Hvis kompetenceudvikling er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis kompetenceudvikling er svaret - hvad er så spørgsmålet?"

Transkript

1 LOUISE JØRGENSEN Hvis kompetenceudvikling er svaret - hvad er så spørgsmålet? Et casestudie af kompetenceudviklingens spændingsfelt på Hvidovre Hospital 2007 ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER

2

3 HVIS KOMPETENCEUDVIKLING ER SVARET HVAD ER SÅ SPØRGSMÅLET? - ET CASESTUDIE AF KOMPETENCEUDVIKLINGENS SPÆN- DINGSFELT PÅ HVIDOVRE HOSPITAL AF Louise Jørgensen SPECIALEAFHANDLING VED VIRKSOMHEDSSTUDIER SAMT PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER, ROSKILDE UNIVER- SITETSCENTER

4 Hvis kompetenceudvikling er svaret hvad er så spørgsmålet? Et casestudie af kompetenceudviklingens spændingsfelt på Hvidovre Hospital Integreret speciale ved Virksomhedsstudier, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier samt Pædagogik og Uddannelsesstudier, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Louise Jørgensen Vejledere: Ekstern Lektor Rikke Horup, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier og Lektor Birger Steen Nielsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Layout: Forfatteren. Tryk:Hvidovre Hospital. Specialet er på 128,5 normalsider, det vil sige tegn eksklusiv fodnoter. Bilag: Vedlagt på cd-rom (lomme på indersiden af rapportens bagside)

5 Indholdsfortegnelse Abstract... 9 Forord...11 Kapitel 1: Introduktion Et møde med den virkelig verden Men kan det bruges til noget? Kompetenceudvikling er svaret! Hvad er spørgsmålet? Kompetenceudvikling som svar på modernitetens udfordringer Kompetenceudvikling som svar på moderniseringen af den offentlige sektor Kompetenceudvikling som svaret på demokratiets udvikling eller virksomhedernes udnyttelse af ressourcer? Specialets fokus på kompetenceudvikling Problemformulering Uddybning af problemformuleringen Specialets kapitler...24 Kapitel 2: Et speciale bliver til Indledning Videnskabssyn Casestudie som metodetilgang Valg af case og informanter Det empiriske grundlag Empiriske kilder Bearbejdning af interview Bias i det empiriske grundlag Den teoretiske inspiration...37

6 2.6 Analysestrategi Analyse af det organisatoriske perspektiv Analyse af medarbejderperspektivet Rekonstruktion af analyseresultaterne...46 Kapitel 3: Kompetenceudvikling på dagsordenen Indledning Hvidovre Hospital som organisation og arbejdsplads Hvidovre Hospital - kort fortalt Om Udviklings- og Uddannelsesafdelingen og afdelingens forståelse af kompetenceudvikling Om Sanologisk afdeling og deres fokus på kompetenceudvikling Et særligt arbejde på en særlig arbejdsplads Opsamling En offentlig institutions udfordringer Moderniseringen af den offentlige sektor Arbejdsmarkedets vilkår i den danske sundhedssektor Det regionale samarbejde Opsamling Kompetenceudvikling på Hvidovre Hospital Kompetenceudvikling som strategisk ledelsesredskab Vision, strategi og målsætninger Kompetenceplanlægning Kompetenceudviklingsaktiviteter Kompetenceudnyttelse Diskussion af strategisk kompetenceudvikling Opsamling...87 Kapitel 4: Fortællinger om kompetenceudvikling Indledning...89

7 4.2 Fem personlige fortællinger om kompetenceudvikling Karens fortælling om kompetenceudvikling, nye opgaver og vidensdeling Solvejs fortælling om kompetenceudvikling, status og anerkendelse Langtveds fortælling om kompetenceudvikling, ressourcer og økonomi Kirstens fortælling om kompetenceudvikling, personlig udvikling og fastholdelse Brittas fortælling om kompetenceudvikling, faglig stolthed og arbejdets kvalitet Opsamling Om bevægelser i kompetenceidealerne Fra tavs til italesat viden Fra kerneydelse til dokumentation Opsamling Kapitel 5: Kompetenceudviklingens spændingsfelt Indledning Karakteristik af kompetenceudviklingens spændingsfelt Kompetenceudviklingens drivkraft Kompetenceudviklings formål Kompetenceudviklingens konsekvens Kompetenceudviklingens betingelser Kompetenceidealet for arbejdsindhold Kompetenceidealet for vidensform problematisering af kompetenceudvikling som ledelsesredskab DRIVKRAFT organisatoriske behov eller personlig motivation FORMÅL Kvalitet i arbejdet eller fastholdelse af medarbejderen KONSEKVENS ændring i arbejdet eller anerkendelse og status

8 5.3.4 BETINGELSER økonomi eller uddannelse og udvikling VIDENSFORM tavs eller italesat viden ARBEJDSINDHOLD kerneydelser eller dokumentation Opsamling Kapitel 6: Konklusion Kapitel 7: Litteraturliste

9 Abstract 9 Abstract This Master thesis is grounded in a fundamental interest for learning and working life. Through a case study at Hvidovre Hospital, this paper focuses on the span in competence development from an organizational and employee perspective. This report is a representation of the conclusions thus far, gained from a long process, where empiric data has been interpreted openly, inspired by grounded theory and then organized and analysed multiple times in different ways. The method is in many ways inspired by the philosopher John Dewey s theory of learning, where exploring the practise has been fundamental for further research, and has been the foundation for reflections and reconstruction of experience in a continuous process. Therefore, the report is not a final result, but only a snapshot of some of the conclusions this research process has resulted in. Two questions continuously turned up during my investigation of the field of organizational competence development of employees: What is competence development? And to what is competence development the answer? This thesis gives a complex picture, which shows the various answers to these two questions, and has as its point of departure the following thesis statement: How can the span of competence development be characterised from an organizational and an employee perspective and what importance does it have for strategic competence development as a management concept? The analysis is divided into three parts: The first part is a framework and condition analysis, which presents competence development at Hvidovre Hopsital in an organizational perspective. After a case presentation, the contextual and social conditions for the organization s work with competence development are clarified. Subsequently, the analysis is further elaborated on with regards to the details of competence development at Hvidovre Hospital in relation to the organizational theorist Odd Nordhaug's theory of strategic competence development. The chapter ends with a critical analysis of the work with strategic competence development at Hvidovre Hospital. In the second part of the analysis, the employee perspective is represented, in part through five personal employee stories and in part through two movements analysed across the employee interviews. The two movements are seen in relation to

10 10 Abstract what the competent form of knowledge is as well as the competent type of assignment. The five stories all focus on different perspectives of organisational competence development and together with the two movements, they contribute to new perspectives on the thesis statement. The last part of the analysis builds on the results of the two previous chapters. Here, the results from the organizational and the employee perspective are gathered in an accumulated model of the span of competence development, which forms the foundation for answering the thesis statement. The model is constructed from six tensions, which all differentiate and vary the understanding of competence development. The tensions show the motives, purpose, consequences and conditions of competence development, and on a more abstract level, two movements which define what competent behaviour is in relation to assignment contents and form of knowledge. Even though the report builds on two different perspectives, the span reaches further than the traditional conflict between organizational and individual interests. The span shows that competence development is the answer to a long list of questions. To develop practise about the competence development of the employee, is not necessarily about eliminating the span, but on the contrary to balance it. The model for the competence development span is not only a disclosure of different perspectives, but it gives a better foundation for conscious actions in the field for all who have an interest in the problem. The analysis shows that if competence development is not connected to the employees work, but instead is reduced to being used as a rewards tool, then the risk of organisational problems such as lack of employee motivation and difficulties in retaining employees, which are resolved by competence development, will either remain the same or increase in worst case scenarios.

11 Forord 11 Forord Specialet en flygtig evighed Hermed trækkes en streg i sandet. En streg, som markerer afslutningen på en proces, der efterhånden mere karakteriserer min selvforståelse end en rapport. En streg, som mange har spurgt til længe, og som jeg selv igen og igen har taget mod til men alligevel afholdt mig fra at trække. Nu med dette forord er stregen trukket specialet er færdigt. Rapporten markerer ikke kun en afslutning men også en begyndelse; en begyndelse på en ny rejse ud i virkelighedens praksis. Jeg er sikker på, at jeg i lang tid fremover vil bygge videre på, udforske flere nuancer i og sætte nye vinkler på det arbejde, som jeg gennem de sidste 2 ½ år har kaldt specialet. En flygtig evighed. Hjemvendt fra den virkelige verden til universitets trygge rammer var jeg opfyldt af forundring, spørgsmål og masser af ideer fra min praktik, og jeg var særligt optaget af spørgsmålet: Hvad er det, vi lærer? De sidste års studier skulle nu fordøjes på ny i lyset af praksis! Inspireret af mit eget skifte fra universitetet til praktikken, og af arbejdet i praksis med uddannelse og udvikling af medarbejdere, var jeg optaget af de forskellige dannelsesidealer, der ligger i vores samfund, i vores uddannelser og i vores arbejde. Lige meget hvorhen jeg vendte mig, kunne jeg se sammenhænge til min nye erfaringsramme Og uanset hvilken læsegruppe eller bog, jeg kastede mig over, var de sjovt nok alle lige i øjet til det forestående specialearbejde. Bøger om læring og arbejdsliv blev endevendt, og alle gav en masse svar, som jeg sugede til mig og reflekterede erfaringerne i. Optimisme, dedikation og en umættelig trang til at læse må siges at karakterisere denne periode op til specialestartskuddet i efteråret Som underviser på Voksenpædagogisk Grundkursus på Hvidovre Hospital var jeg selv en del af praksisfeltet, og jeg besluttede mig for at gribe denne unikke mulighed for at lave en empiriindsamling. Jeg udsatte mig selv og min egen praksis for refleksion og nedfældende i min læringsdagbog tanker om både planlægning af undervisning, undervisningsoplevelsen og deltagernes reaktioner, hvilket resulterede i en omfattende række observationsnoter og spørgsmål af mere eller mindre filosofisk

12 12 Forord og praktisk karakter. Spørgsmålene blev systematiseret og udforsket, hvilket igen åbnede for spørgsmål og refleksion. Dermed havde specialet fået sit eget liv og begyndt en vandring mod denne rapport, som i sit inderste væsen dog stadig bærer kimen fra begyndelsen: Hvad er det, vi lærer? Hvad skal vi lære? Hvorfor og hvordan? Siden da har det været én lang rutsjetur med langsomme opkørsler, hurtige nedkørsler og næsten frie fald. Masser af loops, kilden i maven, adrenalinkick og ind imellem voldsom kvalme. Det er kørt fremad, opad, nedad og i ring igen og igen. Nu trækker jeg i bremsen. Det er tid til at gøre status og komme videre til næste forlystelse. Tak til alle dem, som steg på rutsjebanen, hjalp mig igennem, opmuntrede mig, provokerede mig, udviklede mig, holdt mig på panden, når det gik skidt, havde en livline i mig, når jeg var ved at flyve ud, holdt mig i sædet, når jeg var ved at give op, og sparkede mig ud, da det var tid at komme videre. En særlig tak til Hvidovre Hospital for at have udvidet min erfaringsramme. Til alle informanter for jeres velvillige deltagelse og inspirerende samtaler. Til Karsten Friis for uvurderlig inspiration, opbakning og faglig sparring. Til Martin for provokerende coaching om studier og livet. Til Linda for trofast faglig sparring og opmundtring gennem hele turen. Til Stine for uundværlig støtte, sparring og venskab lige til det sidste. Til mine vejledere Rikke og Birger for jeres tro på mine ideer. Og sidst men ikke mindst til min familie og venner for jeres urokkelige overbevisning om, at jeg kunne klare skærene og for jeres forståelse og tålmodighed gennem processen. Vi ses i den virkelig verden. Rigtig god læselyst! Louise Jørgensen København, den 14. december 2007

13 Introduktion 13 Kapitel 1: Introduktion 1.1 ET MØDE MED DEN VIRKELIG VERDEN Mit praktikforløb i Udviklings- og Uddannelsesafdelingen (UUA) på Hvidovre Hospital i efteråret 2004 blev en væsentlig del af den praktiske erfaringsramme, som har været afsættet for dette speciale. Da jeg i den første uge i praktikken deltog i den internationale ASTD konference 1 Lead, Learn and Innovate i København, blev evaluering af konferencens oplægsholdere formuleret som en af de væsentligste opgaver for vor tids uddannelses- og udviklingskonsulenter. Dette fokus på evaluering var begrundet i, hvordan et øget fokus på uddannelse og udvikling kunne legitimeres på direktionsgangene ved at bevise sin indvirkning på organisationens bundlinje, hvilket også var en centralt emne i den erhvervsrettede debat (Udannelse skal give effekt på bundlinien, 2004) (Kurser kan måles og vejes, 2004). I løbet af det næste år dukkede evalueringsbegrebet op igen og igen og blev en central del af mit arbejde i UUA, og det var i arbejdet med at designe og gennemføre evalueringen af et pilotprojekt om tværfaglige studieunits 2, at jeg for alvor begyndte at stille spørgsmålstegn ved formålet med og brugen af evaluering. Da jeg som en del af det pædagogiske team blev bedt om at tænke over et samlet evalueringskoncept til afdelingen, udmøntede der sig et oplæg med ét grundlæggende spørgsmål: Hvad er det, vi evaluerer på? Og hvad skal evalueringen bidrage til? Spørgsmål, der henviste tilbage til de enkelte uddannelses- eller udviklingsaktiviteters egentlige formål. Specialet handler ikke specifikt om evaluering men tager afsæt i en række af de spørgsmål, som evaluering fører med sig i forbindelse arbejdsopgaver, hvor evaluering kan komme på tale, for eksempel i UUAs arbejde med kompetenceudvikling og i afdelingens evaluering af disse aktiviteter: Hvad skal kompetenceudvikling? Hvad er formålet med kompetenceudvikling? Hvad er de grundlæggende værdier og dannelsesidealer for kompetenceudvikling? Og hvilke problemer er kompetenceudvikling svar på? 1 American Society for Training and Development (ASTD) konferencen: Lead, Learn and Innovate den oktober 2004 i København. Med deltagelse af ind- og udenlandske oplægsholdere, blandt andre erhvervsmand Lars Kolind (DK), ph.d., MBA og konsulent Mette Noergaard (USA), Dr. Coach Frank Dick (UK), ph.d. Marguerite Foxon (USA) og fra ROI-instituttet Dr. Jack Philips (USA). Flere af konferencens oplæg omhandlede evalueringskoncepter og metoder, bl.a. Return on Investment (ROI) og the Succes Case Method. Organisationens hjemmeside eller 2 Efter evalueringen af pilotprojektet fortsatte jeg som evaluator på de tværfaglige studieunits i de følgende to sæsoner (Hollesen & Jørgensen, 2004), (Jørgensen, Sørensen, & Kirk, 2006), (Jørgensen L., 2007).

14 14 Introduktion Undervejs i praktikforløbet arbejdede jeg i forskellige sammenhænge med disse spørgsmål, og jo mere jeg forsøgte at finde svar, desto mere forvirret blev jeg. Ledelsens, medarbejdernes og uddannelseskonsulenternes forventninger til og erfaringerne med kompetenceudvikling var ofte forskellige, og til tider modsatrettede, og det var mere mangfoldighed end ensartethed, der prægede svarene, når jeg talte med medarbejdere, ledere, kollegaer eller venner om deres oplevelser med kompetenceudvikling. Trods de vedholdende udsagn om nødvendigheden af evaluering i organisationer på ASTD konferencen året før, så gav de konkrete erfaringer fra den organisatoriske virkelighed ikke nogen entydige svar på, hvad kompetenceudviklingsaktiviteterne på Hvidovre Hospital, og evalueringen heraf, skulle bidrage til. Dette bestyrkede min interesse i at undersøge, hvorfor en organisation som Hvidovre Hospital finder det relevant og af afgørende betydning at arbejde med kompetenceudvikling. Altså: Hvis kompetenceudvikling er svaret, hvad er så spørgsmålet? Specialet har ikke blot givet mig lejlighed til at dyrke min faglige interesse for disse spørgsmål, men har samtidig givet mig mulighed for at integrere min uddannelses forskellige fagligheder i et tværfagligt problemfelt, og har dermed medvirket til min egen kompetenceudvikling mod et fremtidigt arbejdsliv. 1.2 MEN KAN DET BRUGES TIL NOGET? Specialet her giver ikke nogen absolutte svar. Den viden, der produceres heri er højest et foranderligt øjebliksbillede af dele af virkeligheden. Vidensidealet i denne undersøgelse er således inspireret af filosoffen og pragmatikeren John Deweys 3 tænkning om videnskab som et redskab til bedre at ( )orientere sig og leve fornuftigt ( ), det vil sige at mestre verden (Brinkmann, 2006, s. 27). Ifølge Dewey handler udvikling af ny teori ikke om at forkaste det gamle, fordi det nye derved risikerer at blive lige så mangelfuldt som det forkastede. Anerkendelse af det eksisterende er i Deweys optik således nødvendigt for en konstruktiv udvikling af ny teori (Dewey, 1938 (1974), s. 36). Denne både-og filosofi har gennemsyret hele specialeprocessen, og resultatet heraf, som denne rapport fremstiller, giver derfor også læseren mulighed for at se nærværende analyse og konklusioner som mere end en problematisering af de eksisterende udfordringer i arbejdet med kompetenceudvikling på Hvidovre Hospital. Men også at se det som et bidrag til den fortsatte udvikling af den or- 3 John Dewey ( ), amerikansk filosof, psykolog og uddannelsesreformist. En af grundlæggerne af pragmatismen sammen med Charles Sanders Pierce og William James (www.wikipedia.org). Uddybes i kapitel 2.

15 Introduktion 15 ganisatoriske praksis og af det videns- og praksisfelt, der knytter sig til denne undersøgelse. Dette ideal for anvendeligheden af videnskabelig produktion har inspireret og motiveret mig i mit arbejde, mens min personlige ambition for nærværende rapport mere er i overensstemmelse med Deweys egne ambitioner i Experience and Nature fra 1925: Hvis det, der står skrevet på disse sider, ikke har anden konsekvens end at skabe og fremme en respekt for konkret menneskelig erfaring og dennes muligheder, så vil jeg være tilfreds. (Brinkmann, 2006, s. 20). Således ønsker jeg med specialet at sætte fokus på medarbejdernes fortællinger om deres forventninger til og erfaringer med kompetenceudvikling, og deres besvarelse af spørgsmålet om, hvad kompetenceudvikling bidrager til i praksis. Følgende afsnit præsenterer således hvorfor og hvordan kompetenceudvikling er sat i fokus i vores samfund og leder frem til specialets problemformulering. 1.3 KOMPETENCEUDVIKLING ER SVARET! Fagbladene bugner af tilbud fra private og offentlige udbydere af kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Enhver organisation med respekt for sig selv og sine medarbejdere har skrevet kompetenceudvikling ind i deres vision, personalepolitikker og jobannoncer, og flere og flere organisationer sætter handling bag ordene og sætter kompetenceudvikling på budgettet. Kompetenceudvikling er altså svaret på en række udfordringer, hvis man alene ser på den kapital, der investeres heri. I Arbejdsmarkedsrapport 2004 udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening fremgår det, at der i 2002 blev brugt 36 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse, hvoraf de 22 mia. blev betalt af private og offentlige virksomheder (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 15). Der gennemføres over 1 mio. voksen- og efteruddannelsesforløb (VEU 4 ) hvert år; altså en massiv investering på voksen- og efteruddannelsesområdet, der er blevet yderligere styrket i kraft af, at kompetenceudviklingen er blevet en del af overenskomsten i 2004 for over 90 % af medarbejdere på DA/LO området 5 (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 128). Interessen for kompetenceudvikling afspejler sig yderligere i, at hele 85 % af arbejdsstyrken uddanner sig i arbejdstiden (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 128). Danmark har tradition for at bruge mange pen- 4 Formålet med VEU er at give voksne - fortrinsvis kortuddannede - et økonomisk grundlag for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau (www.veug.dk ). 5 DA/LO: Dansk Arbejdsgiverforening er hovedorganisation for 13 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked. Landsorganisationen er fagforbund for 17 faglige organisationer.

16 16 Introduktion ge på uddannelse og ligger i toppen internationalt set både i forhold til offentlige og private virksomheders udgifter til VEU (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 126). Ifølge Trepartsudvalgets rapport om Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet 6 skønnes det, at der er ca private udbydere på voksenog efteruddannelsesområdet (VEU)(Finansministeriet, 2006). I rapporten vurderes det, at der i 2004 var ca årselever på voksen- og efteruddannelser, deltagere på private uddannelser og deltagere på interne kurser 7, og at de samlede omkostninger til de offentlige voksen- og efteruddannelser udgjorde ca. 5 mia. kr. Herudover skal det bemærkes, at der opkræves deltagerbetaling på hovedparten af voksen- og efteruddannelserne, og at den samlede deltagerbetaling har været jævnt stigende i perioden fra 500 mio. kr. til 700 mio. kr. Altså en stigning på 40 % i løbet af 5 år. Endelig konkluderer rapporten, på baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse for virksomhedernes brug af statens VEU-midler, at virksomhedernes samlede forbrug af VEU i 2004 udgjorde godt 10 mia. kr. (Finansministeriet, 2006, s. 18). Den før omtalte rapport fra Dansk Arbejdsgiverforenings konkluderer dog, at der, trods de massive investeringer, eksisterer en sparsom viden om effekten af VEU. Ifølge rapporten peger undersøgelser fra OECD på, at personer, der har været på VEU, har større chance for at fastholde deres arbejde eller for at blive genansat, men rapporten understreger, at dette ikke entydigt kan tilskrives efteruddannelsesaktiviteterne men må ses i sammenhæng med mange forskellige variable som for eksempel deltageren motivation og engagement. (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 148). Den manglende forskning i udbyttet af de allerede massive investeringer på voksenog efteruddannelsesområdet i Danmark er paradoksalt ifølge Cand. merc. og konsulent Niels Asmussen (Asmussen, 1996, s. 9). Allerede i 1992 gennemførte Asmussen en undersøgelse om transformation af uddannelse, hvor han stiller spørgsmålstegn ved uddannelsesaktiviteternes anvendelsesgrad i arbejdet (Asmussen, 1992, s. 4). 6 Trepartsudvalget skulle på embedsmandsniveau tilvejebringe grundlaget for videre drøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om mulighederne for at fremme målsætningen om livslang opkvalificering og uddannelse for alle. Udvalget fik til opgave at analysere og vurdere den nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats i forhold til de fremtidige udfordringer og på denne baggrund opstille og vurdere forskellige modeller for, hvordan den nødvendige udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer kan styrkes i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige (Finansministeriet, 2006, s. 5). 7 Der eksisterer i statslig regi en lang række offentlige VEU tilbud, herunder forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), hf-enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), voksenerhvervsuddannelsen (VEUD), åben uddannelse på erhvervsuddannelses- og videregående (videregående voksenuddannelse, diplom og master) niveau (Finansministeriet, 2006, s. 18).

17 Introduktion 17 Han henviser til, at amerikansk forskning har peget på et transformationstab på hele 90 %, og han peger i denne forbindelse på behovet for forskning i transformationsproblematikken samt i udvikling af metoder til såvel uddannelsesplanlægning som - evaluering (Asmussen, 1992, s. 4). Således stiller Asmussen spørgsmålstegn ved, at en massiv kompetenceudviklingsindsats nødvendigvis giver den udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer, som staten og de enkelte virksomheder forventer. Asmussen fremhæver i undersøgelsen, at effekten af kursusaktiviteter ikke alene kan ses som en funktion af kurset, men at der er flere variable, for eksempel i det sociale miljø, som kan virke fremmende eller hæmmende på effekten heraf (Asmussen, 1992, s. 9). Her peger han blandt andet på en specifik teknologi som betydende for, hvad kursisten får ud af at deltage på et kursus om teknologien. Det vil sige, at adgangen til at kunne anvende sin viden i praksis er afgørende (Asmussen, 1996, s. 155). Asmussens undersøgelse peger således på centrale problematikker mellem uddannelse, læring og ændringer i praksis. Men mens Asmussen efterlyser konkrete metoder til at evaluere kompetenceudvikling, så stiller jeg stadig spørgsmålet: Hvad skal kompetenceudvikling? Gennem flere år har en del af læringsteorien bevæget sig mod et mere praksisorienteret perspektiv på læring, repræsenteret ved blandt andre John Dewey, filosof Hubert Dreyfus og matematiker Stuart Dreyfus, læringsteoretiker Etienne Wenger og professor i pædagogik Jean Lave samt i Danmark ved forskere som læringsteoretiker Klaus Nielsen og psykolog Steiner Kvale samt psykolog Ole Dreier 8. Også arbejdslivsforskningen peger på læring i arbejdet som et vigtigt læringsrum stærkt repræsenteret ved dansk forskning af blandt andre uddannelses- og arbejdslivsforskere Christian Helms Jørgensen, Niels Warring, Pernille Bottrup, Bente Elkjær samt læringsteoretiker Knud Illeris 9. Den praksisorienterede læring indeholder en problematisering af evalueringsbegrebet i og med, at læreprocesser i denne forskningstilgang forstås som indlejret i den sociale praksis og dermed vanskelig at kvantificere og måle i en evalueringssammenhæng. Trods denne forskningsmæssige fokusering på uformel læring i praksis, er en stor del af det danske arbejdsmarkeds investering heri dog stadig bygget op omkring den formaliserede kompetenceudvikling, som det også fremgår af rappor- 8 Se for eksempel: (Dewey, 1938 (1974)), (Wenger, 1998), (Lave & Wenger, 1991) og (Nielsen & Kvale, 1999). 9 Se for eksempel: (Jørgensen & Warring, 2002), (Illeris, 2002), (Elkjær, 2005), (Bottrup, 2001), (Illeris & Samarbejdspartnere, 2004) og (Bottrup & Jørgensen, 2004)

18 18 Introduktion terne fra både Dansk arbejdsgiverforening (2004) og Trepartsudvalget (Finansministeriet, 2006). Både offentlige og private organisationer investerer altså massivt i formaliseret kompetenceudvikling til deres medarbejdere, og det kan undre, at staten og de enkelte arbejdspladser således holder fast i en kompetenceudviklingsform, som dele af forskningsmiljøet peger på ikke nødvendigvis er den mest effektive i forhold til at skabe læring og ændringer i praksis. En stor del af arbejdslivsforskningen peger på praksis som læringsarena for arbejdslivslæringen frem for skolebænken (Nielsen& Kvale, 1999). Dette understøtter min undren over spørgsmålet: Hvis kompetenceudvikling er svaret hvad er så spørgsmålet? 1.4 HVAD ER SPØRGSMÅLET? Kompetenceudvikling som svar på modernitetens udfordringer Ifølge flere senmoderne teoretikere som blandt andre den engelske sociolog Anthony Giddens, den tyske sociolog Ulrik Beck og den tyske professor i Pædagogik Thomas Ziehe, er vores samfund særligt karakteriseret ved globaliseringen og opløsningen af tid og rum, risiko, aftraditionalisering, foranderlighed samt kulturel frisættelse af individet (Giddens, 2000), (Andersen& Kaspersen, 2000). Et sådan samfund stiller ifølge Giddens, Beck og Ziehe særlige krav til såvel organisationer som individer, og kompetenceudvikling og livslang læring kan i denne optik ses som et svar, som både tilfredsstiller organisationernes behov for kompetente, fleksible, mobile og vidende medarbejdere og samtidig medarbejdernes behov for selvudvikling og identitetsdannelse (Herman, 2003, s. 40). Organisationers konkurrencedygtighed vurderes i dag ud fra deres evne til ikke blot at omstille sig til nye krav og vilkår, men også ud fra deres innovative evne. Derfor er viden og forandring, uddannelse og læring blevet kernebegreber i moderne ledelse som en forudsætning for konkurrenceevnen (Herman, 2003), (Christensen, 2002), (Kolind, 2000). Problemet er blot, at der kan være langt fra topledelsens langsigtede strategier om udvikling til de krav om produktivitet og effektivitet, som medarbejderne oplever at skulle håndtere i deres hverdag. Spørgsmålet er derfor om kompetenceudviklingen er svaret på virksomhedsledernes kvalitative udviklingsstrategier eller hverdagens krav om produktivitet?

19 Introduktion Kompetenceudvikling som svar på moderniseringen af den offentlige sektor Den generelle liberalisering af samfundet har også sat sine spor i den offentlige sektor og har været betegnet som en moderniseringsproces (Hjort, 2002), (Hjort, 2005). Denne modernisering har været præget af samspillet mellem tre rationaler: Det økonomiske rationale, og spørgsmålet om en markedsbaseret drift af offentlige ydelser, det politiske rationale, og spørgsmålet om decentralisering og centralisering af beslutningsprocesser, samt det kulturelle rationale og ønsket om brugerorientering og kvalitetsudvikling af de offentlige ydelser (Hjort, 2005, s. 16). Denne moderniseringsproces har sat nye krav til medarbejderne i den offentlige sektor, men både de faglige organisationer og de professionelle 10 har i Danmark formået at spille en stor rolle i moderniseringsforhandlingerne med projekter som Det Udviklende Arbejde (DUA), Livslang Læring og kompetence- og kvalitetsudvikling (Hjort, 2005, s. 17). På samme måde har de professionelle gennem de nye professionsbacheloruddannelser forsøgt at præge, hvilken faglig viden og professionelle standarder, der skal være kernen i arbejdet med mennesker i den offentlige sektor (Hjort, 2005, s. 22). Kompetenceudvikling er således blevet et omdrejningspunkt i den offentlige sektor, dels på grund af moderniseringens nye krav til medarbejderne, og dels på grund af professionaliseringsbestræbelserne blandt de offentlige ansatte, samt deres ønske om bedre arbejde, mere indflydelse og en højere løn (Hjort, 2005, s. 71). Spørgsmålet er dog, om kompetenceudvikling er vejen til en professionalisering af den offentlige sektor, der er styret af moderniseringsidealerne om dokumentation, kvalitetssikring eller de professionelles egne faglige standarder og kvalitetsudvikling? Den tidligere omtalte rapport Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet fra Trepartsudvalget viser en klar politisk vilje på tværs af faglige organisationer og det politiske landskab til at styrke erhvervslivet og Danmarks konkurrencekraft gennem et øget fokus på uddannelse (Finansministeriet, 2006). Uddannelse er i denne forståelse ikke kun et spørgsmål om den enkelte virksomheds eller organisations konkurrencekraft men om Danmarks konkurrencekraft. Den danske velfærdsmodel med de unikke arbejdsmarkedsforhold betyder, at det er vanskeligt at beholde produktionsarbejdet i Danmark. Trods den rekordlave ar- 10 De professionelle henviser til medarbejdere uddannet indenfor professionsuddannelserne såvel klassiske professioner som semiprofessionerne (Hjort, 2005)og (Lauersen, Moos, Olesen, & Weber, 2005).

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Den nye psykologi. - for fremtidens ledere

Den nye psykologi. - for fremtidens ledere - for fremtidens ledere Den nye psykologi sætter større begejstring og øget vækst på dagsordenen. Med et koncentreret fokus, begejstring og den rette overbevisning kan alle skabe, det de tænker og fokuserer

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere