Kvalitet i arbejdet med tosprogede småbørn udvikling gennem netværk GENTOFTE KOMMUNE

Transkript

1 Kvalitet i arbejdet med tosprogede småbørn udvikling gennem netværk GENTOFTE KOMMUNE

2 UDVIKLING AF PROFESSIONELLE OG INSTITUTIONER 2 Gentofte kommune går nye veje for at forbedre indsatsen over for tosprogede småbørn. I stedet for at sende enkelte pædagoger på efteruddannelseskursus, har kommunen valgt at udvikle praksis gennem netværk af pædagoger, ledere og ressourcepersoner fra den kommunale forvaltning. Den nye model kombinerer individuel opkvalificering og organisationsudvikling. Modellen er udviklet og afprøvet i et projektforløb med støtte fra Socialministeriet. I denne pjece er erfaringer fra projektet beskrevet, så de kan inspirere institutionsledere og konsulenter i andre kommuner. Baggrunden var, at personalet, i takt med et stigende antal flygtningebørn i daginstitutionerne, udtrykte frustration over et øget arbejdspres. En forundersøgelse viste, at vanskelighederne ikke blev forbundet med børnene. Det var forældresamarbejdet, der blev oplevet som "tidsrøvende". Den vante pædagogiske praksis fungerede ikke. Det pædagogiske personale begrundede vanskelighederne med forældrenes sproglige og kulturelle baggrund og pædagogernes manglende forhåndsviden om familierne inden institutionsstart. Konklusionen blev et projekt, hvor pædagogerne i samarbejde med en ekstern konsulent udvikler ideer og nye tiltag i deres pædagogiske praksis omkring de tosprogede småbørn og i samarbejdet med forældrene. Fokus er på pædagogernes kommunikation med børn og forældre samt institutionsledernes kommunikation med den kommunale forvaltning. Kernen i projektet er netværksgrupper på tværs af institutionerne og mellem institutionerne og den kommunale forvaltning, der involverer det pædagogiske personale, institutionsledelsen og kommunale ressourcepersoner. Modellen består af : Netværksgruppe for pædagoger Pædagogernes undersøgelse af egen praksis gennem feltarbejde Ledelsesnetværk Fællesaktiviteter for hele personalet Forankring af viden i den enkelte institution Erfaringerne viste, at det er vigtigt, at: de institutioner, der deltager, er med i planlægningen En ny indsats forudsætter ofte en omprioritering af virksomhedsplanen og de planlagte opgaver i de enkelte institutioner. Hvis ikke der er tid til denne omprioritering, kan projektet komme til at virke som en byrde i stedet for en støtte. formål, omfang og perspektiv kommunikeres til alle ansatte, bestyrelse og forældre i institutionen En god kommunikation ved projektets start og undervejs i projektet kan skabe interesse og hindre modstand mod projektet.

3 der afsættes vikarbudget og sikres vikardækning til pædagogerne, når de deltager i netværksmøder Hvis ikke vikardækningen er i orden, kan det skabe modstand mod projektet blandt det øvrige personale og blandt forældre. det er en fordel, at der indgår en ekstern faglig ressourceperson i en afklaring af problemer Ofte har de ansatte i institutioner allerede formelt eller uformelt defineret problemer, årsager og løsninger, som kan hjælpe dem i deres arbejde i hverdagen. En ekstern fagperson kan bidrage til, at de ansatte får blik for at formulere problemerne på helt nye måder, der åbner for nye løsninger og udvikling. have et længere tidsperspektiv for den nye udviklings- og arbejdsform fordi det tager tid før de første problemformuleringer i netværksgruppen udmunder i ændringer i praksis i dagligdagen. Fra problem til løsning spørgsmål til brug i netværksgrupperne Hvem oplever og udtrykker problemet? Hvordan oplever andre aktører problemet, f.eks. børn, forældre, ledelse eller forvaltning? Hvilken andel har ledelsen i løsningen af problemet? Hvilken andel har pædagogen i løsningen af problemet? Hvem er eventuelle samarbejdspartnere? Hvad mangler af viden, information eller rammer for at kunne ændre praksis? Hvem tager ansvar for at indhente viden, information eller afdække rammer, der virker hæmmende for forandring? 3

4 NETVÆRKSGRUPPE FOR PÆDAGOGER 4 Netværksgruppen består af pædagoger på tværs af flere institutioner og en ekstern konsulent. På møderne fremlægger pædagogerne deres erfaringer og oplevelser af problemer i arbejdet med de tosprogede børn. Igennem denne udveksling bliver ideerne til udvikling af praksis født og diskuteret. Inspirationen kommer også fra faglige oplæg om tosprogethed, sprogstimulering og feltarbejdsmetoder, fra læsning af fælles litteratur, fra feltobservationer af børn i andre institutioner og fra fællesarrangementer for hele personalet. Spørgsmål og temaer i netværksgruppen: Hvordan organiserer den enkelte institution den sprogstimulerende indsats, jævnfør 4 a i Folkeskoleloven? Hvordan forklarer den enkelte institution nye forældre om skrevne og uskrevne regler i institutionen? Hvordan synliggør institutionerne den pædagogiske praksis for forældrene? Kan "gamle" forældre inddrages i integrationen af "nye" forældre? Hvad er der skrevet ned i den enkelte institution om arbejdet med de tosprogede småbørn og forældrene? Hvorfor tager pædagogerne sig af opgaver, de ikke selv definerer som deres arbejdsområde f.eks. med hensyn til kontakt til lægen, udlændingestyrelsen og indskrivning på skolen? Hvilke pædagogiske tiltag egner sig til børn, der lige er startet på deres tilegnelse af dansk som andetsprog, og hvilke pædagogiske tiltag egner sig til børn, der er længere i deres andetsprogstilegnelse? Hvordan kan de forskellige behov for sprogstimulering i børnegruppen imødekommes i hverdagen?

5 Gode råd om organisering Netværksgruppen sammensættes på tværs af institutionerne, og møderne afvikles på skift i institutionerne Det giver inspiration og mulighed for refleksion over egen praksis at høre og se forskellene i institutionerne. Gruppen mødes 4-6 gange årligt tre timer af gangen Når møderne ligger ca. hver anden måned, bliver der tid til at reflektere over diskussionerne og afprøve nye metoder i arbejdet i perioden mellem netværksmøderne. En fagligt stærk ressourceperson eller ekstern konsulent tilknyttes gruppen Det styrker muligheden for at lære nyt, at de forskellige praksiserfaringer diskuteres i lyset af ny viden om tosprogethed.. Gruppestørrelsen er på mellem 6-12 personer Der skal være tid til, at alle kan komme til orde og muligt at finde mødetidspunkter, hvor alle kan deltage. Gruppen kræver på den anden side en vis størrelse, hvis der skal skabes en dynamik i erfaringsudvekslingen. 5

6 FELTARBEJDE Feltarbejdet indgår som en netværksaktivitet, der bidrager til udvikling af praksis. 6 Feltarbejdet består i, at pædagogerne gennemfører observationer i en anden institution. I løbet af en hel dag observeres og nedskrives, hvordan et eller flere tosprogede børn interagerede med de voksne og andre børn. Efterfølgende analyseres og overleveres iagttagelserne til den institution, der har haft besøg af en kollega. Det kan f.eks. foregå på et personalemøde, hvor iagttagelse og analyse giver anledning til diskussion og eventuelt forslag til ændringer i den pædagogiske praksis. Spørgsmål til feltarbejde: Hvem er barnet i kontakt med? Hvilke sprog benytter barnet? Hvordan er pædagogens reaktion på barnets valg af sprog? Hvem skaber kontakten? Hvordan er kontakten? sporadisk, fordybet og koncentreret, længerevarig, verbal, konkliftfyldt, afvisende, overset osv. I hvilke sammenhænge er barnet i kontakt med andre? under fri leg, fælles samlinger, voksenstyrede aktiviteter, frokost, på legepladsen osv. Spørgsmål til analysen: I hvilke situationer har det konsekvenser for relationerne, at barnet er tosproget? Hvilke konsekvenser kan de iagttagne relationer og reaktioner have for barnets udvikling? Hvad har barnet brug for, at de voksne gør anderledes eller mere/mindre end de plejer? Kan barnets sprog inddrages yderligere i den daglige pædagogiske praksis? Hvilke nye tiltag kan imødekomme de behov, feltarbejdet afdækker, at barnet har i sin hverdag? Gode råd om feltarbejde Det er vigtigt at afklare hvad man vil fokusere på i observationen have udarbejdet spørgsmål og hypoteser, der kan bruges i en analyse af observationerne observationer og analyse bliver genstand for diskussion i institutionen og eventuelt fører til forslag til ændring i praksis

7 FÆLLESAKTIVITETER En temalørdag og et fælles gå-hjemmøde for alle ansatte i de tre institutioner har til formål at engagere hele personalegruppen i de diskussioner og initiativer, der udspringer fra netværksgrupperne. I Gentofte Kommune består fællesaktiviteterne blandt andet af oplæg og gruppearbejde om værdier, normer og regler i institutionerne og om kommunens integrationspolitik. Erfaringen viser, at det er vigtigt, at: netværksgrupperne får indflydelse på valg af temaer og oplægsholdere evt. kan en af grupperne stå for planlægning og gennemførelse. ledelsen motiverer alle ansatte til at deltage i de fælles aktiviteter så det opleves som et tilbud at deltage i møder, hvor arbejdstiden er placeret på uvante tidspunkter. fællesaktiviteterne følges op af fælles diskussioner i institutionen efterfølgende hvorved diskussionerne i netværksgrupperne bredes ud til de øvrige ansatte på institutionerne. 7

8 LEDELSESNETVÆRK Et andet netværk i modellen består af ledelsen fra de institutioner, der har pædagoger med i netværksgruppen samt lederne fra de øvrige institutioner i distriktet. Fra forvaltningen deltager en sundhedsplejerske, en repræsentant fra integrationskontoret og en tosprogskonsulent. Formålet med ledelsesnetværket er at støtte og inspirere arbejdet i pædagogernes netværksgruppe og at udvikle det tværinstitutionelle samarbejde vedrørende de tosprogede småbørn på ledelsesniveau. Ledelsesnetværket har medført et øget informationsflow mellem institutioner og forvaltning. Gruppen har taget fat på konkrete opgaver, der letter arbejdsgange for eksempel i forbindelse med børnenes start i institutionerne. Hvad er der afsat af ressourcer til sprogstimulering, og hvordan anvendes ressourcerne i den enkelte institution? Hvordan organiseres sprogstimuleringen i den enkelte institution, og hvad er begrundelsen for den valgte organisationsform? Hvordan vurderer den enkelte institution om sprogstimuleringsindsatsen indfrier målene? Hvordan vurderer kommunen, om institutionerne lever op til de kommunale mål? Hvordan forholder den enkelte institutionsleder sig til negative holdninger blandt ansatte og forældre over for denne særlige indsats i relation til tosprogede børn og deres forældre? Erfaringen fra ledelsesnetværket har vist, at det er vigtigt, at: lederen er synlig i forhold til den samlede integrationsindsats i institutionen Derved kommer pædagogerne ikke til at opleve, at de står alene med opgaven på den enkelte stue. Spørgsmål og temaer i ledelsesnetværk: Hvad er de kommunale mål for indsatsen over for tosprogede småbørn? Hvordan indgår daginstitutionernes indsats i den samlede integrationsindsats? 8

9 lederen er velinformeret om kommunale mål for det pædagogiske arbejde med tosprogede småbørn Det giver lederen en mulighed for at skabe en rød tråd mellem de overordnede kommunale mål og den pædagogiske praksis i institutionen. ledelsen har viden om tosprogethed og flerkulturalitet i den pædagogiske praksis Denne viden er en forudsætning for, at ledelsen prioriterer at skabe de rammer, der skal til i form af tid og støtte til at udvikle sprogstimuleringsindsatsen, forældresamarbejdet med videre. lederne af institutionerne har viden om, hvordan kompetence og ansvar er fordelt mellem de forskellige forvaltninger vedrørende integration af tosprogede børn og deres familier Det gør det muligt for dem at guide forældre videre med de integrationsspørgsmål, der ikke er en opgave for småbørnsinstitutionerne. Gode råd om organisering af ledelsesnetværk: Det er en fordel, at der både indgår institutionsledere og relevante ressourcepersoner fra den kommunale forvaltning i ledelsesnetværket. Det skærper institutionernes og forvaltningsansattes forståelse for hinandens oplevelse af problemer, prioriteringer og samarbejder Det kan aflive myter og præcisere reelle mangler og udfordringer i samarbejdet Ledelsesnetværket bør indledningsvis definere, hvilken kompetence det har, hvem gruppen refererer til i kommunen, og hvorfor den enkelte deltager er vigtigt at have med. Er der andre i kommunen, der med fordel kunne inviteres ind? Lederne bør påtage sig at formidle diskussioner, beslutninger og initiativer i netværkgrupperne til de øvrige medarbejdere og at forbinde temaer og diskussioner fra netværksgrupperne til institutionens øvrige aktiviteter Ellers får modellen begrænset effekt i forhold til ændringer i institutionernes praksis. Den faglige ressourceperson, der indgår i netværksgruppen for pædagoger bør også indgå i ledelsesnetværket Derved sikres, at vanskelige spørgsmål fastholdes og nye rejses. Der skal tages referat fra møderne og samles op på, hvem der er ansvarlig for handlinger frem til næste møde. Det gør det muligt at fastholde de væsentlige diskussioner og at følge op på fælles beslutninger. Det er en fordel, at der deltager ledelsesrepræsentanter fra institutioner, der ikke har personale med i netværksgruppen for pædagogerne Det giver anledning til spørgsmål og diskussioner, som kan være vanskelige at tage for ledere, der har personale involveret. 9

10 FORANKRING AF VIDEN I INSTITUTIONERNE Til hver institution er der indkøbt litteratur om sprogstimulering af tosprogede småbørn og flerkulturelt forældresamarbejde. Der er også lavet en "Vidensmappe", der giver alle ansatte i institutionen adgang til basisviden om centrale og kommunale bestemmelser, og faglige begreber på området. Vidensmapperne kan være med til at forankre og nyttiggøre ny viden i institutionerne, efterhånden som indholdet tages i anvendelse på personalemøder, pædagogiske dage, bestyrelsesmøder, i løsningen af daglige opgaver osv. Ansvaret for opdatering af litteratur og vidensmapper skal placeres hos lederen. Vidensmapperne kan indeholde: Lovgivning vedrørende sprogstimulering af tosprogede småbørn: 4 a, m.v. Kommunale målsætninger og handleplaner, integration, sprogstimulering etc. Institutionens egen målsætning i arbejdet med tosprogede småbørn og læreplaner. Guide over integrationsindsatsen i kommunen: Undervejs i projektet blev der taget initiativ til at udarbejde en intern integrationsvejviser med navn, telefon, mail mm på afdelinger og ansatte med ansvar på forskellige områder. Interne kommunale vejledninger: Såsom huskeliste omkring visitation, modtagelse af nye børn, tolkvejledning. Litteratur- og materialeliste: For inspiration se Nyttige adresser og hjemmesider. Artikler om sprog, forældresamarbejde, flerkulturalitet, integration. 10

11 CENTRALE RESULTATER FRA KID-PROJEKTET I Gentofte Kommune er der gennem dette KID-projekt etableret nye samarbejdsformer i udviklingen af indsatsen over for tosprogede småbørn. I en periode på 10 måneder har pædagoger og ledere fra tre institutioner hver brugt ca. en uges arbejdstid på projektet. Derudover har projektet involveret faglige ressourcepersoner i den kommunale forvaltning og lederen af det regionale team, som de tre institutioner indgår i. Efter projektet står Gentofte Kommune ikke med en facitliste til, hvordan arbejdet i en flerkulturel daginstitution gribes an. Men projektet har udviklet en model og igangsat en proces, som peger ind i det fortsatte udviklingsarbejde i de involverede institutioner, og resultaterne fra de første skridt i processen er blandt andet: En afprøvet udviklings- og arbejdsmodel. Der er etableret to velfungerende netværksgrupper, hvor der udveksles viden og erfaringer samt koordineres på tværs af institutioner på det pædagogiske niveau og mellem institutioner og forvaltning på ledelsesniveau. Skærpet opmærksomhed vedrørende tosprogede småbørns behov. Voksende opmærksomhed på de professionelles egen kulturelle rygsæk og rolle i kommunikationen. Synliggørelse af institutionsledernes centrale rolle i udviklingen af en flerkulturel forståelse i daginstitutionernes praksis. 11

12 I denne pjece præsenteres en model for udvikling af den pædagogiske praksis i arbejdet med tosprogede småbørn. Modellen er et resultat af et projekt i Gentofte Kommune omkring tosprogede børn og forældresamarbejde. Projektet er blevet til med midler fra Socialministeriets KiD-pulje, der har til formål at yde støtte til projekter, som sætter fokus på at styrke kvaliteten i daginstitutioner. KiD-projektet i Gentofte Kommune bestod af tre delprojekter, der alle havde til formål at fokusere på relationer i børns liv, som baggrund for at udvikle deres sociale kompetencer og skabe rummelighed i daginstitutionerne. Se mere om KiD-projektet på Denne pjece beskriver i stikord erfaringerne fra projektet, beregnet til inspiration for andre institutioner og kommuner. Gentofte Kommune Børn og forebyggelse Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund Kvalitet i arbejdet med tosprogede småbørn udvikling gennem netværk Udgivet af Gentofte Kommune, 2004 Udarbejdet af UC2. Folderen kan bestilles hos: boernogforebyggelse@gentofte.dk Indholdet er udarbejdet på baggrund af afslutningsrapporten: Udvikling af den pædagogisk praksis i forhold til tosprogede småbørn med flygtninge/ indvandrerbaggrund, Kid-projektet i Gentofte, 2004 Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, CVU København & Nordsjælland, Foto: Ole Loumann, Layout: Ole Schwander