Hvis kompetenceudvikling er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis kompetenceudvikling er svaret - hvad er så spørgsmålet?"

Transkript

1 LOUISE JØRGENSEN Hvis kompetenceudvikling er svaret - hvad er så spørgsmålet? Et casestudie af kompetenceudviklingens spændingsfelt på Hvidovre Hospital 2007 ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER

2

3 HVIS KOMPETENCEUDVIKLING ER SVARET HVAD ER SÅ SPØRGSMÅLET? - ET CASESTUDIE AF KOMPETENCEUDVIKLINGENS SPÆN- DINGSFELT PÅ HVIDOVRE HOSPITAL AF Louise Jørgensen SPECIALEAFHANDLING VED VIRKSOMHEDSSTUDIER SAMT PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER, ROSKILDE UNIVER- SITETSCENTER

4 Hvis kompetenceudvikling er svaret hvad er så spørgsmålet? Et casestudie af kompetenceudviklingens spændingsfelt på Hvidovre Hospital Integreret speciale ved Virksomhedsstudier, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier samt Pædagogik og Uddannelsesstudier, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Louise Jørgensen Vejledere: Ekstern Lektor Rikke Horup, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier og Lektor Birger Steen Nielsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Layout: Forfatteren. Tryk:Hvidovre Hospital. Specialet er på 128,5 normalsider, det vil sige tegn eksklusiv fodnoter. Bilag: Vedlagt på cd-rom (lomme på indersiden af rapportens bagside)

5 Indholdsfortegnelse Abstract... 9 Forord...11 Kapitel 1: Introduktion Et møde med den virkelig verden Men kan det bruges til noget? Kompetenceudvikling er svaret! Hvad er spørgsmålet? Kompetenceudvikling som svar på modernitetens udfordringer Kompetenceudvikling som svar på moderniseringen af den offentlige sektor Kompetenceudvikling som svaret på demokratiets udvikling eller virksomhedernes udnyttelse af ressourcer? Specialets fokus på kompetenceudvikling Problemformulering Uddybning af problemformuleringen Specialets kapitler...24 Kapitel 2: Et speciale bliver til Indledning Videnskabssyn Casestudie som metodetilgang Valg af case og informanter Det empiriske grundlag Empiriske kilder Bearbejdning af interview Bias i det empiriske grundlag Den teoretiske inspiration...37

6 2.6 Analysestrategi Analyse af det organisatoriske perspektiv Analyse af medarbejderperspektivet Rekonstruktion af analyseresultaterne...46 Kapitel 3: Kompetenceudvikling på dagsordenen Indledning Hvidovre Hospital som organisation og arbejdsplads Hvidovre Hospital - kort fortalt Om Udviklings- og Uddannelsesafdelingen og afdelingens forståelse af kompetenceudvikling Om Sanologisk afdeling og deres fokus på kompetenceudvikling Et særligt arbejde på en særlig arbejdsplads Opsamling En offentlig institutions udfordringer Moderniseringen af den offentlige sektor Arbejdsmarkedets vilkår i den danske sundhedssektor Det regionale samarbejde Opsamling Kompetenceudvikling på Hvidovre Hospital Kompetenceudvikling som strategisk ledelsesredskab Vision, strategi og målsætninger Kompetenceplanlægning Kompetenceudviklingsaktiviteter Kompetenceudnyttelse Diskussion af strategisk kompetenceudvikling Opsamling...87 Kapitel 4: Fortællinger om kompetenceudvikling Indledning...89

7 4.2 Fem personlige fortællinger om kompetenceudvikling Karens fortælling om kompetenceudvikling, nye opgaver og vidensdeling Solvejs fortælling om kompetenceudvikling, status og anerkendelse Langtveds fortælling om kompetenceudvikling, ressourcer og økonomi Kirstens fortælling om kompetenceudvikling, personlig udvikling og fastholdelse Brittas fortælling om kompetenceudvikling, faglig stolthed og arbejdets kvalitet Opsamling Om bevægelser i kompetenceidealerne Fra tavs til italesat viden Fra kerneydelse til dokumentation Opsamling Kapitel 5: Kompetenceudviklingens spændingsfelt Indledning Karakteristik af kompetenceudviklingens spændingsfelt Kompetenceudviklingens drivkraft Kompetenceudviklings formål Kompetenceudviklingens konsekvens Kompetenceudviklingens betingelser Kompetenceidealet for arbejdsindhold Kompetenceidealet for vidensform problematisering af kompetenceudvikling som ledelsesredskab DRIVKRAFT organisatoriske behov eller personlig motivation FORMÅL Kvalitet i arbejdet eller fastholdelse af medarbejderen KONSEKVENS ændring i arbejdet eller anerkendelse og status

8 5.3.4 BETINGELSER økonomi eller uddannelse og udvikling VIDENSFORM tavs eller italesat viden ARBEJDSINDHOLD kerneydelser eller dokumentation Opsamling Kapitel 6: Konklusion Kapitel 7: Litteraturliste

9 Abstract 9 Abstract This Master thesis is grounded in a fundamental interest for learning and working life. Through a case study at Hvidovre Hospital, this paper focuses on the span in competence development from an organizational and employee perspective. This report is a representation of the conclusions thus far, gained from a long process, where empiric data has been interpreted openly, inspired by grounded theory and then organized and analysed multiple times in different ways. The method is in many ways inspired by the philosopher John Dewey s theory of learning, where exploring the practise has been fundamental for further research, and has been the foundation for reflections and reconstruction of experience in a continuous process. Therefore, the report is not a final result, but only a snapshot of some of the conclusions this research process has resulted in. Two questions continuously turned up during my investigation of the field of organizational competence development of employees: What is competence development? And to what is competence development the answer? This thesis gives a complex picture, which shows the various answers to these two questions, and has as its point of departure the following thesis statement: How can the span of competence development be characterised from an organizational and an employee perspective and what importance does it have for strategic competence development as a management concept? The analysis is divided into three parts: The first part is a framework and condition analysis, which presents competence development at Hvidovre Hopsital in an organizational perspective. After a case presentation, the contextual and social conditions for the organization s work with competence development are clarified. Subsequently, the analysis is further elaborated on with regards to the details of competence development at Hvidovre Hospital in relation to the organizational theorist Odd Nordhaug's theory of strategic competence development. The chapter ends with a critical analysis of the work with strategic competence development at Hvidovre Hospital. In the second part of the analysis, the employee perspective is represented, in part through five personal employee stories and in part through two movements analysed across the employee interviews. The two movements are seen in relation to

10 10 Abstract what the competent form of knowledge is as well as the competent type of assignment. The five stories all focus on different perspectives of organisational competence development and together with the two movements, they contribute to new perspectives on the thesis statement. The last part of the analysis builds on the results of the two previous chapters. Here, the results from the organizational and the employee perspective are gathered in an accumulated model of the span of competence development, which forms the foundation for answering the thesis statement. The model is constructed from six tensions, which all differentiate and vary the understanding of competence development. The tensions show the motives, purpose, consequences and conditions of competence development, and on a more abstract level, two movements which define what competent behaviour is in relation to assignment contents and form of knowledge. Even though the report builds on two different perspectives, the span reaches further than the traditional conflict between organizational and individual interests. The span shows that competence development is the answer to a long list of questions. To develop practise about the competence development of the employee, is not necessarily about eliminating the span, but on the contrary to balance it. The model for the competence development span is not only a disclosure of different perspectives, but it gives a better foundation for conscious actions in the field for all who have an interest in the problem. The analysis shows that if competence development is not connected to the employees work, but instead is reduced to being used as a rewards tool, then the risk of organisational problems such as lack of employee motivation and difficulties in retaining employees, which are resolved by competence development, will either remain the same or increase in worst case scenarios.

11 Forord 11 Forord Specialet en flygtig evighed Hermed trækkes en streg i sandet. En streg, som markerer afslutningen på en proces, der efterhånden mere karakteriserer min selvforståelse end en rapport. En streg, som mange har spurgt til længe, og som jeg selv igen og igen har taget mod til men alligevel afholdt mig fra at trække. Nu med dette forord er stregen trukket specialet er færdigt. Rapporten markerer ikke kun en afslutning men også en begyndelse; en begyndelse på en ny rejse ud i virkelighedens praksis. Jeg er sikker på, at jeg i lang tid fremover vil bygge videre på, udforske flere nuancer i og sætte nye vinkler på det arbejde, som jeg gennem de sidste 2 ½ år har kaldt specialet. En flygtig evighed. Hjemvendt fra den virkelige verden til universitets trygge rammer var jeg opfyldt af forundring, spørgsmål og masser af ideer fra min praktik, og jeg var særligt optaget af spørgsmålet: Hvad er det, vi lærer? De sidste års studier skulle nu fordøjes på ny i lyset af praksis! Inspireret af mit eget skifte fra universitetet til praktikken, og af arbejdet i praksis med uddannelse og udvikling af medarbejdere, var jeg optaget af de forskellige dannelsesidealer, der ligger i vores samfund, i vores uddannelser og i vores arbejde. Lige meget hvorhen jeg vendte mig, kunne jeg se sammenhænge til min nye erfaringsramme Og uanset hvilken læsegruppe eller bog, jeg kastede mig over, var de sjovt nok alle lige i øjet til det forestående specialearbejde. Bøger om læring og arbejdsliv blev endevendt, og alle gav en masse svar, som jeg sugede til mig og reflekterede erfaringerne i. Optimisme, dedikation og en umættelig trang til at læse må siges at karakterisere denne periode op til specialestartskuddet i efteråret Som underviser på Voksenpædagogisk Grundkursus på Hvidovre Hospital var jeg selv en del af praksisfeltet, og jeg besluttede mig for at gribe denne unikke mulighed for at lave en empiriindsamling. Jeg udsatte mig selv og min egen praksis for refleksion og nedfældende i min læringsdagbog tanker om både planlægning af undervisning, undervisningsoplevelsen og deltagernes reaktioner, hvilket resulterede i en omfattende række observationsnoter og spørgsmål af mere eller mindre filosofisk

12 12 Forord og praktisk karakter. Spørgsmålene blev systematiseret og udforsket, hvilket igen åbnede for spørgsmål og refleksion. Dermed havde specialet fået sit eget liv og begyndt en vandring mod denne rapport, som i sit inderste væsen dog stadig bærer kimen fra begyndelsen: Hvad er det, vi lærer? Hvad skal vi lære? Hvorfor og hvordan? Siden da har det været én lang rutsjetur med langsomme opkørsler, hurtige nedkørsler og næsten frie fald. Masser af loops, kilden i maven, adrenalinkick og ind imellem voldsom kvalme. Det er kørt fremad, opad, nedad og i ring igen og igen. Nu trækker jeg i bremsen. Det er tid til at gøre status og komme videre til næste forlystelse. Tak til alle dem, som steg på rutsjebanen, hjalp mig igennem, opmuntrede mig, provokerede mig, udviklede mig, holdt mig på panden, når det gik skidt, havde en livline i mig, når jeg var ved at flyve ud, holdt mig i sædet, når jeg var ved at give op, og sparkede mig ud, da det var tid at komme videre. En særlig tak til Hvidovre Hospital for at have udvidet min erfaringsramme. Til alle informanter for jeres velvillige deltagelse og inspirerende samtaler. Til Karsten Friis for uvurderlig inspiration, opbakning og faglig sparring. Til Martin for provokerende coaching om studier og livet. Til Linda for trofast faglig sparring og opmundtring gennem hele turen. Til Stine for uundværlig støtte, sparring og venskab lige til det sidste. Til mine vejledere Rikke og Birger for jeres tro på mine ideer. Og sidst men ikke mindst til min familie og venner for jeres urokkelige overbevisning om, at jeg kunne klare skærene og for jeres forståelse og tålmodighed gennem processen. Vi ses i den virkelig verden. Rigtig god læselyst! Louise Jørgensen København, den 14. december 2007

13 Introduktion 13 Kapitel 1: Introduktion 1.1 ET MØDE MED DEN VIRKELIG VERDEN Mit praktikforløb i Udviklings- og Uddannelsesafdelingen (UUA) på Hvidovre Hospital i efteråret 2004 blev en væsentlig del af den praktiske erfaringsramme, som har været afsættet for dette speciale. Da jeg i den første uge i praktikken deltog i den internationale ASTD konference 1 Lead, Learn and Innovate i København, blev evaluering af konferencens oplægsholdere formuleret som en af de væsentligste opgaver for vor tids uddannelses- og udviklingskonsulenter. Dette fokus på evaluering var begrundet i, hvordan et øget fokus på uddannelse og udvikling kunne legitimeres på direktionsgangene ved at bevise sin indvirkning på organisationens bundlinje, hvilket også var en centralt emne i den erhvervsrettede debat (Udannelse skal give effekt på bundlinien, 2004) (Kurser kan måles og vejes, 2004). I løbet af det næste år dukkede evalueringsbegrebet op igen og igen og blev en central del af mit arbejde i UUA, og det var i arbejdet med at designe og gennemføre evalueringen af et pilotprojekt om tværfaglige studieunits 2, at jeg for alvor begyndte at stille spørgsmålstegn ved formålet med og brugen af evaluering. Da jeg som en del af det pædagogiske team blev bedt om at tænke over et samlet evalueringskoncept til afdelingen, udmøntede der sig et oplæg med ét grundlæggende spørgsmål: Hvad er det, vi evaluerer på? Og hvad skal evalueringen bidrage til? Spørgsmål, der henviste tilbage til de enkelte uddannelses- eller udviklingsaktiviteters egentlige formål. Specialet handler ikke specifikt om evaluering men tager afsæt i en række af de spørgsmål, som evaluering fører med sig i forbindelse arbejdsopgaver, hvor evaluering kan komme på tale, for eksempel i UUAs arbejde med kompetenceudvikling og i afdelingens evaluering af disse aktiviteter: Hvad skal kompetenceudvikling? Hvad er formålet med kompetenceudvikling? Hvad er de grundlæggende værdier og dannelsesidealer for kompetenceudvikling? Og hvilke problemer er kompetenceudvikling svar på? 1 American Society for Training and Development (ASTD) konferencen: Lead, Learn and Innovate den oktober 2004 i København. Med deltagelse af ind- og udenlandske oplægsholdere, blandt andre erhvervsmand Lars Kolind (DK), ph.d., MBA og konsulent Mette Noergaard (USA), Dr. Coach Frank Dick (UK), ph.d. Marguerite Foxon (USA) og fra ROI-instituttet Dr. Jack Philips (USA). Flere af konferencens oplæg omhandlede evalueringskoncepter og metoder, bl.a. Return on Investment (ROI) og the Succes Case Method. Organisationens hjemmeside eller 2 Efter evalueringen af pilotprojektet fortsatte jeg som evaluator på de tværfaglige studieunits i de følgende to sæsoner (Hollesen & Jørgensen, 2004), (Jørgensen, Sørensen, & Kirk, 2006), (Jørgensen L., 2007).

14 14 Introduktion Undervejs i praktikforløbet arbejdede jeg i forskellige sammenhænge med disse spørgsmål, og jo mere jeg forsøgte at finde svar, desto mere forvirret blev jeg. Ledelsens, medarbejdernes og uddannelseskonsulenternes forventninger til og erfaringerne med kompetenceudvikling var ofte forskellige, og til tider modsatrettede, og det var mere mangfoldighed end ensartethed, der prægede svarene, når jeg talte med medarbejdere, ledere, kollegaer eller venner om deres oplevelser med kompetenceudvikling. Trods de vedholdende udsagn om nødvendigheden af evaluering i organisationer på ASTD konferencen året før, så gav de konkrete erfaringer fra den organisatoriske virkelighed ikke nogen entydige svar på, hvad kompetenceudviklingsaktiviteterne på Hvidovre Hospital, og evalueringen heraf, skulle bidrage til. Dette bestyrkede min interesse i at undersøge, hvorfor en organisation som Hvidovre Hospital finder det relevant og af afgørende betydning at arbejde med kompetenceudvikling. Altså: Hvis kompetenceudvikling er svaret, hvad er så spørgsmålet? Specialet har ikke blot givet mig lejlighed til at dyrke min faglige interesse for disse spørgsmål, men har samtidig givet mig mulighed for at integrere min uddannelses forskellige fagligheder i et tværfagligt problemfelt, og har dermed medvirket til min egen kompetenceudvikling mod et fremtidigt arbejdsliv. 1.2 MEN KAN DET BRUGES TIL NOGET? Specialet her giver ikke nogen absolutte svar. Den viden, der produceres heri er højest et foranderligt øjebliksbillede af dele af virkeligheden. Vidensidealet i denne undersøgelse er således inspireret af filosoffen og pragmatikeren John Deweys 3 tænkning om videnskab som et redskab til bedre at ( )orientere sig og leve fornuftigt ( ), det vil sige at mestre verden (Brinkmann, 2006, s. 27). Ifølge Dewey handler udvikling af ny teori ikke om at forkaste det gamle, fordi det nye derved risikerer at blive lige så mangelfuldt som det forkastede. Anerkendelse af det eksisterende er i Deweys optik således nødvendigt for en konstruktiv udvikling af ny teori (Dewey, 1938 (1974), s. 36). Denne både-og filosofi har gennemsyret hele specialeprocessen, og resultatet heraf, som denne rapport fremstiller, giver derfor også læseren mulighed for at se nærværende analyse og konklusioner som mere end en problematisering af de eksisterende udfordringer i arbejdet med kompetenceudvikling på Hvidovre Hospital. Men også at se det som et bidrag til den fortsatte udvikling af den or- 3 John Dewey ( ), amerikansk filosof, psykolog og uddannelsesreformist. En af grundlæggerne af pragmatismen sammen med Charles Sanders Pierce og William James (www.wikipedia.org). Uddybes i kapitel 2.

15 Introduktion 15 ganisatoriske praksis og af det videns- og praksisfelt, der knytter sig til denne undersøgelse. Dette ideal for anvendeligheden af videnskabelig produktion har inspireret og motiveret mig i mit arbejde, mens min personlige ambition for nærværende rapport mere er i overensstemmelse med Deweys egne ambitioner i Experience and Nature fra 1925: Hvis det, der står skrevet på disse sider, ikke har anden konsekvens end at skabe og fremme en respekt for konkret menneskelig erfaring og dennes muligheder, så vil jeg være tilfreds. (Brinkmann, 2006, s. 20). Således ønsker jeg med specialet at sætte fokus på medarbejdernes fortællinger om deres forventninger til og erfaringer med kompetenceudvikling, og deres besvarelse af spørgsmålet om, hvad kompetenceudvikling bidrager til i praksis. Følgende afsnit præsenterer således hvorfor og hvordan kompetenceudvikling er sat i fokus i vores samfund og leder frem til specialets problemformulering. 1.3 KOMPETENCEUDVIKLING ER SVARET! Fagbladene bugner af tilbud fra private og offentlige udbydere af kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Enhver organisation med respekt for sig selv og sine medarbejdere har skrevet kompetenceudvikling ind i deres vision, personalepolitikker og jobannoncer, og flere og flere organisationer sætter handling bag ordene og sætter kompetenceudvikling på budgettet. Kompetenceudvikling er altså svaret på en række udfordringer, hvis man alene ser på den kapital, der investeres heri. I Arbejdsmarkedsrapport 2004 udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening fremgår det, at der i 2002 blev brugt 36 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse, hvoraf de 22 mia. blev betalt af private og offentlige virksomheder (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 15). Der gennemføres over 1 mio. voksen- og efteruddannelsesforløb (VEU 4 ) hvert år; altså en massiv investering på voksen- og efteruddannelsesområdet, der er blevet yderligere styrket i kraft af, at kompetenceudviklingen er blevet en del af overenskomsten i 2004 for over 90 % af medarbejdere på DA/LO området 5 (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 128). Interessen for kompetenceudvikling afspejler sig yderligere i, at hele 85 % af arbejdsstyrken uddanner sig i arbejdstiden (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 128). Danmark har tradition for at bruge mange pen- 4 Formålet med VEU er at give voksne - fortrinsvis kortuddannede - et økonomisk grundlag for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau (www.veug.dk ). 5 DA/LO: Dansk Arbejdsgiverforening er hovedorganisation for 13 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked. Landsorganisationen er fagforbund for 17 faglige organisationer.

16 16 Introduktion ge på uddannelse og ligger i toppen internationalt set både i forhold til offentlige og private virksomheders udgifter til VEU (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 126). Ifølge Trepartsudvalgets rapport om Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet 6 skønnes det, at der er ca private udbydere på voksenog efteruddannelsesområdet (VEU)(Finansministeriet, 2006). I rapporten vurderes det, at der i 2004 var ca årselever på voksen- og efteruddannelser, deltagere på private uddannelser og deltagere på interne kurser 7, og at de samlede omkostninger til de offentlige voksen- og efteruddannelser udgjorde ca. 5 mia. kr. Herudover skal det bemærkes, at der opkræves deltagerbetaling på hovedparten af voksen- og efteruddannelserne, og at den samlede deltagerbetaling har været jævnt stigende i perioden fra 500 mio. kr. til 700 mio. kr. Altså en stigning på 40 % i løbet af 5 år. Endelig konkluderer rapporten, på baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse for virksomhedernes brug af statens VEU-midler, at virksomhedernes samlede forbrug af VEU i 2004 udgjorde godt 10 mia. kr. (Finansministeriet, 2006, s. 18). Den før omtalte rapport fra Dansk Arbejdsgiverforenings konkluderer dog, at der, trods de massive investeringer, eksisterer en sparsom viden om effekten af VEU. Ifølge rapporten peger undersøgelser fra OECD på, at personer, der har været på VEU, har større chance for at fastholde deres arbejde eller for at blive genansat, men rapporten understreger, at dette ikke entydigt kan tilskrives efteruddannelsesaktiviteterne men må ses i sammenhæng med mange forskellige variable som for eksempel deltageren motivation og engagement. (Dansk Arbejdsgiverforening, 2004, s. 148). Den manglende forskning i udbyttet af de allerede massive investeringer på voksenog efteruddannelsesområdet i Danmark er paradoksalt ifølge Cand. merc. og konsulent Niels Asmussen (Asmussen, 1996, s. 9). Allerede i 1992 gennemførte Asmussen en undersøgelse om transformation af uddannelse, hvor han stiller spørgsmålstegn ved uddannelsesaktiviteternes anvendelsesgrad i arbejdet (Asmussen, 1992, s. 4). 6 Trepartsudvalget skulle på embedsmandsniveau tilvejebringe grundlaget for videre drøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om mulighederne for at fremme målsætningen om livslang opkvalificering og uddannelse for alle. Udvalget fik til opgave at analysere og vurdere den nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats i forhold til de fremtidige udfordringer og på denne baggrund opstille og vurdere forskellige modeller for, hvordan den nødvendige udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer kan styrkes i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige (Finansministeriet, 2006, s. 5). 7 Der eksisterer i statslig regi en lang række offentlige VEU tilbud, herunder forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), hf-enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), voksenerhvervsuddannelsen (VEUD), åben uddannelse på erhvervsuddannelses- og videregående (videregående voksenuddannelse, diplom og master) niveau (Finansministeriet, 2006, s. 18).

17 Introduktion 17 Han henviser til, at amerikansk forskning har peget på et transformationstab på hele 90 %, og han peger i denne forbindelse på behovet for forskning i transformationsproblematikken samt i udvikling af metoder til såvel uddannelsesplanlægning som - evaluering (Asmussen, 1992, s. 4). Således stiller Asmussen spørgsmålstegn ved, at en massiv kompetenceudviklingsindsats nødvendigvis giver den udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer, som staten og de enkelte virksomheder forventer. Asmussen fremhæver i undersøgelsen, at effekten af kursusaktiviteter ikke alene kan ses som en funktion af kurset, men at der er flere variable, for eksempel i det sociale miljø, som kan virke fremmende eller hæmmende på effekten heraf (Asmussen, 1992, s. 9). Her peger han blandt andet på en specifik teknologi som betydende for, hvad kursisten får ud af at deltage på et kursus om teknologien. Det vil sige, at adgangen til at kunne anvende sin viden i praksis er afgørende (Asmussen, 1996, s. 155). Asmussens undersøgelse peger således på centrale problematikker mellem uddannelse, læring og ændringer i praksis. Men mens Asmussen efterlyser konkrete metoder til at evaluere kompetenceudvikling, så stiller jeg stadig spørgsmålet: Hvad skal kompetenceudvikling? Gennem flere år har en del af læringsteorien bevæget sig mod et mere praksisorienteret perspektiv på læring, repræsenteret ved blandt andre John Dewey, filosof Hubert Dreyfus og matematiker Stuart Dreyfus, læringsteoretiker Etienne Wenger og professor i pædagogik Jean Lave samt i Danmark ved forskere som læringsteoretiker Klaus Nielsen og psykolog Steiner Kvale samt psykolog Ole Dreier 8. Også arbejdslivsforskningen peger på læring i arbejdet som et vigtigt læringsrum stærkt repræsenteret ved dansk forskning af blandt andre uddannelses- og arbejdslivsforskere Christian Helms Jørgensen, Niels Warring, Pernille Bottrup, Bente Elkjær samt læringsteoretiker Knud Illeris 9. Den praksisorienterede læring indeholder en problematisering af evalueringsbegrebet i og med, at læreprocesser i denne forskningstilgang forstås som indlejret i den sociale praksis og dermed vanskelig at kvantificere og måle i en evalueringssammenhæng. Trods denne forskningsmæssige fokusering på uformel læring i praksis, er en stor del af det danske arbejdsmarkeds investering heri dog stadig bygget op omkring den formaliserede kompetenceudvikling, som det også fremgår af rappor- 8 Se for eksempel: (Dewey, 1938 (1974)), (Wenger, 1998), (Lave & Wenger, 1991) og (Nielsen & Kvale, 1999). 9 Se for eksempel: (Jørgensen & Warring, 2002), (Illeris, 2002), (Elkjær, 2005), (Bottrup, 2001), (Illeris & Samarbejdspartnere, 2004) og (Bottrup & Jørgensen, 2004)

18 18 Introduktion terne fra både Dansk arbejdsgiverforening (2004) og Trepartsudvalget (Finansministeriet, 2006). Både offentlige og private organisationer investerer altså massivt i formaliseret kompetenceudvikling til deres medarbejdere, og det kan undre, at staten og de enkelte arbejdspladser således holder fast i en kompetenceudviklingsform, som dele af forskningsmiljøet peger på ikke nødvendigvis er den mest effektive i forhold til at skabe læring og ændringer i praksis. En stor del af arbejdslivsforskningen peger på praksis som læringsarena for arbejdslivslæringen frem for skolebænken (Nielsen& Kvale, 1999). Dette understøtter min undren over spørgsmålet: Hvis kompetenceudvikling er svaret hvad er så spørgsmålet? 1.4 HVAD ER SPØRGSMÅLET? Kompetenceudvikling som svar på modernitetens udfordringer Ifølge flere senmoderne teoretikere som blandt andre den engelske sociolog Anthony Giddens, den tyske sociolog Ulrik Beck og den tyske professor i Pædagogik Thomas Ziehe, er vores samfund særligt karakteriseret ved globaliseringen og opløsningen af tid og rum, risiko, aftraditionalisering, foranderlighed samt kulturel frisættelse af individet (Giddens, 2000), (Andersen& Kaspersen, 2000). Et sådan samfund stiller ifølge Giddens, Beck og Ziehe særlige krav til såvel organisationer som individer, og kompetenceudvikling og livslang læring kan i denne optik ses som et svar, som både tilfredsstiller organisationernes behov for kompetente, fleksible, mobile og vidende medarbejdere og samtidig medarbejdernes behov for selvudvikling og identitetsdannelse (Herman, 2003, s. 40). Organisationers konkurrencedygtighed vurderes i dag ud fra deres evne til ikke blot at omstille sig til nye krav og vilkår, men også ud fra deres innovative evne. Derfor er viden og forandring, uddannelse og læring blevet kernebegreber i moderne ledelse som en forudsætning for konkurrenceevnen (Herman, 2003), (Christensen, 2002), (Kolind, 2000). Problemet er blot, at der kan være langt fra topledelsens langsigtede strategier om udvikling til de krav om produktivitet og effektivitet, som medarbejderne oplever at skulle håndtere i deres hverdag. Spørgsmålet er derfor om kompetenceudviklingen er svaret på virksomhedsledernes kvalitative udviklingsstrategier eller hverdagens krav om produktivitet?

19 Introduktion Kompetenceudvikling som svar på moderniseringen af den offentlige sektor Den generelle liberalisering af samfundet har også sat sine spor i den offentlige sektor og har været betegnet som en moderniseringsproces (Hjort, 2002), (Hjort, 2005). Denne modernisering har været præget af samspillet mellem tre rationaler: Det økonomiske rationale, og spørgsmålet om en markedsbaseret drift af offentlige ydelser, det politiske rationale, og spørgsmålet om decentralisering og centralisering af beslutningsprocesser, samt det kulturelle rationale og ønsket om brugerorientering og kvalitetsudvikling af de offentlige ydelser (Hjort, 2005, s. 16). Denne moderniseringsproces har sat nye krav til medarbejderne i den offentlige sektor, men både de faglige organisationer og de professionelle 10 har i Danmark formået at spille en stor rolle i moderniseringsforhandlingerne med projekter som Det Udviklende Arbejde (DUA), Livslang Læring og kompetence- og kvalitetsudvikling (Hjort, 2005, s. 17). På samme måde har de professionelle gennem de nye professionsbacheloruddannelser forsøgt at præge, hvilken faglig viden og professionelle standarder, der skal være kernen i arbejdet med mennesker i den offentlige sektor (Hjort, 2005, s. 22). Kompetenceudvikling er således blevet et omdrejningspunkt i den offentlige sektor, dels på grund af moderniseringens nye krav til medarbejderne, og dels på grund af professionaliseringsbestræbelserne blandt de offentlige ansatte, samt deres ønske om bedre arbejde, mere indflydelse og en højere løn (Hjort, 2005, s. 71). Spørgsmålet er dog, om kompetenceudvikling er vejen til en professionalisering af den offentlige sektor, der er styret af moderniseringsidealerne om dokumentation, kvalitetssikring eller de professionelles egne faglige standarder og kvalitetsudvikling? Den tidligere omtalte rapport Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet fra Trepartsudvalget viser en klar politisk vilje på tværs af faglige organisationer og det politiske landskab til at styrke erhvervslivet og Danmarks konkurrencekraft gennem et øget fokus på uddannelse (Finansministeriet, 2006). Uddannelse er i denne forståelse ikke kun et spørgsmål om den enkelte virksomheds eller organisations konkurrencekraft men om Danmarks konkurrencekraft. Den danske velfærdsmodel med de unikke arbejdsmarkedsforhold betyder, at det er vanskeligt at beholde produktionsarbejdet i Danmark. Trods den rekordlave ar- 10 De professionelle henviser til medarbejdere uddannet indenfor professionsuddannelserne såvel klassiske professioner som semiprofessionerne (Hjort, 2005)og (Lauersen, Moos, Olesen, & Weber, 2005).

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Læringsrum i arbejdslivet

Læringsrum i arbejdslivet Læringsrum i arbejdslivet Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet Et kritisk blik på Den Lærende Organisation Forlaget Sociologi Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet - et kritisk blik på Den Lærende

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse. Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8 Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2008 Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3 Aftale 1. Indledning....5 2. Anvendelsesområde...5

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere