HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?"

Transkript

1 HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning Sociologisk Institut, Københavns Universitet Svaret på det spørgsmål jeg er blevet stillet: hvad (sker der) med bypolitikken, hvis den almene sektor markedsgøres, kan ikke gives entydigt. Det kommer an på, hvorledes markedsgørelsen af den almene sektor gennemføres, og på hvorledes bypolitikken afgrænses og indrettes. Markedsgørelsens mulige ansigter Etableringen af en fri almen boligsektor er ikke entydigt bestemt. Det kan ske på mange forskellige måder. I en bypolitisk sammenhæng er det interessante spørgsmål, hvorledes relationen mellem kommunen og den almene boligsektor bliver udformet. Den kunne blive: som i gamle dage: Kommunen og den almene boligsektor har ingen særlige relationer. De almene boligselskaber bestemmer selv i betydelig grad gennem medlemskab og ventelister, hvem de vil leje ud til og hvem de ikke vil leje ud til. Det fører med stor sandsynlighed til at nogle af de mest problematiske borgere vil få meget svært ved selv at finde sig en bolig. I gamle dage var det nemlig de private udlejningsboliger og de kommunale boliger men altså ikke de almene boliger, som husede de svageste grupper på boligmarkedet. Det gør de (næsten) ikke mere. Der er for det første blevet langt færre private udlejningsboliger, og en stor del af dem, der fortsat findes, er boliger for familie, venner og bekendte, eller pensionskasseboliger for bedrestillede grupper. Og de kommunale boliger er stort set forsvundet. Hvis de almene boliger kan slippe for de mest belastende lejere vil de være fristet til at gøre det. Det kan på et eller andet tidspunkt føre til, at kommunen selv må opfører og driver sociale boliger i form af husvildeboliger eller forskellige former for institutioner for hjemløse, narkomaner, psyisk syge etc. Det ville være lige som at stille uret år tilbage. Det er næppe realistisk næsten som nu: Man kunne også forestille sig, at en fri almen boligsektor opretholder nogenlunde samme relationer til kommunen som i dag. Kommunen indskyder grundkapital i alment nybyggeri og får/opretholder en anvisningsret til X% af lejlighederne. Kommunen enten betaler eller stiller sikkerhed for nogle af de mest problematiske beboeres huslejebetaling, som den almene boligsektor så er forpligtet til at skaffe boliger til. Lidt

2 afhængigt at styrkepositionen på det lokale boligmarked kunne man tænke sig, at de frie almene boligselskaber kan forhandle vilkårene for, og størrelsen af, anvisningsretten. I vækstområderne hvor boligerne kan lejes ud til anden side vil boligselskaberne stå stærkt i forhandlingerne, mens det modsatte vil gælde i tilbagegangsområderne. med markedsgørelse helt igennem: Endelig kunne man tænke sig, at markedsgørelsen bliver gennemført konsekvent. Relationen mellem kommune og den frie almene boligsektor bliver en ren markedsrelation, hvor der indgås forretningsmæssige aftaler parterne imellem. Det kan ske på forskellig vis, f.eks. ved at kommunen udbyde sine bolig-sociale problemer og ser hvilke boligudlejere, som vil løse problemerne og til hvilken pris. Jeg vil diskutere denne model mere udførligt i relation til bypolitikken i det følgende. Bypolitikkens afgrænsning og indretning Den statslige bypolitik afgik stort set ved døden i 2001, så den relevante bypolitik kan afgrænses til kommunernes bypolitik. Hvilke delelementer består den af, og hvorledes vil de blive berørt, hvis den almene boligsektor sættes fri på markedet? Væsentlige delelementer i den kommunale bypolitik vedrører forholdene for erhverv, service, kultur og transport. Der er næppe nogle af disse dele af bypolitikken, som berøres nævneværdigt af ændrede markedsmæssige vilkår for den almene boligsektor. Det gør vilkårene for den kommunale bolig- og bosætningspolitik derimod. Temmelig meget, hvis der blev tale om en tilbageføring til gamle dage. Så skulle kommunerne selv drive sociale boliger/institutioner i større udstrækning. Det er som nævnt næppe realistisk. Vilkårene for den kommunale bolig- og bosætningspolitik vil blive berørt mindst, hvis en fremtidig markedsgørelse udformes næsten som nu, og mest hvis markedsgørelsen føres helt igennem. Det er derfor mest interessant at vurdere, hvad der vil ske i bypolitikken, hvis det bliver den konsekvente markedsmodel, der realiseres. Helt grundlæggende vil kommunerne i langt højere grad end i dag skulle gøre sig klart, hvorledes det kommunale boligmarked fungerer, hvilke boliger forskellige grupper efterspørger, hvilke ændringer der er i bosætningen, hvor og hvorledes byudviklingen skal foregå, og især hvorledes kommunen vil løse de boligsociale problemer for de svage grupper, herunder hvem der skal løse problemerne.

3 Den kommunale bolig- og bosætningspolitik har altid været afhængig af markedets vilkår. Men den almene boligsektors begrænsede markedsafhængighed har kunne bruges og er blevet brugt til at gennemføre byudvikling, hvor markedet ikke kunne eller ville. Det har både ført til lykkelige situationer, hvor kommunen og almennytten i fællesskab har åbnet nye bosætningmuligheder men det er også gået galt, når nye boligområder tiltrak nogle andre beboergrupper, end dem de var bygget til. I en markedsgjort fremtid tvinges både kommune og boligselskaber til i langt højere grad at tænke markedsmæssigt ved udviklingen af nye boligområder. Og det er vel stort set en fordel. Sikringen af boliger og bosætning til de selvhjulpne to-forsørgerfamilier med gode job og velfungerende børn, dem som alle vil ha, bliver kun marginalt påvirket af en markedsgørelse af de almene boliger, for denne familietype bor stort set altid i ejerbolig. Den lille påvirkning, som kan ske, er, at den frie almene boligsektor udvikler fristende bosætningsalternativer i visse afdelinger for denne attraktive familietype. Sådanne fristelser kunne f.eks. være nye ejerformsvarianter, som hybrider mellem ejer-, andels- og lejeboligerne, boliger hvor serviceniveauet er højt, prisen er rimelig, og naboerne ikke er alt for belastende. En fri almen boligsektor kan utvivlsomt opfinder og markedsfører sådanne fristelser, og derved (igen) blive almen og ikke social. En sådan udvikling kunne være med til at mindske segregationen på boligmarkedet. Helt anderledes vanskeligt kan det blive, at sikre en fremtidig boligforsyning til dem de andre ikke vil lege med : fattige enlige og enlige forsørgere uden for arbejdsmarkedet på hel eller delvis offentlig forsørgelse, indvandrere i samme situation, de psykisk syge, alkoholikerne, narkomanerne. Kommunerne kan få et alvorligt problem med at skaffe boliger til disse grupper, hvis den almene sektors forpligtelse til at huse disse svage grupper fjernes helt eller delvist i forbindelse med markedsgørelsen. Det er nemt at forestille sig, at de frie almene boligselskaber vil prøve at undgå den type lejere, som volder problemer og påfører selskaberne tab, ved enten selv at misligholde lejligheden, eller som skræmmer andre (gode) lejere væk. Det gælder i udpræget grad de psykisk syge og narkomanerne, samt i varierende omfang indvandrere og flygtninge. Man kunne også forestille sig, at boligselskaberne ville vælge en løsning, hvor de bosættes i isolerede boligafdelinger, hvis selskaberne ikke helt kan slippe for dem. Det vil fastholde og muligvis forøge segregationen. Men bosætningen af de svageste grupper er ikke et uløseligt problem. En mulig måske endda logisk konsekvens af markedsgørelsen ville være, at kommunerne i fremtiden købte sig til en løsning af sine bolig-sociale problemer. Det kunne f.eks. ske gennem udlicitering, hvor kravene til boligernes beliggenhed, standard, service mv. gøres op i udbudsmaterialet. Alle boligudlejere kunne byde ind med den pris de skulle have, for at huse og i en eller anden grad også servicere de vanskeligt stillede grupper. Det kunne for alle involverede parter, og måske i særlig grad for kommunerne

4 vise sig at blive en eye-opener, hvor de reelle omkostninger ved at huse de mere tunge problemgrupper, kom åbenlyst frem. I den ideelle verden vælger kommunen den løsning, som opfylder de sociale/driftmæssige krav til den laveste pris. I den virkelige verden kan det godt være, at nogle kommuner blot vælger den billigste løsning. I den ideelle verden vil nogle boligudlejere måske især nogle af de frie almene boligselskaber efterhånden blive rigtigt gode til at løse boligsociale problemer, de vil dyrke og udvikle denne markedsniche og samfundet vil opnå en bedre samlet løsning end i dag. I den virkelige verden er risikoen imidlertid, at en sådan specialisering vil trække i retning af nye semi-institutioner, som måske nok på kort sigt løser de boligsociale problemer, men som samtidigt øger segregationen på boligmarkedet og fastlåser nogle af de marginaliserede grupper i deres marginale position. En yderligere risiko er, at synliggørelsen af prisen for at løse boligsociale problemer, kan føre til at solidariteten i samfundet ikke holder. Det er ikke så svært at forestille sig, at der på et tidspunkt kan komme et flertal for forslag om besparelser, som umuliggør forsvarlige løsninger på de svageste gruppers boligproblemer. I så fald vil segregationens negative sider blive forstærket. Vi vil igen få synlig og påtrængende slumbebyggelser. Er der mest grund til at vente en positiv konsekvens af markedsgørelsen eller en negativ? Det er svært at svare på, der er få erfaringer at bygge på. Men personligt hælder jeg til den optimistiske vurdering, at frisættelsen og markedsgørelsen af den almene sektor vil udløse nye, kreative løsninger på tilsyneladende fastlåste problemer. Et eksempel på denne kreativitet kan findes i den svenske almennyttes historie. For små tyve år siden var der meget store udlejningsvanskeligheder i dele af million-programmets bebyggelser, og i de værst ramte bebyggelser havde boligselskaberne ofte opgivet både den fysiske og sociale genopretning. Netop disse områder opgivet af alle valgte det private, markedsbaserede selskab Formator at gøre til sit forretningsområde. Selskabet indgik forvaltnings- og investeringskontrakter med kommunerne om genopretning og drift af belastede boligområde. I en årrække på 5-6 år nåede selskabet meget fine resultater. De uløselige problemer blev løst de forhen opgivne områder blev efterspurgte, også af familier som havde mulighed for at vælge andre boligområder. En bypolitisk happy-end: bedre boliger og mindre segregation. Det kostede penge men det lod sig gøre. Der er stadig noget at lære af Formator. Desværre slutter historien ikke her. Formator overtog et meget stort, nedslidt boligområde ved Stockholm, og gik i gang med en omfattende fysisk renovering. Den løb imidlertid fra dem, så det endte med en konkurs. Det kommer an på Af ovenstående fremgår det, at der ikke er entydige svar på, hvorledes en markedsgørelse af den almene boligsektor, kommer til at influere på

5 bypolitikken og især de dele af bypolitikken som handler om at skabe gode (eller ligefrem bedre) forhold for de svageste grupper på boligmarkedet. Det kan være, at markedsgørelsen udløser en social og organisatorisk kreativitet i både boligsektoren og i kommunerne, som fører til meget bedre løsninger på de boligsociale problemer vi kender i dag. Friheden til udbyde komplekse løsninger af både de sociale og de boligmæssige problemer fra kommunernes side, og til at tilbyde mere samlede pakkeløsninger fra boligselskabernes side, kan ende lykkeligt. Men det kan så sandeligt også gå galt. Hvis solidariteten svigter, og mottoet bliver: fanden ta de sidste, så vil den segregerede by med fortabte slumområder, hvor alt håb lades ude, meget nemt blive en realitet i mange byer.

HAR VI EN FREMTID OG HVILKEN? Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd

HAR VI EN FREMTID OG HVILKEN? Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd HAR VI EN FREMTID OG HVILKEN? Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd Oplæg ved DABs seminar for formænd, næstformænd og bestyrelse Kollekolle d. 21.1.2006 Alene det at kunne stille spørgsmålet om

Læs mere

DEN ALMENE SEKTOR PÅ ET FRIT MARKED. Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd

DEN ALMENE SEKTOR PÅ ET FRIT MARKED. Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd DEN ALMENE SEKTOR PÅ ET FRIT MARKED Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd Oplæg ved Nykredits konference for den almene boligsektor Odense d. 6.3.2006 For blot 5-6 år siden var det kætteri af første

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby

Læs mere

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Rum og fællesskaber for ældre - Ensomhed

Rum og fællesskaber for ældre - Ensomhed Realdania Rum for alle At bidrage til at skabe byer, byrum og bygninger, der tilgodeser sårbare befolkningsgruppers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber. 2 Initiativ Rum og fællesskaber

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

3B s repræsentantskabsmøde 2009

3B s repræsentantskabsmøde 2009 3B s repræsentantskabsmøde 2009 24. juni 2009 kl. 18 Imperial Hotel - Vester Farimagsgade 9-1606 København V 1 Repræsentantskabsmøde Indhold Side Dagsordenen... 3 Dagsordenen punkt 3: Bestyrelsens forslag

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR?

HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR? HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR? Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd Oplæg på LO s høring om fremtidens boligpolitik

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og

Læs mere

Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 13. Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets orientering opfølgning på handleplan

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE

FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE BAGGRUND KAB har lavet et projekt, som vil gøre det bedre at bo alment og vise forskellighed blandt almene beboere Projektet er blevet til med støtte fra Bikubenfonden

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB Hedebosafdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Legathuset. Præstegårdsvej Plejehjem, Vesterled/Valbyvej Fløng Byvej Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Realdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.

Realdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia. Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem det

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 2. JUNI Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 2. JUNI Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 2. JUNI 2009 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Boligsocial medarbejder side 3-4 RVV side 4 Vækst med omtanke side 5 Konkurrenceevne side

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP AABsafdeling i Høje-Taastrup Afdeling 51. Pælestykkerene Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AFTALE Baggrund Hvert år i april afholdes et

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Den almene boligsektors rolle i samfundet

Den almene boligsektors rolle i samfundet SBi 2006:11 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning og undersøgelser? 1. udgave, 2006 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Foredrag ved Helsingør Boligselskabs seminar på Pharmakon i Hillerød d. 11. november 2006 Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Generel boliganvisning i Frederikssund

Generel boliganvisning i Frederikssund Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9. Udlejningsaftale (med fleksibel udlejning) mellem: Boligselskabet Munkesøparken LBF-: 277 og Kalundborg Kommune Ikrafttrædelse Aftalen er gældende med virkning fra den 01.01.2013. Aftalen erstatter alle

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2011

Selvevalueringsrapport 2011 Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger

Læs mere

Boliger til unge i Halsnæs Kommune

Boliger til unge i Halsnæs Kommune Velfærdsservice Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/11172 Dato: 19-11-2010 Sag: Sagsbehandler: Boliger til unge i Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent 1. Indledning

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere