aar hus arki tekt by og landskab erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "aar hus arki tekt by og landskab erne"

Transkript

1 by og landskab aar hus arki tekt erne

2 by og landskab grafik / tekst: aarhus arkitekterne a/s 2. udgave

3 by og landskab by og landskab er aarhus arkitekternes afdeling for planlægning. Afdelingen er et team af byplanlæggere, der har bred erfaring med planlægningens mange facetter. Vi arbejder på tværs af hele det arkitektoniske felt for at skabe sammenhæng og sikre større bæredygtighed i planlægningen. Vi løser alle opgaver i planlovens regi og udarbejder derudover analyser, delplaner og masterplaner. Vi oplever, at de arkitektoniske overvejelser og den rumlige dimension har haft trange kår i dansk planlægning. Det er nødvendigt med kvalitative og velgennemtænkte, arkitektoniske overvejelser, for at vores byer og den helhed bygningerne indgår i bliver smukke og velfungerende.

4 by og landskab

5 aarhus arkitekterne som samarbejdspartner by og landskab har: > en solid faglig baggrund i kommunal planlægning > erfaring med projektledelse af store og komplicerede projekter med fokus på dialog, faglighed, budget og tidsplaner > erfaring med at udnytte tværfaglige kompetencer > gode evner for kommunikation og formidling > forståelse for de politiske beslutningsprocesser > erfaring med konkretisering af visioner til strategier, planer og projekter Alle i teamet har tidligere været ansat i offentlige planlægningsafdelinger og har derfor stor indsigt i og forståelse for den faglige, organisatoriske og politiske proces. Med kommunal erfaring i ryggen er vi i stand til at stille de udfordrende og opklarende spørgsmål, og vi byder gerne ind som konstruktiv og kreativ samarbejdspartner hvad enten kunden er offentlig eller privat.

6 by og landskab bæredygtig planlægning I vores arbejde søger vi afklaring og indsigt så tidligt i processen som muligt. Vi tager udgangspunkt i opgavens særlige forudsætninger og brugerne, stedet, funktionerne og den økonomiske ramme. Vores arbejde er præget af helhedstænkning. Vi udvikler metoder, der skaber bæredygtige rammeløsninger. Vi bruger dialogprocesser til at opnå fremtidsorienterede og fleksible resultater, og vi tilstræber altid at løse opgaverne ved hjælp af bæredygtige tiltag. Vi har høje miljøambitioner og har udviklet 10 teser om bæredygtig planlægning. Ikke alle projekter indeholder alle 10 teser, men i mange projekter har vi succes med at få flere af vores teser ind som grundsten i planerne. Bæredygtig planlægning handler blandt andet om at planlægge energirigtige og ressourcebevidste byer. Omdannelse af eksisterende områder og etablering af nye byområder skal forholde sig til omgivelsernes særkender, hvad enten det er by eller landskab. En bæredygtig by skal tænkes sammen med sektorplaner og infrastruktur, så de helhedsorienterede løsninger sikres. Vi tager højde for klimaændringerne og gennemtænker løsninger til eksempelvis håndtering af den øgede mængde regnvand. Grønne områder og beplantning bruges aktivt og tilfører det bebyggede miljø kvalitet. Vi har fokus på, at det bebyggede miljø skal indeholde tiltag, der understøtter folkesundheden. Vi indarbejder forløb og rum for fysisk og social aktivitet.

7 miljøambition - 10 teser om bæredygtighed og by Planlægning er et dialogbaseret udviklingsprojekt med et langt tidsperspektiv. Planer skal være økonomisk bæredygtige, byen skal være et attraktivt mål for investeringer. Planlægningen skal være fleksibel, så den kan forandres på en enkel og effektiv måde. Planer skal fremme sundhed og tryghed og hvile på æstetiske og funktionelle løsninger. Byplaner må tage sociale og kulturelle forudsætninger som udgangspunkt. Klimapåvirkningen skal fremgå klart i alle planer. Byplaner skal have byens og landskabets særkender som afsæt for fysisk udformning. Byplaner skal etablere byrum og omgivelser, der er inspirerende og skaber engagement og aktivitet. Planer skal forbedre infrastrukturen og sikre tilgængelighed. Planerne skal give plads til vedvarende energiformer og prioritere energiløsninger med det største helhedssyn.

8 by og landskab kommuneplan Den første generation af kommuneplaner efter kommunalreformen er ved at være på plads. Opgaven med at samle de tidligere kommuneplaner i én fælles politisk vision har været vanskelig, og planlæggerne har været under stort tidspres for at konkretisere de mange forskelligartede holdninger fra politikere og borgere i en faglig holdbar planlægning. Byråd valgt i 2009 har en stor opgave med at realisere visionerne og fastholde strategierne fra kommuneplanerne. Målet på succes er ikke kommuneplanen i sig selv, men de handlinger der efterfølger planerne. Overgangen fra vision til konkret realisering af planlægningen skal anskueliggøres for borgerne. Kommuneplanen skal fungere som et konstruktivt dialogværktøj mellem politikere, planlæggere og borgere, og den skal være et formidlingsredskab i processen fra vision til konkretisering. Vi kan hjælpe kommunerne med at konkretisere og realisere visionerne fra kommuneplanen - både i form af efterfølgende lokalplanlægning og i form af konkrete masterplaner og bebyggelsesplaner. Vi kan hjælpe med at gennemføre borger- og politikerdialoger, der bringer visionerne ned på papiret, skaber overblik og sikrer helhed. Vi har erfaring med alle processer i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen og vi kan hjælpe med at forberede næste revision af kommuneplanerne og være sparringspartnere i de indledende dialoger mellem kommunen og borgerne.

9 lokalplan Lokalplanen er realiseringen og konkretiseringen af kommuneplanens rammedel, og den fastlægger bindende bestemmelser for de fremtidige byggerier. Lokalplanen er derfor ofte et udskældt dokument, fordi mange grundejere og bygherrer opfatter lokalplanen som alt for bindende og detaljeret. Dette er som udgangspunkt oftest nødvendigt for at sikre, at den overordnede lovgivning for området overholdes. I nogle tilfælde regulerer lokalplaner flere forhold end nødvendigt. For os er det grundlæggende spørgsmål ikke regulering, men at finde svaret på hvilke overordnede mål lokalplanen skal resultere i. Reguleringerne skal målrettes, så planen styrer de store og væsentlige linjer og lader de mindre detaljer tilbage til bygherren og byggesagsbehandlingen. Den ene lokalplan må aldrig blive en kopi af den anden. Udgangspunktet for al god lokalplanlægning er det specifikke steds særlige kvaliteter. I vores arbejde overvejer vi hele tiden, hvordan lokalplanen kan supplere stedet med fokus på kvalitet i det enkelte byggeri og samhørighed med omgivelserne. Den gode lokalplan er et håndværk, der forudsætter erfaring og kendskab til lovgivning. Men den er også et produkt af evnen til at se stedet og byen som en tredimensionel helhed. Først og fremmest varetager den vellykkede lokalplan de samfundsmæssige interesser og tager højde for de forhold, man ikke kan forvente den enkelte grundejer selv tager vare på. Konkrete eksempler er, at huset ikke bliver så højt, at det skaber indbliksgener for naboer, og at naturområder friholdes for byggeri. aarhus arkitekterne har erfaring med lokalplaner for alle plantemaer fra den lille boliglokalplan til den mest komplicerede industrilokalplan. Vi har bæredygtighed som fokus i alle vores opgaver. Vi har oparbejdet stor ekspertise og konkrete specialer med blandt andet bevarende lokalplaner, bæredygtighed i planlægningen og projektscreening (se referenceliste bagerst).

10 by og landskab kulturarv Bevaring af kulturarven er den ultimative form for værdibaseret planlægning. Den bevarende lokalplan går tæt ind på livet af dem, som bebor eller bruger husene, bydelen og byen. Den bevarende lokalplan er udtryk for et aktivt ønske om at bevare historien til fremtidens generationer, og i den udtrykkes viljen til at regulere mere detaljeret med det overordnede formål at sikre kulturarven. Kommunerne er ansvarlige for i planlægningen at sikre vores fælles kulturarv. Den gode bevarende lokalplan skal sikre de bevaringsværdige bygninger og strukturer, som har betydning for den enkelte borger og for samfundets som helhed. Den bevarende lokalplan kan være med til at sætte fokus på byens spor fra fortiden. Er sporene først væk, er de svære eller umulige at genskabe - og derfor er den bevarende lokalplan et vigtigt element i kommunens planlægning. Den bevarende lokalplan er ofte et omfattende, detaljeret plandokument med tilhørende bilag i form af bygningsregistranter og analyser af byens dominerende træk og bebyggede strukturer. Derfor kræver den bevarende lokalplan mere tid til fordybelse, registrering og analyse - og dermed ikke mindst økonomi - og den opleves i nogle tilfælde som besværlig. aarhus arkitekterne har valgt at fokusere på bevaring og kulturarv som speciale. Temaet er et af flere, hvor tegnestuens andre kompetencer, f.eks. brugerstyret innovation, procesrådgivning og bæredygtighed, spiller perfekt sammen. Bæredygtighed er et tema som typisk ikke medtages i den bevarende lokalplan, men bæredygtighed og bevaring er tæt forbundne alene af den grund, at de store energibesparelser, der er opsat som politiske mål, primært skal findes i forbindelse med renovering af den eksisterende boligmasse. En betingelse for den bevarende lokalplans succes er, at debat, dialog og formidling fungerer. Vi ved, at den bevarende lokalplans detaljeringsgrad ofte skaber konflikter. Målet om at bevare kulturarven etablerer ofte et spændingsfelt mellem holdninger, økonomi og ejernes ønske om retten til selv at bestemme. Vi kan hjælpe med at etablere en proces, der skaber dialog og formidling. Den gode bevarende lokalplan kan bearbejde og ændre holdninger om kulturarven hos borgerne og politikerne, og det er påvist, at kommunalt fokus på kulturarven bl.a. skaber lokal udvikling, øget turisme og bidrager med øget oplevelsesøkonomi. Vores ambition er at vise, hvordan kulturarven og den bevarende lokalplan gennem formidling og dialog kan gøre historien og kulturarven mere synlig for både politikere, planlæggere og borgere.

11

12 by og landskab

13 omdannelse Landområdernes affolkning er udgangspunktet for byernes vækst. En bæredygtig byudvikling forudsætter, at der holdes et vågent øje med de arealer i byen, der ikke giver positiv værdi til det ønskede byliv, og som ikke længere bidrager til udvikling af bylivet. Det kan f.eks. være nedslidte og halvtomme erhvervsområder eller restarealer, der aldrig er blevet udnyttet. Disse arealer kan revitaliseres til en mere positiv anvendelse for byens beboere, og områdernes omdannelse er et vigtigt element i bestræbelserne på at begrænse arealforbruget. Byomdannelsen skal også tilføre byen arkitektonisk kvalitet. Omdannelsen skal derfor ske til nye funktioner, der tilfører liv og oplevelse og bør sætte fokus på at forbedre bymiljøet ved f.eks. at minimere støj, lugt og trafik. Byomdannelse skal gøre byen mere bæredygtig. En veltilrettelagt proces er en forudsætning for succes med byomdannelse. Der er mange interessenter i et byomdannelsesprojekt, og vores erfaring er, at dialogen mellem alle parter skal gennemføres, før det egentlige planarbejde kan begynde. aarhus arkitekterne har udviklet en projektscreening, som er en god begyndelse, også på byomdannelsesprojekter. Vi kan hjælpe med at udvikle og analysere konkrete projekter, f.eks. nye byrum og omdannelse af nedlagte erhvervsområder. aarhus arkitekterme har erfaring med at gennemføre områdefornyelsesprojekter, som kan opnå tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriet. Vi kan hjælpe med at varetage hele processen fra indkredsning af opgaven over ansøgningsprogram til gennemførelsesfasen.

14 by og landskab fornyelse i byen En stor dei af boligmassen i Danmark drives af boligselskaber. Mange af disse boliger trænger til en opdatering, specielt set i lyset af energi- og ressourceforbruget i fremtiden. Men også ud fra en social synsvinkel. aarhus arkitekterne samarbejder med boligselskaber om udvikling og vedligeholdelse af bygninger og deres omgivelser. Vi lægger stor vægt på en god og konstruktiv dialog med alle involverede parter, bl.a. beboere, boligselskaber og kommuner. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte bebyggelse, så resultatet af samarbejdet anviser konkrete og økonomisk realistiske løsninger til den enkelte bebyggelse - indvendigt som udvendigt. Dette sikres ved en nøje gennemgang af bl.a. bebyggelsens tilstand, beboerønsker, beboersammensætning samt den bymæssige sammenhæng bebyggelsen indgår i. Som en naturlig del af udviklingsarbejdet retter vi blikket mod de bymæssige omgivelser, en given bebyggelse er placeret i. Vi ser også på områdets fremtidige udvikling, og på om vi kan forstærke de kvaliteter, der allerede eksisterer i den enkelte bydel. I sådanne situationer introducerer vi nogle konkrete og realistiske løsninger i samarbejde med områdets beboere og den enkelte kommune, der sikrer en attraktiv bydelsudvikling til glæde for nuværende og kommende borgere.

15

16 by og landskab

17 udvikling i landsbyer Landsbyerne er under pres. Stor fraflytning, tomme boliger som forfalder og tilflytning af ressource-svage grupper forstærker en uheldig udvikling. Debatten bølger frem og tilbage, og kontroversielle forslag om helt at nedlægge landsbyer og jævne dem med jorden får sindene i kog. På tværs af synspunkterne er der dog ved at opstå en fælles erkendelse af, at der skal gøres noget. aarhus arkitekterne kan foretage en analyse og vurdering af landsbyer. Den kan danne baggrund for en kvalitativ udpegning af, hvilke landsbyer der kan få vendt udviklingen ved at få et løft, der kan (gen)skabe et attraktivt landsbymiljø. Målet er en sammenhængende og bæredygtig landdistriktsudvikling, hvor landdistrikterne ses som en helhed frem for individuelle landsbyer, der alle skal have det samme. Ved at tage udgangspunkt i en analyse af den enkelte landsby og klarlægge styrker og svagheder, udarbejder vi en udviklingsstrategi, der er unik for den enkelte landsby - en plan, der sætter fokus på realisering, dialog og lokal forankring. Udviklingsstrategien udmøntes i en landsbyplan og tager udgangspunkt i fysiske tiltag på alle niveauer - lige fra blomster ved byskiltet til omlægning af hovedgaden. Vi mener, at der i høj grad også bør sættes fokus på, hvad den enkelte husejer kan gøre for at ændre bybilledet. Det nytter ikke at ofre en ny hovedgade, hvis omgivelserne ligner en losseplads. Udviklingsstrategien samler de forskellige tiltag, koordinerer dem indbyrdes og sikrer en sammenhæng og en rød tråd i landsbyens udvikling. aarhus arkitekterne kan bidrage til at skabe dialog, hvor vores erfaringer kan hjælpe med at sætte fokus på beboernes ønsker og kommunens administrative grundlag.

18 by og landskab projektscreening Vi udarbejder projektscreeninger før et projekt sættes i gang, baseret på de oplysninger, som foreligger på starttidspunktet. Screeningen er et værktøj, der skaber et samlet overblik over de relevante forhold og indgår som en forudsætning for den efterfølgende planlægning for projektet. Screeningen klarlægger arbejdets omfang og giver et billede af tidsforløb og af sandsynligheden for realisering. Projektscreeningen er en dynamisk proces. I et projektforløb ændrer forudsætningerne sig i takt med, at projektet udvikler sig. I en projektscreening kan ændringer og justeringer løbende vurderes, så der hele tiden er overblik over de konsekvenser, ændringerne afføder. Planlægning kan være et kompliceret forløb med mange faktorer, der ændrer sig undervejs, og det er vigtigt at få et overblik over de usikkerheder, der kan opstå i et projektforløb. Der er mange faktorer, der kan ændre forudsætningerne for et projekts gennemførelse: Kan tidsplanen overholdes? Er der forhold, der skaber økonomisk usikkerhed? Hvilke plandokumenter skal tilvejebringes? Er grunden forurenet? Det er den viden, der er nødvendig at tilegne sig i et projektforløb, og det er dét, projektscreeningen kan. aarhus arkitekterne råder over de kompetencer, der er brug for i arbejdet med projektscreeningen, og vi har erfaring med at tilvejebringe den viden, der er nødvendig for at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt.

19 illustration: boliger i Fredriksværk, Rådhusparken.

20 N by og landskab

21 strategisk miljøvurdering Den strategiske miljøvurdering udarbejdes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer for at undersøge, om et projekt eller en plan påvirker miljøet væsentligt. Men den strategiske miljøvurdering er også et analyseredskab, som vi anvender og udvikler i vores daglige arbejde på tegnestuen. Udover den lovmæssige funktion har den strategiske miljøvurdering også en lang række alternative anvendelsesmuligheder. Den kan anvendes som risikovurdering i forhold til, om et projekt overhovedet kan realiseres, den kan give overblik over sammenhænge, og den kan bruges som prioriteringsparameter i forbindelse med lokaliseringsog anvendelsesundersøgelser. Den strategiske miljøvurdering kan således tilføje værdi og kvalitet til de planer og den kontekst, vurderingen skal indgå i både administrativt, fysisk og planmæssigt. Den systematik, der implicit ligger i den strategiske miljøvurdering, gør vurderingen til et godt analytisk redskab. Den er velegnet til at udpege emner, der skal behandles og reguleres i eksempelvis lokalplaner, og til at kvalificere beslutninger i den tidlige planproces. aarhus arkitekterne har udviklet en systematik i arbejdet med den strategiske miljøvurdering, så den kan anvendes som redskab i en dialogproces med og mellem myndigheder, interessenter, borgere og politikere. Vi har gode erfaringer med at anvende den strategiske miljøvurdering som værktøj til projektstyring, der kan udpege behov for kvalifikationer og kompetencer til løsning af en given opgave.

22 by og landskab dialog og proces Siden planlovens fødsel er der udviklet en tradition for offentlighedens deltagelse i planprocessen. Ved enhver planopgave handler det om at sikre, at planlovens krav om offentlighed og borgerinddragelse opfyldes. Men endnu vigtigere er det at sikre en konstruktiv dialog med borgere, bygherrer, politikere og interesseorganisationer så tidligt i processen som muligt. Udgangspunktet for dialog er, at deltagerne hver på deres måde kan bidrage til at kvalificere planer og projekter. God planlægning forudsætter gode processer. En forudsætning for den gode, konkrete dialog er, at planen er så klar og tydelig i tekst og illustrative visualiseringer, at den kan danne grundlag for en forståelige og gennemskuelig kommunikation. I den efterfølgende realisering af planen er netop gennemskueligheden en vigtig forudsætning for den videre dialog mellem bygherre, borgere og myndighed. aarhus arkitekterne hjælper gerne med at tilrettelægge dialogprocesser, som kan medvirke til en kvalificeret borgerinddragelse med fælles fodslag og forståelse for projektet. Dialogen skal tage udgangspunkt i den konkrete plan, og allerede fra begyndelsen skal der opstilles klare mål og forventninger til resultatet. Dermed øges planens mulighed for realisering.

23 foto: Region Midtjylland, Århus

24 by og landskab

25 realisering Der er mange faktorer i spil i planlægningsprocessen, og de har alle indflydelse på, om planen kan realiseres. Ofte er kommunerne afhængige af, at private aktører medvirker til at realisere planernes visioner og intentioner. Projektets realiserbarhed er i høj grad påvirket af alle de aktører, der deltager i planlægningsprocessen. Gode og kvalitative samarbejdsprocesser mellem de forskellige aktører er derfor afgørende, og de er i mange tilfælde en betingelse for planens succes. En vigtig øvelse for bygherre og den enkelte kommune er således hele tiden at vurdere planernes realiseringsgrad samt at være opmærksomme på eventuelle samarbejdspartnere, der kan medvirke til realisering. Hvis private aktører skal realisere planen, skal de dele visionerne for udviklingen, og her er dialogen afgørende. Der er en tæt sammenhæng mellem sandsynligheden for realisering og det arbejde, der foregår i planforløbet. aarhus arkitekterne kan hjælpe med at foretage vurderinger af, hvem der kan realisere projektet efter planens vedtagelse, hvilke aktører planens succes er afhængig af, og hvordan de politiske visioner kan føres ud i livet. Planprocessen stopper med andre ord ikke med selve vedtagelsen af planen, men fortsætter videre ind i realiseringsfasen. aarhus arkitekterne kan indgå i planprocessen fra starten med koordinering og samling af aktørernes visioner, og vi kan følge projektet frem til den endelige realisering, så interesser og visioner går op i en højere enhed. På den måde undgås negative overraskelser og konflikter i realiseringsfasen.

26 by og landskab referencer Vores arbejdsområde er hele planspektret samt de opgaver, der er afledt heraf. Vores referencer spænder fra de helt store perspektiver som kommuneplanlægning, analyser og undersøgelser til lokalplaner og bebyggelsesplaner, hvor detaljen spiller en vigtig rolle. by og landskab er en nystartet afdeling hos aarhus arkitekterne. Afdelingens medarbejdere har dog en lang liste af referencer fra tidligere ansættelser, hvoraf nogle her er medtaget for at synliggøre vores brede erfaringsgrundlag. * markerer en reference fra tidligere ansættelse

27 referencer analyser Trafikanalyse for Lille Barnow, Århus Kunde: Aarhus Universitet, 2009 Byudviklingsmuligheder på Rømø Fremtidige boligbehov i Tønder og Ballum Kunde: Tønder Kommune, 2008 Arkitektonisk kvalitet i nye boligområder, Esbjerg Kunde: Esbjerg Kommune, 2008 boliger Lokalplan for boliger ved Tilst Parkvej, Århus Kunde: Privat bygherre, 2009 Lokalplan for skovbebyggelse ved Ullerupvej, Skærbæk 2 lokalplaner og kommuneplantillæg for boliger ved Havneby, Rømø Kunde: Tønder Kommune, 2009 Lokalplan for boliger ved Nørremarksvej, Vejle Kunde: Vejle Kommune, 2009 Lokalplan for nyt boligområde, Visby Lokalplan for boliger, Møgeltønder Kunde: Tønder Kommune, 2008 detailhandel centerplanlægning Lokalplan for nyt citycenter, Skanderborg Kunde: Enggaard a/s, 2009 Lokalplan for butikscenter ved Kongensgade, Esbjerg Kunde: Esbjerg Kommune, 2008 Lokalplan for detailhandel, Tønder Kaserne Kunde: Intergruppen a/s, 2008 erhverv Lokalplan og kommuneplantillæg for ECCO Center, Tønder Kunde: ECCO, 2009 Lokalplan for blandet bolig og erhverv ved Havnepladsen, Vejle Lokalplan for erhvervsområde, Vejle Kunde: Vejle Kommune, 2009 Lokalplan for erhvervsområde, Give Øst Kunde: Vejle Kommune, 2008 Lokalplan for nyt erhvervsområde og ny genbrugsplads, Svendborg Kunde: Svendborg Kommune, 2008 Lokalplan og kommuneplantillæg for nyt boligområde, Hedensted Kunde: Privat bygherre, 2008

28 by og landskab ferie fritid oplevelse Lokalplan og kommuneplantillæg for feriecenter, Abild Kunde: Privat bygherre, 2009 Lokalplan og kommuneplantillæg for rideskole og forlystelsespark, Rømø Kunde: Tønder Kommune, 2009 Lokalplan for Skærbæk Feriecenter Kunde: Tønder Kommune, 2008 *Lokalplan for Danfoss Universe, Nordborg Kunde: Danfoss a/s, 2007 *Lokalplan og kommuneplantillæg for Hotel Lakolk, Rømø Kunde: Hotel Lakolk, 2007 industri *Lokalplan, kommuneplantillæg og VVM for Cheminova, Lemvig Kunde: Cheminova og Miljøcenter Århus Lokalplan for råstofområde, Horsens Kunde: Dansand a/s, 2008 *Lokalplan for betonvarefabrik, Agerskov Kunde: Tønder Kommune, 2007 infrastruktur *Kommuneplantillæg for fast forbindelse over Randers Fjord Kunde: Randers Kommune, 2008 institutioner Lokalplan for Studenterkurset i Sønderjylland, Toftlund Lokalplan og kommuneplantillæg for Statsfængslet Renbæk Kunde: Tønder Kommune, 2009 kulturarv Bygningsregistrant for Tønder Midtby Bevarende lokalplaner og kommuneplantillæg for Tønder Midtby Kunde: Tønder Kommune, 2009 Bevarende lokalplan for Asminderød Kro og boliger, Asminderød Kunde: Fredensborg Kommune, 2009 Bevarende lokalplan og kommuneplantillæg for Vesterende- og Østerende Ballum Kunde: Tønder Kommune, 2008 masterplaner Udvikling af ECCO Center, Tønder Kunde: ECCO, 2008

29 omdannelse *Lokalplan for omdannelse af Augustenborg Havn Kunde: Augustenborg Kommune, 2007 udviklingsplaner udstykningsplaner Udviklingsplan for 150 ha nyt boligområde ved Tilst, Århus Kunde: Private grundejere, 2009 projektscreeninger Tønder Arena Kunde: Tønder Kommune, 2009 Nyt citycenter, Skanderborg Kunde: Enggaard a/s, 2009 Nyt erhvervsbyggeri, Roskilde Kunde: Privat bygherre, 2009 strategisk miljøvurdering SMV for nyt citycenter, Skanderborg Kunde: Enggaard a/s, 2009 Skovbebyggelse ved Ullerupvej, Skærbæk Boligområder ved Havneby, Rømø Kunde: Tønder Kommune, 2009 Nyt boligområde, Hedensted Kunde: Privat bygherre, 2008 Nyt boligområde, Visby Kunde: Tønder Kommune, 2008 Erhvervsområde og genbrugsplads, Svendborg Kunde: Svendborg Kommune, 2008 *Udviklingsplan for 3 landsbyer Kunde Augustenborg Kommune, 2007 SMV for rideskole og forlystelsespark, Rømø Kunde: Tønder Kommune, 2009 SMV for erhvervsområde og genbrugsplads, Svendborg Kunde: Svendborg Kommune, 2008 *SMV for Hotel Lakolk, Rømø Kunde: Hotel Lakolk, 2007 Kreditering Rådhushaven i Frederiksværk er udarbejdet i samarbejde med 1:1 Landskab Fotografier: aarhus arkitekterne a/s (hvor ikke andet er nævnt)

30 by og landskab aarhus arkitekterne aarhus arkitekterne er en moderne og internationalt orienteret tegnestue. Vi arbejder med arkitektur, design og planlægning i alle faser fra konceptudvikling til byggeledelse og fagtilsyn. Tegnestuen beskæftiger sig bredt med alle arkitekturens felter, men har derudover spidskompetencer inden for sundhed, planlægning, brugerundersøgelse og bæredygtighed. Projekterne vi skaber er oftest resultatet af en procesorienteret tilgang, hvor vi sammen med andre af byggeriets parter og projektets bygherre arbejder mod et fælles defineret mål. Igennem samarbejde udvikler vi et klart og visionært koncept, som kan danne afsæt for smuk og oplevelsesrig arkitektur. Ved hvert projekt handler det om at udforske en opgaves særlige potentiale, dets muligheder og dets begrænsninger for at sikre den bedst mulige løsning - både i forhold til den økonomiske ramme og i relationen til stedet og landskabet, til samtiden, til brugerne og det liv, der skal udfolde sig. aarhus arkitekterne har afdeling i Århus og København og beskæftiger for øjeblikket ca. 50 personer.

31 kontakt inger ansbjerg, aarhus arkitekterne a/s europaplads 16, 3, dk århus c / rosenvængets sideallé 3, dk københavn ø / Svanemærket tryksag

32

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

aar hus arki design tekt erne

aar hus arki design tekt erne design aar hus arki tekt design grafik / tekst: aarhus arkitekterne a/s 2. udgave afdeling for design For os er design en integreret del af dét at skabe bygninger og rum, og designafdelingens opgaver ligger

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Mellemformsplaner Ellen Højgaard Jensen 4. september 2014

Mellemformsplaner Ellen Højgaard Jensen 4. september 2014 Mellemformsplaner Oplæggets indhold Mellemformsplaner- et problem eller en styrke? Anbefalinger fra projekt Fornyelse af planlægningen og projekt Innovativ plankultur. Hvad er en mellemformsplan? En mellemregning

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

Lokalplanlægning i Frederikssund. En guide til bygherrer

Lokalplanlægning i Frederikssund. En guide til bygherrer Lokalplanlægning i Frederikssund En guide til bygherrer 1 En lokalplan er... en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt

Læs mere

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Bæredygtige lokalplaner

Bæredygtige lokalplaner Bæredygtige lokalplaner Kommunernes værktøjer til arbejde med bæredygtighed i lokalplaner Maj 2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques Status 62 kommuner deltog i elektronisk spørgeundersøgelse og 9 i

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning forsamlingshuse I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Planlæggere Nordfyns Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 3 2. KORT OM NORDFYNS KOMMUNE... 3 3. STILLINGERNE... 4 4. PROFIL... 5 5. ANSÆTTELSESVILKÅR...

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner

Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner Plan-, Bygge- og Miljøcenter Sagsbehandler: Kristina Moos Den 11. september 2008 Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner Lovmæssigt grundlag Tre forskellige lovgivningsområder

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere