Hver ulykke er én for meget
|
|
- Vibeke Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hver ulykke er én for meget Redegørelse om Trafiksikkerhed på de danske veje Trafikministeriet februar 1997 xc 1
2 Indledning Alt for mange danskere stifter personligt nært bekendtskab med trafikulykker. Siden 1970 er ca personer blevet dræbt i trafikken på de danske veje. Det svarer faktisk til nogenlunde det antal mennesker, der bor i f.eks. Skive by. Hvor der i 1970 var næsten dræbte i trafikken, blev 582 dræbt og ca kom alvorligt til skade i Den faldende tendens er fortsat i 1996, hvor foreløbige opgørelser viser, at 522 blev dræbt i trafikken. Trods en stigning i biltrafikken på over 80 pct. i denne periode er antallet af dræbte således mere end halveret på 25 år. Det er en positiv udvikling, men det har ikke været tilstrækkeligt til at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra 1988 om en reduktion på mindst 40 % dræbte og tilskadekomne. Risikoen for at komme ud for en trafikulykke er væsentligt større i Danmark end i andre lande, vi ellers sammenligner os med - Norge Sverige, Finland, Holland og England. Det finder regeringen uacceptabelt. Bekæmpelse af trafikulykker kalder på mange parters engagement. Mange kommuner og amter gør, og forventes fortsat at gøre, en stor indsats. Staten har imidlertid et overordnet ansvar for trafiksikkerheden og kan yde sit væsentlige bidrag til at bringe ulykkestallet ned. Trafikministeren har derfor udarbejdet en handlingsplan med en række konkrete forslag til, hvordan antallet af trafikulykker kan reduceres. Handlingsplanen er regeringens opfølgning på Færdselssikkerhedskommissionens strategiplan fra juni I strategiplanen opfordrer Færdselssikkerhedskommissionen til, at de kommende års indsats koncentreres inden for fire nøgleområder: Indsatser mod ulykker på grund af for høje hastigheder, ulykker med spritkørsel, ulykker med cyklister og ulykker i kryds. Samtidig opfordrer Færdselssikkerhedskommissionen de mange forskellige aktører i trafiksikkerhedsarbejdet til hver for sig at udarbejde en handlingsplan for de kommende års trafiksikkerhedsmæssige aktiviteter. Regeringen finder, at Færdselssikkerhedskommissionens opfordring til at satse på de fire nævnte indsatsområder er et skridt i den rigtige retning med at målrette den fremtidige indsats på trafiksikkerhedsområdet. Trafikministeren vil med denne redegørelse fremlægge grundlaget for regeringens fremtidige trafiksikkerhedspolitik. Hver ulykke er én for meget I et velfærdssamfund skal der være udstrakt frihed for den enkeltes udfoldelse. Naturligvis frihed under ansvar. Ansvar også for andre, og især ansvar for de svageste. I trafikken væltes de sikkerhedsmæssige konsekvenser af uansvarlig adfærd ofte over på andre, og ofte over på netop de svageste trafikanter - børn, unge, ældre og handicappede. 2
3 Der er brug for et holdningsskift. Velfærdssamfundet skal skabe trygge rammer for alle - også i trafikken. Alle borgere skal have en god trafikkvalitet, med andre ord kunne leve og færdes sikkert og trygt. Det er uacceptabelt, hvis dagligdagen præges af utryghed ved at bevæge sig fra et sted til et andet, eller ved at sende børn uledsagede i skole. Regeringen ønsker, at der udvises et særligt hensyn til de svageste i trafikken: børn, unge, ældre, handicappede, fodgængere og cyklister. Hver ulykke er én for meget. Det er den grundlæggende holdning, regeringen ønsker skal præge de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Trafikulykker bør betragtes som et velfærdsproblem. Udgangspunktet for trafiksikkerhedsarbejdet skal principielt være, at vi ikke vil acceptere, at mennesker dør og invalideres i trafikken, og at denne tankegang bør gennemsyre trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Det kræver, at tankegangen vinder indpas hos myndigheder, virksomheder og trafikanter - ikke mindst hos de unge, som er fremtidens trafikanter. En forudsætning for at fremme trafiksikkerheden er, at trafikanterne optræder som bevidste forbrugere. Trafiksikkerhed er ikke kun en sag for Folketinget, men også en folkesag. En sådan tankegang er en udfordring til alle relevante myndigheder om at tilrettelægge forholdene på en sådan måde, at der ikke sker alvorlige ulykker. Det er også en udfordring til erhvervslivet og til trafikanterne om at benytte trafiksystemet på en måde, der ikke fører til alvorlige ulykker. En tilsvarende tankegang kendes fra arbejdsskadeområdet, hvor arbejdstilrettelæggelsen skal ske på en sådan måde, at sikkerhedshensynet er tilgodeset. Regeringen finder, at trafiksektoren med fordel kan lade sig inspirere af den holdning, der i dag findes til bekæmpelse af arbejdsulykker. Der skal bygges videre på det engagement, denne indsats er udtryk for, og engagementet og forståelsen for sikkerhedsproblemets alvorlige karakter skal bredes ud til endnu flere aktører. Der er fortsat brug for manges indsats. Staten kan ikke løfte opgaven alene, men regeringen agter at yde sit bidrag koncentreret om de forhold, der nævnes i det følgende. Fra mange sider gøres der allerede i dag en stor indsats for at fremme trafiksikkerheden. Regeringens trafiksikkerhedspolitik Hastighed Manglende overholdelse af hastighedsgrænserne er et af de væsentligste trafiksikkerhedsproblemer. Jo større hastighed, jo større er risikoen for ulykker, og jo alvorligere er konsekvenserne af hver enkelt ulykke. Mange trafikanter overholder imidlertid ikke hastighedsgrænserne. Således er hver anden kørt kilometer i dag, en kilometer, hvor de gældende hastighedsgrænser overskrides. Hvis de gældende hastighedsgrænser blev overholdt, ville det betyde, at ca. 100 trafikdrab og personskader hvert år kunne undgås. Der vil derfor blive gjort en særlig indsats for at sikre, at hastighedsgrænserne overholdes. Dette mål opnås bedst ved at kombinere information og kampagne med en styrket kontrolindsats og skærpede foranstaltninger i tilfælde af hastighedsovertrædelser. xc 3
4 For det første vil der blive informeret om den betydelige risiko selv mindre hastighedsoverskridelser indebærer, og der vil blive iværksat målrettede og gentagne kampagner for at påvirke trafikanternes hastighedsadfærd. For det andet vil der i 1997 blive gennemført et forsøg med automatisk hastighedsog rødkørselskontrol, således at trafikanter, der overskrider hastighedsgrænserne eller kører over for rødt, vil opleve en væsentligt øget sandsynlighed for at blive opdaget. Endvidere ønsker regeringen, at praksis for førerretsfrakendelse - der i dag sker ved overskridelse af hastighedsgrænserne med 100 pct. - skærpes. I regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed er der forslag om frakendelse ved overskridelser af hastighedsgrænserne med over 60 pct. Der har været rejst spørgsmål ved hensigtsmæssigheden af 60 pct-grænsen. Derfor vil regeringen i første omgang alene stille forslag om frakendelser ved overskridelser over 70 pct. Også andre indsatser kan komme på tale: hastighedsplanlægning og forskellige vejtekniske foranstaltninger, f.eks. fartdæmpende ombygninger af særligt uheldsramte vejstrækninger. Dette er foranstaltninger, som også lokalt og regionalt kan og gerne skulle bringes i anvendelse. Spritkørsel I 1995 blev 141 personer dræbt, og ca personer kom til skade i trafikulykker, hvor sprit var en medvirkende årsag. Der er sprit med i ca. 25 pct. af alle dødsulykker. Langt hovedparten af dræbte i sprituheld - ca. 60 pct. - er enten selv påvirkede eller passagerer i et køretøj, hvor der sidder en spirituspåvirket bag rattet. Selv om antallet af spritulykker i de seneste ti år er faldet meget - og mere end andre typer trafikulykker - er der desværre stadig grundlag for en markant indsats mod spritkørsel. Bekæmpelsen af spritulykker sker bedst ved anvendelse af samme treklang som foreslået anvendt ved hastighedsovertrædelserne: Målrettet, gentagen og langsigtet informations- og kampagneindsats, øget kontrolindsats og skærpede sanktioner. Straffen bør skærpes, når spritkørsel finder sted i et stjålet køretøj, hvor der hyppigt også er tale om hasarderet hastighedskørsel, ligesom der også ved betinget frakendelse af førerretten ved spritkørsel bør stilles krav om at føreren - for at beholde kørekortet - skal bestå en kontrollerende køreprøve. Konkret forslag herom fremsættes i forbindelse med den ændring af færdselsloven, som trafikministeren fremsætter i begyndelsen af En anden indgangsvinkel til at minimere spritkørsel vil være at kunne anvise alternative transportmuligheder. Dette vil være en mulighed, som man især kan anvende lokalt og regionalt. Regeringen foreslår også, at der etableres bedre behandlingstilbud for bilister, der pågribes for spirituskørsel. Dette indgår som en del af ændringen af færdselsloven. 4
5 Det er regeringens principielle opfattelse, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen. Regeringen foreslår derfor, at den nuværende promillegrænse - i lighed med hvad andre lande har gjort - nedsættes fra 0,8 promille til 0,5 promille. Ombygning af farlige kryds og strækninger Regeringen har siden sin tiltræden afsat og anvendt betydelige midler til sikkerhedsmæssige forbedringer på statens veje, f.eks. systematisk sortpletbekæmpelse, ombygning af kryds, strækninger og jernbaneoverkørsler og etablering af særlige sikkerhedsfremmende anlæg for cyklister m.v.. Alene i 1996 blev der anvendt mere end 150 mio. kr. hertil. Også fremover vil der være behov for at afsætte midler til dette arbej-de. Hidtil hårdtbelastede bygader aflastes, når staten anlægger nye omfartsveje for den gennemkørende trafik. Det indebærer en mulighed for at bygge den eksisterende vej gennem byen om, så den får en højere sikkerhedsmæssig og miljømæssig standard svarende til dens nye funktion. Fremover bør forholdene på den nye og den eksisterende vej ses i større sammenhæng og passende løsninger findes i samarbejde med de lokale myndigheder. Regeringen vil i forbindelse med fremtidige anlægslove for sådanne veje foeslå, at der indregnes et beløb til medfinansiering af sikkerhedsfremmende foranstaltninger på de aflastede veje. Vejdirektoratet har ansvar for at gennemføre foranstaltninger, der forbedrer sikkerheden på hovedlandevejene. På finansloven for 1997 er der reserveret midler til ulykkesbekæmpelse på disse veje. Som en del af regeringens aftale med Amtsrådsforeningen i Danmark om overførsel af visse vejstrækninger til amterne er det aftalt, at disse midler fremover af regeringen skal kunne anvendes ikke alene på statsvejnettet, men også til medfinansiering af sikkerhedsarbejdet på amternes og kommunernes vejnet. Regeringen forventer på denne måde at kunne medvirke til, både at der sættes flere sådanne arbejder igang, og at der bliver bedre mulighed for at optimere indsatsen. Tunge køretøjer Professionelle chauffører færdes meget i trafikken og er dermed ansvarlige for en stor del af kørselsarbejdet. Sammenholdes antal trafikdræbte i ulykker, hvor henholdsvis lastbil og personbil er involveret, er der - alt andet lige - væsentligt flere dræbte pr. kørt lastbilkilometer end pr. kørt personbilkilometer. Dette indebærer ikke nødvendigvis, at erhvervschauffører også oftere har skylden for de indtrufne ulykker, men alene at de oftere er involveret i sådanne ulykker. I den seneste tid er der fortsat konstateret alt for mange fejl og mangler ved lastbiler i forbindelse med Færdselspolitiets målrettede kontroller mod tunge køretøjer og manglende overholdelse af hastighedsgrænserne i forbindelse med lastbilkørsel. xc 5
6 Det er regeringens opfattelse, at vedtagelse af en fælles trafiksikkerhedspolitik og udarbejdelse af trafiksikkerhedsplaner i de enkelte virksomheder kan være et led i løsningen af problemstillingen. Herudover har trafikministeren sammen med erhvervsrepræsentanter igangsat en vurdering af, om der i myndighedernes kontrol af erhvervet kan ske en fortsat intensivering og stramning af såvel tilladelsen til at få adgang til erhvervet som af, at reglerne overholdes. Som et led i at få øget erhvervsudøvernes interesse i at overholde gældende regler er det aftalt, at anklagemyndigheden vil være opmærksom på, at der i egnede sager om fejl og mangler ved lastbiler bør nedlægges påstand om skærpede bødestraffe. Herefter vil det være op til domstolene at tage stilling til en eventuel skærpelse af bødeniveauet i forhold til eksisterende praksis. Regeringen vil desuden fortsat arbejde for, at lastbilerne bliver mere sikre - primært for cyklister og andre modparter i ulykker. På kort sigt vil regeringen stille krav om eftermontering af sideafskærmning (cyklistværn) og bagkofangere og om ABS på flere lastbiler end i dag. På længere sigt arbejdes der bl.a. for krav om såkaldte energiabsorberende forkofangere på lastbiler, der har til formål at afbøde omfanget og alvorligheden af eventuelle sammenstød med andre biler, cyklister eller fodgængere. Cyklister Regeringen arbejder for en øget og samtidigt mere sikker cykeltrafik. Dels vil en øget cykeltrafik være gavnlig for miljøet, dels er cyklisterne en særlig udsat trafikantgruppe, som ikke i lige så stor grad som andre trafikantgrupper har haft del i den faldende uheldsudvikling. Derfor bør cyklisterne tilbydes bedre og mere sikre forhold. Ulykker med cyklister sker ofte med en bilist som modpart, og skadesgraden er i høj grad afhængig af bilens hastighed. Derfor forbedres sikkerheden for cyklister ofte bedst, hvis indsatsen rettes mod bilerne. F.eks. vil en dæmpning af hastigheden mange steder være af væsentlig betydning for cyklisters sikkerhed. Øget indsats mod sprit og krydsulykker vil også have en positiv effekt på antallet af cykelulykker. Derfor prioriteres kampagner om og øget kontrol af, at biler og cykler overholder vigepligtsregler i kryds, således at cyklisternes sikkerhed forbedres. Cykelstier i eget tracé og med få krydsningspunkter med andre veje kan også bedre cyklisternes forhold. Trafikministeriet er sammen med Københavns og Frederiksberg Kommuner gået ind i planlægning og finansiering af et sådant stianlæg gennem disse to kommuner og håber, der herved opnås resultater, der giver grundlag for en fortsættelse af en sådan politik. Mange af de indsatser, der kan gøres for at bedre forholdene for cyklisterne vil også være til gavn for andre svage trafikantgrupper som ældre, handicappede og fodgængere. 6
7 Flere aktører på trafiksikkerhedsområdet En forstærket indsats på trafikområdet fremmes ved et bredere samarbejde og mange forskellige aktørers engagement - staten, amterne, kommunerne, private virksomheder og organisationer m.fl. Regeringen ser derfor gerne, at en række nye aktører påtager sig et medansvar for trafiksikkerheden - ikke mindst private virksomheder med stort kørselsarbejde har gode muligheder for at påvirke medarbejdernes trafikale adfærd. Statens egne virksomheder Staten er også arbejdsgiver for mange. Der er ca ansatte i statslige institutioner og virksomheder (incl. postvæsenet), og der udføres et omfattende transportarbejde i forbindelse med mange funktioner, som varetages af staten. Det kan typisk være opgaver udført af postvæsenet, politi, forsvar, direktorater og selskaber. Regeringen ønsker at støtte en god trafikkultur blandt statsligt ansatte og vil sikre at der tages trafiksikkerhedspolitiske hensyn i den transport, der udføres i statens regi. F.eks. har man i forsvaret allerede taget en række initiativer til at fremme trafiksikkerheden. Regeringen vil benytte egne virksomheder til at udvikle og afprøve metoderne til sådanne virksomhedsplaner, der kan indgå i trafiksikkerhedsplaner for de enkelte virksomheder. Trafikministeren har allerede taget skridt til at udvikle virksomhedsplaner for trafiksikkerhed i DSB, Banestyrelsen, Post Danmark, Statens Bilinspektion og Vejdirektoratet. Trafikministeren vil sikre, at de erfaringer, som ministeriets institutioner opnår med at udarbejde handlingsplaner, vil blive udbredt til andre ministerier, relevante virksomheder i den private sektor og til amter og kommuner. Kommunernes og amternes indsats Kommunerne og amterne har ansvar for planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse af hovedparten af landets veje. Gennem lokal informations- og kampagnevirksomhed og øvrigt forebyggende arbejde har de lokale myndigheder tillige mulighed for at gøre en værdifuld trafiksikkerhedsfremmende indsats for deres borgere, ligesom der i børneinstitutioner og folkeskolen er mulighed for at påvirke børns og unges trafikvaner. På lokalt og regionalt niveau bliver der allerede nu gennemført et omfattende og godt arbejde i trafiksikkerhedsmæssigt øjemed. Regeringen finder det dog nødvendigt, at der sker en styrkelse og øget målretning af den lokale og regionale indsats. For det første har trafikministeren fremlagt en handlingsplan med et katalog over en række konkrete forslag til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Forslagene er xc 7
8 ment som inspiration til kommuner og amter, som de kan overveje at anvende, når der lokalt og regionalt planlægges gennemført trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Det lokale og regionale valg af løsninger må naturligvis afhænge af og tilpasses særlige lokale og regionale forhold. For det andet vil regeringen overveje en ændring af vejloven, med henblik på at der med regelmæssige mellemrum bliver udarbejdet handlingsplaner for den lokale trafiksikkerhedsmæssige indsats. Regeringen finder det meget positivt, at Amtsrådsforeningen i Danmark har udtrykt sin interesse i sagen ved allerede at have taget initiativ til at opfordre amterne til at udarbejde amtslige handlingsplaner. Amter og kommuner kan i sådanne planer fremlægge mål og prioritering af de aktiviteter, de anser for nødvendige for at opfylde sådanne mål. Amter og kommuner vil her få lejlighed til over for borgerne samlet at beskrive deres trafiksikkerhedsarbejde, bestående af politik, mål, organisation, procedurer samt planlagte aktiviteter. Herved sikres, at trafiksikkerhed bliver et fast punkt på den (amts)kommunale dagsorden. Der vil ikke være krav om statslig godkendelse af planerne. Det er en del af den vejaftale, regeringen har indgået med Amtsrådsforeningen, at statens sektoransvar på vejområdet styrkes. Som et led heri vil regeringen bl.a. gennem vejregelarbejde, rådgivning og efteruddannelsesaktiviteter arbejde for at fremme den enkelte vejbestyrelses mulighed for at varetage sit ansvar for, at dens veje og stier til enhver tid er i en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig stand. I de tilfælde, hvor der anlægges nye veje, er det vigtigt, at de enkelte vejbestyrelser gør sig særlige overvej-elser for at begrænse risikoen for trafikulykker på vejen, når den tages i brug - også kaldet trafiksikkerhedsrevision. Ud fra de hidtidige erfaringer med trafiksikkerhedsrevision er regeringen overbevist om, at der for beskedne omkostninger kan opnås mærkbare sikkerhedsmæssige resultater. For de statsveje, der ved aftalen overføres til amterne, vil amterne fortsætte indsatsen for en bedre sikkerhed på samme måde, som amterne i dag gennemfører trafiksikkerhedsarbejde på landevejene. Endvidere vil Trafikministeriet tage initiativ til løbende at offentliggøre amts- og kommunefordelte nøgletal om trafiksikkerhed, således at amterne og kommunerne får mulighed for at sammenligne trafiksikkerhedsniveauet i de forskellige områder. Private virksomheder Regeringen lægger stor vægt på, at også private aktører går mere aktivt ind i initiativer til at forbedre trafiksikkerheden. Mange private virksomheder udfører et stort kørselsarbejde og har gode muligheder for at påvirke medarbejdernes adfærd i trafikken og få gang i debatten om trafiksikkerhed ude i virksomhederne. Private virksomheder har ikke kun en naturlig interesse i de ansattes velfærd, men lider også store tab på grund af ulykker i forbindelse med sygefravær, reparation eller udskiftning af køretøjer m.v. Der er således også for virksomhederne en klar økonomisk motivation til at sikre de ansattes færden i trafikken, når de løser transportopgaver for virksomheden. 8
9 Virksomhederne kan bl.a. bidrage til en forbedring af sikkerheden ved at øge indsatsen for, at de gældende regler bliver overholdt. Det gælder hastighedsgrænser, køreog hviletidsbestemmelser og køretøjernes vedligeholdelse. Virksomhederne kan desuden stille krav om overholdelse af sikkerhedsbestemmelser til leverandører af transportydelser, ligesom de kan støtte medarbejderne på forskellig vis ved at tilbyde kurser i køreteknik eller ved at drøfte trafiksikkerhedsproblemer generelt med medarbejderne. Nogle virksomheder er allerede i gang med at udarbejde handlingsplaner. Regeringen vil med udgangspunkt i dette arbejde tage initiativ til, at der gennemføres pilotprojekter i samarbejde med en række udvalgte private virksomheder om handlingsplaner for trafiksikkerhed. Dels ved at tilvejebringe en dokumentation til motivering af en yderligere indsats fra virksomhedernes side, dels ved at støtte virksomhedernes udformning af en formuleret trafiksikkerhedspolitik. Viden om trafiksikkerhed Regeringen vil også tage initiativer, hvis effekt ikke vil kunne ses her og nu, men som er af værdi for det langsigtede trafiksikkerhedsarbejde. Det drejer sig om adfærds-påvirkende information og kampagner, forskning, udviklingsprojekter, uddannelse og efteruddannelse. Et velfungerende system til indsamling, systematisering og formidling af viden og data om trafiksikkerhed forbedrer grundlaget for både forskningen og for de politiskadministrative beslutninger. Forskning, udvikling og forsøg Regeringen vil prioritere forskningsprojekter inden for høj hastighed, spritkørsel, cykelulykker og krydsulykker højt. Disse forskningsprojekter rettes især imod børn og ældre som fodgængere og cyklister, mod risiko og trafikantadfærd, omkostninger ved trafikulykker, årsager og konsekvenser vedrørende ulykker med tunge køretøjer involveret. Der er i 1997 afsat 84 mio. kr. til omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde finansieret via en særlig trafikpulje. Formålet hermed er at udvikle metoder og afprøve løsninger, der bidrager til at opfylde de trafikpolitiske målsætninger i Trafik 2005, regeringens trafikpolitiske redegørelse fra En stor del af disse midler vil blive anvendt til trafiksikkerhedsfremmende projekter, som vil blive udført i samarbejde - og samfinansiering - med kommuner eller amter. Som det fremgår af den vejaftale, regeringen har indgået med Amtsrådsforeningen, er regeringen også indstillet på, at nogle af de midler, der i dag bruges til trafiksikkerhedsfremmende formål på statens veje, fremover skal anvendes på det lokale vejnet. Der vil som led heri systematisk blive indsamlet viden om effekten af forskellige sikkerhedsfremmende foranstaltninger. En anden vigtig kilde til indhentning af ny viden er dybtgående, tværfaglige analyser af trafikulykker. Trafikministeren har i 1996 nedsat en særlig Analysegruppe for xc 9
10 Vej-trafikuheld, som på baggrund af omfattende analyser af indtrufne ulykker skal fremsætte konkrete forslag til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Uddannelse og undervisning Et styrket vidensniveau er en forudsætning for, at trafikanterne ændrer adfærd. Der vil derfor blive arbejdet for at styrke uddannelse og undervisning i trafiksikkerhed på en række fronter. Trafikministeriet vil gennem Vejdirektoratet udbyde en række grundkurser og temakurser om trafiksikkerhed, med henblik på at opkvalificere teknikere og andre, der fagligt arbejde med udformning og drift af det ydre trafikale miljø. Der bør også forsøges gjort en særlig indsats for at supplere forældres oplæring af deres børn i at færdes sikkert i trafikken. Regeringen vil derfor søge at få gennemført et samarbejde med et amt og kommunerne i dette amt om at benytte Arbejdsministeriets puljejobordning til uddannelse af trafiksikkerhedsvejledere. Tanken er, at fastansatte pædagoger og klubmedarbejdere uddannes til vejledere for børn i trafikken. Mens pædagogerne og klubmedarbejderne er på kursus eller fungerer som vejledere, erstattes de af langtidsledige i puljejobs. I første omgang tænkes ca. 100 trafikvejledere uddannet, hvorefter der tages stilling til, om projektet skal fortsætte. Også på anden måde lægges op til en øget undervisnings- og uddannelsesindsats. Regeringen vil opfordre til, at uddannelsesinstitutioner - såvel i Undervisningsministeriets som Arbejdsministeriets regi - tager spørgsmål om f.eks. spritkørsel og ulykkesrisiko op i undervisningen, afholder temamøder, ligesom der vil bliver arbejdet for, at køreskoleundervisningen heri styrkes. Desuden vil der blive taget initiativ til at udarbejde og tilbyde minikurser om spritkørsel og ulykkesrisiko for ungdomsklubber, sportsklubber og lignende fritidsaktiviteter. Herudover vil regeringen sikre større udbredelse og formidling af viden på trafiksikkerhedsområdet gennem etablering af en brugerorienteret videndatabase på internettet, ved rådgivning, vejregler, artikler i faglige tidskrifter og seminarer. Informationskampagner og færdselskontrol Viden og information er en forudsætning for, at trafikanterne accepterer at ændre adfærd, men viden og information alene gør det ikke. Sikkerhedskampagner uden kontrol eller mulighed for sanktioner har formentlig kun en lille og kortvarig effekt. Kampagner kombineret med synlig og øget kontrol og eventuelt skærpede sanktioner kan derimod have en god effekt. Der vil derfor fremover især blive satset på information og kampagner, der er rettet mod overskridelse af hastighedsgrænserne, spritkørsel, overtrædelse af vigepligter og manglende selebrug. Det er her en vigtig forudsætning, at informations- og kampagnevirksomheden planlægges langsigtet, målrettet og samordnet med politiets kontrol. Størst effekt opnås, når indsatserne på nationalt og lokalt plan spiller sammen og koncentreres om et begrænset antal temaer. 10
11 Regeringen lægger vægt på, at den øgede informationsindsats bygger videre på det samarbejde, der i dag eksisterer mellem Rådet for Større Færdselssikkerhed, Undervisningsministeriet, de lokale færdselssikkerhedsråd, politiet og vejbestyrelserne. Det er vigtigt, at dette samarbejde udbygges, således at der opnås en optimal effekt af en koordineret indsats med indformation, kampagner og færdselskontrol. Arbejdsministeriet har en række uddannelses- og undervisningstilbud inden for sit ressort - og dermed gode påvirkningsmuligheder - og bør derfor i højere grad inddrages heri. Øget politikontrol Færdselskontrol er en af de prioriterede indsatser i flerårsaftalen for politiets virksomhed for Ifølge aftalen skal antallet af køretøjer i politiets målrettede færdselskontroller og i politikredsenes almindelige trafikovervågning forøges med mindst 25 pct. i løbet af aftaleperioden. Den øgede indsats skal ske i et samarbejde mellem Rigspolitichefens Færdselsafdeling og de enkelte politikredse. Det er især vigtigt at koncentrere indsatserne på følgende områder: Kontrol af hastighedsovertrædelser, spritkørsel, vigepligtsforsømmelser samt brug af sikkerhedsseler. Den øgede politikontrol vil blive tilrettelagt således, at trafikanterne oplever en hyppigere kontrol af færdselsforseelser. Statens investeringer i sikker trafik Regeringen påregner i den kommende 4-års periode at anvende en lille milliard kr. til statens trafiksikkerhedsfremmende indsats. En ikke uvæsentlig del af disse midler ser regeringen gerne anvendt til medfinansiering af projekter på amtslige og kommunale veje. Udgifter til politikontrol er omfattet af politiets flerårsaftale med Finansministeriet for perioden Udmøntningen heraf vil medføre en øget kontrolindsats i perioden. Med henblik på en styrkelse af den samlede offentlige trafiksikkerhedsindsats vil det endvidere blive foreslået, at trafiksikkerhedsspørgsmålet tages op til drøftelse i forbindelse med de næste forhandlinger om kommunernes og amternes økonomi. Gennem den foreslåede indsats regner regeringen med for sin del at kunne bidrage til en reduktion i antal dræbte på godt 75 personer pr. år og en reduktion i antal tilskadekomne på 960 personer pr. år. Når hertil lægges effekten af den indsats kommuner og amter samt private virksomheder og organisationer forventes at gøre, finder regeringen, der er lagt et godt spor ud, der kan føre til en realisering af regeringens ønsker om en situation præget af, at alvorlige trafikulykker principielt opfattes og behandles som uacceptable. Med et samlet engagement fra myndigheder, organisationer, virksomheder og trafikanter er der således håb om at få godt fat i det alvorlige velfærdsproblem, som i form af disse ulykker tynger det danske samfund. xc 11
12 Der er således god grund til at gøre en ekstra trafiksikkerhedsfremmende indsats. Ulykkerne har ikke bare konsekvenser for de direkte implicerede. Også de pårørende berøres. Hertil kommer, at ulykker belaster såvel stat, amter, kommunernes og virksomheders økonomi i form af sygefravær, udgifter til behandling og pleje m.v. Det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde Regeringens trafikpolitik har til formål at styrke og udvikle velfærdssamfundet. Et trygt samfund, hvor alle borgere kan leve og færdes sikkert og trygt - også på vejene. Et miljøvenligt samfund, hvor støj og luftforurening minimeres - også for trafikken. Og et samfund i vækst, hvor borgere og erhvervsliv har glæde af et stadigt mere effektive transportsystemer. Det er en stor udfordring samtidigt at opfylde disse tre målsætninger. En udbygning og modernisering af veje og trafikanlæg kan meget vel medføre en stigning i den samlede trafik. Hvis denne vækst ikke modvirkes af andre initiativer, vil den øgede trafik betyde en ringere trafiksikkerhed og en øget belastning af miljøet. Derfor har regeringen opstillet en række klare, langsigtede målsætninger for en sikker og grøn trafikpolitik. * Der skal hvert eneste år ske en reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken ud fra målsætningen om, at hver ulykke er en for meget * Udslippet af CO 2 fra transportsektoren skal stabiliseres på 1988-niveau i år 2005 og yderligere mindskes frem mod år 2030 * Antallet af hårdt støjbelastede boliger skal mindskes med 60 pct. frem til år Regeringen vil nå disse mål gennem initiativer på en lang række områder. Den kollektive trafik skal være et sikkert og ligeværdigt alternativ til biltrafikken. Regeringen arbejder allerede nu på en modernisering af togtrafikken i Danmark. Cyklister og fodgængere skal have bedre og mere sikre trafikforhold, så færre benytter bilen på især kortere ture. Hensynet til børn, ældre og handicappede skal indgå med større vægt i udformningen af veje og trafiksystemer. Afgifterne på anskaffelse, drift og besiddelse af biler skal indrettes, så de dels tilskynder bilisterne til at køre sikkert og miljøvenligt, dels får trafikanterne til i højere grad at gå, cykle og benytte kollektiv trafik i stedet for biler. Her skal der gøres en særlig indsats i byområder, bl.a. ved brug af parkeringsafgifter og vejbenyttelsesafgifter. Boliger, institutioner og arbejdspladser skal i fremtiden placeres mere hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, så transportbehovet på lang sigt kan mindskes. Mest muligt af godstransporten over lange afstande skal foregå på jernbane eller med skib. Lokalt skal planlægningen af godsudbringningen især i byerne effektiviseres, så distributionen kan gennemføres med et minimeret trafikarbejde for last- og varebiler. 12
13 Der skal ske en styrket indsats for at anvende ny teknologi i transportsektoren. Eksempelvis kan udnyttelsen af ny informationsteknologi i vejsektoren gøre trafikken mere sikker, effektiv og miljøvenlig. Som det fremgår, er hensynet til trafiksikkerheden en integreret del af en lang række af regeringens overordnede målsætninger på trafikområdet. Regeringen vil i næste folketings-samling fremlægge en samlet trafikredegørelse, der bl.a. gør status på opfølgningen af Trafik Derudover skal der ske en fortsat udbygning af det målrettede trafiksikkerhedsarbejde. Veje og trafikanlæg skal gøres sikrere. De tekniske krav til biler og cykler skal fremme anvendelse af den mest sikre teknologi. Trafiksikkerhedskampagnerne skal fortsættes og udvikles. Regler, kontrol og sanktioner på trafikområdet skal til stadighed vurderes og ændres, så der opnås den optimale effekt for trafiksikkerheden. Gennem denne kombinerede indsats af generelle og målrettede initiativer vil regeringen også på langt sigt leve op til den ambitiøse målsætning om, at hver trafikulykke er én for meget. xc 13
Trafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mereNVF-seminar Færøerne maj 2009
NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereHver ulykke er én for meget
Hver ulykke er én for meget Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed Trafikministeriet 1997 Forord Hver ulykke er én for meget. Det er den grundlæggende holdning, regeringen ønsker skal præge de kommende
Læs mereTrafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er
Læs mereUDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
UDKAST Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil
Læs mereInspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED
Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend
Læs mereTrafikpolitik på skoler 10 gode grunde
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik
Læs mereTrafikpolitiske målsætninger
Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTrafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 1 of 13
Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 1 of 13 Afgivet til Folketinget den 15. december 2000 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2017-2020 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2017-2020 Tema1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 TRAFIK- ADFÆRD OG HASTIGHED FREMTIDENS TRAFIKANT PARKERING CYKEL- TRAFIK TILGÆNGE- LIGHED Beskrivelse af
Læs mereHalvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?
Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:
Læs mereForord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.
Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereFAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET
Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER
Læs mereFærdselssikkerhedskommissionen
Færdselssikkerhedskommissionen Alle politiske partier i folketinget Danske Kørelærer Union DTL 3F FDM Cyklistforbundet KL MC touring Club Dansk Fodgænger Forbund Transport- Bygnings og Boligministeriet
Læs mereTrafiksikkerhed i bevægelse. Jesper Sølund, dokumentationschef Rådet for Sikker Trafik
Trafiksikkerhed i bevægelse Jesper Sølund, dokumentationschef Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Dræbte pr. 1 million indbyggere 2015 < 3 4-6 8-10 Dræbte
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs merehttp://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07
http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker
Læs mereFærre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?
Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat
Læs mereNational Strategisk Analyse i politiet
TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed
Læs mere1 of :15
http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med
Læs mereSKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik
SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereMere trafiksikkerhed på vejene Transport- og Energiministeriets trafiksikkerhedspolitiske strategi
Mere trafiksikkerhed på vejene Transport- og Energiministeriets trafiksikkerhedspolitiske strategi Oplægsholder: Fuldmægtig Rasmus Winckelmann Ottesen, Transport- og Energiministeriets departement Trafikdage
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereFÅ STYR PÅ TRAFIKKEN
FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS
Læs mereTeknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015
Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt Trafiksikkerhed v/ kontorchef Flemming Schiller Udvikling i ulykkestallene (1950-2006) Trafikarbejde (blå kurve, venstre akse). Antal dræbte
Læs mereTematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder
NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,
Læs mereSvendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan
Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...
Læs mereHver ulykke er én for meget
FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk
Læs mereTRAFIKSIKKER VIRKSOMHED
TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED FAKTA 90 pct. af alle ulykker skyldes menneskelige fejl. Hver fjerde arbejdsulykke med døden til følge sker i trafikken. En sælger kører i gennemsnit 50.000 km om året. Ca. 1/4
Læs mereEvaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed
Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2011
Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli
Læs mereMere trafik færre ulykker
Aalborg Trafikdage august 26 Seniorforskere ths@dtf.dk og iob@dtf.dk Antal 25 2 15 1 Selemonteringspligt 69 Oliekrise, generelle hastighedsgrænser, bilfrie søndage 73 Antal trafikulykker med personskader
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTrafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune
Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune 2016-2017 Rundkørsel v/ Søllested INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET 1 FORORD 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 2.1 Trafikantarter 2.2 Spiritus 2.3
Læs mere38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN
38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN Faktorer der påvirker trafiksikkerheden Af seniorforsker Tove Hels FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 39 I Danmark er antallet af trafikuheld, dræbte og
Læs mere5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet
5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de
Læs mereAjourføring af Trafiksikkerhedsplan
Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16
Læs mereIngeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax
Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer
Læs mereÅRHUS AMT PURHUS KOMMUNE ROSENHOLM KOMMUNE VEJDIREKTORATET MARIAGER KOMMUNE
MARIAGER KOMMUNE PURHUS KOMMUNE ROSENHOLM KOMMUNE ÅRHUS AMT 1 VEJDIREKTORATET Dette er det første nummer i en lille serie af nyhedsbreve der skal orientere borgere, politikere og alle andre med interesse
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED
BILAG 5 VEJPLAN 24 HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED STATUSREDGØRELSE 24 VEJKONTORET - FEBRUAR 24 BAGGRUND I 1994 tilsluttede hus Kommune sig Færdselssikkerhedskommissionens mål om at mindske antallet
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereDesuden nævnes det, at der skal ske en nyorientering af vejpolitikken, så sikkerheds- og miljøhensyn i fremtiden får en fremtrædende plads.
Trafiksikkerhed og Miljø 4. september 1996 Vibeke Forsting Forandring, Forankring og Formidling - en strategi for Trafikpuljeprojekter Indlæg ved Trafikdage på Aalborg Universitet 1996, den 20. august,
Læs mereChaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik
Chaufførkonference 2018 Vejvrede Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Er Danmark i en top 100? Hvilket nummer? Dræbte per 1 million indbyggere
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereTrafikplanlægning - Intro
Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereHandlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører
Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereUDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk
Læs mereMere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006
Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk
Læs mereTrafi ksikkerhed 2009
Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet
Læs mereKTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen
KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til
Læs mereHavarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereVejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed.
Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed. Vejene skal være tilgivende og selvforklarende i bestræbelserne for at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhed. Af Henrik S.
Læs mereTrafi ksikkerhedsplan 2009
Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Strategi og indsatsområder for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Juni 2013 Udviklingsforvaltningen
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereDagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan
Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen
Læs mereMere trafik færre ulykker
SIF smøde 26 Ulykkesforebyggelse i Danmark Seniorforskere ths@dtf.dk og iob@dtf.dk Antal 25 2 15 1 Selemonteringspligt 69 Oliekrise, generelle hastighedsgrænser, bilfrie søndage 73 Antal trafikulykker
Læs mereVelkommen. Ulykker med fodgængere. Sven Krarup Nielsen formand for HVU
Velkommen Ulykker med fodgængere Sven Krarup Nielsen formand for HVU Dagens program Undersøgelsens hovedresultater Sven Krarup Nielsen, formand for HVU Spørgsmål og kommentarer Fodgængere og bilteknik
Læs mereTrafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport
Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,
Læs mereHver ulykke er én for meget et fælles ansvar
Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereTRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C
ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereArkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget...3 MTU2 Færre uheld i trafikken...3 MTU3 Flere buspassagerer på det samlede
Læs mere