DANSK SYGEPLEJERÅD MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL. miniguide psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SYGEPLEJERÅD MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL. miniguide psykiatrien"

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL miniguide psykiatrien 1

2 Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Miniguide psykiatrien Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Søren Svendsen Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 INDHOLD Forord...4 Baggrund... 5 Hvad er en sygeplejerskeprofil?... 8 Derfor en sygeplejerskeprofil for psykiatrien... 8 Redskaber til brug for udvikling af en sygeplejerskeprofil...9 Hvordan kommer man i gang med en sygeplejerskeprofil? Trin Trin Trin Bilag Bilag Bilag

4 FORORD Dansk Sygeplejeråd ønsker at styrke fokus på den psykiatriske sygepleje og sygeplejerskerne i psykiatrien, der som resten af sundhedsvæsenet er i løbende udvikling. Kompleksiteten i sygdomsmønstrene stiger, nye behandlingsmetoder udvikles og der finder en ændret opgavefordeling sted mellem sektorer og faggrupper. Samtidigt nedlægges sengepladser og de økonomiske rammer er mange steder alt for små og utilstrækkelige. Vi vil derfor øge opmærksomheden på, at der er den nødvendige og tilstrækkelige sammensætning af de sygeplejefaglige kompetencer alle steder, hvor der udføres psykiatrisk sygepleje. Ikke mindst vil vi gerne bidrage med redskaber, der gør det muligt og overskueligt i praksis at arbejde med dette spørgsmål i hverdagen. Denne pjece om udarbejdelse af sygeplejerskeprofiler er skabt i dialog med blandt andre de faglige selskaber på psykiatriens brede område. Vi håber, at du og dine kollegaer kan anvende den I jeres arbejde med at beskrive og udvikle den psykiatriske sygepleje og behovet for sygeplejerskers faglige kompetencer på jeres arbejdsplads. Kom godt i gang! 4 Venlig hilsen Dorte Steenberg Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

5 BAGGRUND Regeringen og regionerne ønsker en psykiatri i verdensklasse1. Ambitionerne for området er beskrevet i Sundhedsstyrelsens nationale strategi for psykiatri i 20092, hvor der står, at den fremtidige indsats omfatter fremme af mental sundhed og forebyggelse, let tilgængelighed, effektiv og evidensbaseret behandling af høj kvalitet samt rehabilitering, herunder mulighed for fastholdelse eller tilbagevenden til arbejdslivet. Dertil kommer fokus på øget oplysning og forskning, aktiv bekæmpelse af stigmatisering og social udstødning, samt inddragelse af patienter og pårørende. Udspillet er dog overvejende rettet mod sundhedsvæsenet og foranledigede derfor Kommunernes Landsforening til at udgive et udspil med større fokus på en samlet national strategi for området3. Strukturreformen i 2007 har betydet en ændret opgavefordeling, hvor regionerne har ansvaret for den sundhedsfaglige psykiatri, og kommunerne den socialfaglige del. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommuner og regioner. Denne fordeling medfører, at sygeplejersker ansat i de to sektorer i meget større udstrækning end tidligere har brug for et optimalt samarbejde for at sikre et godt forløb for patienten. Udviklingen inden for psykiatrien viser, at det samlede antal brugere i psykiatrien er steget de senere år4. Blandt andet er henvisninger til børneog ungdomspsykiatriske afdelinger næsten fordoblet fra 2003 til Antallet af en række ikke-psykotiske tilstande, såsom angst, depressioner og ADHD, er stigende. Kapaciteten i psykiatrien er ligeledes steget (antal ydelser), både antal ambulante behandlinger og privat kapacitet, mens antallet af normerede sengepladser er faldet5. Samtidig er der mangel på speciallæger inden for psykiatrien En psykiatri i verdensklasse Regionernes vision for fremtidens psykiatri, Danske Regioner marts National strategi for psykiatri 2009, Sundhedsstyrelsen. Kommunernes Landsforeningens udspil om fremtidens psykiatri Betegnelsen brugere dækker over klienter, patienter og borgere i denne pjece. Patientforløb er dog fastholdt for at markere at definitionen svarer til Sundhedsstyrelsens. Fakta om psykiatrien. Danske Regioner, marts

6 I Danmark er psykisk sygdom langt hyppigere, end de fleste tror. Mange har flere sygdomme samtidig: Mindst mennesker lider af depression Mindst mennesker lider af angst Cirka mennesker lider af spiseforstyrrelse Cirka mennesker lider af svære psykoser Cirka mennesker lider af ADHD Mindst mennesker lider af demens Mindst er ramt af misbrug Kilde: Samfundsmæssigt er psykisk sygdom stadig forbundet med tabu, til trods for at hver anden dansk familie på et tidspunkt kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Derfor er afstigmatiseringen en af udfordringerne i psykiatrien. Videndeling af fakta og aflivning af myter er en væsentlig faktor som bidrag til denne afstigmatisering. Hver anden dansk familie kommer på et tidspunkt i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I Danmark rammes op mod hver femte dansker af en psykisk sygdom i løbet af livet. Ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det. Kilde: 6

7 De psykisk syge har desuden et markant dårligere helbred end den øvrige befolkning og uligheden i sundhed viser sig ved en overdødelighed pga. somatiske sygdomme, fx hjertekarsygdomme og diabetes. Psykisk syge lever ca. 15 år kortere end gennemsnittet af befolkningen, har ca. 20 gange større risiko for at dø ved selvmord end resten af befolkningen og tegner sig for hver anden førtidspension. Mange socialt udsatte har ligeledes et dårligt psykisk velbefindende og et dårligt fysisk helbred6. Heldigvis har behandlingsmulighederne i psykiatrien ændret og udviklet sig betydeligt gennem de seneste årtier i Danmark. En øget viden om årsagerne til psykisk sygdom, en bedre diagnostisering og en holdningsændring til psykiatribrugerne betyder, at flere elementer integreres i den psykiatriske behandling. I dag bruges en ny og bedre medicinering, nye terapiformer, samtaleterapi, social støtte, imens andre tilgange til psykisk sygdom, fx anvendelse af principperne bag recovery. Denne udvikling er til gavn for patienterne, men stiller også øget krav om kompetence og specialisering hos sygeplejerskerne i dette felt. Der er ansat 3389 sygeplejersker i psykiatrien7. Sygeplejerskernes arbejde i psykiatrien spænder vidt. Fra behandlingspsykiatrien på døgnafdelinger, ambulatorier og retspsykiatrien, til sygeplejersker i kommunerne, på bosteder, gadeplan og i øvrige tilbud. En gruppe sygeplejersker arbejder i grænsefladerne mellem psykiatrien og somatikken med mennesker med afhængighedsproblemer, hvor de somatiske og sociale problemer ofte er fremtrædende, men hvor også mange af brugerne tillige har psykiske sygdomme. Der er på nuværende tidspunkt ca. 700 sygeplejersker med en psykiatrisk specialuddannelse8. SUSY UDSAT, SIF Dsr medlemsstatistikken pr Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje er en 1-årig (fuldtidsstudium)kompetencegivende videre uddannelse for sygeplejersker

