen Sygelighed i den, og en voesentlig Grund hertil er, at Tyendets Vcrrclse noesten altid er et lille usselt Rum. ncesten aldrig til at opvarme, ovenikjobet ikke altid holdt tilstrcekkelig rent. fordi Tyendet ikke har Tid dertil, og Husmoderen glemmer at efterse det. Da der aldrig kommer

20 14 1. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. Varme i Vcerelset, er det ofte fugtigt, saa at deres Toj mugner, derfor er Udluftning og frist Luft her dobbelt nodvendig. Her er en god varm Seng paa sin Plads, hvor Tyendet kcm udhvile sig efter Dagens Anstrengelser, og det bor jevnlig efterses, om Halmen er frisk og Sengklcederne rene og torre. Værelsernes Udstyring. Kalkede Vcegge ere meget hensigtsmcessige for Sundheden, Smuds og Fugtighed opdages strax paa dem og Hvitningen kan let og billigt fornyes. Den hvide Farve generer Ojnene, men kan let forandres, ved blot at komme lidt Farve i Kalken, helst maaske graa. Murene paa Landet ere ofte tynde, saa at Fugtighed ude fra slaar igjennem, derfor sidde Tapeter ikke godt fast, og Klisteret raadner og bliver Arnested for Skimmel og Svampe. Adskillige Tapeter ere farvede med giftige Farver, navnlig saadanne, der indeholde Arsenik; det gjcelder mest om den gronne Farve, men ogsaa om adskillige andre. Er der megen Arsenik i Tapetet, kan det opdages ved at broende et Stykke af det og bloese det ud igjen. Rogen vil da lugte af Hvidlog. Oliemalede Voegge ere ikke til at anbefale, de forhindre den Gjennemgang af Luft, som vi senere skulle se, finder Sted gjennem Murene. Malede eller oliede Gulve ere meget hensigtsmcessige. Udgiften til de sidste er ikke stor, naar Husmoderen kjober Fernissen og selv gjor Arbejdet. De ere lette at holde rene, kunne let daglig torres over med en vaad Klud. Brceddegulve bor vaskes i det Mindste en Gang ugentlig. Lofterne bor voere gipsede, da Brceddeloster slnge megen Varme og let blive utoette, saa at Stov salder igjennem dem.. ^ Opvarmning. Opvarmningen af Voerelserne bor ure ske ved de gammeldags Bilæggerovne, som der fyres i udefra, derved mistes den gavnlige Luftfornyelse, som sker ve>. Kakkelovnen. Kogekakkelovne kunne maaske synes besparende og hensigtsmcessige, men i Henseende til Sundheden bor de ikke anbefales. De give megen Fugtighed og Dunst i Roeretset af Madlavningen. Hvor fattige Forhold tvinger til at benytte dem, maa der jevnlig udluftes. Det bliver mere og mere Brug at benytte Kul i Vcerelferue, der unoegtelig er billigere end Torv og Brcende. men de give langt fra en saa behagelig Varme som disse. Hvor der brcendes Kul,

21 1. Afsnit. Boligen og dens Omgivelser. 15 maa Kakkelovnene ikke vcere for tynde, saa at de blive glodende, hvorved de fine Stovpartikler. Luften altid indeholder, svides. Der bor da paa Kakkelovnen staa et Fad, der altid holdes fyldt med Vand til at fordampe, da Luften i Vcerelset ellers bliver for tor. Hvor man stal anskaffe Kakkelovne til nye Huse og vil bruge Kul, bor man kjobe Ventilationsovne, der ere indrettede til at modtage den friste Luft ude fra gjennem et Ror under Gulvet, opvarme den og sende den varm ud i Voerelset. De ere kun lidet dyrere end andre Ovne og give en behagelig, god og frist Luft i Voerelset. Spjoeld i Kakkelovnsroret maa helst helt nndvceres, i ethvert Tilfcelde vogte man sig for om Aftenen at tillukke det, for at holde paa Varmen; ikke faa Dodsfald have voeret Folgen heraf. At have vaadt eller gront Brcende er meget uhensigtsmæssigt og dyrt, thi der medgaar megen Varme til forst at drive Vandet ud, og det giver let Rog og Os. Kjlrldere, Kjcrldere benyttes ikke meget paa Landet og heldigvis ncesten aldrig til Beboelse, hvortil de ogsaa ere meget usunde. Der bor serges for, at de holdes torre og som tidligere omtalt bor Gulvet i dem lcegges af Beton eller stampet Blaaler, for at holde Grundluften borte. De bor holdes omhyggeligt rene og der bor ikke opbevares forraadnede Gjenstande i dem, thi Kjcelderluften stiger op i Onset og staar i livlig Forbindelse med Lnsten ovenover. Ttraatage. Straatage ere lune og hensigtsmoessige, men desvoerre i hoj Grad brandfarlige. Det bnrde ved Lov paabydes, at i det Mindste Dorene til Beboelseslejligheden og Staldene sikkredes ved Staaltraadsgittre, der kan opfange det nedfaldende brcendende Tag. Muligeu bor ogsaa Jerntraad benyttes til Toekkegarn, da det brændende Tag saa ikke saa hurtigt vil falde ued. Veje. Det er sorgeligt, at Veje og Stier paa Landet ncesten altid er slettest gjennem og i Ncrrheden af Byerne, hvilket naturligt har sin Grund i den megen Fcerdsel til Markarbejdet. I Regnvejr og om Vinteren ere de ofte fuldstoendig opkjorte, et sandt Wlte, hvor der ikke engang er levnet en Sti for Fodgængere. Folgen er, at en Mcrngde Snavs nodvendig fores ind i Husene, da Landboerne sjoelden skifte Fodtoj ved Indgangen til Hnset. De fleste Boliger have en Forstue, og da Fodtejet jo i Reglen er

22 16 2. Afsnit. Luften og Aandedrcettet. Trcesko eller Klodser, vilde det vcere let at have et rent tort Par staaende i Forstuen til at stifte med. Stuerne vilde spares for meget Smuds, Husmoderen for en hel Del Arbejde og Mcendene vilde ikke sidde med vaade kolde Fodder, der let give Sygdomme. Stierne op til Husene fra Vejen ere desvcerre i Regnvejr ofte forvandlede til Vandpytter, til Glcede men ikke til Gavn for Bornene og deres Kloeder. De burde altid brolcrgges eller dog gruses ordentligt. Selv i Gaardene findes ikke altid Brolcegning, og om den er der, holdes den ikke altid forsvarlig ren. De burde i det Mindste fejes sn Gang ugentlig eller oftere, naar det var nodvendigt. A. Afsnit. Lusten og AmiäeäroM. Den indsandede og ndaandede Knft. Mau horer saa ofte Folk sige: vi kunne ikke leve as ^nften". det er rigtigt nok, men egentligt kun fuldtud rigtigt, naar de ville sige: vi kunne ikke leve af Luften alene". Mad og Drikke er nodvendig for Livet, men kan dog undvoeres i flere Dage. Luft kan vi knap undvcere st Minut. Det forste Barnet gjor, naar det kommer til Verden, er at trcekke Vejret, dermed vedbliver det hele Livet, og naar Aandedrcettet standser, ophorer Livet. Det er altsaa meget vigtigt, det at trcekke Vejret, vi gjor det ogsaa alle uden at tcenke derpaa, og kun saa v«d, hvad der egentlig foregav derved. Lad os derfor se, hvad der sker, naar v >. trcekke Vejret, hvortil vi regne baade at indaande og ndaande. Luftens Vcegt. Det vi indaande, er Luften, der omgiver os. Den er usynlig; naar det blceser, fole vi den paa en Maade, og vi ere i Stand til at veje den. naar vi have en tilstrcekkelig fin Vcegt. En Kubikfod Vand ve>e.

23 2. Afsnit. Luften og Acmdedrcettet. 17 omtrent 62 Pd,, den samme Mcengde Luft kun 2^/z Lod. nften er altsaa meget lettere end Vandet, men i storre cengde vejer den dog ikke saa lidt. Har vi et Vcrrelse er er 6 Al. langt. 6 Al. bredt og 3^ Al. hojt, altsaa mtrent som mangen en Husmandsstue, vil den indeholde 000 Kubikfod Luft. og denne Luft vil altsaa veje 80 Pd., n ret anseligt^vcrgt, som dog ingen af os mcerker noget til. Wilstens ^ammenslrtning. Undersoge vi ncermere den nst, der omgiver os overalt, finde vi. at den bestaar af to orsljellige Luftarter, hvoraf vi kalde den ene Kvcrlstof.,-den nden Ilt. foruden at den indeholder en hel Del Vandamp og en meget ringe Moengde Kulsyre. De fleste paa andet kjende vel Kvoelstosfet som et af de vigtigste Stoffer Godningen og i Foderstofferne, der sporges jo gjerne om,,vor meget Kvcelstos de indeholde. Den har sit Navn af' t Äcennesler og Dyr kvceles i den, naar den er alene, idet e ikke kuune aande i den. I Luften er der 4 Dele af en blandet med 1 Del Ilt, og det er denne ene Del Jlr, er gjor. at vi kunne aande i Luften. Ilten har saaet sit tcwn af, at det er den Luftart, der ncrrer Ilden, nden itten et Stykke Trce eller hvilket som helst andet Stof kke kan brcrnde. Har vi Ilt alene, broender Trcret meget ^sk, ja stikker man et glodende Stykke Trce ned i en Flaske, vor der er ren ^lt, vil det strax blusse op i Flamme og jnrtigt fortceres, mens det i Lnsten brcender langsomt, fordi lten d«r er blandet med Kvcelstos, altsaa ligesom fortyndet, lten ndmcerker sig ved sin store Evne til at forbinde sig cd andre Stoffer og derved forandre dem. Rnst er saades en Forbindelse af Jernet med Ilt, idet Jernet langmt har optaget Ilten af Luften og derved er blevet helt orandret. Den udlllttldede Luft. Undersoge vi den Luft vi udånde. vil vi finde, at den er en hel Del forstjelliq fra n Luft, vi have indaandet. Vi finde den samme Mcengde crlstos. men æltens Mcengde er meget formindsket og der kommen en Lintart til, som kaldes Kulsyre, og en hel el flere vanddampe. Der findes i Lusten vel en ubetydelig ttcengde Kulsyre, men den er i hoj Grad soroget i den aandede Lust. Mens der i den Luft vi ind aande findes Dele Ilt og kun */,<> Del Kulsyre, findes i den ud- 2

24 18 2. Afsnit. Luften og Aandedroettet. aandede Luft kun 16 Dele Ilt men derimod 4 Dele Kulsyre. Vanddampen kunne vi faa at se, naar vi aande paa en kold Rude, den bliver da dugget og aande vi i loengere Tid paa den, samler denne Dug sig og lober ned af Glasset som Vanddraaber. Det er en meget betydelig Mcengde Vand, vi saaledes ndaande, samlede vi det hele Belob for 24 Timer, blev det omtrent 1 Pd. Kulsyren er lige saa usynlig som Luften, men vi kunne dog paa en Maade komme til at se den, naar vi lade Udaandingen ske, f. Ex. gjennem et Ror ned i en Flaske med klart Kalkvand. Dette vil da blive plumret, mens det holder sig klart, naar vi med en Puster bloeser almindelig Luft ned i det. Landmanden kjender Kulsyren, det er den, der bruser, naar han helder en Syre paa Mergelen, for at prove om den er god. Kulsyren er en meget skadelig Luftart, der flet ikke duer til at indaande, ligesom et Lys heller ikke kan brcende i den. Naar vi ville voere forsigtige, hvad vi altid bor vcere, prove vi, inden en Brondrenser stiger ned i en Brond, forst, om et Lys kan brcende i den. Slukkes det, ved vi, at Manden ikke maa gaa derned, og gjor han det alligevel, bliver han bevidstlos og doer, hvis han ikke hurtig trcekkes op igjen. Det kommer af, at der i gamle snavsede Bronde udvikles megen Kulsyre, som har Vanskelighed ved at slippe bort, fordi Kulsyren er tungere end Luften og derfor holder sig ved Bunden. Vi horte, at ved Aandedroettet formindskes Ilten og der dannes Kulsyre og Vand. Spoerre vi et Menneske inde i et helt tillukket Voerelse, hvor flet ingen frisk Luft kan trcenge ind, vil han efterhaanden opbruge Ilten og fylde Vcerelset med Kulsyre. Helt vil han dog ikke kunne naa at sortcere Ilten, thi loenge forinden vil han vcere dod. Mennesker og Dyr kunne nemlig ikke leve i en Luft, hvor der er formegen Kulsyre, selv om der ogsaa er Ilt nok til at indaande; de taale kun en ringe Mcengde Knlsyre i Luften. I en Luft, der indeholder mere end 4 Dele Knlsyre eller mindre end 14 Dele Ilt for hver 100 Dele Luft, kan et Menneske ikke aande. Det er derfor heldigt for os, at vore Vcerelser aldrig ere saa toette, at Luften stet ikke kan trcenge ind. Den er saa fin og let bevcegelig, at den finder Vej

25 2. Afsnit. Luften og Aandcdrcettet. 19 nd ad enhver Sprcekke og Utcethed i Dore og Vinduer, ja elv tvoers igjenuein Murene, naar disse ere torre. Enhver ursten er poros og indeholder, naar den er tor, megen uft, hvilket man kan se, naar den lcegges i Vand; Vandet rcenger da ind i Porerne og driver Luften ud, som bobler op. Er Stenen derimod fugtig, ster der ingen Lnftvexel igjennem den. Endnu lettere troenger Luften ind gjennem alken i Fugerne mellem Stenene. Jo storre Forftjellen er paa Temperaturen ude og inde, desto livligere troenger uften ind; derfor er Luftvexelen storst om Vinteren, naar er mest troenges til den. Dog maa man ikke tro. at denne inge Luftfornyelse er tilstrcckkelig; ere mange Mennesker amlede i et lille Rum, kan godt en Kvcrlning finde Sted, om folgende sorgelige Exempler udvise. I 1848 hceudtes et saaledes paa et engelsk Dampskib, som var ude i en aard Storm, at Kaptejnen lod de 200 Passagerer gaa ned Kahytten, som var 18 Fod lang. 11 Fod bred og 7 Fod oj. Han lod alle Lugerne lukke toet til, for at Vaudet ikke kulde troeuge ind og holdt derved tillige Luften ude. Da et nemlig et Par Timer ester lykkedes En as Passagererne t slippe ud, vare 72 Mennester dode, kvalte af Mangel paa uft, og de andre i hoj Grad medtagne. I et andet Tilalde havde en indisk Fyrste indespcerret 146 Fanger i en arak, og fkjont denne vel nceppe har vceret helt tcet, var og ncrste Morgen kun 23 i Live. Ere vi mange Menneker i en Stue, moerke vi alle, hvor utilpas og hede vi fole s; dette kommer netop af, at Luften hurtig fordcrrves af l den Kulsyre. vi udaande, og de ovrige Uddunstninger, er udstromme fra vort Legeme. Vi kunne heldigvis stippe d, inden det kommer saa vidt, at vi kvcrles. Den Utilashed, mange fole ved at kjore i lukket Vogn, kommer ligeedes af, at det ringe Kvantum Luft i Vognen hurtigt opruges-og fordoerves. Forbrug af Luft. Vi toenke ikke paa, hvor stor en oengde Luft vi bruge ved Aandcdrcettet. Hver Gong vi roekke Vejret, indaande vi omtrent Pot Luft. Naar vi re i Ro, aande vi omtrent 16 Gange i Minuttet og bruge ltsaa i den Tid 8 Potter eller ^ Kubikfod Luft, for en ime bliver det 15 Kubikfod. Born bruge omtrent lige aa megen Luft som Voxne og Febersyge mere end Sunde, 2*

26 20 2. Afsnit. Luften og Acmdedrcettet. hvorfor de troekle Vejret hyppigere. Tcenke vi os nu, at 6 Personer tilbringe Natten i den forhen omtalte Husmandsstue paa 1000 Kubikfod og regne vi Natten til 8 Timer, vil enhver i denne Tid bruge 120 Kubikfod Luft, tilsammen altsaa 720 Kubikfod. Hvis det ikke var saa heldigt for dem, at Lufteu fandt Vej ind gjennem Muren og ad Sprcekker og Utcetheder, vilde nceppe nogen af dem opleve Morgenstunden, da Luften lcenge forinden vilde vcere ubrugelig til Aandedrcettet; men der kommer ad denne Vej ikke tilstrækkeligt ind, og naar vi saa tillige tcenke paa Uddunstningen fra saa mange Mennesker, kunue vi ikke undre os over, at den, der udefra kommer ind i et saadant Værelse, inden der er lukket op, fiuder Luften kvalm og trykkende og ntrppe til at aande i. Det er da heller ikke underligt, at de, der have sovet i et saadant Rum, vaague dorske, dvaske og uoplagte, i Stedet for at de efter en forfriskende Sovn stulde voere livlige og vel oplagte til at tage fat paa Dagens Gjerning. Derfor ere isoer de forhen omtalte Alkovesenge saa skadelige, idet de ligesom danne et lille Vcerelse sor sig selv, hvis ringe Lnstindhold hurtigt sordcerves. En lille Bemcerkning vil jeg her ogsaa gjore. det er, ikke at tildcekke Borns Ansigter, naar de sove, og ikke at sove med Neesen under Dynen. Den ndaandede Kulsyre kan da ikke slippe rafl nok bort, men en Del af den indaandes paa ny. Dyr aande paa samme Maade som Mennesker, derfor bor de ikke findes i Soveværelser, jo storre de ere, desto mere Lust forbruge de. Hnad der sker ned Aandedrnettet. Vi horte, at den ndaandede Luft indeholdt mindre Ilt end den indaanded'e; hvor er da denne Ilt bleven af og hvor kommer den udaandede Kulsyre fra, som jo kun r langt ringere Mcrngde fandtes i Luften, der indaandedes? For at besvare dette Sporgsmaal maa vi underjoge. hvor den indaandede Luft kommer hen. Äi fole ved Jndaandingen. at Brystet hcever sig: maale vi Omfanget af Brystkassen, se vi, at den bliver 2 3 Tommer storre. Det kommer af. at Luften gjennem Halsen trcengcr ned i Brystet og fylder Lungerne; hvorledes dette sker. stal forklares i Slutningen af dette Kapitel, Som Tegningen vyer «Ria. I). dannes Luugerne af Luftrorets Forgreninger, idet dette stadig deler sig i finere og finere Grene, der tilsidst ende l smaa fine Bloerer. Disse have meget tynde Vcxgge og ere helt omgivne med el Ncrt af de allerfineste Aarer, hvorved Luften saar LezUghed

27 2. Afsnit. Luften og Acmdedrcettet. 21 Ftg. i. Luftvejcnr. a Strubehovedet. K Luftroret, c l,ojre og 6 vciistrc Luftrsrsgren. e finere Luftr«rSgrene, / de,maa Lungeblcrrer. der hcr rrc tegnede all for store Ftg. z. Brystkassen fortil borttagen, saa at Lunger og Hjerte ses. adc l,«!.c Lunge <i - venstre Lunge. / Hjertet med de store Blodkar? /. 1>, «, ^nden af det borttagne Brystben, o x Leveren, <? Maven.»» Tarmene.

28 22 2. Afsnit. Luften og Aandedrcettet. til igjennem den tynde Vceg at indvirke paa Blodet, der indeholdes i Aarerne. Blodet. Vi kjende alle Blodet som en rod Voedske, vi ved, at det findes overalt i Legemet (undtagen Haaret og Neglene), thi hvorsomhelst vi skjcere eller blot stikke os, pibler det frem. Blodet er en af de vigtigste Bestanddele af Legemet, ndgjor omtrent af hele Legemets^ Vcegt. Det drives rundt i hele Legemet ved Hjertets Sammentrykninger, der sker uafbrudt omtrent 70 Gange s Minuttet, saalcenge Livet ikke er udslukt. Standser Hjertet blot en ganske kort Tid, ophorer Livet. Blodet optager alle de ncerende Bestanddele af Foden, som vi senere skulle se bearbejdes i Maven og Tarmene, og afgiver dem igjen til alle Legemets Dele, som alene ernoeres og fornyes ved Blodet. Men Blodet kan ikke afgive sine ncerende Dele, forend det har vceret i Beroring med Luften eller rettere med Luftens Ilt og optaget denne i sig, og denne Optagelse sker netop i de fine Lnftrorsblcerer, ved at Luften gjennem deres tynde Vceg gaar over i de fine Aarer, der omgive dem. Det Blod, der lober hen til Luugerne, er morkerodt; det, som kommer fra Lungerne og gaar rundt i Legemet, er lyserodt. Ved Aareladning strommer Blodet ud som morkerodt, det lober snart sammen og bliver lysere, fordi det optager Ilt af Luften. Naar vi ved Slagtning lave Blodpolfe, piske vi Blodet; derved kommer det i meget noje Beroring med Luften, optager megen Ilt og bliver lyserodt. Det samme sker i Lungerne; Blodet moder her den indaandede Luft og bliver lyserodt ved at eu hel Del af dennes Ilt optages. Vi have saaledes nu faaet Svar paa, hvor Ilten bliver af, som mangler i den ndaandede Luft og skulle nn söge at forklare det andet Sporgsmaal, hvor Kulsyren kommer fra. Afsondringen. Blodet har en anden Gjerning at udfore, der er lige saa vigtig, som den at erncere Legemets forstjellige Dele; det er at bortskaffe de forbrugte Stoffer, som ere blevne ubrugelige og som, hvis de bleve tilbage i Legemet, vilde virke som en Gift paa det. Blodet optager dem paa fin Vandring rundt om i Legemet og forer dem bort, dels som Urin. dels gjennem Huden som Uddunstning og Sved, dels gjennem Lungerne som Kulsyre og Vand. Vi mcerke alle under Sved, hvor stor en Mcengde Vcedste der gaar bort gjennem Huden, mcn selv om vi ikke svede, og Huden tilsyneladende er tor/udskilles der dog en betydelig Moengde, iscrr Vand, ved nmcrrkelig Uddunstning. Man har beregnet, at et Menneske i det Hele afsondrer i et Dogn omtrent 3 Pd. Urin, L'/z Pd. ^and gjennem Hud og Lunger og henved 2 Pd. Kulsyre gjennem Aandedrcettet. Da Mcengden er saa betydelig, kan det ikke undre os, at det er lige saa vigtigt, at Legemet kan blive af med disse Stoffer, som'at' det faar ny ncerende Stoffer tilfort, og vi kunne forstaa, at Mennesket bliver sygt, naar disse Afsondringer ikke ere i Orden, og doer, naar en af dem standser helt. Standser Urinafsondringen, fordi Nyrerne, der sknlle udskille Urinen, ere udygtige til deres Arbejde, vil det ikke vare mange Dage, inden Mennesket' doer, idet Hjernen angribes af de Stoffer, der da ikke blive afsondrede med Vandet, og det samme sker, naar Hududdunst-

29 2. Afsnit. Luften og Aandedrcrttet. 23 ningen ganske eller for Storstedelen ophorer. Derfor ere udbredte Forbroendinger saa farlige, selv om de ikke ere meget dybe. En lille Pige skulde ved en Kirkefest i Rom forestille en Engel og blev af den Grund forgyldt med Bladguld over hele Legemet; faa ^.imer efter var hnn dod, da Forgyldningen standsede Uddunstningen. Er der formegen Kulsyre i Luften, kan Kulsyren i Blodet ikke slippe bort gjenuem Lungerne, og vi do derfor lige saa vel som naar vi mangle Luft. Varmen. Vi horte foran, at Ilt er notwendig ved enhver Forbrcending. Naar et Stykke Trcr broender, vil det ikke sige andet, end at Troeet forbinder sig rask med Ilt og danner Knlsyre. Det samme saa vi, at Blodet gjorde i Lungerne; det optog Ilt og udstedte Kulsyre, og vi maa derfor kalde ogfaa dette en Forbrcending. Bed enhver Forbrcending udvikles der'barme; ved at fyre med Brcrnde eller Kul i Ovnen faa vi Vcerelfet varmt, og ved at Blodet optager Ilt og udstoder Kulsyre bliver Legemet varmt. Ilten fores med Blodet rundt om i Legemet, og Forbrcrndingen finder derfor Sted ruudt i hele Legemet; det er netop derved, at de ubrugelige Stoffer, vi for omtalte, hvor iblandt Kulsyren, fremkomme. Herved faa vi altsaasvar paadet andet Sporgs-- maal, hvor Kulsyren i den udaandede Luft kommer fra, nemlig at den kommer fra Forbroendi n g en af Stofferne rundt om i Legemet. Ligesom Ovnen behover Brcende, for at give Varme, saaledes behover Legemet stadig Stoffer, der kan sorbrcendes, og dem faar det gjennem Foden. Luft og Fode er nodvendig til at frembringe Varme; faar Legemet i nogle Dage ingen Fode, tcrrer det paa sig selv og forbrcrnder sine egne Stoffer, thi Barme stal der til; uden Barme er der intet Liv. Udvendig kunne vi vel askjoles, saa vi ere kolde at fole paa, men indvendig bevares stadig den samme Varme, saaloenge Livet er tilstede. Menneskets Varme er indvendig altid i sund Tilstand den samme, hvad enten det lever under Polens Is eller Sydens glodende Varme, hvorledes dette er muligt, ville vi senere faa at se. KAN ved Sygdom kan Varmen indvendig foroges eller formindskes, men dog kun nogle faa Grader, hvis Livet stal bevares. Gü! Lüftens Renhed Af det Foregaaende have vi lcert at kjende. hvad der foregaar ved Aandedrcrttet. hvorledes hele Legemets Erncering, dets Varme og Liv. er afhcengig deraf; vi kunne derfor nu forhaabentlig bedre indse, hvorfor det er nodvendigt, at Luften, vi indaande, er ren. I uren Luft kunne de beskrevne Omdannelser af Blodet ikke foregaa paa rette Maade, og Sygdom vil blive Folgen. Undertiden kan det vel synes, som om daarlig Luft ingen ojeblikkelig skadelige Folger har, men ved lcengere Indvirkning skal de desvcrrre

30 24 2. Afsnit. Luften og Aaudedroettet. nok vise sig. Lad os derfor lidt ncermere betragte, hvad der frembringer daarlig Luft. Paa Landet er man saa heldig stillet, ncesten altid at have ren Luft ude, thi den urene Luft, der udvikles fra Moddinger, Latriner, stinkende Vandpole, Aadsler osv. faar kun Betydning i ringe Afstand, mens den friske Luft iovrigt omgiver Menneskene overalt i rigeligt Maal. Inde i Husene er Luften derimod desvoerre langtfra altid god. Foruden Menneskers og Dyrs Udaanding og Uddunstning er der mange andre Kilder til slet Luft og ilde Lugt inde i Husene, og da forst og fremmest al Slags Urenlighed. I hvor mangt et Kjokkeu opstiger der ikke en ilde Lugt fra Vasken og dens Aslob, fordi den ikke holdes tilstrækkelig ren. Stov. Hvor ofte se vi ikke stcerk Stov og ilde Lugt komme frem, naar slet udluftede Senge redes, iscer da de, som ere anbragte i Alkover. Enhver af os har havt Lejlighed til at se, hvorledes en Solstraale, der falder ind i Vcerelset, kan oplyse Luften, faa man ligesom kan se den. Egentlig er det dog ikke Luften, der ses, men det fine Stov og Rog, der svoever i den. En saadan Luft er ikke sund at indaande, det fine Stov fores med Luften ned i Lungerne, afsoetter sig der og frembringer kroniske Lungesygdomme, Det er en af Grundene til, at Vcevere, Bagere og Stenhuggere saa ofte lide af Brystsyge, idet deres Arbejde frembringer en Moeugde fint Stov, som de i deres siddende Stilling, oste i smaa lave Rnm, nodes til stadig at indaande. Ogsaa Spinden frembringer en hel Del fint Stov. Derfor er ogsaa Tcerskning paa Maskine, isoer naar det sker inde i Laden, fladelig for Brystet og medforer let Hoste. Enhver vsd, at Stuer, hvor der er Gulvtæpper, som fastholde en Mængde Smuds, ere vanskelige at holde fri for Stov, idet Stovet flyver op ved enhver Bevcegelfe i Stueu; de burde derfor ej bruges i Syge- eller Soveværelser. Desuden indeholder Stovet ofte giftige og stadelige Stoffer, faaledes hvor Tapeterne ere farvede med arsenikholdige Farver, hvilket desvcerre ikke saa sjoelden er Tilfceldet. Mange smitsomme Sygdomme forplantes ved fine Spirer, saa lette, at de svceve omkring i Luften og indaandes. Jeg kan i denne Henseende fortcelle et oplysende

31 2. Afsnit. Luften og Aandedrcettet. 25 Exempel fra min egen Praxis. Der var i Marts et Tysustilfcelde i et Hus, senere var Intet i Vejen, forend der i Oktober kom 2 Tyfustilfcclde til. Grunden maatte vcere, at der i Anledning af en Familiefest var renset grundigt op i Huset, herved vare Smitstofferne, der havde ligget skjult i en eller anden Krog eller Sprcekke, komne frem paa ny. Derfor maa man ikke tro, at det er nok. at det Vand, der bruges til Drikke, er rent. nej ogsaa det, der bruges til Vask af Toj eller Kar eller Skuring af Gulve, bor voere rent, da ellers de skadelige Bestanddele soette sig fast paa de afvaskede Gjenstande og naar de torres gaa over i Luften som Stov. Den almindelige Afstovning, som deu i Reglen foregaar ved Stueus Rengjoring, flytter egentlig kun Stovet fra Mobler og Gulv ud i Luften og audet Steds hen. Det gjcelder om, at faa det helt ud af Stuen; dette naas bedst ved at banke og borste polstrede Mobler udenfor i Luften, aftorre Mobler og Gulv med en vaad Klud, hvor Stovet hcrnger i, fugte Asken, inden den tages ud af Kakkelovnen. Renlighed i alle Forhold er overhovedet det bedste Middel til at holde Luften ren og sund. Naar vi aande bor vi altid gjore det gjennem Ncrsen med lukket Mund. Ncrsen er nemlig saaledes indrettet indvendig, at Luften nodes til at stryge hen over store Flader, der stadig afsondre Slim. som fastholde megct Stov. ligesom ogsaa Haarene ved Indgangen til Neesen tilbageholde det. Ogsaa Luftroret er beklcrdt med en Slimhinde, der opfanger endel. Vi se det bedst, naar vi Dagen efter et Bal pudse Neesen eller opharke Slim, det kan da v>rre helt sort af Stov, som vi have indaandet nnder Dansen, isoer naar denne har fundet Sted inde i Vcerelser. Grundluft. Luften i Huset fordærves ofte fra Grunden af. Euhver Jord indeholder megen Luft. som stadig staar i Forbindelse med Luften over Jorden. Er Grunden nu opfyldt med forraadnede Sloffer, vil den i Jorden indeholdte Luft blive fordcervet derved, stige op i Huset og ogsaa sordcerve Luften der. Vcrrst er det. naar Jorden tillige indeholder Smitstoffer. Man har opdaget, at slere Sygdomme skyldes smaa Planter, de saa meget omtalte Bakterier, der ere saa smaa. at de kun kunne ses ved at forstorres 700 til 1000 Gange. Rimeligvis skyldes alle

32 26 2. Afsnit. Luften og Aandedrcettet. smitsomme Sygdomme, saaledes Kolera, Difteritis, Tyfus, saadanne smaa Planter. Disse formeres og trives i Reglen bedst i Vandet og Jorden, isoer naar den er opfyldt med forraadnede Stoffer, og stige da med Grundluften op i Huset. Derfor er det faa vigtig at vi bygge vort Hus paa en Grund, der er ren og som ikke senere bliver fordcervet, ved at stadelige Stoffer siver ned i den. Kulilte. Foruden Kulsyren, som voefentlig fremkommer ved Menneskers og Dyrs Aandedroet, er der en anden Luftart. der er i hoj Grad skadelig for Sundheden og ligefrem giftig at iudaaude, det er Kulilten. Den fremkommer ved ufuldstændig Forbrcending. Alle have lcest om de joevnlige Tilfoelde, hvor Folk ere fundne dode om Morgenen, fordi de have drejet Kakkelovnsspjceldet for om Aftenen, for at holde paa Varmen; her er det Kulilten, der har virket droebende. I mindre Maalestok, men derfor lige godt stadeligt, fremkommer den ved Brugen af de desto voerre faa hyppige Dampstrygejern, som siges at vcere saa praktiske. Hvis man vil giore et Forsog med at holde et lille Dyr, f. Ex. en Fugl, over Skorstenen, vil dette snart do, thi Troekullene udvikle Kulilte, da der ikke er tilstrækkelig Troek. til at de kunne brcende rigtigt. Hos Mennesket fremkalder disse Strygejern Hovedvine, Kvalme, Svimmel, ja ved loengere Tids Brug i lukkede Voerelser Besvimelse og selv om det ikke ojeblikkelig moerkes, vil Suudheden dog efter Haanden umoerkeligt lide derved. Det burde derfor ved Lov forbydes at fcelge dem. Foruden andre Stoffer, der lugte afskyeligt, udvikles ogsaa den giftige Kulilte, naar man puster et Lys eller Lampe ud, saa den oser. De nu saa almindelige Petroleumslamper, der give et saa godt og billigt Lys, udbrede ofte en afskyelig Os. fordi de ere flet lavede eller holdes daarligt rene, eller fordi man ikke rigtig forstaar at bruge dem. Man kan saaledes troeffe dem brcendende med Boegen ovenfor Messinget og da udbredende en forfoerdelig Lugt. Rsg. En hyppig Tilblanding til Luften er Rog, fordi man har slet indrettede Ildsteder og Ovne, hvor der ikke er Troek nok eller fordi man ikke renser dem ordentligt og hyppigt nok. Rog odelcegger Ojnene og er stadelig for Brystet, isoer er Torverog stadelig. naar Torvene ere slette,

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920 Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt

Læs mere

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

O L I K I K I ^ I O I L ^

O L I K I K I ^ I O I L ^ OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

E,r L. t.' i'1. -.' p. k'v L>- '^v>» ^.v. h <

E,r L. t.' i'1. -.' p. k'v L>- '^v>» ^.v. h < E,r L D t.' i'1 -.' p k'v > K > L>- M T, '^v>» ^.v h < i > - 7^ i I 7 ' ' i l tltz. >,'7 / 77^' 7 I 130021564656 ^>' ^»..7-, '-.»>:/. 7.. 'r^4»lk«-w» I! 7^- E ' -»») K..'ti'/

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540 Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions Morsø 1540 MORSØ JERNSTØBERI A/S. DK-7900 NYKØBING MORS E-Mail: stoves@morsoe.com Website: www.morsoe.com 1 2 Til lykke med

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

K0KI6kl_I6k M 6I.I0H K 0^1.-2.8 52 8,, 115208 00704 1 > l '. ^ 'X

K0KI6kl_I6k M 6I.I0H K 0^1.-2.8 52 8,, 115208 00704 1 > l '. ^ 'X K0KI6kl_I6k M 6I.I0H K 0^1.-2.8 52 8,, 115208 00704 1 > l! l '. ^ 'X, ^ ^ s 'k ',7 " ' » V Fortællinger, Vigte og Skildringer af forskellige Forfattere. Samlede af Emanuel Henningfen. Kjobenhavn. N.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere