DANSK SYGEPLEJERÅD MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL. miniguide psykiatrien
|
|
- Edvard Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK SYGEPLEJERÅD KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL miniguide psykiatrien 1
2 Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Miniguide psykiatrien Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Søren Svendsen Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.
3 INDHOLD Forord...4 Baggrund... 5 Hvad er en sygeplejerskeprofil?... 8 Derfor en sygeplejerskeprofil for psykiatrien... 8 Redskaber til brug for udvikling af en sygeplejerskeprofil...9 Hvordan kommer man i gang med en sygeplejerskeprofil? Trin Trin Trin Bilag Bilag Bilag
4 FORORD Dansk Sygeplejeråd ønsker at styrke fokus på den psykiatriske sygepleje og sygeplejerskerne i psykiatrien, der som resten af sundhedsvæsenet er i løbende udvikling. Kompleksiteten i sygdomsmønstrene stiger, nye behandlingsmetoder udvikles og der finder en ændret opgavefordeling sted mellem sektorer og faggrupper. Samtidigt nedlægges sengepladser og de økonomiske rammer er mange steder alt for små og utilstrækkelige. Vi vil derfor øge opmærksomheden på, at der er den nødvendige og tilstrækkelige sammensætning af de sygeplejefaglige kompetencer alle steder, hvor der udføres psykiatrisk sygepleje. Ikke mindst vil vi gerne bidrage med redskaber, der gør det muligt og overskueligt i praksis at arbejde med dette spørgsmål i hverdagen. Denne pjece om udarbejdelse af sygeplejerskeprofiler er skabt i dialog med blandt andre de faglige selskaber på psykiatriens brede område. Vi håber, at du og dine kollegaer kan anvende den I jeres arbejde med at beskrive og udvikle den psykiatriske sygepleje og behovet for sygeplejerskers faglige kompetencer på jeres arbejdsplads. Kom godt i gang! 4 Venlig hilsen Dorte Steenberg Næstformand i Dansk Sygeplejeråd
5 BAGGRUND Regeringen og regionerne ønsker en psykiatri i verdensklasse1. Ambitionerne for området er beskrevet i Sundhedsstyrelsens nationale strategi for psykiatri i 20092, hvor der står, at den fremtidige indsats omfatter fremme af mental sundhed og forebyggelse, let tilgængelighed, effektiv og evidensbaseret behandling af høj kvalitet samt rehabilitering, herunder mulighed for fastholdelse eller tilbagevenden til arbejdslivet. Dertil kommer fokus på øget oplysning og forskning, aktiv bekæmpelse af stigmatisering og social udstødning, samt inddragelse af patienter og pårørende. Udspillet er dog overvejende rettet mod sundhedsvæsenet og foranledigede derfor Kommunernes Landsforening til at udgive et udspil med større fokus på en samlet national strategi for området3. Strukturreformen i 2007 har betydet en ændret opgavefordeling, hvor regionerne har ansvaret for den sundhedsfaglige psykiatri, og kommunerne den socialfaglige del. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommuner og regioner. Denne fordeling medfører, at sygeplejersker ansat i de to sektorer i meget større udstrækning end tidligere har brug for et optimalt samarbejde for at sikre et godt forløb for patienten. Udviklingen inden for psykiatrien viser, at det samlede antal brugere i psykiatrien er steget de senere år4. Blandt andet er henvisninger til børneog ungdomspsykiatriske afdelinger næsten fordoblet fra 2003 til Antallet af en række ikke-psykotiske tilstande, såsom angst, depressioner og ADHD, er stigende. Kapaciteten i psykiatrien er ligeledes steget (antal ydelser), både antal ambulante behandlinger og privat kapacitet, mens antallet af normerede sengepladser er faldet5. Samtidig er der mangel på speciallæger inden for psykiatrien En psykiatri i verdensklasse Regionernes vision for fremtidens psykiatri, Danske Regioner marts National strategi for psykiatri 2009, Sundhedsstyrelsen. Kommunernes Landsforeningens udspil om fremtidens psykiatri Betegnelsen brugere dækker over klienter, patienter og borgere i denne pjece. Patientforløb er dog fastholdt for at markere at definitionen svarer til Sundhedsstyrelsens. Fakta om psykiatrien. Danske Regioner, marts
6 I Danmark er psykisk sygdom langt hyppigere, end de fleste tror. Mange har flere sygdomme samtidig: Mindst mennesker lider af depression Mindst mennesker lider af angst Cirka mennesker lider af spiseforstyrrelse Cirka mennesker lider af svære psykoser Cirka mennesker lider af ADHD Mindst mennesker lider af demens Mindst er ramt af misbrug Kilde: Samfundsmæssigt er psykisk sygdom stadig forbundet med tabu, til trods for at hver anden dansk familie på et tidspunkt kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Derfor er afstigmatiseringen en af udfordringerne i psykiatrien. Videndeling af fakta og aflivning af myter er en væsentlig faktor som bidrag til denne afstigmatisering. Hver anden dansk familie kommer på et tidspunkt i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I Danmark rammes op mod hver femte dansker af en psykisk sygdom i løbet af livet. Ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det. Kilde: 6
7 De psykisk syge har desuden et markant dårligere helbred end den øvrige befolkning og uligheden i sundhed viser sig ved en overdødelighed pga. somatiske sygdomme, fx hjertekarsygdomme og diabetes. Psykisk syge lever ca. 15 år kortere end gennemsnittet af befolkningen, har ca. 20 gange større risiko for at dø ved selvmord end resten af befolkningen og tegner sig for hver anden førtidspension. Mange socialt udsatte har ligeledes et dårligt psykisk velbefindende og et dårligt fysisk helbred6. Heldigvis har behandlingsmulighederne i psykiatrien ændret og udviklet sig betydeligt gennem de seneste årtier i Danmark. En øget viden om årsagerne til psykisk sygdom, en bedre diagnostisering og en holdningsændring til psykiatribrugerne betyder, at flere elementer integreres i den psykiatriske behandling. I dag bruges en ny og bedre medicinering, nye terapiformer, samtaleterapi, social støtte, imens andre tilgange til psykisk sygdom, fx anvendelse af principperne bag recovery. Denne udvikling er til gavn for patienterne, men stiller også øget krav om kompetence og specialisering hos sygeplejerskerne i dette felt. Der er ansat 3389 sygeplejersker i psykiatrien7. Sygeplejerskernes arbejde i psykiatrien spænder vidt. Fra behandlingspsykiatrien på døgnafdelinger, ambulatorier og retspsykiatrien, til sygeplejersker i kommunerne, på bosteder, gadeplan og i øvrige tilbud. En gruppe sygeplejersker arbejder i grænsefladerne mellem psykiatrien og somatikken med mennesker med afhængighedsproblemer, hvor de somatiske og sociale problemer ofte er fremtrædende, men hvor også mange af brugerne tillige har psykiske sygdomme. Der er på nuværende tidspunkt ca. 700 sygeplejersker med en psykiatrisk specialuddannelse8. SUSY UDSAT, SIF Dsr medlemsstatistikken pr Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje er en 1-årig (fuldtidsstudium)kompetencegivende videre uddannelse for sygeplejersker
8 HVAD ER EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? En sygeplejerskeprofil synliggør og beskriver tre ting: For det første hvilke sundhedstilbud, sygepleje og behandling, I som sy geplejersker skal prioritere i den daglige praksis. For det andet i hvilke situationer og hvornår i patientforløbet, der kræ ves sygeplejerskekompetencer. For det tredje hvilke sygeplejerskeressourcer, kompetencer og kvalifika tioner, der er påkrævet lokalt, for at yde en høj kvalitet i sygeplejen og høj patientsikkerhed, samt hvilke der bør udvikles. Høj kvalitet i den psykiatriske sygepleje er også opdateret viden og kompetencer inden for det somatiske område. Med en sygeplejerskeprofil bliver det samtidig synligt for brugerne, de politiske beslutningstagere og jer selv, hvilke funktioner I skal have, for at brugerne tilbydes høj kvalitet i sygeplejen. DERFOR EN SYGEPLEJERSKEPROFIL FOR PSYKIATRIEN Udviklingen i psykiatrien forudsætter, at sygeplejersker har den nyeste viden, uddannelse og de rette kompetencer til at kunne yde en høj faglig kvalitet i sygepleje og behandling til de psykisk syge og i samarbejdet med de pårørende. Det er desuden vigtigt, at ressourcerne bruges optimalt i den daglige praksis, så der lokalt skabes de bedst mulige rammer for at udvikle og forbedre sygeplejen, behandlingen og patientforløbene. Der er løbende ændringer i arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i psykiatrien. Det er vigtigt, at en ny arbejdsdeling lokalt sker på baggrund af faglige overvejelser, og ikke kun som resultat af problemer med at rekruttere en eller flere faggrupper. Hertil kan udarbejdelsen af en lokal sygeplejerskeprofil være et godt redskab for både ledelsen og sundhedspersonalet. 8
9 REDSKABER TIL BRUG FOR UDVIKLING AF EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Udarbejdelse af en sygeplejerskeprofil bør tage udgangspunkt i brugerne, praksissituationerne, sygeplejerskens fire funktionsområder og Den Danske Kvalifikationsramme. Det er brugernes behov og helhedssituation (fysisk, psykisk og socialt), der afgør graden af jeres tilstedeværelse. Beskriv de aktuelle praksissituationer, der er i jeres felt. I kan eventuelt tage udgangspunkt i Marit Kirkevolds fire praksissituationer ( bilag 1). Ud fra hver praksissituation beskrives krav til viden, færdigheder og kompetencer for at kunne yde en optimal sygepleje. Her kan sygeplejerskens færdigheder eventuelt beskrives ud fra P.Benner, og I kan ligeledes med fordel tage udgangspunkt i taksonomien fra Den Danske Kvalifikationsramme (bilag 2), så beskrivelsen viser niveauet. Hermed bliver det tydeligt for jer, hvornår og hvilke sygeplejerskekompetencer er påkrævet. Under udarbejdelsen af en sygeplejerskeprofil synliggøres også de opgaver og funktioner, der med fordel kan flyttes fra jer til andre faggrupper eller fra læger til jer. Udvikling af lokale sygeplejerskeprofiler kan følges op med udvikling af profiler for alle aktuelle faggrupper. Her vil taksonomien i kvalifikationsrammen kunne beskrive niveauforskellen fra andre uddannelser. 9
10 HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL? Brug guiden her som det første skridt på vejen mod at lave en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads. En profil bygger på grundige, sygeplejefaglige drøftelser mellem sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere. Start med at gøre jer klart, hvorfor I har brug for en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads, og hvordan I har tænkt jer at bruge den. Skal der fx lægges en langsigtet strategi? På ledelsesniveau kan man overveje, om der er idé i at udvikle mere generelle profiler, fx for akutområdet, ambulantområdet, behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Det er vigtigt, at udarbejdelsen af sygeplejerskeprofilen forbliver en monofaglig proces. NOGLE GODE RÅD Planlæg møderne i god tid og så alle sygeplejerskerne kan deltage. Ud arbejd en fælles/ensartet skabelon til at nedskrive konklusionerne fra debatmøderne. Det er svært at huske bagefter, når profilen skal beskri ves. Gør det enkelt. Tænk over, at I som sygeplejersker skal kunne an vende den som et redskab i det daglige arbejde. Formuleringerne skal ikke være for visionære eller som hensigtserklæringer. Tag eventuelt kontakt til andre sygeplejersker, som har udarbejdet pro filer, og få gode råd. Tag udgangspunkt i patienternes/klienternes dokumenterede behov for sygepleje og følg de tre trin og følgende spørgsmål, som inspiration til jeres drøftelser. 10
11 11
12 TRIN 1: Hvad er de overordnede rammer og forudsætningerne for at yde psykiatrisk sygepleje i jeres arbejdsfelt? Gennemgå spørgsmålene sammen og forhold jer til forudsætningerne for at yde psykiatrisk sygepleje på jeres arbejdsplads: Hvilke rammer og krav sætter lovgivningen? o Særligt psykiatriloven, sundhedsloven, serviceloven 85, 83,107, 108, 109, 110 og autorisationsloven. Hvilke krav og muligheder findes i Sundhedsstyrelsens Nationale strategi for psykiatri? Hvad siger Sundhedsaftalerne? Hvad står der i regionens/kommunens strategi på psykiatriområdet? o Fx nye udviklingsretninger (recovery), mere ambulant behandling, magtanvendelse, social ulighed. Hvilke visioner og mål er der for sygeplejen i regionen/kommunen? o Fx sygeplejersker med ekspertfunktioner, nye opgavefordelinger. Hvordan ser brugernes sundhedsprofil ud? o Hvad er brugerens sundhedsbehov? o Hvordan er sammensætningen af køn, alderssammensætning, civil stand og øvrige sociale forhold? 12
13 TRIN 2: Gå i dybden med de fire funktionsområder for sygeplejersker. I kan drøfte og tage stilling til, hvad de fire funktionsområder (bilag 1) betyder helt konkret i jeres hverdag. Hvad er fx et komplekst forløb i jeres arbejdsfelt, og på hvilke områder skal sygeplejersker have specialviden? Her kan I tage udgangspunkt i de praksissituationer, I selv har defineret og beskrevet i jeres felt, så jeres funktionsområder relateres til jeres konkrete brugere og praksissituationer. Sygeplejersker udfører sygepleje Beskriv ud fra de forskellige praksissituationer, hvad der er karakteristisk ved jeres handling og vurdering hvilke sygeplejefaglige kompetencer kræves? Hvordan definerer I et komplekst forløb? Hvordan definerer I en bruger i et stabilt forløb? Hvilke sygeplejeopgaver skal I prioritere? Hvor i patientforløbet9 er der brug for jeres viden og kompetencer i hvilke situationer? Det er en fordel at beskrive patientforløbet først. Hvordan definerer I specialiseret sygepleje? Er der behov for sygeplejersker med specialviden? Ved hvilke brugere / forløb / praksissituationer er det tilstrækkeligt, at I fungerer som konsulenter? Hvordan sikrer I fokus på forebyggelse af risikofaktorer og folkesygdomme? o Hvilken indsats kræver det og hvilke kompetencer? Hvad er sygeplejer skens ansvar? Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse (definition i DSKS 2003). 9 13
