Kartoflen kom til Nordfyn og blev der!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kartoflen kom til Nordfyn og blev der!"

Transkript

1 Kartoflen kom til Nordfyn og blev der! Af Margit Egdal Kartofler er basismad og så almindelig en spise, at man skulle tro, de lækre, gule rodknolde havde været her altid. Men hverken vikingerne eller ridderne på deres borge kendte til kartofler. Slægten overlevede på brød og grød indtil for ca. 200 år siden. Først i løbet af 1800-tallet begyndte almindelige mennesker at spise kartofler. Kartoflen er egentlig en sydamerikansk sag, der kom til Europa som følge af Columbus opdagelse af Amerika. Den bredte sig ganske langsomt op gennem Europa. Først som en spise for de allerfineste. I Danmark blev der på rådhuset i Køge den 11. august 1689 serveret kartofler for Ulrik Frederik Gyldenløve. Han var søn af Frederik III, statholder i Norge og havde i øvrigt været gift med Marie Grubbe kun sådan en højtstående person tilkom det at spise de sjældne kartofler. I beretningen om dette måltid optræder kartoflen for første gang på skrift i Danmark. Franske og tyske kolonister bringer kartoflen til Danmark Kartoflerne slog for første gang rod i Danmark, da de landflygtige franske huguenotter lagde dem i Fredericia men man ved faktisk ikke, om de selv havde dem med sig, da de ankom En mand ved navn Botelet, siges dog med sikkerhed at have lagt kartofler i Fredericia i I 1759 kom et nyt hold udlændige til Danmark. Kartoffeltyskere kalder eftertiden dem. De blev hentet hertil for at opdyrke den jyske alhede. De havde ikke meget held med at dyrke det øde og barske landskab, men de forærede gerne nogle kartofler til folk på egnen, og når de smed de underlige kartofler ud, spirede de såmænd. Et måltid mad kunne der undertiden også bydes på. Kartoffeltyskerne lavede en pandekage af kartofler: 6 store kartofler, 1 æg, 1 lille løg, 1 dl fløde, ½ spsk. mel, ¼ tsk. peber, ¼ tsk. timian, ½ tsk. salt. Kartofler og løg rives på et råkostjern og røres sammen med de øvrige ingredienser. Bages i fedtstof på panden. Velbekomme! Så godt spiste kartoffeltyskerne for 250 år siden! Kartoflen på Fyn Hvor det især var kartoffeltyskerne, der udbredte kartoflen i Jylland, var det præsterne og herremændene, der indførte kartoflen på Fyn. Først skulle kartoflen dog gå så gruelig meget ondt igennem. Da pastor Trojel i Vissenbjerg i 1766 udgav et lille skrift Om Kartoflers Avl og Brug, vandt han ikke gehør for kartoffelsagen. Man skulle måske lettere indføre en ny Religion end indføre Potatos skrev pastor Laurits Minis i En anden fynsk præst skrev i 1794 i sin dagbog, at I mit Sogn er der, Gud være lovet, ingen så fattige, at de har nødig at spise Kartofler. Kartoflen var ringeagtet og blev kun anset som anvendelig til føde for svin og hunde, men det var et spørgsmål, om dyrene overhovedet ville æde dem, sagde man. Det viste sig dog, at det ville dyrene hellere end gerne, for da man endelig begyndte at lægge kartofler, rodede svinene dem op. Selv får og kreaturer udviklede en rodeadfærd i deres søgen efter kartofler. Den gamle skik med at lade dyrene gå løse på markerne, når høsten var bjærget, kunne ikke længere praktiseres. Der måtte sættes hegn op, for at man kunne få markfred. Således var kartoflen med til at ændre landskabets udseende til det, vi kender i dag. Niels Hofman Bang på Hofmansgave Kartoflen udbredes på Nordfyn. Provst Lütken og Hofman Bang Ifølge samtidige avisartikler var der i 1807 kun én eneste mand i hele den nordlige del af Fyn, der avlede kartofler: Hr. Hofman Bang på Hofmansgave! At gavne og gøre nytte lå i hele oplysningstidens tankesæt. Intet kunne vel være til større gavn for samfundet end kartoflen. Derom var Hofman Bang og amtsprovst Lütken i Lumby rørende enige, og netop de to blev forkæmpere for kartoflen. Deres bekendtskab har sikkert sin baggrund i deres fælles virke i ledelsen af Fyens Stifts patriotiske Selskab, som blev oprettet i 1810.

