DANSK SYGEPLEJERÅD MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL. miniguide psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SYGEPLEJERÅD MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL. miniguide psykiatrien"

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL miniguide psykiatrien 1

2 Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Miniguide psykiatrien Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Søren Svendsen Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 INDHOLD Forord...4 Baggrund... 5 Hvad er en sygeplejerskeprofil?... 8 Derfor en sygeplejerskeprofil for psykiatrien... 8 Redskaber til brug for udvikling af en sygeplejerskeprofil...9 Hvordan kommer man i gang med en sygeplejerskeprofil? Trin Trin Trin Bilag Bilag Bilag

4 FORORD Dansk Sygeplejeråd ønsker at styrke fokus på den psykiatriske sygepleje og sygeplejerskerne i psykiatrien, der som resten af sundhedsvæsenet er i løbende udvikling. Kompleksiteten i sygdomsmønstrene stiger, nye behandlingsmetoder udvikles og der finder en ændret opgavefordeling sted mellem sektorer og faggrupper. Samtidigt nedlægges sengepladser og de økonomiske rammer er mange steder alt for små og utilstrækkelige. Vi vil derfor øge opmærksomheden på, at der er den nødvendige og tilstrækkelige sammensætning af de sygeplejefaglige kompetencer alle steder, hvor der udføres psykiatrisk sygepleje. Ikke mindst vil vi gerne bidrage med redskaber, der gør det muligt og overskueligt i praksis at arbejde med dette spørgsmål i hverdagen. Denne pjece om udarbejdelse af sygeplejerskeprofiler er skabt i dialog med blandt andre de faglige selskaber på psykiatriens brede område. Vi håber, at du og dine kollegaer kan anvende den I jeres arbejde med at beskrive og udvikle den psykiatriske sygepleje og behovet for sygeplejerskers faglige kompetencer på jeres arbejdsplads. Kom godt i gang! 4 Venlig hilsen Dorte Steenberg Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

5 BAGGRUND Regeringen og regionerne ønsker en psykiatri i verdensklasse1. Ambitionerne for området er beskrevet i Sundhedsstyrelsens nationale strategi for psykiatri i 20092, hvor der står, at den fremtidige indsats omfatter fremme af mental sundhed og forebyggelse, let tilgængelighed, effektiv og evidensbaseret behandling af høj kvalitet samt rehabilitering, herunder mulighed for fastholdelse eller tilbagevenden til arbejdslivet. Dertil kommer fokus på øget oplysning og forskning, aktiv bekæmpelse af stigmatisering og social udstødning, samt inddragelse af patienter og pårørende. Udspillet er dog overvejende rettet mod sundhedsvæsenet og foranledigede derfor Kommunernes Landsforening til at udgive et udspil med større fokus på en samlet national strategi for området3. Strukturreformen i 2007 har betydet en ændret opgavefordeling, hvor regionerne har ansvaret for den sundhedsfaglige psykiatri, og kommunerne den socialfaglige del. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommuner og regioner. Denne fordeling medfører, at sygeplejersker ansat i de to sektorer i meget større udstrækning end tidligere har brug for et optimalt samarbejde for at sikre et godt forløb for patienten. Udviklingen inden for psykiatrien viser, at det samlede antal brugere i psykiatrien er steget de senere år4. Blandt andet er henvisninger til børneog ungdomspsykiatriske afdelinger næsten fordoblet fra 2003 til Antallet af en række ikke-psykotiske tilstande, såsom angst, depressioner og ADHD, er stigende. Kapaciteten i psykiatrien er ligeledes steget (antal ydelser), både antal ambulante behandlinger og privat kapacitet, mens antallet af normerede sengepladser er faldet5. Samtidig er der mangel på speciallæger inden for psykiatrien En psykiatri i verdensklasse Regionernes vision for fremtidens psykiatri, Danske Regioner marts National strategi for psykiatri 2009, Sundhedsstyrelsen. Kommunernes Landsforeningens udspil om fremtidens psykiatri Betegnelsen brugere dækker over klienter, patienter og borgere i denne pjece. Patientforløb er dog fastholdt for at markere at definitionen svarer til Sundhedsstyrelsens. Fakta om psykiatrien. Danske Regioner, marts

6 I Danmark er psykisk sygdom langt hyppigere, end de fleste tror. Mange har flere sygdomme samtidig: Mindst mennesker lider af depression Mindst mennesker lider af angst Cirka mennesker lider af spiseforstyrrelse Cirka mennesker lider af svære psykoser Cirka mennesker lider af ADHD Mindst mennesker lider af demens Mindst er ramt af misbrug Kilde: Samfundsmæssigt er psykisk sygdom stadig forbundet med tabu, til trods for at hver anden dansk familie på et tidspunkt kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Derfor er afstigmatiseringen en af udfordringerne i psykiatrien. Videndeling af fakta og aflivning af myter er en væsentlig faktor som bidrag til denne afstigmatisering. Hver anden dansk familie kommer på et tidspunkt i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I Danmark rammes op mod hver femte dansker af en psykisk sygdom i løbet af livet. Ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det. Kilde: 6

7 De psykisk syge har desuden et markant dårligere helbred end den øvrige befolkning og uligheden i sundhed viser sig ved en overdødelighed pga. somatiske sygdomme, fx hjertekarsygdomme og diabetes. Psykisk syge lever ca. 15 år kortere end gennemsnittet af befolkningen, har ca. 20 gange større risiko for at dø ved selvmord end resten af befolkningen og tegner sig for hver anden førtidspension. Mange socialt udsatte har ligeledes et dårligt psykisk velbefindende og et dårligt fysisk helbred6. Heldigvis har behandlingsmulighederne i psykiatrien ændret og udviklet sig betydeligt gennem de seneste årtier i Danmark. En øget viden om årsagerne til psykisk sygdom, en bedre diagnostisering og en holdningsændring til psykiatribrugerne betyder, at flere elementer integreres i den psykiatriske behandling. I dag bruges en ny og bedre medicinering, nye terapiformer, samtaleterapi, social støtte, imens andre tilgange til psykisk sygdom, fx anvendelse af principperne bag recovery. Denne udvikling er til gavn for patienterne, men stiller også øget krav om kompetence og specialisering hos sygeplejerskerne i dette felt. Der er ansat 3389 sygeplejersker i psykiatrien7. Sygeplejerskernes arbejde i psykiatrien spænder vidt. Fra behandlingspsykiatrien på døgnafdelinger, ambulatorier og retspsykiatrien, til sygeplejersker i kommunerne, på bosteder, gadeplan og i øvrige tilbud. En gruppe sygeplejersker arbejder i grænsefladerne mellem psykiatrien og somatikken med mennesker med afhængighedsproblemer, hvor de somatiske og sociale problemer ofte er fremtrædende, men hvor også mange af brugerne tillige har psykiske sygdomme. Der er på nuværende tidspunkt ca. 700 sygeplejersker med en psykiatrisk specialuddannelse8. SUSY UDSAT, SIF Dsr medlemsstatistikken pr Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje er en 1-årig (fuldtidsstudium)kompetencegivende videre uddannelse for sygeplejersker

8 HVAD ER EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? En sygeplejerskeprofil synliggør og beskriver tre ting: For det første hvilke sundhedstilbud, sygepleje og behandling, I som sy geplejersker skal prioritere i den daglige praksis. For det andet i hvilke situationer og hvornår i patientforløbet, der kræ ves sygeplejerskekompetencer. For det tredje hvilke sygeplejerskeressourcer, kompetencer og kvalifika tioner, der er påkrævet lokalt, for at yde en høj kvalitet i sygeplejen og høj patientsikkerhed, samt hvilke der bør udvikles. Høj kvalitet i den psykiatriske sygepleje er også opdateret viden og kompetencer inden for det somatiske område. Med en sygeplejerskeprofil bliver det samtidig synligt for brugerne, de politiske beslutningstagere og jer selv, hvilke funktioner I skal have, for at brugerne tilbydes høj kvalitet i sygeplejen. DERFOR EN SYGEPLEJERSKEPROFIL FOR PSYKIATRIEN Udviklingen i psykiatrien forudsætter, at sygeplejersker har den nyeste viden, uddannelse og de rette kompetencer til at kunne yde en høj faglig kvalitet i sygepleje og behandling til de psykisk syge og i samarbejdet med de pårørende. Det er desuden vigtigt, at ressourcerne bruges optimalt i den daglige praksis, så der lokalt skabes de bedst mulige rammer for at udvikle og forbedre sygeplejen, behandlingen og patientforløbene. Der er løbende ændringer i arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i psykiatrien. Det er vigtigt, at en ny arbejdsdeling lokalt sker på baggrund af faglige overvejelser, og ikke kun som resultat af problemer med at rekruttere en eller flere faggrupper. Hertil kan udarbejdelsen af en lokal sygeplejerskeprofil være et godt redskab for både ledelsen og sundhedspersonalet. 8

9 REDSKABER TIL BRUG FOR UDVIKLING AF EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Udarbejdelse af en sygeplejerskeprofil bør tage udgangspunkt i brugerne, praksissituationerne, sygeplejerskens fire funktionsområder og Den Danske Kvalifikationsramme. Det er brugernes behov og helhedssituation (fysisk, psykisk og socialt), der afgør graden af jeres tilstedeværelse. Beskriv de aktuelle praksissituationer, der er i jeres felt. I kan eventuelt tage udgangspunkt i Marit Kirkevolds fire praksissituationer ( bilag 1). Ud fra hver praksissituation beskrives krav til viden, færdigheder og kompetencer for at kunne yde en optimal sygepleje. Her kan sygeplejerskens færdigheder eventuelt beskrives ud fra P.Benner, og I kan ligeledes med fordel tage udgangspunkt i taksonomien fra Den Danske Kvalifikationsramme (bilag 2), så beskrivelsen viser niveauet. Hermed bliver det tydeligt for jer, hvornår og hvilke sygeplejerskekompetencer er påkrævet. Under udarbejdelsen af en sygeplejerskeprofil synliggøres også de opgaver og funktioner, der med fordel kan flyttes fra jer til andre faggrupper eller fra læger til jer. Udvikling af lokale sygeplejerskeprofiler kan følges op med udvikling af profiler for alle aktuelle faggrupper. Her vil taksonomien i kvalifikationsrammen kunne beskrive niveauforskellen fra andre uddannelser. 9

10 HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? Brug guiden her som det første skridt på vejen mod at lave en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads. En profil bygger på grundige, sygeplejefaglige drøftelser mellem sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere. Start med at gøre jer klart, hvorfor I har brug for en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads, og hvordan I har tænkt jer at bruge den. Skal der fx lægges en langsigtet strategi? På ledelsesniveau kan man overveje, om der er idé i at udvikle mere generelle profiler, fx for akutområdet, ambulantområdet, behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Det er vigtigt, at udarbejdelsen af sygeplejerskeprofilen forbliver en monofaglig proces. NOGLE GODE RÅD Planlæg møderne i god tid og så alle sygeplejerskerne kan deltage. Ud arbejd en fælles/ensartet skabelon til at nedskrive konklusionerne fra debatmøderne. Det er svært at huske bagefter, når profilen skal beskri ves. Gør det enkelt. Tænk over, at I som sygeplejersker skal kunne an vende den som et redskab i det daglige arbejde. Formuleringerne skal ikke være for visionære eller som hensigtserklæringer. Tag eventuelt kontakt til andre sygeplejersker, som har udarbejdet pro filer, og få gode råd. Tag udgangspunkt i patienternes/klienternes dokumenterede behov for sygepleje og følg de tre trin og følgende spørgsmål, som inspiration til jeres drøftelser. 10

11 11

12 TRIN 1: Hvad er de overordnede rammer og forudsætningerne for at yde psykiatrisk sygepleje i jeres arbejdsfelt? Gennemgå spørgsmålene sammen og forhold jer til forudsætningerne for at yde psykiatrisk sygepleje på jeres arbejdsplads: Hvilke rammer og krav sætter lovgivningen? o Særligt psykiatriloven, sundhedsloven, serviceloven 85, 83,107, 108, 109, 110 og autorisationsloven. Hvilke krav og muligheder findes i Sundhedsstyrelsens Nationale strategi for psykiatri? Hvad siger Sundhedsaftalerne? Hvad står der i regionens/kommunens strategi på psykiatriområdet? o Fx nye udviklingsretninger (recovery), mere ambulant behandling, magtanvendelse, social ulighed. Hvilke visioner og mål er der for sygeplejen i regionen/kommunen? o Fx sygeplejersker med ekspertfunktioner, nye opgavefordelinger. Hvordan ser brugernes sundhedsprofil ud? o Hvad er brugerens sundhedsbehov? o Hvordan er sammensætningen af køn, alderssammensætning, civil stand og øvrige sociale forhold? 12

13 TRIN 2: Gå i dybden med de fire funktionsområder for sygeplejersker. I kan drøfte og tage stilling til, hvad de fire funktionsområder (bilag 1) betyder helt konkret i jeres hverdag. Hvad er fx et komplekst forløb i jeres arbejdsfelt, og på hvilke områder skal sygeplejersker have specialviden? Her kan I tage udgangspunkt i de praksissituationer, I selv har defineret og beskrevet i jeres felt, så jeres funktionsområder relateres til jeres konkrete brugere og praksissituationer. Sygeplejersker udfører sygepleje Beskriv ud fra de forskellige praksissituationer, hvad der er karakteristisk ved jeres handling og vurdering hvilke sygeplejefaglige kompetencer kræves? Hvordan definerer I et komplekst forløb? Hvordan definerer I en bruger i et stabilt forløb? Hvilke sygeplejeopgaver skal I prioritere? Hvor i patientforløbet9 er der brug for jeres viden og kompetencer i hvilke situationer? Det er en fordel at beskrive patientforløbet først. Hvordan definerer I specialiseret sygepleje? Er der behov for sygeplejersker med specialviden? Ved hvilke brugere / forløb / praksissituationer er det tilstrækkeligt, at I fungerer som konsulenter? Hvordan sikrer I fokus på forebyggelse af risikofaktorer og folkesygdomme? o Hvilken indsats kræver det og hvilke kompetencer? Hvad er sygeplejer skens ansvar? Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse (definition i DSKS 2003). 9 13

14 Sygeplejersker leder, planlægger og koordinerer sygepleje Hvilke patientgrupper og -forløb skal I prioritere at lede, planlægge og ko ordinere? Det er her vigtigt at huske, at den enkelte bruger/patientsitua tion skifter mellem de forskellige praksissituationer. Hvordan sikrer I som sygeplejersker o sammenhæng i patientforløbene? o inddragelse af brugere og deres pårørende? o at sundhedsaftalerne indtænkes? Hvordan formaliserer I samarbejdet med sygehuse, almen praksis og sundhedscentre? Skal der være sygeplejersker, der særligt beskæftiger sig med forløbskoordination hos de svageste brugere? Skal der visiteres til sygepleje i jeres område? Hvordan skal det gøres? o Hvilke konsekvenser har det for brugerne, hvis det ikke er sygeplejer sker, der visiterer til sygepleje? o Hvordan sikrer I, at I løbende bliver konsulteret i patientforløb, som ud vikler sig til at være komplekse? Hvordan samarbejder I med andre specialuddannede sygeplejersker (fx sundhedsplejersker, konsultationssygeplejersker m.v.)? Hvordan arbejder I med dokumentation i praksis, hvad er jeres rolle vedrørende: o Udarbejdelse af handle-/plejeplaner til alle brugere, så den sundheds faglige indsats er planlagt og koordineret? o Daglig dokumentation? o Udskrivnings- og koordinationsaftalen? o Inddragelse af brugerne og deres pårørende? o Hvilken kompetence kræver ovenstående dokumentation af jer? Hvad er jeres rolle, når der udføres tvang? o I eftersamtaler efter tvang i afdelingen? 14

15 Sygeplejersker formidler sygepleje Hvordan forbedrer I dialogen mellem jer og brugere - pårørende? Hvad skal formidles til brugerne / pårørende? Hvordan skal formidlingen ske, dvs. med hvilke midler og redskaber og hvad er jeres rolle? Og hvem formidler hvad? Hvad er jeres rolle i uddannelse og undervisning af studerende og elever? Hvilke it-redskaber har I som sygeplejersker brug for? Her tænkes fx på an vendelse af telemedicin, videokonferencer, videolæring. Hvordan skal de anvendes? Hvordan synliggør I resultaterne og kvaliteten i sygeplejen? Overfor brugere og pårørende, borgere, politikere og forvaltning? Hvordan formidler I den nødvendige viden om patienten til de andre sund hedsprofessionelle, som indgår i patientforløbet? Sygeplejersker udvikler sygepleje Hvordan arbejder I som sygeplejersker med o at forbedre kvaliteten i sygeplejen? o at initiere kvalitetesudvikling i sygeplejen? Forskningsprojekter? o at anvende udviklingsprojekter i sygeplejen? o at anvende den nyeste forskningsbaserede viden i den daglige praksis? Hvilke kompetencer kræves for at udvikle sygeplejen? Er de påkrævede kompetencer tilstede? Hvordan samarbejdes med de andre faggrupper i udviklingen af syge plejen hvilken rolle har sygeplejersken? 15

16 Hvilke områder af sygeplejepraksis skal i de kommende år prioriteres med hensyn til at udvikle sygeplejen? Hvad er jeres rolle i arbejdet med patientsikkerhed og med at skabe en åben læringskultur? Herunder rapportering af fejl og utilsigtede hændelser? Hvilken strategi findes der i organisationen / afdelingen / afsnittet for kur susvirksomhed, efter- og videreuddannelse rettet mod sygeplejerskerne? Er den tidssvarende? Hvilken strategi findes for at sikre, at viden fra kurser og efter- og videreud dannelse anvendes. Hvem skal sikre videndeling lokalt? 16

17 TRIN 3: Skriv sygeplejerskeprofilen ned, så I kan bruge den som grundlag for jeres arbejde. I den forbindelse kan I overveje, om der skal være en eller flere profiler, fx for sygeplejersker med specialviden, med ansvar for udvikling og uddannelse m.v. I skal også overveje, hvordan jeres sygeplejerskeprofil bliver kendt både i jeres afdeling, distrikt og af tværsektorielle samarbejdspartner, brugere, pårørende, ledelse m.v. Det er vigtigt at I jævnligt drøfter sygeplejerskeprofilen, for sygepleje og brugergrundlaget er i konstant udvikling. Sygeplejerskeprofilen kan også gøres tilgængelig på offentlige hjemmesider, fx så brugere, pårørende og fagprofessionelle kan læse den der. 17

18 18

19 BILAG 1 De fire praksissituationer identificeret af Marit Kirkevold10 1. Den akutte situation. Karakteriseret ved pludselige og/eller uventede ændringer i patientens tilstand. Situationen er dramatisk, kompleks og uoverskuelig og kræver øjeblikkelige sygeplejehandlinger 2. Den problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er uklar/ustabil og svær at definere og forudse. 3. Den ikke-problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er stabil inden for det grundlæggende område (fx stemningsleje og kommunikation). Patientens problemer og behov er kendte. 4. Den problemidentificerende situation. Karakteriseret ved forudsige lighed af problemer og nødvendige handlinger før de opstår. Her ind drages det sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. En patient kan i et forløb svinge mellem de forskellige typer af situationer, som derfor kræver varierende grad af tilstedeværelse af sygeplejerske og/ eller af andre faggrupper. Ud fra hver praksissituation beskrives de kompetencer, der kræves til hver situationstype, og hvornår der er behov for sygeplejerskens kompetencer. 10 Kirkevold M.: Vitenskap for praksis. Oslo: Ad Notam Gyldendal;

20 Sygeplejerskers fire funktionsområder11 Sygeplejersker har 4 funktionsområder uanset om man arbejder i en kommune, på et sygehus eller et helt tredje sted i sundhedsvæsenet. 1. At udføre sygepleje, dvs. at sygeplejersken udfører den konkrete syge pleje hos patienten, omfattende identifikation af sygeplejebehov, mål sætning, gennemførelse, evaluering og justering. 2. At lede sygepleje, dvs. at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. eventuel arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling. 3. At formidle sygepleje, dvs. at sygeplejersken formidler sin sygepleje viden til andre, fx kolleger, samarbejdsparter og uddannelsessøgende. 4. At udvikle sygeplejen, dvs. at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således også deltag else i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb. Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995): Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet 11 20

21 BILAG 2 DEN DANSKE KVALIFIKATIONSRAMME FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE En kvalifikationsramme er en samlet systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. Kvalifikationsrammen beskriver de forskellige uddannelsesniveauer, herunder niveau for viden, færdigheder og kompetencer. Den danske kvalifikationsramme BACHELORNIVEAU Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Det kan være en fordel at se kvalifikationsrammen ift. niveauet over og under. Se mere på Undervisningsministeriet hjemmeside 21

22 BILAG 3 REFERENCER Vitenskap for praksis Margit Kirkevold, Oslo, Ad Notam Gyldendal; Fra novice til ekspert Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis Patricia Benner Sygeplejeprofil 2009 baggrundsrapport Faaborg Midtfyn kommune. National strategi for psykiatri, Sundhedsstyrelsen. En psykiatri i verdensklasse Regionernes vision for fremtidens psykiatri. Danske Regioner marts Fakta om psykiatrien. Danske Regioner, marts Kommunernes Landsforeningens udspil om indsatsen for mennesker med psykisk lidelse SUSY UDSAT, SIF Mental sundhed blandt voksne danskere Analyser baseret på Sundheds og sygelighedsundersøgelsen

23 Den danske kvalifikationsramme. Undervisningsministeriet hjemmeside Den Danske Kvalitetsmodel. Joint Commission on Accreditation of Health Care Organizations (2002): Health Care at the Crossroads. Findes på Materiale fra Dansk Sygeplejeråd: På under udgivelser og fag kan du finde mere inspiration. Forebyggelse er fremtiden Pjecen beskriver, hvordan kommunerne og regionerne i fællesskab skal opruste på den borger- og patientrettede forebyggelse. Din viden borgerens sikkerhed På Projektet handler om, hvordan sygeplejerskernes fagidentitet kan styrkes, bl.a. ved at sygeplejersker bliver bedre til at argumentere for, hvor vi gør en forskel for borgeres og patienters sundhed og sikkerhed. Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995). Cirkulære om specialuddannelsen af sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje https://www.retsinformation.dk og 23

24 DANSK SYGEPLEJERÅ D Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 Tlf Fax Grafisk Enhed 1008 København K

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-86 Copyright

Læs mere

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006

Læs mere

Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide

Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Jeppe Carlsen Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk:

Læs mere

Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden?

Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Profil af konsultationssygeplejersker 2015 - Argumentation for værdien af sygeplejersker i almen praksis Opgaverne ændrer sig hastigt

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Vejen mod en bedre psykiatri

Vejen mod en bedre psykiatri Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje

Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette

Læs mere

Bilag 2. Milepælsplan. Tidsplan/møder Fokusområder Inspiration til debat Styregruppemøde 24.09. 2007

Bilag 2. Milepælsplan. Tidsplan/møder Fokusområder Inspiration til debat Styregruppemøde 24.09. 2007 Bilag 2 Milepælsplan Tidsplan/møder Fokusområder Inspiration til debat Styregruppemøde 24.09. 2007 Præsentation og velkomst Drøftelse og foreløbig fastsættelse af metode. Fastsættelse af fokusområde til

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst Informationsmateriale til Hold 19 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2016-2017 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Kommunale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Schultz grafisk ISBN978-87-7266-073-8

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere