Udviklingsplan. for Børn og Unges fælles funktioner Jan. Jan

Transkript

1 Udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Nov Dec Okt Jan 2014 Sep Feb Aug Mar Jul Apr Jun Jun Maj Maj Jun Apr Jul Mar mar Feb Jan 2013 Aug Jan Vinter 2013: Udviklingsplan for fælles funktionerne på baggrund af kvalitetsrapport og dialog Dec Sep Nov Okt

2 Indholdsfortegnelse Udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Om Børn og Unges fælles funktioner 3 10 Indsatsområdet Bedre viden 0-18 år Udviklingspunkt nr. 1: Bedre tegn på kvalitet 0-6 år Udviklingspunkt nr. 2: Et stærkere fælles sprog 0-18 år Opfølgning På lidt længere sigt Indsatsområdet Øget inklusion Udviklingspunkt nr. 1: Bedre tegn på succesfuld inklusion Udviklingspunkt nr. 2: Understøttelse af inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale Opfølgning På lidt længere sigt Indsatsområdet Udvikling af tilbud til udskolingselever Udviklingspunkt nr. 1: Kortlægning af eksisterende udskolingsmodeller Udviklingspunkt nr. 2: Etablering af udskolingsnetværk Opfølgning På lidt længere sigt Indsatsområdet Øget brug af pædagogisk IT Udviklingspunkt nr. 1: Teknisk understøttelse af arbejdet med pædagogisk IT Udviklingspunkt nr. 2: Didaktisk understøttelse af arbejdet med pædagogisk IT Opfølgning På lidt længere sigt

3 Udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Om kvalitetsprocessen Børn og Unges kvalitetsproces indebærer i hovedtræk, at der udarbejdes kvalitetsrapporter for alle enheder, at disse kvalitetsrapporter udgør grundlaget for en dialog om status og udvikling, og at man på baggrund af denne dialog udarbejder en fremadrettet udviklingsplan. Fra og med 2011 har Børn og Unges fælles funktioner også været omfattet af denne kvalitetsproces. udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner I foråret 2012 fik fælles funktionerne således sin første kvalitetsrapport (se Kvalitetsrapporten for fælles funktionerne omfatter alle afdelinger på Grøndalsvej dvs. både Pædagogisk Afdeling, Områdecheferne, Administrationsafdelingen og afdelingen for HR, Kommunikation og Trivsel og den bygger på forskellige oplysninger om kvaliteten af fælles funktionernes arbejde. Med afsæt i fælles funktionernes kvalitetsrapport, samt en række centrale byrådsbeslutninger vedr. Børn og Unge som samlet organisation, har direktør og forvaltningschefer hen over efteråret 2012 afholdt kvalitetsdrøftelser med de 8 områders lederteams. Hovedbudskaberne fra denne dialog om fælles funktionernes status og udvikling er fremhævet i faktaboksen på næste side. Lige som man lokalt og områdevist omsætter kvalitetsrapporter og -samtaler i udviklingsplaner, så har fælles funktionerne nu også for første gang udarbejdet med en udviklingsplan, som sætter den overordnede strategiske retning for kvalitetsudviklingen på Grøndalsvej over de kommende år. Indsatserne i denne fælles udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner skal forstås som en fællesmængde af udviklingsbehov som skal løses i et samarbejde på tværs af afdelingerne på Grøndalsvej. De indsatser, der indgår i denne fælles udviklingsplan, ligger således ud over det udviklingsarbejde, der i øvrigt pågår internt i de enkelte afdelinger på Grøndalsvej, og som håndterer en række mere afdelingsspecifikke udviklingsbehov. På den vis er fælles funktionernes fælles udviklingsplan at sidestille med de enkelte områders OmrådeUdviklingsPlaner. HR, Kommunikation & Trivsel Pædagogisk Afdeling fælles funktionernes udviklingsplan Administrationsafdelingen Områdechefer 3

4 udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner hovedpointer fra De områdevise kvalitetsdrøftelser De områdevise kvalitetsdrøftelser, som blev afholdt i efteråret 2012, tog dels afsæt i hovedpointerne i fælles funktionernes kvalitetsrapport, dels i det pågældende områdes væsentligste egne behov for understøttelse. Det generelle billede i fælles funktionernes kvalitetsrapport er, at der blandt de lokale ledere er tilfredshed med Børn og Unges fælles funktioner hvad angår faglig kvalitet, åbenhed og tilgængelighed når blot man ved, hvor man skal henvende sig. Især er tilfredsheden høj på de områder, hvor der finder et direkte og konkret samarbejde mellem fælles funktionerne og dagtilbud/ skoler/fu-tilbud sted. Det gælder eksempelvis kontakten med sprogkonsulenter, PPR-psykologer og LIS-konsulenter. Omvendt viser fælles funktionernes kvalitetsrapport også en række forbedringspotentialer. Mange lokale ledere tilkendegiver, at de har svært ved at gennemskue, hvem man skal henvende sig til, og hvilken understøttelse man kan forvente at få fra fælles funktionerne. Desuden efterlyser mange lokale ledere en bedre understøttelse af deres tværgående videndeling og samarbejde, både hvad angår pædagogiske/faglige emner og social kapital. Begge dele vedrører på forskellig vis fælles funktionernes understøttelse af den samlede organisations sammenhængskraft. Ved de områdevise kvalitetsdrøftelser var der stort fokus på at styrke sammenhængskraften i forhold til næste ledelseslag (de ledere, som ikke refererer direkte til en områdechef), bl.a. ved at se nærmere på samarbejdsformen mellem fælles funktionerne og næste ledelseslag. På tværs af de 8 områders lederteams blev følgende emner desuden fremhævet som de mest gennemgående ønsker til en styrket understøttelse fra fælles funktionerne: Forældresamarbejde og kommunikation Kommunikationen til og med forældrene omkring målene med den daglige pædagogiske praksis blev af alle 8 områder fremhævet som en vigtig, men svær opgave. Dagtilbud, skoler og FU-tilbud har brug for, at der tidligt og løbende sker en gensidig forventningsafstemning med forældrene. Det er en forudsætning for at kunne etablere et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene omkring børnenes trivsel, læring og udvikling. Det er også en forudsætning for at kunne arbejde målrettet med inklusion. 95 % målsætningen - Det at sikre tilstrækkelige faglige udfordringer for alle børn, og at hjælpe dem godt videre ind i et ungdomsuddannelsesforløb er fortsat i fokus over hele byen, og i 6 ud af 8 områder blev det fremhævet som et af de punkter, hvor der er størst behov for styrket understøttelse. Understøttelsen af en stærkere sammenhæng 0-18 år i lokalområderne via etableringen af et stærkere fælles sprog/en fælles faglig platform var også et gennemgående tema i drøftelserne af, hvor fælles funktionerne skal prioritere at styrke kvaliteten. Endelig var der et udbredt ønske fra de 8 områders lederteams til fælles funktionerne om at styrke understøttelsen forandringsprocesser, medarbejdertrivsel og motivation, samt af det lokale arbejde med digitalisering via en øget IT-/netværkskapacitet og bedre platforme. 4

5 Afsættet for de valgte prioriteringer i fælles funktionernes udviklingsplan Fælles funktionernes egen kvalitetsrapport og den dialogiske opfølgning med områdernes lederteams udgør i sig selv væsentlige pejlinger på, hvor fælles funktionerne skal løfte kvaliteten. I vores prioritering af udviklingspunkter har vi således skelet til de mest gennemgående lokale ønsker. Hertil kommer naturligvis de centrale byrådsbeslutninger, som sætter retning for kvalitetsudviklingen i hele Børn og Unge over de kommende år og dermed også i fælles funktionerne. Disse byrådsbeslutninger kan sammenfattes i følgende fire indsatsområder: Bedre viden 0-18 år Øget inklusion Udvikling af tilbud til udskolingselever Øget brug af pædagogisk IT På tværs af disse fire indsatsområder har byrådet dagsordensat, at Børn og Unge generelt skal styrke videndeling og forældresamarbejde i et 0-18 års perspektiv. I tillæg til den daglige løbende understøttelse af dagtilbud, skoler og FU-tilbud, samt det forestående arbejde med en folkeskolereform, vil det altså være på disse indsatsområder at fælles funktionerne i særlig grad vil prioritere understøttelse og kvalitetsudvikling i de kommende år. Hvordan det konkret vil ske, er beskrevet nærmere i de følgende fire kapitler. Øget netværksdannelse som metode til videndeling er et centralt element i fælles funktionernes udviklingsplan 5

6 Et stærkere fælles sprog skal styrke videndeling, tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde Fælles sprog som overliggeren Læser man på tværs af de indsatsområder, byrådet har fastsat for Børn og Unge, og de svar fælles funktionerne vil bidrage med, så er der én pointe, som går igen: Uanset hvilket indsatsområde man betragter, så er udgangspunktet, at kvalitetsudvikling i Børn og Unge i væsentlig udstrækning sker lokalt og at det er fælles funktionernes opgave, med afsæt i byrådets beslutninger, at sætte rammer og retning samt at understøtte den lokale opgaveløsning og kvalitetsudvikling, bl.a. via videndeling om, hvad der virker. En vigtig præmis for at kunne det, er, at alle taler samme sprog - på tværs af 0 18 år, mellem medarbejdergrupper, vertikalt og horisontalt i organisationen. Fælles sprog og fælles tegn er grundlaget for videndeling om, hvad der virker i forhold til børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det er også grundlaget for netværksdannelse, for et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og en tidlig indsats og sammenhængende indsats på tværs af dagtilbud, skole og fritids- og ungdomsområdet. Endelig er det grundlaget for et sammenhængende og konstruktivt forældresamarbejde. Derfor er fælles sprog en slags overligger i denne udviklingsplan både, når det handler om at udvikle vores understøttelse af bedre viden 0-18 år, øget inklusion, udvikling af udskolingen og øget brug af pædagogisk IT. Og både, når det handler om at styrke mulighederne for videndeling og forældresamarbejde på tværs af disse indsatsområder. 6

7 Lidt uddybende om indsatsområderne og fælles funktionernes prioriteringer Med den politiske behandling af kvalitetsrapporteringen for hele Børn og Unge 2011 bekræftede byrådet, at de fire effektmål stadig er et dækkende udtryk for kvalitet 0-18 år. Desuden bekræftede byrådet, at Børn og Unges styringsfilosofi med et udstrakt lokalt råderum til at tilrettelægge arbejdet med at indfri de fælles mål, også fortsat gælder. For fælles funktionerne betyder det, at vi fortsat skal bidrage til det lokale arbejde med de fælles mål ved at understøtte dagtilbud, skoler og FU-tilbuds anvendelse af de 9 strategier i deres udnyttelse af det lokale råderum vedr. ressourcer, organisering og ydelser. udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Både kvalitetsrapporteringen for hele Børn og Unge og den dialogiske opfølgning på fælles funktionernes kvalitetsrapport pointerede dog, at en forudsætning for lokal kvalitetsudvikling er, at Børn og Unge som samlet organisation styrker omfanget af videndeling og styrker forældresamarbejdet 0-18 år. Helt konkret er der fx brug for bedre tegn på kvalitet på 0-6 års området og et stærkere fælles vidensgrundlag at udvikle de lokale udskolingstilbud ud fra. På baggrund af rådmandens drøftelser med udvalget, er fælles funktionernes svar på disse udfordringer en strategisk satsning på at udvikle grundlaget for et stærkere fælles sprog 0-18 år samt en styrket understøttelse af netværksdannelsen i Børn og Unge. Et stærkere fælles sprog 0-18 år forudsætter som nævnt både bedre tegn på kvalitet og en større gensidig anerkendelse af hinandens tegn. Netværk er en metode til at håndtere kompleksiteten i en stor organisation, og til at sætte organisationens erfaringsbaserede viden i spil, så den bliver delt, erkendt og omsat til fælles forståelse og udvikling af nye koncepter. I første omgang etableres der netværk omkring de fire strategiske indsatsområder. Netværkene skal opsøge, videreudvikle og dele erfaringsbaseret og forskningsbaseret viden med henblik på udvikling af opgaveløsningen. Netværkene skal desuden bidrage ind i og forstærke den videndeling, der allerede sker på kryds og tværs i Børn og Unge, i lokaldistrikterne, i områdeledelserne, MED-organisationen mv. Netværkene omkring de fire indsatsområder er strategisk højt prioriterede. Fælles funktionerne afsætter derfor ressourcer til at etablere og drive netværkene. Sammensætningen af netværkene skal sikre, at forskellige perspektiver og erfaringer er repræsenteret samtidig med at netværkene er både bæredygtige og agile. Det betyder også, at sammensætningen over tid kan ændre sig med henblik på at skabe den rette balance mellem stabilitet og udvikling. Desuden understøttes driften af netværkene både fagligt, processuelt og virtuelt. Møder i netværkene understøttes med faglige input og hjælp til proces- og mødeledelse, videndeling og innovation. Netværkene understøttes også elektronisk via etableringen af projektrum på platforme, som er tilgængelige for Børn og Unges ansatte. Det giver mulighed for digitale møder og refleksion blandt netværksdeltagerne, lige som det giver andre interessenter mulighed for at følge og bidrage til netværkenes arbejde. 7

8 Grundtanken er, at fælles sprog og netværk tilsammen kan lette videndeling, overgange og tværfagligt samarbejde indbyrdes mellem det pædagogiske personale i dagtilbud, skoler og FU-tilbud og dermed styrke det lokale arbejde med kvalitetsudvikling, sammenhængskraft og social kapital. Relevansen heraf bliver kun større i forbindelse med implementeringen af den kommende folkeskolereform. Et stærkere fælles sprog kan også lette det pædagogiske personales kommunikation til og med forældrene om målene med den pædagogiske praksis, og dermed give forældrene et klarere billede af, hvor de kan bidrage. Kvalitetsrapporteringen handler om alle fire effektmål i bred forstand. Hertil kommer de seneste budgetforligs mere specifikke fokus på inklusion. Hvad angår inklusion, så mangler man et klart, fælles billede internt i MBU og på tværs af MBU og MSB af, hvornår inklusion lykkes og hvordan det kan måles. Desuden er der fortsat brug for at blive klogere på, hvordan inklusionsindsatserne bedst tilrettelægges. Begge dele er udfordringer, som vi ikke er alene om i Aarhus, men som også gælder nationalt og internationalt. Også ift. inklusion er fælles funktionernes svar en strategisk satsning på i samarbejde med MSB at udvikle gode og gensidigt anerkendte tegn på, hvornår inklusion lykkes (dvs. en del af arbejdet med fælles sprog ) og at understøtte netværksdannelse og øvrige veje til stærkere inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale. Endelig har Pædagogisk IT været et gennemgående fokusområde ved de seneste budgetforlig. Dette fokusområde har en lidt anden karakter i og med at det i ringere grad end de øvrige indsatsområder er groet nedefra. Der er såvel fra regeringens som byrådets side et krav om øget brug af IT i det pædagogiske arbejde. Men hvis IT i det pædagogiske arbejde reelt skal være en løftestang for børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling, så er der dels brug for at få det trådløse netværk og princippet om bring your own device til at virke. Desuden er der brug for et stærkere fælles billede af, hvornår digitale læremidler og digital didaktik bidrager lige så meget som eller mere end analoge læremidler og didaktik til de fire effektmål. Selve kablingen af det trådløse pædagogiske net (i første omgang på skoleområdet) og de strategiske beslutninger om drift og support i forbindelse med princippet om bring your own device vil derfor have høj prioritet i fælles funktionerne over de kommende år. Desuden vil fælles funktionerne med etableringen af et kraftcenter for pædagogisk IT - styrke det fælles vidensgrundlag og de didaktiske overvejelser bag anvendelsen af digitale læremidler, bl.a. via øget netværksdannelse omkring pædagogisk IT. Udviklingsplanen som fælles funktionernes interne ledelsesredskab Denne udviklingsplan er primært et internt prioriterings- og ledelsesredskab for fælles funktionerne. Til forståelsen af udviklingsplanen som ledelsesredskab hører en opmærksomhed på følgende: 8

9 Udviklingsplanen som fælles funktionernes interne ledelsesredskab For det første er det vigtigt at understrege, at der her er tale om en fælles udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner: En række af de ønsker til kvalitetsudvikling i fælles funktionerne, som de lokale ledere tilkendegav i kvalitetsrapporten og ved de områdevise kvalitetsdrøftelser, kalder på meget afdelingsspecifikke tiltag. Disse ønsker håndteres derfor i de underliggende udviklingsplaner for de enkelte afdelinger på Grøndalsvej. Omvendt kræver byrådsbeslutningerne og en del af de lokale ønsker til understøttelse, at der etableres et bredere samarbejde om mere overordnede, strategiske satsninger på tværs af alle afdelinger på Grøndalsvej. Det er disse overordnede, strategiske satsninger, som er beskrevet i denne fælles udviklingsplan for fælles funktionerne. For det andet er det vigtigt at fremhæve, at udviklingsplanen er tænkt som et dynamisk dokument, der løbende opdateres efterhånden som udviklingspunkter afsluttes og andre sættes i gang. Denne første generation af udviklingsplanen for Børn og Unges fælles funktioner indeholder de første nødvendige svar det udviklingspunkter, vi ser som de allermest presserende. Disse udviklingspunkter er udvalgt i bevidsthed om, at de ikke kan stå alene der skal mere til. Udviklingsplanen er således skrevet med primært fokus på det korte sigte - suppleret med en skitse til, hvad ligger i forlængelse heraf. Fælles funktionernes udviklingsplan revideres i begyndelsen af Endelig for det tredje skal det fremhæves, at der er visse niveauspring mellem de forskellige indsatsområder og udviklingspunkter: Nogle områder har længe været i fokus, og her kan fælles funktionerne tilrettelægge målrettede strategiske tiltag det gælder eksempelvis udviklingen af bedre tegn på kvalitet på 0-6 års området som ét af redskaberne til fælles sprog og videndeling. På andre områder er vi langt mere famlende fx hvad angår de didaktiske overvejelser bag anvendelsen af pædagogisk IT. 9

10 Om Børn og Unges fælles funktioner Organisering Fælles funktionerne er organiseret som vist på diagrammet nedenfor. Det vigtigste hensyn bag denne organisering er at sikre, at fælles funktionernes service og ydelser hele tiden udvikles, så de matcher de aktuelle behov for understøttelse i dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Samtidig er det et bærende hensyn bag organiseringen, at Børn og Unges fælles funktioner skal understøtte helhedstænkning og 0-18 års perspektiv i forhold til børnene og de unge, sådan at de oplever den størst mulige sammenhæng i Børn og Unges ydelser. RÅDMAND Organisationsdiagram Børn og Unges fælles funktioner DIREKTØR Ledelsessekretariat Økonomisk Sekretariat hr, kommunikation & trivsel ADMINISTRATIONSAFDELING pædagogisk afdeling - områder PÆDAGOGISK AFDELING Kommunikation & Arbejdsmiljø Personale & Udvikling Økonomi Pladsanvisningen Fællessekretariat Planlægning Tandplejen Pædagogik og Integration PPR og Specialpædagogik Bygninger Sundhed og Trivsel inkl. Sundhedsplejen It 8 områder Dagtilbud Skoler Fritids- og Ungdomsskoletilbud 10

11 Opgaver Opgaveporteføljen for Børn og Unges fælles funktioner omfatter både traditionelle forvaltningsopgaver og direkte borgerrettede serviceopgaver. Fællesfunktionerne understøtter således den lokale varetagelse af kerneopgaver i forhold til børnene og de unge. Det gør fælles funktioner ved ledelsesmæssigt, fagligt, kommunikationsmæssigt og administrativt at understøtte kvalitetsudvikling i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, og ved at varetage de driftsopgaver, som ikke hensigtsmæssigt kan varetages decentralt. udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner I tillæg hertil blev PPR, sundhedsplejen og tandplejen ved budgetforliget for 2011 organisatorisk forankret som en del af fællesfunktionerne både for at sikre en sammenhængende servicering af dagtilbud, skoler og FU-tilbud, og for at styrke den direkte støtte til børnene, de unge og deres forældre. Sammen med bl.a. pladsanvisningen og elevadministrationen samt sprogkonsulenterne varetager PPR, sundhedsplejen og tandplejen en række opgaver med direkte kontakt til børnene, de unge og deres forældre. Hertil kommer den centrale opgave for fællesfunktionerne, der ligger i at bygge bro mellem den politiske beslutningsproces og den pædagogiske og administrative praksis. Det handler på den ene side om at understøtte en hensigtsmæssig implementering af byrådsbeslutninger og at udarbejde oplæg til politisk beslutning om rammer og retning for den pædagogiske udvikling i Aarhus Kommune. Det handler på den anden side om kontinuerligt at være i dialog med lokale enheder, søge ny viden om god pædagogisk praksis og lade kvalitetsudviklingen i Børn og Unge inspirere af lokale erfaringer. Strategisk afsæt Fælles funktionernes understøttelse tager sit afsæt i Børn og Unges ni strategier og de fire effektmål, byrådet har vedtaget for Børn og Unge som samlet organisation. Målene beskriver den effekt, som dagtilbud, skoler og FU-tilbuds daglige arbejde med børnene og de unge skal have. Strategierne sætter rammer og retning for arbejdet med kvaliteten og effekten hos børnene og de unge og for en organisation, der til stadighed søger at forbedre samarbejdet om kerneopgaven. Det skal være naturligt at dele viden, spørgsmål, erfaringer og tvivl i bestræbelserne på at løse kerneopgaven med størst mulig effekt for børnene og de unge. 11

12 Indsatsområdet Bedre viden 0-18 år Indsatsområdet Bedre viden 0-18 år er samlebetegnelsen for de ambitioner og krav, som byrådet - bl.a. ved behandlingen af kvalitetsrapporteringen for 2011 har formuleret om, at Børn og Unge skal styrke det vidensbaserede grundlag for kvalitetsudvikling i hele 0-18 års perspektivet. Med Byrådsindstillingen vedr. KVR 2011 besluttede byrådet i oktober 2012 : At 4) Børn og Unge, som supplement til de lokalt aftalte udviklingspunkter, igangsætter et fokuseret udviklingsarbejde i forhold til følgende generelle udfordringer: * Stærkere inddragelse af forældre som ressource i hele 0-18 års perspektivet * Metoder til tidlig identifikation af børn med dansk som modersmål, der har sproglige vanskeligheder * Bredere anvendelse af indsatser der virker i forhold til at give børn med dansk som andetsprog et tidligt dansksprogligt løft * En tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse At 5) Børn og Unge fortsat arbejder på at forbedre og forenkle kvalitetsrapporteringen. Målet er, at styrke grundlaget for videreudvikling af dag-, undervisningsog fritidstilbuddenes pædagogiske praksis med afsæt i bedre viden om, hvad der virker. Baggrunden for denne beslutning var følgende betragtninger (byrådsindstilling i uddrag): Et vigtigt element i den lokale udvikling af de pædagogiske indsatser handler om at kunne støtte alle børn både så godt som muligt og så tidligt som muligt. I den sammenhæng viser vedlagte hovedrapport, at vi har brug for en bedre beskrivelse af kvaliteten på 0-6 års området for at kunne vurdere, om de tiltag vi sætter i værk, reelt gør en forskel for børnene. Derfor vil Børn og Unge iværksætte en praksisnær udvikling af tegn på kvalitet, der kan indgå som en naturlig del af det daglige pædagogiske arbejde, og forbedre kvalitetsrapporterne som redskab til lokal innovation. Herudover blevet det noteret, at: Ved dette års kvalitetssamtaler har hovedparten af byens dag-, undervisningsog fritidstilbud udtrykt et ønske om at styrke forældreinddragelsen. En forudsætning for at kunne inddrage forældrene som en ressource både i forhold til deres egne børn og i forhold til fællesskaberne er imidlertid, at de gensidige forventninger afstemmes. Det kræver, at vi kan give forældrene et klart billede af, hvordan de kan bidrage og det er vi ikke gode nok til i dag. De lokale kvalitetsrapporter viser, at lige knap halvdelen af forældrene har et sådant klart billede, og at det påvirker deres tilfredshed med samarbejdet negativt. Derfor vil Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge i et nært samarbejde med dag-, undervisnings- og fritidstilbud videreudvikle de metoder og redskaber, man allerede anvender lokalt i forbindelse med forældresamarbejdet. Det drejer sig bl.a. om status-udviklings-samtaler, elevplaner og uddannelsesparathedskriterier. Målet er at understøtte et kontinuert, velfungerende og gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene, hvor alle parter har et klart billede af, hvordan de kan bidrage. Det skal gælde lige fra det lille barns første møde med sundhedsplejersken og til de unge forlader folkeskolen, fritids- og ungdomstilbuddene og træder ind i en ungdomsuddannelse. 12

13 Et af de punkter, hvor forældrene og det pædagogiske personale i fællesskab kan gøre en rigtig vigtig forskel, er i forhold til de 0-6-årige børns sproglige udvikling En forudsætning for, at forældrene og det pædagogiske personale kan gøre en tidlig indsats er, at begge parter ved, hvilke børn der har behov for støtte. Her viser kvalitetsrapporterne, at Børn og Unge generelt ikke har tilstrækkelig sikker viden til at kunne identificere alle børn med dansk som modersmål, der har sprogstøttebehov. Med den nuværende praksis finder vi kun ca. 3 % ud af de forventede 15 %, som har sprogstøttebehov. Derfor vil Børn og Unge udvikle metoder til en mere præcis, tidlig identifikation, således at alle børn med dansk som modersmål kan blive tilbudt den rette sprogstimulering I den anden ende af 0-18 års perspektivet peger kvalitetsrapporterne på, at det fortsat er svært at sikre alle unge en ungdomsuddannelse Foruden de indsatser, der allerede er sat i værk med byrådets Handlingsplan vedr. 95 % målsætningen, så skal Børn og Unge blive bedre til tidligt at få øje på de konkrete børn og unge, som pga. svære familiemæssige forhold, en svag socioøkonomisk baggrund eller af andre årsager er i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse I tillæg til disse formuleringer vedr. Bedre viden 0-18 år i selve byrådsindstillingen, så lover vi både i KVR 2011 hovedrapporten, i de tidligere regnskaber og i budgetbemærkningerne for 2011, 2012 og 2013 at udvikle bedre tegn på, hvornår inklusion lykkes. Endelig blev der med udvalgserklæringen udtrykt ønske om at finde en måde at inddrage børnenes stemme i kvalitetsarbejdet. Bedre viden 0-18 år skal løfte kvaliteten 13

14 I relation til dette indsatsområde har dagtilbud, skoler og FU-tilbud tilkendegivet følgende behov for styrket understøttelse: Ved kvalitetssamtalerne i byens dagtilbud i foråret 2012 var evaluering af de pædagogiske læreplaner og opstilling af klare mål gennemgående ét af de væsentligste lokale udviklingspunkter. Og på tværs af kvalitetssamtalerne i dagtilbud, skoler og FU-tilbud var kommunikation til og med forældrene omkring den pædagogiske praksis og øget forældreinvolvering/styrket forældresamarbejde nogle af de hyppigst valgte lokale udviklingspunkter. I fælles funktionernes kvalitetsrapport og ved de 8 områdevise kvalitetsdrøftelser var budskabet fra områdernes lederteams, at de ønsker en bedre understøttelse fra fælles funktionerne af viden/ videndeling og af tværfagligt samarbejde. Som de første skridt til at imødekomme de lokale ønsker og styrke understøttelsen af Bedre viden 0-18 år, har fælles funktionerne valgt at prioritere udviklingen af bedre tegn på kvalitet 0-6 år samt udviklingen af redskaber, der kan give et stærkere fælles sprog 0-18 år. Disse udviklingspunkter skal ses som strategiske satsninger dvs. de første vigtige tiltag i en række af tiltag, som tilsammen skal styrke understøttelsen af dagtilbud, skoler og FU-tilbuds kvalitetsarbejde. Ressourcer Organisation Ydelser Effekt G2 G2 Bedre tegn på kvalitet 0-6 år Redskaber til et stærkere fælles sprog 0-18 år Styrket understøttelse af videndeling, kvalitetsudvikling og forældresamarbejde 0-18 år 14

15 Udviklingspunkt nr. 1: Bedre tegn på kvalitet 0-6 år Begrundelse - Hvorfor et udviklingspunkt? De fire effektmål er byrådets definition af kvalitet i hele 0-18 års perspektivet, og fælles funktionernes opgave er at understøtte det lokale arbejde med effektmålene via de 9 strategier. En forudsætning for, at man lokalt og bydækkende kan arbejde målrettet med disse effektmål er, at man har valid viden om, hvordan det går. På 0-6 års området er den foreliggende viden om effekter og kvalitet meget begrænset. Fælles funktionernes opgave er således at bidrage til, at det bliver lettere både at generere og dele viden om effekter og kvalitet på 0-6 års området. udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Handlingsplan - Hvad gør vi ved det? Udvælgelse af gode tegn på kvalitet på 0-6 års området Hen over 2013 vil fælles funktionerne inddrage dagtilbud i processen med at udvælge tegn på kvalitet, som kan bruges til at belyse såvel de seks læreplanstemaer for dagtilbudsområdet som de effektmål, der gælder for hele 0-18 års perspektivet. For at sikre genkendelighed, vil udvælgelsen af tegn ske med afsæt i den viden, der genereres ved hjælp af Læringshjulet (Børn og Unges status- og udviklingsmateriale), som langt størstedelen af dagtilbuddene allerede arbejder med. I udvælgelsen af tegn på kvalitet på 0-6 års området skal der også ske en afstemning i forhold til de tegn, der bruges på 6-16 års området, herunder især Store Trivselsdag-undersøgelsen. Et særskilt element i arbejdet med tegn på kvalitet på 0-6 års området vil også være en afsøgning af mulighederne for inddragelse af børnenes stemme i kvalitetsarbejdet. Sigtet er at kunne indarbejde disse tegn på kvalitet på 0-6 års området i Budget Derfor vil udvælgelsen af tegn på kvalitet på 0-6 års området være afsluttet senest ved udgangen af Valg af IT-redskaber til understøttelsen af evaluering på 0-6 års området Parallelt med udvælgelsen af tegn, skal fælles funktionerne vælge et elektronisk redskab, der kan understøtte indsamlingen af bedre oplysninger om kvalitet på 0-6 års området - oplysninger, som kan aggregeres fra individ- til afdelingsniveau, dagtilbudsniveau, områdeniveau og kommuneniveau. Pr. marts 2013 står det klart, at det IT-redskab til understøttelse af Læringshjulet, som ministeriet havde planer om at udvikle, alligevel ikke bliver til noget. Det betyder, at fælles funktionerne enten skal indkøbe et af de eksisterende IT-redskaber til læringshjul og sprogvurderinger, som er på markedet, eller udvikle redskaberne selv. Pris, krav om udbud, mv. er aktuelt under afklaring. Udviklingen af Læringshjulet har været en del af det nationale projekt Faglige kvalitetsoplysninger for dagtilbud. I regi af dette projekt har der i forlængelse af den indholdsmæssige udvikling af evalueringsredskabet har været forsøg med afprøvning af en IT-understøttelse, som netop skulle lette arbejdet med indberetning, opbevaring og aggregering af oplysningerne om enkeltbørn. Fælles funktionernes valg af IT-redskab vil derfor tage afsæt i erfaringerne fra denne afprøvning. 1 Status- og udviklingsmaterialet/læringshjulet er struktureret efter de seks læreplanstemaer som dagtilbuddenes skal opstille mål og beskrive indsatser for i den pædagogiske læreplan. Resultaterne af arbejdet skal i henhold til Dagtilbudslovens 9 evalueres mindst hvert andet år. 15

16 Bedre tegn på kvalitet og stærkere fælles sprog skal også styrke forældresamarbejdet Uanset om vi indkøber en løsning eller vælger selv at udvikle en løsning, så skal der under alle omstændigheder være tale om et redskab, som er integreret med de platforme, Børn og Unge alligevel bruger. Der skal også være tale om et redskab, som giver mulighed for at indsamle, anvende, opbevare, aggregere og analysere viden, så det letter dagtilbuddenes arbejde med evaluering af de pædagogiske læreplaner. Viden, som kan deles på tværs og som kan kvalificere de centrale beslutningsprocesser. Desuden skal redskabet bidrage til det lokale forældresamarbejde ved at understøtte dagtilbuddenes kommunikation til og med forældrene omkring målene med den daglige pædagogiske praksis. Endelig vil det være en fordel, hvis den viden, som kan trækkes ud af læringshjulet, kan kobles med fx viden om børnenes dagtilbuds- og skoleforløb, herunder eventuelle skift til specialtilbud, mv. Fælles funktionerne vil derfor i 2013 arbejde målrettet hen imod valg og implementering af et eller flere it-værktøjer til systematisk indsamling af viden om kvaliteten og effekterne af dagtilbuddenes pædagogiske arbejde. Dette arbejde organiseres som et tværgående udviklingsprojekt med deltagelse af relevante medarbejdere fra Pædagogisk Afdeling, Ledelsesinformation, IT-afdelingen samt HR, Kommunikation og Trivsel. Repræsentanter fra dagtilbudsområdet vil blive inddraget med henblik på at sikre den nødvendige brugervenlighed. Samarbejdet skal blandt andet være med til at sikre at udviklingen af redskaberne koordineres med andre udviklingsarbejder om vidensindsamling og evaluering i dagtilbud (og Børn og Unge i øvrigt), således at der sikres en sammenhæng og optimal ressourceanvendelse. Projektet er forankret i Pædagogisk Afdeling, som er ansvarlig for inddragelse af relevante samarbejdspartnere (internt og eksterne) i både udviklings- og implementeringsfasen. Der må forventes et vist ressourceforbrug, såvel økonomisk som personalemæssigt, i udviklings- og implementeringsfasen bl.a. til indkøb af it-redskab, interne drøftelser om systemkrav, undervisning i implementeringsfasen m.m. 16

17 Udviklingspunkt nr. 2: Et stærkere fælles sprog 0-18 år Begrundelse - Hvorfor et udviklingspunkt? Ud over, at man internt i fx dagtilbuddet eller skolen har brug for valid viden om, hvordan det går, så har man også brug for at kunne dele denne viden med hinanden og med forældrene i forbindelse med børnenes overgange. Fælles funktionernes opgave er i den henseende at bidrage til, at det bliver lettere at dele viden om effekter og kvalitet på tværs af hele 0-18 års perspektivet både med sigte på at styrke den lokale kvalitetsudvikling og den røde tråd i forældresamarbejdet 0-18 år. God viden og fælles sprog på tværs af hele 0-18 års perspektivet er således forudsætninger for, at Børn og Unge som samlet organisation kan bringe de faglige strategier fuldt og helt i spil og arbejde målrettet med de fire effektmål. udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Handlingsplan - Hvad gør vi ved det? En bedre kobling mellem de eksisterende redskaber til evaluering i hele 0-18 års perspektivet Der er brug for indholdsmæssigt at afdække sammenhængen mellem de eksisterende evalueringsredskaber, og finde ud af, hvad der skal til for at de tilsammen kan fremme et fælles sprog og et fælles billede af børnenes progression 0-18 år herunder fx et fælles billede af skoleparathed og uddannelsesparathed. Det kræver en bedre kobling mellem substansen i barnets bog, SUS/læringshjul, elevplaner og uddannelsesparathedskriterier. Desuden skal det undersøges, i hvilket omfang tandplejens, sundhedsplejens og/eller PPR-psykologernes oplysninger (samt evt. de oplysninger der ligger i TEA, KMD og lignende systemer) kunne kobles bedre med barnets bog, SUS/læringshjul, elevplaner og uddannelsesparathedskriterier eller omvendt: hvordan kan tandpleje, sundhedspleje og PPR anvende På vej mod vuggestue eller dagpleje (9-14 måneder) På vej mod skole (5-6 år) Supplerende materiale for 3. klassetrin Elevplan for 6. klassetrin Folkeskolens afgangsprøve 10 år 0 år 3 år 6 år (4. klasse) 16 år 18 år Barnets bog (0-9 måneder) På vej mod børnehave eller dagpleje (2-3 år) Elevplan for børnehaveklassen Sprogvurderinger (3år og 5 år) Læse- og talfærdighedstest for 3. klassetrin Uddannelsesparathedsvurdering Læsefærdighedstest for 8. klassetrin 17

18 udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner disse oplysninger mere systematisk i deres arbejde. Ud over, at de enkelte evalueringsredskaber skal understøtte konkrete faggruppers egen videnopsamling, så er der også brug for redskaber som kan sikre, at man kan dele denne viden på tværs - mellem fx sundhedsplejerske, dagtilbud, skole/sfo, FU (samt socialforvaltning og UU). De forskellige evalueringsredskaber skal også hver for sig og tilsammen understøtte det gode forældresamarbejde. De skal kunne synliggøre overfor forældrene, hvilke mål, vi i hele 0-18 års perspektivet arbejder efter i Børn og Unge, hvordan barnets/den unges progression er, og på hvilke punkter forældrene kan gøre en forskel i barnets læring og udvikling, sundhed, trivsel og rummelighed. Mulighederne for en større genkendelighed for forældrene på tværs af de evalueringsredskaber, vi anvender 0-18 år skal afsøges. Det samme skal muligheden for i alle materialer at indarbejde plads til aftaler om ansvarsfordeling mellem pædagoger/lærere og forældre. De første skridt til udviklingen af redskaber, som kan sikre en sådan bedre kobling af indholdselementerne i fx barnets bog, SUS/læringshjul, elevplaner og uddannelsesparathedskriterier er taget, i og med at der primo 2013 er etableret kontakt til lokalområder, som gerne vil deltage i et pilotprojekt. Arbejdet med udvikling af redskaber vil forløbe hen over 2013 i et nært samarbejde mellem Pædagogisk Afdeling, LIS og et eller flere afgrænsede lokalområder. Opfølgning Samlet set skal fælles funktionernes arbejde med Bedre viden 0-18 år sikre, at de tilgængelige evalueringsredskaber indholdsmæssigt kan det, vi i Aarhus synes at det skal kunne. De skal relatere sig til Børn og Unges overordnede styringsfilosofi/de fire effektmål, det skal være et godt svar på byrådets ønsker om at forbedre og forenkle kvalitetsrapporteringen, og de skal lette mulighederne for videndeling om, hvad der virker. Samtidig skal de imødegå de lokale ønsker om hjælp til dagtilbuddenes arbejde med at sætte mål og beskrive læreplanstemaerne i målbare vendinger. Redskaberne skal også have en form, så de i endnu højere grad end i dag understøtter forældresamarbejdet, og bidrager til at forenkle overdragelsen af oplysninger fra dagtilbud til skole. I denne 1. generation af fælles funktionernes udviklingsplan har tilgangen til fastsættelse af konkrete succeskriterier for vores arbejde med indsatsområdet Bedre viden 0-18 år været pragmatisk. De valgte succeskriterier har således karakter af produktmål frem for mere strategiske effektmål for fælles funktionernes arbejde. Ikke desto mindre har såvel indsatsområder som udviklingspunkter og succeskriterier alle et strategisk sigte. 18

19 Succeskriterierne for fælles funktionernes arbejde med indsatsområdet Bedre viden 0-18 år i 2013 er følgende: Bedre tegn på kvalitet 0-6 år: Succeskriterium: Der er valgt fagligt brugbare it-redskaber til indsamling af oplys-ninger om kvalitet 0-6 år. Implementeringen af redskaberne vil afhænge af evt. udbudsproces. Succeskriterium: Der er valgt tegn og datagrundlag til bedre belysning af kvalitet på 0-6 års området; valget er sket med afsæt i de tegn, der ligger i Læringshjulet og Sprogvurderingsmaterialet. Succeskriterium: Valget af både tegn og it-redskaber er baseret på en fælles forståelse blandt repræsentanter for det pædagogiske personale og de forældre, som i praksis skal være brugere af tegn og it-redskaber. Et stærkere fælles sprog 0-18 år: Succeskriterium: Der er skabt overblik over, hvordan/hvor godt de eksisterende evalueringsredskaber (barnets bog, Læringshjul/SUS, elevplaner, uddannelsespa-rathedsvurderinger) hænger sammen med sigte på etablering af et stærkere fælles sprog 0-18 år (vertikalt og horisontalt) Succeskriterium: Den nedsatte arbejdsgruppe har udarbejdet et bud på, hvad der skal til for at understøtte, at Børn og Unge får et stærkere fælles sprog 0-18 år. I forbindelse med den planlagte opdatering af udviklingsplanen primo 2014 tages der strategisk stilling til, hvad fælles funktionernes næste skridt skal være i forhold til indsatsområdet Bedre viden 0-18 år. På lidt længere sigt På lidt længere sigt vil der være brug for, at fælles funktionerne ledelsesmæssigt, kommunikativt og via kompetenceudviklingstilbud understøtter det lokale arbejde med Bedre viden 0-18 år. Det drejer sig om at fremme en mere systematisk anvendelse af de foreliggende redskaber til viden/videndeling i et 0-18 års perspektiv - både med sigte på lokal kvalitetsudvikling og med sigte på et styrket forældresamarbejde. I den sammenhæng vil der forventeligt også være brug for at videreudvikle fælles funktionernes eksisterende kompetenceudviklingstilbud til ledere og medarbejdere i dagtilbud, skoler og FU-tilbud specifikt hvad angår brug af de eksisterende evalueringsredskaber til videndeling på tværs. 19

20 udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Indsatsområdet Øget inklusion Indsatsområdet Øget inklusion favner de ambitioner, som byrådet ved de seneste budgetforlig med både hensigtserklæringer og finansiering har sat om, at Børn og Unge (og Aarhus Kommune som helhed) skal øge inklusionen, bl.a. via implementering af Forebyggelsesstrate-gien. Inklusionsindsatsen har et bredt samfundsmæssigt sigte, som handler om at undgå mar-ginalisering, og om at sikre stærke, mangfoldige fællesskaber med afsæt i de menneskelige konsekvenser af manglende inklusion for såvel inkluderede som ekskluderede, for individet og fællesskabet. Målet om øget inklusion handler om, at alle børn og unge skal opleve, at de hører til og kan gøre en forskel, og individualisme og fællesskab skal balanceres. Indsatsen i forhold til at understøtte den enkeltes muligheder for at trives og udvikle sig, hænger også nært sammen med målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I maj 2011 vedtog byrådet Strategisk ramme for det specialpædagogiske område, som dels anviser, i hvilken retning Børn og Unges specialpædagogiske tilbud skal udvikles, og dels definerer opkvalificering af normalområdet med sigte på at flere børn kan forblive i de lokale tilbud - som er et vigtigt indsatsområde. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, og i forlængelse af implementeringen af ny model for tildeling af ressourcer til børn med handicap, besluttede Byrådet følgende: Folkeskolens Fællesskaber (Budget 2011) og Fællesskaber for Alle (Budget 2012) Forligspartierne finder det helt afgørende, at tilbuddene har de fornødne kompetencer til deres kommende opgaver på området. Derfor afsættes i hvert af årene 2012 og mio. kr. til kompetenceudvikling for alle dagtilbud og FU-områder, finansieret af opsparede midler i Børn og Unge. Dette skal betragtes som en udbredelse af principperne på undervisningsog SFO-området, som med vedtagelsen af budget 2011 blev styrket med et markant kompetenceløft. Tankegangen er, at man via investering i kompetenceudvikling igangsætter en udvikling, der styrker mulighederne for større inklusion og rummelighed i normaltilbuddene og mindre udskilning af børn og unge til særlige tilbud eller ordninger. Formålet med kompetenceprojektet Fællesskaber for Alle er således at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber i de almene tilbud. 20

21 Endvidere besluttede Byrådet med budgetforligene for 2012 og 2013: Inklusion rummelighed i normalområdet (Budgetforliget for uddrag) Forligspartierne er enige om at anmode direktørgruppen om at udarbejde modeller for den fremadrettede håndtering af opgaver mellem kommunens traditionelle velfærdsområder og de specialiserede velfærdsområder. Resultatet forelægges forligskredsen til beslutning i forbindelse med budgetlægningen for Forligspartierne lægger stor vægt på, at erfaringerne fra familieskolerne videreføres. Forligspartierne afsætter derfor et beløb på 3,0 mio. kr. i 2012 og efterfølgende år. Beløbet anvendes i 2012 og 2013 til en videreførelse af familieskolen i Tilst, der samtidig vil få et større optageområde i det vestlige Aarhus. Sideløbende med den fortsatte drift af tilbuddet vil Familieskolen i Tilst forestå et udviklingsarbejde med udbredelse af familieskolernes metoder og erfaringer til en bredere kontekst i samspillet mellem børn- og ungeområdet og det specialiserede socialområde. Det vil ske med henblik på, at der i 2013 tages konkret stilling til den fremtidige organisering af indsatsen fra 2014 og frem. Der igangsættes en kommunikativ forandringsproces i organisationen med henblik på fælles forståelse af værdier og faglighed bag de sociale tilbud og strategier. Forligspartierne har således en målsætning om, at Aarhus Kommune er førende i udviklingen af det sociale område til fremtidens krav og vilkår. Inklusion - normalområdets ansvar (Budgetforliget for uddrag) Forligspartierne ønsker at bevare et fortsat stærkt fokus på den ambitiøse målsætning om at knække kurven for, hvor stor en andel af kommunens borgere som modtager specialiserede døgn- og dagtilbud på socialområdet, specialundervisning udenfor normalklassen m.v. På denne baggrund ønskes udviklingen fremadrettet fulgt i regnskabet via relevante mål og nøgletal. Det er ikke nyt for Børn og Unge at arbejde med inklusion. Inklusion/rummelighed har således siden etableringen af Børn og Unge været et af de fire byrådsbesluttede effektmål for Børn og Unge. Med dette effektmål for inklusion/rummelighed fokuseres der på alle børns ret til at være en del af et fællesskab, og på fællesskabets betydning i både dag-, undervisnings- og fritidstilbud. Alle har ansvar for at bidrage til fællesskabets rummelighed - herunder både det pædagogiske personale, børnene og de unge selv, og deres forældre. 21

22 Øget inklusion kræver fælles sprog og videndeling Uagtet, at det ikke er nyt for Børn og Unge at arbejde med inklusion, så har det pågående arbejde med Fællesskaber for alle og Nytænkning af inklusion samt dialogen i forbindelse med kvalitetsrapportering, budget og regnskab vist, at det er en udfordrende opgave for de aarhusianske dagtilbud, skoler og FU-tilbud at sikre øget inklusion. Inklusionsindsatsen kan møde og møder lokalt udfordringer både hos personale, hos forældre og hos de børn og unge, det drejer sig om og vel at mærke både i de afgivende og de modtagende dagtilbud, skoler etc. Det er også et felt, hvor rigtig mange parter såvel internt i Børn og Unge som på tværs af MBU og MSB skal samarbejde mere og dele mere viden med hinanden, hvis målet om øget inklusion skal nås. 22

23 Én af udfordringerne for arbejdet med inklusion er, at de gældende mål og tegn på, hvornår der er tale om succesfuld inklusion, hverken er fælles eller særligt klare. Denne uklarhed giver anledning til mange forskellige opfattelser af inklusion, uenighed om hvornår inklusionen lykkes, og uklar kommunikation både internt blandt det pædagogiske personale og over for forældrene. Det besværliggør både videndeling og forældresamarbejde. Det er også en udfordring, hvis man skal styrke inklusionskompetencerne hos det pædagogiske personale. Det er altså disse problemstillinger vedr. Øget inklusion, Børn og Unges fælles funktioner skal understøtte det lokale arbejde med. Ressourcer Organisation Ydelser Effekt G2 (+ MSB) G2 (+ MSB) fælles og bedre viden om succesfuld inklusion Inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale Styrket understøttelse af det bydækkende arbejde med øget inklusion Udviklingspunkt nr. 1: bedre tegn på succesfuld inklusion Begrundelse - Hvorfor et udviklingspunkt? Med budgetforliget for 2013 har byrådet besluttet, at udviklingen i inklusionsindsatsen fremadrettet skal følges i regnskabet via relevante mål og nøgletal. Et sådant stærkere fælles vidensgrundlag og en bedre beskrivelse af, hvornår der er tale om succesfuld inklusion, vil både kunne styrke Børn og Unges eget arbejde med indsatsområdet Øget inklusion, og samarbejdet med MSB om samme. Det vil også være en vigtig understøttelse af begge magistratsafdelingers arbejde med Forebyggelsesstrategien, fordi det vil styrke mulighederne for tidlig indsats. Det forudsætter imidlertid, at der etableres et stærkere fælles sprog dvs. fælles begrebsapparat, fælles mål, bedre tegn og et bedre datagrundlag. Alt sammen med sigte på en bedre beskrivelse af, hvornår der er tale om succesfuld 23

24 udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner inklusion både på almen- og specialområdet, både hos de børn som skal inkluderes, og i de fællesskaber, som skal inkludere. I den forstand er udviklingspunktet vedr. fælles og bedre viden om effekterne af inklusion også en selvstændig delmængde af de ovenfor nævnte udviklingspunkter vedr. bedre tegn på kvalitet 0-6 år og et stærkere fælles sprog 0-18 år (se indsatsområdet Bedre viden 0-18 år ). Handlingsplan - Hvad gør vi ved det? Bedre mål for og tegn på succesfuld inklusion og et bedre datagrundlag Med den seneste kommuneaftale har regeringen og KL inspireret af den såkaldte Manchester Inclusion Standard 1 givet et bud på tre enkle succeskriterier for inklusion, som det i udgangspunktet burde være oplagt at kopiere. Med afsæt i det kvalitetsbegreb, Byrådets børn- og ungepolitik fastlægger for 0-18 års indsatserne i Aarhus, så er kommuneaftalens succeskriterier for inklusion imidlertid for snævre i deres beskrivelse af effekt. Samtidig indeholder de både et effekt- og et ydelsesfokus, hvor vi i Aarhus gerne vil fastholde alene at se på effekt. Med andre ord: Hvor børnene/de unge er, og hvor omfattende strømmen mellem almen- og specialtilbud er, fortæller ikke i sig selv noget, hvordan de har det i det fællesskab, de til daglig er en del af hvordan de trives, lærer og udvikler sig. Uanset, at der er inspiration at hente fra kommuneaftalen og Manchester Inclusion Standard i forhold til definitionen af succesfuld inklusion, så er det stadig en opgave at finde fælles mål og finde ud af, hvilke konkrete tegn på fx tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse eller højt læringsmæssigt udbytte, der i Aarhus skal anvendes til belysning af disse mål. Ambitionen er at finde mål og tegn på succesfuld inklusion, som kan gælde for alle børn og unge i hele 0-18 års perspektivet - både på almen- og specialområdet og både for MBU og MSB. Mål og tegn, som ikke kun kan fortælle os noget om, hvorvidt inklusion lykkes for børnene og de unge som gennemsnit betragtet, men også kan fortælle noget om spredningen. Når disse mål og tegn er valgt, skal der ske en gennemgang og revurdering datagrundlaget herunder de spørgsmål, der allerede stilles i fx Store Trivselsdag og Forældretilfredshedsundersøgelsen, samt de øvrige større dataindsamlinger, som allerede indgår i budget/regnskab/kvalitetsrapporter. Processen med udviklingen af et bedre fælles vidensgrundlag vedr. effekterne af inklusion kommer til at forløbe i tre delvist parallelle, delvist overlappende spor, der alle skal tilrettelægges, så den nødvendige decentrale inddragelse også kan finde sted: Dels et internt MBU-spor, dels et fælles udviklingsarbejde med MSB, og endelig via MBU og MSBs fælles deltagelse i et nationalt projekt under Ministeriet for Børn og Undervisning. Nedenfor er de tre spor kort beskrevet. 1 Se for en nærmere definition. 24

25 Tre spor Spor 1: Fælles effektmål for MSB & MBU? Eftersom inklusionsopgaven varetages i et tæt samarbejde mellem MBU og MSB, ligger der en opgave i at finde ud af, om man på tværs af MBU og MSB kan have meningsfyldte fælles mål og tegn på succesfuld inklusion. Sådanne fælles mål og tegn kunne også afhjælpe den problemstilling, at der aktuelt mangler sammenlignelig viden om børn i almen- og specialtilbud. I samarbejde med MSB afdækkes derfor hvilke tegn og effektmål der kan anvendes fælles på tværs af magistratsafdelingerne. Med afsæt i Børn- og ungepolitikken som den fælles ramme om både almene og specialiserede indsatser for børn og unge, afdækkes muligheden for at finde fælles effektmål, samt så vidt muligt også en kerne af fælles delmål og fælles tegn. Denne fælles kerne af delmål og tegn kan eventuelt suppleres med mere individuelle delmål og tegn for hhv. MBU og MSB, som adresserer effekterne af de to afdelingers respektive særlige opgaver. Samtidig undersøges det, om eksisterende data i MSB kan bidrage til MBU og omvendt. Spor 2: MBU intern proces vedr. tegn på succesfuld inklusion Vi ved allerede nu, at én af udfordringerne i Børn og Unges belysning af inklusion er, at de eksisterende tegn og datagrundlag i meget høj grad omhandler de 6-16-årige og i tilsvarende mindre grad de 0-6-årige og de årige. En anden udfordring er, at der aktuelt ikke er helt sammenlignelig viden om børn i almentilbud og børn i specialtilbud. Tilsammen besværliggør dette i sig selv en god beskrivelse af, hvornår der er tale om succesfuld inklusion for alle børn og unge i hele 0-18 års perspektivet både på almen- og specialområdet. I forhold til problemstillingen med for få tegn på og data om effekter hos de yngste børn og de ældste unge, så skal det ovenfor nævnte udviklingsarbejde under indsatsområdet Bedre viden 0-18 år gerne kunne bidrage med bedre tegn på 0-6 års området og et stærkere fælles sprog på tværs af 0-18 års perspektivet også ift. effekterne af øget inklusion. Det skal endvidere afdækkes, i hvilket omfang der ligger tegn hos PPR, Sundhedsplejen eller Tandplejen, som er brugbare i forhold til en bedre beskrivelse af succesfuld inklusion. En særskilt udfordring er, at der aktuelt ikke er særlig gode muligheder for at følge fx den oplevede sociale trivsel hos de børn, som flytter mellem special- og almentilbud - og i de fællesskaber, som bliver påvirket af øget inklusion. I den sammenhæng kan det blive aktuelt at afsøge mulighederne for at indsamle Store Trivselsdag (eller andre trivselsdata) registreret på cpr-niveau. Ud over Store Trivselsdag og Forældretilfredshedsundersøgelsen, som begge er såkaldt bløde datakilder, så skal mulighederne for at bruge mere faktuelle tegn og data i beskrivelsen af, hvordan inklusion fx påvirker de faglige resultater og børnenes fremmøde/fravær, også afsøges. 25

26 Spor 3: Samarbejde med Ministeriet om udvikling af tegn på inklusion MBU og MSB har i fællesskab pr 1. marts 2013 ansøgt Ministeriet for Børn og Undervisning om at deltage i et forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Aarhus Kommune har ansøgt om at deltage med det formål at finde fælles tegn på, hvornår inklusion lykkes. Projektperioden forløber over to år, og formel opstart på et eventuelt samarbejde er 1. august Der forventes svar på ansøgningen i uge Proces Til håndtering af spor 1, 2 og 3 internt i MBU nedsættes der i marts 2013 en arbejdsgruppe på tværs af Pædagogisk Afdeling med deltagelse fra PPRS, PI, ST og Tandplejen. Desuden inddrages Administrationsafdelingen (Pladsanvisningen, Elevadministrationen, Planlægning og Økonomi) og LIS efter behov. Denne arbejdsgruppe vil også indgå i det tværgående samarbejde med MSB omkring spor 1 og 3. Her udvides arbejdsgruppen med repræsentanter fra Familier, Børn og Unge og Center for Socialfaglig Udvikling (samt evt. Beskæftigelsesforvaltningen/Ungdommens Uddannelsesvejledning). Frem til sommerferien forbereder arbejdsgruppen et udspil til fælles mål og tegn og et overblik over, hvilke krav det stiller til datagrundlag og opgørelsesmetoder. I efteråret 2013 inddrages øvrige relevante herunder lokale fra både MBU og MSB i processen med at kvalificere mål og tegn. Mål pr 1/ Ambitionen er at kunne indarbejde fælles mål og tegn på succesfuld inklusion i Budget Det forudsætter, at der pr. 1/ foreligger: Et beslutningsoplæg til chefgrupper og rådmænd i MBU og MSB vedr. fælles effektmål, som også forholder sig til, hvilke tegn på succesfuld inklusion, vi vil se, og hvilke krav det stiller til datagrundlag og opgørelsesmetoder. 26

27 Udviklingspunkt nr. 2: Understøttelse af inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale Begrundelse - Hvorfor et udviklingspunkt? udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Kompetencerne hos det pædagogiske personale er hjørnestenen i skolers, dag- og fritidstilbuds inklusionskraft. Hvis inklusionen skal lykkes, skal medarbejderne være klædt godt på, både i forhold til børnene og de unge og i forhold til forældrene. En styrkelse af inklusionen forudsætter derfor kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, både hvad angår viden, pædagogiske og kommunikative kompetencer. Med Fællesskaber For Alle bidrager fælles funktionerne væsentligt til kompetenceudviklingen i et 0-18 års perspektiv. Sigtet er en kulturændring i skoler, dag- og fritidstilbud, hvor en stadig videndeling blandt de professionelle bliver normen. Dermed bringes de mange kompetencer i spil, som allerede er til stede i tilbuddene. Tilbud med et mere specifikt fagligt indhold, fx undervisning i robusthed, konflikthåndtering, den svære samtale og supervision, er fortsat også elementer i fælles funktionernes eksisterende bidrag til skoler, dag- og fritidstilbud. Med det øgede pres på det pædagogiske personale, som forventeligt vil opstå med den øgede inklusion i almenområdet, vil der være brug for vedvarende at understøtte det lokale arbejde med inklusionsopgaven. Handlingsplan - Hvad gør vi ved det? Evaluering af Fællesskaber for Alle anbefalinger til den fremadrettede understøttelse af inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale Fælles funktionerne gennemfører frem mod 2014 en evaluering af Fællesskaber For Alle. Evalueringens fokus er overordnet at afdække, hvorledes og i hvor høj grad den praksisnære indsats har løftet det pædagogiske personales kompetencer. Evalueringen skal endvidere uddrage en række anbefalinger til, hvordan fællesfunktionerne fremadrettet kan tilrettelægge kompetenceudviklingstilbuddene, så vi fastholder og fortsat udvikler det pædagogiske personales kompetencer i forhold til inklusion. Kompetenceudviklingen vil blandt andet være med sigte på en mere forebyggende indsats, og den vil ske med aktiv inddragelse af de kompetencer, der er i specialtilbuddene. 27

28 Sigtet er ikke kun at understøtte inklusionskompetencerne hos det pædagogiske personale internt i Børn og Unge, men også at lade det pædagogiske og socialfaglige personale i Socialforvaltningen være omfattet. Etablering af netværk for inklusionsvejledere Et vigtigt element i fællesfunktionernes understøttelse af inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale er etableringen af et netværk af inklusionsvejledere. Netværket af inklusionsvejledere etableres på tværs af 0-18 års perspektivet, og understøttes både faglig, processuelt og virtuelt af fælles funktionerne. Målet er, at det skal bidrage til løbende videndeling samt forankring og videreudvikling af de inklusionskompetencer, som de allerede iværksatte tiltag har bidraget med. Opfølgning Det umiddelbare succeskriterium for fælles funktionernes understøttelse af indsatsområdet Øget inklusion er, at: At der bliver formuleret bedre mål og tegn på succesfuld inklusion At evalueringen af Fællesskaber for Alle bidrager med anbefalinger til den fremadrettede understøttelse af inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale At det etablerede netværk for inklusionsvejledere fortsat understøttes Disse opgaver er forankret i Pædagogisk Afdeling (PI, PPRS og ST), som er hovedansvarlig for fremdriften i indsatserne og for at sikre den nødvendige inddragelse af eksempelvis HRKT i netværksunderstøttelsen. Når fælles funktionernes udviklingsplan revideres primo 2014, vil der blive taget stilling til de næste skridt i fælles funktionernes understøttelse af indsatsområdet Øget inklusion. 28

29 På lidt længere sigt Som nævnt indledningsvis, så skal bedre mål og tegn samt understøttelse af inklusionskompetencer ses som strategiske satsninger dvs. de første vigtige tiltag i en række af tiltag, som tilsammen skal styrke fælles funktionernes understøttelse af dagtilbud, skoler og FU- tilbuds arbejde med målet om øget inklusion. Disse første tiltag forventes at blive fulgt op af forskellige øvrige initiativer, der kan styrke fælles funktionernes understøttelse yderligere herunder: Ledelsesmæssig og kommunikativ understøttelse fra fælles funktionerne ift. det lokale arbejde med øget inklusion (ledelsesmæssig implementering af Forebyggelsesstrategien i områderne under tæt inddragelse af de lokale lederteams og med sigte på en bredere fælles forståelse af værdien ved stærke, mangfoldige fællesskaber - både blandt ledere, medarbejdere, forældre, børn og unge) Understøttelse af forældresamarbejdet omkring øget inklusion via fælles funktionernes kommunikationskanaler (Kommunikativt kan fælles funktionerne understøtte det lokale inklusionsarbejde ved at igangsætte en forældreorienteret kommunikationsindsats eksempelvis via Pladsanvisning og Elevadministration, Sundhedsplejen, Tandplejen og PPR, som jo alle er vigtige talerør i forhold til forældrene). Understøttelse af arbejdet med de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved øget inklusion (Fx i regi af MED og arbejdsmiljøgrupper, via arbejdet med sygefravær og APV/trivselsundersøgelsen, inddragelse af erfaringer fra specialtilbud, mv.) 29

30 udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Indsatsområdet Udvikling af tilbud til udskolingselever Med afsæt i byrådets handlingsplan vedr. 95 % målsætningen og de seneste budgetforlig formulerede byrådet en klar ambition om, at vi bydækkende skal arbejde på, at alle får en ungdomsuddannelse. Ved behandlingen af kvalitetsrapporteringen for 2011 satte byrådet endvidere fokus på vigtigheden af en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges overgang til ungdomsuddannelse. Regeringens nyligt offentliggjorte udspil til folkeskolereform har ikke gjort dette fokus på udvikling af udskolingen mindre relevant. Med Byrådsindstillingen vedr. kvalitetsrapporteringen 2011 besluttede byrådet i oktober 2012 : At Børn og Unge, som supplement til arbejdet med de lokalt aftalte udviklingspunkter, skal igangsætte et fokuseret udviklingsarbejde i forhold til en række generelle udfordringer, herunder En tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Baggrunden for denne beslutning var, at selvom der er store lokale variationer i, hvordan det går, så er 95 % målsætningen en generel, bydækkende udfordring, som i tillæg til de lokale indsatser også kræver, at der iværksættes et bredere fælles udviklingsarbejde i Børn og Unge. Et udviklingsarbejde, som skal tage afsæt i den byrådsvedtagne Forebyggelsesstrategi, og som via arbejdet med de beskyttende faktorer og risikofaktorerne skal modvirke risikoadfærd i hele 0-18 års perspektivet. Kvalitetsrapporteringens samlede billede er således, at det fortsat er svært at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. 88,6 % af de aarhusianske unge forventes at få en ungdomsuddannelse men der er fortsat unge på kanten, som har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet. Det drejer sig i særdeleshed om de socialt udsatte drenge. Foruden de indsatser, der allerede er sat i værk med byrådets Handlingsplan vedr. 95 % målsætningen, så skal Børn og Unge blive bedre til tidligt at få øje på de konkrete børn og unge, som pga. svære familiemæssige forhold, en svag socioøkonomisk baggrund eller af andre årsager er i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse. Her viser kvalitetsrapporterne, at nogle af byens skoler og fritids- og ungdomstilbud systematisk deler den viden, de hver især har om de unge i udskolingen både med hinanden og med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Perspektiverne ved disse forsøg er dels, at skoler og fritids- og ungdomstilbud i fællesskab kan nå at gøre en forskel, og dels 30

31 at forældrene kan blive inddraget bedre i støtten til de unge. Erfaringerne fra disse lokale forsøg skal derfor udbredes generelt. Ud over en tidlig identifikation af unge med behov for støtte, så er der også brug for at se på udskolingen og bringe samarbejdet med fritids- og ungdomstilbuddene mere i spil, særligt i forhold til de udsatte unge. Dette års kvalitetsrapporter og -samtaler viser bl.a. eksempler på, at et tværfagligt samarbejde mellem skoler, ungdomsskoler og klubber kan knække koden til, hvordan de udsatte unge får den trivsel og det faglige løft, som er så vigtige forudsætninger for deres videre uddannelse. Det er også fritids- og ungdomstilbuddene, der har mulighed for at støtte de unge, når de står på egne ben og skal omsætte de uddannelsesambitioner, de giver udtryk for lige før de forlader skolen, til reel handling. udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Som nævnt under det foregående indsatsområde, så var budskabet fra områdernes lederteams til fælles funktionerne både i den interne brugertilfredshedsundersøgelse og ved de 8 områdevise kvalitetsdrøftelser, at man lokalt ønsker en bedre understøttelse af viden/videndeling og tværfagligt samarbejde. Som de første skridt til en bedre understøttelse af det bydækkende arbejde med udvikling af udskolingen, har fælles funktionerne valgt at prioritere en kortlægning af udskolingen og etableringen af et udskolingsnetværk. Sammen med det ovenfor beskrevne udviklingsar-bejde vedr. fælles sprog 0-18 år skal disse to udviklingspunkter ses som det første strategiske tiltag i en række af tiltag, som tilsammen skal styrke fælles funktionernes understøttelse. Begrundelse - Hvorfor udviklingspunkter? En forudsætning for, at Børn og Unge lokalt og bydækkende kan arbejde målrettet med udviklingen af det samlede tilbud til udskolingselever er, at der findes en grundlæggende viden om, hvad udgangspunktet er. På års området er der en forholdsvis god beskrivelse af effekter, mens noget tilsvarende ikke gør sig gældende på års området. Hertil kommer, at der mangler et samlet billede af, hvordan man i lokaldistrikterne har valgt at tilrettelægge undervisnings- og fritidstilbuddene til aldersgruppen år, hvem man samarbejder med, og hvilke af disse indsatser der er særligt perspektivrige. Fælles funktionernes opgave er derfor at bidrage til en bedre beskrivelse af udgangspunktet for den kvalitetsudvikling for de årige, som hele Børn og Unge skal i gang med også med sigte på den kommende folkeskolereform. En sådan bedre beskrivelse af udgangspunktet er både en vigtig forudsætning for at finde ud af, hvad der virker, for at finde ud af i hvilken retning det kunne give mening at kvalitetsudvikle, og for at kunne videndele om samme. 31

32 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt G2 G2 kortlægning af eksisterende udskolingsmodeller Udskolingsnetværk Styrket understøttelse af den lokale kvalitetsudvikling af tilbuddene til de årige Udviklingspunkt nr. 1: Kortlægning af eksisterende udskolingsmodeller Fælles funktionerne vil i foråret 2013 gennemføre en kortlægning af det samlede tilbud til ud-skolingselever år, som afdækker, hvem der samarbejder med hvem om hvad, og hvem der lykkes særlig godt i forhold til 95 % målsætningen - givet de elever, de har med at gøre, og med blik for alle fire effektmål. Kortlægningen skal således føre til en status på lokaldistrikternes eksisterende arbejde med de årige, som især beskriver tværfaglige indsatser og indsatser der fremmer tidlig identifikation. Fokus vil primært være på undervisnings- og fritidstilbud i regi af skoler og FU, samt disses samarbejde med ungdomsuddannelserne - men Sundhedsplejens tilbud om én-til-én-samtaler med de unge, PPRs samarbejde med UU om de unge når skolen slipper, specialtilbud til de unge, fysiske ungemiljøer, der fremmer motivation, trivsel og sundhed, læring etc., skal også inddrages. Kortlægningen tager udgangspunkt i de data, der allerede er indsamlet, herunder Spørgsmål i kvalitetsrapporten 2011 vedr. skoler og FU-tilbuds egne beskrivelser af indsatser målrettet de årige / fravær / 95 % målsætningen Opsamling af udviklingspunkter i forlængelse af kvalitetssamtaler 2011 (skoler og FU) Faktuelle data fra Kvalitetsrapporter 2011, suppleret med nyeste data fra Pladsanvisning, Elevadministration, Planlægning og Økonomi. Desuden gennemføres i april 2013 en supplerende survey blandt skolerne, som skal afdække det samlede lokaldistrikts udskolingstilbud. 32

33 Tilbuddene til udskolingseleverne skal styrkes Ud over en samlet kortlægning af udskolingen i Aarhus Kommune, er målet også at identificere særligt perspektivrige måder at tilrettelægge udskolingstilbuddet på. Vi ved fx, at indsatser, der kan nedbringe fravær og højne det faglige niveau, er afgørende ift. påbegyndelse af ungdomsuddannelse men hvad gør man mere konkret på de lokale skoler, i de lokale klubber, i det lokale tværfaglige samarbejde for at nedbringe fravær og højne det faglige niveau? Vi ved også, at forældreinddragelse og ungeinddragelse/medbestemmelse kan bidrage til at løfte de unges faglige udvikling, deres trivsel og sundhed, deres almene dannelse til demokratiske medborgere og rummeligheden i ungemiljøerne men hvad gør man mere konkret på de lokale skoler, i de lokale klubber, i det lokale tværfaglige samarbejde for at sikre det gode forældresamarbejde / den gode ungeinddragelse? Desuden vil der blive lavet en nærmere analyse af sammenhængen mellem 15 måneders tallene, SFI måltal på 95 % målsætningen og karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøver (ikke kun opgjort som samlede gennemsnit, men også opgjort på lavest præsterende). Parallelt med den interne kortlægning af de kommunale tilbud i Aarhus, vil fælles funktionerne også indhente viden og erfaringer fra andre kommuner samt evt. fra De Frie Grundskoler. Sigtet er, at gøre den indsamlede viden synlig og tilgængelig for alle relevante parter, herunder bl.a. via etableringen af et udskolingsnetværk og via den faglige, processuelle og virtuelle understøttelse af samme. 33

34 udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Udviklingspunkt nr. 2: Etablering af udskolingsnetværk Fælles funktionerne vil fremadrettet helt grundlæggende styrke understøttelsen af videndeling ved på udvalgte områder at etablere og facilitere strategiske netværk. Ét af disse områder er aktørerne omkring de årige. Hvis netværksdannelsen på udskolingsområdet reelt skal bidrage til udvikling af kvaliteten i de aarhusianske udskolingstilbud, skal det sammensættes tværfagligt frem for monofagligt (fx ikke blot udskolingslærere eller pædagogiske ledere på skoler), ikke kun med lederrepræsentation og ikke kun med repræsentation fra Børn og Unge, men med repræsentation fra alle aktører, som har med årige at gøre. Beskæftigelsesforvaltningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning), Socialforvaltningen (Familier, Børn og Unge) samt Kultur og Borgerservice skal derfor også tænkes ind i netværksdannelsen efter behov. Det samme gælder ungdomsuddannelserne og repræsentanter fra erhvervslivet. Der findes allerede en række eksisterende samarbejdsfora (fx de lokale fora i Syd, Midt-Vest og Nord samt Uddannelsesrådet), hvor bl.a skoleledere, FU-ledere, gymnasierektorer, er-hvervsskoleledere og UU Aarhus er repræsenteret. Disse eksisterende netværk skal suppleres med et tværfagligt netværk for de medarbejdere, som til daglig har med de årige at gøre. I den forbindelse skal der nedsættes en styregruppe med deltagelse af Pædagogisk Afdeling, Områdechefer og HR, Kommunikation og Trivsel, som træffer beslutning om den ønskede sammensætning af netværket, herunder hvem der skal udgøre den faste deltagerkreds, hvem der skal inddrages på ad hoc basis, hvordan vi sikrer en gensidig forpligtethed mellem netværksdeltagerne, og hvordan vi understøtter, at netværksdeltagerne bærer viden både ind i og ud af netværket. Sigtet er, at både netværksdeltagere og Børn og Unge som samlet organisation får det ønskede udbytte. Når udskolingsnetværket er defineret, skal fælles funktionerne understøtte driften af netværket både fagligt, processuelt og virtuelt, så det kan give merværdi for netværkets deltagere og for folkeskoler, FU-tilbud og andre aktører omkring de årige i bredere forstand. Det in-debærer både, at fælles funktionerne leverer tværfagligt input til indholdet i netværkets drøf-telser, evt. bidrager til formen/processerne og til videreformidling af udbyttet fra netværket til den lokale kvalitetsudvikling af udskolingstilbuddene. Understøttelsen skal således både rumme et virtuelt netværk og en understøttelse af det fysiske møde. Udskolingsnetværket drives af Pædagogisk Afdeling i samarbejde med HR, Kommunikation og Trivsel. Så snart netværket er defineret, skal der udarbejdes en årsplan for netværket, hvor første temamøde oplagt kunne være en præsentation af den ovenfor beskrevne kortlægning af udskolingsområdet. 34

35 Desuden kan årsplanen for udskolingsnetværket 2013 evt. skele til mødeplanen for de to eksisterende samarbejdsfora for ledere på udskolingsområdet. Om muligt, kunne udskolingsnetværket for medarbejdere og de eksisterende samarbejdsfora for ledere på udskolingsområdet afholde ét eller flere fælles årlige temamøder og/eller en fælles årlig studietur. udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Opfølgning Det umiddelbare succeskriterium for fælles funktionernes understøttelse af indsatsområdet Udvikling af tilbud til udskolingselever er: At der gennemføres en kortlægning af de aarhusianske udskolingstilbud. Kortlægningen skal danne afsæt for etableringen af et udskolingsnetværk samt udviklingen af et inspirationskatalog, der dynamisk kan opdateres i forbindelse med kvalitetsafrapporteringen. At der bliver etableret udskolingsnetværk. Netværksdannelsen skal bidrage til tværfaglig og bydækkende videndeling og kvalitetsudvikling, som peger i retning af den kommende folkeskolereform, og som ikke kun fremmer løbende udvikling på driften, men også dynamiske tværgående samarbejdsrelationer og reel nytænkning/innovation Disse opgaver er forankret i Pædagogisk Afdeling, som er hovedansvarlig for fremdriften i projekterne og for at sikre den nødvendige inddragelse af de øvrige afdelinger i fælles funktionerne. Når fælles funktionernes udviklingsplan revideres primo 2014, vil der blive taget stilling til de næste skridt i fælles funktionernes understøttelse af indsatsområdet Udvikling af tilbud til udskolingselever. 35

36 På lidt længere sigt Som nævnt indledningsvis, så skal kortlægning af udskolingstilbud og etablering af udskolingsnetværk ses som strategiske satsninger dvs. de første vigtige tiltag i en række af tiltag, som tilsammen skal styrke fælles funktionernes understøttelse af det bydækkende og lokale arbejde med Udvikling af tilbud til udskolingselever. Disse første tiltag forventes at blive fulgt op af forskellige øvrige initiativer, der kan styrke fælles funktionernes understøttelse yderligere herunder: Kommunikativ understøttelse af udviklingsarbejdet: Bedre formidling af erfaringer og viden om hvad der virker - herunder målrettet formidling af konkrete modeller (fx udskolingsmodeller, redskaber til undervisningsdifferentiering, samarbejdsformer), som virker i område A, videre til de relevante aktører i område B. Ledelsesmæssig understøttelse af udviklingsarbejdet: Udviklingen af udskolingen bliver i praksis til forandringsprocesser, både i det enkelte klasseværelse/i den enkelte klub og ungdomsskole, og i det tværgående samarbejde mellem skole, FU, UU og andre parter. Forandringsprocesser, som kræver god ledelse og processtøtte. 36

37 Indsatsområdet Øget brug af pædagogisk IT Indsatsområdet Øget brug af pædagogisk IT er samlebetegnelsen for de ambitioner og krav, som byrådet ved budgetforligene for 2012 og 2013 har formuleret om, at Børn og Unge skal øge brugen af pædagogisk IT startende med de aarhusianske folkeskoler, men også udbredt i byens dagtilbud, fritids- og klubtilbud: udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Budgetforliget for 2013: Pædagogisk IT i folkeskolen (forligstekst i uddrag) Forligspartierne er enige om, at Aarhus skal være i front, når det handler om at udnytte IT til at skabe læring for alle børn og unge. For at realisere dette er forligspartierne enige om at investere i digitalisering i tre spor: 1. Kapacitetsopbygning og tilgængelighed 2. Indsigt og læring 3. Udsyn og partnerskaber Forligspartierne er enige om: at der i afsættes 46 mio. kr. til etablering af trådløst netværk i henhold til regeringsaftalen Af regeringens pulje til digitale læremidler på 500 mio. kr. i årene forventes der afsat 150 mio. kr. årligt i 2013 og i overslagsårene frem til 2015, hvor Aarhus Kommunes andel til medfinansiering må forventes at andrage 7,5 mio. kr. årligt. For at få maksimalt udbytte af ministeriets pulje ønsker forligspartierne afsat 7,5 mio. kr. årligt til kriterierne for anvendelse af puljen, herunder digitale læremidler... En væsentlig forudsætning for en kvalitativ anvendelse af IT er, at de rette kompetencer er til stede hos lærerkræfterne på skolerne. Forligspartierne er enige om at investere i en bred palet af indsatser, der skal sikre optimering af kompetencerne på skolerne. Det drejer sig om praksisnær kompetenceudvikling til lærere og inddragelse af resursepersoner til ny inspiration. Til dette formål ønsker forligspartierne at afsætte 2 mio. kr. i 2013 og 3 mio. kr. i 2014 og frem, idet det samtidigt ønskes, at der ses på mulighederne for jobrotation for at få flere i beskæftigelse. Forligspartierne ønsker at udnytte det helt unikke lokale afsæt Aarhus har som førende uddannelsesby. Ved indgåelse af partnerskaber med IT-kompetencepersoner på hhv. professionshøjskolerne og Aarhus Universitet kan Børn og Unge drage nytte af den nyeste viden og bringe det i anvendelse i læringssammenhænge. Her ønsker forligskredsen, at der dannes helt tætte bånd i gensidigt forpligtende partnerskaber. 37

38 De politiske beslutninger vedr. Øget brug af pædagogisk IT indebærer i praksis en række udfordringer, som Børn og Unges fælles funktioner skal understøtte det lokale arbejde med. Udfordringerne handler især om: Kapacitetsopbygning: Der er bydækkende brug for en velfungerende infrastruktur - et trådløst netværk med kapacitet til et stigende antal brugere. Tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt gode digitale læremidler: Lokale og bydækkende spørgsmål om, hvad man som lokalt dagtilbud/skole/fu-tilbud selv skal indkøbe, hvad man skal udvikle selv, hvad man kan låne/lade sig inspirere af fra andre. De rette kompetencer den nyeste viden: En væsentlig forudsætning for en kvalitativ anvendelse af it i det pædagogiske arbejde er, at det pædagogiske personale i dagtilbud, skoler og FU-tilbud er klædt godt på til opgaven, og at den nyeste viden bringes i anvendelse. Kompetenceudviklingstilbud og partnerskaber med de videregående uddannelser skal tilrettelægges, så det giver udbytte lokalt. Kapacitetsopbygningen/udbygningen af det trådløse net er allerede igangsat, og denne styrkede tekniske understøttelse udgør i sig selv et udviklingspunkt. Samtidig er der fortsat brug for ar styrke den didaktiske understøttelse af lokale ledere og pædagogisk personale. På lige fod med anvendelsen af analoge læremidler skal også anvendelsen af IT i det pædagogiske arbejde ske med sigte på de fire effektmål. I den forbindelse prioriterer fælles funktionerne udviklingen af SKOLF som kraftcenter for pædagogisk IT. Disse udviklingspunkter skal ses som strategiske satsninger dvs. de første og vigtige tiltag i en række af tiltag, som tilsammen skal styrke understøttelsen af dagtilbud, skoler og FU- tilbuds øgede brug af IT i deres pædagogiske arbejde. Ressourcer Organisation Ydelser Effekt 46 mio. G2 G2 Etablering, drift og support af trådløst net Etablering af SKOLF som kraftcenter for pædagogisk IT Styrket teknisk og didaktisk understøttelse af det lokale arbejde med øget brug af pædagogisk IT 38

39 Udviklingspunkt nr. 1: Teknisk understøttelse af arbejdet med pædagogisk IT Begrundelse - Hvorfor et udviklingspunkt? udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner En forudsætning for en øget brug af pædagogisk IT er, at IT-infrastrukturen på skolerne er gearet hertil. Ifølge Økonomiaftalen 2012 mellem KL og Regeringen indebærer det: at kommunerne frem mod 2014 inden for de nuværende investeringsrammer vil sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige it-infrastruktur blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring mv. Med princippet om bring/use your own device, som er vedtaget i byrådet, er forventningen, at flere lærere og elever vil medbringe og anvende devices såsom smartphones, tablets og computere. Det vil skolernes nuværende trådløse netværk ikke kunne håndtere, og derfor er der behov for en udbygning af det trådløse net på skolerne, ligesom der er behov for en styrket teknisk understøttelse. Handlingsplan hvad gør vi ved det? Etablering, drift og supportering af trådløst net i første omgang på skolerne Byrådet har for perioden afsat 46 mio. kr. til etablering af trådløst netværk på skolerne. Netværket skal være færdigt ved begyndelsen af skoleåret 2014/15. På baggrund heraf har Børn og Unges IT-afdeling indledningsvist igangsat et kortlægningsarbejde, som skal klarlægge status på: den del af den kablede IT-infrastruktur der vedrører det trådløse netværk, det eksisterende trådløse netværk. Kortlægningsarbejdet forventes afsluttet i løbet af april 2013, og med afsæt heri påbegyndes et projekt som har til formål at analysere, hvorvidt de overvejede løsninger kan løfte opgaven. Med henblik på at understøtte samarbejdet om fælles løsninger i Aarhus Kommune skal andre magistratsafdelinger, i det omfang det er hensigtsmæssigt, involveres i projektet. 39

40 udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner Analysen skal sammenholde status med et bud på fremtidens trådløse netværk, som opfylder kravene (jf. Økonomiaftalen 2012). Derudover skal analysen fokusere på anvendelsen og vedligeholdelsen af det trådløse netværk, da en afklaring heraf bliver afgørende i forbindelse med, at eleverne i stigende grad vil medbringe og anvende eget udstyr. Analysearbejdet vil danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal afholdes et EU-udbud, eller om der bliver tale om et indkøb via Moderniseringsstyrelsen. Med afsæt i projektets kommissorium og en ledelsesmæssig drøftelse, nedsættes en styregruppe for projektet. Når det trådløse netværk er etableret på skolerne vil drift og service af netværket være omfattet af den leverandøraftale, som er gældende for Aarhus Kommune. BUIT og skolerne vil imidlertid fortsat have adgang til overvågning af det trådløse netværk, ligesom der fortsat vil være mulighed for at rette direkte henvendelse til leverandøren af drift og service. Endvidere vil MBU, med etableringen af det nye trådløse netværk, få mulighed for at imødekomme skolernes efterspørgsel af klarere linjer for brugen af IT i undervisningen. Det kan sikres ved udformning af en fælles IT-sikkerhedspolitik. Med etableringen af det trådløse netværk vil folkeskolerne i Aarhus Kommune være sikret et højt niveau i IT-infrastruktur. Derfor vil det være nødvendigt at vedtage en fælles Governance for skolerne, der fortsat sikrer dette. For så vidt angår tilvejebringelsen af IT-kompetencer på skolerne, er det op til den enkelte skole at sørge for de rette IT-kompetencer, herunder uddannelse af IT-vejlederne. Det bør imidlertid overvejes om kompetenceprofilen blandt IT-vejlederne med fordel kunne ændres, samt hvorvidt organiseringen også bør ændres. Udviklingspunkt nr. 2: Didaktisk understøttelse af arbejdet med pædagogisk IT Begrundelse - Hvorfor et udviklingspunkt? Fælles funktionerne skal understøtte, at digitalisering af det pædagogiske arbejde ikke blot sker for digitaliseringens skyld. Digitalisering skal begrundes med didaktiske overvejelser der skal være tale om digitalisering, som fx kan løfte børnenes læring og udvikling, deres sundhed og trivsel eller rummeligheden mere end analoge læremidler/analog pædagogisk praksis kan. 40

41 Ud over at kvalificere de didaktiske overvejelser bag brugen af IT i det pædagogiske arbejde, er det fælles funktionernes opgave at sikre, at den nyeste viden om pædagogisk IT og de nyeste/bedste digitale læremidler er tilgængelige for dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Desuden skal fælles funktionerne understøtte, at de rette kompetencer ift. pædagogisk IT er til stede både lokalt i dagtilbud, skoler og FU-tilbud og i fælles funktionerne. Skal det lykkes, så er fælles funktionernes vurdering, at der er brug for et kraftcenter, som - på tværs af kompetencer fra PA, HRKT og ADM og i tæt samarbejde med OC-gruppen - kan både kan styrke understøttelsen og være styrende og drivende for udviklingen i det lokale arbejde med pædagogisk IT. udviklingsplan for Børn og Unges fælles funktioner SKOLF er valgt som det sted, der skal udvikles til et sådant kraftcenter for pædagogisk IT. Det skyldes, at SKOLF i forvejen har en ekspertise i forhold til didaktik og anvendelse af læremidler i det pædagogiske arbejde ikke kun på skoleområdet, men også i stigende grad i forhold til 0-6 års området. På sigt er visionen at udbygge denne ekspertise, så den også omfatter digitale læremidler i hele 0-18 års perspektivet. Handlingsplan - Hvad gør vi ved det? Styrket didaktisk understøttelse via etablering af SKOLF som kraftcenter for pædagogisk IT At udvikle SKOLF til at blive et kraftcenter for pædagogisk IT er et udviklingsarbejde, der starter helt basalt med at udvikle SKOLF s identitet, kompetencer og funktion. Det kræver i sig selv, at der tages stilling til finansieringen og navngivningen af SKOLF. SKOLF skal således flytte sig: fra det analoge til det digitale SKOLF dvs. med et anderledes stort fokus på indkøb og udvikling af digitale læremidler fra et SKOLF med primært fokus på læremidler til et SKOLF, som også er et center for udvikling af medarbejderkompetencer i hele 0-18 års perspektivet. Dvs. også et SKOLF, som bidrager aktivt til videnopsamling og videndeling vedr. indsatser der virker (der hvor pædagogisk IT fx øger inklusionen eller flytter børnenes læring eller trivsel mere end de analoge læremidler kan) fra et SKOLF med primær fokus på understøttelse af folkeskolerne til et SKOLF der kan understøtte hele 0-18 års perspektivet og hvis understøttelse også reelt er kendt og efterspurgt blandt dagtilbud og FU 41

42 I tilknytning til Pædagogisk Afdelings arbejde med at etablere SKOLF som kraftcenter for pædagogisk IT, bistår HRKT med rådgivning og konkret bistand til at bringe budskabet og dialogen om SKOLF ud i alle hjørner af Børn og Unge. Indkøb og udvikling af digitale læremidler Hvad angår indkøb og udvikling af digitale læremidler, så vil en bredere tværfaglig sparring, ikke kun fra hele PA, men også fra ADM til SKOLF bidrage til at sikre, at de tilgængelige læremidler indholdsmæssigt har den bredde, man i Aarhus ønsker, og at de funktionelt kan det, de skal kunne. En tættere sparring mellem SKOLF og IT-afdelingen vil også bidrage til en optimering af de digitale læringssystemer og -programmer med henblik på at sikre, at både børn og pædagoger/ læreres materialer og værktøjer kan tilgå dem. Tilsvarende vil det kunne bidrage til at SKOLF kan styrke sin påvirkning af udviklingen af nyt undervisningsmateriale, så det i højere grad passer til den aarhusianske model for anvendelse af digitale læremidler. Anvendelsen af it i det pædagogiske arbejde skal understøttes både teknisk og didaktisk 42