2 På Hofmansgave udførte man talrige forsøg med kartoffelavl, optagning og opbevaring af kartofler. Nogle år dyrkede man den lille mandelkartoffel, der ikke var større end en krum tommelfinger. Skallen sad så løst, at kartoflen kunne smuttes ligesom en mandel. Andre kartoffelsorter udartede sig til rene kæmper. For at få husmændene til at dyrke kartofler blev de gennem fæstebrevet forpligtet til at befatte sig med kartofler, men det varede adskillige år, inden de så nytten heraf. Hofman Bang indbød også bønderne til et kartoffelmåltid på godset. Der var tilberedt forskellige retter med kartofler givet delikate men indtil midten af 1800-tallet havde bønderne på Nordfyn en dyb modvilje mod at spise kartofler. Provst Lütken i Lumby Provst Lütken havde i februar 1813 et længere indlæg om kartoflen i Iversens fyenske Avis: Kartofler, skrev han, er det af alle mig bekendte Fødemiddel, der bedst kan træde i Brødets Sted, og hvorved jeg tror det lettest muligt at forebygge i al fremtid befrygtelig Hungersnød! Efter Forsøg kan man antage, at 1 Tønde Rug indeholder samme næringsstof som 6 Tønder Kartofler, men for at være helt sikker vil jeg antage 8 Tønder Kartofler mod 1 Tønde Rug. På 1 Tønde Land kan man avle 5 Tønder Rug eller Tønder Kartofler. Landet kan altså nu føde flere Mennesker end før. Særlig i Lumby Sogn vrimlede det med fattigfolk, som ikke kunne brødføde sig selv. Mange sømænd uden hyre holdt til i Stige, i 1802 var der f.eks. 546 personer i Stige og Hauge, som der hverken var boliger eller arbejde til. Derfor var kartoffelsagen også så vigtig. Der skulle ganske enkelt skaffes føde til de sultne. Frygten for hungersnød var nærværende overalt. Det var under napoleonskrigene, og i Norge led man nød. Tænk blot på Terje Vigens tragiske skæbne, da han vovede livet for at sejle til Danmark efter korn til kone og barn. Fra Hofmansgave lykkedes det at få sejlet en skibsladning korn til Norge. Da krigen var slut i 1814, kom nordmændene til gengæld sejlende med et læs tømmer og opførte det Norske Hus ved Hofmansgave. Huset ligger endnu i parken og minder om dengang, da det var af livsvigtig betydning at udvikle et fødemiddel som erstatning for korn Kartoflen kommer til Bårdesø. Hans Ulrik Hansen i Bårdesø nedskrev i 1913 sin slægtshistorie. Om kartoflen fortæller han: Min Tipoldefar hed Hans Rasmussen og er født i Bårdesø omkring år Han blev gift med en Pige fra samme By og fæstede i Året 1787 hendes fædrene Gård af Greve Joakim Godske Moltke, daværende Besidder af Kørup og Einsidelsborg (Egebjerggård). Hans Rasmussen var Sognefoged og Besidder af Gården ved Udskiftningen i Der fortælles om ham, at han var en af Datidens mest dygtige Landmænd. Han var engang kaldt ud på Grevskabet, og kom så ind til Grev Moltke, han blev da budt hen til Bordet for at få noget at spise. Greven bød ham da noget, som min Tipoldefar ikke vidste, hvad var for noget, han var derfor ikke for at tage noget af det, han syntes, at det var noget sært noget at spise. Så siger Greven: Når jeg kan spise det, kan du også! Og så gjorde han det også. Greven siger da til ham, at det var Kartofler, han spiste, og nu skulle han have nogle af dem med sig hjem, som han skulle lægge ud i Marken. Og så får du et Jern med, som du bruger til at rage Jorden op omkring dem med, når Toppen rager lidt oven for Jorden. Det var altså et Hyppejern. Han blev således en af de første Kartoffeldyrkere her i Landet. Det Norske Hus i Hofmansgaves park stammer fra 1814, hvor nordmændene opførte det som tak for en dyrebar sending korn til det sultende norske folk. På Nordfyn arbejdede man dengang ihærdigt på at få udbredt kartoflen, der gav et meget større udbytte end korn, og som derfor ville afhjælpe sult og hunger. Foto Margit Egdal.

