Hvad sker der hvis alle bliver ens?

Transkript

1 FORLAG Hvad sker der hvis alle bliver ens? Undervisningsforløb om kortfilmen Elixir Af Anders B. Stokkebæk Introduktion Den svenske kortfilm Elixir er med sin frække behandling af forskellighed og integration oplagt til folkeskolen, og her følger et fyldigt undervisningsmateriale. I Elixir lever Abbe, Marco, Choy og Jefferey op til enhver negativ fordom man kan have om svenske indvandrerdrenge. De udfylder rollerne som folkeskolens bad boys til perfektion, indtil den dag Marco pludselig modtager en flaske med en skriggrøn eliksir Filmen er grundlæggende en illustration af det absurde i den totale assimilation og normalisering af dem der befinder sig uden for samfundets brede midterspor. Kritikken af normalbegrebet er ikke til at tage fejl af hvilket vel er evigt aktuelt blandt unge. Referencerne til Tarantino og Trainspotting er ligeså tydelig som tempoet er højt og stilen løssluppen. Her er materiale til et forløb med KA-POOW effekt! Mål Undervisningsmaterialet er inddelt i tre forløb. Eleverne skal reflektere over spørgsmålet: Hvad sker der hvis alle bliver ens? samt give dem et indtryk af kortfilmens æstetik. Spørgsmålet er interessant både i makro- og mikrosammenhæng. Eleverne skal arbejde med kortfilmens filmtekniske virkemidler samt opnå en praktisk forståelse for disse. Filmen har flere interessante vinkler der kan behandles. Elixir er en oplagt mulighed for at tale om nødvendigheden af at vi har plads til anderledesheden og de skæve eksistenser, samt at tale om betydningen af integration både som ord og praksis. Eleverne skal arbejde med lys, lyd og klipning. Disse forløb lægger op til at virkemidler og teknik inddrages ligeværdigt og behandles i både teori og praksis. Baggrund Filmen findes på Ekko-dvd en Funny Films of the North Norden i bio temapakken om tolerance Kortfilmen Valgaften kan findes på Filmstriben Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer der er nævnt i aftalen med Copydan. DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C FORLAG@DANSKLF.DK TLF.:

2 Om handlingen Elixir udspiller sig i en unavngiven svensk by hvor slænget residerer. De repræsenterer hver især en etnisk minoritet, og de lever op til en hver fordom man kunne have om svenske indvandrerdrenge. De er dårlige i skolen og taler dårligt svensk. Deres påklædning er provokerende, deres adfærd aggressiv og sikkert også kriminel. En dag får Marco, filmens sydamerikanske indslag, en eliksir tilsendt. Den grønne, magiske væske forvandler ham til et (komisk) idealbillede på en ung, svensk mand - med blå øjne, lyst hår, konform påklædning, gode manerer, et korrekt svensk og snus. Men vigtigst af alt bliver han accepteret og respekteret som svensker. De andre drenge ser forundrede til, men indser hurtigt fordelene ved svenskificeringen og går i Marcos fodspor. Ad flere sære omveje der indebærer en sms-besked, et par katteøjne og en tur på biblioteket (GOSH!), finder de endda ud af at brygge og sælge eliksiren. Derefter går det hverken værre eller bedre end at alle Svenske indvandrere transformeres til ægte blå-gulesvenskere hvilket bringer hele samfundet ud af balance. Panikken breder sig, for hvem skal nu lave kebabben, klare elevatorrengøring, modtage kontanthjælp? Hvem skal oprørske, pæne, unge svenske piger nu forelske sig i, og hvem skal gøre skoletiden til et veritabelt helvede? Skylden må placeres og problemet håndteres. Ordnung muss sein! Efter et lettere absurd skred i handlingen dukker den skyldige op eller de skyldige. For har alle svenskere ikke en aktie i de urimelige krav om normalisering til landets indvandrere. Myndighederne nedlægger et forbud mod den samfundsomstyrtende drik, og alt vender tilsyneladende tilbage til den gamle orden. Man kan undersøge samfundets kulturelle dynamik. Hvad sker der når monokulturelle værdier støder sammen med det multikulturelle samfund? Hvilke konflikter, men også fordele afstedkommer en sådan kulturel kompleksitet? Klassen kan spejle sig i sine resultater ved at undersøge problematikken i en mikrosammenhæng og se om en skoleklasse besidder den samme kompleksitet, de samme dynamikker og skismaer. Om kortfilmen Valgaften Valgaften drejer sig i korte træk om den politisk korrekte hovedpersonens møde med og flugt fra racismen, her personificeret af en række hyrevogns-chauffører i København: Fra den djurslandske middelklasse-type over Das dritte Reich-nostalgikeren til indvandreren, der kun skal vente et år mere på at blive dansk statsborger. Rammen er en række afbrudte taxature på vej til stemmelokalet, og konklusion er at hovedpersonen rammes lige i ansigtet af sin egen iboende racisme. Forløbets dele Forløb 1. Eyes-on/Hands-on lektioner Forløb 2. Komparative temastudier lektioner Forløb 3. Essensen af Elixir og skriftlig meddigtning ca. 3-5 lektioner De tre forløb kan tilrettelægges og gennemføres uafhængigt af hinanden, eller man kan kombinere nogle af aktiviteterne.

3 Oversigt over aktiviteter Forløb 1. Eyes-on/Hands-on lektioner Formål Eleverne skal benytte sig af meddigtning og moderne, tekniske hjælpemidler til at skabe en film der reflekterer over spørgsmålet i overskriften, Hvad sker der når vi alle bliver ens? Tre filmtekniske fokusområder - Kameraføring - Klippetempo - Valg af effektlyd Tre fortælletekniske fokusområder: - Dialog og fortællestemme - Realismen vs. Det absurde/komiske - Filmens budskab (Se Medier og Medieundervisning af Christine Pilegaard Larsen, Gyldendal 2007 for uddybning) Danskfaglige områder, aktiviteter og organisering Klassen ser filmen indtil det punkt hvor det uendeligt lange telefonnummer ringes op af de svenske myndigheder. Læreren leder herefter en diskussion i klassen og sørger for at filmens tema står tydeligt for eleverne, ligesom de er klar over hvilke tekniske virkemidler der anvendes. Opgaven er så at skabe et selvstændigt produkt, hvor eleverne har relativt frie hænder til at formulere deres egen vision for afslutningen. I disse smartphone-tider er der meget kort vej fra tanke til handling, da en stor andel af eleverne har mulighed for at optage digital video på deres telefoner og faktisk er ganske erfarne brugere af dette medie. Undervejs kan eleverne blandt andet skrive drejebog, finde locations og overveje kameravinkler, klipning og musik. Programmerne Moviemaker og imovie er standardprogrammer på hhv. pc og mac og dermed tilgængelige for de fleste. Begge indeholder alle de muligheder opgaven kræver. Eleverne inddeles i filmhold med fire-fem elever. Hvert hold skaber en ramme for deres egen tre-fem minutter lange film. Man starter med en drejebog over projektets forløb, et manuskript og et storyboard der kan benyttes som fundament for arbejdet, samt dokumentation for de tanker og refleksioner, som gøres i forløbet. Eleverne sættes ind i basal klippeteknik, og derefter er det bare om at komme i gang. Undervejs fungerer læreren som inspirator og tovholder. Det er nemt både at tabe overblikket og tidsfornemmelsen i forløb som dette. Sørg for at opstille kortsigtede tidsplaner undervejs så tiden ikke løber fra projektet, og I ender med halvfærdige film. Til slut præsenteres filmene for klassen (under en passende ceremoni) efterfulgt af en redegørelse for, hvilke overvejelser filmholdene har gjort sig undervejs i forhold til fokuspunkterne. Som afrunding på forløbet ser klassen afslutningen på Elixir og diskuterer deres refleksioner kontra instruktørens: Tænker I på samme måde som instruktøren? - Hvorfor/hvorfor ikke? - Hvad betyder det at være normal? - Hvad ville der ske, hvis alle var normale? - Find selv på flere! For at få en samlet slutning på forløbet, er det relevant at dette gøres i plenum. Man kan eventuelt lægge det i forlængelse af evalueringsrunden.

4 Evaluering Evalueringen kan foregå som en feedbackrunde hvor hver gruppe har ansvaret for at komme med konstruktiv kritik af hinandens produkter, hvorefter læreren runder af med en sine generelle betragtninger og observationer fra forløbet. Til slut kan der stilles en skriftlig opgave under overskriften Hvad sker der hvis alle bliver ens? Et essay ville være et oplagt valg. På den måde bredes refleksionen ud over flere genrer, og den enkelte elev får mulighed for at demonstrere forståelse og indsigt i temaet. Hele forløbet lægger, ligesom filmens budskab, op til at eleverne tænker og handler selvstændigt. Man får den bedste og mest interessante undervisning hvis form, metode, indhold og udbytte går hånd i hånd. Forløb 2. Komparative temastudier lektioner Formål Eleverne skal sammenligne Anders Thomas Jensens kortfilm Valgaften med Elixir, og målet er at give dem et nuanceret indblik i begreberne forskellighed og tolerance der er centrale temaer i begge film. Danskfaglige områder, aktiviteter og organisering Forløbet indledes med filmen Valgaften der skal vises før der tages fat på Elixir. Valgaften behandler på en letforståelig og morsom måde temaerne forskellighed og tolerance. Filmen er fortalt i et simpelt visuelt sprog hvilket lader pointen træde tydeligt frem, nemlig at tolerance er en temmelig relativ størrelse og måske nemmere at håndtere i teori end i praksis. Et budskab der går igen i Elixir. Eleverne skal efter visningen svare individuelt på følgende spørgsmål: - Hvem tror du de fleste vil identificere sig med og hvorfor? - Hvem identificerede du dig med og hvorfor? - Hvad er intentionen med filmen? Når eleverne har svaret på spørgsmålene, skal de diskuteres i klassen eller i små grupper. Det er vigtigt at filmens tvetydige holdning til tolerance står klart for eleverne før I går videre med Elixir. Eleverne skal efter visningen af Elixir svare på de samme spørgsmål som blev stillet efter Valgaften. Pointen er at eleverne ved at sammenligne svarene kan se sammenhænge og forskelligheder i de to films behandling af det fælles tema. Undervejs vil man desuden have mulighed for i klassen at diskutere filmenes forskellige fremstillingsformer. Fx: - Noir-stemning vs. ekspressivt farveorgie - Bærende dialog vs. bærende fortællestemme - Langsom klipning vs. hurtig klipning Lad eleverne svare på hvordan disse elementer påvirker deres oplevelse af filmen og dens budskab. Diskutér eventuelt også filmenes forskellige målgrupper.

5 Evaluering Som afslutning på forløbet vendes der tilbage til det overordnede tema. Eleverne sættes i grupper á fire-fem til at diskutere begreberne forskellighed og tolerance. Som konklusion på diskussionen skal hver gruppe skrive og holde en tale der viser deres syn på temaet. På den måde får eleverne mulighed for efter at have set to filmskaberes bud på temaet at formulere deres egne synspunkter og få diskuteret endnu flere nuancer end dem filmene byder på. Samtidig får læreren mulighed for at evaluere elevernes forståelse af de præsenterede temaer og deres selvstændige stillingtagen dertil. Forløb 3. Essensen af Elixir og skriftlig meddigtning ca. 3-5 lektioner Formål Eleverne skal skrive ud fra deres selvstændige refleksioner over Elixirs temaer samt deres egen erkendelse af udviklingen af deres tanker omkring temaerne. Danskfaglige områder, aktiviteter og organisering Forløbet indledes med en introduktion til filmen i plenum. Der lægges op til en diskussion hvor spørgsmålet Hvad ville der ske hvis alle var ens? er oplægget. Eleverne laver først fem minutters hurtigskriv i deres hæfter hvor de redegør for deres holdninger til spørgsmålet. Herefter vises første del af filmen, og eleverne stilles nu følgende opgave: Skriv filmens slutning! Det kan gøres både i skønlitterær og essayistisk form, og det vil være et stort plus hvis man lader eleverne supplere de skriftlige produkter med egne fotoillustrationer. På den måde integreres det æstetiske element i elevernes produkter. Et element der er en meget central del af filmens udtryk. Læreren udvælger en række forskellige besvarelser af den stillede opgave og sætter dem til diskussion i klassen inden resten af filmen vises. Nuanceringsgraden af elevernes forståelse løftes hermed betragteligt. Efter filmens sidste del er blevet vist, er det vigtigt at lade eleverne spejle deres besvarelser i filmens konklusion og diskutere filmens tema og budskab. Spørgsmål der kan åbne denne diskussion, kan være: Ligger dit bud på en slutning tæt på instruktørens? - Hvorfor/hvorfor ikke? - Hvad betyder det at være normal? - Hvad ville der ske, hvis alle var normale? Evaluering Evaluering af forløbet kan foretages både under og efter forløbet. Viser de skriftlige produkter en forståelse for filmens indhold og tema? Hvis ikke de gør det i tilstrækkelig grad, er der mulighed for supplerende læreroplæg inden sidste del af filmen vises. Samtidig kan eleverne evaluere på deres egen læring ved igen at besvare spørgsmålet Hvad sker der hvis alle bliver ens? og sammenligne svarene med deres første besvarelse. På den måde får eleverne et meget konkret blik på den udvikling, deres refleksionsniveau har gennemgået.

6 Differentiering og evaluering Differentieringen kommer undervejs via forskellige krav til elevernes både mundtlige deltagelse og skriftlige produktioner. En del af opgaverne kan tilrettelægges i grupper der sammensættes enten homogene eller heterogene Også i lærerens tilbagemelding og anvendelse af de skriftlige produktioner kan der differentieres. Evaluering af de tre forløb er beskrevet undervejs. Hvis man sammensætter et forløb med elementer fra flere af de tre beskrevne, må man udvælge evalueringen i forhold her til. Undervisningsforløbet er tilrettelagt og beskrevet af Anders B. Stokkebæk og redigeret for Dansklærerforeningens Forlag af Birgitte Therkildsen, november 2011.