TRAFIKSIKKERHEDSPLAN INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Vision 4. 3 Målsætning 5

Transkript

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 3 2 Vision 4 3 Målsætning 5 4 Baggrund Ulykkesudvikling Sortpletudpegning Kortlægning af utryghed 9 5 Indsatsområder Høj hastighed og eneulykker i åbent land Spritulykker og manglende brug af sikkerhedssele Unge trafikanter (14-17 årige knallertførere og årige bilister) Bløde trafikanter 11 6 Strategi Samarbejde Kontrol Kampagner og information Fysisk udformning Data og analyse 14 7 Konkrete initiativer Samarbejde 16 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 6 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KRMA KONTROLLERET BIVI GODKENDT FST

2 2/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 7.2 Kontrol Kampagner og information Fysisk udformning Data og analyse Projektforslag 21 8 Økonomi og effekt Enhedspriser Omkostninger Effektberegning 25

3 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 3/25 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har med denne trafiksikkerhedsplan fastlagt rammerne for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Formålet med trafiksikkerhedsplanen er at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Indledningsvist er det kortlagt hvilke udfordringer inden for trafiksikkerhed der skal tages hånd om, og hvilke områder der indeholder det største potentiale for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Denne kortlægning er gennemført ud fra ulykkesanalyser, hastighedsmålinger, skolevejsanalyser og borgerhenvendelser. Resultatet er samlet i en kortlægningsrapport der er vedlagt som bilag. Planen indeholder en række forskellige tiltag, som alle har til formål at forbedre trafiksikkerheden i kommunen samt øge trygheden på veje og stier. Tiltagene favner bredt lige fra konkrete fysiske tiltag på udvalgte lokaliteter til mere overordnede tiltag omkring holdningsbearbejdelse i form af kampagner og oplysning. De konkrete tiltag der opstilles i trafiksikkerhedsplanen er afgrænset til at være på det kommunale vejnet, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune er vejbestyrer. Derudover er der statsvejnettet, hvor Vejdirektoratet er ansvarlig for trafiksikkerhedsarbejdet. Arbejdet med trafiksikkerhedsplanen har været drøftet i en følgegruppe, som har holdt tre møder. Følgegruppen har ud over Teknisk Forvaltnings Vejkontor bestået af: Faaborg-Midtfyn Ældreråd, Knud Knudsen Faaborg-Midtfyn Handicapråd, Gitte Stærk Fyns Land, Gunnar Landtved Fyns politi, Færdselspolitiet, Mogens Bruun Vejdirektoratet, Vejcenter Syddanmark, Bent Pødenphant Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, Jørgen Tyllesen Fagsekretariat for Plan og Kultur, Helge Müller Områdechef for Erhverv og Turisme, John Mogensen Sundhedschef, Sten Dokkedahl Udvalgsformand, Teknik- og miljøudvalg, Grete Justesen Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og COWI A/S.

4 4/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2 Vision Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommune er, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet. Visionen indebærer, at veje og stier i højere grad skal tilpasses trafikanternes forudsætninger. Det indebærer, at vejene skal være selvforklarende og tilgivende. Ved den selvforklarende vej forstås, at vejen skal guide trafikanterne via de signaler, der modtages gennem vejudformningen, afmærkningen, omgivelserne og de andre trafikanter, mens der ved den tilgivende vej forstås, at vejene skal indrettes, så konsekvenserne minimeres, når der alligevel sker ulykker i trafikken. En anden vision er, at kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier. Dette omfatter f.eks., at en del af vejnettet i byområderne indrettes, så trafikken afvikles på de bløde trafikanters præmisser. En tredje vision er, at kommunen gennem et målrettet og koordineret arbejde med trafiksikkerhed vil medvirke til at ændre den trafikale adfærd, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i Faaborg- Midtfyn Kommune.

5 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 5/25 3 Målsætning Færdselssikkerhedskommissionen har fastlagt en national målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Målsætningen lyder, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012, målt ud fra Denne målsætning udløber med udgangen af 2012, og som ulykkesanalysen viser, ser det ud til at Faaborg-Midtfyn lever op til denne målsætning. Færdselssikkerhedskommissionen har på nuværende tidspunkt ikke vedtaget en ny målsætning for 2012 og frem, men meget tyder på at den nye nationale målsætning vil følge EU's målsætning om at antallet af dræbte i trafikken skal halveres fra 2012 til Det er valgt at anvende denne målsætning i trafiksikkerhedsplanen, men ændret således: Antallet af dræbte og tilskadekomne skal halveres i 2020 med udgangspunkt i gennemsnitstallet for Det er valgt at betragte både antallet af dræbte og tilskadekomne, da der i den seneste 5 årige periode gennemsnitlig kun er sket ét trafikdrab på Faaborg- Midtfyn Kommunes vejnet om året. For den enkelte kommune kan antallet af personskader variere meget imellem de enkelte år, da der er tale om forholdsvis få personskader. Derfor tages der i Faaborg-Midtfyn Kommune udgangspunkt i et gennemsnit af årene Målsætningen betyder konkret, at der i 2020 maksimalt må være i alt 15 dræbte og tilskadekomne i trafikken på Faaborg-Midtfyn Kommunes vej- og stinet, jf. figur 1.

6 6/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Personskader Tilskadekomne Målsætning Figur 1 Målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

7 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 7/25 4 Baggrund Der er gennemført en ulykkesanalyse samt en kortlægning af borgernes oplevede utryghed ved at færdes på kommunens veje. Det er herigennem kortlagt hvilke problemstillinger, der skal fokuseres på i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Analyserne er afrapporteret i en kortlægningsrapport, mens hovedkonklusionerne er sammenfattet nedenfor. 4.1 Ulykkesudvikling Antallet af politiregistrerede ulykker i perioden på det kommunale vejnet, herunder også private fællesveje, fremgår af figur 2. Det ses, at der er sket en positiv udvikling i antallet af ulykker, hvor antallet af personskadeulykker er mere end halveret fra 54 ulykker i 2000 til 24 ulykker i Antallet af materielskadeulykker er reduceret med 25 % fra 61 i 2000 til 46 i Samlet set er alle ulykker reduceret med 39 % Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 2 Antal politiregistrerede ulykker på det kommunale vejnet i Faaborg-Midtfyn Kommune fra Betragtes antallet af personskader ved trafikulykker over perioden, er der ligeledes sket en positiv udvikling. I Faaborg-Midtfyn Kommunes tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2007 var målsætningen at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40 % i 2012 i forhold til gennemsnitstallet for antal dræbte og tilskadekomne i årene Denne målsætning er allerede nået i 2010, jf. figur 3, og på trods af en lille stigning i 2011, er antallet af personskader stadig under målsætningen for Fra gennemsnittet til 2011 er antallet af dræbte og tilskadekomne i Faaborg- Midtfyn Kommune reduceret med over 47 %.

8 8/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Dræbte Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Målsætning Figur 3 Antal personskader i Faaborg-Midtfyn Kommune i årene Den sorte linje angiver målsætningen i den forrige trafiksikkerhedsplan Hovedkonklusionerne fra ulykkesanalysen er, at: 60 % af ulykkerne er sket i åbent land 30 % af personskaderne er sket i eneulykker. Heraf er størstedelen sket i åbent land 33 % af personskaderne er sket på strækninger, mens henholdsvis 28 og 24 % er sket i kryds eller kurver. For kurverne ses der en markant overvægt i åbent land, mens krydsulykker hyppigst er i byerne 62 % af de trafikanter, der har været involveret i en af ulykkerne har ført en personbil. 21 % har enten ført en knallert30, cykel eller har været gående. Blandt de tilskadekomne har 33 % siddet i en personbil, mens hele 52 % har været en let trafikant (knallert30, cyklist eller fodgænger) en af de forulykkede har ramt en fast genstand (f.eks. et træ eller en sten) ved 12 % af ulykkerne unge (18-24 år) er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Der er typisk tale om mandlige bilister. Ulykker med unge førere mellem 18 og 24 år udgør 21 % af samtlige ulykker årige udgør 13 % af alle personskader. Der er primært tale om knallertulykker og 95 % af alle ulykker med årige er med mænd.

9 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 9/25 24 % af alle ulykker og 13 % af personskaderne er sket ved spiritusulykker (føreren har haft en promille større end 0,5). 27 % af de forulykkede bilister har ikke anvendt sikkerhedssele. Blandt de tilskadekomne bilister har 43 % ikke anvendt sikkerhedssele. 4.2 Sortpletudpegning På baggrund af ulykker fra årene er der gennemført en sortpletudpegning. Ved en sort plet forstås de lokaliteter på vejnettet, hvor der er sket mindst 3 ulykker, enten i et kryds eller på en strækning (inden for 400 m). Der er i alt udpeget 14 sorte pletter. 5 af disse er kryds, mens de resterende 9 er strækninger. Hovedparten af de udpegede lokaliteter ligger på den del af kommunens vejnet, som er trafikveje. Det skal nævnes, at en sort plet ikke angiver alvorlighedsgraden af ulykkerne, men alene er baseret på antal registrerede ulykker. 4.3 Kortlægning af utryghed Faaborg-Midtfyn Kommune har siden 2008 registreret 65 borgerhenvendelser om lokaliteter, hvor borgerne føler, at det er farligt eller utrygt at færdes. Borgerne har typisk nævnt følgende forhold som årsag til den oplevede utryghed: høj hastighed tung trafik dårlige forhold for cyklister og fodgængere dårlige oversigtsforhold i kryds og kurver. Borgernes synspunkter har indgået som en del af grundlaget for udpegning af, hvilke tryghedsrelaterede temaer der skal indgå i trafiksikkerhedsplanen. Endvidere afspejles borgernes kommentarer i den del af trafiksikkerhedsplanens vision, der omhandler tryghed.

10 10/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 5 Indsatsområder På baggrund af ulykkesanalyser og en utryghedskortlægning fokuseres trafiksikkerhedsarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommune omkring følgende indsatsområder: høj hastighed eneulykker i åbent land spritulykker manglende selebrug unge førere (14-17 årige knallertførere og årige bilister) bløde trafikanter. De fleste af disse indsatsområder er også udpeget i Færdselssikkerhedskommissionens nuværende handlingsplan, der løber frem til udgangen af På trods af at der i flere år har været fokus på netop disse indsatsområder, viser kortlægningen, at der stadig er behov for et fortsat fokus på områderne. Der vil være overlap mellem de enkelte indsatsområder, da der kan være ulykker, der vil falde ind under flere indsatsområder. Indsatsområderne høj hastighed og eneulykker i åbent land er præsenteret samlet, lige som spiritusulykker og manglende selebrug. Initiativerne under disse to grupperinger er næsten identiske og behandles derfor samlet. 5.1 Høj hastighed og eneulykker i åbent land Mange trafikulykker sker, fordi trafikanterne ikke tilpasser deres hastighed efter forholdene. På landsplan vurderes mindst hver 5. trafikulykke at skyldes for høj hastighed. Det er også derfor, at hastighed er et af indsatsområderne i Færdselssikkerhedskommissionens nuværende handlingsplan. Definition af høj hastighed Høj hastighed defineres, som når hastighedsgrænsen overskrides eller, når hastigheden ikke tilpasses de aktuelle forhold (f.eks. tæt trafik, kurver eller glat føre). Det er gennem mange undersøgelser dokumenteret, at der er en tæt sammenhæng mellem hastighed og trafiksikkerhed. Med stigende hastighed er der større risiko for, at føreren mister herredømmet over køretøjet, og samtidig har føreren sværere

11 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 11/25 ved at vurdere trafikken, vejens forløb og dens omgivelser. Desuden er der også større risiko for, at de øvrige trafikanter fejlvurderer den hurtigkørendes hastighed. Dertil kommer, at bremselængden øges med stigende hastighed. Derfor vil højere hastighed medføre øget risiko for, at der sker ulykker. Højere hastighed vil som regel også medføre en øget skadesgrad. Dette skyldes, at der som følge af den højere hastighed er mere mekanisk energi, der skal frigives i kollisionen. 5.2 Spritulykker og manglende brug af sikkerhedssele Det er i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan påpeget, at ingen anden faktor som alkohol kan øge ulykkesrisikoen: 2-3 gange ved 0,5-0,8 promille 4-10 gange ved 0,8-1,2 promille Over 100 gange ved promiller over 1,2. Det er samtidig angivet, at den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og tilskadekomne er at øge brugen af sikkerhedssele. I Faaborg-Midtfyn Kommune udgør andelen af spritulykker ca. 25 % af alle ulykker, mens over 40 % af de tilskadekomne bilister ikke har brugt sikkerhedssele. 5.3 Unge trafikanter (14-17 årige knallertførere og årige bilister) De unge er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Mere end hver femte involveret i en ulykke er i alderen år, mens hver tredje tilskadekommen er i denne aldersgruppe. For unge under 18 er det typisk knallertulykker, mens unge over 18 kører galt i bil. Ens for de to grupper er, at det overvejende er mænd, der er involveret i trafikulykker. Ulykkerne med unge trafikanter sker ofte på grund af høj hastighed, indtagelse af alkohol og manglende erfaring og rutine. Desuden ses det ofte, at manglende brug af sikkerhedssele eller hjelm er med til at forværre skadesgraden ved de tilskadekomne. 5.4 Bløde trafikanter Bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og knallerter) udgør 52 % af samtlige tilskadekomne, selvom de kun udgør 21 % af de parter, der er involveret i trafikulykker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dette skyldes, at de bløde trafikanter er de mest udsatte i trafikken, og ikke er beskyttet på samme måde som f.eks. en person, der sidder i en bil.

12 12/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 6 Strategi De kommende års trafiksikkerhedsarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune med de nævnte indsatsområder vil tage udgangspunkt i følgende strategier: samarbejde kontrol kampagner og information fysisk udformning data og analyse. 6.1 Samarbejde Faaborg-Midtfyn Kommune kan ikke nå trafiksikkerhedsplanens målsætning alene ved egne aktiviteter. Dette kræver, at der samarbejdes med en række eksterne aktører. Kommunen vil derfor: indgå aktivt i at oprette en erstatning for de nedlagte regionale Færdselssikkerhedsudvalg. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede et godt samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn, og et nyt udvalg kan evt. udspringe af dette samarbejde. nedsætte et kommunalt færdselssikkerhedsråd Kommunens Færdselssikkerhedsråd Færdselssikkerhedsrådet er tværfagligt organ, der skal være kommunens sparringspartner inden for projekter, der kan medvirke til at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. samarbejde og sparre med Vejdirektoratet med henblik på at forbedre trafiksikkerheden på statsvejene, herunder i kryds mellem statsvejene og kommunens veje samarbejde med Fyns Politi samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

13 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 13/25 samarbejde med andre kommuner om erfaringsudveksling på f.eks. ulykkesanalyser og vejteknik samt regionale trafiksikkerhedskampagner på tværs af kommunegrænserne. samarbejde med pressen for at bringe trafiksikkerhed på den offentlige dagsorden og skabe en "dialog gennem pressen" med kommunens borgere samarbejde med de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner samarbejde med kommunens borgere om trafiksikkerhed og tryghed i deres kvarter og by samt opfordre borgerne til at henvende sig til kommunen, hvis der er forhold, der bør udbedres. 6.2 Kontrol Faaborg-Midtfyn Kommune vil søge at indgå i et samarbejde med Fyns Politi med henblik på: gennem ulykkesanalyser og borgerhenvendelser m.v. at medvirke ved planlægningen af politiets kontrol af spirituskørsel, hastighedsoverskridelser samt manglende selebrug at der gennemføres opfølgende kontrol i forbindelse med kampagner og andre aktiviteter. 6.3 Kampagner og information Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år prioritere kampagner og information i trafiksikkerhedsarbejdet. Dette omfatter at der arbejdes for bl.a.: at gennemføre målrettede lokale kampagner om trafiksikkerhedsproblemer, f.eks. hastighed, alkohol og selebrug at kommunen deltager i relevante nationale kampagner, f.eks. om cyklister og skolestart at der på kommunens hjemmeside oprettes en side, der omhandler trafiksikkerhed. Siden kan bl.a. indeholde oplysninger om budget for det kommende års trafiksikkerhedsarbejde, planlagte og gennemførte trafiksikkerhedsprojekter og -aktiviteter, årsberetning og opfølgning på trafiksikkerhedsplanen at der afholdes informationsarrangementer med trafikinformatører Trafikinformatører En trafikinformatør er en person, der har en synlig skade efter en alvorlig trafikulykke. Trafikinformatørerne tager rundt og holder foredrag om deres ulykke. I foredragene fortæller de om ulykkens konsekvenser: Hvordan ulykken skete, hospitalsopholdet, livet som handicappet etc. at der etableres et trafiksikkerhedsbarometer på kommunens hjemmeside

14 14/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Trafiksikkerhedsbarometer Et trafiksikkerhedsbarometer på kommunens hjemmeside viser løbende uheldsudviklingen og sikrer, at offentligheden har let adgang til at følge med i ulykkesudviklingen. Trafiksikkerhedsbarometeret kan både omfatte alle ulykker / personskader og være delt op på f.eks. indsatsområder. 6.4 Fysisk udformning Faaborg-Midtfyn Kommune vil løbende arbejde med at forbedre ulykkesbelastede lokaliteter og lokaliteter, hvor borgene føler, at det er utrygt at færdes. Dette indebærer f.eks.: at trafiksikkerhed tænkes ind i kommuneplanen og fremtidige lokalplaner samt, at konkrete byggemodningsprojekter vurderes med "trafiksikkerhedsbriller" - herunder vil kommunen arbejde for at trafiksikkerheden ikke forringes som følge af antallet og udformningen af nye vejtilslutninger og overkørsler at principperne i hastighedsplanen anvendes ved byggemodningsprojekter og nye vejanlæg at der gennemføres trafiksikkerhedsrevision på relevante større projekter Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsvurdering af vejprojekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt - inden de anlægges og inden ulykkerne sker. Ved trafiksikkerhedsrevisionen gennemgås projekterne med "sikkerhedsbriller". Herved sikres, at vejanlæggene lever op til den nyeste viden inden for trafiksikkerhed. at trafikanlæg projekteres med tilgængelighed for alle (handicap- og ældrevenlige trafikanlæg) at trafiksikkerheden vurderes, og om muligt forbedres i forbindelse med større anlægsarbejder at driftsrutinerne udvikles med henblik på, at forbedre trafiksikkerheden (f.eks. fokus på rabatternes tilstand, faste genstande, ujævne / nedbrudte belægninger, dårlige oversigtsforhold, afmærkning i kurver og i kryds). 6.5 Data og analyse Faaborg-Midtfyn Kommune vil fortsat arbejde for at forbedre grundlaget for trafiksikkerhedsarbejdet. Dette indebærer: at der hvert år gennemføres ulykkesanalyser for at følge ulykkesudviklingen for de enkelte indsatsområder at trafikulykkerne stedfæstes løbende at effekten af vejombygninger evalueres

15 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 15/25 at effekten af gennemførte kampagner evalueres at der hvert år udarbejdes en beretning om det forløbne års tiltag at trafiksikkerhedsplanen revideres i 2016.

16 16/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 7 Konkrete initiativer For hvert af de seks indsatsområder er der udpeget en række konkrete initiativer, som Faaborg-Midtfyn Kommune vil fokusere på i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Indsatsområder behandles med udgangspunkt i strategierne. Denne tilgang er valgt, da flere af indsatsområderne overlapper hinanden, og er således behandlet samlet under de enkelte strategier. For nogle strategier er det ikke alle indsatsområder, der er relevante. Derfor tager de enkelte strategier ikke nødvendigvis stilling til alle indsatsområder. Endelig er der en liste over projektforslag til fysiske forbedringer. Omfanget af projekter, der vil blive realiseret, vil afhænge af de kommende års budgetter. 7.1 Samarbejde Høj hastighed, herunder eneulykker i åbent land Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde med at indgå i et samarbejde med andre fynske kommuner omkring forebyggelse af eneulykker. Der kan desuden samarbejdes med pressen for at få fokus på de faktorer, der har betydning for, at der sker trafikulykker. Det rigtige budskab Medierne omtaler ofte trafikulykker. En typisk fremlægning kunne være "en bilist mistede herredømmet på grund af glat føre". Ulykken skete imidlertid ikke alene på grund af glat føre, men på grund af at bilisten kørte med for høj hastighed, dvs. at bilisten ikke kørte efter forholdene. Unge førere Der vil blive samarbejdet med ungdomsskoler, ungdomsklubber og ungdomsuddannelser. Der vil blive samarbejdet med kørelærere om inddragelse af trafikinformatører i undervisningen. Bløde trafikanter Kommunen vil samarbejde med politiet om at forbedre trygheden på skoleruterne.

17 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 17/25 Der vil også blive samarbejdet med transportbranchen, f.eks. temadage om højresvingsulykker. Der vil blive afholdt fællesmøder mellem Teknik & Miljø Forvaltningen, politiet og skolerne for at drøfte problemstillinger og ønsker i relation til trafiksikkerhed og tryghed omkring skolerne. Faaborg-Midtfyn Kommune vil motivere skolerne til at udarbejde trafikpolitikker på de enkelte skoler, og forvaltningen vil eventuelt indgå som sparringspartner. Trafikpolitik på skolerne En trafikpolitik kan f.eks. indeholde oplysninger om: skoleruter mellem de større boligområder og skolerne anvisning til forældrene om, hvor de bør sætte deres børn af, hvis de bliver kørt til skole skolepatruljer færdselsundervisningen information til forældrene om deres ansvar for elevernes (både deres egne og andres) trafiksikkerhed på skolevejen, særligt omkring skolerne Derudover kan trafikpolitikken indeholde en udpegning af fysiske lokaliteter, som skolerne ønsker forbedret. Disse lokaliteter vil komme til at indgå i kommunens generelle arbejde med at forbedre forholdene for de bløde trafikanter. 7.2 Kontrol Høj hastighed, herunder eneulykker i åbent land Faaborg-Midtfyn Kommune vil på baggrund af borgerhenvendelser, hastighedsmålinger og trafikulykker søge at medvirke i politiets udpegning af lokaliteter til kontrol af hastighed. Spritulykker og manglende selebrug Faaborg-Midtfyn Kommune vil på baggrund af ulykkesanalyser søge at medvirke ved udvælgelse af veje til politiets kontrol af alkohol og brug af sikkerhedssele. Unge førere Faaborg-Midtfyn Kommune vil søge at indgå i et samarbejde med Fyns Politi med henblik på: at der gennemføres færdselskontrol ved arrangementer med mange unge deltagere at der gennemføres periodevis kontrol af knallerter (herunder også på skolerne) at der gennemføres periodevis kontrol af de unge bilisters adfærd i trafikken.

18 18/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Figur 1 Knallertførere udgør et stort trafiksikkerheds- og tryghedsmæssigt problem i trafikken. Bløde trafikanter Faaborg-Midtfyn Kommune vil søge at indgå i et samarbejde med Fyns Politi med henblik på: at der gennemføres periodevis kontrol af lys og reflekser for cyklister at der gennemføres periodevis kontrol af cyklisters færdselsforseelser, så som kørsel over for rødt og kørsel over fodgængerfelter mv. at politiet bliver mere synlig omkring skolerne, når eleverne møder, herunder i forbindelse med skolepatruljer. 7.3 Kampagner og information Høj hastighed, herunder eneulykker i åbent land Der vil blive udarbejdet lokale kampagner om høj hastighed. Der vil blive afholdt årlige dialogmøder med borgerne omkring høj hastighed. Det kunne f.eks. være møder med borgerforeninger om risikoforståelse ved høj hastighed. Spritulykker og manglende selebrug Der vil blive gennemført lokale kampagner om spritulykker og manglende brug af sikkerhedssele. Unge førere Der vil blive gennemført arrangementer med trafikinformatører. Det vil blive overvejet om der skal arrangeres temadage for unge bilister om trafiksikkerhed.

19 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 19/25 Bløde trafikanter Der vil blive gennemført kampagner om brug af cykel- og knallerthjelm, samt cyklister og fodgængeres synlighed i mørke, herunder om brugen af reflekser, refleksveste og cykellygter. Der vil blive gennemført kampagner om skolestart. 7.4 Fysisk udformning Høj hastighed, herunder eneulykker i åbent land Som en del af trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet en hastighedsplan for de større byer. Hastighedsplan I en hastighedsplan gennemgås vejnettet med henblik på at foretage en systematisk tilpasning af den skiltede hastighed i forhold til vejens udformning, funktion, omgivelser og de trafikanter, som færdes der. I områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, vil der blive etableret 30 eller 40 km/t hastighedszoner. Hastighedszoner En hastighedszone er et område med en hastighedsgrænse på typisk 30 eller 40 km/t. Hastighedsgrænsen er gældende inden for hele det område, som zonen dækker. Der foretages ikke yderligere skiltning inde i området. Idet der kun skiltes ved indkørsel til zonen, er det et krav, at vejnettet er indrettet sådan, at trafikanterne ikke uforvarende forledes til at køre væsentligt hurtigere end den fastsatte hastighedsgrænse i zonen. Det sikres enten via vejens linjeføring eller ved hastighedsdæmpning. Der vil blive etableret hastighedsdæmpning på strækninger, hvor høj hastighed er en medvirkende faktor til en forringet trafiksikkerhed og høj grad af utryghed. Der vil blive fokuseret på at markere overgangen fra land til by for at give en tydeligere markering af, hvor byzonen og dermed hastighedsbegrænsning på 50 km/t starter. Det kan f.eks. ske ved etablering af byporte eller opsætning af permanente fartdisplays. Byzonetavlers placering og udformning vil blive gennemgået sammen med politiet for at sikre en ensartet anvendelse i hele kommunen. Ved gennemgangen vil der blive fokuseret på, at byzonetavlerne ikke er placeret for langt væk fra byerne. Byzonetavlerne skal være placeret der, hvor byerne starter. Der vil blive foretaget en trafiksikkerhedsgennemgang af vejene i åbent land, der er klassificeret som vejklasse 1 og 2, hvor ulykkesrisikoen er størst. 80 % af personskaderne sker på disse veje (se tabel 1). Ved trafiksikkerhedsgennemgangen vil det f.eks. blive vurderet, om oversigtsforholdene er tilstrækkelige, om kurver er tilstrækkeligt markeret og om der er faste genstande, som enten skal fjernes eller afskærmes med autoværn.

20 20/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Tabel 1 Politiregistrerede trafikulykker / personskader fordelt på Faaborg-Midtfyn Kommunes vejklassificering. Vejklasse Personskader Andel af Andel af Andel af Uheld pr. km pr. km vej pr. vejnet uheld personskader vej pr. år* år 1 16 % 57 % 61 % 0,71 0, % 19 % 19 % 0,49 0, % 21 % 17 % 0,10 0, % 3 % 3 % 0,02 0,005 * Angiver antallet af ulykker pr. år i forhold til den samlede længde af veje i denne klasse. Bløde trafikanter I forbindelse med ombygning af kryds og strækninger i byer vil det blive vurderet om forholdene for cyklister bliver forbedret (det gælder f.eks. overkørsler i kryds på veje med cykelsti og etablering af sikre krydsningspunkter). Der vil i de kommende år blive arbejdet med at realisere en række af de skoleruter, der er udpeget i kommunens skolevejsanalyse. På de mere betydende veje i åbent land vil der blive vurderet, om der er strækninger, hvor der bør etableres sikre krydsningspunkter (f.eks. i form af midterheller eller tunneller). For projekter i byområder, hvor der kan forventes en større mængde fodgængertrafik, vil det blive vurderet, om der skal gennemføres tilgængelighedsrevision for at sikre at arealerne kan anvendes af alle. 7.5 Data og analyse Høj hastighed, herunder eneulykker i åbent land Der vil blive gennemført hastighedsmålinger for at vurdere og behandle borgerhenvendelser om høj hastighed på kommunens veje. Spritulykker og manglende selebrug Der vil blive gennemført årlige ulykkesanalyser for spritulykker og tilskadekomne bilister, der ikke har brugt sikkerhedssele. Unge førere Der vil blive gennemført årlige ulykkesanalyser for ulykker med unge trafikanter involveret. Bløde trafikanter Der vil blive udarbejdet en stiplan, hvor det udpeges, hvor der bør etableres cykelstier/-baner, og hvor der bør etableres sikre krydsningspunkter for de bløde trafikanter. Der vil blive gennemført årlige ulykkesanalyser for ulykker med bløde trafikanter involveret.

21 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 21/ Projektforslag Der er udvalgt en række lokaliteter, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune vil prioritere sine midler til forbedring af trafiksikkerheden og trygheden på kommunens veje og stier. Lokaliteterne er udvalgt på baggrund af politiregistrerede trafikulykker, hastighedsmålinger, skolevejsanalysen og en kortlægning af borgernes oplevede utryghed. Indledningsvist er der udpeget i alt 32 lokaliteter på baggrund af politiregistrerede trafikulykker , løbende borgerhenvendelser, skolevejsanalyse fra 2011 og trafikmålinger. På baggrund af en indledende sortering, er de 32 lokaliteter reduceret til 21. Denne udvælgelse er sket ud fra ulykkesbilledet på lokaliteterne, samt om der i de seneste år, er gennemført projekter, som vil have en positiv effekt på problemerne. De 21 lokaliteter er besigtiget med henblik på at vurdere, om det gennem anlægsarbejder er muligt at afhjælpe de konstaterede trafiksikkerheds- og tryghedsmæssige problemstillinger. På denne baggrund er der foretaget en overordnet vurdering af de 21 lokaliteter for at vurdere, hvor der kan opnås mest trafiksikkerhed pr. investeret krone. Dette har ført til, at der er udvalgt 15 lokaliteter til yderligere bearbejdning. De 15 lokaliteter er analyseret yderligere, og der er udarbejdet projektforslag for de enkelte lokaliteter, inkl. skitser for en række af projektforslagene. Projektforslagene fremgår af tabel 2. For hvert projektforslag er der udarbejdet et groft udgiftsskøn, baseret på de generelle erfaringer med prisniveauet for de enkelte typer forslag. I udgiftsskønnet er der indregnet 15 % til omkostninger i forbindelse med projektering, opmåling og tilsyn. Der er ikke indregnet omkostninger til eventuel arealerhvervelse. Udgiftsskønnene må kun betragtes som vejledende, idet der ikke er foretaget nogen egentlig projektering af de enkelte forslag. Desuden er anlægsprisen stærkt afhængig af bl.a. geotekniske forhold, eventuelle ledningsomlægninger, materialevalg, og om der benyttes egen entreprenørafdeling eller eksterne entreprenører etc. Alle priser er ekskl. moms, med udgangspunkt i prisniveau år Valg af løsninger og omfanget af projekter, som gennemføres er betinget af det enkelte års anlægsbudget. En række af projekterne vil ikke kunne finansieres alene gennem det beløb, der afsættes til trafiksikkerhed. For disse projekter vil det være nødvendigt at søge selvstændige midler for, at disse kan etableres.

22 22/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Tabel 2 Løsningsforslag for fysiske forbedringer på Faaborg-Midtfyn Kommunes veje og stier. Prioritet Lokalitet Løsning Udgiftsskøn [1.000 kr.] 1 Kurve på Karlsbjergvej øst for Brobyværk 2 Odensevej mellem Carl Albretsensvej og Rolighedsvej i Ringe Kryds Assensvej/ Rudmevej- 3 Nordskovvej vest for Ringe 4 Assensvej nord for Espe mellem Langgade og Sallingevej Forvarsling og afmærkning 70 Hastighedsdæmpning, forbedre oversigt Klumpheller, afmærkning, hastighedsbegrænsning Forvarsling, hastighedsbegrænsning, autoværn og rabatsanering Mellemgade i Faaborg ved Rådhuset Ombygning af fortov, krydsningshelle Odensevej i Ringe ved nordligt byskilt Bump, hastighedsbegrænsning Overvejen i Årslev mellem Svendborgvej og Bøgehøjvej Ørbækvej-Blåkærvej mellem Ringe og Ryslinge Svendborgvej i Kværndrup ved sydlig byzonetavle Hastighedsbegrænsning, bump 420 Hastighedsbegrænsning 170 Afmærkning, hastighedsbegrænsning, byport Torpegårdsvej-Hudevad Byvej 2-1 vej, byporte med bump Vesterågade-Østerågade i Nørre Broby Rundkørsel Johan Rantzaus Vej/Assens vej i Faaborg Rolighedsvej i Ringe mellem Holmehøjvej og Søvej Hastighedsdæmpning 500 Hævede flader på benene i rundkørslen Krydsningshelle, bump, hastighedsbegrænsning Ørbækvej gennem Rolfsted Strækningssanering Karlsbjergvej/Marsk Billes Vej i Brobyværk Hævede flader, hastighedsbegrænsning I alt

23 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 23/25 8 Økonomi og effekt I denne trafiksikkerhedsplan er der udpeget en række initiativer, der skal medvirke til at nedbringe antallet af trafikulykker på kommunens veje og dermed også kommunens omkostninger i forbindelse med trafikulykker. Nedenfor belyses planens effekter og den økonomi, der skal til for at opfylde planens intentioner. 8.1 Enhedspriser I Transportministeriets nøgletalskatalog fra 2004 (revideret 2010) er det beskrevet, hvad en trafikulykke koster samfundet. Med udgangspunkt i nøgletalskatalogets enhedspriser kan de samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikulykker beregnes. Omkostningerne kan enten beregnes ud fra antallet af ulykker eller antallet af personskader. Ved nedenstående beregning er der taget udgangspunkt i antallet af personskader. Samfundsøkonomiske enhedspriser for personskader i trafikulykker Omkostningerne i forbindelse med trafikulykker kan deles op i person- og materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab. Personrelaterede omkostninger er omkostninger til f.eks. behandling, rehabilitering og pension. Personrelaterede samfundsøkonomiske omkostninger er opgjort til kr. personskade. Materielrelaterede omkostninger er indirekte omkostninger til f.eks. produktionstab (mistet skatteindtægt), materielle skader, politi og redningstjeneste. Materielrelaterede samfundsøkonomiske omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade. Velfærdstabet er et udtryk for vores betalingsvillighed til at reducere risikoen for, at der sker trafikulykker. Det gennemsnitlige velfærdstab udgør kr. pr. personskade. Den samlede samfundsøkonomiske enhedspris for en personskade er derfor kr. Priserne er i 2009-niveau. Kilde: Transportministeriet, Værdisætning af transportens eksterne omkostninger, juni Det skal i denne forbindelse påpeges, at der er tale om gennemsnitspriser. Omkostningerne, som er forbundet med den enkelte personskade, afhænger af skadens al-

24 24/25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN vorlighedsgrad. Meget lette personskader vil have en omkostning, der ligger væsentlig under de anvendte enhedspriser, mens meget alvorlige personskader vil medføre omkostninger, der ligger væsentlig over enhedspriserne. En del af de samfundsøkonomiske omkostninger kan betegnes som direkte offentlige udgifter. De direkte offentlige udgifter er udgifter, der tilfalder det offentlige f.eks. i form af behandling, rehabilitering, pension og produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste samt udskiftning af beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte mv.), hvor skadevolder ikke kan genfindes. Direkte offentlige udgifter De direkte offentlige udgifter udgør knap 40 % af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved en personskade, svarende til kr. pr. personskade. De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat, regioner og kommuner. Efter gennemførelse af kommunalreformen ved årsskiftet 2006/07 foreligger der endnu ikke en præcis opgørelse over, hvordan de samfundsøkonomiske omkostninger skal fordeles. Det vurderes, at kommunernes andel udgør % af de direkte offentlige udgifter. Kommunale udgifter På baggrund af foreløbige vurderinger er det antaget, at kommunernes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 70 %, svarende til kr. pr. personskade. 8.2 Omkostninger Det skal indledningsvist nævnes, at omkostningerne er beregnet på baggrund af de ulykker, der er sket i det pågældende år. I praksis vil omkostningen fordele sig over flere år. Der er i perioden registreret gennemsnitligt 32 dræbte og tilskadekomne pr. år på Faaborg-Midtfyn Kommunes veje. Med udgangspunkt i ovenstående enhedspriser har disse ulykker medført en omkostning på ca. 120 mio. kr. Heraf er ca. 48 mio. kr. direkte offentlige udgifter. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af de direkte offentlige udgifter beløber sig til ca. 34 mio. kr. (32 personskader á kr.). Det antages at antallet af borgere, der kommer til skade i trafikken på vejene uden for kommunegrænsen, går lige op med antallet af andre kommuners borgere, som kommer til skade på vejene i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dertil kommer udgifter til behandling, rehabilitering pension mm. til de af kommunens borgere, der er kommet til skade på statsvejene. De reelle omkostninger for kommunerne Transportministeriets samfundsøkonomiske enhedspriser omfatter ikke omkostninger til dagpenge og revalidering, som er væsentlige poster set ud fra et kommunaløkonomisk perspektiv. De reelle omkostninger til trafikulykker er derfor markant højere i den enkelte kommune, end det niveau enhedspriserne indikerer. Der er i Danmark udarbejdet enkelte overordnede analyser af dette emne, men der findes endnu ingen dybdegående analyser om emnet. De overordnede analyser indikerer

25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 25/25 dog klart, at kommunernes reelle omkostninger forbundet med trafikulykker er væsentlig højere, end det enhedspriserne angiver. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor overveje at kortlægge kommunens faktiske omkostninger til trafiksikkerhed for at sætte trafiksikkerhed i det rette politiske perspektiv. Indtil denne undersøgelse foreligger, vil kommunen tage udgangspunkt i Transportministeriets enhedspriser. 8.3 Effektberegning Med udgangspunkt i de indsatsområder, strategier og initiativer, der er beskrevet i de foregående afsnit, er det vurderet, hvad det vil koste at gennemføre trafiksikkerhedsplanen over årene Der er taget udgangspunkt i følgende anvendelse af ressourcerne: Samarbejde: 1,0 mio. kr. Kampagner: 2,0 mio. kr. Fysisk udformning: 4,0 mio. kr. Data og analyse: 1,0 mio. kr. Fysiske forbedringer på vejnettet beslaglægger størstedelen af de ressourcer, der lægges i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at flere af de fysiske tiltag ikke nødvendigvis har en stor sikkerhedsfremmende / ulykkesbesparende effekt. Flere af de fysiske tiltag sigter i højere grad mod at forbedre borgenes oplevede tryghed ved at færdes på vejnettet. De bløde tiltag som samarbejde og kampagner er derimod tiltag, der erfaringsmæssigt har en stor lønsomhed. En gennemførelse af trafiksikkerhedsplanen vurderes at kunne medvirke til at reducere det årlige antal dræbte og tilskadekomne i trafikken med 8 personer. Dette skønnes erfaringsmæssigt at kunne medvirke til en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 30 mio. kr., hvoraf 12 mio. kr. vil være direkte offentlige udgifter. Besparelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune skønnes at være størrelsesordenen af 8,5 mio. kr. pr. år. I denne sammenhæng kan det nævnes, at det er vurderet, at det vil koste 8 mio. kr. fordelt over perioden at realisere planen, svarende til en gennemsnitlig årlig udgift på ca. 2 mio. kr. Det vil med andre ord være en god forretning at investere i trafiksikkerhed. I regnestykket er der ikke taget højde for kommunens udgifter til dagpenge og revalidering til trafikskadede personer, hvilket kun vil øge investeringens forrentning. Det skal endelig nævnes, at der i ovenstående ikke er indregnet tidsforbrug til gennemførelse af planen. Hertil må regnes med et årligt ressourceforbrug svarende til ca. 0,5 årsværk.