3 Nordfynsk kartoffelost Efter provst Lütken fortsatte provst Hald med at virke for kartoflens fremme. Og hvordan markedsfører man et nyt produkt? Der skal opskrifter til! I 1852 bragte han f.eks. denne opskrift på kartoffelost i Tidsskrift for Landoekonomie: Gode, hvide Kartofler koges, og naar de er afkølede, og Skindet er aftaget, blive de ved hjælp af Rivejernet eller Morteren masede, for at de kunne blive til en lind og smidig Dej. Denne blandes med sur Mælk, hvoraf tages 1 Pund (0,45 kg) til 3 Pund (1,36 kg) Kartoffeldej gives fornødent Salt og tørres i 3 hele Dage. Derefter æltes og trykkes den paany og tørres i Vidiekurve i 14 dage. Da er den færdig til at spises, men jo ældre den bliver, desto bedre smager den. Endelig på markedet På gårdene blev der måske kun serveret kartofler for gårdmanden selv. Tjenestefolkene fik undtagelsesvis lov til at smage den fine havesag og de fik smag for kartoflen. Sådan findes der mange beretninger om, hvordan man ved list og lirken fik folk til at spise kartofler. Først var kartoflen så foragtet, men efter midten af tallet tog man den for alvor til sig her på Nordfyn. Kartoflen blev simpelthen som det daglige brød. Når husmoderen kom ind med en skæppe kogte kartofler, lagde karlene armene langs bordkanterne, så kartoflerne ikke trillede ned, når de blev hældt ud på bordet. Hver især pillede nu, så det var en lyst. Der var mest meldyppelse, en meljævning af mælk, til kartoflerne, måske var der også flæsketerninger i en herlig middagsret. Om aftenen blev der altid serveret brasekartofler, inden man fik brød og pålæg. Sådan var det skik på de nordfynske gårde endnu i 1970 erne. Hvert forår skulle kartoflerne lægges. Småkårsfolk kunne have ondt ved at afse kartofler til at lægge i jorden. De spiste kartoflerne og lagde så skrællerne. Kartoflen er så viseligt indrettet, at selv en grov skræl med kun et par øjne på vil udvikle en ny plante. Gårdmand Mads Nielsen, født i Daugstrup 1822, gravede et hul, vippede jorden op, smed kartoflen ned, huggede den over og dækkede den. Sådan lagde han kartofler. Det skulle i øvrigt være opskriften på at høste ensartede mellemstore kartofler. Kartoffelmel Kartoflen er alsidig, man kan ligefrem lave mel af den. Kartoffelmel består af stivelse udvundet af kartoflen, faktisk består 1/5 af kartoflen af stivelse. Førhen fremstillede man selv kartoffelmel. Det var et ufravigeligt efterårsarbejde at rive stivelse, dvs. rive kartofler til mel, så man havde nok til et års forbrug, men allerede i slutningen af 1800-tallet overtog industrien produktionen af kartoffelmel. Mange steder havde man heldigvis beholdt det private rivejern, som kom i brug, da kartoffelmelet blev rationeret under de to verdenskrige. Det var ofte noget, som børn og tjenestefolk blev sat til, fordi det var et træls arbejde. Her skal vi høre, hvordan man i 1944 fremstillede kartoffelmel på en gård i Bårdesø. Det var et kæmpestort arbejde, og de to dyngvåde husmødre, der omsider kunne tage det færdige mel op af tønden, lovede hinanden, at det var sidste gang, de havde lavet kartoffelmel! Kartoffelmel 1 tønde kartofler skrælles og rives på rivejernet. Kartoffelmasken kommes i en hvid melsæk, og der bindes godt for sækken. Den store øltønde (den med taphanen i bunden) hentes frem, og der lægges et lagen ned i tønden. Sækken med kartoffelmask lægges i tønden, og der hældes vand på. Kartoffelmasken klemmes godt. Vandet tappes af flere gange, og nyt hældes på. Endelig ligger det fine, hvide kartoffelmel tilbage på lagenet i bunden af tønden. Melet skrabes af og lægges til tørre på stuehusloftet, hvor der er bredt lagener ud. Når melet er tørt, kommes det i syltetøjskrukker, og krukkerne bindes til. Kartoffelmelsgrød I Georgine Jørgensens vidt udbredte kogebog fra 1896 findes opskriften på kartoffelmelsgrød: 3 Potter Mælk, hvoraf noget tages fra til at udrøre ½ Pund Kartoffelmel i, sættes på Ilden. Når den begynder at varmes, kommes Melet deri under stadig Omrøren, indtil den koger. Den tages straks op og anrettes, spises med Kanel på og dyppes i Saft. Nøjsom kost ville man kalde det i dag, men ældre nordfynboer mindes retten som meget dejlig med både saft, syltetøj og kanel til.

4 Kartoffelmelssigte og kartoffelmelsstivet forklæde til stuepigen. Foto Margit Egdal. Under besættelsen var sæben både dårlig og rationeret. En god løsning var at bruge kartofler frem for sæbe, fastslog Gyldendals Sparebog i Kartoflerne skulle blot koges halvt møre, hvorefter man gned det smudsige tøj ind ganske på samme måde, som hvis det var sæbe. Tøjet blev både hvidere og smukkere end med sæbe sagde man. Kartoffelvandet var også fortræffeligt til al vask og rengøring, blev der sagt. Foto fra kartoffelmuseet på Hofmansgave af Margit Egdal. Der hældes vand på samovaren i køkkenet på Hofmansgave. Pigernes forklæder er stivet med kartoffelmelsstivelse, som fremhæver broderier og kunstfærdige sting, for slet ikke at tale om den stil og elegance, der er over et smukt nystivet og nystrøget forklæde. Foto i Otterup lokalarkiv.

5 Møller Carl Rasmussen på Nislev Mølle nyder en portion rødgrød med fløde. Om sommeren drak man ikke aftenkaffe ude på landet. Husmoderen serverede derimod en stor skål herlig, frisk rødgrød. I løbet af en sommer blev der brugt en del kartoffelmel til at jævne rødgrøden med, især da mange foretrak grøden så stiv, at man kunne skære af den. Foto ca af Børge Traun. Sagogryn Ægte sagogryn er fremstillet af marv fra sagopalmen, men det vi i dag kender som sagogryn, er lavet på kartofler. Sagogryn og kartoffelsago ser ens ud, og næringsværdien er også den samme. Når sagogryn koges minutter, optager de vand og bliver geleagtige uden at koge ud. Derved er sagogryn fortræffelige til at jævne f.eks. sødsupper. Retter med sagogryn bruges ikke så meget i dag, men førhen, da man altid fik to retter mad til middag, bestod formaden ofte af sagosuppe. Rød sagosødsuppe er med saft, svesker og rosiner. Gul sagosuppe består af æggesnaps rørt i suppen (pas på den ikke er for varm, så den skiller), der er rosiner i, og børn, der har fået gul sødsuppe i barndomshjemmet, vil for altid have en erindring om den salighed, der breder sig rundt om bordet, mens den søde, gule æggesuppe nydes. Sagogryn kan også bruges til f.eks. sagovælling med kanel eller til sagorand, en saftdessert, der spises med creme til. Under besættelsen brugte man her på Nordfyn sagogryn som erstatning for ris. Risálamande blev f.eks. lavet på sagogryn. Retten blev serveret med havens henkogte frugter, der heldigvis ikke var rationeret! Sorgen druknes på bunden af sagosødsuppen (Chr. Winthers Flugten til Amerika)

6 Kartoflen i folkesundheden Kartoflens vide udbredelse betød også, at den kom til at spille en stor rolle i folkesundheden. En jævn og simpel kost bestående af grovbrød, grød og kartofler som hovedernæring var afgjort den rigtigste, fastslog den berømte læge Mikkel Hindhede. Dertil frugt og grøntsager med lidt mælk i tilgift. Sådan en kost ville holde de fleste mennesker optimalt sunde. Da Mikkel Hindhede som regeringens konsulent under første verdenskrig fik sat befolkningen på sin brød-, grød- og kartoffelkost, steg levealderen, og ifølge Hindhede havde verden aldrig set magen til sundhedstilstand. Nogenlunde det samme gentog sig under anden verdenskrig. Mikkel Hindhede var ingen teoretiker. Hans ernæringsteorier var grundigt gennemprøvede. En af hans kendte forsøgspersoner, Frederik Madsen, levede et helt år på kartofler kun tilsat lidt margarine. Derefter blev Frederik Madsen sat til hårdt arbejde. Man forbavsedes ligefrem over det kvantum arbejde, Frederik Madsen kunne præstere. Han var en førsteklasses arbejder og det udelukkende på en kartoffelkost! Forebyggelse mod skørbug Endnu i 1945 var der egne i Danmark, hvor kartoflen var den eneste forebyggelse mod skørbug. Derfor fastslog lægerne, at det var meget vigtigt at koge kartoflerne med skræl og selv pille dem ved bordet. Lad aldrig kartofler ligge nøgne, sagde man. Kun de kartofler, der spises, må pilles. Kartofler, der levnes, taber vitaminer, hvis de ligger nøgne. I dag spiser vi hver ca. 60 kg. kartofler om året. Derved er kartoflen stadig vores vigtigste kilde til forebyggelse af skørbug. Antager man, at hele vores behov for C-vitamin skal dækkes af kartofler alene, skal man om sommeren spise op til ¼ kg nye kartofler om dagen. Om vinteren mindst det dobbelte. Kartoflen slanker I dag, hvor mange af os kæmper en daglig kamp mod overvægt, er det værd at notere sig, at kartoflen kun indeholder 3 % fedt. Sammenligner man energiindholdet med ris og pasta er der en markant forskel: 100 g ris indeholder 1550 KJ (370 kcal) 100 g pasta indeholder 1450 KJ (345 kcal) 100 g kartofler indeholder 360 KJ (85 kcal) Nej, fem kartofler om dagen gi r ingen fedt på bagen! Kun én frikadelle pr. mand, men godt med kartofler! sagde man engang, men vi blev rigere og fik råd til flere frikadeller. I en årrække blev kartoflen regnet som tilbehør til kødet. Vi skal lære igen at tænke omvendt, således at kødet er tilbehøret og kartoflerne hovedretten. Præcis som i den gamle husmandskost, det er både sund kost og sund fornuft. Kartoflen er en fremragende næringskilde, og nu hvor fokus mere end nogensinde er rettet mod sundhed og fedtfattig kost, er forbruget af kartofler stigende. Forbrugerne går op i kartoffelsorterne, som var det årgangsvin, og i den sammenhæng bemærker man, at der har været en stor efterspørgsel på den gamle, velsmagende sort æggeblomme. Nye, spændende kartoffelretter står også på middagsbordet. Jo, man kan roligt sige, at kartoflen er kommet for at blive! Og på Nordfyn har den fået sit eget museum. Mikkel Hindhedes forsøgsperson Frederik Madsen efter et års kartoffelkost. Fra Mikkel Hindhedes bog Fuldkommen Sundhed, 1934.

7 Danmarks Kartoffel Museum ligger på Nordfyn i et lille hus dybt nede i Hofmansgaves park. Her blev museet indrettet som en hyldest til slægten Hofman-Bang, der virkede utrætteligt for bøndernes ve og vel bl.a. ved at lære dem at spise kartofler. Foto Margit Egdal. Et kig ind i kartoffelmuseet blandt optagere og sorterere. I de bageste lokaler findes historierummet, husmoderens rum og Hofmansgaverummet. Foto Margit Egdal. Denne artikel er publiceret i Sletten 2004 Årsskrift for nordfynsk lokal- og kulturhistorie.

Hvor var kartoflen i renæssancen?

Hvor var kartoflen i renæssancen? Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

En heldig kartoffel. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole

En heldig kartoffel. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole En heldig kartoffel Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole Fortælling om kartoflen Kartoflen hører til natskyggefamilien og den stammer fra Sydamerika, hvor den har været

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto Jordskok- og kartoffelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 00 g. jordskokker 00 g. kartofler (kan varieres med andre rodfrugter) ½ l mælk friskreven muskat salt friskkværnet peber Tilbehør: Bacon, forårsløg

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes. DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter

Læs mere

Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør

Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld sødmælk i en

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

De små redskaber er vigtige

De små redskaber er vigtige De små redskaber er vigtige Jeg bruger det lille rivejern til ingefær som er en af mine ynglings ingredienser. Jeg bruger det også til hvidløg, nødder, og tusinde andre ting. En spiseske er altid handy

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

PHILADELPHIA ELSKER SUPPER

PHILADELPHIA ELSKER SUPPER PHILADELPHIA ELSKER SUPPER TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA De fleste forbinder

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. Oktober 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. Oktober 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: jens Nørgaard Larsen Guide Oktober 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 7 38 sider Alle i sund og slank version 14 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund:

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Protein kakao spread

Protein kakao spread Protein kakao spread 1 dåse kikærter (240 gram) 10 juicy dadler uden sten 4 spsk afskallede hampfrø 2 økologikse appelsiner 1 moden avocado 3 spsk økologisk kakao 8 spsk mandelmel Evt 40 gram pecan nødder

Læs mere

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Menu Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Opskrift

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Bagværk i Den Gamle By

Bagværk i Den Gamle By Bagværk i Den Gamle By Bagerbutikken i Den Gamle By sælger brød og kager med historie. Butikken fremstår som en bagerbutik i 1880 erne, og alt bagværk er bagt af museets egen bager efter opskrifter, der

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS 600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre

Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre Nemme opskrifter med NutriniKid Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Smoothie på et øjeblik

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre

Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Fortini Multi Fibre

Læs mere

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU:

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU: ÆG- OG REJESALAT 1 ½ spsk. soja yoghurt (fx Alpro soya naturel) 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. ketchup ½ spsk. sukker Lidt citronsaft Smages til med salt og peber 1 hårdkogt æg 150 g rejer Soja yoghurt, mayonnaise

Læs mere

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt Elevkopimateriale Kartoflens historie s. 2 Fakta om kartoflen s. 3-5 Opskrift på grøn kartoffelmos s. 6 Mærkning af kartofler s. 7 Kogeforsøg s. 8 Opskrift på kartoffelkarrysuppe s. 9 Opskrift på kartoffelmuffins

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Claus Bech Guide Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Skøn varm

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39 Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe

Læs mere

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

SMAGENS DAG 1998. Brug knolden, når du smager

SMAGENS DAG 1998. Brug knolden, når du smager SMAGENS DAG 1998 Brug knolden, når du smager er årets tema for Smagens Dag 1998. Målet for Smagens Dag er at give eleverne mange smagsoplevelser med rodknolde, og at eleverne oplever, at der er alternative

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 41-48 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ FITNESS MED GRANATÆBLE Ingredienser 1 granatæble 1 glas cultura med hindbærsmag 2 spsk FITNESS Adskil frøene fra granatæblet og put en håndfuld i et glas. Overhæld

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Madværksted, uge 45. Dagens opskrifter

Madværksted, uge 45. Dagens opskrifter Madværksted, uge 45 Mine noter TEMA: Bag med sødemidler Dagens opskrifter Kransekage Squash-æblemarmelade Hjemmebagt kanelknækbrød Citronmåne Lagkagebunde Citronroulade med flødeost Stegte æbler med nødder

Læs mere

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

M a d t i l k r æ s n e g a n e r Mad til kræsne ganer Balsamicomarineret oksefilet med balsamicocreme Oksefileten lægges i fryseren i ca. 3 timer. Når den er skalfrossen skæres den i tynde skiver med en laksekniv eller på pålægsmaskine.

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola.

Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola. Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg ca. 1kg lamme culotte 8 kviste rosmarin 2 citroner 6 spsk. oliven olie 1 bakke ruccola salt sort peber 1 citron og ½ dl olie til salat samt groft salt

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

guidedecember 2014 7 opskrifter Julemad med Lene Hansson sider I SUND og SLANK version

guidedecember 2014 7 opskrifter Julemad med Lene Hansson sider I SUND og SLANK version guidedecember 2014 30 sider 7 opskrifter Julemad med Lene Hansson Se flere Se flere guider guider på bt.dk/plus på bt.dk/plus og b.dk/plus og b.dk/plus I SUND og SLANK version 2 SUND OG SLANK MED LENE

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Den 19. februar 2015. Danmarks bedste. v/rikke Kring

Den 19. februar 2015. Danmarks bedste. v/rikke Kring Den 19. februar 2015 Danmarks bedste v/rikke Kring www.mgi.dk Menu Gammeldaws Flæskesteg m/kartofler, brun sovs og hjemmelaver rødkål Lækkerier fra Kring chokoladekage af chokolade fra Ecuador med blødende

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

GRILL. AMA-tips.d. - så er der mere ros til kokken

GRILL. AMA-tips.d. - så er der mere ros til kokken GRILL Se mange opskrifter pflere å AMA-tips.d k - så er der mere ros til kokken SAFTIG GRILLMAD MED LÆKRE MARINADER Duften af grill hører sommeren til, og mange danskere byder den tidlige sommer velkommen

Læs mere

Kogebog Sommerlejr 2015

Kogebog Sommerlejr 2015 Kogebog Sommerlejr 2015 Lørdag Der er fællesspisning: medbring spisegrej og viskestykke Kyllingelår, Bønnesalat og Pandebrød Pandebrød: Lav evt. dejen til frokost. Bland tørgær, salt, rugmel og hvedemel.

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Æblekage med rugbrød.

Æblekage med rugbrød. Æblekage med rugbrød. Ingredienser: 150 g rugbrød 75 g smør 75 g farin 1 æg 75 g mel 1 tsk bagepulver 1 tsk stødt kanel 3/4 dl mælk 2-3 æbler 1 spsk kanelsukker Sådan gør du: 1. Tænd ovnen på 200 grader.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Til sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud.

Til sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud. Du kender helt sikkert synet af køleskabet lige efter juledagene masser af plastikbøtter med resten af flæskestegen og risengrøden, en flok fiskefileter pakket ind i stanniol og en gang kogte kartofler.

Læs mere

Juleopskrifter. Forslag til opskrifter på julemad, julebagning og varme drikke til diabetikere eller dem der vil undgå sukker.

Juleopskrifter. Forslag til opskrifter på julemad, julebagning og varme drikke til diabetikere eller dem der vil undgå sukker. Juleopskrifter Opskrifterne i dette hæfte er fundet via Diabetesforeningen. Forslag til opskrifter på julemad, julebagning og varme drikke til diabetikere eller dem der vil undgå sukker. Kogt rødkål (4

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

IndkøbslIsTe. Ugepakken. Uge 8-9. 600 gram frisk pasta 3 stk. løg 500 gram champignon 2.5 dl fløde. 75 gram smør 1 æg 1 bæger fetatern 1 agurk

IndkøbslIsTe. Ugepakken. Uge 8-9. 600 gram frisk pasta 3 stk. løg 500 gram champignon 2.5 dl fløde. 75 gram smør 1 æg 1 bæger fetatern 1 agurk Uge 8-9 IndkøbslIsTe Ugepakken inderholder i denne uge 700 gram mørbradgryde. 4 stk. okseroullade. 4 stk. hamburgerrygkoteletter. 6 stk. marinerede kyllingespyd. 600 gram blandet kalveog skinkekød, friskhakket.

Læs mere