14 Sygeplejersker leder, planlægger og koordinerer sygepleje Hvilke patientgrupper og -forløb skal I prioritere at lede, planlægge og ko ordinere? Det er her vigtigt at huske, at den enkelte bruger/patientsitua tion skifter mellem de forskellige praksissituationer. Hvordan sikrer I som sygeplejersker o sammenhæng i patientforløbene? o inddragelse af brugere og deres pårørende? o at sundhedsaftalerne indtænkes? Hvordan formaliserer I samarbejdet med sygehuse, almen praksis og sundhedscentre? Skal der være sygeplejersker, der særligt beskæftiger sig med forløbskoordination hos de svageste brugere? Skal der visiteres til sygepleje i jeres område? Hvordan skal det gøres? o Hvilke konsekvenser har det for brugerne, hvis det ikke er sygeplejer sker, der visiterer til sygepleje? o Hvordan sikrer I, at I løbende bliver konsulteret i patientforløb, som ud vikler sig til at være komplekse? Hvordan samarbejder I med andre specialuddannede sygeplejersker (fx sundhedsplejersker, konsultationssygeplejersker m.v.)? Hvordan arbejder I med dokumentation i praksis, hvad er jeres rolle vedrørende: o Udarbejdelse af handle-/plejeplaner til alle brugere, så den sundheds faglige indsats er planlagt og koordineret? o Daglig dokumentation? o Udskrivnings- og koordinationsaftalen? o Inddragelse af brugerne og deres pårørende? o Hvilken kompetence kræver ovenstående dokumentation af jer? Hvad er jeres rolle, når der udføres tvang? o I eftersamtaler efter tvang i afdelingen? 14
15 Sygeplejersker formidler sygepleje Hvordan forbedrer I dialogen mellem jer og brugere - pårørende? Hvad skal formidles til brugerne / pårørende? Hvordan skal formidlingen ske, dvs. med hvilke midler og redskaber og hvad er jeres rolle? Og hvem formidler hvad? Hvad er jeres rolle i uddannelse og undervisning af studerende og elever? Hvilke it-redskaber har I som sygeplejersker brug for? Her tænkes fx på an vendelse af telemedicin, videokonferencer, videolæring. Hvordan skal de anvendes? Hvordan synliggør I resultaterne og kvaliteten i sygeplejen? Overfor brugere og pårørende, borgere, politikere og forvaltning? Hvordan formidler I den nødvendige viden om patienten til de andre sund hedsprofessionelle, som indgår i patientforløbet? Sygeplejersker udvikler sygepleje Hvordan arbejder I som sygeplejersker med o at forbedre kvaliteten i sygeplejen? o at initiere kvalitetesudvikling i sygeplejen? Forskningsprojekter? o at anvende udviklingsprojekter i sygeplejen? o at anvende den nyeste forskningsbaserede viden i den daglige praksis? Hvilke kompetencer kræves for at udvikle sygeplejen? Er de påkrævede kompetencer tilstede? Hvordan samarbejdes med de andre faggrupper i udviklingen af syge plejen hvilken rolle har sygeplejersken? 15
16 Hvilke områder af sygeplejepraksis skal i de kommende år prioriteres med hensyn til at udvikle sygeplejen? Hvad er jeres rolle i arbejdet med patientsikkerhed og med at skabe en åben læringskultur? Herunder rapportering af fejl og utilsigtede hændelser? Hvilken strategi findes der i organisationen / afdelingen / afsnittet for kur susvirksomhed, efter- og videreuddannelse rettet mod sygeplejerskerne? Er den tidssvarende? Hvilken strategi findes for at sikre, at viden fra kurser og efter- og videreud dannelse anvendes. Hvem skal sikre videndeling lokalt? 16
17 TRIN 3: Skriv sygeplejerskeprofilen ned, så I kan bruge den som grundlag for jeres arbejde. I den forbindelse kan I overveje, om der skal være en eller flere profiler, fx for sygeplejersker med specialviden, med ansvar for udvikling og uddannelse m.v. I skal også overveje, hvordan jeres sygeplejerskeprofil bliver kendt både i jeres afdeling, distrikt og af tværsektorielle samarbejdspartner, brugere, pårørende, ledelse m.v. Det er vigtigt at I jævnligt drøfter sygeplejerskeprofilen, for sygepleje og brugergrundlaget er i konstant udvikling. Sygeplejerskeprofilen kan også gøres tilgængelig på offentlige hjemmesider, fx så brugere, pårørende og fagprofessionelle kan læse den der. 17
18 18
19 BILAG 1 De fire praksissituationer identificeret af Marit Kirkevold10 1. Den akutte situation. Karakteriseret ved pludselige og/eller uventede ændringer i patientens tilstand. Situationen er dramatisk, kompleks og uoverskuelig og kræver øjeblikkelige sygeplejehandlinger 2. Den problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er uklar/ustabil og svær at definere og forudse. 3. Den ikke-problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er stabil inden for det grundlæggende område (fx stemningsleje og kommunikation). Patientens problemer og behov er kendte. 4. Den problemidentificerende situation. Karakteriseret ved forudsige lighed af problemer og nødvendige handlinger før de opstår. Her ind drages det sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. En patient kan i et forløb svinge mellem de forskellige typer af situationer, som derfor kræver varierende grad af tilstedeværelse af sygeplejerske og/ eller af andre faggrupper. Ud fra hver praksissituation beskrives de kompetencer, der kræves til hver situationstype, og hvornår der er behov for sygeplejerskens kompetencer. 10 Kirkevold M.: Vitenskap for praksis. Oslo: Ad Notam Gyldendal;
20 Sygeplejerskers fire funktionsområder11 Sygeplejersker har 4 funktionsområder uanset om man arbejder i en kommune, på et sygehus eller et helt tredje sted i sundhedsvæsenet. 1. At udføre sygepleje, dvs. at sygeplejersken udfører den konkrete syge pleje hos patienten, omfattende identifikation af sygeplejebehov, mål sætning, gennemførelse, evaluering og justering. 2. At lede sygepleje, dvs. at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. eventuel arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling. 3. At formidle sygepleje, dvs. at sygeplejersken formidler sin sygepleje viden til andre, fx kolleger, samarbejdsparter og uddannelsessøgende. 4. At udvikle sygeplejen, dvs. at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således også deltag else i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb. Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995): Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet 11 20
21 BILAG 2 DEN DANSKE KVALIFIKATIONSRAMME FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE En kvalifikationsramme er en samlet systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. Kvalifikationsrammen beskriver de forskellige uddannelsesniveauer, herunder niveau for viden, færdigheder og kompetencer. Den danske kvalifikationsramme BACHELORNIVEAU Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Det kan være en fordel at se kvalifikationsrammen ift. niveauet over og under. Se mere på Undervisningsministeriet hjemmeside 21
22 BILAG 3 REFERENCER Vitenskap for praksis Margit Kirkevold, Oslo, Ad Notam Gyldendal; Fra novice til ekspert Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis Patricia Benner Sygeplejeprofil 2009 baggrundsrapport Faaborg Midtfyn kommune. National strategi for psykiatri, Sundhedsstyrelsen. En psykiatri i verdensklasse Regionernes vision for fremtidens psykiatri. Danske Regioner marts Fakta om psykiatrien. Danske Regioner, marts Kommunernes Landsforeningens udspil om indsatsen for mennesker med psykisk lidelse SUSY UDSAT, SIF Mental sundhed blandt voksne danskere Analyser baseret på Sundheds og sygelighedsundersøgelsen
23 Den danske kvalifikationsramme. Undervisningsministeriet hjemmeside Den Danske Kvalitetsmodel. Joint Commission on Accreditation of Health Care Organizations (2002): Health Care at the Crossroads. Findes på Materiale fra Dansk Sygeplejeråd: På under udgivelser og fag kan du finde mere inspiration. Forebyggelse er fremtiden Pjecen beskriver, hvordan kommunerne og regionerne i fællesskab skal opruste på den borger- og patientrettede forebyggelse. Din viden borgerens sikkerhed På Projektet handler om, hvordan sygeplejerskernes fagidentitet kan styrkes, bl.a. ved at sygeplejersker bliver bedre til at argumentere for, hvor vi gør en forskel for borgeres og patienters sundhed og sikkerhed. Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995). Cirkulære om specialuddannelsen af sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje og 23
24 DANSK SYGEPLEJERÅ D Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed 1008 København K
MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL
MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-86 Copyright
Læs mereKom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide
Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006
Læs mereKom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide
Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Jeppe Carlsen Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk:
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereHvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden?
Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereFå mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer
Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Profil af konsultationssygeplejersker 2015 - Argumentation for værdien af sygeplejersker i almen praksis Opgaverne ændrer sig hastigt
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs merevejen mod en Bedre psykiatri
vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereVejen mod en bedre psykiatri
Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mereKan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?
Anna Paldam Folker, forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed? Om sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser Session om
Læs mereFunktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereSygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune
Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen
Læs mereAdministrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan
Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereRetten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø
FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje
BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mere8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..
8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os.. Temaer og baggrund 1. Patienter og pårørende 2. Ulighed i sundhed 3. Sammenhæng og forebyggelse
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereUdkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje
Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereSæt kursen for fremtidens sygepleje
Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:
Læs mereREGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk
Læs mereUlighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen
Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereEn levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati
En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereSÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED
SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mereBedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer
Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette
Læs mereEN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI
EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereYdelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger
Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens
Læs mereBilag 2. Milepælsplan. Tidsplan/møder Fokusområder Inspiration til debat Styregruppemøde 24.09. 2007
Bilag 2 Milepælsplan Tidsplan/møder Fokusområder Inspiration til debat Styregruppemøde 24.09. 2007 Præsentation og velkomst Drøftelse og foreløbig fastsættelse af metode. Fastsættelse af fokusområde til
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mere1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereI DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd
I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré
Læs mereFunktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker
Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereForord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3
HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...
Læs mereSamarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse
Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse Proces: Opdateret august 2014 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Mennesker med sindslidelse Dato Arbejdsgruppens
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereViborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan
Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier
Læs mereKULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje
Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige
Læs mereDSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereEt værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet
Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereTil sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025
Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mere