8 HVAD ER EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? En sygeplejerskeprofil synliggør og beskriver tre ting: For det første hvilke sundhedstilbud, sygepleje og behandling, I som sy geplejersker skal prioritere i den daglige praksis. For det andet i hvilke situationer og hvornår i patientforløbet, der kræ ves sygeplejerskekompetencer. For det tredje hvilke sygeplejerskeressourcer, kompetencer og kvalifika tioner, der er påkrævet lokalt, for at yde en høj kvalitet i sygeplejen og høj patientsikkerhed, samt hvilke der bør udvikles. Høj kvalitet i den psykiatriske sygepleje er også opdateret viden og kompetencer inden for det somatiske område. Med en sygeplejerskeprofil bliver det samtidig synligt for brugerne, de politiske beslutningstagere og jer selv, hvilke funktioner I skal have, for at brugerne tilbydes høj kvalitet i sygeplejen. DERFOR EN SYGEPLEJERSKEPROFIL FOR PSYKIATRIEN Udviklingen i psykiatrien forudsætter, at sygeplejersker har den nyeste viden, uddannelse og de rette kompetencer til at kunne yde en høj faglig kvalitet i sygepleje og behandling til de psykisk syge og i samarbejdet med de pårørende. Det er desuden vigtigt, at ressourcerne bruges optimalt i den daglige praksis, så der lokalt skabes de bedst mulige rammer for at udvikle og forbedre sygeplejen, behandlingen og patientforløbene. Der er løbende ændringer i arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i psykiatrien. Det er vigtigt, at en ny arbejdsdeling lokalt sker på baggrund af faglige overvejelser, og ikke kun som resultat af problemer med at rekruttere en eller flere faggrupper. Hertil kan udarbejdelsen af en lokal sygeplejerskeprofil være et godt redskab for både ledelsen og sundhedspersonalet. 8

9 REDSKABER TIL BRUG FOR UDVIKLING AF EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Udarbejdelse af en sygeplejerskeprofil bør tage udgangspunkt i brugerne, praksissituationerne, sygeplejerskens fire funktionsområder og Den Danske Kvalifikationsramme. Det er brugernes behov og helhedssituation (fysisk, psykisk og socialt), der afgør graden af jeres tilstedeværelse. Beskriv de aktuelle praksissituationer, der er i jeres felt. I kan eventuelt tage udgangspunkt i Marit Kirkevolds fire praksissituationer ( bilag 1). Ud fra hver praksissituation beskrives krav til viden, færdigheder og kompetencer for at kunne yde en optimal sygepleje. Her kan sygeplejerskens færdigheder eventuelt beskrives ud fra P.Benner, og I kan ligeledes med fordel tage udgangspunkt i taksonomien fra Den Danske Kvalifikationsramme (bilag 2), så beskrivelsen viser niveauet. Hermed bliver det tydeligt for jer, hvornår og hvilke sygeplejerskekompetencer er påkrævet. Under udarbejdelsen af en sygeplejerskeprofil synliggøres også de opgaver og funktioner, der med fordel kan flyttes fra jer til andre faggrupper eller fra læger til jer. Udvikling af lokale sygeplejerskeprofiler kan følges op med udvikling af profiler for alle aktuelle faggrupper. Her vil taksonomien i kvalifikationsrammen kunne beskrive niveauforskellen fra andre uddannelser. 9

10 HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? Brug guiden her som det første skridt på vejen mod at lave en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads. En profil bygger på grundige, sygeplejefaglige drøftelser mellem sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere. Start med at gøre jer klart, hvorfor I har brug for en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads, og hvordan I har tænkt jer at bruge den. Skal der fx lægges en langsigtet strategi? På ledelsesniveau kan man overveje, om der er idé i at udvikle mere generelle profiler, fx for akutområdet, ambulantområdet, behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Det er vigtigt, at udarbejdelsen af sygeplejerskeprofilen forbliver en monofaglig proces. NOGLE GODE RÅD Planlæg møderne i god tid og så alle sygeplejerskerne kan deltage. Ud arbejd en fælles/ensartet skabelon til at nedskrive konklusionerne fra debatmøderne. Det er svært at huske bagefter, når profilen skal beskri ves. Gør det enkelt. Tænk over, at I som sygeplejersker skal kunne an vende den som et redskab i det daglige arbejde. Formuleringerne skal ikke være for visionære eller som hensigtserklæringer. Tag eventuelt kontakt til andre sygeplejersker, som har udarbejdet pro filer, og få gode råd. Tag udgangspunkt i patienternes/klienternes dokumenterede behov for sygepleje og følg de tre trin og følgende spørgsmål, som inspiration til jeres drøftelser. 10

11 11

12 TRIN 1: Hvad er de overordnede rammer og forudsætningerne for at yde psykiatrisk sygepleje i jeres arbejdsfelt? Gennemgå spørgsmålene sammen og forhold jer til forudsætningerne for at yde psykiatrisk sygepleje på jeres arbejdsplads: Hvilke rammer og krav sætter lovgivningen? o Særligt psykiatriloven, sundhedsloven, serviceloven 85, 83,107, 108, 109, 110 og autorisationsloven. Hvilke krav og muligheder findes i Sundhedsstyrelsens Nationale strategi for psykiatri? Hvad siger Sundhedsaftalerne? Hvad står der i regionens/kommunens strategi på psykiatriområdet? o Fx nye udviklingsretninger (recovery), mere ambulant behandling, magtanvendelse, social ulighed. Hvilke visioner og mål er der for sygeplejen i regionen/kommunen? o Fx sygeplejersker med ekspertfunktioner, nye opgavefordelinger. Hvordan ser brugernes sundhedsprofil ud? o Hvad er brugerens sundhedsbehov? o Hvordan er sammensætningen af køn, alderssammensætning, civil stand og øvrige sociale forhold? 12

13 TRIN 2: Gå i dybden med de fire funktionsområder for sygeplejersker. I kan drøfte og tage stilling til, hvad de fire funktionsområder (bilag 1) betyder helt konkret i jeres hverdag. Hvad er fx et komplekst forløb i jeres arbejdsfelt, og på hvilke områder skal sygeplejersker have specialviden? Her kan I tage udgangspunkt i de praksissituationer, I selv har defineret og beskrevet i jeres felt, så jeres funktionsområder relateres til jeres konkrete brugere og praksissituationer. Sygeplejersker udfører sygepleje Beskriv ud fra de forskellige praksissituationer, hvad der er karakteristisk ved jeres handling og vurdering hvilke sygeplejefaglige kompetencer kræves? Hvordan definerer I et komplekst forløb? Hvordan definerer I en bruger i et stabilt forløb? Hvilke sygeplejeopgaver skal I prioritere? Hvor i patientforløbet9 er der brug for jeres viden og kompetencer i hvilke situationer? Det er en fordel at beskrive patientforløbet først. Hvordan definerer I specialiseret sygepleje? Er der behov for sygeplejersker med specialviden? Ved hvilke brugere / forløb / praksissituationer er det tilstrækkeligt, at I fungerer som konsulenter? Hvordan sikrer I fokus på forebyggelse af risikofaktorer og folkesygdomme? o Hvilken indsats kræver det og hvilke kompetencer? Hvad er sygeplejer skens ansvar? Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse (definition i DSKS 2003). 9 13

14 Sygeplejersker leder, planlægger og koordinerer sygepleje Hvilke patientgrupper og -forløb skal I prioritere at lede, planlægge og ko ordinere? Det er her vigtigt at huske, at den enkelte bruger/patientsitua tion skifter mellem de forskellige praksissituationer. Hvordan sikrer I som sygeplejersker o sammenhæng i patientforløbene? o inddragelse af brugere og deres pårørende? o at sundhedsaftalerne indtænkes? Hvordan formaliserer I samarbejdet med sygehuse, almen praksis og sundhedscentre? Skal der være sygeplejersker, der særligt beskæftiger sig med forløbskoordination hos de svageste brugere? Skal der visiteres til sygepleje i jeres område? Hvordan skal det gøres? o Hvilke konsekvenser har det for brugerne, hvis det ikke er sygeplejer sker, der visiterer til sygepleje? o Hvordan sikrer I, at I løbende bliver konsulteret i patientforløb, som ud vikler sig til at være komplekse? Hvordan samarbejder I med andre specialuddannede sygeplejersker (fx sundhedsplejersker, konsultationssygeplejersker m.v.)? Hvordan arbejder I med dokumentation i praksis, hvad er jeres rolle vedrørende: o Udarbejdelse af handle-/plejeplaner til alle brugere, så den sundheds faglige indsats er planlagt og koordineret? o Daglig dokumentation? o Udskrivnings- og koordinationsaftalen? o Inddragelse af brugerne og deres pårørende? o Hvilken kompetence kræver ovenstående dokumentation af jer? Hvad er jeres rolle, når der udføres tvang? o I eftersamtaler efter tvang i afdelingen? 14

15 Sygeplejersker formidler sygepleje Hvordan forbedrer I dialogen mellem jer og brugere - pårørende? Hvad skal formidles til brugerne / pårørende? Hvordan skal formidlingen ske, dvs. med hvilke midler og redskaber og hvad er jeres rolle? Og hvem formidler hvad? Hvad er jeres rolle i uddannelse og undervisning af studerende og elever? Hvilke it-redskaber har I som sygeplejersker brug for? Her tænkes fx på an vendelse af telemedicin, videokonferencer, videolæring. Hvordan skal de anvendes? Hvordan synliggør I resultaterne og kvaliteten i sygeplejen? Overfor brugere og pårørende, borgere, politikere og forvaltning? Hvordan formidler I den nødvendige viden om patienten til de andre sund hedsprofessionelle, som indgår i patientforløbet? Sygeplejersker udvikler sygepleje Hvordan arbejder I som sygeplejersker med o at forbedre kvaliteten i sygeplejen? o at initiere kvalitetesudvikling i sygeplejen? Forskningsprojekter? o at anvende udviklingsprojekter i sygeplejen? o at anvende den nyeste forskningsbaserede viden i den daglige praksis? Hvilke kompetencer kræves for at udvikle sygeplejen? Er de påkrævede kompetencer tilstede? Hvordan samarbejdes med de andre faggrupper i udviklingen af syge plejen hvilken rolle har sygeplejersken? 15

16 Hvilke områder af sygeplejepraksis skal i de kommende år prioriteres med hensyn til at udvikle sygeplejen? Hvad er jeres rolle i arbejdet med patientsikkerhed og med at skabe en åben læringskultur? Herunder rapportering af fejl og utilsigtede hændelser? Hvilken strategi findes der i organisationen / afdelingen / afsnittet for kur susvirksomhed, efter- og videreuddannelse rettet mod sygeplejerskerne? Er den tidssvarende? Hvilken strategi findes for at sikre, at viden fra kurser og efter- og videreud dannelse anvendes. Hvem skal sikre videndeling lokalt? 16

17 TRIN 3: Skriv sygeplejerskeprofilen ned, så I kan bruge den som grundlag for jeres arbejde. I den forbindelse kan I overveje, om der skal være en eller flere profiler, fx for sygeplejersker med specialviden, med ansvar for udvikling og uddannelse m.v. I skal også overveje, hvordan jeres sygeplejerskeprofil bliver kendt både i jeres afdeling, distrikt og af tværsektorielle samarbejdspartner, brugere, pårørende, ledelse m.v. Det er vigtigt at I jævnligt drøfter sygeplejerskeprofilen, for sygepleje og brugergrundlaget er i konstant udvikling. Sygeplejerskeprofilen kan også gøres tilgængelig på offentlige hjemmesider, fx så brugere, pårørende og fagprofessionelle kan læse den der. 17

18 18

19 BILAG 1 De fire praksissituationer identificeret af Marit Kirkevold10 1. Den akutte situation. Karakteriseret ved pludselige og/eller uventede ændringer i patientens tilstand. Situationen er dramatisk, kompleks og uoverskuelig og kræver øjeblikkelige sygeplejehandlinger 2. Den problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er uklar/ustabil og svær at definere og forudse. 3. Den ikke-problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er stabil inden for det grundlæggende område (fx stemningsleje og kommunikation). Patientens problemer og behov er kendte. 4. Den problemidentificerende situation. Karakteriseret ved forudsige lighed af problemer og nødvendige handlinger før de opstår. Her ind drages det sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. En patient kan i et forløb svinge mellem de forskellige typer af situationer, som derfor kræver varierende grad af tilstedeværelse af sygeplejerske og/ eller af andre faggrupper. Ud fra hver praksissituation beskrives de kompetencer, der kræves til hver situationstype, og hvornår der er behov for sygeplejerskens kompetencer. 10 Kirkevold M.: Vitenskap for praksis. Oslo: Ad Notam Gyldendal;

20 Sygeplejerskers fire funktionsområder11 Sygeplejersker har 4 funktionsområder uanset om man arbejder i en kommune, på et sygehus eller et helt tredje sted i sundhedsvæsenet. 1. At udføre sygepleje, dvs. at sygeplejersken udfører den konkrete syge pleje hos patienten, omfattende identifikation af sygeplejebehov, mål sætning, gennemførelse, evaluering og justering. 2. At lede sygepleje, dvs. at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. eventuel arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling. 3. At formidle sygepleje, dvs. at sygeplejersken formidler sin sygepleje viden til andre, fx kolleger, samarbejdsparter og uddannelsessøgende. 4. At udvikle sygeplejen, dvs. at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således også deltag else i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb. Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995): Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet 11 20

21 BILAG 2 DEN DANSKE KVALIFIKATIONSRAMME FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE En kvalifikationsramme er en samlet systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. Kvalifikationsrammen beskriver de forskellige uddannelsesniveauer, herunder niveau for viden, færdigheder og kompetencer. Den danske kvalifikationsramme BACHELORNIVEAU Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Det kan være en fordel at se kvalifikationsrammen ift. niveauet over og under. Se mere på Undervisningsministeriet hjemmeside 21

22 BILAG 3 REFERENCER Vitenskap for praksis Margit Kirkevold, Oslo, Ad Notam Gyldendal; Fra novice til ekspert Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis Patricia Benner Sygeplejeprofil 2009 baggrundsrapport Faaborg Midtfyn kommune. National strategi for psykiatri, Sundhedsstyrelsen. En psykiatri i verdensklasse Regionernes vision for fremtidens psykiatri. Danske Regioner marts Fakta om psykiatrien. Danske Regioner, marts Kommunernes Landsforeningens udspil om indsatsen for mennesker med psykisk lidelse SUSY UDSAT, SIF Mental sundhed blandt voksne danskere Analyser baseret på Sundheds og sygelighedsundersøgelsen

23 Den danske kvalifikationsramme. Undervisningsministeriet hjemmeside Den Danske Kvalitetsmodel. Joint Commission on Accreditation of Health Care Organizations (2002): Health Care at the Crossroads. Findes på Materiale fra Dansk Sygeplejeråd: På under udgivelser og fag kan du finde mere inspiration. Forebyggelse er fremtiden Pjecen beskriver, hvordan kommunerne og regionerne i fællesskab skal opruste på den borger- og patientrettede forebyggelse. Din viden borgerens sikkerhed På Projektet handler om, hvordan sygeplejerskernes fagidentitet kan styrkes, bl.a. ved at sygeplejersker bliver bedre til at argumentere for, hvor vi gør en forskel for borgeres og patienters sundhed og sikkerhed. Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995). Cirkulære om specialuddannelsen af sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje https://www.retsinformation.dk og 23

24 DANSK SYGEPLEJERÅ D Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 Tlf Fax Grafisk Enhed 1008 København K

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER

FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER WWW.DSR.DK/ANBEFALINGERKOMMUNER Fremtidens sygepleje i kommunerne Dansk Sygeplejeråds anbefalinger Marts 2012 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Anne Kamuk m.fl Beskrivelse af uddannelsesstedet

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere